Moderne teknologi og oldtidens
|
|
- Gunnar Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Mennesket har til alle tider udnyttet sine omgivelser. Nøgleordet er overlevelse : For at sikre føde, varme og husly har mennesket forholdt sig opfindsomt til de forhåndenværende ressourcer. Den tekniske udvikling gennem oldtiden udspringer af menneskets behov for at finde værktøjer og teknikker. Ting der i første omgang kan skaffe basale fornødenheder og i anden omgang gøre arbejdet og dermed livet lettere og tingene smukkere. Moderne teknologi og oldtidens I dag kan vi beskrive de fleste tekniske processer ud fra kemi og fysik. Det forhistoriske menneske havde ikke videnskaben at støtte sig til, men måtte holde sig til erfaring og det, man kunne se, høre eller føle. På samme måde som når den gamle landsbysmed omkring 1940 skulle hærde en le: Han vidste ikke, at det han gjorde var at lade jern med martensitstruktur anløbe til kugleperlit og han var sikkert også ligeglad. For han kunne simpelthen se, hvornår det rødglødende jern var klar til at blive hærdet, og han vidste, at det bedste hærdemiddel var vand, dyrefedt eller kogødning. Han vidste også, at jernet skulle varmes op igen, til det var blåanløbet, for at jernet fik både smidighed og skæreevne. Sådan var også forhistorisk teknologi baseret på øjet, erfaringen og et omfattende materialekendskab. Bronzestøberen kunne skelne temperaturer i den flydende bronze inden for et interval på 100 C alene bedømt ud fra farve og lyd fra det smeltede metal. Pottemageren vidste, hvis temperaturen under brændingen blev kritisk og leret truede med at sintre, karrene med at smelte sammen osv. Hvor vi i dag har måleudstyr og adgang til viden i skrevne medier, så måtte det forhistoriske menneske forlade sig på erfaring og sanseindtryk. Materialer Mennesket anvender forhåndenværende/tilgængelige materialer og forfiner teknikken. Når nye materialer bliver tilgængelige (for eksempel fordi transport er blevet nemmere) udforskes og forfines anvendelsen efterhånden. Flint og bjergart Flint og bjergart er de materialer, som har været anvendt længst. I Danmark har det været brugt fra ca f.kr., da landet blev isfrit, og til op i ældre jernalder. Det vil sige i mere end år. Flintens vigtigste egenskab er, at den kan spaltes i forudsigelige retninger ved slag eller trykpåvirkning. Her i landet har man haft adgang til to typer flint: Senonflint: En grå eller sort flint, som er velegnet til alle typer redskaber Danienflint: En ru, uigennemsigtig og mere sej flint, som især er velegnet til økser Flinten blev hentet ved kysterne eller gravet op fra frostfri dybde. Fra Jylland kendes eksempler på flintminedrift.
2 2 Dansk flint var en eftertragtet råvare og blev eksporteret til andre lande. Fra yngre stenalder kendes fund af økser i mere eller mindre færdig form langt oppe i Den Botniske Bugt. Den slebne økse fra yngre stenalder er et af de hyppigst forekomne fund. Man har eksperimenteret sig frem til, at produktionstiden for en mellemstor arbejdsøkse har været 8-12 timer, mens de store tyndnakkede økser med slibning på alle fire sider tager mere end 30 arbejdstimer at fremstille. Selve tilhugningen af en økse har varet mellem 2 og 3 timer, mens den efterfølgende slibning på sandsten har taget fra 6 til 30 timer, afhængigt af kvalitet og størrelse. Arbejds- og stridsøkser kunne også fremstilles af bjergart. Især har man brugt finkornede diabastyper, specielt den såkaldte grønsten. Men man har også brugt sandsten. Udformningen af øksen foregik ved prikhugning: Med slag af en spids sten afknuste man emnets overflade. Når øksen havde fået den form, man ønskede, blev den slebet. I bjergartsøkser kunne der bores skafthuller med et bor i træ eller knogle tilsat sand. Flintøkser kan der ikke bores i. Bronze Bronze er en blanding af kobber og tin i forholdet 9.1. Tit er der dog også blandet andre stoffer i som for eksempel zink eller antimon. Forholdet mellem