Effekten af statisk stræk på performance hos

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af statisk stræk på performance hos"

Transkript

1 Effekten af statisk stræk på performance hos mandlige fodboldspillere - et RCT studie Nick S. Hansen Daniel Pauk

2 Effekten af statisk stræk på performance hos mandlige fodboldspillere - et RCT studie Udarbejdet af Nick S. Hansen og Daniel Pauk Intern vejleder: Christian Rosgaard Fysioterapeutuddannelsen - University College Sjælland, Campus Roskilde Januar 2014 Antal anslag eksklusiv abstracts, nøgleord, indholdsfortegnelse, bilag og referenceliste: Undertegnede bekræfter at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp. Dato/underskrift Dato/underskrift Denne opgave er udarbejdet af to fysioterapeutstuderende ved University College Sjælland, Fysioterapeutuddannelsen, Campus Roskilde, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af Tak til fodboldklubben og deltagerne for medvirken i bachelorprojektet. Tak til vejleder Christian Rosgaard. Tak til Anders Falk Brekke for hjælp med databearbejdning i statistikprogrammet STATA IC. Tak til fotograf Karsten Lund for forsidefoto. z 2

3 Abstract Effekten af statisk stræk på performance hos mandlige fodboldspillere. Hansen NS, Pauk D Formål At undersøge effekten af det statiske stræk på performance hos mandlige fodboldspillere, målt akut og efter et 3 ugers strækprogram. Baggrund Statisk stræk benyttes ofte i forbindelse med opvarmning og træning af fodboldspillere. Man har tidligere troet, at det var til skadesforebyggende og præstationsfremmende. Ny forskning kritiserer dog brugen af statisk stræk lige før fysisk aktivitet. Studiernes design af det statiske stræk er forskellige, hvor antallet af gentagelser varierer. Fodboldspillere udfører sjældent mere end 1 gentagelse af det statiske stræk i forbindelse med opvarmning, hvorfor studiet ønsker at undersøge den akutte effekt i denne kontekst. Da spillerne udfører strækkene flere gange ugentligt, er det også relevant at undersøge den længerevarende effekt. Dette giver anledningen, til at medtage et 3 ugers strækprogram. Metode/materiale 16 mandlige seniorfodboldspillere blev delt i en interventions- og kontrolgruppe (I: n=7, K: n=8), via et matchet deltagerdesign i et RCT-studie. I gennemgik en opvarmningsprocedure efterfulgt af 1x60 sekunders statisk stræk af quadriceps og haser bilateralt. Herefter blev performancetests udført (Sargent Jump: SJ, 40 m sprint: SP, 1 RM i Legcurl: LC og Legpress: LP). Resultaterne blev sammenlignet med en baseline måling, og holdt op imod K via en parret t-test foretaget i Microsoft Excel I fortsatte med samme strækprotokol 4 gange om ugen i 3 uger, hvorefter ny måling fandt sted, og endnu en parret t-test blev udført. Resultat Akut statisk stræk viste ingen statistisk signifikans, (p= 0,654 0, ,516). I SJ havde I en nedgang på -0,75 cm og K på -1,23 cm (mean). Ved SP blev fundet en tilbagegang for I på 0,08 sek, K = 0,0025 sek. I LC havde både I og K en ændring på 0,31 kg. LP; I= -1,25 kg, K= 1,25 kg. 3 ugers statisk strækprogram viste SJ som eneste test, statistisk signifikans, (p=0,006 0,087 0,711 0,087). Ved SJ hoppede I= 3,46 cm, K havde en nedgang på -1,99 cm. Ved SP løb I= -0,15 sek., K=0,0037 sek. Ved LC havde I og K fremgang på henholdsvis 3,13 kg, og 3,75 kg. Ved LP havde I fremgang på 13,75 kg, K=5 kg. Konklusion Statisk stræk af quadriceps og haser, som del af opvarmning, viste ingen signifikant akut effekt på performance, p>0,05. 3 ugers statisk strækprogram af quadriceps og haser, viste signifikant forbedring i hoppeevne, SJ; p=0,006. De resterende 3 tests viste ikke signifikant effekt, p>0,05. Der blev dog fundet tendens til forbedret performance i SP og LP. Nøgleord: statisk stræk, effekt, akut, opvarmning, strækprogram, fodboldspillere, performance. z 3

4 Abstract The effect of static stretching on performance in male soccer players. Hansen NS, Pauk D Purpose To investigate the effect static stretch has on male soccer players, which will be dealt with by measuring the effects both acute and after a three-week stretch program. Background Static stretch is often used in association with football athletes warm-up and actual training. You earlier believed that static stretch would prevent injuries and also increase the athletes performance. However new research criticizes the use of static stretch before physical activity. The studies of static stretch s designs are differential- the amount of repetition will vary. This is because a soccer player rarely executes the static stretch in conjunction with warm-up with more than one repetition. Therefore this study wishes to investigate the acute effect in this context. Furthermore it will be relevant to investigate the long-term effect of the static stretch because of the fact that a soccer player executes the stretch weekly. In the light of this the study wishes to bring along a 3 week stretch program. Method / Material 16 male senior soccer players were divided into a intervention- and control group (I: n=7 K: n=8,), through a matching paired design in a RCT-study. I went through a warm-up procedure followed by static stretch of the quadriceps and hamstrings for 1x60 seconds. Afterwards performancetests were executed (Sargent Jump: SJ, 40 m sprint: SP, 1 RM in Legcurl: LC and Legpress: LP). The results were compared with a baseline scaling and compared with K via a t-test conducted in Microsoft Excel I continued the same stretchprotocol 4 times a week for 3 weeks. After the 3 weeks a new measurement and yet another t-test took place. Results Acute static stretch showed no static significance, (p= 0,654 0, ,516). In SJ I had a decrease measured to -0,75 cm and K =-1,23 cm (mean). In SP there was a decrease, I=0,08 sec, K=0,0025 sec. In LC both I and K showed 0,31 kg. LP: I=-1,25 kg, K=1,25 kg. In 3 week stretchprogram SJ showed as the only test static significance, (p=0,006 0,087 0,711 0,087). In SJ I jumped 3,46 cm, where K experienced a decrease of -1,99 cm. At SP I ran -0,15 sec and K =0,0037 sec. At LC both I and K showed improvement respectively measured to 3,13 kg and 3,75 kg. At LP I and K showed an improvement measured to 13,75 kg, K=5 kg. Conclusion Static stretch of quadriceps and hamstrings as part of a warm-up shows no significant acute effect on performance, p>0,05. A 3 week static stretch program of both the quadriceps and hamstrings showed a significant improvement in a soccer players ability to jump, SJ; p=0,006. The remaining three tests showed no significant effect instead SP and LP showed a tendency to a improved performance compared to the 3 weeks without the execution of the static stretch. Keywords: static stretch, effect, acute, warm-up, stretchprogram, soccer players, performance. z 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion (fælles) Baggrund Formål Problemformulering Hypoteser Begrebsdefinitioner 7 2. Teori Kraftudvindelse i muskulaturen (Daniel) Biomekanikken og ansvarlige muskler ved vertikalt hop og sprint (Nick) Opvarmning (Nick) Statisk stræk (Daniel) Metode Videnskabs teoretisk tilgang (Daniel) Opgavens design (Daniel) Dataindsamlingsmetode Litteratursøgning (fælles) Etik (Nick) Materiale/deltagere (Nick) Pilotstudie (fælles) Design af Intervention (fælles) Sargent Jump test (Nick) m. sprint (Daniel) RM test (Nick) Databearbejdningsmetode (Daniel) Resultater (fælles) Diskussion Kort opsummering af fund og ekstern validitet (fælles) Diskussion af design (Nick) Diskussion af dataindsamling Materialer/deltagere (Daniel) Litteratursøgning (fælles) Målemetoder (Nick) Intern validitet (fælles) Diskussion af databearbejning (Daniel) Studiets begrænsninger (fælles) Konklusion og perspektivering (fælles) Konklusion Perspektivering Referencer Bilagsliste 33 z 5

6 1. Introduktion Dette første kapitel, er et introducerende afsnit for projektet. Her præsenteres baggrunden for valg af problemstilling, formål og den endelige problemformulering. Herunder vil hypoteser og begrebsdefinitioner blive opstillet. 1.1 Baggrund Statisk stræk er ofte benyttet i forbindelse med opvarmningsprocedurer og hjemmetræning både af sportseliten og ældre, der træner på plejehjemmets træningsafsnit. Den traditionelle tænkning indenfor området er, at man mener at kunne øge ledbevægeligheden (ROM) ved brug af statisk stræk før den aktive udfoldelse. Endvidere mener man, at det ville øge performance-niveauet (hurtighed/styrke), og derudover også nedsætte risikoen for skader (1,2). Derfor er det meget almindeligt, at trænere og instruktører er blevet skolet til at tilføje statisk stræk i deres opvarmningssessioner (3). I idrættens verden, synes det normalt, at tilføje statisk stræk som en del af opvarmningen. DIF anbefaler denne fremgangsmåde i deres kompendium om fysisk træning (4). Som fysioterapeut varetager man mange opgaver udover den manuelle terapi, herunder blandt andet rollen som coach/vejleder og instruktør (5). Det er derfor fysioterapeutens ansvar, at være opdateret med den nyeste viden indenfor dette område. Dette er for at kvalitetssikre den behandling og information der gives til klienterne, herunder fodboldklubber og idrætsudøvere. I de senere år, er der blevet forsket meget om brugen af det statiske stræk, men der er ikke konsensus om effekten. Flere studier har fundet, at statiske stræk ikke har en reducerende effekt på risikoen for skader (6,7), og nyere undersøgelser viser, at det kan have negative effekter på performance-niveauet, formentlig pga. påvirkning af viskoelasticiteten i muskelsene-enheden (8 10). Antallet af statiske stræk i studierne, varierede fra 1-10 gentagelser. I diverse danske fodboldklubber benytter man sig også af statiske stræk, dog ofte kun af en gentagelse (11). Derfor var det interessant at undersøge effekten efter kun 1 gentagelse. S.P. Magnusson havde i et ældre studie (12) påvist, at det statiske stræk indvirkning på viskoelasticiteten i muskel-sene-enheden, forsvandt inden for 1 time. Derfor ville det samtidigt være relevant, at undersøge effekten af det statiske stræk over en længere periode. Dette projekt ønsker at belyse strækkets effekt på performance hos fodboldspillere, med en forklarende undersøgelsestype 1. Ved både at undersøge den akutte effekt, samt effekten efter et 3 ugers strækprogram, kunne det give et mere nuanceret billede af det statiske stræks betydning for performance. 1.2 Formål Formålet med projektet, er at undersøge statisk stræks akutte- og længerevarende effekt på mandlige fodboldspilleres performance. 1.3 Problemformulering Hvilken effekt har statisk stræk på performance hos mandlige fodboldspillere sammenlignet med ingen stræk, målt akut og efter et 3 ugers strækprogram? 1.4 Hypoteser H1: Statisk stræk har en negativ akut effekt på performance hos mandlige fodboldspillere, når det er udført efter en opvarmningsprocedure. H0: Statisk stræk har ikke en negativ akut effekt på performance hos mandlige fodboldspillere, når det er udført efter en opvarmningsprocedure. 1 Den forklarende undersøgelsestype er et eksperiment, der tilstræber at vise, hvorvidt et bestemt fænomen kan forklare en tilstand eller situation under kontrollerede forhold (13). z 6

7 H2: Et 3 ugers statisk strækprogram har en positiv effekt på performance hos mandlige fodboldspillere. H0: Et 3 ugers statisk strækprogram har ikke en positiv effekt på performance hos mandlige fodboldspillere. 1.5 Begrebsdefinitioner Statisk stræk: Passiv forlængelse af muskulatur, ved et statisk stræk. Kan også kaldes stressrelaxation. (14). Performance: Et individs præstationsevne. Performance defineres af Utley og Astill, som en handling der anskues gennem udførelsen af en færdighed på et specifikt tidspunkt og i en specifik kontekst (5). I dette projekt defineret som; hop, sprint og muskelstyrke af quadriceps og haser. Akutte effekt: Påvirkning af performance umiddelbart efter et akut statisk stræk. Strækprogram: Et træningsprogram over længere tid der indeholder strækøvelser, eks. statisk stræk. Der foretages en målrettet og systematisk indsats, hvor der sigtes mod at øge den fysiske præstationsevne (15,16). Opvarmningsprocedure: Ved en opvarmningsprocedure forstås en gradvis fysisk og psykisk tilpasning af kroppen til en efterfølgende fysisk aktivitet (17). z 7

8 2. Teori I det følgende afsnit præsenteres teori omkring fysiologiske faktorer ved kraftudvindelse i muskulaturen, og deres betydning for performance. Efterfølgende gennemgås biomekanikken ved vertikalt hop og sprint, som er funktionelle måleparametre til performance. Til sidst vil teorien om opvarmning forklares, herunder det statiske stræk. 2.1 Kraftudvindelse i muskulaturen Forskellige fysiologiske faktorer kan påvirke performance hos fodboldspilleren er der eksempelvis faktorer som muskelstyrke og hurtighed. Dette har et forskerhold fra et universitet i Hong Kong, assisteret af Ulrik Wisløff fra NTNU i Trondheim, undersøgt (18). En interventionsgruppe havde i forbindelse med deres fodboldtræning 2 sideløbende styrketræningspas bestående af 3 styrkeøvelser for overkrop og 2 for underkrop, samt intervalløb. Efter 8 uger blev der fundet en signifikant fremgang i 10 og 30 m sprint, squattest samt hoppehøjde, sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke havde udført sideløbende træning. Dette forsøg viser, at fodboldspillere forbedre hop- og sprint-performance uden specifikt at have trænet, det at hoppe højere eller sprinte maksimalt. Begrebet muskelstyrke er anvendt i flere henseender i fysioterapien. En præciseret definition af muskelstyrke kan nedskrives som; Den maksimale kontraktionskraft en muskel kan udvikle under en given kontraktionsform og ved en given kontraktionshastighed (19) Kontraktionshastighed: Musklens kontraktionshastighed har betydning for den kraft, en muskel kan udvikle. Generelt kan musklen udvikle mindre kraft, des hurtigere musklen trækker sig sammen. En anden måde at forklare det på er; en hurtig bevægelse kan kun foretages, hvis belastningen er relativt lav, mens bevægelser, der kræver stor kraftudvikling, må foregå i et noget langsommere tempo (19) se force-velocitykurven bilag 1. For at udføre hurtige bevægelser under forhold der kræver stor kraftudvikling, er det nødvendigt med god eksplosiv muskelstyrke (RFD). En muskel med høj RFD vil opnå et langt højere kraftniveau, end en muskel med lav RFD, set over tid (20). Begrebet RFD, bruges når man taler om hurtighed eller eksplosiv styrke. Dette er eksempelvis relevant for fodboldspillere, som udfører færdigheder med høj hastighed, såsom accelerationen i sprint. Det ser ud til, at statisk stræk påvirker RFD akut i negativ retning (21). Statisk stræk tænkes derfor, at medføre en akut forringelse af performance hos fodboldspillere. Muskellængde: Musklens længde spiller også en væsentlig rolle for kraftudviklingen. Forenklet set fungerer muskler således, at jo mere forkortet de bliver gennem et bevægeudslag, des mindre muskelkraft er de i stand til at udvikle. Det betyder f.eks. at der ved en knævinkel på 90 kan udvikles højere muskelkraft i hasemuskulaturen, end når knæet er helt bøjet (19). I en given bevægelse kommer kraftudviklingen fra muskelfibrenes aktive kontraktion. Når musklen arbejder tæt på yderposition, ses et væsentligt kraftbidrag fra passiv elastisk spænding i muskel-sene-komplekset. Jo mindre passiv elastisk spænding, desto mindre kraftbidrag. Længde-spændingskurven illustrerer disse forhold (figur 1) (19). Dette stemmer overens, med hvad tidligere studier har fundet frem til; at en mere eftergivelig muskel vil kunne udøve mindre kraft, grundet mindre kraftbidrag fra den elastiske spænding (22,23). I forhold til denne teori, skal fodboldspillere sigte mod at vedligeholde eller bedre stivhedsgrad i deres muskulatur, for ikke at forringe deres performance. z 8

