Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune. Ansøgning til Forsyningssekretariatet

Transkript

1 Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune Ansøgning til Forsyningssekretariatet

2 1. Indhold Baggrund og forudsætninger Projektbeskrivelse for det alternative projekt Hedeskovparken delområde 1 (Miljø- og servicemål) Lystrup Centervej delområde 2 (medfinansiering og Miljø- og servicemål) Ellebækvej delområde 3 (medfinansiering) Gl. Ellebæk delområde 4 (medfinansiering) Ellebæk delområde 5 (medfinansiering) Sønderskovvej delområde 6 (medfinansiering) Sønderskov delområde 7 (Miljø- og servicemål) Hovmarksparken (øst) delområde 8 (Miljø- og servicemål) Majsmarken delområde 9 (Miljø- og servicemål) Hovmarksparken (vest) og Hovmarken delområde 10 (Miljø- og servicemål) Budget for det alternative projekt Projektbeskrivelse og økonomisk overslag for traditionel afhjælpning Beregning af omkostningseffektivitet Den forventede effektive lånerente Indberetningsskema Kommunal beslutning Kontrakt mellem Projektejer og Aarhus Vand Andet Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Situationsplan, Klimatilpasning i Lystrup Regnearket Prisoverslag Lystrup, alternativ afhjælpning Regnearket Prisoverslag Lystrup, traditionel afhjælpning Den effektive lånerente Regnearket Indberetning Lystrup Regnearket EAA-beregner Lystrup Kommunal beslutning Kontrakt mellem Projektejer og Aarhus Vand Side 2 af 38

3 Baggrund og forudsætninger Lystrup er en forstad til Aarhus med ca indbyggere. Byen omfatter et veldefineret og ca. 470 ha stort område, som mod syd er afgrænset af Djurslandsmotorvejen. I august 2012 resulterede et skybrud over Aarhus i adskillige oversvømmede huse og kældre i Lystrup samtidig med, at en del af motorvejstilkørslen til/fra Lystrup og en del af motorvejen syd for Lystrup blev oversvømmet. Aarhus Kommune er i gang med klimatilpasning af kommunen, og med baggrund i reelle hændelser samt oversvømmelseskort, er klimatilpasning af Lystrup et af Aarhus Kommunes fokusområder, hvor man vil forebygge og begrænse risikoen for oversvømmelse. Erfaringerne fra Lystrup vil være med til at danne baggrund for fremtidige screenings- og afhjælpningsmetoder i forbindelse med Aarhus Kommunes kommende handlingsplan for klimatilpasning. Dette projektkatalog indeholder i alt 10 delprojekter som, når de er udført, vil beskytte store dele af Lystrup mod gener fra oversvømmelser. Grundet tidsnød har det ikke været muligt at udarbejde et tilstrækkeligt projektgrundlag for de resterende byområder i Lystrup, men det forventes, at der kan indgås aftale om de sidste delprojekter primo Kataloget indeholder som omtalt i alt 10 delprojekter, hvoraf 5 delprojekter 1.2, 1.3, 1.4, 1.5 og 1.6 ansøges som medfinansieringsprojekter via bekendtgørelsen herom, og de resterende 5 delprojekter udføres af Aarhus Vand med baggrund i lokale service- og miljømål besluttet i kommunens spildevandsplan. 1 Projektbeskrivelse for det alternative projekt Dette projekt indeholder de klimatilpasningstiltag, som i 2014 skal udføres af Aarhus Kommune og Aarhus Vand. En fuldstændig klimatilpasning af Lystrup kræver, at både Aarhus Kommune, Aarhus Vand og borgerne i Lystrup udfører klimatilpasningstiltag. I tilknytning til projekternes realisering vil Aarhus Kommune via kommunens hjemmeside informere borgerne om de forskellige tiltag, de kan/skal iværksætte på deres egen grund for at undgå vand i kældre m.m. Af tidsmæssige hensyn har det været nødvendigt at udelade enkelte områder af byen i denne projektbeskrivelse. Planlægningen for de resterende dele af byen vil i løbet af efteråret blive gennemført, så projektet kan medtages ved indrapportering til Forsyningssekretariatet i april Udgangspunktet for projektet har været en klimatilpasning af Lystrup til en 100 års regnhændelse år Det vil sige, at diverse gener og oversvømmelser ved skybrud i Lystrup ved en 100 års regnhændelse minimeres under forudsætning af, at de private grundejere også sikrer deres egne ejendomme. En klimatilpasning af Lystrup kræver en hel række forskellige delprojekter, som alle har det til fælles, at de enten forsinker/tilbageholder regnvandet eller leder regnvandet hen til områder, hvor skaderne ved oversvømmelser er mindre, f.eks. marker. Delprojekterne er alle en del af en samlet løsning, så delprojekter i de højere beliggende dele af byen er med til at aflaste de lavere beliggende dele af byen. Side 3 af 38