kobber og zink er afgørende for bronzens egenskaber. Et højt indhold af tin gør bronzen hård, mens et højt indhold af kobber giver blandingen - eller legeringen - en større smidighed. Sammensætningen afgør smeltepunktet, hvilket for eksempel er vigtigt ved støbning af lurer, hvor de enkelte rør samles med muffer i bronze med et lavere smeltepunkt. Fortidens bronzestøber har nøje kendt forskellen mellem bronzens smeltetemperatur, der normalt ligger mellem C, og støbetemperaturen, der ligger i området C. Det har været nødvendigt at kunne skelne, for det kræver et varmeoverskud i det flydende metal, når det skal hældes i støbeformene. Nogle af de fundne bronzegenstande har mønstre - også kaldet ornamentik. Den ofte meget fine ornamentik regnede man tidligere med var lavet efter støbningen ved punsling altså med en lille mejsel. Nyere undersøgelser har dog vist, at ornamentikken blev støbt med emnet. Der har i oldtiden været støbt bronze flere steder på Fyn. Processen ved bronzestøbning er i dag stort set den samme som i oldtiden, selvom der ikke længere bruges trækul til opvarmning af metallet. Guld Det første guld kom til Danmark i løbet af yngre stenalder. Lige siden har det været anvendt til smykkegenstande. Især fra jernalderens sidste del er der gjort store guldfund. For eksempel er der i Gudmeområdet fundet mere end 9 kg guld det meste i form af prydgenstande i nordisk udformning.
3 3 Fyn En del af det guld, som findes i Danmark, stammer oprindeligt fra Mellemeuropas floder, hvor det sandsynligvis er blevet udvasket af flodsedimenterne. Oldtidens guld er normalt renere end moderne guld, og har derfor været lettere at bearbejde i kold tilstand. Man har fundet både fragmenter af smeltedigler og forme til guldbarrer på Fyn. Rent guld smelter ved 1063 C, men ved legering med andre metaller falder smeltepunktet til ca C. Romerske guldmønter fundet på Fyn Et moderne guldsmedeværksted er, bortset fra gasblusset og arbejdslampen, ikke ret meget anderledes udstyret, end det må have været hos guldsmeden i jernalderen! Jern Jernteknologien er kendt fra den tidligste førromerske jernalder ca. 500 f.kr. Modsat bronzen kunne jernet fremstilles af et råstof, som fandtes i Danmark, nemlig myremalmen. Den kunne brydes i engdrag ved foden af bakker. Myremalm i store mængder optræder mest i Jylland, men også på Fyn findes mange små forekomster. Oldtidens metode til at lave malm til jern er en meget kompleks proces. Selvom man kemisk har kunnet forklare processen i detaljer, er det først for nylig, at man har kunnet gøre det efter i eksperimenter. Måden man lavede jern på i oldtiden adskiller sig afgørende fra senere tiders jernfremstilling: Oldtidsjern blev kemisk udfældet i udvindingsovne, men det smeltede aldrig. Jern kan dannes allerede ved 650 C, men normalt er det foregået ved højere temperaturer på omkring C. Man har beregnet, at der til af fremstille 1 kg jern skulle bruges ca. 6 kg trækul og 6 kg myremalm. Endelig ved man fra analyser af slagger, at kun ca. 1/3 af malmens jernindhold blev til færdigt jern. Når oldtidssmeden skulle fremstille jern, måtte han først finde en velegnet malm. Så måtte han bygge en ovn af ler, forsyne den med blæsebælge og så fylde den med lag af skiftevis knust ristet malm og trækul. Det var meget vigtigt at opnå den rette røggasblanding og temperatur. Til sidst skulle ovnen brydes ned igen og det færdige smedejern kunne drives ud af den slaggeholdige luppe ved hamring. Slagger fra denne del af processen findes ofte på jernalderens bopladser. Oldtidens smedearbejde i essen har ikke været ret forskelligt fra landsbysmedens arbejde helt op til 1950erne. Det samme gælder smedeværktøjet. Man havde en særlig teknik til at lave skære-redskaber (for man var ikke i stand til at fremstille rent stål). Metoden kaldes mønstersmedning, og det er sammensmedning af tynde lag af hårdt og blødt jern. Sådan fik man et materiale, der var både smidigt og hårdt.