9 Figur 1 - Længde-spændingskurven: Viser sammenhængen mellem muskellængde og kraft Muskelstruktur og kraft: Hos sunde og raske børn, vil man se en forbedring af muskelkraft, i takt med deres vækst (14). Dette er en naturlig udvikling pga. øgning af musklernes tværsnitsareal. Der ses tydelig sammenhæng mellem en muskels tværsnitsareal og den kraft musklen er i stand til at skabe(19). Via styrketræning er det muligt at øge muskelkraft ved; 1. øgning af neuralt drive, 2. øgning af musklers tværsnitsareal (hypertrofi) (19). Styrketræning menes ikke at være den eneste metode til at opnå hypertrofi. Studier har vist, at der ses vækst af tværsnitsarealet over tid, ved at holde et statisk stræk i muskulaturen (24,25).I et studie, Kokkonen et al. (26), fandt man ud af, at statiske stræk for underekstremiteten, 3 gange om ugen i 10 uger, øgede fleksibiliteten og muskelstyrke, -hurtighed samt - udholdenhed. Studiet undersøgte ikke de ansvarlige mekanismer for den positive effekt. Dog kan det tænkes, at strækprogrammet medførte et øget tværsnitsareal af deltagernes muskulatur ved hypertrofi, og derved en forbedring af deres muskelstyrke og -hurtighed. 2.2 Biomekanikken og ansvarlige muskler ved vertikalt hop og sprint En stor del af muskelarbejdet under fodboldkamp, foregår i underekstremiteten (27). Quadriceps og haser er biartikulære muskler, der arbejder over hofte og knæ. Begge muskler er i stand til at udøve stor kraft, grundet deres store tværsnitsareal. Musklerne er derfor betydningsfulde for den kraftudvindelse fodboldspilleren skal yde under hop, tacklinger sprint og spark. Alle fire er vigtige fysiske faktorer i fodbold, og kan være afgørende performance. Et studie af Comfort P. et al. (28) har undersøgt sammenhængen mellem styrken i squat og hop-/sprint-performance hos unge fodboldspillere. Studiet viste, at fodboldspillerne med størst styrke i squat, performede bedst i hop og sprint. Ved udførelse af squat, kræves der stor kraftudvikling i haser og især i quadriceps (29) Et vertikalt hop ligner squat bevægelsen og deles op i 2 faser. En forberedende og afsæts fase (30,31).I den forberedende fase laves en fleksion i hofte og knæled, samt en dorsal flek- z 9

10 sion i fodled. I afsæts-fasen udføres en ekstension i hofte og knæled. Et studie undersøgte fodboldspilleres løbepensum og løbemønstre i 30 kampe over 2 år i den bedste franske fodboldrække (32). Under en kamp blev der i gennemsnit løbet 11 km. Offensive spillere, løb det meste af distancen i sprint og mindre af distancen i lavt tempo. De bedste sprintere i verden, svæver over jorden i længere tid, end de har kontakt med underlaget, i løbet af en 100 m. sprint. Svævefasen starter ved et såkaldt toe off. Dette er en vigtig fase til at opnå en lang svævefase og dermed højere maksimal fart. Ved et toe off ekstenderes hoften og knæet flekteres ind til hælen rammer gluteal-regionen. Bevægelsen kommer primært fra kontraktion af hase- og gluteal muskulatur, - dette kaldes også at trække. Herfra laves et skub fremefter af benet, som udføres af hofteflektorer og knæekstensorer. Sprinten er således en kombination af at trække og skubbe i hofte og knæled og påvirkes af teknik og musklernes evne til at udvilke den størst mulige kraft under et træk og skub (33). 2.5 Opvarmning Formålet med opvarmning er, at tilpasse kroppen til den efterfølgende performance, af en given aktivitet. Opvarmningen skal være med til at øge præstationsevnen og undgå skader (34). Opvarmningen har en positiv effekt på performance pga. følgende fysiologiske ændringer (17). - Enzymaktiviteten stiger, så kemiske processer foregår hurtigere, - Bedre afgivelse af ilt fra blodet til musklerne - Nerveledningshastigheden øges; dermed bedres kroppens evne til at koordinere, dvs. at vore bevæegelser udføres så præcist og bevægeøkonomisk som muligt. - Forbedring af ledvæskens smøreevne. - Pulsstigningen og den øgede iltoptagelse i kroppen betyder, at kredsløbet hurtigere er klar til den efterfølgende aktivitet. Processerne i kroppen er med til at optimere sportsudøverens potentiale. Derfor kan man forvente en bedre performance hos udøveren, sammenlignet med ingen opvarmning. Fysiologisk set vil temperaturen i musklerne stige op til 42 grader, hvis man arbejder med de store muskelgrupper. Når varmen derefter afgives til blodbanen vil kernetemperaturen stige til 40 grader. Det tager min. at opnå denne temperaturstigning. Når opvarmningsdelen er færdig, holder den høje temperatur ca. 15 min (17). Dette betyder at efterfølgende aktivitet skal igangsættes inden da, hvis effekten af de fysiologiske ændringer, skal have indvirkning på efterfølgende performance. Det anbefales hermed, at opvarmning er en vigtig del, lige inden maksimal performance. I idrættens verden indgår statisk stræk, som en naturlig del af opvarmningen. DIF anbefaler denne fremgangsmåde i deres kompendium om fysisk træning (4). 2.6 Statisk stræk Statisk stræk er en viskoelatisk/collagen udspændingsform (14). Ved statisk stræk sker der en deformation af muskel-sene-komplekset pga. fald af spænding i det viskoelastiske bindevæv. Muskel-sene-komplekset indeholder viskoelastisk væv, da det både har viskøse og elastiske egenskaber. Når komplekset forlænges og modstanden i vævet øges, vil noget af væsken blive presset ud til andre vævsområder. Den samlede modstand i muskel-senekomplekset vil falde (35), illustreret ved stressrelaksationskurven(bilag 2) Udførelse af statisk stræk: Musklen som ønskes udspændt bringes til sin elastiske yderstilling/smertegrænsen. Denne stilling holdes statisk. I denne periode vil spændingen falde, hvilket opleves subjektivt som et fald i smerteintensiteten (f.eks. målt på VAS-smerteskala) mens range of motion (ROM) er konstant. Dette kan gentages flere gange med en kort pause i mellem. Efter pausen bringes musklen til sin nye yderstilling. z 10

11 Et studie har vist, at 5 statiske stræk af 45 sek. varighed, påvirker stivhedsgraden af muskelsene-komplekset ved stressrelaxation (12). Dog anslås det, at effekten forsvinder efter 1 time. Nærværende studies intervention indebærer det statiske stræk. Da statisk stræk fører til akut forlængelse af det viskoelastiske væv, medfører det en mere eftergivelig muskel. Den passive elastiske spænding vil falde, og dermed have en negativ betydning for længde/spændingsforholdet i muskulaturen. Stressrelaxationen ved det statiske stræk, bevirker derfor akut nedsat kraft i muskulaturen. Dette gjorde det relevant at undersøge, om udførelse af statiske stræk, medføre akut forringelse af performance hos fodboldspillere. Ved et statisk strækprogram over flere uger, er der påvist øget ROM. Fysioterapeut og professor, dr.med. SP. Magnusson, mener at dette sker, grundet en øget smertetolerance i muskulaturen og ikke en ændring af de viskoelastiske egenskaber i muskel-sene-komplekset (12). Han kunne dog ikke udelukke, at hårde strækprogrammer over flere år, kan give varige ændringer i vævsegenskaberne. I studiet foretaget af Kokkonen et al. (26), fandt man ud af at statiske stræk 3 gange om ugen i 10 uger, øgede fleksibiliteten og muskelstyrke, -hurtighed samt udholdenhed. Forklaringen til den positive effekt, kan skyldes at strækket har fungeret som en form for styrketræning, med en øgning af neuralt drive og tværsnitsareal til følge. Det omtalte studie blev dog foretaget på utrænede personer, hvorfor det var relevant at undersøge emnet på fodboldspillere, der trænede flere gange ugentligt. z 11

12 3. Metode Følgende kapitel omhandler studiets valg af metoder. Den videnskabs teoretiske tilgang skabte grobund for, hvilke metoder der kunne anvendes til dataindsamling og bearbejdning. 3.1 Videnskabs teoretisk tilgang Projektet tog udgangspunkt i den naturvidenskabelige metode. Indenfor den kvantitative model, blev der benyttet en forklarende undersøgelsestype til at undersøge effekten af interventionerne. Positivismen, herunder den hypotetisk-deduktive metode, danner det filosofiske grundlag for denne forskningsmetode (5). For at teste projektets hypoteser, benyttede man Karl Popper s falsifikationsteori. Ved brug af denne, skulle forfatterne prøve at falsificere deres hypoteser, ved en kritisk afprøvning af deres kvantitative data. Forfatterne opstillede derfor en HO (negativ) hypotese for hver af deres hypoteser (H1 og H2), som enten ville blive verificeret eller falsificeret. Hvis H0 blev verificeret, havde interventionen ingen effekt. Hvis HO modsat blev falsificeret, så kunne H1/2 accepteres og den givne intervention havde dermed den påståede effekt. 3.2 Opgavens design Dette projekt er udarbejdet efter IMRADmetoden (13), hvor man inddeler opgaven i punkterne; Introduktion, Metode, Resultat og Diskussion. Forfatterne valgte at udføre et randomiseret kontrolleret studie (RCT), til at undersøge effekten af statisk stræk på performance efter akut intervention, og efter en interventionsperiode på 3 uger. Til opbygningen af studiet, blev der udover IMRAD-metoden, benyttet Consort 2010, der beskriver krav og indhold i et RCTstudie (36). Projektet foregik over et prospektivt tidsperspektiv, og forløb sig fra oktobernovember Deltagerne blev randomiseret til to grupper; en interventions- og en kontrol-gruppe. For at opnå en jævn fordeling mellem de to grupper, blev anvendt et matchet deltager design. Deltagerne blev fordelt ved hjælp af matchende karaktertræk, der kunne påvirke resultatet (37). Derfor blev grupperne inddelt således, at deltagerne blev ligeligt fordelt, ift. alder, højde og vægt. 3.3 Dataindsamlingsmetode Litteratursøgning Der er blevet søgt efter materiale og inspiration ved hjælp af følgende: - UCSJ biblioteks database (38). - Danske Fysioterapeuter (39). - Google (40). Derudover, er der blevet indsamlet videnskabelig litteratur på søgedatabasen; PubMed (41). PubMed er en ofte benyttet database indenfor sundhedsvidenskaben, og er en del af US National Library of Medicine, som er verdens største medicinske bibliotek. Til den systematiske søgning på PubMed, blev der anvendt PICO (42), som søgestrategi. Søgeordene blev valgt ud fra relevans for påstandene i dette projekt. For en fuldstændig afdækning af emnet, blev der medtaget flere synonymer inden for hvert felt, (se søgematrix bilag 3). Forskellige Mesh termer (43) blev tilføjet og dernæst brugt i en Advanced search på Pub- Med, for at give en bred men præcis søgning. I en fuld søgning, hvor alle søgeord blev inkluderet og kombineret, kom PubMed frem til matchende artikler (se bilag 4). Antallet af artikler var uoverskueligt mange. Efter forskellige kombinationer med færre søgeord, blev der fundet 136 artikler (se bilag 5). Artikler som blev fundet interessante for projektet, blev taget til gennemsyn. Ved hjælp af funktionen Related citations in PubMed, samt ved en gennemgang af referencelister, dukke- z 12

13 de der flere artikler op som omhandlede emnet. Andre studier end RCT og systematiske reviews blev sorteret fra. I alt fremkom 42 artikler som blev nærstuderet. 15 artikler blev fundet med relevans for dette studie artikler fundet ved fuld litteratursøgning på pubmed 136 artikler fundet ved brug af færre søgeord (se bilag X) Abstracts blev skimmet igennem 42 artikler fundet til fuld læsning 15 artikler fundet med relevans for studiet Figur 2 - Reducering af artikler ved litteratursøgning Etik Projektet har været i overensstemmelse med Helsiniki-deklarationen, og overholdt reglerne for person-data og person-deltagelse. Deltagerinformationen blev anonymiseret, samt behandlet og opbevaret fortroligt. Der er forinden studiets start, blevet indsamlet en underskrevet samtykkeerklæring samt udleveret et informationsbrev til alle deltagere (bilag 6). I informationsbrevet blev forsøgets forløb og risici beskrevet, samt muligheden for at tilbagetrække sig fra forsøget. Deltagerne skulle gennemgå en intervention, der indeholdte et allerede eksisterende tilbud. Det var derfor ikke nødvendigt at anskaffe accept fra videnskabelig komité. I projektets ide-fase, var hensigten at undersøge effekten af isoleret statisk stræk, uden opvarmning. Flere studier viste dog, at skadesrisikoen ved udøvelse af maksimal performance, steg markant uden opvarmning (44,45). Af hensyn til deltagerne, valgte forsøgsvejlederne derfor at inkludere en opvarmningsprocedure på testdagene Materiale/deltagere Kontakten til deltagerne blev oprettet via informationsbrev og telefonopkald. Et møde med en fodboldklub blev aftalt. Her blev interventionen formidlet, og risici diskuteret. Dette blev accepteret af sportschef og træner af danmarksserieholdet. Der blev herfra benyttet mandlige senior fodboldspillere. Truppen bestod af 22 spillere, og trænede 2-3 gange om ugen, foruden kamp. For deltagelse i studiet blev opstillet følgende inklusions- og ekslusionskriterier: Inklusion: - Mand - Seniorfodboldspiller (+18 år) - Spille på samme hold og modtage samme type træning som de resterende deltagere. - Underskrevet samtykke-erklæring Eksklusion: - Ingen skader i bevægeapparatet inden for de sidste 3 måneder. - Ingen eksplosiv/styrke-specifik træning, sideløbene med interventionen, da dette kan gavne deres performance (19). - Et ikke overholdt strækprogram. På baggrund af in- og ekslusionskriterier blev 16 mænd udvalgt ud af 22 mulige. 4 spillere havde ikke lyst til at deltage grundet private årsager. 2 blev ekskluderet grundet skader inden for de sidste 4 uger. Deltagerne blev fordelt ligeligt i interventionsgruppe, og kontrolgruppe. Beskrivelse af deltagerens data ses i tabel 1. Af de 16 deltagere gennemførte 15 spillere studiet. En spiller fra interventionsgruppen under forløbet, grundet skade i lysken, som han fik under fodboldkamp. En flowchart over deltagerantal under forløbet ses i figur 3. z 13

