Titel: Stress grib chancen for et bedre (arbejds)liv. Forfatter: Thomas Milsted

Transkript

1 Titel: Stress grib chancen for et bedre (arbejds)liv Forfatter: Thomas Milsted

2 Om forfatteren Thomas Milsted er forfatter, underviser og skribent med mere end 15 års erfaring indenfor trivsel og stresshåndtering. Han er stifter og leder af Center for Stress, som er Danmarks førende virksomhed indenfor rådgivning om psykisk arbejdsmiljø og behandling af stress. Thomas Milsted er derudover en af landets mest benyttede foredragsholdere når det drejer sig om emnerne stress, psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Stress grib chancen for et bedre (arbejds)liv er Thomas Milsteds anden bog. Hans første bog Stress sådan tackler du det er meget læst og anerkendt. Senere har Thomas Milsted skrevet to bøger om lykke og trivsel og han har en femte bog på vej om familielivet. Introduktion til bogens kapitler Bogen omhandler stress og er tiltænk alle, som ønsker at håndtere stress på den ene eller den anden måde. Den leverer gode værktøjer, som privatpersonen, den ansatte eller lederen, kan trække på i hverdagen. Bogen er delt op i 14 kapitler og et forord af Kurt Kørner, som er chefpsykolog hos Danfoss. Derudover er der opstillet relevante tests og øvelser til læseren samt cases fra Center for Stress. Jeg vil her kort forklare indholdet i de forskellige kapitler. Kapitel 1 indeholder en redegørelse over, hvorfor en bog om stress er relevant. Derudover tager Thomas Milsted fat i holdningen til stress og arbejde i Danmark. Han slår desuden fast, at stress ikke er ens egen skyld. Kapitel 2 består af gode råd til læseren, før man går i gang med at arbejde med sin stress. Thomas Milsted forklarer om de fire faktorer, der definerer graden af stress. Det gøres klart, at lidt stress kan være nødvendigt i hverdagen. I kapitel 3 giver Thomas Milsted 13 gode råd om stress, som udgør den værktøjskasse, man som stressramt kan bruge i hverdagen. Råd nummer syv om at leve sundt bliver grundigt behandlet og vigtigheden heraf bliver understreget. Kapitel 4 bruges til at forklare om hvilke valg, principper og adfærd, der skal arbejdes med ved stresshåndtering og der gives eksempler herpå. Thomas Milsted reflekterer endvidere over den evige stræben i det moderne samfund og hvordan den kan være en af grundene til stress. I kapitel 5 definerer Thomas Milsted stress, depression, udbrændthed, frustration, utilfredshed og forskellene på disse for at understrege vigtigheden af at vide, hvad man egentlig lider af, før en eventuel behandling kan påbegyndes. Kapitel 6 benyttes til at fremhæve faren ved stress. Stress findes i to versioner, begge er skadelige og kan gøre en alvorligt

