Hjerteforeningens forebyggelsespolitik Gør en forskel for folkesundheden
|
|
- Ingelise Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjerteforeningens forebyggelsespolitik 2009 Gør en forskel for folkesundheden
2 Vi har ventet alt for længe Hjerteforeningens 22 anbefalinger Det kan vi opnå En stigning i middellevetiden på kort og på lang sigt. Hvis hjertekarsygdom helt kunne elimineres, kunne levetiden for mænd og kvinder i gennemsnit forlænges med hhv. 3,5 og 2,7 år. En bedre livskvalitet og en betydelig reduktion i forekomsten af hjertekarsygdom, som mere end danskere i dag kæmper med, og som hvert år sender omkring på hospitalet og knap i døden. Store besparelser på udgifter til sygehusbehandling, medicin og produktionstab ved bl.a. tabt arbejdsfortjeneste, der i alt beløber sig til ca. 12 milliarder kroner. Danskerne ryger, spiser og drikker sig til et rigtigt dårligt helbred især i de mindre ressourcestærke grupper. Det koster hvert år samfundet milliarder af kroner, dårlig livskvalitet for mange mennesker og tab af menneskeliv. Til de sørgelige fakta hører bl.a., at op mod hvert femte barn og omkring hver tredje dansker er overvægtig, at op mod hvert femte barn stort set ikke rører sig, og at personer med kort uddannelse har 50 procent større risiko for at dø af en akut blodprop i hjertet end personer med lang uddannelse. Hjerteforeningen mener, at det er tid til at gøre op med årtiers forfejlede forebyggelsespolitik, der i alt for høj grad har handlet om oplysningskampagner og den enkeltes ansvar for egen sundhed. Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Det er også en politisk opgave, der kræver indsatser i alle dele af samfundet. Regeringen vil i 2009 lancere en national handlingsplan for forebyggelse og har nedsat en Forebyggelseskommission, som skal komme med anbefalinger om fremtidens forebyggelsesindsats. Hjerteforeningen har derfor udarbejdet en forebyggelsespolitik med 22 anbefalinger til dokumenterede, realistiske og omkostningseffektive indsatser, som bl.a. er baseret på undersøgelser iværksat og finansieret af Hjerteforeningen. Hjerteforeningen håber, de mange forslag og resultater af undersøgelser kan inspirere alle, der beskæftiger sig med sundhed, til at arbejde for at styrke indsatsen for forebyggelse og sundhedsfremme i Danmark ikke mindst blandt de ressourcesvage. Børn og unge 1 Hjerteforeningen anbefaler, at folkeskolen skal være en central del af forebyggelsesindsatsen rettet mod børn og unge. Hjerteforeningen foreslår, at der sættes ind i folkeskolen. Faget Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab tildeles timer til praktisk baseret undervisning i sundhed med læseplaner og afsluttende prøver. Undervisningen koordineres med fagene idræt og hjemkundskab. Elever fra 4. klasse og opefter gennemfører hvert år en konditionstest. Antallet af idrætstimer sættes op med mindst én time om ugen, og dagligdagen tilrettelægges, så børnene er fysisk aktive mindst 60 minutter i løbet af en skoledag. Hjerteforeningen har prioriteret indsatsen på syv overordnede områder. Argumenterne for forslagene er ikke udtømmende, men giver et billede af baggrunden for anbefalingerne. En uddybende forklaring og dokumentation kan ses i Baggrund for Hjerteforeningens forebyggelsespolitik på under menupunktet Viden og rådgivning/forebyggelse. Rapporten kan også bestilles på post@hjerteforeningen.dk eller på tlf Skolen har et stort ansvar for børnenes almendannelse. Det at tage vare på egen sundhed er et væsentligt element i dannelsen. Børn og unge tilbringer en meget stor del af deres tilværelse i skolen, og herigennem er det muligt at påvirke deres viden, holdninger og adfærd. Ved at tildele faget timer og udarbejde læseplaner sikrer vi, at det ikke som nu overlades til den enkelte lærer at beslutte, om børnene skal undervises i sundhed, og hvad de skal lære. En times daglig fysisk aktivitet i skoletiden forbedrer børnenes konditionstal markant, og det reducerer børnenes risiko for at få hjertekarsygdomme væsentligt. Ved samtidig at indføre regelmæssig konditionstest af skolebørn styrkes sandsynligheden for tidligt at fange en uheldig udvikling og for at sætte ind i tide. Susanne Volqvartz Direktør Peter Clemmensen Overlæge, dr. med. Formand Der indføres gratis frugt i alle skoler og institutioner. Erfaringer med skolefrugt er så gode, at alle danske skolebørn dagligt bør tilbydes et gratis stykke frugt. Flere skoler har ganske vist haft held til at indføre forældrebetalte ordninger. Men det er ikke lykkedes særlig godt i socialt og økonomisk belastede områder, selv om det netop er her, behovet for sundere madvaner er størst. 2 3
3 2 Det overdrevne forbrug af sodavand og saft skal begrænses med en national årlig kampagne for en sodavandsfri uge og en genstandsgrænse på højst ½ liter sodavand om ugen. 3 Der skal ikke være adgang til at rereklamere for usunde fødevarer i tidsrummet fra kl til kl i tv- og radioudsendelser. Der skal endvidere ikke være adgang til at reklamere for usunde fødevarer i internet- og mobiltelefonydelser og lignende. Rygning 4 Hjerteforeningen går ind for et totalt, nationalt rygeforbud i alle lukkede lokaler med offentlig adgang. Resultaterne af rygeforbuddet skal overvåges. 5 Afgifter på tobak skal øges, så det svarer til en prisstigning på 50%. Vi kan konstatere, at børn og unge spiser alt for lidt frugt og grønt, mens forbruget af slik og sodavand er steget betydeligt. Det er meget uhensigtsmæssigt for børnenes ernæring og indlæring. Vi ved, at reklamer for fødevarer har en effekt på børns forbrug. Børn, som ser mere end to timers tv om dagen, indtager for eksempel mindre frugt og grønt og mere af de usunde fødevarer og søde drikke fra reklamerne. Samtidig ved vi, at børn, som udsættes for fødevarereklamer, spiser mere usundt (sukker, fedt og salt). Det er nødvendigt at skærpe reglerne, kontrollen og sanktionerne. På baggrund af erfaringer fra bl.a. USA, Italien, Irland og Skotland kan vi med et nationalt rygeforbud forvente et fald i antallet af indlæggelser med blodprop i hjertet på mindst 10%. Det svarer til færre indlæggelser og en besparelse på ca. 73 mio. kr. om året. Et nationalt rygeforbud vil have en effekt allerede inden for det første år. Erfaringen viser, at der er en klar sammenhæng mellem pris og forbrug af tobak. Forbruget falder ved stigende priser, og forbruget stiger ved faldende priser især blandt de unge op til 30 år og folk med lav indkomst. Samtidig forebygger stigende priser rygestart og får flere børn og unge til at holde op med at ryge. Fysisk aktivitet 6 Hjerteforeningen anbefaler, at der etableres sikre cykel- og stisystemer i hele landet og indføres bilfri zoner omkring skoler i skoletiden. 7 Der skal oprettes kommunale puljer til motionstilbud over for mennesker, der ikke normalt motionerer. Patientforeninger og frivillige organisationer skal inddrages som samarbejdspartnere. Fødevarer 8 Hjerteforeningen går ind for en obligatorisk trafiklysmærkning på forsiden af fødevarer. 9 Hjerteforeningen foreslår at indføre en obligatorisk, standar diseret næringsdeklaration, hvor indholdet af næringsstoffer angives pr. 100 g /100 ml på bagsiden af en fødevare. 10 Den såkaldte GDA-mærkning (Guideline Daily Amount) skal afskaffes. Stisystemer øger aktivitetsniveauet hos både fysisk aktive og inaktive personer. Et projekt i Odense skabte en fremgang i cyklismen på 20%. Og med en sikker infrastruktur omkring skoler lader flere forældre deres børn cykle til skole. Cykelturen til og fra arbejde/skole har en dokumenteret stor effekt på konditionen. Patientforeninger som Hjerteforeningen driver mange initiativer med det formål at udbrede fysisk aktivitet. De har typisk en stor viden og kontaktflade og er kendt i den danske befolkning. Med flere ressourcer kan patientforeningerne skabe permanente netværk og med stor effekt nå ud til de mennesker, som er svære at nå. Rød indikerer et højt indhold af eksempelvis sukker, fedt og salt, gul et middel indhold og grøn et lavt indhold. Trafiklysordningen giver forbrugeren et hurtigt og let forståeligt signal om indholdet af fedt, sukker og salt i en fødevare. En grundlæggende forudsætning for, at forbrugerne har mulighed for at forholde sig til, om de bør spise lidt eller meget af en fødevare, er at varen har en korrekt og umiddelbart forståelig information om næringsindholdet. Denne næringsdeklaration følger EU-Kommissionens forslag. Mærket er vildledende. Mærkningen er baseret på flere usikre faktorer bl.a. på standardportionsstørrelser. Portionsstørrelser kan som bekendt variere stærkt fra person til person, og erfaringer fra udlandet viser da også, at de færreste forbrugere forstår mærket. 4 5