4 Alle delprojekter er beskrevet i dette samlede løsningskatalog, men projektejerskabet er fordelt i delprojekter, hvor Aarhus Kommune er projektejer og delprojekter, hvor Aarhus Vand er projektejer. Der er også enkelte delprojekter, hvor Aarhus Vand og Aarhus Kommune er projektejer på hver sin del af delprojektet. De dele af det samlede projekt, som Aarhus Kommune er projektejer på, ansøges i dette katalog finansieret i henhold til medfinansieringsbekendtgørelsen via Aarhus Vand. De dele af det samlede projekt, som Aarhus Vand er projektejer på, finansieres af Aarhus Vand og vil blive indarbejdet i Aarhus Kommunes Spildevandsplan som Miljø- og servicemål via et tillæg til Spildevandsplanen. Med denne ansøgning søges drifts- og vedligeholdelsesudgifter til disse delprojekter godkendt som Miljø- og servicemål. Det er en forudsætning for det samlede projekts gennemførelse, at fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter godkendes som Miljø- og servicemål. For de projekter, hvor Aarhus Kommune er projektejer gælder det, at alle omkostningerne relateres til den alternative klimafunktion. Det vil sige, at Aarhus Vand afholder alle anlægsomkostninger samt omkostninger til drift- og vedligehold. For de projekter, hvor Aarhus Vand er projektejer gælder det, at alle omkostninger til drift- og vedligehold indregnes som Miljø- og servicemål. De forskellige indsatsområder, som er indeholdt i løsningskataloget, kan ses på figur 1 og bilag 1, Situationsplan over indsatsområder. Side 4 af 38

5 Figur 1 Situationsplan over indsatsområder i Lystrup I de følgende afsnit er de enkelte delprojekter beskrevet med angivelse af, om det er projekter, der er omfattet af medfinansieringsbekendtgørelsen eller Miljø- og servicemål. Side 5 af 38

6 1.1. Hedeskovparken delområde 1 (Miljø- og servicemål) Hedeskovparken er et grønt område beliggende syd for Ørnebakken, som ved ekstremregn modtager overfladevand og tagvand fra området nord for det grønne område. Aarhus Vand planlægger at gennemføre et projekt i forbindelse med klimatilpasning af Lystrup på de grønne arealer ved Hedeskovparken for at forsinke tilledningen af overfladevand. Der håndteres en 100 års hændelse år 2110 på terræn og stier vha. tiltaget. Projektet er vurderet til at have en levetid på 75 år. Figur 1 Skitseprojekt ved Hedeskovparken Der etableres 3 terrasse-bassiner i det grønne areal ved Hedeskovparken, som skal forsinke overfladevandet fra området mod nord samtidig med, at det skal sikre en bedre afledning i kloaksystemet under skybrud. Dette sikres ved at afkoble regnvandssystemet, der håndterer området nord for Hedeskovparken, og lede det gennem de fremtidige bassiner sammen med overfladevandet fra de tilstødende områder. Side 6 af 38

7 Figur 2 Visualisering af tiltaget ved Hedeskovparken Ejerforhold: Området ejes af Aarhus Kommune. Projektejerskab: Aarhus Vand. Budget Hedeskovparken De samlede anlægsomkostninger til det alternative projekt ved Hedeskovparken er opgjort som følgende: Anlægsomkostninger (total) Beløb i kr. Jordarbejde, muld og græssåning Bygværker Regulator Nyanlæg, ledningsarbejder Godtgørelse for ændret arealanvendelse Subtotal Forundersøgelser, geoteknik m.v. 15% Arbejdsplads 9% Uforudsete udgifter 10% Projektering, bygherreomkostninger 10% Total Årlig driftsomkostning er vurderet til 5% Ovenstående beløb er ekskl. moms. De årlige driftsomkostninger omfatter sædvanligt vedligehold som, græsslåning, oprydning, oprensning m.v. Side 7 af 38

8 1.2. Lystrup Centervej delområde 2 (medfinansiering og Miljø- og servicemål) Lystrupvej er en af to større nord-sydgående trafikfordelingsveje i Lystrup. Den har et forholdsvist stort længdefald og vil under ekstremregn transportere særdeles store vandmængder mod syd. Øst for Lystrupvej, mellem Lystrup Skole og Lystrup Centervej, ligger et stort grønt areal, som tænkes udnyttet til opsamling, forsinkelse og videre transport af overfladevand i hverdagssituationer og i forbindelse med ekstremregn. Dette vil også være en del af klima- og skybrudssikringen nedstrøms Lystrup Centervej, da vandmængderne, der strømmer videre på Lystrupvej, vil være væsentligt formindskede. Aarhus Vand planlægger at gennemføre et klimatilpasningsprojekt på baggrund af ovenstående, og der etableres et vådt bassin og et regnbed i forbindelse med den overordnede klimatilpasning af området. Kloaksystemet skal kunne håndtere en 5 års hændelse, hvorefter der håndteres en 100 års hændelse år 2110 på terræn vha. tiltagene i området. Projektet vurderes til at have en levetid på 75 år. Figur 3 Skitse over tiltagene ved Lystrup Centervej Det grønne areal øst for Lystrupvej, mellem Lystrup Skole og Lystrup Centervej, modelleres, så nordfra kommende overfladevand, der strømmer ned ad Lystrupvej, ved forlægning og sideprofilering ( vipning ) af kørebanen kan ledes ind i nye kanaler og bassiner, inden det strømmer videre mod syd. Sti og fortov på østsiden fjernes, så disse ikke vil virke som barrierer for vandet, og så der ikke vil opstå farlige situationer for de bløde trafikanter, f.eks. i forbindelse med tø-/frostperioder. Vej- og stianlæg forlægges i det grønne område øst for de nye bassiner og kanaler. Regnvandssystemet i Lystrupvej nord for Lystrup Centervej vil ligeledes blive afkoblet og ledt ud i de grønne arealer. Side 8 af 38