3 syg. De fysiske og psykiske konsekvenser af stress gennemgås. I kapitel 7 giver Thomas Milsted konkrete værktøjer til håndtering af stress på arbejdspladsen. Derudover definerer han de fire niveauer hvorpå stresshåndtering foregår: organisationsniveau, ledelsesniveau, afdelingsniveau og individniveau. Kapitel 8 giver i forlængelse heraf konkrete værktøjer til forebyggelse af stress på arbejdspladsen. Der bliver gjort opmærksom på at utryghed skaber stress og der gives en guideline til stressansvarlighed på alle niveauer. I kapitel 9 behandler Thomas Milsted emnet stress hos andre og hvorvidt det er ens pligt at hjælpe. I forlængelse heraf gennemgår han stressens tre stadier og adfærden heri. Kapitlet berører også hvad, der kendetegner et stresset miljø. Kapitel 10 arbejder videre med hvordan man hjælper en stresset kollega og hvilke problemer dette kan skabe. Dette er blandt andet afvisninger grundet mange modstridende følelser hos den stressramte. I kapitel 11 gennemgår Thomas Milsted menneskets 10 universelle psykologiske behov, som skal indfries for at man kan tale om at være et menneske i trivsel. Listen er baseret på en undersøgelse udført af amerikanske forskere i Kapitel 12 omhandler opbygning og bevarelse af selvværd, selvtillid og robusthed. Thomas Milsted kommenterer på den holdning, at alle skal være supermænd i dag og hvor vigtigt det er at kunne sige fra. Derudover reflekterer han over, hvor betydningsfuldt det er at være tro mod sig selv både på arbejdet og i privatlivet. Som det sidste reelle kapitel i bogen bruger Thomas Milsted kapitel 13 til understrege, at stress er kommet for at blive. Endvidere gengives 10 råd mod stress udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet, som er relevante og i tråd med de råd, der er blevet givet igennem bogen. Thomas Milsted afslutter sin bog med et efterskrift, der opfordrer læseren til at tænke grundigt over at lave store ændringer i sit liv. Det kræver refleksion og det kræver, at man udvikler en holdning til, hvordan man i fremtiden undgår stress. Kapitel 1 Du kan dø af stress Der er adskillelige årsager til, at Thomas Milsted har skrevet endnu en bog om stress. Vigtigst er det dog, at det er bevist, at hver fjerde dansker føler sig stresset i hverdagen. Hver femte er så stresset, at det går ud over livskvaliteten og direkte truer helbredet. I Sverige er det gået så vidt, at man har konstateret dødsfald med direkte relation til stress. Dette kendes som Stress- Related Sudden Death (SRSD) og benyttes om mennesker, som er døde af hjerteflimmer og arytmi på grund af stress. Derud-

4 over anslås det, at stress koster det danske samfund et tocifret milliardbeløb. I Danmark er afslapning blevet lig med dovenskab. Det er derimod tegn på status at være på hele tiden. Lediggang er, som Thomas Milsted siger, roden til alt ondt i danskernes øjne. Arbejdet er blevet så vigtig en del af vores identitet, så det har overtaget vores privatliv. Dette er ikke et godt tegn, da samfundet er afhængigt af vores trivsel som mennesker frem for, at vi slider os selv ned på at arbejde for at skabe vækst. Som nation er Danmark det folk i vesten, der knokler mest. I forhold til vores befolkning lægger Danmark flest timer på arbejdsmarkedet. Det er kommet så vidt, at vi mere eller mindre måler et menneskes værdi på den indsats personen yder på det betalte arbejdsmarked. Endvidere er gabet mellem hvad der forventes og hvad der er praktisk og økonomisk muligt blevet større. Derfor kan det ikke understreges nok, at stress ikke er ens egen skyld. I samfundet er det endt med, at stress er blevet et individualiseret problem. Det er det, som før nævnt, ikke. I stedet for at vende sin vrede og frustrationer mod arbejdsgiveren, fagforeningen, politikerne eller kollegerne, bliver man som person vred på sig selv fordi, man ikke kan klare, hvad samfundet forventer. Men der er altså grænser for, hvad man kan klare som menneske og stress fortæller en, hvornår nok er nok. Derfor må man indse, at man ikke både kan blæse og have mel i munden, det er på tide at gå nye veje. Test dig selv: Er du stresset? Når du svarer på spørgsmålene i den følgende test, skal du have haft symptomerne dagligt inden for de seneste 30 dage for at kunne svare ja. Har du inden for de seneste 30 dage: - Haft hovedpine? - Haft mavebesvær? - Haft spiseforstyrrelser? - Haft hjertebanken? - Lidt af søvnløshed eller besvær med at falde i søvn? - Været mere irritabel eller nærtagende end normalt? - Taget mere medicin end du plejer? - Været mere bekymret end du plejer? - Været mere kort for hovedet og har haft lyst til at isolere dig? - Været i dårligt humør? - Været fraværende fra arbejdet? - Haft halsbrand eller sure opstød? - Lidt af Svimmelhed? - Haft muskeltrækninger? Har du svaret ja til bare to af spørgsmålene, kan du karakteriseres som stresset eller på vej til at blive det. Kapitel 2 Før du går i gang?

5 Det kræver praktisk og mental forberedelse at komme af med stress. Dette skyldes, at stress er en dårlig vane man tillægger sig og der skal ændres livsstil, vaner, holdninger og tanker, før man kan komme sin stress til livs. For at det ikke bare skal være en midlertidig ændring af ens liv, bliver man nødt til at finde en balance, hvor ændringerne ikke virker anstrengte. Det skal altså være uanstrengt og ligetil ellers er risikoen for tilbagefald for stor. De gode råd, der bliver givet i denne bog kan virke provokerende da de er nemme at give og svære at efterleve, men de er nødvendige for en uanstrengt og ligetil livsstilsændring. For at kunne vurdere graden af din stress skal du lægge følgende tre faktorer sammen: 1. Summen af dine belastninger 2. Din mestringsstrategi 3. Den menneskelige faktor Summen af dine belastninger: Denne faktor giver næsten sig selv, jo flere belastninger, jo mere stress vil du være udsat for. Det er altså vigtigt at finde ud af, hvad der stresser dig. Din mestringsstrategi: En mestringsstrategi er den du benytter når du bliver udsat for stress eller en anden form for krise. Det beskriver den proces, hvor du lægger en slagplan oppe i hovedet for derefter at føre den ud i livet. Den måde du mestrer på afhænger af, hvordan du tolker situationen bevidst eller ubevidst. Den menneskelige faktor: Dette begreb dækker over flere ting ved den menneskelige organisme og psyke. Herunder personlighed, temperament, genetisk profil, opvækst, forventninger og livsstil. Den menneskelige faktor er den mest afgørende for, om du kan komme af med stress. Tidspres er farligt, da det kan påvirke den menneskelige faktor. Hvis du er under tidspres får du stress, sådan er det. Det eneste der er at gøre er enten at få mere tid eller få færre opgaver. Disse tre faktorer er dem, der bestemmer graden af stress. For at komme stressen til livs bliver man altså nødt til at arbejde seriøst med disse. Det bliver der arbejdet videre med senere i bogen. Kapitel 3 13 gode råd Thomas Milsted fremlægger i kapitel 3 13 gode råd, der kan bruges som værktøjer til at komme af med sin stress. Her er en kort gennemgang af disse: 1. Beslut dig for at være glad. Det er dit valg om du vil være lykkelig eller ej. Bestem dig for at være tilfreds uanset hvad. Prøv at vågne hver morgen og sig Orrhh, hvor fedt, endnu en dag!. 2. Lær dine stresssymptomer at kende. Find ud af hvad, der stresser dig. Brug dine omgivelser til dette, ved at spørge venner