4 11 Hjerteforeningen ønsker differentierede afgifter på fødevarer: Sunde fødevarer skal koste mindre, og usunde fødevarer skal koste mere. Livsstil 12 Hjerteforeningen ønsker, at alle personer mellem 30 og 50 år skal have tilbud om helbredsundersøgelser og opfølgende helbredssamtaler i almen praksis. 13 Det er nødvendigt med en målrettet koordinering og overvågning af forskning, der vedrører forebyggelse og behandling af stress, bl.a. på arbejdspladsen. 14 Hjerteforeningen foreslår skattefradrag for arbejds givere på sundhedsfremmende ydelser på arbejdspladsen. 15 Sundhedsfremmende ydelser på arbejdspladsen skal ikke beskattes hos medarbejderne. 16 Hjerteforeningen anbefaler, at der oprettes målrettede støtte ordninger for virksomheder med henblik på sundhedsfremme. Beregninger peger på, at differentierede afgifter vil øge befolkningens indtag af frugt og grønt med 7,4%. Det reducerer risikoen for hjertekarsygdom med 1 til 2,5%. En større, videnskabelig undersøgelse kendt som Sundhedsprojekt Ebeltoft viser, at forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler hos egen praktiserende læge kan halvere risikoen for hjertekarsygdomme hos højrisikopersoner mellem 30 og 50 år. Der er en tæt sammenhæng mellem langvarig stress og hjertekarsygdom. I øjeblikket er der mange indsatser mod stress i Danmark, men de er sjældent baseret på forskning. Der mangler en samlet overvågning af indsatser og forskning, som kan skabe viden om og implementering af effektiv forebyggelse af stress i Danmark. Langt de fleste danskere tilbringer størstedelen af deres vågne tid på arbejdspladsen. Sundhedsfremmende tilbud som sundhedstjek, motionstilbud, rygestopkurser, kostvejledning mv. styrker muligheden for forebyggelse og for tidligt at opdage symptomer på sygdom og problemer med helbredet. Økonomiske fordele i form af fradrag og tilskud kan gøre det attraktivt for flere virksomheder at prioritere sundhedsfremmende ydelser også der, hvor midlerne er begrænsede, eller hvor kulturen ikke lægger op til en sund livsstil. Forskning Hjerteforeningen foreslår flere midler og mere opmærksomhed på sundhedstjenesteforskning Der skal indføres grænseværdier for udledning af ultrafine partikler. Der skal ske begrænsninger i udledningen af ultrafine partikler, fx ved indførelse af miljøzoner. Hjerteforeningen mener, at kravene til sundhedskonsekvensvurdering af lovforslag skal skærpes. Det er nødvendigt at udarbejde materiale til at foretage de relevante sundhedsmæssige konsekvensvurderinger. Hjerteforeningen anbefaler, at Folketinget får en årlig redegørelse om folkesundheden Sundhedstjenesteforskning er forskning om sundhedsvæsenets funktion, herunder virkningen af forebyggelse for befolkningen og samfundet. Området skal opprioriteres, så det i højere grad end i dag bliver muligt at dokumentere, hvilke forebyggelsesaktiviteter der virker bedst og er omkostningseffektive. Tysk forskning viser en sammenhæng mellem antallet at ultrafine partikler fra bilos i luften og hjertekarsygdom. Jo højere koncentration, jo flere alarmopkald til ambulancetjenesten. Selv om der er behov for mere forskning, er der grund til at indtage et forsigtighedsprincip og hurtigst muligt sætte en grænseværdi for de ultrafine partikler. Sundhedsmæssige konsekvens vurderinger og redegørelse Ved en sundhedskonsekvensvurdering undersøger man de positive, negative eller neutrale konsekvenser, en lovgivning kan have for sundheden. Hvis Folketinget kræver og håndhæver, at alle lovforslag gennemgår en sundhedsmæssig konsekvensvurdering, sikrer vi, at ny lovgivning tager højde for befolkningens sundhed. Materialet skal sikre en ensartet og effektiv praksis for ministeriernes vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser af lovforslag. En årlig redegørelse til Folketinget om status for befolkningens sundhed og kommunernes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme vil medvirke til at sætte politisk fokus på området og sikre overvågning af indsatsen.