14 Tabel 1: Karakteristika for deltagerne 22 mandlige seniorfodboldspillere 16 mandlige seniorfodboldspillere Randomisering efter matchet deltager design Interventionsgruppe: 8 deltagere Ugåelse pga. skader efter Testdag 1 Interventionsgruppe: 7 deltagere Figur 3 - Flowchart over deltagere Interventionsgruppe (n = 8) Kontrolgruppe (n = 8) Total (n = 16) Alder i år 22,6 ± 5,1 22,8 ± 3,6 22,7 ± 4,3 Højde i m. 1,80 ± 0,08 1,84 ± 0,04 1,82 ± 0,07 Vægt i kg. 76,3 ± 6,9 79,0 ± 7,9 77,6 ± 7,3 BMI 23,5 ± 1,1 23,4 ± 2,1 23,4 ± 1,6 Tabel 1 - Værdier er givet i gennemsnit (mean) ± SD. Regulering efter ekslusionskriterier og ønske om deltagelse Kontrolgruppe: 8 deltagere Ugåelse pga. skader efter Testdag 1 Kontrolgruppe: 8 deltagere Pilotstudie Inden forsøgets start, blev der foretaget et pilotstudie med 2 tilfældigt udvalgte fodboldspillere fra et andet danmarksseriehold. Pilottesten medførte små ændringer, og opgaverne blev fordelt mellem testvejlederne. Den verbale kommunikation blev rettet til og klargjort. Funktionen af styrketræningsmaskinerne blev gennemgået og afprøvet. Testeren øvede brugen af stopur, således målemetoden ved sprinttesten blev mere reliabel. Tester 1 noterede testresultaterne, instruering i opvarmning og intervention samt styrede pausetider mellem testene. Tester 2 havde ansvar for testmålingerne og testprotokoller. På testdagene var begge testvejledere tilstede. Tester 1 havde på forhånd randomiserede deltagerne. Deltagernes tildelte gruppe var igennem hele studiet hemmeligholdt for Tester 2. Dette design gjorde det muligt at blinde denne tester Design af Intervention Projektet havde to hypoteser som skulle testes, med tilhørende to interventioner. Dette blev gjort over tre testdage (se i figur 4). Det blev besluttet at vente 48 timer, før man foretog måling af det statiske stræks akutte effekt. Dette skyldes musklernes restitutionstid (46). z 14

15 Opvarmning: Inden testene blev der foretaget, en standardiseret opvarmning for begge grupper. Dette var en opvarmning på 10 min. instrueret af Tester 1. Der var medtaget relevante øvelser ift. efterfølgende aktiviteter. Opvarmningsproceduren bestod af følgende. 1. Alm. løb i roligt tempo 6 x sprintbanens længde på 40 m. 2. Derfra blev følgende øvelser udført x2 Armsving, forlæns såvel som baglæns Løbende hop med overkropsrotationer (gadedrengehop) Høje knæløft Hælspark Alm. sidelæns løb Crossovers Skiftevis ned og røre underlaget med højre og venstre hånd i løb Baglæns løb Høje knæløft i højere tempo Hælspark i højere tempo valgt på baggrund af et systematisk review, der havde fundet en tendens til negativ akut effekt på performance efter statiske stræk af 60 sekunder (8). Det statiske stræk blev udført på 1 ben ad gangen i 60 sek, først quadriceps, derefter haser. Det blev i alt 4 stræk af 60 sek. Deltagerne blev testet 1 ad gangen. Ved Testdag 3 (3 uger) skulle deltagerne i interventionsgruppen udføre samme procedure for statisk stræk som anført i testdag 2. Denne skulle udføres 4 gange om ugen fordelt på 4 selvvalgte dage i 3 uger. Bazzet-Jones D. M. et al. (47) der havde undersøgt statisk stræks effekt på vertikalt hop, sprint og ROM, havde lavet en lignende protokol over 3 og 6 uger. I dette studie, var der blevet udført stræk af 4x45 sek, men ingen signifikant effekt til følge. Der blev udleveret en strækprotokol samt kalender til deltagerne i interventionsgruppen (bilag 8). Gruppen blev superviseret 1 gang ugentligt. Der måtte ikke anvendes statisk stræk på selve testdagen. 3. Afslutningsvis blev der udført 3 x 40 m. stigningsløb op til 90% af deres subjektive maksfart. Interventionsprotokol kan også findes i bilag 7. Det statiske stræks fremgangsmåde: Ved testdag 1 (Baseline), var opvarmning samt efterfølgende pause, den samme for begge grupper. Ingen statisk stræk blev anvendt denne dag. På testdag 2 (Akut) blev opvarmningen efterfulgt af 5 min. pause for kontrolgruppen, og 4 min. statisk stræk samt 1 min. pause for interventionsgruppen. Tester 1 stod for instruering og supervision af de statiske stræk til quadriceps og haser. Hvert stræk skulle holdes i 60 sekunder. Tiden blev målt med stopur. Deltagerne skulle være opmærksomme på at mærke strækket alle 60 sekunder. Tidsintervallet blev z 15

16 Testdag 1 (måling af baseline) Testdag 2 Akut (48 timer efter testdag 1) Testdag 3 3 uger (3 uger efter testdag 2) 10 min. opvarmning 10 min. opvarmning 10 min. opvarmning OBS. Interventionsgruppen har udført strækprotokollen 4 x om ugen i 3 uger. Interventions gruppe Kontrol gruppe Interventions gruppe Kontrol Gruppe Interventions gruppe Kontrol gruppe 5 min. pause 5 min. pause 4 min. strækprotokol 1 min. pause 5 min. pause 5 min. pause 5 min. pause 3 x Sargent jump 3 x Sargent jump 3 x Sargent jump 3 x Sargent jump 3 x Sargent jump 3 x Sargent jump 2 min. pause 2 min. pause 2 min. pause 2 min. pause 2 min. pause 2 min. pause 3 x 40 m. sprint 3 x 40 m. sprint 3 x 40 m. sprint 3 x 40 m. sprint 3 x 40 m. sprint 3 x 40 m. sprint 3 min. pause 3 min. pause 3 min. pause 3 min. pause 3 min. pause 3 min. pause Legcurl (1RM) Legcurl (1RM) Legcurl (1RM) Legcurl (1RM) Legcurl (1RM) Legcurl (1RM) 3 min. pause 3 min. pause 3 min. pause 3 min. pause 3 min. pause 3min. pause Legpress (1RM) Legpress (1RM) Legpress (1RM) Legpress (1RM) Legpress (1RM) Legpress (1RM) Figur 4 Skema over testdagene z 16

17 Statisk stræk af quadriceps: Strækket blev udført stående ved væg eller lignende, således balanceproblemer blev minimeret. Deltageren bøjede det ene ben og greb fat lige over anklen. Derfra blev benet trukket op mod bagdelen, og knæene samlet. Deltageren skulle mærke et stræk til smertegrænsen på forsiden af låret. Hvis strækket ikke mærkedes tilstrækkeligt, blev de instrueret i at placere knæet længere tilbage. Derefter blev der skiftet ben. Det var vigtigt at deltageren ikke svajede for meget i lænden, for at opnå et mere optimalt stræk. Strækøvelsen er ofte benyttet af fodboldspillere. Øvelsen er også blevet brugt i studiet af Zakas et al. (48) der undersøgte den akutte effekt af statisk stræk på quadriceps maksimale styrke (målt med isokinetisk dynamometer). Studiet viste en signifikant forøgelse af ROM i knæleddet ved 3x15 sek, og en signifikant nedgang i den maksimale styrke ved 20x15 sek. Se figur 5. Statisk stræk af haser: Strækket blev udført, stående ved en bænk/stol eller lignende. Forsøgspersonen havde fødderne pegende lige frem. Den ene hæl blev placeret på bænken. Dette ben blev holdt ekstenderet, og forsøgspersonen lænede sig dernæst frem og flekterede hoften indtil der blev mærket et stræk til smertegrænsen i baglåret. Forsøgspersonen skulle sørge for at holde ryggen ret, samt at holdet strækket i alle 60 sekunder. Bagefter blev der skiftet ben. Øvelsen blev valgt fra et studie af Bazzet-Jones D. M. et al. (47). Her undersøgte man det statiske stræks indvirkning på vertikalt hop og sprint over 3 og 6 uger. I dette studie, var der blevet udført stræk af 4x45 sek, men ingen signifikant effekt til følge. Se figur 6. Figur 5 - Statisk stræk af quadriceps Figur 6 - Statisk stræk af haser z 17

18 3.3.6 Sargent Jump test Testen fulgte ekstern protokol som er udarbejdet af Dr. D. A. Sargent, Testen er også kendt som en Vertical Jump test, og brugt i andre studier til måling af maksimal performance (49 51). Testen er blevet kritisk vurderet og reliabiliteten undersøgt af Markovich G. et al. (52), r=0,96. For at udføre testen skulle deltageren stå med siden til en mur eller væg. På deltagerens langefinger blev der brugt kridt til markering af stand og hoppehøjde. Deltageren stillede sig med siden til væggen, med fødderne fladt i gulvet. Her markerede han med kridtet så højt som muligt på væggen. Der blev ikke givet prøveforsøg, da man ønskede størst mulig ensartethed. Tester illustrerede og instruerede i testens udførelse. Arme føres bagud, samtidig med personen går ned i en squat bevægelse til cirka 90 graders knævinkel. Herfra udføres en hurtig kontrabevægelse mod hofte og knæ ekstension. Samtidig svinges armene fremefter og en kridtstreg markeres med langefingeren på hoppets højeste punkt. Derefter anvendte tester 2 et målebånd til måling mellem standog hoppehøjde. Tester 1 noterede resultaterne. Deltageren udførte 3 hop. Der blev givet 1 min. pause imellem hoppene. (Testprotokollen ses i bilag 9) m. sprint Testen var uarbejdet af testvejlederne i dette projekt. Den blev foretaget inden døre i en sportshal mens deltagerne var iført træningssko. To kegler var placeret med 40 meters mellemrum målt med målebånd. Ved start- og mål-keglerne, blev der vinkelret lagt 1 m hvid sportstape, for at markere start- og mållinjen. Deltageren stod placeret ved startlinjen i en 3 punkt stand; knælende og med en sin dominante hånd på startlinjen. Deltagerne blev instrueret i at placere det modsatte ben forrest. Tester 1 stod ved startlinjen og sørgede for at den samme startposition blev gentaget ved hvert forsøg. Tester 2 stod placeret ved mållinjen. Til at måle sprint tiden, blev et stopur (1/100 sek) benyttet. For at angive startsignalet til deltageren, havde testeren en startklapper i hænderne og stopuret i sin dominante hånd. Tester 2 råbte klar-parat-start (klap og igangsætning af stopuret med tommelfingeren). Deltageren skulle på testerens startsignal, komme så hurtigt som muligt fra sin position hen til den anden kegle/mållinjen. Testeren stod klar med stopuret ved mållinjen, og stoppede tiden da deltageren havde krydset linjen med brystet. Deltageren skulle gennemføre 3 forsøg, med 2 minutters pause mellem hvert forsøg. Deltagerne havde ingen prøveforsøg. (Testprotokollen ses i bilag 10) Testen er ikke er anvendt i andre studier, og er ikke reliabilitetstestet. Andre studier, der har undersøgt det statiske stræks indvirkning på performance via sprinttest, har ofte anvendt fotoceller (9,47,53). Som det fremgik i beskrivelsen af projektets 40 m. sprintest, havde testvejlederne valgt at måle sprinttiden med et stopur. Reliabilitetsstudier har påvist en god intraclass correlation coefficient (ICC 0,987), ved anvendelse af stopur til tidtagning i sprint (54,55) RM test I et studie af Wisløff et al. (56) Blev fundet en stærk correlation mellem 1RM i squat og hoppehøjde samt 10 og 30 m. sprint (r 0,71). Derfor blev det valgt at medtage 1RM test i nærværende studie, da denne supplerer studiets andre målevariabler på performance. En maksimal styrketest af quadriceps og haser blev gennemført ved brug af maskinerne Leg Curl og Leg Press af mærket Selection Technogym. I et reliabilitetstudie af 1RM-test i Leg Curl og Leg Press maskinerne blev der henholdsvis målt ICC = 0,998 og 0,997 (57). Testen fulgte ekstern protokol fra andet studie, der testede 1 RM hos unge mænd i alderen år (58). Da begge testvejledere var tilstede under testen, fungerede disse samtidigt som spottere. Dette var med til at sikre deltagernes sikkerhed. z 18

19 Deltagerne startede med at lave et lavintenst opvarmnings-løft repetitioner svarende til % af opfattet maksimum. Derefter blev der givet 1 minuts pause, efterfulgt af 3-5 løft, svarende til % af opfattet maksimum. 10 kg. blev sat oveni og et 1RM løft blev forsøgt. Hvis løftet var en succes, fik deltageren 2-5 min. pause, til at forsøge sig med et højere antal kg. Succeskriterierne for et løft var som følgende; Benpres bevægelse fra udgangsstilling til 5 grader, fra fuld ekstension, af knæleddet. Legcurl bevægelse fra udgangsstilling til en 90 graders vinkel i knæet. Målet var at ramme 1 RM inden for 2-5 maksimale forsøg. Processen fortsatte indtil deltageren lavet et fejlforsøg. Vægten på løftet lige inden fejlforsøget, blev noteret som 1 RM. Under testen kom tester 2 med opmuntrende tilråb til deltageren. (Testprotokollen ses i bilag 11) 3.4 Databearbejdningsmetode Den indsamlede data var indhentet fra 3 effektvariabler; Sargent jump test (cm), 40 m sprint (sek) og 1 RM (kg). Til målingerne blev der derfor benyttet en ratio-interval skala for videre statistisk beregning. Det forventedes, at der kunne benyttes en parret t-test, for at undersøge om resultaterne var statistisk signifikante. Før testen kunne udføres, skulle der undersøges om interventions- og kontrolgrupperne var matchet tilstrækkeligt ved deskriptiv statistik. Dette var muligt at undersøge ved en F-test efterfulgt af en uparret t-test. Det var nødvendigt at vide om dataene ved baseline, kunne bearbejdes som værende normalfordelt, for at kunne bruge parametrisk statestik. Til at undersøge normalfordelingen, benyttedes en Shapiro Wilk test i programmet STATA IC (bilag 12). P-værdier over 0,05 indikerede at data var normalfordelt. Datasættene for alle variabler blev fundet normalfordelt, og er også illustreret på en normalfordelings linje - udregnet med Microsoft Office Excel 2007 (59)(se bilag 13). Da data var normalfordelt kunne anvendes parametrisk statestik. En F-test blev dernæst foretaget, til at undersøge om der var signifikant forskel mellem grupperne målt ved p> 0,05 (se bilag 14). Da p-værdierne var over 0,05, var grupperne af ens varians. Derfra blev der udført en uparret t-test med ens varians, for at teste om grupperne lignede hinanden - med grænseværdien angivet som p>0,05 (se bilag 14). Her blev det understreget, at grupperne var matchet tilstrækkeligt. Det var herved legitimt at benytte parret t-tests til videre prædikativ statistik. For at sikre sig anvendelsen af parametrisk statestik, udførtes der en non parametrisk test; Mann Whitney-test (bilag 14). Testvejlederne foretog udregninger af ændringen fra baseline til 2. og 3. testmåling, for hver person i alle test. Herefter blev gennemsnittet (mean-værdierne) for hver test udregnet ved formlen: n= antal deltagere T-testene ville nu sammenligne meanværdierne. Testene satte tal på sandsynligheden for, at projektets resultater var fremkommet ved en tilfældighed. Den tilladte værdi for denne usikkerhed blev sat til p<0,05 (Confidensinterval (CI) = 95%). Herefter blev der udregnet standard deviationer (SD) og standard error (SE) ved formlerne:. Da der var mulighed for, at effekten af interventionen enten kunne gå mod positiv eller negativ retning, blev der benyttet parret t-test med et 2- halet design (two-tailed t-tests). Resultatet af t- testene ses i bilag 17 og blev udført i Microsoft Office Excel 2007 (59). z 19