9 Lystrup skole kobles af det eksisterende regnvandssystem, hvorefter overfladevand og tagvand ledes via et slynget vandløb til det fremtidige bassin nord for Lystrup Centervej. Dette gøres for at aflaste kloaksystemet nedstrøms. Det nuværende fortov og sti på vestsiden af Lystrupvej bibeholdes, og området ud til den nye, forlagte kørebane omdannes til nedsivningsbed med varieret beplantning og eventuelt med rørforbindelse under vejen til det grønne areal øst for Lystrupvej. I området syd for Lystrup Centervej nedsænkes noget af arealet i den sydvestlige del og i overgangen ind mod skoven, så der kommer en lavning med en niveauforskel på ca. 1,5 m op til den eksisterende boldbane. Der etableres en overløbskant mod Sønderskoven. Inde i selve skoven bliver der tale om forlægning af enkelte skovstier på korte strækninger, hvorved overfladevand kan tilbageholdes i eksisterende lavninger. Der etableres en lavning i Lystrupvej, som skal føre vandet fra det grønne areal nord for Lystrup Centervej ned til det fremtidige tørre bassin syd for Lystrup Centervej. I ekstreme regnvejrssituationer vil vandet fra det grønne areal strømme videre mod syd, henover Lystrup Centervej, bag fodgængerfeltet. Fortov og sti på sydsiden af vejen tilpasses, så vandet i disse situationer naturligt ledes ned på det forsænkede område ovenfor skoven. Under normale nedbørshændelser ledes overskydende vand fra de grønne arealer under Lystrup Centervej via kanal eller anden underføring. Figur 4 Visualisering ved Lystrup Centervej ved ekstremregn Side 9 af 38

10 Ejerforhold: Området mellem Lystrup Skole og Lystrup Centervej ejes af Aarhus Kommune. Området syd for Lystrup Centervej ejes af Aarhus Kommune. Lystrup Sønderskov ejes af Aarhus Kommune. De nævnte vejarealer, Lystrupvej og Lystrup Centervej, ejes af Aarhus Kommune. Projektejerskab: Aarhus Kommune er projektejer på alle arbejder med veje, stier og fortove. Aarhus Vand er projektejer på alle arbejder med bassiner, ledninger og regnbed. Budget på Lystrup Centervej De samlede anlægsomkostninger til det alternative projekt ved Lystrup Centervej er opgjort på følgende vis: Anlægsomkostninger (total) Miljø- og Beløb i kr. servicemål Jordarbejde, bassiner inkl. muld og græssåning Nyanlæg, ledningsarbejde Bygværker Regulator Underføring under vej Omlægning af eksisterende kloakledning Regnbed Godtgørelse for ændret arealanvendelse Subtotal Forundersøgelser, opmåling, lodsejerkontakt 15% m.v Arbejdsplads 9% Uforudsete udgifter 10% Projektering, bygherreomkostninger 10% Total Årlig driftsomkostning er vurderet til 5% Ovenstående priser er ekskl. moms. De årlige driftsomkostninger omfatter sædvanligt vedligehold som, græsslåning, oprydning, oprensning m.v. Side 10 af 38

11 Fremtidige driftsudgifter indregnes som Miljø- og servicemål. Anlægsomkostninger (total) medfinansiering Beløb i kr. Underføring under vej Omlægning af vej Subtotal Forundersøgelser, opmåling, lodsejerkontakt 15% m.v Arbejdsplads 9% Uforudsete udgifter 10% Projektering, bygherreomkostninger 10% Total Årlig driftsomkostning er vurderet til 5% Årligt afdrag inkl. rente Ovenstående priser er ekskl. moms. De årlige driftsomkostninger omfatter årligt sædvanligt vedligehold. Omkostningsfordeling Idet der er tale om et projekt i vejareal og i rekreative områder, vil omkostningsfordelingen foretages efter 3 og 4 i medfinansieringsbekendtgørelsen. Side 11 af 38

12 1.3. Ellebækvej delområde 3 (medfinansiering) Fra Lystrupvej og de tilstødende opstrøms arealer strømmer der en del overfladevand og tagvand ned på Ellebækvej, som er en sidevej til Lystrupvej. Ellebækvej har et lavpunkt ca. midt på vejen, hvor der under ekstremregn samles større vandmængder, inden det løber over private arealer og ned i de nærliggende huse. Delprojektet omfatter spærring af vandvejen fra Lystrupvej ved etablering af en portoverkørsel, som vil hindre tilstrømningen af overfladevand til Ellebækvej. Figur 5 Skitse af delprojekt ved Ellebækvej Figur 6 Skitse af portoverkørsel Side 12 af 38