4 4 Man har kun gjort få fund af jernredskaber på bopladser, men til gengæld har man fundet en del ved Viemose. Keramik Kunsten at brænde ler til keramik kom her til landet i slutningen af jægerstenalderen omkring 4500 f. Kr. som en påvirkning fra agerbrugskulturerne mod syd. Forhistorisk keramik blev brændt ved lidt over 600 C. Ved denne temperatur er minutters brænding tilstrækkeligt til at ler bliver til keramik. Hvis temperaturen når op omkring 1000 C, begynder de danske ler-arter at smelte. For at undgå at leret svandt eller revnede, når det blev tørret og brændt, tilsatte man forskellige magringsmidler; for eksempel knust granit eller sand. På den måde blev keramikken også bedre til at modstå varmen fra ildstedet. Keramikfremstilling har altså ikke krævet høje temperaturer ved brænding. Derfor har man kunnet brænde i miler eller over åbne bål. Egentlige keramikovne er da også meget sjældne. På grund af den lave brændingstemperatur var oldtidskeramikken porøs, og væske kunne sive ud og fordampe. Derfor blev kogekarrene ikke overophedet, når de var i den åbne ild. Samtidig virkede fordampningen kølende, når karrene blev brugt til opbevaring af væske. Denne effekt kunne øges, hvis man gav karrets yderside et ujævnt lerlag: Derved blev arealet på overfladen nemlig større. Den finere keramik blev fremstillet af groft ler uden eller kun med små mængder magring. Overfladen blev poleret med en glittesten, når karret næsten var tørt. Oldtidskeramik er fremstillet uden brug af drejeskive. Karrene blev lavet af lerpølser, der blev lagt i ring ovenpå hinanden og trykket sammen. Eller de blev simpelthen banket op af en lerklump. Først fra sen vikingetid er der eksempler på, at lerkar er blevet efterdrejet på en drejskive. Det er kommet til landet som resultat af slavisk påvirkning. Noget keramik er dekoreret med forskellige mønstre, der blev lavet med forskellige redskaber. Det kunne for eksempel være enden af en lille knogle, kanten af en muslingeskal, et stykke snor eller kanten af et fiskegællelåg. Ler blev også brugt til andet end beholdere. For eksempel til vævevægte, der skulle holde trenden altså de snore, man væver på - i spænd på væven. Så er der fundet en mængde lerblokke hvad de egentlig har været brugt til, ved man ikke. Sidst men ikke mindst var husenes vægge af klinet ler. Dele af sådanne vægge er i nogle tilfælde bevaret, fordi huset er brændt væggene er simpelthen blevet til keramik!