20 4. Resultater I det følgende rapporteres resultaterne for henholdsvis Sargent Jump, 40 m sprint og 1 RM test. Data præsenteres som ændringer i cm (Sargent Jump), sek (40 m. sprint) og kg (1RM). Resultaterne illustreres grafisk ved hjælp af søjlediagrammer, hvor p-værdien fra den parrede t-test anføres. Ved alle beregninger blev benyttet et konfidensinterval (CI) på 95 %. Dette betyder de valgte test med 95% sandsynlighed vil give et interval, hvori parameteren ligger. En lidt mindre præcis måde at sige det samme på er, at sige at der er 95% sandsynlighed for at resultatet ligger i intervallet. Resultaterne for testene for det akutte stræk viste ingen statistisk signifikante ændringer, p>0,05. Efter 3 uger statisk stræk viste Sargent Jump som den eneste test at være statistisk signifikans med en p-værdi på 0,006. Oversigt over alle resultater, er stillet op i bilag 15, 16 og 17 Sargent Jump test (se figur 7) viste for det akutte statiske stræk en nedgang for interventionsgruppen på 0,75 cm i gennemsnit, svarende til 1,5 %. Ligeledes var der nedgang i kontrolgruppen på 1,23 cm, svarende til -2,4 %. Resultatet var ikke signifikant. Efter 3 ugers statisk strækprogram viste Sargent Jump test en signifikant fremgang hos interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Der blev noteret en fremgang på 3,46 cm, svarende til 7,1 % hos interventionsgruppen. Kontrolgruppens måling viste et fald på -1,99 cm, svarende til 3,8 %. 40 m sprint test (se figur 8) viste for det akutte statiske stræk en ændring for interventionsgruppen på 0,08 sek. Dette svarede til 1,4 % langsommere, end baselinemålingen. Resultatet var dog ikke signifikant. Den akutte måling for kontrolgruppen viste en fremgang på -0,003 sek, svarende til -0,04%. Efter 3 ugers statis strækprogram viste 40 m sprint test en fremgang -0,15 sek, svarende til en 2,5 % forbedring hos interventionsgruppen. Kontrolgruppen havde en ændring på 0,004 sek, svarende til 0,1 % langsommere end baseline-målingen. Resultatet fra denne test var ikke signifikant. 1 RM Leg Curl (se figur 9) viste for det akutte stræk en fremgang for interventionsgruppen på 0,31 kg, svarende til 0,4 %. Resultatet var ikke signifikant, da der ligeledes var der fremgang hos kontrolgruppen på 0,31 kg / 0,4 % Efter 3 ugers statisk strækprogram viste 1 RM Leg Curl for interventionsgruppen en fremgang på 3,13 kg, svarende til 3,7 %. Kontrolgruppens måling viste en stigning på 3,75 kg, svarende til 4,4 %. Resultatet var i dette tilfælde, heller ikke signifikant. 1 RM Leg Press (se figur 10) viste for det akutte statiske stræk en nedgang for interventionsgruppen på -1,25 kg, svarende til 0,7 %. I kontrolgruppen var der en fremgang på 1,25 kg, svarende til 0,6 %.I dette tilfælde var forskellen mellem grupperne, heller ikke stor nok, til at give en signifikant ændring. Efter 3 ugers statisk strækprogram viste 1 RM Leg Press en fremgang hos interventionsgruppen på 13,75 kg, svarende til 7,3 %. Kontrolgruppens måling viste en stigning på 5 kg, svarende til 2,6 %. Resultatet viste igen, at der ikke var en signifikant ændring hos interventionsgruppen. z 20

21 Ændring målt i sekunder (sek.) Ændring målt i centimeter (cm) Introduktion 5,00 4,00 Sargent Jump test p=0,006* 3,00 2,00 1,00 0,00-1,00 Interventionsgruppe Kontrolgruppe -2,00-3,00-4,00 p=0,654 Akut 3 uger Figur 7 - Sargent Jump test. Ændring fra baseline af hoppehøjde i Sargent jump test, efter akut måling og et 3 ugers statisk strækprogram. Data er angivet i absolutte mean-værdier (cm), mens fejllinjer anfører SE (standard error). * Signifikant ændring, p<0,05. 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10-0,15-0,20-0,25 p=0,274 Akut 40m Sprint test p=0,087 3 uger Interventionsgruppe Kontrolgruppe Figur 8 - Ændring fra baseline af sprinttider i 40m sprint test, efter akut måling og et 3 ugers statisk strækprogram. Data er angivet i absolutte mean-værdier (sek), mens fejllinjer anfører SE (standard error). z 21

22 Ændring målt i kilogram (kg) Ændring målt i kilogram (kg) Introduktion 7,00 6,00 5,00 1 RM Leg Curl p=0,711 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00-1,00 p=1 Interventionsgruppe Kontrolgruppe -2,00 Akut 3 uger Figur 9 - Ændring fra baseline i 1 RM-test, efter akut måling og et 3 ugers statisk strækprogram. Data er angivet i absolutte mean-værdier (kg), mens fejllinjer anfører SE (standard error). 20,00 1 RM Leg Press p=0,087 15,00 10,00 5,00 Interventionsgruppe Kontrolgruppe 0,00-5,00 p=0,516 Akut 3 uger Figur 10 - Ændring fra baseline i 1 RM-test, efter akut måling og et 3 ugers statisk strækprogram. Data er angivet i absolutte mean-værdier (kg), mens fejllinjer anfører SE (standard error). z 22

23 5. Diskussion I dette afsnit, vil resultaterne først blive diskuteret og holdt op mod lignende studier. Dernæst diskuteres studiets valg af metoder og den interne validitet. Til sidst vil begrænsningerne i studiet tages op til diskussion. 5.1 Kort opsummering af fund og ekstern validitet I første del af studiet ønskedes det at undersøge den akutte effekt af et statisk stræk på quadriceps samt hasemuskulatur for performancevariablerne: Sargent Jump test, 40 m sprint samt 1 RM i Leg Curl og Leg Press. Resultaterne viste, at der ikke var en signifikant ændring hos interventionsgruppen sammenlignet med en kontrol. Herefter blev det undersøgt om en 3 ugers strækintervention for quadriceps og hasemuskulatur påvirkede performance i de udvalgte test. Sargent Jump viste, som den eneste test, en signifikant fremgang hos interventionsgruppen, p=0, m sprint og 1 RM Leg Press testene, viste en tendens til fremgang, p=0,087. Anthony D. K. et al. (8) havde undersøgt emnet i et stort systematisk review fra 2011, der inkluderede 106 RCT- eller quasi-studier. Det blev foreslået, at man ikke foretog statisk stræk med en total på 60 sekunder, lige før man skulle udføre en aktivitet der krævede maksimal performance. I nærværende studie opnåede deltagerne en total på 60 sek. statisk stræk efter 1 gentagelse. Der kan således stilles spørgsmålstegn ved det fremkomne resultat, når det sammenlignes med det førnævnte studie. Der kan eventuelt være tale om en type 2 fejl, da det lave deltagerantal i nærværende studie ikke har været tilstrækkeligt, til at give signifikant værdi og derfor antager ingen effekt, på forkert grundlag. Et systematisk review af Ian Shrier (60) fandt dog i 20 ud af 21 studier, at statisk stræk havde en akut negativ effekt eller ingen effekt eller på performancevariablerne; Maksimal muskelstyrke, eksplosivitet, hoppehøjde, hoppekraft, hoppehastighed. Antallet af gentagelser af det statiske stræk varierede imellem de inkluderede studier, ligesom populationstyperne variede; kvinder/mænd, trænede/utrænede, unge/gamle. Performancetestene var i alle studier, udført indenfor 1 time på sammen måde som nærværende studie. Da et studie havde vist, at det statiske stræk påvirkede viskoelasticiteten negativt i muskelsene-komplekset, og at denne effekt forsvandt efter 1 time (12), gav det anledning til at undersøge det statiske stræks indflydelse på performance over tid. Nærværende studie foretog 3 ugers strækintervention, som bestod af 1x60 sek. statisk stræk bilateralt på quadriceps samt hasemuskulatur, 4 gange ugentligt i 3 uger. (1x60 sek, 4dx3u). I alle tilfælde af performance tests, var der en tendens til fremgang (undtagen 1 RM Leg Curl). Den eneste signifikante fremgang, blev set i Sargent Jump testen (p=0,006). Denne fremgang er også blevet konfirmeret i et vellignende RCT studie, foretaget af Kokkonen J. et al. (26). Her undersøgte man det statiske stræks længerevarende effekt (3x15 sek, 3dx10u, n=38), med effektvariabler; 20 m sprint, vertikalt hop, stående længdehop, 1 RM af knæ ekstension og fleksion, styrkeudeholdenhed i knæ ekstension og fleksion, samt sit and reach test. Der blev fundet signifikante forskelle mellem interventions- og kontrolgruppe i alle test, P<0,05. Deltagerne i dette forsøg var dog generelt utrænede. Således vil resultaterne være sværere at kunne overføre til andre populationer, og vil ikke nødvendigvis være overførbare til eksempelvis fodboldspillere. z 23

24 I det systematiske review af Ian Shrier (60), blev det set, at længerevarende strækprogrammer med statiske stræk, havde en positiv indvirkning på performancevariabler som; isometrisk styrke, sprint og vertikalt hop, undersøgt på en bred vifte af populationer. En mulig forklaring til fremgangen, kunne være strækrelateret hypertrofi (øget tværsnitsareal) i muskulaturen. Et studie har fundet en signifikant forøgelse af musklers tvæsnitsareal, når der blev udført statiske stræk af 40 minutters varighed, 2 gange ugentligt i 8 uger (1x40min, 2dx8u) (25). Et andet studie, der også udførte længerevarende statisk stræk (3dx4u), fandt en øgning af muskelmasse på 10-13% (24). Det skal dog nævnes, at forsøgene blev udført på rotter. Således vil det ikke være muligt, at kunne overføre resultater direkte fra dyreforsøg, men rotters anatomi ligner i store træk menneskets (61). I nærværende studie blev der foretaget stræk (1x60 sek, 4dx3u), hvilket var et meget kortere tidsinterval over en kortere periode. I et nyere studie af Kamikawa Y. et al. (62), undersøgte man også det statiske stræks effekt på hypertrofi hos rotter. Her forekom der hypertrofi allerede efter en uge, (1x15min, 4dx1u). Sammenlignet med nærværende studie, blev strækket dog stadig holdt i længere tid. Hvis der var opstået strækrelateret hypertrofi i dette projekt (1x60 sek, 4dx3u), kunne det argumenteres at resultaterne ville have vist en øget kraft og eksplosiv styrke, som ville føre til bedre resultater i performance testene. Det var dog kun i Sargent Jump testen, at der blev set en signifikant fremgang. Dette kan blandt andet skyldes; at der var for mange bias i de andre performancetests, eller at der var for få deltagere med i studiet og der herved er fremkommet en type 2-fejl. I et andet studie af Bazzet-Jones D.M. et al. (47), fandt man ligeledes ingen signifikant fremgang i performance, målt ved 55 m sprint samt et vertikalt hop efter længerevarende statisk stræk af hasemuskulaturen (4x45 sek, 4dx6u), undersøgt på 21 kvindelige atleter. 5.2 Diskussion af design Dette projekt havde valgt at benytte sig af RCTdesign. Dette var for at sikre så høj validitet som muligt. RCT studier ligger højt placeret på evidenshierakiet (63) se bilag 18. Grunden til placeringen, skyldes dens bestræbelse på at sænke bias og mulighed for grundig statistisk beregning. En konkret problemstilling undersøges ved effektmål mellem en interventionsgruppe holdt op mod en kontrolgruppe. Et RCT studie kommer derfor ikke med den præcise skildring af, hvordan virkeligheden ser ud, men snarere hvordan en bestemt intervention kommer til udtryk, holdt op imod en anden/ingen intervention. Dette skyldes de meget kontrollerede forhold, der på bedste vis prøver, at isolere interventionen fra mulige bias og confoundere. På den måde, kan et RCT studie nogle gange være klinisk irrelevant, da de faktorer man prøver at regulere på, kan fordreje virkeligheden. Testvejlederne havde dette for øje, og ønskede derfor så vidt muligt, at designe projektet således deltagerne blev testet i rette kontekst. Som effektmål var det vigtigt, at finde performancetests, som direkte eller indirekte lignede situationer fra en fodboldkamp. En fodboldbane er cirka 100 m lang. Spillere løber derfor ofte en halv bane i sprint, hvorfor 40 m sprint test udgjorde et relevant måleparameter. Sargent Jump testen var også relevant, da det er vigtigt, at kunne hoppe højt i en hovedstødsduel. En sprint- og hoptest er meget funktionelle og dermed virkelighedsnære. I disse test kræves der både styrke, eksplosivitet (RFD), koordination mm. hos udøveren. Dette medfører flere faktorer at forholde sig til som tester. Som et supplement til testene, blev det fundet fordelagtigt, at tilføje en mere isoleret styrketest, som 1 RM test af deltagernes lårmuskulatur (quadriceps og haser). z 24

