STRUKTURSTATISTIK 2007

Transkript

1 STRUKTURSTATISTIK 2007 STRUKTURSTATISTIK 2007 StrukturStatistik 2007 er baseret på lønoplysninger for ca lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca , hvoraf er funktionærer, mens er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende lønmodtagere. Tema I årets temaafsnit redegøres StrukturStatistikkens lønbegreber. Særligt rettes fokus på en af smalfortjenesten, og effekten af en på lønniveauerne i 2007 belyses. Temaafsnittet beskriver desuden anvendelsesmuligheder for statistikkens lønbegreber. REGIONALE LØNFORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -7,3-4,1 10,3-4,3-8,3

2 STRUKTURSTATISTIK SIDE 2 NYHEDER OG SÆRLIGE FORHOLD StrukturStatistik 2007 følger samme me to de og systematik som tidligere års Struk tur Statistik, idet statistikken dog er tilpasset på tre punkter. Statistikken for 2007 er dels udvidet til at omfatte bruttotrækordninger, dels gøres juleaftensdag til fast fridag, og dels er måden, hvorpå smalfortjenesten beregnes, revideret. Værdien af aftalte bruttotrækordninger er indberettet af virksomhederne for hvert ansættelsesforhold i 2007, og i statistikken tillægges lønmodtagers bruttoindkomst bruttotrækket. Herved øges grundlaget for beregningen af lønbegreberne i statistikken, svarende til det beløb, som lønmodtagers skattepligtige indkomst er reduceret med. Ordningerne indregnes således i lønbegreberne beløbsmæssigt svarende til arbejdsgivers omkostning ved ordningerne. Opgjort for samtlige lønmodtagere udgør de indberettede bruttotrækordninger 0,11 pct. af lønsummen. Vurderet ud fra Skatteministeriets opgørelser indgår bruttotrækordninger ikke i fuldt omfang i indberetningerne. Juleaftensdag regnes i StrukturStatistik 2007 som fast fridag, hvorved lønstatistikkens standardår reduceres med 5,3 timer til 1.680,1 timer. Ved beregning af stigningstakter er det nye standardår anvendt i både forudgående og indeværende år, hvorfor en ikke påvirker beregningen af stigningstakter i statistikken. Ændringen betyder en stigning i lønniveauerne for de fastlønnede på 0,3 pct. erne for de timelønnede er uændrede. For en gennemgang af en af smalfortjenesten se årets temaafsnit. Som en sidste dannes ansættelsesforhold i statistikken for 2007 på en anderledes måde end hidtil. En eller flere perioder uden løn for samme medarbejder medfører ikke længere, at ansættelsesforholdet opdeles i flere forhold. Ændringen medfører, at statistikken fra 2007 kan levere et bedre bud på antal ansættelsesforhold og yderligere vil en øge præcisionen i fraværsstatistikken. Generelt betyder en, at der samlet set vil være lidt færre ansættelsesforhold i statistikken, end der ville have været med den tidligere metode. Ændringen har ikke betydning for lønniveauer eller stigningstakter i statistikken. Lønniveauerne i StrukturStatistikken afspejler den underliggende populations sammensætning, og derfor skal sammenligning af lønniveauer fra år til år altid ske med forsigtighed. DA STATISTIK StrukturStatistik udkommer en gang årligt og er gratis for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation på DA-området. Der er adgang til statistikken og statistikkens abonnementservice via medlemsområdet på virksomhedens egen arbejdsgiverforenings hjemmeside. I medlemsområdet har alle virksomheder, der deltager i statistikken også mulighed for at få adgang til NetStat med bl.a. egne statistikbearbejdede løntal og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverforening. Abonnement via DA Forlag - daforlag@da.dk: StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 495 kr. ekskl. moms. Redaktion: Fini Beilin (ansv.), Jørgen Blæsdahl, Poul Erik Ellegaard, Bettina Holst, Martin Jeppesen, Lars Knudsen og Fredrik Strohkirch. Produktion: Henriette A. R. Petersen

3 STRUKTURSTATISTIK SIDE 3 LØNBEGREBER Betalingen for det udførte arbejde kan ses både fra lønmodtagerens og virksomhedens side. Virksomhedens samlede udgifter ved at få arbejdet udført kaldes arbejdsomkostninger. Lønmodtagerens samlede indtægter ved at udføre arbejdet kaldes fortjeneste. Resten af virksomhedens arbejdsomkostninger, som ikke kan henføres direkte til lønmodtageren, kaldes øvrige arbejdsomkostninger. Disse omfatter bl.a. bidrag til fonde og offentlige kasser samt udgifter til forsikringer af medarbejdere. Fra og med 1998 indgår endvidere omkostninger til uddannelse samt andre personaleomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger kan som følge af refusioner være negative. Fortjeneste ekskl. genetillæg Det gennemgående lønbegreb i statistikken er fortjeneste ekskl. genetillæg. Dette lønbegreb angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren bortset fra genebetalinger. De enkelte lønmodtageres fortjeneste kan være sammensat på forskellig måde. Der kan f.eks. være tale om, at nogle lønmodtagere har modtaget løn under sygdom, bidrag til deres pensionsordning, personalegoder eller ferie- og SH-betalinger, mens andre ikke har. Det er derfor nødvendigt at medregne alle elementer (løn under sygdom, pension osv.), når der sammenlignes med statistikkens tal. Genetillæg er ikke medregnet i det gennemgående lønbegreb, idet betaling for genebetonet arbejde ikke er sammenligneligt med betaling for andet arbejde. Genetillæg viser således ikke noget om prisen på arbejdskraft, men derimod prisen for at få arbejde udført under særlige omstændigheder. Genetillæg omfatter bl.a. overtidstillæg, holddriftstillæg og udearbejdstillæg. Smalfortjeneste Smalfortjeneste er defi neret som fortjeneste med fradrag af genetillæg, løn under sygdom mv. samt ferie- og SH-betalinger. Løn under sygdom mv. omfatter fravær som følge af egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke samt andet betalt fravær. Andet betalt fravær omfatter bl.a. betalinger i forbindelse med afholdelse af feriefridage. Det skal bemærkes, at personalegoder og uregelmæssige betalinger såvel lønmodtagerens som arbejdsgiverens bidrag til pension indgår i smalfortjenesten. Det fremgår af fi guren, at smalfortjeneste ikke må forveksles med grundløn. For at sikre at smalfortjenesten ikke påvirkes af variationer i fraværet, er beregningen af pension af løn under fravær korrigeret i opgørelsen af smalfortjenesten. Korrektionen indebærer, at smalfortjenesten adskiller sig fra de øvrige lønbegreber, idet pensionskomponenten i lønbegrebet indregnes uafhængig af præsterede timer. Læs mere om smalfortjenesten i dette års temaafsnit. Pr. time Opgørelserne pr. time for alle tid- og fastlønnede er for alle lønbegreber ekskl. smalfortjenesten baseret på den præsterede arbejdstid. Lønbegreber, der medregner løn under sygdom samt ferie- og SH-betalinger vil derfor være påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. Det er f.eks. tilfældet for lønbegrebet fortjeneste ekskl. genetillæg. Smalfortjenesten er derimod ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie, idet betalinger i forbindelse hermed ikke er medregnet. Pr. måned Opgørelserne pr. måned for fastlønnede er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. SAMLEDE ARBEJDSOMKOSTNINGER FORTJENESTE Øvrige arbejdsomkostninger Genetillæg FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG Løn under sygdom m.v. Ferie- og SH-betaling SMALFORTJENESTE Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Kvalifikationsbestemt Præsentationsbestemt Funktionsbestemt Grundløn (inkl. bruttoløntræk)

4 STRUKTURSTATISTIK SIDE 4 Fortjeneste ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra smalfortjenesten tillagt særlig feriegodtgørelse. Arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned tillagt øvrige arbejdsomkostninger. De to månedsopgørelser er ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. ALLE LØNMODTAGERE Andel af lønninger, procent 25 Median 20 Kvartiler 15 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL STATISTISKE MÅL Statistikken er baseret på lønoplysninger for hver enkelt lønmodtager. Dermed er det muligt at beskrive lønnens fordeling ved hjælp af statistiske mål for niveau og spredning. Der vises statistik for en gruppe, hvis den omfatter mere end 40 personer. Den samme fysiske person kan være med flere gange i statistikken, hvis han/hun har været omfattet af flere forskellige ansættelsesforhold (job/virksomheder) i løbet af året. I beregningen af de statistiske mål medregnes (vægtes) hvert ansættelsesforhold i forhold til dets varighed i året. Gennemsnit Simpelt gennemsnit af alle lønninger. Median Den midterste løn. Halvdelen af lønningerne ligger over medianen. Den anden halvdel ligger under. Kvartiler Nedre kvartil er det lønniveau, som 25 procent af lønningerne ligger under. I fi guren til højre er nedre kvartil markeret ved starten af det lyseblå område. Tilsvarende er øvre kvartil det lønniveau, som 25 procent af lønningerne ligger over. I fi guren til højre er øvre kvartil markeret ved slutningen af det lyseblå område. 10 Gennemsnit Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time

5 STRUKTURSTATISTIK 2007 STATISTIKKENS POPULATION StrukturStatistik 2007 er baseret på lønoplysninger for lønmodtagere på DA-området. Virksomhederne på DA-området står for ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor i Danmark. I statistikken for 2006 indgik lønmodtagere. Lønmodtagergrupper Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper, nemlig 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Årsagen hertil er, at lønforholdene er grundlæggende forskellige for de tre grupper. I statistikken er der almindelige lønmodtagere, jf. tabel side 5. Det svarer til 81,7 pct. af det samlede antal lønmodtagere i statistikken. Af de resterende 18,3 pct. udgør ledere og medarbejdere med særligt ansvar 9,4 pct. og elever og unge 8,9 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne opdeles efter ansættelsesvilkår i tre grupper, nemlig 1) funktionærer, 2) funktionærlignende arbejdere og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder blandt andet bestemmelser om fuld løn under sygdom, ferie samt opsigelsesregler. Lignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser eller lokale aftaler på virksomheden. Ved de senere års overenskomstfornyelser er der således på de fleste områder truffet aftaler om fuld eller delvis løn under sygdom. Nogle arbejdere har tillige lokalt aftalt samme vilkår som funktionærer dog uden at være omfattet af funktionærloven (funktionærlignende ansættelsesvilkår). De resterende arbejdere placeres i gruppen arbejdere i øvrigt. LØNMODTAGERGRUPPER Efter ansættelsesvilkår Efter afl ønningsform Arbejdere i øvrigt Timeløn* I alt Funktionærer Arbejdere, funktionærlignende Akkordløn, bonus mv.* Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtidsbetaling... Antal ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt *Mindst halvdelen af afl ønningen sker efter denne aflønningsform

6 STRUKTURSTATISTIK SIDE 6 Det fremgår af tabellen på side 5, at lønmodtagere er funktionærer svarende til 41,6 pct. af statistikkens population. Der er 10,8 pct., som er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 47,6 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om timeløn, akkordløn, akkord-/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Afl ønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Afl ønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et timelønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabellen side 5, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager lønmodtagere (50,1 pct.) mere end halvdelen af deres løn i form af timeløn. Fastlønnede med eller uden overarbejdsbetaling udgør 43,2 pct., 6,3 pct. er akkord- eller bonuslønnede, mens blot 0,4 pct. er overvejende provisionslønnede. Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for 96,6 pct. af de voksne lønmodtagere i StrukturStatistikken. Lønmodtagernes uddannelser kategoriseres efter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere og ledelse/særligt ansvar) efter uddannelsesniveau, fremgår det, at 64,9 pct. af lønmodtagerne har en erhvervsuddannelse (f.eks. en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse), jf. tabellen nederst på siden. Der er 12,9 pct. uden en egentlig uddannelse (har ikke en erhvervsrettet uddannelse, men alene folkeskole, gymnasium el. lign.). Andelen med korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser er stigende over tid og udgør i ,8 pct. af de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har 29,5 pct. af de lønmodtagere, som udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau (f.eks. ingeniørarbejde) en lang videregående uddannelse, mens ARBEJDSFUNKTIONER OG UDDANNELSE VOKSNE I alt Ikkeerhvervsrettet udd. EFGbasisår, specialarb. udd. o.l. Erhvervsudd. Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Uoplyst... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt

7 STRUKTURSTATISTIK SIDE 7 ERHVERVSERFARING BRANCHE Procent af voksne Procent af voksne Fremstillingsvirksomhed 35,2 Maskin- og elektronik 9,3 Nærings- og nydelsesmiddel 6,4 Kemisk-, gummi- og plast 3,8 Jern- og metal 3,7 Serviceprægede erhverv 51,6 Forretningsservice 15,2 Transportvirksomhed 14,1 Detailhandel 10,5 Engroshandel 7,5 Bygge- og anlægsvirksomhed 13, Erhvervserfaring, år Anm.: Omfatter ikke personer inden for råstofudvinding og med uoplyst erhverv 36,4 pct. har en mellemlang videregående uddannelse, jf. tabellen side 6. Af de lønmodtagere, som udfører håndværkspræget arbejde, har 86,4 pct. en erhvervsuddannelse. Blandt lønmodtagere med arbejdsfunktionen andet arbejde (f.eks. rengøring) har 64,7 pct. en erhvervsuddannelse, mens 21,2 pct. har en ikke-erhvervsrettet uddannelse. Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højeste fuldførte uddannelse og vedkommendes alder. Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af figuren på side 7, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. 28,1 pct. har således en ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHE VOKSNE I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst erhverv

8 STRUKTURSTATISTIK SIDE 8 erhvervserfaring på 0-4 år, mens 8,8 pct. har mere end 34 års erfaring. Branche Af de voksne lønmodtagere inden for de tre hovedbrancher er 35,2 pct. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, 51,6 pct. er beskæftiget inden for serviceprægede erhverv, mens de resterende 13,2 pct. er beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. fi guren på forrige side til højre. Inden for fremstillingsvirksomhed er der flest beskæftiget i maskin- og elektronikindustri, mens forretningsservice og transportvirksomhed er de dominerende delbrancher inden for serviceprægede erhverv. Arbejdsfunktion Den mest udbredte hovedarbejdsfunktion på DA-området er proces- og maskinoperatørarbejde med 17,8 pct. af de voksne lønmodtagere, jf. tabellen på side 7. Hovedarbejdsfunktionen mellemhøjt kvalifi kationsniveau (typisk funktionærgrupper såsom teknikere, engrossælgere mv.) omfatter 16,1 pct. af de voksne lønmodtagere. To ligeledes store grupper er andet arbejde (typisk ufaglærte arbejdere) og håndværkspræget arbejde (typisk faglærte arbejdere). De to hovedarbejdsfunktioner omfatter henholdsvis 15,8 og 15,6 pct. af de voksne lønmodtagere. Blandt de øvrige fem hovedarbejdsfunktioner, som er typiske funktionærgrupper, er salgs- og servicearbejde (ekspedienter mv.) den største med 12,4 pct. af de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og branche Af de ansatte indenfor fremstillingsvirksomhed udfører en betydelig andel enten proces- og maskinoperatørarbejde (38,9 pct.), håndværkspræget arbejde (17,1 pct.) eller arbejde på mellemhøjt kvalifikationsniveau (16,4 pct.), jf. tabellen side 7. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er håndværkspræget arbejde med 54,5 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion. Der er 23,5 pct. ansatte, som udfører andet arbejde (f.eks. murermedhjælpere). Lønmodtagere i serviceprægede erhverv er mere jævnt fordelt henover arbejdsfunktionerne end lønmodtagerne i de to andre hovedbrancher. Flest udfører salgs- og servicearbejde eller andet arbejde (f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp).

9 STRUKTURSTATISTIK 2007 HOVEDRESULTATER I dette afsnit beskrives lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Dernæst illustreres det, hvordan voksne lønmodtageres timefortjeneste varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, erhvervs erfaring og geografi. Endvidere beskrives arbejdsomkostningernes sammensætning, herunder øvrige arbejdsomkostninger. Endelig er der foretaget en beregning af lønmodtagernes årsfortjeneste. Lønfordelingen I statistikken er det fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste, der står i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere detaljeret og brugbar beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved traditionelle summariske mål, såsom median og gennemsnit, der overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af fi guren næste side, at mere end halvdelen af alle lønmodtagere har en fortjeneste pr. time, som ligger i intervallet 170 kr. til 260 kr. Intervallet fra 120 kr. pr. time til 300 kr. pr. time omfatter 78,5 pct. af samtlige lønmodtagere. Figuren viser en lille gruppe med lønninger fra 50 kr. pr. time til 100 kr. pr. time, som typisk er elever og unge. LØNFORDELING Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få ekstremt høje eller lave lønninger. Som det fremgår af StrukturStatistikkens lønfordelinger, forekommer der ikke ekstremt lave lønninger i materialet, sådan som det er tilfældet med høje lønninger. Gennemsnittet er derfor systematisk trukket op af ekstremt høje enkeltlønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen, som i figuren, får man et udtryk for mangfoldigheden i lønforholdene. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering, men symboliserer samtidig, at gennemsnitstallet angiver balanceeller tyngdepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance. Dette er imidlertid ikke et udtryk for det "normale" niveau i lønfordelinger, der systematisk er trukket mod højre. For alle lønmodtagere under ét er den hyppigst forekommende timefortjeneste 190 kr. (6,9 pct. af lønningerne). Medianlønnen er 204,80 kr. pr. time (markeret med den røde streg), mens den gennemsnitlige timefortjeneste er 226,55 kr (markeret med den gule trekant). Lønstrukturen Der kan være mange årsager til denne variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en lang række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er af pladsmæssige hensyn imidlertid ikke muligt her at belyse sam-

10 STRUKTURSTATISTIK SIDE 10 ALLE LØNMODTAGERE LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR Andel af lønninger, procent Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time spillet mellem alle disse forhold. Det er valgt først og fremmest at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover er der kastet lys over uddannelsesforhold, de regionale og branchevise lønforskelle samt erhvervserfaringens betydning. Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af fi gurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste ekskl. genetillæg) og lønstrukturen varierer ganske meget grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere er den hyppigst forekommende fortjeneste 190 kr. (8,0 pct. af alle lønninger). Medianlønnen er 202,88 kr. og den gennemsnitlige timefortjeneste er 219,34 kr. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 354,80 kr. For denne gruppe ligger lønningerne meget spredt. Den hyppigst forekommende timefortjeneste er på 240 kr. Imidlertid er det kun 4,0 pct. af lønningerne, som ligger på dette niveau. For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 89,75 kr. pr. time, mens den hyppigst forekommende fortjeneste er på 70 kr. (32,5 pct. af lønningerne). Arbejdsomkostningernes sammensætning Arbejdsomkostningernes sammensætning er vist i tabellen på side 11 for de tre gennemgående lønmodtagergrupper og for forskellige ansættelsesvilkår. Det fremgår af disse gennemsnitstal, at den altovervejende del af virksomhedernes arbejdsomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. Sammensætningen ALMINDELIGE LØNMODTAGERE ELEVER OG UNGE Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time

11 STRUKTURSTATISTIK SIDE 11 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING ANSÆTTELSESVILKÅR/JOBSTATUS heraf Øvrige arbejds - omkostninger Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie- og SHbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Arbejdsomkostninger Smalfortjeneste Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge under 18 år Elever Unge under 18 år Alle kr. pr. time 233,78 7,27 7,17 219,34 7,26 28,22 0,67 24,78 182,38 364,36 8,23 1,33 354,80 6,42 41,54 8,92 51,35 295,25 249,68 7,38 6,46 235,84 7,16 29,84 1,68 28,01 196,12 287,88 6,85 2,82 278,20 6,42 33,45 3,62 36,24 230,18 218,07 7,82 9,47 200,78 7,77 26,85 0,07 21,20 167,94 211,30 6,43 10,32 194,55 5,69 23,90 0,23 21,09 160,82 219,83 8,18 9,25 202,40 8,31 27,61 0,03 21,23 169,79 89,87-2,96 3,08 89,75 2,70 10,00 0,03 4,38 76,53 96,60-10,41 1,88 105,13 3,98 10,67 0,04 7,05 89,52 82,93 4,72 4,31 73,90 1,39 9,32 0,01 1,63 63,15 239,52 6,73 6,24 226,55 6,87 28,58 1,57 26,51 188,52 af lønmodtagernes fortjeneste varierer meget fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. Genebetalingerne blandt voksne varierer mellem 0,4 pct. og 4,9 pct. af arbejdsomkostningerne for henholdsvis ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og lønmodtagere i gruppen funktionærlignende arbejdere, mens betalinger i forbindelse med sygefravær mv. varierer mellem 1,8 pct. og 4,1 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for henholdsvis ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og arbejdere i øvrigt. Personalegoder (omfatter fri bil, kost og logi) udgør 2,5 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 0,3 pct. for almindelige lønmodtagere målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg. Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg udgør 13,6 pct. og 12,0 pct. for henholdsvis arbejdere i øvrigt og funktionærer. Pensionen for voksne varierer mellem 10,5 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for arbejdere i øvrigt og 14,5 pct. for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar. Pensionen omfatter både lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag. Erhvervserfaring Fortjenesten stiger i takt med, at lønmodtagerne opnår større viden, erfaring og produktivitet. Dette ses tydeligst, når fortjenesten til lønmodtagere med 0-4 års henholdsvis 5-9 og års erhvervserfaring sammenlignes, jf. figuren nedenfor. Samtidig stiger lønnen mest markant for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Farverne på figuren viser fortjenesten inddelt i deciler for de forskellige erhvervserfaringer. At det farvelagte areal er større i den ene ende indikerer, at lønspredningen for lønmodta ERHVERVSERFARING Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Erhvervserfaring, år

12 STRUKTURSTATISTIK SIDE 12 REGIONALE LØNFORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -4,1-4,3-7,3 For voksne under ét udgør øvrige arbejdsomkostninger 7,38 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at den største del af de øvrige arbejdsomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomgere med lang erhvervserfaring er større end for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Branche Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne er 241,35 inden for fremstillingsvirksomhed, 243,68 kr. inden for bygge- og anlægsvirksomhed og 227,96 kr. inden for serviceprægede erhverv, jf. tabellen side 16. Inden for hovedbranchen fremstillingsvirksomhed ligger den grafiske industri med 276,25 kr. en del over gennemsnittet, mens træ- og papirindustri med 221,72 kr. ligger under. Inden for hovedbranchen serviceprægede erhverv ligger hotel- og restaurationsvirksomhed lavest med 180,77 kr. pr. time, mens engroshandel ligger højest med 269,68 kr. pr. time. Forskellene i gennemsnitslønningerne pr. time mellem brancherne dækker samtidig over en varierende lønstruktur. Der er tendens til, at fortjenesten er koncentreret omkring gennemsnittet inden for brancher med lave lønninger, mens lønspredningen er større inden for brancher med høje lønninger. I hotel- og restaurationsvirksomhed til eksempel er nedre kvartil 139,09 kr. og øvre kvartil 200,32 kr., mens de tilsvarende kvartiler inden for grafisk industri er henholdsvis 203,13 kr. og 320,51 kr. -8,3 10,3 Hovedarbejdsfunktion Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg opgjort pr. hovedarbejdsfunktion er størst for ledelsesarbejde på højt niveau med 418,25 kr. pr. time og mindst for salgs- og servicearbejde med 170,64 kr. pr. time, jf. side 16. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er som i de foregående år baseret på uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant med uddannelsens niveau, jf. side 16. Lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse har i gennemsnit en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 177,82 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 388,76 kr. Lønningerne ligger desuden mere spredt for lønmodtagere med lange uddannelser end for lønmodtagere med korte uddannelser. Halvdelen af lønningerne for lønmodtagere med en lang videregående uddannelse ligger mellem 270,04 kr. (nedre kvartil) og 449,19 kr. (øvre kvartil). For lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse er nedre kvartil 125,01 kr. og øvre kvartil 193,38 kr. Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figuren til venstre. Lønforskellene varierer fra et niveau på 8,3 pct. under landsgennemsnittet i Region Sjælland til et niveau på 10,3 pct. over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over en uensartet erhvervsstruktur og en deraf følgende forskellig sammensætning af arbejdsstyrken. Betragtes lønforskellene inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner, er der imidlertid fortsat betydelige forskelle regionerne imellem. Øvrige arbejdsomkostninger Løndelen øvrige arbejdsomkostninger er sammensat af flere delelementer, jf. boks side 14. I tabellen på side 13 er de øvrige arbejdsomkostninger for voksne opdelt på fem hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger (se nærmere beskrivelse i boksen på side 14).

13 STRUKTURSTATISTIK SIDE 13 SAMMENSÆTNING AF ØVRIGE ARBEJDSOMKOSTNINGER VOKSNE Offentlige kasser Lovpligtige Aftalebestemte Uddannelse Andre personaleomkostninger Bidrag Refusion Bidrag Refusion I alt kr. pr. time Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Alle 1,25 2,76 2,73 0,84 0,01 1,39 6,76 10,20 1,17 2,81 2,55 0,36 0,00 0,70 4,59 6,55 1,23 4,29 3,20 1,02 0,44 1,35 4,50 6,57 1,21 3,58 1,94 0,37 0,05 2,00 5,89 7,77 1,21 3,69 2,01 0,40 0,03 1,47 7,28 8,66 1,21 2,94 3,17 0,44 0,02 1,83 6,21 9,89 1,22 3,13 2,82 0,53 0,01 1,13 5,66 8,21 1,22 3,70 1,93 0,41 0,03 2,40 5,96 8,19 1,19 2,61 3,53 0,46 0,01 1,19 5,57 9,32 1,24 3,56 2,31 0,39 0,00 2,23 7,10 9,72 1,19 2,26 3,64 0,40 0,05 1,37 4,89 9,19 1,21 3,32 1,56 0,35 0,00 1,69 6,19 7,68 1,30 4,76 1,22 0,45 0,00 2,03 3,78 4,02 1,32 3,93 1,91 0,26 0,00 0,87 4,21 4,63 2,27 6,07 1,80 0,36 0,00 1,44 4,71 4,52 1,27 2,81 1,59 0,22 0,00 2,04 3,37 5,68 1,56 4,07 2,16 0,45 0,02 1,90 5,41 7,38 kostninger samt lovpligtige udgifter. Offentlige kasser yder netto 2,51 kr. i tilskud pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger af spejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring bl.a. Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring, AES. Det højere bidrag til offentlige kasser fra virksomheder inden for transportvirksomhed vedrører fortrinsvis lønsumsafgift. Såvel bidrag til som refusioner fra offentlige kasser, uddannelsesomkostninger samt andre personaleomkostninger er øget i 2007 i forhold til Dette afspejler bl.a., at der i 2007 var større refusioner til virksomhederne for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. og større løntilskud, og at finansieringsbidraget faldt. Samtidig steg virksomhedernes andre personaleomkostninger og bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER. Årsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste, fuldtids og faktisk. Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2007 bortset fra ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre har arbejde ud over 37 timer pr. uge. Der tages ligeledes ikke hensyn til dage, der er tabt som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Helårsfortjenesten for forskellige lønmodtagergrupper og for forskellige arbejdsfunktioner fremgår af tabellerne side 15. Fordelingen for voksne fremgår af figurerne side 14. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over kr., mens en anden fjerdedel tjener mindre end kr. Medianen er kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær mv. fås faktisk helårsfortjeneste. Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Fordelingen synes ikke længere at være skåret af forneden, da lønmodta-

14 STRUKTURSTATISTIK SIDE 14 gere med en ugentlig arbejdstid under 37 timer alt andet lige har lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør kr. mod som nævnt kr. i fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Der er desuden fl ere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde har en faktisk helårsfortjeneste over kr. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør kr., og medianen er kr. ØVRIGE ARBEJDSOMKOSTNINGER Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AER. Beløbet fra offentlige kasser dækker over kursusgodtgørelser, løntilskud og refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring, ATP-finansieringsbidrag, bedriftssundhedstjeneste (BST) samt bidrag til og refusioner fra barselsfonde. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, firmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud, jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer. FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr kr.

15 STRUKTURSTATISTIK SIDE 15 HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ LØNMODTAGERGRUPPER Alm. lønmodtagere Ledere og særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge Elever Unge Alle Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ HOVEDARBEJDSFUNKTIONER VOKSNE Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde Voksne i alt Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne

16 STRUKTURSTATISTIK SIDE 16 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE heraf Øvrige arbejdsomkostninger Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie- og SHbetalinger Personalegoder Pension inkl. ATP Arbejdsomkostninger Smalfortjeneste BRANCHER Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Hele DA Kr. pr. time 258,43 8,72 8,37 241,35 9,23 30,66 1,61 29,66 197,49 256,72 10,20 10,24 236,28 9,34 30,98 1,80 27,87 193,02 232,83 6,55 4,47 221,81 7,78 28,02 2,84 25,95 182,09 237,96 6,57 9,67 221,72 9,63 28,79 1,57 26,58 180,04 289,18 7,77 5,16 276,25 7,46 34,56 3,13 34,48 227,45 279,66 8,66 8,04 262,96 9,21 32,59 2,34 34,75 215,20 250,81 9,89 10,23 230,68 8,19 30,75 1,74 29,19 189,16 244,32 8,21 9,01 227,11 10,06 29,32 1,23 26,29 185,44 255,43 8,19 7,13 240,11 9,29 29,57 1,08 29,79 196,75 261,85 9,32 9,13 243,40 10,46 31,28 0,75 29,75 198,64 263,63 9,72 8,67 245,24 8,95 31,47 1,61 30,43 200,92 257,65 9,19 4,79 243,68 6,64 32,75 1,33 29,03 201,78 238,87 5,68 5,23 227,96 5,55 28,17 1,83 26,13 192,59 280,07 7,68 2,71 269,68 6,64 32,25 4,80 34,15 223,39 190,83 4,02 4,34 182,47 4,96 22,16 1,36 17,42 152,17 189,43 4,63 4,03 180,77 3,15 21,69 0,90 15,81 153,55 236,84 4,52 8,46 223,86 5,51 27,86 1,00 27,60 185,49 253,78 5,68 4,08 244,01 5,27 30,71 1,42 26,83 215,54 249,68 7,38 6,46 235,84 7,16 29,84 1,68 28,01 196,12 HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 427,31 8,39 0,67 418,25 6,25 47,49 14,95 65,81 349,15 357,95 7,30 1,36 349,29 6,88 42,42 2,72 48,49 289,33 289,98 7,12 3,42 279,44 6,82 33,76 3,74 35,30 230,77 204,01 5,50 3,21 195,30 4,74 24,56 0,39 20,45 161,56 182,97 5,06 7,27 170,64 4,51 20,83 0,26 15,19 142,82 212,52 9,79 5,66 197,07 6,01 27,38 0,33 19,26 161,83 244,28 8,52 7,46 228,30 8,32 30,51 0,17 26,26 196,78 224,02 8,37 12,84 202,80 9,85 27,20 0,04 22,74 164,90 202,98 7,83 7,25 187,90 6,78 25,18 0,08 18,94 155,07 UDDANNELSESNIVEAUER Ikke-erhvervsrettede uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 190,17 237,12 266,20 328,37 399,74 5,90 7,56 7,55 7,48 7,22 6,45 7,11 4,31 3,95 3,76 177,82 222,45 254,35 316,93 388,76 5,44 7,55 6,70 6,46 7,57 22,73 28,61 31,37 37,99 46,08 0,66 1,18 2,55 4,41 5,48 15,35 25,68 31,48 44,13 59,09 147,68 185,28 210,50 263,22 321,30 Anm.: De tre tabeller omfatter ikke lige mange lønmodtagere.

17 STRUKTURSTATISTIK 2007 UDVIKLINGEN FRA 2006 TIL 2007 Alle voksne Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg steg fra 2006 til 2007 med 4,1 pct. for voksne, jf. figuren til højre samt tabellen næste side. 6 ALLE VOKSNE pr. time, procent Lønudviklingen ifølge StrukturStatistikken afspejler dels er for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2006 og 2007 og dels populationsforskydninger, jf. afsnit om metode på side Fortjeneste ekskl. genetillæg Arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg Virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. time steg med 4,1 pct. fra 2006 til Stigningen i arbejdsomkostningerne var dermed den samme som stigningen i fortjenesten. Dette afspejler bl.a., at der i 2007 var større refusioner til virksomhederne for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. og større løntilskud, og at finansieringsbidraget faldt. Samtidig steg virksomhedernes andre personaleomkostninger og bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. afsnittet om øvrige arbejdsomkostninger på side 12. Individuelle stigningstakter Lønudviklingen varierer meget fra den ene lønmodtager til den anden, jf. fi guren til højre med individuelle stigninger for identiske personer. Dette understreger, at en i gennemsnitsfortjenesten på 4,1 pct. for alle voksne ikke kan opfattes som den "normale" for den enkelte lønmodtager. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således stigninger på 1,9 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdel havde stigninger på 10,1 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 4 pct. Fire stigningstakter I de detaljerede tabeller (jf. tabelafsnittene) vises fire stigningstakter for gennemsnitslønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse. Tilsvarende vises fire stigningstakter for medianlønnen INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKSTER Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL I tabellen på næste side er de fire stigningstakter i gennemsnitslønnen vist for alle voksne på DA-området. Der vises to stigningstakter pr. time for alle tid- og fastlønnede under ét. Ændringen i smalfortjenesten var 3,9 pct. i 2007 og dermed lidt lavere end en i fortjenesten ekskl. genetillæg på 4,1 pct ØVRE KVARTIL i fortjenste ekskl. gene, pr. time, procent

18 STRUKTURSTATISTIK SIDE 18 I de detaljerede tabelafsnit er det normalt, at fortjenesten og smalfortjenesten ikke stiger lige meget. Eventuelle forskelle mellem de to stigningstakter beror på, at de er beregnet for to forskellige lønbegreber, jf. side 3. Fortjeneste ekskl. genetillæg medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Smalfortjeneste medregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan henføres til enten løn under sygdom mv. og/eller ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Ud over de to nævnte stigningstakter vises endvidere udviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned for alle tid- og fastlønnede samt for fastlønnede alene. Her medregnes ligesom i opgørelsen af fortjenesten pr. time alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af er i fraværs- samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, jf. afsnittet om lønbegreber side 3. I 2007 steg fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned i forhold til 2006 med gennemsnitligt 3,9 pct. for alle tid- og fastlønnede. Opgjort kun for fastlønnede udgør stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned 3,8 pct. i Detaljerede opdelinger Af tabellen nedenfor fremgår det, at timefortjenesten steg med 4,4 pct. for arbejdere og 3,6 pct. for funktionærer fra 2006 til DE GENNEMGÅENDE STIGNINGSTAKTER ÅRLIG ÆNDRING, GENNEMSNIT, VOKSNE, PCT Pr. time, alle tid- og fastlønnede Fortjeneste ekskl. genetillæg 4,1 Smalfortjeneste 3,9 Pr. måned, tid- og fastlønnede, fortj. ekskl. genetillæg 3,9 Pr. måned, fastlønnede, fortjeneste ekskl. genetillæg 3,8 I tabellerne på næste side er lønudviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. time fra 2006 til 2007 for voksne vist pr. branche, hovedarbejdsfunktion og region. ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I LØNMODTAGERNES FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE Funktionærer Arbejdere Alle ,1 3,2 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 3,8 3,7 3,6 2,4 4,2 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 3,4 3,5 4,4 2,3 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4,8 3,6 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSOMKOSTNINGER EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE Funktionærer Arbejdere Alle ,3 3,2 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 3,9 3,6 3,6 2,8 4,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 3,5 3,4 4,5 2,6 3,9 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 3,7 3,6 4,1

19 STRUKTURSTATISTIK SIDE 19 DEN ÅRLIGE LØNUDVIKLING FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG PR. TIME, VOKSNE BRANCHER Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Hele DA Procent 4,2 4,9 4,2 2,9 3,5 3,5 4,6 3,4 4,1 3,4 3,6 3,3 2,5 4,6 4,7 5,5 3,7 2,2 4,3 3,6 5,4 3,2 3,6 3,6 1,7 3,0 3,2 5,1 4,0 3,3 3,3 2,3 2,7 3,5 3,3 4,5 5,1 5,7 3,8 4,7 3,6 4,2 3,9 4,7 3,8 3,2 3,5 4,2 4,0 4,2 4,3 3,5 2,8 2,8 3,7 4,3 4,6 4,9 5,2 2,6 3,5 3,6 4,8 3,7 6,4 2,8 3,0 2,8 3,1 3,6 3,6 6,2 3,7 3,8 3,6 5,2 6,7 4,6 3,8 3,3 2,3 3,8 4,7 4,6 4,1 3,6 3,2 2,7 3,7 3,3 3,2 2,9 4,2 3,2 3,1 3,5 3,0 2,5 4,2 3,1 2,5 2,9 3,9 3,4 4,4 3,8 3,5 2,9 3,8 4,0 3,3 3,0 4,8 3,1 3,3 2,4 3,7 2,9 3,3 2,8 4,3 5,1 2,7 3,9 3,7 3,0 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 3,2 3,6 3,5 1,8 4,6 2,8 3,3 3,6 5,0 4,3 2,7 3,6 4,6 3,4 4,2 4,1 3,4 2,8 3,1 3,6 3,4 3,7 4,3 4,5 3,4 2,8 2,9 3,9 4,3 3,0 2,4 3,4 2,7 4,0 3,1 4,1 5,2 3,2 2,5 3,4 4,3 4,7 3,6 4,3 3,4 2,8 3,2 3,2 5,1 4,3 4,0 3,4 2,6 3,6 3,9 3,9 REGIONALT Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 3,8 3,3 3,6 4,9 3,4 4,7 3,5 4,6 3,5 4,2

20 STRUKTURSTATISTIK SIDE 20 METODE I beregningerne indgår alene voksne lønmodtagere beskæf tiget på virksomheder, der indgår i statistikken i både 2006 og Derved undgås tilfældige variationer som følge af er i statistikkens dækningsgrad. Ændringen i gennemsnitsfortjenesten afspejler dels ændrin ger i lønnen for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2006 og 2007, dels er i populationens sammensætning ved til- og afgang af lønmodtagere på virksomheder, der ind går i statistikken i både 2006 og Ændringer i populationens sammensætning kan have mange årsager og kan komme til udtryk på flere måder. Ældre medarbejdere forlader arbejdsmarkedet og unge med kortere er hvervserfaring kommer til. Konjunkturerne og dermed beskæftigelsen varierer henover brancher, regioner og ar bejdsfunktioner. Det skal understreges, at populationsforskydninger kan be virke større variationer i lønudviklingen i de detaljerede opdelinger end for alle voksne under ét. Det skyldes, at den samlede populationsforskydning er resultat af større for skyd ninger i nogle opdelinger og mindre forskydninger i andre opdelinger. Læs eventuelt mere om særlige forhold for StrukturStatistik 2007 i afsnittet Nyheder og særlige forhold side 2.

21 STRUKTURSTATISTIK 2007 TEMA: LØNBEGREBER I STRUKTURSTATISTIKKEN Årets tema er StrukturStatistikkens lønbegreber med særligt fokus på, hvilke lønbegreber, der kan bruges til hvad, og på erne i lønbegrebet smalfortjenesten. Formålet med lønbegreberne er at kunne sammenligne aflønningen af arbejdskraft, uanset hvor forskelligartet aflønningen eller afl ønningsformen er. Lønbegreberne, som anvendes i DA s StrukturStatistik, er internationalt anerkendte og fastlagt i samråd med bl.a. Danmarks Statistik. Det er et grundlæggende princip, at statistikkens lønbegreber skal kunne benyttes til at sammenligne prisen på arbejdskraft på tværs af virksomheder, brancher og medarbejdergrupper. Lønbegreberne opgøres med udgangspunkt i arbejdsmængden (de præsterede timer), hvorved arbejdsomkostningen sættes i forhold til produktionstiden. Samlede arbejdsomkostninger Udgangspunktet for lønstatistikken er en opgørelse af de samlede arbejdsomkostninger pr. præsteret arbejdstime. Det indebærer, at alle betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren medregnes i lønnen. Betalingen for det udførte arbejde ses både fra virksomhedens og fra lønmodtagerens side. Virksomhedens samlede udgifter ved at få udført arbejde benævnes arbejdsomkostninger. Arbejdsomkostningerne består af to dele - dels det som lønmodtageren modtager og dels arbejdsgiverens øvrige omkostninger i forbindelse med ansættelsesforholdet. Lønmodtagerens indtægter benævnes fortjeneste. Forskellen mellem arbejdsomkostninger og fortjeneste benævnes i statistikken øvrige arbejdsomkostninger. Disse omkostninger udgør således ikke en del af lønmodtagerens fortjeneste, men er alene at betragte som en udgift, der påhviler virksomheden i forbindelse med et ansættelsesforhold. Øvrige arbejdsomkostninger omfatter f.eks. bidrag til fonde, forsikringer m.m. eller udgifter til f.eks. arbejdstøj, kantinedrift og kurser. Fortjeneste ekskl. genetillæg Fortjenesten omfatter samtlige betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren og er det gennemgående lønbegreb i StrukturStatistikken. Genetillæg er tillægsbetalinger for arbejde udført uden for normal arbejdstid (f.eks. overtidstillæg) eller under generende vilkår (f.eks. smudstillæg eller varskotillæg). Genetillæg er ikke medtaget som en del af fortjenestebegrebet i StrukturStatistikken, fordi det ikke viser noget om prisen på arbejdskraft, men derimod prisen for at få arbejde udført under særlige omstændigheder, f.eks. om natten. SAMLEDE ARBEJDSOMKOSTNINGER FORTJENESTE Øvrige arbejdsomkostninger Genetillæg FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG SMALFORTJENESTE Løn under sygdom m.v. Ferie- og SH-betaling Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pensionsbidrag BEREGNET BETALING Lønmodtagers pensionsbidrag Kvalifikationsbestemt Præsentationsbestemt Funktionsbestemt Grundløn (inkl. bruttoløntræk)