5 5 Træ Der er ikke fundet så mange forhistoriske redskaber af træ eller andre organiske materialer. Det betyder dog ikke, at de ikke har eksisteret! Men organiske materialer forgår let; de skal ligge under særlige og heldige vilkår, som for eksempel i moser, for ikke at nedbrydes helt. Oldtidens tømrere og snedkere brugte teknikker, der er helt forskellige fra vore dages. De brugte en såkaldt våd træteknologi, hvor de huggede træet til uden at lade det tørre inden. Eller de lagde ligefrem træet i vand. Det kaldes udludning. Metoden er nødvendig for, at man kan bearbejde træ med redskaber lavet af flint, ben og bronze. Men det kræver, at man nøje styrer tørringen af træet bag efter. Ellers slår det sig, altså bliver helt skævt og deformt. Tit lagde man derfor træ, redskaber og halvfabrikata i vand for at hindre, at de tørrede ud. Våd teknologi bruger man slet ikke i dag. Tvært imod tørrer man træet, før man arbejder med det. Til gengæld bruger man sav og stålredskaber. Her i landet kom saven først i brug i løbet af vikingetiden eller den tidlige middelalder. Arkæologi og teknik Arkæologiens kilder, er det som oldtidens mennesker har fremstillet. Eller dét af det, der er bevaret: oldsagerne. Ud fra dem prøver arkæologerne at rekonstruere, hvordan tilværelsen var. Derfor har arkæologien beskæftiget sig meget med forhistorien materielle kultur, og med den teknik, der lå bag oldsagerne. En af de måder, man har brugt, er den såkaldte eksperimentalarkæologi. Ved at efterligne de gamle arbejdsprocesser, kan man afdække deres hemmeligheder. Den første i Danmark, der lavede et kontrolleret eksperiment med fremstilling og brug af forhistoriske redskaber, var kammerherre N.F.B. Sehested til Broholm på Fyn. I 1879 lavede han et bjælkehus, som findes den dag i dag og kan ses på Broholm. En meget almindelig måde at datere fund på er ud fra, hvordan genstandene ser ud. Det kaldes typologi. Vi gør det selv: For eksempel når vi kan se, hvornår et fotografi er taget, fordi personerne på billedet enten har 70 er kassebukser eller punkerdress fra 80 erne. Vi kan aflæse perioden ud fra moden. På samme måde skiftede smag og behag i oldtiden. Måden man udsmykkede for eksempel lerkar eller redskaber på, giver nutidens arkæologer et fingerpeg om, hvilken periode genstanden er fra. En periode var det foretrukne mønster måske cirkler, mens det i en anden var bølgebånd. På samme måde skiftede moden inden for for eksempel gravskikke og byggeskikke.??? 1. Hvorfra havde oldtidsmennesket (specialisten) sin viden om teknik? Hvorfor skete der teknologisk udvikling? 2. Hvorfra har nutidsmennesket (specialisten) sin viden om teknik? 3. Er det, som driver den teknologiske udvikling, det samme i dag som i oldtiden?
Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?
Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereArkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt
Læs mereJernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der
Læs mereHalm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm
Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,
Læs mereLærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereFlinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereHBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede
HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mere899F Hulbæk, Mollerup. Hustomt og grave fra førromesk jernalder I alt 5 sider Ørum s., Sønderlyng h, Viborg a. matr. nr. 4a Mollerup.
899F Hulbæk, Mollerup. Hustomt og grave fra førromesk jernalder I alt 5 sider Ørum s., Sønderlyng h, Viborg a. matr. nr. 4a Mollerup Beretning Udgravningen var foranlediget af at lodsejeren, Tage Knudsen,
Læs mereBronzestøbning efter Cire Perdue metoden.
1 Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. Ordet Cire Perdue er fransk og betyder tabt voks, som henviser til at den voks som udgør skulptur og kanaler, er indstøbt i et ildfast materiale og at voksen
Læs merePRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG GIM 4115. REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Historiker
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs mereAnalyse støbeaffald Esrum jordvarme (GIM 4163)
juli 2013 Analyse støbeaffald Esrum jordvarme (GIM 4163) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 13-3 KONKLUSION To forglassede lerstykker og 6 klumper af metal blev analyseret. Lerstykkerne stammer
Læs mereJernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331)
april 2014 Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 14-4 KONKLUSION Umiddelbart havde det udgravede anlæg en stor lighed med det nederste af slaggegruben
Læs mereKulturhistorisk Rapport Vanggårde bebyggelse og grav fra ældre jernalder
Kulturhistorisk Rapport Vanggårde bebyggelse og grav fra ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk
Læs mereKulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup
Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for, forår/sommer 2011 Foto: Muldafrømning ved Ønslev
Læs mereVIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale
Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper
Læs mereØrum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -
1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport
Læs mereKulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing
Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereDanmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Ny Vrå Boplads med kulturlag, hustomter og jernbearbejdningsovn fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6225 September 2013 Ved cand.mag. Karen Povlsen
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs merePRIVATSAMLING FRA HOLLØSE GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Kjartan Langsted, Gilleleje Museum, afholdt maj 2012 et arrangement i
Læs mereASR 1273 Skønager - bebyggelse fra ældre jernalder, vikingetid og ældre middelalder
ASR 1273 Skønager - bebyggelse fra ældre jernalder, vikingetid og ældre middelalder Af Rikke Isler Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning I forbindelse med anlæggelsen af en ørredesø på en
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereArkæologien i Tankefuld
Arkæologien i Tankefuld Den nye bydel vokser frem Byrådet har som sin byudviklingsstrategi besluttet at koncentrere byudviklingen i Svendborg bys vestlige udkant. Tæt på indføringen af den nye motorvej
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereTrekantede grave i Bohuslän
Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereEksempler på arbejdsark: Jernalderen i Norden
: Jernalderen i Norden Eksemplerne indeholder arbejdsark, som kan bruges i forbindelse med gennemførelse af undervisningsforløb. Indholdsfortegnelse Arbejdsark 1: Brudkort....2 Arbejdsark 2: Inspiration
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereMetalstøbeaffald fra Rovborg (sølvsmed eller alkymist?)
Metalstøbeaffald fra Rovborg (sølvsmed eller alkymist?) Arne Jouttijärvi Heimdal-arkæometri december 2004 Konklusion Fundet indeholder resterne af tre digler fremstillet af ildfast ler, som ikke kan være
Læs mereVSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt
VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla
Læs mereNye formmaterialer. Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,
Nye formmaterialer Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, September 2007 Formål Forsøgene er gennemført ud fra 2 overordnede formål; at analysere
Læs mereDragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.
Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereKan det tegnes, kan det laves
Kan det tegnes, kan det laves Der er ingen begrænsninger, hvis man vælger teknologien rapid prototyping til sine modeller og prototyper (se nederst fakta om teknologien). Men det betyder ikke, at modellen
Læs mereOBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt
OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereSimon Anders T & Mikkel 1.5
Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2
Læs mereLisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr
Lisbjerg etape 1 Rapport over prøvegravning dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr. 15.06.04) Areal der er prøvegravet. Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereDetektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen
Detektorfund i 2015 Af Christian Vrængmose jensen Mange nye fund Detektoråret 2015 har været begivenhedsrigt med mange fund. I omegnen af 1300 fund, fordelt på 38 findere, er blevet indleveret til museet.
Læs mereTørt sand og vådt sand.
1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby
Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereSKITSETEGNING OVER FUNDET
SKITSETEGNING OVER FUNDET Herunder kan du se, hvilket syn der mødte arkæologerne, da de startede udgravningen. Glasperler Hornkam Bælteplade Guldarmring Snoreskørt Bronzedolk Arkæologerne kunne se, at:
Læs mere4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN
MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb
Læs mereALME SKOLE GIM FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2007 Græsted Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt Stednr. 01.01.05 Lokalplan 2.1 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v.
Læs mereSlibning og overfladefinish af
Slibning og overfladefinish af rustfrit stål Ved Jesper Nielsen, Preben Z. Jensen A/S Program Hvem er Preben Z? Forhold omkring overfladeruhed Slibematerialer Slibemetoder Slibeværktøjer Vibrationsslibning
Læs mereMODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider.
FORUNDERSØGELSER Forud for motorvejsbyggeriet har arkæologer fra Horsens Museum foretaget omfattende forundersøgelser langs hele den planlagte motorvejsstrækning mellem Ølholm og Vejle. Forundersøgelserne
Læs mereSærtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.
Læs mereEMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing
EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og
Læs mereÅrsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning
Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.
Læs mere- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl
- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for
Læs mereFig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.
Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet
Læs mereFinérvej, Gadstrup sogn
Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup
Læs mereByggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække
Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereNielstrup-Ulse SMV 8194
Forsknings- & formidlingsafdelingen Afdeling for arkæologi Slotsruinen 1 4760 Vordingborg + 45 55 37 25 54 ark@museerne.dk museerne.dk/arkæologi Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194 Udarbejdet
Læs mereKulturhistorisk rapport for SBM1281 Anebjerg I
Kulturhistorisk rapport for SBM1281 Anebjerg I Kampagne: 08-08-2011 KUAS nr. 2011-7.24.02/SBM-0008 Figur 1; Anlæggene måles op. Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.02.08.
