Kredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2

Transkript

1 Kredsløbet Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 1

2 -' Indholdsfortegnelse: Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Forside Indholdsfortegnelse Indledning & kredsløbet Blodtryk & blodpropper Blodets bestanddele Målinger og diskussion Kildeangivelser "-' 2

3 '-' Indlednine Kredsløbet Luften indåndes gennem mund og næsehule og går ned gennem luftrøret, der deler sig i to hovedbronkier (Bronkier er de forgreninger, som tilsammen danner bronkietræet i lungerne). Hovedbronkier forgrener sig i mindre bronkier. I bronkievæggene findes der bruskringe, hvis formål er at holde luftvejene åbne. Når bronkierne ikke længere har bruskringe, kaldes de bronkioler. Disse bronkioler munder ud i alveoler (små luftfyldte hulrum). Henover alveolen ligger et net af kapillærer, der bringer blodet i tæt kontakt med den indåndede luft. Ved diffusion sker der en udveksling mellem ilt (02)Og kuldioxidet (C02) i blodet. Denne diffusionsproces kan lade sig gøre, da væggene i alveolerne er tynde, og gasserne kan derved let passere. Et billede af hovedbronkier Når 02 endelig er i blodet via. kapillærerne, føres blodet videre ud til arterier som er blodårer, der føres videre til lunge arterie. Derefter kommer det ind i hjertets venstre forkammer og videre til venstre hjertekammer, som fører iltet blod til kranspulsåren aorta. Forgreningerne fra kranspulsåren kaldes arterier der fører ud til benene, og de er væsentlig mindre end aorta. Arteriernes forgreninger kaldes arterioler, og er spredt rundt i hele kroppen. De er stærke og elastiske og har mere muskelvæv. Musklerne kan snøre arteriolerne mere eller mindre til og på den måde regulere blodtilstrømningen til et bestemt område. Kroppen anvender denne mekanisme til at fordele blodet, så der altid er blodforsyningen til væv, som har behov for det på et givet tidspunkt, mens blodforsyningen tilsvarende kan begrænses til inaktive væv. (Ved muskelarbejde vil arteriolerne til musklerne åbnes, mens f.eks. arteriolerne til fordøjelsessystemet lukkes). Arteriolerne forgrenes til de mindste kar, der direkte forsyner de forskellige væv med 02 og næringsstoffer, som er kapillærer. Efter kapillærerne har afgivet 02 og næringsstoffer til væv vil kapillærerne optager C02 og affaldsstoffer, som fører videre til venerne/venoler, der ender i den store Øvre vene, der afleverer blodet til højre hjerte forkammer, og videre til højre hjertekammer, som så fører afiltede blod til 3

4 lunger via. lungevener/lungearterier, som så igen føres videre til arterier, og derfra til kapillærerne som kun afgiver C02 ud til alveolerne. Blodtryk. Blodtryk er et udtryk for det tryk, som blodårerne udsættes for, når hjertet trækker sig sammen og derved pumper blod ud i årene. Man taler om to typer tryk: det systoliske og det diastoliske. Det systoliske tryk opstår når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i blodårerne, hvilket kaldes arbejdsfasen. Det diastoliske tryk opstår når hjertet slapper af og udvider sig og lader blod strømme ind i hjertet igen, hvilket kaldes hvilefasen. Blodtrykket er meget følsomt overfor stress, så derfor er det ikke altid sikkert, at man får nogle realistiske målinger hos f. eks lægen. Hvis man skal snakke om et normalt blodtryk, vil det, for det systoliske tryk, ligge inde for og det diastoliske tryk inde for Det er ikke så tit, man sætter en enhed på blodtryk, men man bruger generelt mmhg, som står for millimeter kviksølvsøjle. Kender man sit blodtryk, kan man forebygge sygdomme, da forhøjet blodtryk kan medføre åreforsnævring, blodprop i hjertet, hjertesvigt (nedsat pumpefunktion, som medfører væskeophobning i kroppen), nyresvigt, blindhed eller hjerneblødning. Ved for lavt blodtryk er det især ens hjerne og hjerte som kan reagere på for lavt blodtryk med iltmangel til følge (træthed, svimmelhed). Opstand af blodpropper: Blodpropper kan opstå ved en rift i blodåren, så blodet begynder at koagulerer. De kan også opstå ved for meget fedt i blodet, som bliver transporteret rundt i kroppen, til det sætter sig fast på indersiden af blodårerne og fylder mere og mere. Dette sker ikke så ofte som tilfældet med, at der kommer rifter på indersiden. Blodpropper opstår som regel efter langtids-inaktivitet fordi, at blodpladerne har større chance for at trombel. Arterier: Arterier er blodårer der transporterer iltet blod fra hjertet rundt til kroppen. En blodprop kan også starte med en lokal åreforkalkning, som skaber et "sår" på arteriens inderside. Blodplader og fibrin2 l Trombe betyder at blodet klumper sammen. 2 Fibrin er det stof der er grundlaget for, at blodet kan størkne, og derved lukke evt. sår. 4