13 Der håndteres en 100 års hændelse år 2110 på terræn og veje vha. tiltaget. Projektet er vurderet til at have en levetid på 75 år. Ejerforhold: Lystrupvej og Ellebækvej ejes af Aarhus Kommune. Projektejerskab: Aarhus Kommune. Budget Ellebækvej De samlede anlægsomkostninger til det alternative projekt ved Ellebækvej er opgjort på følgende vis: Anlægsomkostninger (total) Beløb i kr. Portoverkørsel Subtotal Forundersøgelser 15% Arbejdsplads 9% Uforudsete udgifter 10% Projektering, bygherreomkostninger 10% Total Årlig driftsomkostning er vurderet til 5% Årligt afdrag inkl. rente Ovenstående priser er ekskl. moms. De årlige driftsomkostninger omfatter årligt sædvanligt vedligehold. Omkostningsfordeling Idet der er tale om et projekt i vej, vil omkostningsfordelingen foretages efter 4 i medfinansieringsbekendtgørelsen. Side 13 af 38

14 1.4. Gl. Ellebæk delområde 4 (medfinansiering) Lystrupvej er en af to større nord-sydgående trafikfordelingsveje i Lystrup. Den har et forholdsvist stort længdefald og vil under ekstremregn transportere særdeles store vandmængder mod syd. Hvor Lystrupvej møder rampeanlægget fra Djurslandsmotorvejen, er der endvidere et lokalt lavpunkt, hvor overfladevand fra både Lystrupvej, del af Sønderskovvej og de omkringliggende arealer ledes til. Herved opstår der under ekstremregn oversvømmelse af dele af motorvejsanlægget og ejendommene beliggende på Åvangen, Engvangen, Mosevangen og del af Lystrupvej. Der er i dag et eksisterende rørlagt vandløb, som Vejdirektoratet har etableret i forbindelse med omlægning af Ellebækken, da man etablerede Djurslandsmotorvejen. Dette vandløb kan bortlede vandmængder svarende til nedbørsmængder T=2. For håndtering af overfladevand under skybrud vil det derfor være nødvendigt at etablere et supplerende transportanlæg for overfladevand fra Lystrupvej til Ellebækken. Dette påtænkes udført ved at forøge kapaciteten i det rørlagte vandløb fra T=2 til T=100, så ekstreme vandmængder kan afledes uden oversvømmelser til følge i den sydvestlige del af Lystrup. Da afvandingen af motorvejsanlægget ikke er tilstrækkelig til at håndtere skybrud, vil Vejdirektoratet i forbindelse med kapacitetsudvidelsen i det rørlagte vandløb gerne sikre sig ret og mulighed for en forøgelse af udledningen fra motorvejsanlægget, så fremtidige skadelige oversvømmelser kan imødegås. Projektet vurderes til at have en levetid på 75 år. Figur 7 Visualisering af projekt ved Gl. Ellebæk Side 14 af 38

15 Ejerforhold: Matrikel 7000a ejes af Aarhus Kommune. Matrikel 5a er privatejet. Projektejerskab: Aarhus Kommune. Budget Gl. Ellebæk De samlede anlægsomkostninger til det alternative projekt ved Lystrupvej er opgjort som følgende: Anlægsomkostninger (total) Beløb i kr. Ledningsarbejde, 290 m Ø1000 i 6-7 m dybde Brønd Bygværk Arealerhvervelse Subtotal Forundersøgelser, geoteknik m.v. 15% Arbejdsplads 9% Uforudsete udgifter 10% Projektering, bygherreomkostninger 10% Vejdirektoratets andel Total Årlig driftsomkostning er vurderet til 5% Årligt afdrag inkl. renter Ovenstående priser er ekskl. moms. De årlige driftsomkostninger omfatter årligt sædvanligt vedligehold. Omkostningsfordeling Idet der er tale om et projekt i landzonen, vil omkostningsfordelingen foretages efter 3 i medfinansieringsbekendtgørelsen. Side 15 af 38

16 1.5. Ellebæk delområde 5 (medfinansiering) Ellebækken har sit udspring i Skårupgård Skov, og den snor sig gennem landskabet fra øst til vest, indtil den når Egå Engsø. Ellebækken modtager en del overfladevand og tagvand fra udløb fra kloaksystemet, og under skybrud er der observeret situationer, hvor Ellebækken løber over sine brinker og ind i boligområderne tæt på vandløbet. Vandløbet er et 3 vandløb med høj miljømålsætning, og det er med baggrund i vandløbslovens bestemmelser dimensioneret til at kunne håndtere en median maksimumvandføring, som kan sammenlignes med T=2 i nedbørsstatikken. Denne begrænsede kapacitet i sammenhæng med de høje miljømål og de 3 beskyttede randbevoksninger gør, at vandløbet ikke må reguleres, hvilket er baggrunden for, at man gennemfører dette projekt i tilknytning til Ellebækken i stedet for som en del af det eksisterende vandløb. Figur 8 Skitseprojektet for området ved Ellebækken For at sikre, at vandet ikke løber ind på de ejendomme, der grænser ned til Ellebækken mod nord/nordøst, etableres der en lille vold på det grønne areal ind mod Ørbækvej og Pilebækvej. Derudover udformes på sydsiden af vandløbet og på arealet mellem jernbanen og Petersmindevej en række udposninger på vandløbet, således at dette samlede anlæg kan håndtere det vand, der i skybrudssituationer tidligere er løbet på terræn og ind mod bebyggelsen. Det samlede profil får udløb i Ellebækken syd for Petersmindevej. Udposningerne på vandløbet forbindes, så det samlede system i praksis vil kunne fungere som et ved vandløbet parallelt beliggende dobbeltprofil, der har karakter af et forøget vandløbsprofil, men som ikke er sammenbygget med det oprindelige og naturlige vandløb. Aflastningerne til dobbeltprofilet fra vandløbet sker via mindre højdereguleringer af banketterne på korte delstrækninger. Side 16 af 38