Læs mereBYGHERRERAPPORT SMS 916A RØRGÅRDSVEJ
Skive Museum, Arkæologisk Afdeling BYGHERRERAPPORT RØRGÅRDSVEJ RØRGÅRDSVEJ, SMOLLERUP SOGN, FJENDS HERRED, VIBORG AMT. STEDNR. 13.01.13. KURT GLINTBORG OVERGAARD * SKIVE MUSEUM AUD 2005 Rørgårdsvej 13.01.13
Læs mereKulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs
Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Udført af cand. mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland-Falster Oktober 2012 Fig. 1:
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereSMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt
Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.
Læs merePRIVATSAMLING FRA ØRBY GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Bente Nielsen, Avleholm, gjorde i forbindelse med Gilleleje Museums registrering
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereIllerup Ådal. - fjendens ansigt. Opgaver og aktiviteter 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM
Illerup Ådal - fjendens ansigt Opgaver og aktiviteter 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM 2. Hvad fandt man i Illerup ådal? Hjælp arkæologerne med at finde de forskellige genstande på en tegning
Læs mereGIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011
GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 Hvad er gips? Hvad anvendes gips til? Hvad består gips af? Brændingsproces Støbning Afbindingsproces Gipstyper Redskaber Sikkerhed Støbeform Blanding af gips Tørring
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. 391 Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereJernalder. år 0år 375. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden, fundet ved Hårup. Stendiger fra middelalderen, fundet i Flensted Krat.
Vej gennem fortiden 5900 f.kr. Jægerstenalder 7900 3700 f.kr Bondestenalder 5900 3100 f.kr 1100 f.kr. 5300 4800 3700 Bronzealder 2800 f.kr 1700 f.kr Flintflækker fra jægerstenalderen, fundet ved Funder.
Læs mereAnlægsregister Germansk jernalder Ager/mark Yngre stenalder Yngre jernalder Jernalder Vikingetid Oldtid Stenalder Ældre bronzealder
Anlægsregister Ager/mark 1986: 343, 344. 1987: 219, 273. 1988: 88. 1989: 244, 365. 1990: 210. 1991: 24a, 117, 126, 300. 1992: 204. 1993: 169, 245. 1994: 65, 76, 179, 331, 418, 479. 1995: 167, 169, 172,
Læs mereFundliste. X 1-13 fundet under prøvegravningen - se prøvegravningsberetning.
Fundliste NÆM 2006:135, Jeshøjgård X 1-13 fundet under prøvegravningen - se prøvegravningsberetning. X-nr. Anlæg Objekt Datering Beskrivelse X 14 A 395 (fladen), Område I Keramik Yngre romersk jernalder
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF EMNE
Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE og handel i Jernalderen. 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om nogle vigtige håndværks opståen, udvikling og betydning for
Læs mereØHM1251 Bøgedal, Ringe sogn, Gudme herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb.nr. 211.
ØHM1251 Bøgedal, Ringe sogn, Gudme herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.01.08. Sb.nr. 211. Forud for etableringen af et nyt boligområde er der foretaget en arkæologisk forundersøgelse af et seks hektar
Læs mereEn megaøkse fra Tissøs mudderbund
En megaøkse fra Tissøs mudderbund Anders Fischer Fig. 1. Den 50 centimeter lange, økselignende genstand fra Tissø. Dens gyldne patina er opstået ved årtusinders ophold i fugtig jordbund. Foto Jens Olsen,
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereBronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune
J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse
Læs mereVikingernes billedfortællinger
Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler
Læs mereSIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard
Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs merePRÆSTEVEJ 60, HUSEBY MNS 50038
UDGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museum Nordsjællands undersøgelse på Overdrevsvej 24 ved Ramløse (MNS 50019)
Læs mereReparation af småskader på både.
Reparation af småskader på både. Det kan ofte hænde at man får småskader på sin båd, isætning og optagning ved slæbesteder, uheld ved anløb til bådebroer og den slags. Vi ærgrer os over det alle sammen,
Læs mereFHM 4427/8 Egehoved, Alrø
FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG
Læs mereBygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.
Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten
Læs mere