25 5.3 Diskussion af dataindsamling Materialer/deltagere Ligesom i mange andre kvantitative undersøgelser, ville det gavne evidensniveauet for projektet, hvis deltagerantallet var højt. Der blev sigtet mod at have cirka deltagere med i studiet. Efter kontakt med flere forskellige danske amatørfodboldklubber via telefonopkald og informationsbreve, samt gennemgang af inklusions- og eksklusionkriterier, blev der medtaget 16 deltagere i forsøget. For at opnå et større antal, kunne man have lavet aftaler med større og mere professionelle fodboldklubber fra de øverste rækker i DBU-regi. Dette ville dog være usandsynligt, at deres trænere ville lade hele deres 1. holds trup gennemgå en ny intervention med risiko for skader, midt under deres fodboldsæson. Det var vigtigt for projektet, at deltagerne spillede på samme hold, og dermed modtog præcis den samme type træning, ud over projektets intervention. Dette var med til at sikre, at resultaterne ikke ville blive påvirket af eventuelle forskelle i den type træning, som hver enkelte spiller havde udført sideløbende med projektet. Derudover ville det være sandsynligt, at det også ville påvirke compliance i positiv retning. Yderligere var der nedskrevet et inklusionskriterie om alderen på +18 år, da studiet ikke ønskede at teste påstanden på børn/teenagere i vækstfasen. Deltagerne deltog i studiet midt under deres kampsæson, hvilket gav muligheden for pludselige frafald ved skader og lignende. Dette var også tilfældet i interventionsgruppen, hvor en enkelt deltager måtte udgå af projektet med en lyskeskade. Dette var en uundgåelig faktor for studiet. Testvejlederne kunne dog have valgt at foretage studiet under deltagernes sæsonpause. Det er dog under kampsæsonen de fleste fodboldtræningspas finder sted, samt tilbuddet om statisk stræk. For at undersøge det statiske stræks indvirkning på performance i den rette kontekst, ville det være mere relevant at foretage forsøgene under kampsæsonen Litteratursøgning De anlagte inklusions- og eksklusionskriterier udgjorde en fast ramme for søgestrategien. Strukturen på søgningen, med PICO som søgematrix sikrer, at der opfanges videnskabelige artikler, som relevans for hypoteserne. Der var en mulighed for, at der forelagde relevante studier for dette projekt, som ikke er blevet publiceret. Der blev kun søgt videnskabelig litteratur på PubMed og ved referencesøgning. Det havde været fordelagtigt at have tilføjet andre søgedatabaser såsom Cochrane (64) eller PEDro (65), for at udvide søgningen. Da projektets forfattere ikke havde samme kendskab til søgefunktionen i disse databaser, kunne kvaliteten af søgningerne ikke sikres. Det står derfor uvidst, om forfatterne var gået glip af relevante artikler, som kunne have været fundet i andre søgedatabaser end PubMed. Pub- Med betegnes dog som den mest benyttede sundhedsvidenskabelige database (66), hvilket øger mulighederne for at finde relevante artikler uanset faggruppe. Det kan ikke udelukkes, at der er blevet overset relevante studier i søgningen på PubMed databasen, da mængden af fund umiddelbart var stor. Ligeledes er der den publikationsbias, at størstedelen af de publicerede studier sandsynligvis har en positiv effekt (66) Målemetoder Sargent Jump blev brugt til måling af hoppehøjde. Denne test kan udføres med få midler og er vurderet til en høj realibilitet i et andet studie (r =0,96) sammenlignet med 4 andre hoppetest (52). Countermovementjump på en force mat, er et andet populært redskab til måling af hoppehøjde. Dette scorede den højeste realibilitet i samme studie (r =0,98) og anses som værende den mest effektive måling, da den ikke kræver måling af standhøjde og udregning af hoppehøjde. Det lå imidlertid ikke inden for dette projekts budget ramme at inkludere et Countermovementjump med force mat. z 25

26 40 m. sprint test blev udført med stopur. Dette kunne tænkes at tilføre testen biasfaktorer, da stopuret ikke er reproducerbar på samme niveau som fotoceller til måling af sprint. Deltagerne indledte sprinten med en 3- punktsstand uden startklods. Dette gav deltagerne mulighed for at glide under accelerationsfasen, som derfor kunne påvirke tiderne. Det blev overvejet om der skulle ske en ændring af protokollen efter pilotforsøg. Der blev afprøvet en flydene start, hvor deltagerne løb i lav fart til et punkt og derfra påbegyndte sprinten. Da forsøget var opstillet således at en tester målte med stopur ved målstregen, blev det vurderet som værende vanskeligt at time, - præcis hvornår deltageren passerede startpunktet og påbegyndte sprinten. Man valgte derfor, at holde sig til 3 punkt standen. Til måling af maksimal styrke i quadriceps og haser, blev anvendt en 1RM test, i to forskellige maskiner. En Leg Curl maskine til isoleret måling af hasernes styrke og Leg Press maskine til måling af quadriceps styrke. En Leg Extension maskine ville være det optimale valg til at se isoleret på styrken af quadriceps. Da træningscentrets Leg Exstension-maskine ikke havde tilstrækkelig vægt til måling af deltagernes 1RM, blev der i stedet anvendt Leg Pressmaskine. Dette er dog ikke en isoleret øvelse og involverer foruden quadriceps også baldemuskulatur samt lægmuskulatur. 1RM test er vurderet til at have høj realibilitet for Leg Curl og Leg Press, ICC=0,998, ICC=0,998 (67). Flere undersøgelser peger på, at test af 1 RM kræver træningslæring og derfor imellem 2-10 tilvænningsgange, før den egentlige test kan påbegynde (68). Dette ville betyde af undersøgelsesperioden ville blive forlænget, men dermed give outcomet større validitet. Da nærværende studie ikke viste signifikant effekt ved måling af 1 RM, kan det tænkes at alle deltagere havde haft behov for træningslæring og tilvænningsperiode i maskinerne Intern validitet Det kunne tænkes, at deltagernes egne hypoteser om fremgang ift. styrke, sprint og hoppehøjde, havde medført en engageret samt optimistisk tilgang til forbedring af performance. Testvejlederne havde på intet tidspunkt fremlagt projektets hypoteser, således blev det forsøgt ikke at påvirke deltagernes forventning til resultatet. I studiet blev det forsøgt, at sikre compliance med en ugentlig supervison omhandlende udførelsen af det statiske stræk. Da studiet blev gennemført sideløbende med den igangværende fodboldsæson, krævede det at testdagene var på dage, hvor der hverken var træning eller kamp. Dette blev gjort mhp. deltagernes energiniveau, da performancetestene krævede maksimal fysisk kapacitet. En psykologisk faktor, som motivation, må forventes at have en indflydelse på deltagernes performance på testdagene. Sådan en faktor er svær at kalibrere for testvejlederne. Kalibreringen af individuelle forskelle mellem deltagerne på testdagene, blev også anset som et problem. Nogle af spillerne havde dagen før test spillet 90 min. fodboldkamp på højt intensitetsniveau, sammenlignet med udskiftningsspillerne som på kampdagen spillede imellem 0-20 min. Dette gav store individuelle forskelle ift. fysisk såvel som psykisk parathed. Længden og antal gentagelser af det statiske stræk, havde vist størst akut ændring af viskoelasticiteten ved 5 gentagelser af 45 sek. (12). Træningsmængden var stor hos deltagerne ved siden af job, skole og familie. For at opnå den størst mulige compliance af deltagerne, blev det valgt at interventionen skulle bestå af 1x60 sek statisk stræk 4 gange om ugen. En overvejelse efter udarbejdelse af studiet, er om der ville være set en signifikant ændring, hvis designet af det statiske stræk var anderledes. Hvis der var blevet valgt et stræk design med eksempelvis 5x45 sek, ville det dog have afveget fra fodboldspillernes normale brug af statisk stræk, da de hyppigst kun strækker over en gentagelse (11). z 26

27 5.4 Diskussion af databearbejning Det tilstræbtes at udføre parrede t-tests på den indsamlede data fra forsøgene. Før dette kunne gøres, skulle det sikres at datasættene var normalfordelte ved baseline. Der blev foretaget en shapiro wilk-test samt normalfordelingslinje til at konkludere normalfordelingen. Vha. parametrisk statistik (F-test, uparret t-test), blev det konkluderet at interventions- og kontrolgruppe var matchet tilstrækkeligt. For at støtte op om brugen at parametrisk statistik, blev der udført en ekstra test som var nonparametrisk; Mann Whitney. Den fremkomne p-værdi, lignede den uparrede t-test. Der kunne dermed benyttes parret t-tests (parametrisk), til den prædikative statistik og signifikansberegning. Mann Whitney blev kun udført for Sargent Jump målingen. Dette kunne sagtens udføres for de resterende målevariabler, men blev vurderet at være ligegyldigt, da man ville få samme resultat og parrede t-tests er højere rangeret (59). 5.5 Studiets begrænsninger En begrænsning ved studiet var selve varigheden på den længerevarende strækinterventionen. Interventionen var på blot 3 uger da deltagerne 3 uger efter forsøgets start gik på vinterpause. Forsøget kunne derfor ende med stort frafald grundet ferie. En længere interventionsperiode, tænkes i dette studie, at kunne givet mere markante resultater, som det ses i eksterne studier (26,60) RCT-pilotstudie, og kan derfor kun opnå et evidensniveau på 2b (63) se bilag 18. Dette skyldes blandt andet, at der heller ikke var mulighed for at blinde deltagerne ift. deltagernes viden om gruppeindeling. Det kan formodes, at deltagerne i interventionsgruppen har haft et mentalt boost ved den sidste testdag, da de har været under et interventionsforløb, mens kontrolgruppen ikke har gjort noget anderledes. Derved ville der opstå muligheden for en placebo effekt hos deltagerne i interventionsgruppen, som måske ville forvente en fremgang i deres tests. Der ses også en begrænsning i målemetoden, da man ikke har kunnet måle på performance i den virkelige kampsituation. De målte variabler på performance var bestemt af testerne, ud fra elementer fra forskellige kampsituationer. Yderligere blev det fremlagt, at der fandtes en bedre målemetode ved måling af sprint test, end måling med stopur. Desværre var der ikke tilstrækkelige ressourcer til at kunne fremskaffe fotocelle-udstyr. Antallet af deltagere udgør en stor begrænsning for studiet. Antallet var på henholdsvis n=7, n=8 i interventions- og kontrolgruppe. Dette kunne medføre store udsving i resultaterne, hvis bare 1 deltager havde opført sig betydeligt anderledes ift. resten af gruppen. Eksempelvis udgjorde en enkelt deltagers resultat i interventionsgruppen, for en given test, ca. 14% af det gennemsnitlige resultat i testen. Dette RCT studies resultater, blev derfor mindre validt, hvilket tilførte en dårligere rangering på evidenshierakiet. Studiet må betegnes som et RCT studie af lidt dårligere kvalitet eller et z 27

28 6. Konklusion og perspektivering Projektet sluttes af med en konklusion på studiets hypoteser. Resultatet kan perspektiveres til praksis, hvor anvendelsen, overførbarheden og forslag til videre forskning præsenteres. 6.1 Konklusion Statisk stræk af quadriceps og haser af en gentagelse på 60 sekunder, som en del af en opvarmning, har ikke vist nogle signifikant akut effekt på performance. (Sargent Jump, p=0, m sprint, p= 0,274 1 RM Leg Curl, p=1 1 RM Leg Press, p=0,516). H0 kunne derfor ikke afkræftes, og må accepters. 3 ugers strækprogram med statisk stræk af quadriceps og haser (1x60 sek, 4 dage pr. uge), har vist signifikant fremgang af performance i 1 ud af 4 målevariabler (Sargent Jump, p=0,006). De resterende 3 målevariabler viste ingen signifikant effekt (40 m sprint test,p= 0,087 1 RM Leg Curl, p=0,711 1 RM Leg Press, p=0,087). Der blev dog funden tendens til forbedret performance i 40 m sprint test og 1 RM Leg Press. H2 kan herved til dels blive verificeret. Men da HO ikke blev fuldt afkræftet, står H2 som en usikker hypotese. Virkningsmekanismerne af studiets fremkomne effekter, er ikke blevet undersøgt. Studiet fremlagde teorien om, at et akut statisk stræk medførte en eftergivelig muskel, som forringede performance. Herudover, blev der præsenteret forsøg, hvor et længerevarende statisk strækprogram havde medført hypertrofi. Da hypertrofien gavner muskulaturens kraftudvindelse, kunne det forventes at påvirke performance i positiv retning. Til videre forskning kunne det derfor være relevant at medtage målevariabler som; ROM, muskulaturens- længde eller tværsnitsareal. Projektets population bestod af trænede seniorfodboldspillere. Resultaterne må forventes, at kunne overføres til lignende populationer. Disse kunne eksempelvis være idrætsudøvere, der har elementer af sprint, hop og maksimal styrkeprøvelse i deres aktivitet. Det kan dog være sværere at udbrede resultaterne til; kvinder, unge og ældre. Ældre har især behov for at vedligeholde en høj RFD, for at forebygge faldulykker. Det foreslås derfor, at man undersøger det statiske stræks indvirkning på performance på denne population. 6.2 Perspektivering Efter udarbejdelse af dette projekt, blev der ikke fundet en akut signifikant ændring af performance, hvis det statiske stræk blev udført sammen med en opvarmningsprocedure. Skal man så inkludere statisk stræk i opvarmningsprocedurer, i håbet om at forbedre performance? Ikke hvis det står til dette projekt samt eksterne studier, der peger i retning mod ingen eller negativ effekt på performance. Sargent Jump var den eneste test, hvor deltagernes resultater, viste en signifikant ændring efter 3 ugers strækintervention. Interventionsgruppen havde en betydelig fremgang, sammenlignet med kontrolgruppen. z 28

29 7. Referencer 1. Shellock FG, Prentice WE. Warming-up and stretching for improved physical performance and prevention of sports-related injuries. Sports Med Auckl NZ. August 1985;2(4): Smith CA. The warm-up procedure: to stretch or not to stretch. A brief review. J Orthop Sports Phys Ther. Januar 1994;19(1): EMU Opvarmning [Internet]. [citeret 9. April 2013]. Hentet fra: 4. Borch CMM fl. Fysisk træning - DIF Kompendium [Internet]. 5. udgave, 1. oplag. Brøndby: Danmarks Idræts-Forbund; 2006 [citeret 5. December 2013]. Hentet fra: p%3a%2f%2fwww.dif.dk%2f~%2fmedia%2fforeningsliv%2fudgivelser%2fpdf%2ffysisk_tr%2 5C3%25A6ning.pdf&ei=vtSgUsXsN4fW4wTzjIHACw&usg=AFQjCNH6TvZ6fX9nHHO1M3YjaEj1e zi4xq&bvm=bv ,d.bge 5. Lund H m. fl. Basisbog i Fysioterapi. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2011.; kap 16-17, 5, 2 6. Danske Fysioterapeuter - Udspænding kan ikke forebygge skader [Internet]. [citeret 9. April 2013]. Hentet fra: 7. McHugh MP, Cosgrave CH. To stretch or not to stretch: the role of stretching in injury prevention and performance. Scand J Med Sci Sports. April 2010;20(2): Kay AD, Blazevich AJ. Effect of acute static stretch on maximal muscle performance: a systematic review. Med Sci Sports Exerc. Januar 2012;44(1): Chaouachi A, Castagna C, Chtara M, Brughelli M, Turki O, Galy O, et al. Effect of warm-ups involving static or dynamic stretching on agility, sprinting, and jumping performance in trained individuals. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. August 2010;24(8): Siatras TA, Mittas VP, Mameletzi DN, Vamvakoudis EA. The duration of the inhibitory effects with static stretching on quadriceps peak torque production. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. Januar 2008;22(1): Fysisk træning I Boldklubben Søllerød-Vedbæk af Michael Hjortkjær [Internet]. [citeret 5. December 2013]. Hentet fra: %3A%2F%2Fwww.bsvfodbold.dk%2FFiles%2FFiler%2FBSV%2FCoach%2FSeminar%2FOpl%2 5C3%25A6g%2520om%2520fysisk%2520tr%25C3%25A6ning%252015%2520januar% ppt&ei=gpegUsDLI8eI4ASEp4DwAQ&usg=AFQjCNGBSntmg5Hp75jEpamxjx4GXVCdmg&bvm= bv ,d.bge&cad=rja 12. Magnusson SP, Simonsen EB, Aagaard P, Kjaer M. Biomechanical responses to repeated stretches in human hamstring muscle in vivo. Am J Sports Med. Oktober 1996;24(5): Lindahl M m. fl. Den Sundhedsvidenskabelige Opgave - Vejledning og værktøjskasse. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2010.; s. 29, Bojsen-Møller F m. fl. Bevægeapparates anatomi. 12. udgave. København: Munksgaard Danmark; ; s , idrætstræning Gyldendal - Den Store Danske [Internet]. [citeret 16. December 2013]. Hentet fra: 3%a6ning z 29