6 og familie. Hvis man ikke ved hvad der stresser en, så vil man fortrænge det og leve med det, hvilket absolut ikke er godt. Tag papir og pen og beskriv din stressprofil med det samme. 3. Planlæg din dag fra morgenstunden. Planlægning giver mindre stress og mere overblik. Det er vigtigt at være realistisk i sin planlægning. Tid og resurser skal med andre ord hænge sammen. Find ud af hvornår du fungerer bedst på dagen og planlæg efter dette. 4. Lær at sige fra og sætte grænser. Man skal kunne sige fra uden at føle skyld. Det er, i denne forbindelse, vigtigt at have selvværd og der skal muligvis arbejdes med dette. 5. Værn om dine relationer. Der er altid tid til venner og familie, hvis ikke er det på tide, at der kommer det. Venner giver energi og eventuelt hjælp. Husk selv at være en god ven. 6. Spring (indimellem) over hvor gærdet er lavest. Keep it simple. Prøv at forenkle din hverdag og tænke i nye baner. Hvad kan du nøjes med? 7. Pas på din krop. Spis sundt og undgå opkvikkende stoffer. Undgå kaffe, cola, slik, kager, cigaretter, alkohol og narkotiske stoffer. Under stress kan det være svært at styre kost og forbrug. Det er derfor vigtigt at gå imod stressen med sund kost og let motion. 8. Kommunikér klart. Det er vigtigt at melde klart ud til kolleger, ledere, venner, børn og familie. Andre kan ikke se eller gætte, hvad du tænker, så fortæl din mening, den vil blive respekteret. 9. Få dine konflikter ud af verden. De er frygteligt stressende og skal bare ud af systemet. 10. Grin lidt mere i hverdagen det letter. Vi griner fordi vi vælger, at noget er sjovt, da vi har brug for at grine. Humor er en vigtig og god stressbuffer. 11. Hold fri om søndagen. Prøv at holde en dag om ugen helt fri. Formålet med denne dag er at være formålsløs. Det kræver planlægning, men giver en følelse af frihed og velvære. 12. Vær langsom. Når du styrter af sted, bliver verden omkring dig mindre. Det gælder derfor om at stoppe op og tænke sig om. Lev i nuet. 13. Hold pauser. Pauser sikrer, at du bliver ved med at være motiveret, effektiv og holdt i gang. Det kræver øvelse og det er en god idé, at øve sig i at lave ingenting. Kapitel 4 Nye valg, nye principper og ny adfærd hindrer stress Det handler om at træffe et af følgende tre valg når man skal håndtere stress:

7 1. Du må ændre det, der gør dig stresset. 2. Du må væk fra stressen. 3. Du må leve med forholdene, som de er. Den sidste mulighed er selvfølgelig ikke at foretrække med mindre, andet ikke kan lade sig gøre i den givne situation. Det er her vigtigt at indse, at der altid vil være store dele of vore liv, vi ikke har nogen indflydelse på. Den evige stræben mange mennesker lever med, kan give stress. Dette leder til frustrationer, som leder til stress når: - dine ønsker ikke bliver opfyldt, og dine forventninger ikke bliver indfriet. - der er for stort et spænd mellem det du ønsker, og det, som er praktisk muligt. - Når du ikke opnår dit ønske hurtigt nok. Dernæst handler det om finde nogle stressfri principper. Det er vigtigt at have et intakt selvværd før man udvikler nye principper. En ting mange ikke-stressede mennesker har til fælles er, at de simpelthen har bestemt sig for, at de ikke vil være stressede. Så i bund og grund handler det om at spørge sig selv: Vil jeg have stress? Det vil være en god idé at få styr på sine principper indenfor følgende områder: - Hvor meget vil du arbejde? - Hvornår vil du arbejde? - Hvornår vil du arbejde? - Hvad vil du arbejde med? - Hvilke metoder/systemer vil du bruge? - Hvad vil du være med til? - Hvad er vigtigt for dig? Efter at have fået styr på dine principper er du nu klar til at ændre adfærd. Gennem denne forberedelse skulle du gerne have ført dig frem til: - at være motiveret - at stress er konkret og målbart - at stress ikke defineres som en svaghed, men noget biologisk. - at stress ikke er positivt - at man skal erkende stress for at komme af med den På baggrund af dette og de 13 gode råd i kapitel 3, bør du nu, mere eller mindre, kunne håndtere din stress. Derudover kan det være en god idé at arbejde med afslappende øvelser såsom meditation. Det er også en god idé at tage en lur en gang imellem, men uden musik og fjernsyn, ellers virker det ikke efter hensigten. Sidst men ikke mindst kan du have brug for terapi for virkelig at komme din stress til livs. I dette tilfælde handler det om at afsøge markedet for den helt rigtige terapeut for dig. Kapitel 5 Hvad er du egentlig?