5 Om Hjerteforeningens forebyggelsespolitik December 2008 Produktion: Datagraf Bestillingsnr. : 747 Forebyggelsespolitikken er Hjerteforeningens anbefaling til fremtidens forebyggelsesindsats. Den indeholder 22 konkrete forslag til forebyggelse af hjertekarsygdom. Hjerteforeningen har prioriteret indsatser, som er relativt lette at gennemføre og giver mest sundhed for pengene. Hjerteforeningen har især lagt vægt på metoder, der forebygger social ulighed i hjertesundhed. Forslagene er baseret på danske data samt danske og internationale undersøgelser, herunder nye undersøgelser og beregninger, som er igangsat og finansieret af Hjerteforeningen til brug for forebyggelsespolitikken. Forebyggelsespolitikken er udarbejdet som et indspil til Forebyggelseskommissionens arbejde med en national handlingsplan for forebyggelse. Hjerteforeningen vil følge regeringens indsats og opfølgning på kommissionens anbefalinger tæt. Læs hele Hjerteforeningens forebyggelsespolitik på
Forebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereViden om effekt: Der er god effekt af rygestopkurser. Rygestopkurser har en positiv effekt på middellevetiden.
Rygestopkurser Beskrivelse af tilbuddet: Rygestopkurser kan enten bestå af individuelle kurser eller rygestoprådgivning i grupper. Antal deltagere i en kommune med 50.000 indbyggere: I en kommune på 50.000
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereForebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet
Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden
2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereFakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne
Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereFAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle
FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereDet rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!
Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereHvorfor en vision om fælles sundhed?
Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,
Læs mereHvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereFælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereDet rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!
www.matas.dk Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en hjertekarsygdom. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereDebatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner
Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereHjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereBemærkninger til mad og måltider
Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte
GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 18 kvinder af
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte
GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereHjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte
Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs merePrincipper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole
Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereTrends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse
Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereMad- og måltidspolitik
Jels Skole Mad- og måltidspolitik Udarbejdet af: Teamet for SundhedsAktiv Skole Indholdsfortegnelse Kostpolitik... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kostpolitik for Jels Skole.... 3 Baggrund... 3 Kostpolitik...
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereSundhedsprofil for Planlægningsområde Nord
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereErnæringsmærkning og sundere kostvaner
Ernæringsmærkning og sundere kostvaner Jens Therkel Jensen Souschef i Fødevarestyrelsens Ernæringskontor Fødevarestyrelsen 1 Hvorfor er ernæringsmærkning på dagsordenen i indsatsen for at fremme sundere
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mere06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereEfffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken
Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereUdviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)
Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereSundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010
Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning
Læs mereHvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Læs mereSÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED
SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk
Læs mereDin livsstil. påvirker dit helbred
Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereLUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
Læs mere