30 16. Sundhedsprofiler: Om motion [Internet]. [citeret 16. December 2013]. Hentet fra: Michalsik LB. Aerob præstationsevne - DIF Kompendium [Internet]. 1. Udgave. København: Danmarks Idræts-Forbund; 2007 [citeret 1. November 2013].; s Hentet fra: p%3a%2f%2fwww.dif.dk%2f~%2fmedia%2fforeningsliv%2fudgivelser%2fpdf%2faerobprstat ionsevnerestitutionsudholdenhedsogkonditionstrning.pdf&ei=6hryur39eio74asr_ig4ca&usg=afqjcne6g8nkicnksqhai0tl2bqhryikxq&bvm =bv ,d.bge&cad=rja 18. Wong P, Chaouachi A, Chamari K, Dellal A, Wisloff U. Effect of preseason concurrent muscular strength and high-intensity interval training in professional soccer players. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. Marts 2010;24(3): Bojsen-Møller J m. fl. Styrketræning - DIF Kompendium. 2. udgave. København: Danmarks Idræts-Forbund; 2006.; s. 7, 10, 11, 6, Beyer N m. fl. Træning i Forebyggelse, Behandling og Rehabilitering. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2010.; s Gurjão ALD, Gonçalves R, de Moura RF, Gobbi S. Acute effect of static stretching on rate of force development and maximal voluntary contraction in older women. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. Oktober 2009;23(7): Wilson GJ, Murphy AJ, Pryor JF. Musculotendinous stiffness: its relationship to eccentric, isometric, and concentric performance. J Appl Physiol Bethesda Md Juni 1994;76(6): Weir DE, Tingley J, Elder GCB. Acute passive stretching alters the mechanical properties of human plantar flexors and the optimal angle for maximal voluntary contraction. Eur J Appl Physiol. Marts 2005;93(5-6): Stauber WT, Miller GR, Grimmett JG, Knack KK. Adaptation of rat soleus muscles to 4 wk of intermittent strain. J Appl Physiol Bethesda Md Juli 1994;77(1): Secchi KV et al. Effects of stretching and resistive exercise in rat skeletal muscle. Braz J Phys Ther. Juni 2008;Vol. 12, no Kokkonen J, Nelson AG, Eldredge C, Winchester JB. Chronic static stretching improves exercise performance. Med Sci Sports Exerc. Oktober 2007;39(10): Kirkendall DT. Soccer anatomy. Champaign, IL: Human Kinetics; 2011.; kap Comfort P, Stewart A, Bloom L, Clarkson B. Relationships between strength, sprint, and jump performance in well-trained youth soccer players. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. Januar 2014;28(1): Isear JA Jr, Erickson JC, Worrell TW. EMG analysis of lower extremity muscle recruitment patterns during an unloaded squat. Med Sci Sports Exerc. April 1997;29(4): Mechanics of vertical jump and two-joint muscles: Implications for training [Internet]. [citeret 31. Oktober 2013]. Hentet fra: Bobbert MF, van Ingen Schenau GJ. Coordination in vertical jumping. J Biomech. 1988;21(3): Carling C. Analysis of physical activity profiles when running with the ball in a professional soccer team. J Sports Sci. 2010; 33. Young M. Maximal Velocity Sprint Mechanics. U S Mil Acad Hum Perform Consult. 2007; 34. Poulsen DV. Holdtræning. 1. udgave. København: Gads Forlag; 2009.; kap Magnusson SP, Simonsen EB, Aagaard P, Gleim GW, McHugh MP, Kjaer M. Viscoelastic response to repeated static stretching in the human hamstring muscle. Scand J Med Sci Sports. December 1995;5(6): z 30

31 36. The CONSORT Group > CONSORT Statement > Overview [Internet]. [citeret 15. December 2013]. Hentet fra: Hicks C. Research methods for clinical therapists: applied project design and analysis. Edinburgh; New York: Churchill Livingstone; 2004.; p UCSJ Artesis Prod [Internet]. [citeret 9. April 2013]. Hentet fra: Forside - Danske Fysioterapeuter [Internet]. [citeret 9. April 2013]. Hentet fra: Google [Internet]. [citeret 9. April 2013]. Hentet fra: Home - PubMed - NCBI [Internet]. [citeret 9. April 2013]. Hentet fra: Hagen KB m. fl. Evidensbaseret Praksis. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2008.; s Home - MeSH - NCBI [Internet]. [citeret 12. April 2013]. Hentet fra: Soligard T, Myklebust G, Steffen K, Holme I, Silvers H, Bizzini M, et al. Comprehensive warm-up programme to prevent injuries in young female footballers: cluster randomised controlled trial. BMJ. 2008;337:a Olsen O-E, Myklebust G, Engebretsen L, Holme I, Bahr R. Exercises to prevent lower limb injuries in youth sports: cluster randomised controlled trial. BMJ. 26. Februar 2005;330(7489): Horita T, Komi PV, Nicol C, Kyröläinen H. Stretch shortening cycle fatigue: interactions among joint stiffness, reflex, and muscle mechanical performance in the drop jump [corrected]. Eur J Appl Physiol. 1996;73(5): Bazett-Jones DM, Gibson MH, McBride JM. Sprint and vertical jump performances are not affected by six weeks of static hamstring stretching. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. Januar 2008;22(1): Zakas et al. Effect of Acute Static Stretching Duration on Isokinetic Peak Torque in Pubescent Soccer Players. Pediactric Exerc Sci Hum Kinet [Internet] [citeret 7. November 2013]; Hentet fra: centsoccerplayers 49. Sargent Jump Test or Vertical Jump Test [Internet]. [citeret 13. December 2013]. Hentet fra: Sargent DA. The Physical Test of a Man. Am Phys Educ Rev. 1921;26(4): Karson LC et al. The Effects of Hamstring Stretching on Vertical Jump in Healthy Young Adults. Dep Phys Ther. 2010; 52. Markovic G, Dizdar D, Jukic I, Cardinale M. Reliability and factorial validity of squat and countermovement jump tests. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. August 2004;18(3): Van Gelder LH, Bartz SD. The effect of acute stretching on agility performance. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. November 2011;25(11): Hetzler RK, Stickley CD, Lundquist KM, Kimura IF. Reliability and accuracy of handheld stopwatches compared with electronic timing in measuring sprint performance. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. November 2008;22(6): Mayhew JL, Houser JJ, Briney BB, Williams TB, Piper FC, Brechue WF. Comparison between hand and electronic timing of 40-yd dash performance in college football players. J Strength Cond Res Natl Strength Cond Assoc. Februar 2010;24(2): Wisløff U, Castagna C, Helgerud J, Jones R, Hoff J. Strong correlation of maximal squat strength with sprint performance and vertical jump height in elite soccer players. Br J Sports Med. Juni 2004;38(3): z 31

32 57. Seo D-I, Kim E, Fahs CA, Rossow L, Young K, Ferguson SL, et al. Reliability of the one-repetition maximum test based on muscle group and gender. J Sports Sci Med. 2012;11(2): Murphy JC et al. Effect of Acute Dynamic and Static Stretching on Maximal Muscular Power in a Sample of College Age Recreational Athletes. Univ Pittsburgh. 2008; 59. Lund HRH. Statistik i ord. 1. udgave, 3. oplag. Munksgaard Danmark; s Shrier I. Does stretching improve performance? A systematic and critical review of the literature. Clin J Sport Med Off J Can Acad Sport Med. September 2004;14(5): Hvorfor bruges rotter til forsøg? Illustreret Videnskab [Internet]. [citeret 10. December 2013]. Hentet fra: Kamikawa Y, Ikeda S, Harada K, Ohwatashi A, Yoshida A. Passive repetitive stretching for a short duration within a week increases myogenic regulatory factors and myosin heavy chain mrna in rats skeletal muscles. ScientificWorldJournal. 2013;2013: Evidenshierakiet [Internet]. [citeret 9. April 2013]. Hentet fra: Home - The Cochrane Library [Internet]. [citeret 7. Januar 2014]. Hentet fra: PEDro [Internet]. [citeret 7. Januar 2014]. Hentet fra: Wright RW, Brand RA, Dunn W, Spindler KP. How to write a systematic review. Clin Orthop. Februar 2007;455: Pereira MIR et al. Muscular strength and endurance tests: reliability and prediction of one repetition maximum Review and new evidences. Rev Bras Med Esporte. 2003;(Vol. 9, nr. 5). 68. Thorborg K m. fl. Måling af muskelstyrke i klinisk praksis. FYSIOTERAPEUTEN. nr. 12. August 2010; z 32

33 8. Bilagsliste Bilag 1: Force-velocitykurven side 34 Bilag 2: Stress-relaksations kurven side 35 Bilag 3: Søgematrix (PICO) side 36 Bilag 4: Advanced search side 36 Bilag 5: Udvalgte søgeord side 36 Bilag 6: Samtykke-erklæring og Informationsbrev side 37 Bilag 7: Interventionsprotokol side 40 Bilag 8: Strækprotokol og kalender side 42 Bilag 9: Test protokol for Sargent Jump side 44 Bilag 10: Testprotokol for 40 m sprint side 45 Bilag 11: Testprotokol for 1 RM tests side 46 Bilag 12: Shapiro Wilk test side 47 Bilag 13: Normalfordelingskurver med anført tendenslinje side 48 Bilag 14: Skema over F-, uparret- og Mann Whitney test side 49 Bilag 15: Oversigt over resultater fra performancetestene side 50 Bilag 16: Gennemsnitsændring og standarddeviationer side 51 Bilag 17: Oversigt over parrede t-tests (med CI og SE) side 55 Bilag 18: Evidenshierakiet side 56 z 33

34 Bilag 1: Force-velocitykurven z 34

35 Bilag 2: Stressrelaxationskurven z 35

36 Bilag 3: Søgematrix (PICO) Søgeord kombineres med AND Synonymer af søgeord kombineres med OR P I O Soccer players Athletes Male "Athletes"[Mesh] "Adult"[Mesh] "Humans"[Mesh] "Muscle Stretching Exercises" [Mesh] Strecthing Static stretch Static stretching Performance Vertical jump Sprint 1 RM "Muscle Strength"[Mesh] "Athletic Performance"[Mesh] Maximum strength Bilag 4: Advanced search Bilag 5: Udvalgte søgeord z 36

37 Bilag 6: Samtykke-erklæring og Informationsbrev Samtykke-erklæring Effekten af statisk stræk på performance hos mandlige fodboldspillere Formål: Et studie med henblik på at få afklaret statisk stræks effekt på performance hos fodboldspillere. Hvis du er interesseret i at deltage i dette studie, bedes du venligst skrive under på denne samtykkeerklæring; Jeg bekræfter hermed at have modtaget tilstrækkelig information, såvel mundtligt som skriftligt, omkring studiets formål, testmetoderne samt fordele og ulemperne herved og jeg indvilliger i at deltage i studiet. Dine personlige oplysninger vil i vores studie blive anonymiseret og blive holdt fortrolig for offentligheden. Du har mulighed for at få udleveret dine egne data. Dine oplysninger vil blive opbevaret indtil 1 år efter studiets afslutning. Jeg er hermed informeret om, det er frivilligt at deltage i studiet, og at jeg når som helst uden begrundelse, kan trække mig ud af studiet. Jeg er indforstået med, at deltagelse i studiet er på eget ansvar og at de studerende ikke kan holdes ansvarlig for evt. opstået skader i forbindelse med gennemførsel af test og træningsforløb. Deltagerens navn: Dato: Underskrift: Erklæring fra den Bachelor ansvarlige: Jeg erklærer, at forsøgspersonen har modtaget mundtlig og skriftlig information om projektet. Efter min overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning om deltagelse i forsøget. Den studerendes navn: Dato: Underskrift: z 37

38 Information om deltagelse i et fysioterapeutisk udviklingsprojekt Effekten af statisk stræk på performance hos mandlige fodboldspillere Dette projekt udarbejdes af fysioterapeutstuderende på University College Sjælland som afslutning på uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. Projektet udarbejdes under vejledning af en underviser fra fysioterapeutuddannelsen. Før du beslutter, om du vil deltage i forsøget, skal du fuldt ud forstå, hvad forsøget går ud på, og hvorfor vi gennemfører forsøget. Vi vil derfor bede dig om at læse denne deltagerinformation grundigt. Du vil blive inviteret til en samtale om forsøget, hvor denne deltagerinformation vil blive uddybet, og hvor du kan stille de spørgsmål, du har om forsøget. Du er velkommen til at tage et familiemedlem, en ven eller en bekendt med til samtalen. Hvis du beslutter dig for at deltage i forsøget, vil vi bede dig om at underskrive samtykkeerklæringen der er vedhæftet dette informationsbrev. Husk, at du har ret til betænkningstid, før du beslutter, om du vil underskrive samtykkeerklæringen. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke tilbage. Formål med forsøget Studiet ønsker at belyse de statiske stræks effekt på fodboldspilleres performance - på kort og længere sigt. Formålet er at få klarlagt om det statiske stræk skal være en anbefalet del af opvarming og træning til fodboldspillere. Design af forsøget Det vil være et randomiseret kontrolleret forsøg, hvilket vil sige, at deltagerne vil blive delt op i 2 lige store grupper. Den ene gruppe vil i 3 uger fortsætte fodboldtræningen uden ændringer. Den anden gruppe vil i samme periode yderligere gennemføre statiske stræk 4 min. dagligt til forlår og baglår. 1 gange om ugen vil denne gruppe blive superviseret i strækøvelserne. Plan for forsøget Ved studiets start vil deltagerne blive målt i performance-diciplinerne; Hoppetest (Sargent Jump), 40 m sprint test, samt maksimal styrketest for låmuskler (1RM i benpres- leg curl-maskiner). 2 dage efter vil halvdelen af deltagerne (forsøgsgruppen) blive målt på samme i de samme test, efter udført stræk, og de resterende målt uden at have udført statisk stræk. Formålet med dette, er at kunne se de statiske stræks akutte effekt på performance. En afsluttende måling vil blive foretaget 3 uger efter 2. testdag af begge grupper, således det statiske stræks effekt over længere tid, også undersøges. Derefter vil der z 38