8 Dette kapitel benyttes kort til at rydde op i begreberne. Stress: Stress er en fællesbetegnelse for skadelige, sjælelige og legemlige påvirkninger, som fremkalder kropslige forandringer. Denne tilstand opstår, hvis et menneske udsættes for belastninger, der er for høje. Symptomer på stress er irritabilitet/vrede, manglende koncentrationsevne, dårligt humør, nervøsitet, utålmodighed/rastløshed, evindelige bekymringer, manglende lyst til samvær med andre, følelse af arbejdspres, hjertebanken, tørhed i hals og mund, rysten og nervøse tics, besvimelse, svedeture, kvalme, ømme muskler i nakke og krop, hovedpine og træthed. Depression: Depression betyder, at ens grundstemning er sænket. Der findes mange grader af depression og i værste tilfælde kan man ikke selv komme ud af krisen selv. Derfor er depression, i modsætning til stress, en diagnose og der er helt bestemte regler for, hvornår man bliver erklæret depressiv. For depressionssygdomme gælder blandt andet: 1. At du dagligt i en 14-dages periode skal have lidt af mindst to af disse tre lidelser: nedtrykthed, manglende interesse eller nedsat energi. 2. Du skal i en 14-dages periode dagligt have haft mindst fire af følgende symptomer: nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, selvmordstanker, koncentrationsbesvær eller bevægelsesproblemer. Udover bevægelsesproblemer skal man også være opmærksom på indre spænding, uro, rastløshed, angst, søvnforstyrrelser og appetitforstyrrelser. Det er vigtigt at kunne skelne mellem stress og depression, men der er også en gråzone imellem de to og det kan sagtens forekomme, at man både er stresset og deprimeret. Udbrændthed: Udbrændthed forekommer når en person har været udsat for psykisk og fysisk udmattelse over længere tid og er en form for arbejdsrelateret stress. Symptomerne på udbrændthed er mange og er i forlængelse af en følelsesmæssig udmattelse, der gør at den udbrændte vil trække sig tilbage, virke vred, utålmodig og urimelig. Frustration: Frustration er den følelse, der indtræder når man ikke indfrier sine egne mål på grund af indre eller ydre forhindringer. Dette gælder alt fra vores grundlæggende drifter til at gennemføre de ting vi har lyst til. I grunden handler det om at have rimelige forventninger til sig selv og på den måde undgå utilfredshed, som er en mild form for frustration. Kort sagt er: - Stress en belastning af organismen.

9 - Udbrændthed når din organisme har sagt fra er kollapset. - Depression en sindstilstand. - Frustration når du ikke får, hvad du bevidst eller ubevidst forventer. Kapitel 6 Stress gør dig alvorligt syg For at øge vores opmærksomhed på stress endnu mere vil Thomas Milsted en gang for alle slå fast hvor farligt stress reelt er for os som mennesker. Som overskriften på kapitlet siger, kan du blive alvorligt syg af stress. Dette kan og bør være dit udgangspunkt for at ville komme helt og aldeles af med din stress. Det der helt præcis sker, når man er stresset, er at der bliver frigivet adrenalin ud i blodet. Dette er nødvendigt i nogle situationer, men bliver farligt over længere tid. Stress findes i to versioner: eustress og distress begge er skadelige. Eustress opleves, hvis man for eksempel vinder i lotto og distress opleves, hvis man for eksempel er ude for en ulykke. Den gode stress er altså også farlig. Udsættes din krop for stress over længere tid, vil du opleve kraftige forstyrrelser i hjertet, hvilket kan give hjerteanfald og slagtilfælde. Du kan risikere store og kroniske nyreskader, fordi dit blodtryk er væsentligt forhøjet. Til sidst kan du også få sukkersyge da kroppen øger sit indhold af glukose (sukker). Under stress forøges stofskiftet og du bliver sulten efter sukker og hurtig energi, hvorfor det kan være svært at spise sundt. På den måde hænger fedme og stress sammen i den moderne verden. Fedme er efterhånden en af de største trusler mod mennesket i den vestlige verden. Derudover vil immunforsvaret blive særdeles svækket ved længevarende stress. Dit såkaldte CD4-tal falder nemlig under stress, lidt ligesom hos aids-patienter, dog i en mildere grad. Hormonerne styrter også rundt i kroppen, når du er stresset. Det betyder, i dette tilfælde, at fokus vil være rettet på én bestemt opgave og for en kortere periode, kan du opretholde en høj grad af koncentration. Men hvis denne koncentration bibeholdes over længere tid, sker det modsatte, koncentrationsevnen nedsættes og du vil begynde at lave fejl. Sidst men ikke mindst gør stress blodet tykkere på grund af en sammentrækning af blodkarrene. Dette forhøjer risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Alt i alt må det siges at være vigtigt at tænke på sit helbred og intet arbejde er så vigtigt, at det er værd at blive syg for eller sågar dø af. Kapitel 7 Sådan håndterer i arbejdsbetinget stress

10 Som før nævnt er stress ikke et individuelt problem, men ansvaret for stress ligger flere steder i organisationen. Dette er fordelt på følgende fire niveauer: 1. Organisationsniveau 2. Ledelsesniveau 3. Afdelingsniveau 4. Individniveau Stress betyder, at vi reagerer på en for høj belastning, og det er højst nødvendigt at reagere. Det ansvar, der ligger i at reagere på en kollega med stress, kan sammenlignes med, hvis kollegaen havde et alkoholproblem. I en sådan situation kan det ikke diskuteres om man skal handle. Det skal man! Endvidere kan det betale sig for virksomheden at tage ansvar. Dette udmærker sig specielt ved, at man kan undgå arbejdsmarkedsproblematikker som stress kan føre til. Her er det vigtigt at få på plads, hvem der skal tage ansvar for hvad. Det organisatoriske niveau: Organisationen skal stå ved sit ansvar og ikke blot uddelegere problemerne. En ting stressansvarlige organisationer har tilfældes er, at deres trivsel bygger på åbenhed og, at man kan tale om tingene. Derudover ser disse organisationer deres medarbejdere som medmennesker, hvilket lyder simpelt, men er yderst vigtigt. Alt i alt handler det om for organisationen at udøve en fokuseret indsats i ord og handling samtidig med, at der skal sættes tid og penge af til stress. Lederniveau: I den moderne virksomhed er det lederens ansvar at navigere i kaos. Det stiller store krav til lederens personlighed. Lederens vigtigste opgave, i forhold til stress, er at skabe tryghed. Derudover skal en leder være klar i sine udmeldinger og levere et stort personligt engagement. Som før nævnt er det en god idé at planlægge sin hverdag, dette gælder også i arbejdsmæssige sammenhænge. Lederen skal være dygtig til at planlægge arbejdsbyrden i sin afdeling. For det er som regel, det man ikke når, man får stress af og ikke det man faktisk når. Arbejdsgruppeniveau: En stressansvarlig arbejdsgruppe udnytter de muligheder, der er stillet til rådighed fra organisationens side. De blander sig ved en stresset kollega og deler erfaringer med hinanden. Derudover stiller gruppen i fællesskab relevante og gode spørgsmål, såsom hvilke mål for trivsel har vi i afdelingen/gruppen? Hvor står vi i forhold til målene? Hvordan ønsker vi trivsel, arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø optimeret gennem de indbyrdes relationer? Der er selvfølgelig flere af denne slags spørgsmål alt efter hvilke problemer og muligheder, som er til stede i arbejdsgruppen. Individniveau: Du skal være opmærksom på dit ansvar som medarbejder. Dette kan være rigtig

11 svært, men det handler om at kende sine grænser og sige fra, som før omtalt. Derudover skal du hjælpe andre med stress og gribe ind når de ikke selv kan. Kapitel 8 Sådan forebygger i stress på arbejdspladsen Først og fremmest skal det siges, at det ikke er nemt at forebygge stress på arbejdspladsen. Der skal en lang og svær proces til, hvilket bevirker, at mange virksomheder ikke når helt i mål, selvom det er ekstremt vigtigt, at nå hele vejen og få sænket stressniveauet. Til at starte med er det en god idé at formulere en liste med ting i vil undgå, så der er et mål at arbejde hen imod. Derefter skal i have en uformel diskussion i organisationen, hvor i udveksler erfaringer, brok, oplevelser og gode ideer. Til sidst vil det være godt, at få udarbejdet et sæt spilleregler, som skal overholdes i processen så der ikke så nemt kan opstå konflikter eller misforståelser. Men hvad stresser egentlig danskerne ud over regulært arbejdspres? Globaliseringen og det økonomiske forløb har ført en udvikling med sig, som kan fjerne trygheden hos medarbejderen. De fire største stressfaktorer, udover arbejdspres, er derfor outsourcing, downsizing, privatisering og jobusikkerhed. Derudover kan det virke stressende, at man reelt kun bruger 50 procent af sin tid på arbejdet med sin kerneydelse. Derfor er det vigtigt fra hele organisationens side at skære ind til benet med hensyn til e- mails, møder, kurser og så videre. Fra organisationens side er det vigtigt at være åben omkring virksomhedens mål og delmål. De skal kommunikeres klart ud og medarbejderne skal være enige. På den måde kan i få oparbejdet et fællesskab som i sig selv nedsætter stressniveauet. Endvidere er det vigtigt at være en god kollega og omgive sig med gode kollegaer. Det er dine gode kollegaer, der hiver dig på arbejde når alting er lidt surt. I slutningen af kapitel 8 har Thomas Milsted udarbejdet en liste over god stresspolitik på alle niveauer i organisationen. Listen er på fem sider og kan klart anbefales at arbejde med. Kapitel 9 Kan man se stress hos andre? Ja, det kan man og det er som regel den stressede, som er den sidste, der ved at han/hun er stresset. Det er godt at få styr på to ting først. For det første skal den stressede acceptere at folk kun vil personen det bedste når der bliver grebet ind. Derudover skal der udarbejdes et sæt spilleregler omkring, hvordan der skal gribes ind, som alle er med på. Stress viser sig i tre stadier, som bliver værre og værre. I første stadie bruger den

12 stressede meget energi på sine opgaver. Den stressede gør alt hurtigt, pauserne bliver sprunget over, frokosten bliver slugt og den stressede drikker hele tiden kaffe. I andet stadie kan den stressede ikke få ladet sine energidepoter op. Dette skyldes at personen aldrig holder pauser og arbejder hjemme hver dag. Den stressede arbejder nu, med andre ord, konstant. På nuværende tidspunkt synes personen, at alle opgaver er lige vigtige og haster meget, dette er et tegn på at vurderingsevnen er svækket. I tredje fase har den stressede nået et stadie, hvor personen er drænet for energi og er udbrændt. Alt arbejde foregår nu langsomt og udføres dårligt. På dette stadie skal personen stoppes ellers vil der opstå store farer for dennes helbred. Alle de nævnte kendetegn viser sig i et stresset miljø, men fravær og hyppig personaleudskiftning er også tegn på et stresset miljø. Kapitel 10 Du skal altid hjælpe en stresset kollega Pointen med dette kapitel er at understrege, at man som kollega skal hjælpe sin stressede kollega selvom personen med stor sandsynlighed vil reagere voldsomt. Den stressede vil måske afvise at få hjælp, men inderst inde vil personen gerne have hjælp og det er din opgave som kollega, ven eller familie at gøre dette. Personens reaktion kan være arrogant, føjelig eller moraliserende, men alt dette er blot endnu et tegn på stress som bør motivere omgivelserne til at hjælpe. Kapitel universelle psykologiske behov Her er en gennemgang af listen over de såkaldte ti grundlæggende psykologiske behov: 1. Selvtilfredshed Dette beskriver trangen til at gøre noget eller opleve noget, der skaber tilfredshed med sig selv. Hvis man er selvtilfreds, kan man også få evalueret sin indsats af andre og skabe grobund for forbedring. 2. Kontakt Dette beskriver behovet for at opleve en dyb, varm og fortrolig kontakt med en eller flere andre. Kort sagt at undgå ensomhed. Dette kommer til udtryk i sammenholdet og kulturen på arbejdspladsen, som gerne skal skabe tryghed. 3. Selvstændighed Dette beskriver trangen til at føle, at man selv styrer sit liv og sin hverdag. Vi kan godt lide at have kontrol. Når man er selvstændig kan man også rumme at skulle tage konsekvenserne af ens beslutninger. 4. Kompetence Dette beskriver behovet for at føle sig i stand til at løse de opgaver vi bliver stillet overfor, både på arbejdet og i hjemmet. Det handler ikke mindst om at kunne nå

13 sine opgaver, hvilket for mange er det største problem. 5. Lyst Dette beskriver vores lystbehov, som aktiveres af en sansestimulation af for eksempel seksuel, kulinarisk eller kunstnerisk art. Derudover skal man huske, at det er lysten, der driver værket, også når det handler om ens arbejde. 6. Kropslig trivsel En sund og rask krop påvirker vores psyke på en positiv måde. Vi føler os bedre, stærkere og smukkere hvilket alt sammen giver en følelse af velvære. 7. Mening med livet Dette beskriver et mere filosofisk eller religiøst behov for at se tilværelsen som dybt meningsfuld. Folk der lever et religiøst liv er for eksempel kendetegnet ved ikke at have stress. 8. Tryghed Dette beskriver vores behov for ikke at føle os truet af noget som helst. I forhold til stress er dette ekstremt vigtigt faktor, da utryghed er en meget væsentlig stressfaktor. Tryghed opnås ved klarhed, tilvænning og forhåbning. 9. Magt og indflydelse Det skal understreges, at dette behov er lidt specielt i og med, det ikke er alle der har det. Enten har man det eller også har man det ikke. Det beskriver trangen til at kontrollere andre. Det er et behov, der kommer af en indre usikkerhed. 10. Rigdom Dette beskriver vores behov for materialisme og penge. Det er vigtigt at kontrollere dette behov og ikke kun gå på arbejde for at blive rig, men for at have det godt. Kapitel 12 Selvværd avler robusthed, der giver selvværd I vores tid skal alle være supermænd. Vi skal være robuste og hvis vi ikke kan klare den hverdag vi befinder os i, er vi svage. Men det har ingenting med robusthed at gøre. Robusthed er evnen til at kunne sige fra. Robusthed kan ikke læres, men det er noget man beslutter sig for at have og så må man øve det hen ad vejen. Ens selvværd giver robusthed og selvværdet kommer fra andres sympati og respekt, ens udseende, ens konkurrenceevne, ens moral og nogle har en religiøs tilgang. Det handler om at kende sig selv og på den måde opbygge et selvværd og en robusthed. Kapitel 13 Er stress kommet for at blive? Stress bliver et større og større problem. I de kommende år vil problemet blive endnu større og det kan med sikkerhed siges, at stress er kommet for at blive. Det er derfor op til politikerne at tage fat på problemet. I 2005 nedsatte teknologirådet en arbejds-

14 gruppe, der skulle gennemføre et projekt om Det grænseløse arbejde og Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv. Deres anbefalinger er uddybende beskrevet i kapitel 13. Vigtigst af alt bliver der nu afsat millioner til stress og der arbejdes med stresspolitikker. Kapitel 14 - Efterskrift og opfordring Brug noget tid til at tænke og reflektere over dit liv og gør dig klart, hvad du har brug for at gøre nu. Husk de tre grundprincipper når du træffer et valg. Enten må du ændre på det, der stresser dig, acceptere det eller fjerne dig fra den omstændighed, der stresser dig. Gør det du har lyst til og få massere af ny og god energi.