17 Figur 9 Visualisering af projekt ved Ellebækken Ejerforhold: Matrikel 7i Terp, Aarhus Jorder ejes af Aarhus Kommune, ved forvaltningen for Natur og Miljø. Projektejerskab: Aarhus Kommune. Budget Ellebæk De samlede anlægsomkostninger til det alternative projekt ved Ellebæk er opgjort som følgende: Anlægsomkostninger (total) Beløb i kr. Jordarbejde Arealopgørelse Strukturskade ved etablering Subtotal Forundersøgelser, lodsejerforhandling 15% m.v Arbejdsplads 9% Uforudsete udgifter 10% Projektering, bygherreomkostninger 10% Total Årlig driftsomkostning er vurderet til 5% Erstatning ved oversvømmelse af arealer 5% Årligt afdrag inkl. renter Ovenstående priser er ekskl. moms. Side 17 af 38

18 De årlige driftsomkostninger omfatter sædvanligt vedligehold som, græsslåning, oprydning, oprensning m.v. Omkostningsfordeling Idet der er tale om et projekt i landzone, vil omkostningsfordelingen foretages efter 3 i medfinansieringsbekendtgørelsen. Side 18 af 38

19 1.6. Sønderskovvej delområde 6 (medfinansiering) Sønderskovvej er en af to større nord-sydgående trafikfordelingsveje i Lystrup. Den har et forholdsvist stort længdefald og vil under nedbør transportere store vandmængder mod syd. Aarhus Kommune planlægger at gennemføre et projekt i forbindelse med den overordnede klimatilpasning i Lystrup i den nordlige del af Sønderskovvej på de grønne arealer ved Elstedhøj for at forsinke tilledningen af overfladevand nedstrøms Elstedhøj. Der håndteres en 100 års hændelse år 2110 på terræn og veje vha. tiltaget. Projektet er vurderet til at have en levetid på 75 år. Figur 10 Skitse over tiltagene ved Sønderskovvej Der etableres 2 terrassebassiner i det grønne areal ved Elstedhøj, som skal forsinke overfladevandet fra den del af Sønderskovvej, der ligger nord for Indelukket. Dette sikres ved at afkoble vejvandssystemet, der håndterer overfladevandet opstrøms Elstedhøj, og lede det gennem de fremtidige bassiner sammen med overfladevandet fra Sønderskovvej før de fremtidige bassiner i de grønne arealer ved Elstedhøj, som sikrer, at overfladevandet fra Sønderskovvej opsamles under skybrud. For at imødekomme ønske fra Fællesrådet i Lystrup, etableres bassinerne i de grønne arealer langs vejen nord for Indelukket med henblik på at sikre muligheden for eventuelt senere anlæg af en letbane langs Sønderskovvej. Side 19 af 38

20 Figur 11 Visualisering af projektet ved Sønderskovvej Ejerforhold: Sønderskovvej ejes af Aarhus Kommune. Projektejerskab: Aarhus Kommune. Budget Sønderskovvej De samlede anlægsomkostninger til det alternative projekt ved Sønderskovvej er opgjort som følgende: Anlægsomkostninger (total) Beløb i kr. Jordarbejde, muld og græssåning Ledningsarbejde, nyanlæg Bygværker Regulator Erstatning for ændret arealanvendelse Subtotal Forundersøgelser, geoteknik, jordprøver 15% m.v Arbejdsplads 9% Uforudsete udgifter 10% Projektering, bygherreomkostninger 10% Total Årlig driftsomkostning er vurderet til 5% Årligt afdrag inkl. renter Ovenstående priser er ekskl. moms. Side 20 af 38

21 Posten kloakledninger, riste og bygværker indeholder de udgifter, der vil være i forbindelse med afkobling af kloaksystemet fra Sønderskovvej nord for Indelukket og fremtidig tilledning til de nye bassiner. De årlige driftsomkostninger omfatter sædvanligt vedligehold som, græsslåning, oprydning, oprensning m.v. Omkostningsfordeling Idet der er tale om et projekt i vejområder, vil omkostningsfordelingen foretages efter 4 i medfinansieringsbekendtgørelsen. Side 21 af 38

22 1.7. Sønderskov delområde 7 (Miljø- og servicemål) Bassinet ved Sønderskov modtager en del overfladevand og tagvand gennem kloaksystemet samt en del overfladevand fra de grønne arealer og sti nord for bassinet under skybrud. Når bassinet løber over sine bredder, leder terrænet vandet mod ejendommene syd for bassinet. Der etableres et vandløb i lavpunktet langs stien nord for bassinet for at styre overfladevandet ned til bassinet under skybrud. For at hindre vandet i at løbe mod ejendommene syd for bassinet etableres der en vold øst for bassinet, som skal sikre, at vandet løber i vandløbet langs skoven. Figur 12 Skitse over tiltagene ved Sønderskov Der håndteres en 100 års hændelse år 2110 på terræn og veje vha. tiltaget. Projektet er vurderet til at have en levetid på 75 år. Side 22 af 38

23 Figur 13 Visualisering af løsningen ved Sønderskov Ejerforhold: Sønderskov ejes af Aarhus Kommune. Projektejerskab: Aarhus Vand. Budget Sønderskov De samlede anlægsomkostninger til det alternative projekt ved Sønderskov er opgjort som følgende: Anlægsomkostninger (total) Beløb i kr. Jordarbejde. Vandløb og dige etableres, 100 m Erstatning for ændret arealanvendelse Subtotal Forundersøgelser 15% Arbejdsplads 9% Uforudsete udgifter 10% Projektering, bygherreomkostninger 5% Total Årlig driftsomkostning er vurderet til 15% Ovenstående priser er ekskl. moms. De årlige driftsomkostninger omfatter sædvanligt vedligehold som, græsslåning, oprydning, oprensning m.v. Fremtidige driftsudgifter indregnes som Miljø- og servicemål. Side 23 af 38

24 1.8. Hovmarksparken (øst) delområde 8 (Miljø- og servicemål) De grønne arealer ved Hovmarksparken, som er et øst-vest gående grønt bælte mellem bebyggelsen samt arealerne fra Bjørnholt, Egehaven og Lystrup Busvej, er ved skybrud med til at forårsage problemer med oversvømmelser ved Rugmarken og Majsmarken, da der kommer en del overflade- og tagvandsafstrømning fra disse opstrøms arealer. På baggrund af ovenstående, planlægger Aarhus Vand at gennemføre et projekt i den østlige del af Hovmarksparken i forbindelse med den overordnede klimatilpasning i Lystrup for at skybrudssikre Rugmarken og Majsmarken, som ligger syd for Hovmarksparken. Kloaksystemet skal kunne håndtere en 5 års hændelse, hvorefter der håndteres en 100 års hændelse år 2110 på terræn vha. tiltagene i området. Projektet er vurderet til at have en levetid på 75 år. Figur 14 Skitse for delprojektet ved Hovmarksparken (øst) Det grønne areal modelleres, så nordfra kommende overfladevand, der strømmer ned til Rugmarken og Majsmarken, ved et dalstrøg (bugtede landskabselementer) ledes mod de østlige marker, som støder op til bebyggelsen ved Majsmarken, så vandet i skybrudssituationer vil strømme ud på marken i stedet for ind i boligområdet. Det nuværende øst-vestgående stiforløb omlægges i nødvendigt omfang uden om det fremtidige dalstrøg. De nord-sydgående veje og stier, der krydser dalstrøget indbygges i det fremtidige bugtede landskab. Side 24 af 38

25 Figur 15 Visualisering ved Hovmarksparken (øst) ved skybrud Ejerforhold: Hovmarksparken til området øst for Lystrup Busvej ejes af Aarhus Kommune. Hovmarksparken fra Lystrup Busvej til marken øst for byen er privatejet. Projektejerskab: Aarhus Vand. Budget Hovmarksparken (øst) De samlede anlægsomkostninger til det alternative projekt ved Hovmarksparken er opgjort på følgende vis: Anlægsomkostninger (total) Beløb i kr. Jordarbejde, dalstrøg Modellering af eksisterende bassin Omlægning af eksisterende ledninger Erstatning for ændret arealanvendelse Subtotal Forundersøgelser, geoteknik, lodsejerkontakt, 15% ler m.v Arbejdsplads 9% Uforudsete udgifter 10% Projektering, bygherreomkostninger 10% Total Årlig driftsomkostning er vurderet til 5% Erstatning for oversvømmelse af mark 2% Side 25 af 38

26 Ovenstående priser er ekskl. moms. De årlige driftsomkostninger omfatter sædvanligt vedligehold som, græsslåning, oprydning, oprensning m.v. Fremtidige driftsudgifter indregnes som Miljø- og servicemål. Side 26 af 38

27 1.9. Majsmarken delområde 9 (Miljø- og servicemål) Majsmarken er et boligområde i Lystrup, hvor der i forbindelse med skybrud har været problemer med oversvømmelser. På baggrund af ovenstående planlægger Aarhus Vand at gennemføre et projekt i den østlige del af Hovmarksparken i forbindelse med den overordnede klimatilpasning i Lystrup for at skybrudssikre området ved Majsmarken. Tiltagene skal kunne håndtere en 100 års hændelse år 2110 i området. Projektet vurderes til at have en levetid på 75 år. Figur 16 Skitse for delprojektet ved Majsmarken Det eksisterende bassin udvides, og der laves en nedsænkning af arealet ved siden af bassinet, så det vil fungere som bassin i skybrudssituationer. Derudover sikres det, at fremtidige overløb fra bassinet i skybrudssituationer ledes mod marken øst for Majsmarken. Side 27 af 38