39 blive lavet statiske beregninger på den indsamlede data, om hvorvidt der er signifikant ændring af performance som følge af statisk stræk. Nytte ved forsøget Der er evidens for, at du som forsøgsperson ville kunne forvente en øget smidighed efter et strækprogram. Effekten af statisk stræk ift. påvirkning af din fysiske præstation på fodboldbanen, er endnu ikke klarlagt. Det er det vi ønsker at kunne sige lidt mere om, efter arbejdet med dette projekt. Risici i deltagelsen af forsøget Der er mulighed for at få overload skader; muskelskader og ledbåndsskader (strains og sprains etc.) på testdagene. Vi beder dig derfor om at fortælle, hvis du oplever problemer med muskulatur, led og dit generelle helbred, mens projektet står på. Hvis vi opdager bivirkninger, som vi ikke allerede har fortalt dig om, vil du naturligvis blive orienteret med det samme, og du vil skulle tage stilling til, om du ønsker at fortsætte i forsøget. Vi håber, at du med denne information har fået tilstrækkeligt indblik i, hvad det vil sige at deltage i forsøget, og at du føler dig rustet til at tage beslutningen om din eventuelle deltagelse. Hvis du vil vide mere om forsøget, er du meget velkommen til at kontakte; Nick Skovgaard Hansen, Daniel Pauk, Med venlig hilsen Nick Skovgaard Hansen Daniel Pauk z 39

40 Bilag 7: Interventionsprotokol Testvejledere: Nick Skovgaard Hansen, 24 år, studerende, Fysioterapeutskolen i Roskilde. Daniel Pauk, 22 år, studerende, Fysioterapeutskolen i Roskilde Testernes baggrund: For begge testere var forsøget deres første i denne størrelsesorden. Forberedelsen har været udførelse at testerne selv har gennemgået testene og der blev foretaget et pilotstudie på 2 fodboldspillere fra anden fodboldklub. Dette resulterede i ændring af verbal kommunikation. Funktionen af styrketræningsmaskinerne blev gennemgået og afprøvet. Testeren øvede brugen af stopur, således målemetoden ved sprinttesten blev mere reliabel. Forsøget vil være enkeltblindet da den ene tester ikke vil vide hvilke deltagere der er kontrol og forsøgsgruppe Deltagere: Der er udvalgt 16 fodboldspillere til udførelse af testen, 8 i en kontrolgruppe og 8 i interventionsgruppen Opvarming: Inden testene foretages en standardiseret opvarmingsprocedure af deltagerne. Opvarmingen varer 10 min. med relevante øvelser ift. efterfølgende aktiviteter. Opvarmingen består som følgende i samme rækkefølge. 1. Alm. løb i roligt tempo 6 x sprintbanens længde på 40 m. 2. Derfra blev følgende øvelser udført 2 x 40 m. svarende til ca. 30 sek pr. øvelse Armsving, forlæns såvel som baglæns løbende hop med overkropsrotationer (gadedrengehop) Høje knæløft Hælspark Alm. sidelæns løb Crossovers Skiftevis ned og røre underlaget med højre og venstre hånd i løb Baglæns løb Høje knæløft i højere tempo Hælspark i højere tempo 3. Afslutningsvis udføres 3 x 40 m. løb i 50 % af deres subjektive maksfart Opvarmningen efterfølges af 5 min. pause for kontrolgruppen, og 4 min. statisk stræk og 1 min pause for interventionsgruppen under den akutte måling på testdag 1. På Testdag 2, hvor 3 ugers effekten måles, udføres der ikke statisk stræk. z 40

41 Udførelse af statisk stræk: Forlår (Quadriceps se figur 1) 1. Stående ved væg eller lignende, således deltagere ikke bruger kræfter på at holde balancen. 2. Deltager bøjer det ene ben og tager fat lige over anklen. Herfra trækkes benet op mod bagdelen. Benet holdes tæt til kroppen og knæene samlet. Et stræk til smertegrænsen skal mærkes på forsiden af låret. Note: deltageren skal være opmærksom på ikke at svaje for meget i lænden. Hvis strækket ikke mærkes, er det okay at knæet svinges længeres tilbage. Deltageren skal sørge for at mærke strækket i alle 60 sekunder. Varighed: Strækket holdes i 60 sek. dernæst skiftes ben. Baglår (Haserne se figur 2). Deltager er stående ved bænk/stol eller lignende. Fødderne peger lige frem. Den ene hæl placeres på bænken. Dette ben holdes strakt, og deltageren læner sig frem, indtil strækket på bagsiden af låret mærkes til smertegrænsen. Note: deltageren skal holde ryggen ret. Strækket skal mærkes i alle 60 sekunder. Varighed: Strækket holdes i 60 sek. dernæst skiftes ben. Figur 1 Figur 2 z 41

42 Bilag 8: Strækprotokol og kalender Strækprotokol Stræksøvelserne skal gennemføres 4 gange om ugen (krydses af i vedlagte kalender). Forlår (Quadriceps) Position: Stående ved væg eller lignende, således du ikke skal bruge kræfter på at holde balancen. Udførelse: Bøj det ene ben og tag fat lige over anklen. Træk benet op mod bagdelen. Hold benet tæt til kroppen og knæene samlet. Mærk et stræk på forsiden af låret. (Se figur 1) OBS: Pas på du ikke svajer for meget i lænden. Hvis du ikke mærker et stræk, så er det okay knæet svinges længeres tilbage. Sørg for at du mærker strækket i alle 60 sekunder. Varighed: Strækket holdes i 60 sek. dernæst skifter du ben. Baglår (Hamstrings) Position: Stående ved bænk/stol eller lignende. Udførelse: Fødderne peger lige frem. Den ene hæl placeres på bænken. Dette ben holdes strakt, og du læner dig frem indtil du mærker et stræk i baglåret. (Se figur 2) OBS: Hold ryggen ret. Sørg for at du mærker strækket i alle 60 sekunder. Varighed: Strækket holdes i 60 sek. dernæst skifter du ben. Figur 1 Under forløbet må du ikke: - Styrketræne, specifikt rettet mod at blive hurtigere. - Sprint- og hop-træning udover den normale fodboldtræning. - Anden form for træning der har til formål at forbedre dine testresultater. - Udøve andre udspændingsteknikker. - Udøve strækprogrammet på testdage. Figur 2 z 42

43 z 43

44 Bilag 9: Testprotokol for Sargent Jump Sargent Jump Test Materialer: Kridt, stige, væg. Antal testere: 2 Udførelse: 1. For at udføre testen skal deltageren stå med siden til en mur eller væg. 2. På deltagerens langefinger, bruges kridt til markering af stand og hoppehøjde. 3. Deltageren stiller sig med siden til væggen, med fødderne fladt i gulvet. 4. Herfra markerer deltageren med kridtet så højt som muligt på væggen 5. Der bliver ikke givet prøveforsøg 6. Tester 2 illustrerer og instruerer i testens udførelse. 7. Arme føres bagud, samtidig med personen går ned i cirka 90 graders squat. 8. Herfra udføres en hurtig kontrabevægelse mod hofte & knæ ekstension 9. Samtidig svinges armene fremefter og en kridtstreg tegnes på hoppets højeste punkt. 10. Derefter anvender tester 2 et målebånd til måling i cm mellem stand- og hoppehøjde. 11. Tester 1 noterer derefter resultaterne. Note: Deltager udfører 3 hop. Der bliver givet 1 min. pause imellem hoppene. z 44

45 Bilag 10: Testprotokol for 40 m sprint 40 meter sprint Materialer: to kegler, målebånd (min. 40 m), klaptræ, kridt og stopur (1/100 sek). Antal testere: 2 Forberedelse: målebåndet bruges til at opmåle banen til 40 m. herfra stilles en kegle udfra start og slutpunkt. Sportstape ligges vinkelret med løbebanen og fungerer som start-/målinje. Udførelse: 1. Inden start, gives gode råd til at opnå maksimal fart i form af løbeteknik. Der forklares at det er en god idé at holde tyngdepunktet lavt og at trække med armene uden at svinge dem henover midten af kroppen. 2. Deltageren gør sig klar ved startlinje i en 3-punkts-stand (knælene og med sin dominante hånd på startlinjen). Deltageren blev instrueret i at stille det modsatte ben forrest. (se figur 1) 3. Tester 2 placerer sig ved mållinjen med klaptræ i hænderne og stopur i dominante hånd. 4. Tester 1 placerer sig ved startlinje for at kontrollere for tyvstart og korrekt startposition. 5. Sprinten startes ved et klap med klaptræet efter opråb klar parat start (klap) (se figur 2). 6. Stopuret startes af tester 2 samtidig med klappet. 7. Tester 2 stopper tiden når deltageren krydser mållinjen med brystet 8. Tiden bliver registreret af tester 1 Note: Deltageren løber 3 sprinter. Der gives 2 min. pause imellem hver sprint. Figur 1: 3 punkts stand Figur 2: Tester 2 udfører; klar parat start. Billede z 45

46 Bilag 11: Testprotokol for 1 RM tests 1 RM test Materialer: Leg Curl maskine og Leg Press maskine af mærket selection technogym, Stopur Antal testere: 2 Udførelse: 1. Startsposition for Leg Curl er 0 graders ekstension i knæled og 45 graders fleksion i hofteled. Startposition for Leg Press er 90 graders fleksion i knæled og 45 grader fleksion i hoften. 2. Deltageren udfører under første forsøg 7-10 gentagelser af 40-60% af forventet maximum. 3. Deltageren for 1 minuts pause. 4. Derefter udføres 3-5 gentagelser af % af det forventet maximum. 5. Der gives 1 minuts pause 6. Derfra sættes 5-15 kg. yderligere på og 1 RM forsøges 7. Hvis deltageren lykkes ved dette løft, gives imellem 2-5 min. pause 8. Målet er at nå 1 RM imellem 2-5 maximale forsøg 9. Maximaltløftet fortsættes indtil første fejlforsøg RM bliver derfor bestemt som det sidste gennemførte forsøgs vægt. Note: Et løft er succesfuldt for Leg Curl, hvis der var opnået 90 graders fleksion i knæleddet - således var Leg Press succefuldt, hvis deltager opnåede cirka 0 graders ekstension i knæet. Leg Press startposition Leg Curl startposition Leg Press slutposition Leg Curl slutposition z 46

47 Bilag 12: Shapiro Wilk test Udført i STATA IC: Resultat stillet op i tabel: Shapiro wilk test Interventionsgruppe - Sargent jump - 40 m sprint - 1RM Leg Curl - 1RM Leg Press Kontrolgruppe - Sargent jump - 40 m sprint - 1RM Leg Curl - 1RM Leg Press Antal deltagere (n) Tabel viser p-værdi for normalfordelt data. Data er normalfordelt hvis, p>0, P-værdi 0,810 0,426 0,415 0,895 0,709 0,977 0,125 0,972 z 47

48 Bilag 13: Normalfordelingskurver med anført tendenslinje Normalfordeling af baselinemåling z 48

49 Bilag 14: Skema over F-, uparret- og Mann Whitney test F-test, Uparret t-test og Mann Whitney Måling F-test Uparret t-test Mann Whitney (non-parametrisk) Sargent Jump 0,49 0,30 0,29 40 M Sprint 0,33 0,23 1RM Leg Curl 0,46 0,66 1RM Leg Press 0,24 0,80 Skema viser p-værdier ved data fra baselinemålingerne. p>0,05 = tilstrækkeligt matchede grupper. z 49

50 Bilag 15: Oversigt over resultater fra performancetestene Kontrolgruppe Interventionsgruppe z 50

51 Bilag 16: Gennemsnitsændring og Standarddeviationer Oversigt over Sargent Jump resultater: Sargent Jump Interventionsgruppe Antal deltagere (n) Middelværdi (mean) Standarddeviation (SD) Min Maks Testdag 1 - Baseline 7 48,76 ±6,00 40,3 56,7 Testdag 2 - Akut 7 47,90 ±6,05 37,9 55,6 Testdag 3 3 uger 7 52,71 ±4,75 44,6 58,0 Ændring akut Ændring 3 uger - 0,75 + 3,46 ±2,18 ±2,76-3,2 cm 1,3 cm 3,2 cm 8,8 cm Tabel viser deskriptive data for interventionsgruppe i Sargent Jump test Sargent Jump Kontrolgruppe Antal deltagere (n) Middelværdi (mean) Standarddeviation (SD) Min Maks Testdag 1 - Baseline 8 52,08 ±5,97 44,4 60,7 Testdag 2 - Akut 8 50,85 ±5,95 43,2 60,4 Testdag 3 3 uger 8 50,09 ±6,39 40,6 60,3 Ændring akut Ændring 3 uger - 1,23-1,99 ±0,98 ±2,40-3,5 cm -6,5 cm -0,3 0,6 Tabel viser deskriptive data for kontrolgruppe i Sargent Jump test z 51

52 Oversigt over 40 m sprint resultater: 40 m sprint Interventionsgruppe Antal deltagere (n) Middelværdi (mean) Standarddeviation (SD) Min. Max. Testdag 1 - Baseline 7 5,88 ±0,32 5,50 6,34 Testdag 2 - Akut 7 5,98 ±0,29 5,60 6,37 Testdag 3 3 uger 7 5,71 ±0,20 5,37 5,91 Ændring akut Ændring lang + 0,08-0,15 ±0,11 ±0,19-0,09-0,45 0,24 0,06 Tabel viser deskriptive data for interventionsgruppe for 40 m sprint 40 m sprint Kontrolgruppe Antal deltagere (n) Middelværdi (mean) Standarddeviation (SD) Min. Max. Testdag 1 - Baseline 8 5,69 ±0,27 5,28 6,10 Testdag 2 - Akut 8 5,69 ±0,19 5,41 5,90 Testdag 3 3 uger 8 5,70 ±0,27 5,30 6,06 Ændring akut Ændring lang - 0, ,0037 ±0,15 ±0,18 0,19 0,31-0,21-0,22 Tabel viser deskriptive data for kontrolgruppe for 40 m sprint z 52

53 Oversigt over 1 RM Leg Curl: 1 RM Leg Curl Interventionsgruppe Antal deltagere (n) Middelværdi (mean) Standarddeviation (SD) Min Maks Testdag 1 Baseline 7 83,93 ±8, ,5 Testdag 2 Akut 7 84,29 ±9,97 72,5 97,5 Testdag 3 3 uger 7 87,50 ±8, ,5 Ændring akut Ændring lang + 0,31 + 3,13 ±3,12 ±2, ,5 Tabel viser deskriptive data for interventionsgruppe for 1 RM Leg Curl Leg Curl Kontrolgruppe Antal deltagere (n) Middelværdi (mean) Standarddeviation (SD) Min Maks Testdag 1 Baseline 8 85,94 ±8, ,5 Testdag 2 Akut 8 86,25 ±9, ,5 Testdag 3 3 uger 8 89,69 ±7, ,5 Ændring akut Ændring lang + 0,31 + 3,75 ±4,32 ±5,98-7,5-2,5 7,5 17,5 Tabel viser deskriptive data for kontrolgruppe for 1 RM Leg Curl z 53