5 vil sætte sig på "såret", for at lukke det - det samme som sker på alle sår. Herved kan arterien forsnævres eller helt tillukkes og man har en blodprop. Dette fænomen er typisk i hjerte og hjerne. Arterielle blodpropper kan også forårsages af embolier, som er blodpropper, der føres med blodet rundt i kroppen. Embolier i arterierne kommer ofte fra hjertet eller fra åreforkalkninger, hvor små stykker river sig løs. Vener: Vener er blodårer der fører det afiltede blod tilbage til hjertet. I venerne koagulerer3 blodet, fordi det "står stille" fx. p.g.a. lang tids inaktivitet fx i fly eller problemer med veneklapperne i benene. Disse blodpropper kan optage alt pladsen i venen og nemt blive cm lange. Der er ofte ingen symptomer på sådan en blodprop. Hvis man pludselig bliver aktiv igen, kan blodproppen (emboli) rive sig løs og føres med blodstrømmen gennem hjertet til et andet sted i kroppen, f.eks. lungerne, hvor den sætter sig fast og blokerer for en del af blodstrømmen. Sætter blodproppen sig i en lungearterie kaldes det for en lungeemboli. Lungeembolier er meget kritiske og har en høj dødelighed. Blodceller Ogderes funktioner. Blodets sammensætning er sat op således: 55% plasma, 43% røde blodlegemer og 2% hvide blodlegemer. Røde blodlegemer fører ilt fra lungerne ud til kroppens muskler og væv. Disse er afhængige af at få ilt og næringsstoffer fra det iltede blod. Hæmoglobin er det stof i de røde blodlegemer, som iltet i blodet binder sig til. Afgivelsen af ilt og næringsstoffer til vævet fra blodet finder sted i kapillærerne, og når kapillærerne har afgivet ilt og næringsstofferne via. blodet til vævet, optager de kuldioxid og affaldsstoffer til blodet. Kapillærerne løber overalt langs cellerne i kroppen, og de kan regulere trykket fra blodet. Denne funktion er ekstremt vigtig for, at vores krop skal kunne fungere optimalt. Det er stoffet hæmoglobin i blodet der transporterer kuldioxid fra væv og organer tilbage til lungerne, hvorfra det udåndes. Hæmoglobin er en forudsætning for, at blodet kan udføre sin opgave som transportorgan. De røde blodlegemer kaldes også erythrocytter, og de er nærmest formede som en tørret abrikos. Disse blodlegemer indeholder et protein, hæmoglobin, der bl.a. består af jern, som er det, der giver 3 Koagulere betyder at størkne. 5

6 den røde farve til blodet. Jern er derfor med til at danne hæmoglobin, som er uundværligt for dannelsen af røde blodlegemer. Hvide blodlegemer kaldes også leukocytter, og de er en vigtig del af immunforsvaret. De er kugleformede celler, der er til at finde i kroppens væv - bindevæv, hud og organer, hvor de skal forsvare kroppen mod mikroorganismer, såsom bakterier. Man kan godt kalde de hvide blodlegemer for kroppens "opryddere". De bliver nemlig sendt rundt i kroppen, for at optage og fjerne døde celler. Leukocytterne har også den gode egenskab, at de kan skelne mellem kroppens egne organismer og fremmede organismer, hvilket forhindrer dem i at angribe kroppens egne celler. De hvide blodlegemer er opdelt i tre kategorier, efter deres funktioner og egenskaber: Lymfocytter er de celler, der er "ansvarlige" overfor immunforsvaret. I immunforsvaret bliver mikroorganismer med en anden struktur eller opbygning angrebet af lymfocytterne. Lymfocytter opdeles i T- og B-lymfocytter. T-Iymfocytterne finder hen til stedet, hvor den fremmede organisme er trængt ind. Nogle specielle T-lymfocytter kan også dræbe de fremmede organismer, disse lymfocytter kaldes dræberceller. B-lymfocytter producerer antistoffer, og nogle af dem fungerer også som hukommelsesceller, der husker tidligere angreb. Monocytter er de celler der fungerer som kroppens "skraldemænd". De fjerner mikroorganismer og udslidte celler både i blodet og i vævet. Granulocytter indeholder stoffer som fx kan nedbryde væv. -- Blodplader er den mindste celle i plasmaet, 0,003 mm diameter. De kaldes thrombocytter, og flyder mest bare rundt i blodårerne, indtil der kommer hul på et af blodkarrene, hvor de går i aktion når de når til hullet: de vil i det øjeblik de rammer hullet, vil de størkne og danne en skorpe på såret. Plasma består af 90 % saltvand med en saltkoncentration der ligner havvands. Plasma indeholder også fedtstoffer, hormoner, vitaminer, affaldsprodukter, sukkerstoffer og mange forskellige proteiner (æggehvidestoffer), der alle transporteres rundt med blodet. Resultater fra blodtryks- og pulsmålinger i klassen Klasse 1.2 Fornavn Efternavn Blodtryk, hvile Blodtryk, arbejde 6

7 Alex Kuhr 72/138 85/127 Andreas Alexander Dafnopulos Hansen Annica Maria Offersen 58/131 73/155 Camilla Line Christensen 90/103 91/117 Christian Ancher Svenson 67/104 69/151 Christian Bruun Boysen 61/112 74/131 Christian Kragelund Pedersen 67/11O 72/122 Emil Hansen 69/139 75/151 Emil Rømler Cronfeld 84/144 85/128 Esra Arici 65/110 69/131 Irene Petrea Borup 71/101 81/134 Jannick Jon Damgaard Krøyer 51/127 63/116 Jeanne Kristensen 64/110 75/172 Jesper Vintermark Lundahl 108/136 85/120 Jonas Fardrup Hennecke 55/135 82/134 Jonas Hem Rossing 78/130 79/142 Kasper Mortensen 89/ /142 '-- Kristina Glavind Holmsted Kristensen 81/131 77/144 Linda Frohn 64/102 81/137 Marie-Louise Galsgård Pedersen 76/114 74/131 Mathias Brodersen 72/106 68/116 Rikke From Poulsen 76/127 74/133 Sandra Desiree Nørfort 61/120 64/120 Sasha Kyhnæb 50/92 72/119 Sebastian Ernst William Andersen 50/100 65/119 Simon Paw Dam Bodholt 80/107 62/126 Sophie Olsen 70/108 90/151 Tamana Yaqubi 59/93 75/126 Diskussion Ud fra vores data, kan vi se, at nogle elever har en højere pulsfrekvens end andre. For høj pulsfrekvens kan have noget at gøre med for lidt motion, fedme, rygning og usund levestil. Vi kan tage to eksempler i hvile: Jesper og Simon. Jesper er en meget afslappet dreng, der ikke har de store interesser i at dyrke sport. Derfor virker det ikke underligt, at han har så højt et blodtryk, men der kan stadig være mange fejlkilder, som fx hvis han lige har indtaget et fedt måltid, eller slet ikke har spist noget. Han kan også have haft problemet med placeringen af manchetten, og stramningen af den. Ser vi på Simon, er han en adræt dreng. Hans blodtryk er lavt, hvilket kan skyldes hans fysiske tilstand. Men som ligesom Jesper, kan Simon også have haft problemer med manchetten. Vi skal også huske på, at vore udstyr ikke er helt fejlfrit, vi ved teknisk set ikke, om apparateme viser de helt korrekte data. Blodtryk i arbejde har også fejlkilder: Der er de samme som i hviletilstanden. Men da vi kun havde en blodtryksmåler, var det ikke alle der kom til, lige efter arbejdet. Nogle stod og ventede i længere tid, hvilket kan have sænket deres blodtryk undervejs. Dette er en stor fejlkilde. Igen kan vi 7

8 dokumentere for fejlkildeme, ved at kigge på Jespers målinger. Hans blodtryk i hvile er højere end i arbejde, dette er jo ikke muligt, så Jesper har helt sikkert ikke været præcis med hans målinger. Kildeangivelse september september kar sygdo mme -23. september Omkring blodtryk- 22. sep puls sep Hiertecyklus sep s.155/4503? ARTIKEL ID = #38:httpS essionkey=z3goyuvthkqwuj2t4dztqzy-forhøit blodtryk -23. sep s.155/4503? ARTIKEL ID = #38:httpS essionkey=spnctb2xskt5lnlkwuxozxq september s.155/4503? ARTIKEL ID = #38:httpS essionkey=spnctb2xskt5lnlkwuxozxq- 20. september blodtryks måling sep. 08 Medicinske fagudtryk, af Jan O. Rytter Nørgaard Biologibogen, afn. S. Hansen, G. Hestbech, I. Kahl, L. Marcussen og H. Marker 8