28 Figur 17 Visualisering ved Majsmarken ved skybrud Ejerforhold: Det grønne område er privatejet. Projektejerskab: Aarhus Vand. Budget Majsmarken De samlede anlægsomkostninger til projektet ved Majsmarken er opgjort på følgende vis: Anlægsomkostninger (total) Beløb i kr. Jordarbejde, bassin inkl. muld og græssåning Omlægning af eksisterende ledninger Bygværker Regulator Erstatning for ændret arealanvendelse Subtotal Forundersøgelser 15% Arbejdsplads 9% Uforudsete udgifter 10% Projektering, bygherreomkostninger 10% Total Årlig driftsomkostning er vurderet til 5% Ovenstående priser er ekskl. moms. Side 28 af 38

29 De årlige driftsomkostninger omfatter sædvanligt vedligehold som, græsslåning, oprydning, oprensning m.v. Fremtidige driftsudgifter indregnes som Miljø- og servicemål. Side 29 af 38

30 1.10. Hovmarksparken (vest) og Hovmarken delområde 10 (Miljø- og servicemål) De grønne arealer ved Hovmarksparken er et øst-vest gående grønt bælte mellem bebyggelsen Hyldehaven og Havremarken samt arealerne Rønnehaven og Rugmarken. I skybrudssituationer er de grønne arealer med til at forårsage problemer med oversvømmelser ved Hovmarken, da der kommer en del overflade- og tagvandsafstrømning fra disse opstrøms arealer. Aarhus Vand planlægger at gennemføre et projekt i den vestlige del af Hovmarksparken, på stien mellem Hovmarksparken og Hovmarken samt i rabatarealerne på Hovmarken, for at sikre ejendommene syd for Hovmarken mod oversvømmelser. Dette gennemføres i forbindelse med den overordnede klimatilpasning i Lystrup. Der håndteres en 100 års hændelse år 2110 på terræn og veje vha. tiltaget. Projektet er vurderet til at have en levetid på 75 år. Figur 18 Skitse for delprojektet ved Hovmarksparken (vest) og Hovmarken Den eksisterende vold ved bassinet i Hovmarksparken forhøjes og udvides, så der tilbageholdes mere vand i parken. For at få vandet ledt fra Hovmarksparken og videre til det grønne areal sydøst for Hovmarken ledes vandet via et trug langs stien mellem Hovmarksparken og Hovmarken, hvorefter vandet løber i et trug på den nordlige side af Hovmarken. Herfra ledes det til et grønt areal sydøst for Hovmarken via en underføring i vejen, så vandet under skybrud vil strømme ud på det grønne areal i stedet for ind i virksomhederne syd for Hovmarken. Side 30 af 38

31 Der etableres yderligere en grøft på den sydlige side af Hovmarken, som skal håndtere opstuvning af regnvand fra kloaksystemet på vejen. Grøften ledes til det grønne areal sydøst for Hovmarken. Figur 19 Visualisering ved Hovmarksparken (vest) ved ekstremregn Figur 20 Visualisering af stiforløb mellem Hovmarksparken (vest) og Hovmarken ved ekstremregn Side 31 af 38

32 Figur 21 Visualisering af trug ved Hovmarken Ejerforhold: Hovmarksparken og Hovmarksvej ejes af Aarhus Kommune. Stiforbindelsen mellem Hovmarksparken og Hovmarken samt området syd for Hovmarken er privatejet. Projektejerskab: Aarhus Vand. Side 32 af 38

33 Budget Hovmarksparken (vest) og Hovmarken De samlede anlægsomkostninger til det alternative projekt ved Hovmarksparken er opgjort på følgende vis: Anlægsomkostninger (total) Beløb i kr. Jordarbejde, bassin Rende i sti 230 m * 2 m Vandvej fra Hyldehaven til bassin Erstatning for ændret arealanvendelse Hovmarken Jordarbejde, grøft 300 m jordarbejde, trug 500 m Underføring, grøft Underføring til trug Omlægning af el- og fjernvarmeledninger Arealopgørelse erhvervsgrund Erstatning for ændret arealanvendelse Subtotal Forundersøgelser 15% Arbejdsplads 9% Uforudsete udgifter 10% Projektering, bygherreomkostninger 10% Total Årlig driftsomkostning er vurderet til 5 % Ovenstående priser er ekskl. moms. De årlige driftsomkostninger omfatter sædvanligt vedligehold som, græsslåning, oprydning, oprensning m.v. Fremtidige driftsudgifter indregnes som Miljø- og servicemål. Side 33 af 38

34 2. Budget for det alternative projekt I følgende tabel er vist en oversigt for de 10 delprojekter, der er beskrevet ovenfor. Ved medfinansieringsprojekterne er anlægsudgiften/investeringen fordelt over 25 år, hvorfor investeringen er lagt under årlig afdrag inkl. renter. Ved Miljø- og servicemål forudsættes det, at Aarhus Vand afholder anlægsudgiften under prisloftet. Delprojekt Projektejer Investering Miljø- og servicemål Investering medfinansiering Årligt afdrag inkl. rente Årlig drift Regelsæt (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 1. Hedeskovparken Aarhus Vand Miljø- og servicemål 2. Lystrup Centervej Aarhus Vand Miljø- og servicemål Lystrup Centervej Aarhus Kommune Medfinansiering 3 og Ellebækvej Aarhus Kommune Medfinansiering Gl. Ellebæk Aarhus Kommune Medfinansiering 3 5. Ellebæk Aarhus Kommune Medfinansiering Sønderskovvej Aarhus Kommune Medfinansiering 4 7. Sønderskov Aarhus Vand Miljø- og servicemål 8. Hovmarksparken øst Aarhus Vand Miljø- og servicemål 9. Majsmarken Aarhus Vand Miljø- og servicemål 10. Hovmarksparken vest og Hovmarken Aarhus Vand Miljø- og servicemål Total Mere detaljeret beregning kan ses i bilag 2, som er et regneark med prisoverslag for forventede betalinger til etablering og årlig drift samt afdrag inkl. rente af anlæg til alternativ afhjælpning af klimatilpasning ved Lystrup. Side 34 af 38

35 3. Projektbeskrivelse og økonomisk overslag for traditionel afhjælpning Størstedelen af Lystrup er separatkloakeret med undtagelse af kloakopland J006. Klimatilpasning ved traditionel afhjælpning vil derfor omfatte forøgelse af rørdimensioner og bassiner for at kunne håndtere en 100 års hændelse i kloaksystemet. For ikke at foretage en total projektering af en traditionel løsning er det valgt, at alle ledninger i område nord er øget med 2 ledningsdimensioner. I område midt er kloakledningerne øget med 3 ledningsdimensioner og i område syd med 4 ledningsdimensioner. Figur 23 Opdeling af den traditionelle afhjælpning Lystrup i 3 hovedområder Enkelte områder af Lystrup er, som tidligere beskrevet, ikke medtaget i denne ansøgning. På den baggrund, er der i beregningerne af omkostningerne til traditionel afhjælpning udeladt 70% af ledningssystemet i område nord og 50% af ledningssystemet i område syd. Der skal i alt anlægges ca. 39 km hovedledning og 970 stk. brønde i forbindelse med traditionel afhjælpning i denne projektbeskrivelse, som skal føre det tilledte overfladevand og tagvand hen til forskellige reservoirer i form af bassiner m.m. Side 35 af 38

36 De samlede anlægsomkostninger for traditionel afhjælpning er opgjort som følgende: Område Nord Beløb i kr. Hovedledninger Brønde Bassinudvidelse Område Midt Hovedledninger Brønde Bassinudvidelse Område Syd Hovedledninger Brønde Bassinudvidelse Subtotal Forundersøgelser 5% Arbejdsplads 9% Uforudsete udgifter 5% projektering, bygherre-omkostninger 5% Total Gennemsnitspris pr. m hovedledning Driftsudgift: Hovedledninger Brønde Total driftsudgift Driftsudgift er regnet med baggrund i erfaringspriser fra Aarhus Vand. Mere detaljeret beregning kan ses i bilag 3, som er et regneark med prisoverslag for forventede betalinger til etablering og drift af anlæg til traditionel afhjælpning af klimatilpasning ved Lystrup. Side 36 af 38

37 4. Beregning af omkostningseffektivitet 4.1 Den forventede effektive lånerente Til beregning af de økonomiske nøgletal er der indhentet oplysninger fra KommuneKredit om den nuværende effektive rente. Dokumentationen fremgår af bilag 4, mail fra KommuneKredit. Den nuværende effektive variable rente er 0,23%, mens den faste rente er 2,71%. Aarhus Vand har ved tidligere låneoptagelser valgt finansiering, hvor 50% af anlægsinvesteringen finansieres med variabel forrentet lån, og de resterende 50% finansieres med fast forrentet lån. På baggrund heraf anvendes en diskonteringsrente på 1,47% i beregningerne. 4.2 Indberetningsskema Anlægs- og driftsomkostninger til alternativ og traditionel afhjælpning i forbindelse med klimatilpasning af kloaksystemet i Lystrup er dokumenteret i afsnit 3 og 4. Driftsomkostninger for Miljø- og servicemål er ikke medtaget i beregningen. Bilag 5 er regneark, indberetning med beregninger. Tabellen nedenfor viser inddata og resultat: Den sædvanlige afhjælpningsløsning Den totale anlægsomkostning Årlige driftsomkostninger, der forventes betalt i det enkelte år Det alternative klimatilpasningsprojekt De samlede årlige anlægsomkostninger De samlede årlige driftsomkostninger Selskabets betalinger til kommunen De årlige betalinger til de anlægsomkostninger, som selskabet betaler til kommunen De årlige betalinger til de driftsomkostninger, som selskabet betaler til kommunen Kommunens andel af de samlede projektomkostninger Den del af de årlige anlægsomkostninger, som kommunen skal afholde Den del af de årlige driftsomkostninger, som kommunen skal afholde Bilag 6 er regneark, EAA med beregninger. Tabellen nedenfor viser resultatet: Resultater Årlig ækvivalent annuitet ved traditionel afhjælpning Årlig ækvivalent annuitet ved alternativt klimaprojekt kr kr. Det alternative projekt er mest omkostningseffektivt. Side 37 af 38

38 5. Kommunal beslutning Er vedlagt som bilag Kontrakt mellem Projektejer og Aarhus Vand Er vedlagt som bilag Andet Det forudsættes, at detailprojekteringen af projekterne i Lystrup er udført, så anlægsarbejdet kan påbegyndes primo marts 2014 og afsluttes medio december Side 38 af 38