54 Oversigt over 1 RM Leg Press: 1 RM Leg Press Interventionsgruppe Antal deltagere (n) Middelværdi (mean) Standarddeviation (SD) Min Maks Testdag 1 - Baseline 7 188,57 ±32, Testdag 2 - Akut 7 187,14 ±35, Testdag 3 3 uger 7 204,29 ±35, Ændring akut Ændring 3 uger - 1, ,75 ±6,41 ±11, Tabel viser deskriptive data for interventionsgruppe 1 RM Leg Press 1RM Leg Press Kontrolgruppe Antal deltagere (n) Middelværdi (mean) Standarddeviation (SD) Min Maks Testdag 1 Baseline 8 192,50 ±24, Testdag 2 Akut 8 193,75 ±26, Testdag 3 3 uger 8 197,50 ±24, Ændring akut Ændring lang + 1,25 + 5,00 ±6,41 ±7, Tabel viser deskriptive data for kontrolgruppe for 1 RM Leg Press z 54

55 Bilag 17: Oversigt over parrede t-tests (med CI og SE) T-test efter akut måling Sargent Jump: - Intervention - Kontrol 40 m sprint: - Intervention - Kontrol 1RM Leg Curl: - Intervention - Kontrol 1RM Leg Press: - Intervention - Kontrol Antal deltagere (n) Middelværdi (Mean) -0,75-1,23 0,08-0,0025 0,31 0,31-1,25 1,25 Standarddeviation (SD) ±2,18 ±0,98 ±0,11 ±0,15 ±3,12 ±4,32 ±6,41 ±6,41 95 % Konfidensinterval (CI) -2,32;0,86-1,92;-0,54 0,001;0,163-0,107;0,101-2,0;2,6-2,7;3,3-6,0;3,5-3,2:5,7 Prædikativ statistik t-test viser signifikant forskel mellem grupperne ved p < 0,05 Standard error (SE) 0,82 0,35 0,04 0,05 1,18 1,53 2,42 2,26 Parret t-test 0,654 0,274 1,000 0,516 T-test efter 3 ugers måling Sargent Jump: Antal deltagere (n) Middelværdi (Mean) Standarddeviation (SD) 95 % Konfidensinterval (CI) Standard error (SE) Parret t-test - Intervention - Kontrol 7 8 3,46-1,99 ±2,76 ±2,40 1,42;5,50-3,65;-0,33 1,04 0,85 0,006* 40 m sprint: - Intervention - Kontrol 1RM Leg Curl: - Intervention - Kontrol 1RM Leg Press: - Intervention - Kontrol ,15 0,0037 3,13 3,75 13,75 5,00 ±0,19 ±0,18 ±2,91 ±5,98 ±11,88 ±7,56-0,291;-0,009-0,121;0,129 1,0;5,3-0,4;7,9 4,9;22,6-0,3;10,3 Prædikativ statistik t-test viser signifikant forskel mellem grupperne ved p < 0,05 * Der ses en signifikant forskel mellem interventions- og kontrolgruppen. 0,07 0,06 1,09 2,11 4,49 2,68 0,087 0,711 0,087 z 55

56 Bilag 18: Evidenshierakiet z 56

HUSK I FORM LØBET 2016 DAG 1 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6. 1 km langsomt. Pause: 1 min x 4. Pause: 2 min x 4. Pause: 2 min. 2 km fart.

HUSK I FORM LØBET 2016 DAG 1 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6. 1 km langsomt. Pause: 1 min x 4. Pause: 2 min x 4. Pause: 2 min. 2 km fart. 3 kvinder blev flere minutter hurtigere sådan gjorde de! HUSK I FORM LØBET 2016 På kun 30 dage kan du forbedre din løbetid, hvis du følger I FORMs løbeprogram. Alle kan være med, for programmet tager udgangspunkt

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

Introduktion til step

Introduktion til step Øvelser til step Introduktion til step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER

Læs mere

Præstationsforbedrende Træning

Præstationsforbedrende Træning Præstationsforbedrende Træning FLO ORBALL SPILLEREN Forfattere: Rikke Petersen og Michael Kock Foto: IFF INDHOLD Introduktion 4 Sæson trappe 5 Definition af begreber 7 Øvelsebeskrivelse 8 - Skulderpres

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Benøvelse med. Armstrækning viskestykke FITNESS BASKET FITNESS BASKET.

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Benøvelse med. Armstrækning viskestykke FITNESS BASKET FITNESS BASKET. Nr.8846 Nr.8840 Benøvelse med Armstrækning viskestykke Fokus: Styrke, arme og core. Fokus: udholdenhed. Viskestykke eller lignende som let kan glide over trægulv. Start i armstræk position og sænk dig

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

!//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// HIK U1 Pige Sommerprogram //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Minimum træninger om ugen Ugentligt: 1 x løb (eller anden

Læs mere

ØVELSER TIL ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN // 1

ØVELSER TIL ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN // 1 ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN // 1 VELKOMMEN... INDHOLD Kære læser Denne folder introducerer dig til stepøvelser, hvor du bruger en stepbænk eller et trappetrin. Folderen er udarbejdet

Læs mere

Nederste del af ryggen Stræk

Nederste del af ryggen Stræk Stretching fitnessfaq.info Nederste del af ryggen Stræk Denne øvelse er designet til at forbedre fleksibilitet og fremme afslapning. Lig på ryggen med benene udvidet og dine arme på dine sider. Træk vejret

Læs mere

Motionsplan: Uge 1-6

Motionsplan: Uge 1-6 Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år

Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år 1 HVAD vil vi teste? Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år NB! Testpersonerne gennemfører øvelserne med sko på Fysisk form er en variabel, der er sammensat af mange forskellige egenskaber.

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Styrketræning for rullere

Styrketræning for rullere Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt

Læs mere

Fysio- og Ergoterapi

Fysio- og Ergoterapi ØVELSE 1 Stå med afstand mellem benene. Før vægten fra side til side. Bøj let i det ben, du lægger vægten på. ØVELSE 2 Stå med det ene ben foran det andet. Før skiftevis vægten fra det forreste til det

Læs mere

Træningsmateriale 400 meter

Træningsmateriale 400 meter Træningsmateriale 400 meter Indhold Generelt om lang sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 lange stigningsløb... 4 Lektion 3 fartkontrol... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 7 1

Læs mere

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Knæet Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæet Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Træningen begynder med det samme, hvis ikke andet er

Læs mere

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation Bassintræning i varmtvandsbassin: har smertedæmpende effekt gør svære bevægelser lettere har en afslappende effekt udnytter vandmodstanden reducerer din kropsvægt på grund af opdriften giver dig en øget

Læs mere

Program for styrketræning

Program for styrketræning Program for styrketræning Her er dit personlige styrketræningsprogram til Go Gentofte Kort fortalt skal du styrketræne ca. 2 gange om ugen de første 6 uger og 2½ gang pr. uge de næste 8 uger. Hver træning

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

www.leading.mono.net

www.leading.mono.net Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Træning med lille elastik

Træning med lille elastik Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let

Læs mere

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema Tema Sund hele livet Nej tak! Vidste du, at din styrke og kondition bliver nedsat med alderen? Lær at teste dig selv og se, hvor god din fysiske form er og få samtidig viden om anerkendte træningsmetoder.

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Motorikken 5.-6. Klasse

Motorikken 5.-6. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen.

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen. OFF SEASON 2012 På de følgende sider følger de træningsprogrammer, som alle spillere skal arbejde med i løbet af sommerperioden (fra start juni til slut august). Styrketræning med fokus på kropstamme Programmet

Læs mere

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte Fysisk træning Børn og unge FC Holte Mig selv Casper Skovgaard B.Sc idræt (KU), bachelorprojekt om specifik fysisk træning af 12-14 årige M.Sc humanfysiologi (KU), speciale i kombinationen af PRO og STY

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE FORSVARETS BASISKRAV UDARBEJDET AF CENTER FOR MILITÆR FYSISK TRÆNING VED FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE

FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE FORSVARETS BASISKRAV UDARBEJDET AF CENTER FOR MILITÆR FYSISK TRÆNING VED FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE FORSVARETS BASISKRAV UDARBEJDET AF CENTER FOR MILITÆR FYSISK TRÆNING VED FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 FORSVARETS BASISKRAV udgivet

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold. Silkeborg Seminarium Maj 2013

Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold. Silkeborg Seminarium Maj 2013 Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold Silkeborg Seminarium Maj 2013 Hvad er Fysisk træning?? Hvad er fysisk træning Kondition Aerobt Anaerobt Styrketræning Styrketræning I hal Motorik/ Koordination

Læs mere

Styrketræning med frie vægte

Styrketræning med frie vægte Styrketræning med frie vægte Er det bedst at styrketræne i maskiner, eller bedre at bruge løse vægte? Der er fordele og ulemper ved begge dele. I maskinerne er bevægelserne mere kontrollerede, det er nemmere

Læs mere

Styrk din krop med 24 hurtige

Styrk din krop med 24 hurtige Styrk din krop med 24 hurtige Fitness-, og ernæringsekspert Chris MacDonald og træningsfysiolog og personlig træner Jacob Søndergaard, har i fællesskab leveret 24 effektive styrkeøvelser til PLUS. AfChris

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

Udgangsposition: Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene.

Udgangsposition: Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene. Boldøvelse 03 3 Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene. Spænd muskelkorsettet og løft bagdelen fri af gulvet, lad tæerne pege opefter. Bliv oppe med kroppen, løft den ene

Læs mere

10-11-2015. DAF/DGI/SDU løberseminar

10-11-2015. DAF/DGI/SDU løberseminar DAF/DGI/SDU løberseminar Løbeanalyse Hvorfor funktionel styrketræning? Hvorfor overhovedet styrketræning? Coretræning Muskeludholdenhedstræning og plyometrisk træning Cirkeltræning Tak for i dag 1 Lægmuskulatur

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 Øvelserne bør gentages 4 gange ugentligt. Øvelse Planken Diagonal løft Mavebøjninger (korte) Mavebøjninger (høje) Squats Squats på 1 ben Sideplanken Rygstræk

Læs mere

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Sådan træner du, når du er opereret i knæet Sådan træner du, når du er opereret i knæet Du skal træne efter din knæoperation for at styrke musklerne omkring knæet. Det er nødvendigt for at du kan opnå normal bevægelighed i knæleddet, og for at du

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Videnskabens anbefalinger til styrketræning

Videnskabens anbefalinger til styrketræning Videnskabens anbefalinger til styrketræning Af Fitnews.dk - tirsdag 26. november, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/videnskabens-anbefalinger-til-styrketraening/ I løbet af de sidste 20 år er antallet

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Hvordan laver man et perfekt indkast?

Hvordan laver man et perfekt indkast? Hvordan laver man et perfekt indkast? www.flickr.com1024 683 Indhold Hvorfor har jeg valgt at forske i det perfekte indkast... 3 Reglerne for et indkast... 4 Hjørnespark VS indkast... 5 Hvor langt kan

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Education purposes only Thomas van Elst

Education purposes only Thomas van Elst 1 - Firefodsstående skuldpres Brostående med strakte arme og ben. Sænk overkroppen til hovedet er i kontakt med underlaget og pres op igen. 2 - Spider push-ups Stå på tæer og strakte arme med skulderbreddes

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Kom i form med CrossFit - 10 ugers program

Kom i form med CrossFit - 10 ugers program Kom i form med CrossFit - 10 ugers program CrossFit bygger på varierede funktionelle øvelser, som sammensættes til workouts. Fælles for alle CrossFit workouts er, at de skal udføres med høj intensitet

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

CrossFit-guide: Den enkle og effektive vej til drømmekroppen

CrossFit-guide: Den enkle og effektive vej til drømmekroppen CrossFit-guide: Den enkle og effektive vej til drømmekroppen No excuses just training! Har du investeret i et godt sjippetov og en kettlebell, så har du her ti worksouts, der gør dig til en helstøbt atlet

Læs mere

Bedre håndbold uden skader!

Bedre håndbold uden skader! Bedre håndbold uden skader! Indledning Oversat og gengivet fra norsk efter tilladelse fra E-post: ostrc@nih.no Hjemmeside: www.klokeavskade.no Træningsprogrammet er lavet for at forbedre præstationen og

Læs mere

Sådan bliver du klar til at starte påp

Sådan bliver du klar til at starte påp Sådan bliver du klar til at starte påp Skadesforebyggende øvelser og træning Oplæg g ved Fysioterapeut Lotte Krebs Skader på Eliteskolen 2010/2011 Overbelastningsskader: Skinnebensbetændelse, irritation

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen Træningsprogram Øvelser for smerter i achillessenen Træning af kroniske smerter i achillessenen Kroniske smerter i achillessenen kan afhjælpes med regelmæssig styrketræning af senen, hvor senen belastes

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger. www.terapiafdelingen.dk

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger. www.terapiafdelingen.dk Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Motorikken 2. Klasse

Motorikken 2. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med total knæprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Genoptræningen

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL)

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) Ophavsretten

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Dansk Atletik Forbund Spring truppen. Rev

Dansk Atletik Forbund Spring truppen. Rev Dansk Atletik Forbund Spring truppen. Rev. 31.01.2009 Notat vedrørende fastsættelse af profiltal for tests i spring.: Dette notat indeholder en samlet gennemgang af de testøvelser, der i forhold til atletikkens

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

Sådan laver du rygøvelser

Sådan laver du rygøvelser Lav de øvelser, som terapeuten har markeret, og lav det antal gentagelser, der står ved hver enkelt øvelse. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Træningsmateriale Sprint

Træningsmateriale Sprint Træningsmateriale Sprint Sprint Indhold Generelt om sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 4 Lektion 2 start og acceleration... 5 Lektion 3 maksimal løbehastighed... 7 Træningsøvelser og lege... 8 Konkurrencen...

Læs mere

Balance. Kast med begge hænder. Klask hænder. Frøhop. Konkurrence. Konkurrence

Balance. Kast med begge hænder. Klask hænder. Frøhop. Konkurrence. Konkurrence Kast med begge hænder Balance Stå på ét ben. Placer modsatte fod på indersiden af knæet. Se, hvem der kan stå i længst tid. Lav en bedst af tre. Stå med parallelle fødder. Kast en bold op ad en mur skiftevis

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog Gode øvelser til dig, der arbejder i tog - det virker! Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed i muskler og led. Derfor har vi samlet en række gode øvelser, som du kan foretage i løbet af din arbejdsdag

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

UGE 3, TRÆNING 1 OPVARMNING ELEVATED LUNGES. TRICEP OVERHEAD 3 runder á 15 gentagelser. Pause ca. 60 sek. SUMO SQUAT

UGE 3, TRÆNING 1 OPVARMNING ELEVATED LUNGES. TRICEP OVERHEAD 3 runder á 15 gentagelser. Pause ca. 60 sek. SUMO SQUAT UGE 3, TRÆNING 1 OPVARMNING 10 minutter. Middel puls. Løb, cykling, sjippetov, cross trainer, stepper, etc. ELEVATED LUNGES 2 runder á 15 gentagelser (på hvert ben). Kig lige ud ikke på din fod. Tag et

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. Lektion: 1 ud af 12 Rytmisk vejrtrækning og vandret kropsposition Opvarmning 5 min Valgfri. Varm musklerne op i roligt tempo. Rytmisk vejrtrækning 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Hold

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere