Redderen Nr. 10 december årgang

Transkript

1 Redderen Nr. 10 december årgang

2 2 Redderen 34. årgang Kolofon REDDERNES LANDSKLUB Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Indhold Side 8 Side 14 Ivrige kursister Vejservice-redderne er glade for, at der er kommet gang i efteruddannelsen. Vi besøgte et af holdene på det første af fire moduler På job med Hans Redderen var med paramediciner Hans Petersen på job for at få et bud på, hvordan en paramediciners arbejdshverdag ser ud. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil journalist@redder.dk Produktion: PE Offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, wv@peoffset.dk, tlf: Side 21 RUS ruster sig Med ny handlingsplan, skærpet fokus og ekstra medarbejder skal Reddernes Udviklingssekretariat endnu mere på banen i Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Leder... 3 Midtjyske behandlere vil frem over stepperne... 4 Holgers kursister giver den gas... 8 Det er noget vi kan bruge På arbejde med en paramediciner Stress og elefanter Hvad kan skabe stress? RUS sætter kursen efter vanskelig start Ny medarbejder hos RUS... 23

3 Nr. 10 december Leder Vi er bare klar Det er et stærkt signal, som deltagerne i projektet Behandler Plus i Region Midtjylland sender til de lokale regionspolitikere. Hele 240 ud af 330 ambulancebehandlere i regionen med over to års anciennitet har tilmeldt sig Behandler Plus, som er et frivilligt, fagligt udviklingsprojekt. Som omtalt inde i bladet bliver der gået til de månedlige essayopgaver og de øvrige elementer i projektet med en imponerende ildhu og entusiasme. Region Midtjylland har som bekendt haltet bagefter de andre regioner med hensyn til at tildele behandlerne kompetencer og især med brugen af paramedicinere. Som bekendt var regionen først på året meget tæt på at indføre 16 paramediciner-ambulancer, men planerne blev en sen nattetime ofret i det politiske spil om en stor spareplan. Så de mere eller mindre løjerlige præhospitale løsninger blandt andet en kostbar lægebil i Lemvig fortsætter en tid endnu. Men når et politisk flertal kommer på andre tanker det VIL ske på et tidspunkt, for både økonomi og almindelig sund fornuft tilsiger det er det med Behandler Plus vist med al tydelighed, at redderne står ivrigt klar ved startsnoren. Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på Et års medlemskab koster 100 kroner. Indsættes på reg. nr konto nr REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 34. årgang Midtjyske behandlere vil frem over stepperne De fem mand i styregruppen er fra venstre Per Aastrup, Kenneth Snogdal, Rene Krath, Søren Holmgaard Knudsen og Henrik Byskov.

5 Nr. 10 december Overvældende opbakning til det frivillige udviklingsprojekt Behandler Plus Af Flemming F. Kyster Når 240 ud af 330 mulige melder sig til at investere et antal arbejdstimer i et frivilligt, fagligt udviklingsprojekt, så må man siges at have med en ambitiøs og videbegærlig gruppe at gøre. Anderledes kan man ikke fortolke den kolossale opbakning, som projektet Behandler Plus har fået blandt målgruppen, som er de cirka 330 ambulancebehandlere i Region Midtjylland med mindst to års anciennitet. Den store opbakning glæder naturligvis den fem mand store styregruppe, der står bag projektet. Tripper ved startsnoren - Opbakningen til Behandler Plus viser med al tydelighed, at kollegerne i den grad er klar til mere, siger medlem af styregruppen Kenneth Snogdal, som er en af regionens få paramedicinere. - Behandlerne står og tripper ved startsnoren. De vil frem over stepperne; uddanne og dygtiggøre sig, men hidtil er de blevet holdt tilbage, konstaterer Kenneth Snogdal. Et par af de overordnede mål med projektet er således dels at stille en del af den faglige sult, som mange går rundt med, dels at forberede dem, der er interesserede, på uddannelsen til paramediciner. Det betyder blandt andet, at man hurtigt kan stille med egnede kandidater, hvis Region Midtjylland følger de andre regioners eksempel med omfattende brug af paramedicinere. Helt overvældende Behandler Plus konceptet blev præsenteret for redderne på informationsmøder i juni i Holstebro, Herning, Viborg, Hinnerup og Randers. - Der var fint fremmøde til møderne. Jeg synes, det var flot, at i alt flere end hundrede tilbragte en juni-eftermiddag med at høre om projektet, siger fællestillidsmand og styregruppemedlem Per Aastrup, Randers. På baggrund af fremmødet til infomøderne havde styregruppen regnet med deltagere i Behandler Plus. Så de var mildt sagt overraskede, da der blev åbnet for tilmelding og det væltede ind med mails. 240 ud af de 330 i målgruppen var med ombord! - Det er helt overvældende. Det vidner om, at vi virkelig har ramt et behov med det her projekt, siger Rene Krath, Århus Syd, behandler og medlem af styregruppen. I arbejdstiden Ikke kun fra redderne, men også fra regionsledelsen har styregruppen nydt fin opbakning til projektet. Således har ledelsen nikket til, at deltagerne i forbindelse med Behandler Plus kan løse opgaver, sidde i studiegrupper eller læse relevant litteratur i arbejdstiden. - Hvis der ikke er noget presserende at lave, er det helt legalt at fordybe sig i projektet i arbejdstiden, fortæller stationsleder ambulance i Ringkøbing, Henrik Byskov, som var med til at fostre ideen. Også hans kolleger, stationslederne i regionen, har engageret sig i projektet. - De er med på sidelinjen og støtter deres medarbejdere, hjælper med ITmæssige problemer med videre. Det kan typisk give den sidegevinst, at man får et tættere samarbejde, og at stationslederen får et mere præcist billede af sine folks faglige stade, bemærker Henrik Byskov, der sidder i styregruppen. Stor mundfuld De syv ambulancesupervisorer i Midt er også alle på banen. Der er i alt afsat 14 supervisor-arbejdsdage hver måned til projektet, og det er ikke svært at udfylde tiden, understreger supervisor og styregruppemedlem Søren Holmgaard Knudsen. Han er med til at udarbejde de essayopgaver, som udsendes til Behandler Plus -deltagerne én gang om måneden, foruden relevante artikler med videre. Som alt andet i projektet er det frivilligt, om man vil besvare månedens skriftlige case. Den seneste opgave kastede 130 besvarelser af sig, og det er selvsagt en stor mundfuld for supervisorerne at rette og give feedback på så mange besvarelser. Heldigvis havde de inden projektstart indhentet eksperthjælp hos uddannelsesleder Britta Hansen, Vejle, som kom med en stribe ret afgørende forslag og anbefalinger. Hun foreslog blandt andet et maksimalt antal anslag i hvert svarfelt, så der ikke kom besvarelser tilbage i romanlængde. Pc-udfordringer - Britta havde også forberedt os på, at mange ikke er så fortrolige med computere. Hun anslog, at blot cirka en femtedel sandsynligvis var i stand til at skrive deres besvarelser ind i opgave-dokumentet, gemme det under et specifikt navn og sende det retur. Så den udfordring var vi forberedt på, og ved at sende udførlige vejledninger, tilbyde hjælp fra stationslederen etc. kom vi nogle af problemerne i forkøbet, siger Søren Holmgaard Knudsen. Ikke desto mindre har det været en udfordring at få kommunikationen på skinner. For at kunne finde rundt i flere hundrede besvarelser har supervisorerne insisteret på, at filer med besvarelser skulle navngives efter en bestemt opskrift. Ikke dobbelt-feedback Desuden har supervisorerne tilkendegivet, at deres feedback ikke kan uddybes. - I et tilfælde fik jeg en lang kommentar til mit svar en kommentar der næsten var længere end den oprindelige besvarelse. Det er klart, at hvis vi skal ind i en længere ping-pong om hver besvarelse, så dør vi. Så vi bestræber os på at være så entydige og præcise som muligt, og hvis der stadig er spørgsmål, må vi henvise til stationslederen, som ER bindeleddet mellem os og deltagerne, lyder det fra Søren Holmgaard Knudsen. I øvrigt er det tanken, at stationsledere også inddrager projektet i MUS-samtaler med opsamling og evaluering. Temamøder og bøger Med i Behandler Plus-pakken er også to årlige temamøder med korpslæge Matthias Giebner samt to årlige foredrag med relevante, eksterne oplægsholdere. Her kan man i ro og mag lytte, spørge og suge til sig der er ikke nogen tests eller andet forbundet med temamøderne. Desuden kan deltagere gå sammen i studiegrupper, og hvis de skal bruge bøger i den forbindelse, er der hjælp at hente. Reddernes Uddannelses- og Kompetencefond har nemlig valgt at støtte projektet.

6 6 Redderen 34. årgang - Fonden har givet en såkaldt årsgodkendelse, så hver deltager kan indkøbe relevant litteratur for op til 500 kroner, fortæller behandler Rene Krath. Der er udarbejdet en litteraturliste over relevante titler, som alle er forhåndsgodkendte eksempelvis Den akutte patient. Endnu har færre end 30 gjort brug af tilbuddet, men det tal skal nok stige i det nye år, vurderer styregruppen. Legalt at være faglig Blandt formålene med Behandler Plus er at sikre et fagligt højt behandlerniveau og en solid platform for fremtidig udvikling. Men der er også en lang række positive sidegevinster, oplever paramediciner Kenneth Snogdal: - Opgaverne bliver drøftet på kryds og tværs, også med assistenter og elever, så de er med til at opbryde de her faste grupperinger, som man har en tendens til at skabe. Desuden oplever jeg, at det nu er okay at diskutere et fagligt emne, hvor man tidligere lidt blev betragtet som en stræber, hvis det skete. Det har ændret tonen rundt om i køkkenerne. Ikke raketvidenskab - Desuden kan det afmystificere paramedicineruddannelsen. Jeg ved eksempelvis, at nogle har været bekymrede for den essay-opgave, der indgår i screeningen. Styregruppen De fem medlemmer af styregruppen for Behandler Plus har meget forskellig baggrund. Det har netop været en force, at de kan bidrage med noget forskelligt, og deres forskellige udgangspunkter har skabt positiv dynamik, er alle fem enige om. I styregruppen sidder: Stationsleder Ambulance Henrik Byskov, Ringkøbing Fællestillidsmand Per Aastrup, Randers Ambulancesupervisor Søren Holmgaard Knudsen, Skejby Paramediciner Kenneth Snogdal, Tarm Ambulancebehandler Rene Krath, Århus Syd Men nu kender de formatet, så vi får fjernet nogle af de lidt dumme barrierer, der har holdt folk tilbage. Paramedicineruddannelsen er ikke raketvidenskab hvis man har motivationen og vil investere den fornødne tid, så kommer man i mål, anfører Kenneth Snogdal. Han understreger, at ambitioner om at blive paramediciner bestemt ikke er et krav for at deltage i Behandler Plus. Positive meldinger Det er fast arbejde for ambulancesupervisorerne at give feedback på 130 besvarelser af essayopgaverne. Måneden før var der endda flere end 170 besvarelser. Men det engagement og den påskønnelse, der udtrykkes af mange deltagere, er med til at give blod på tanden for supervisorerne, styregruppen og alle involverede i projektet. Her er diverse bemærkninger i forbindelse med afleveringen af novemberopgaven, samlet af supervisor Søren Holmgaard Knudsen. Jeg må desværre meddele at jeg ikke afleverer en opgave denne gang. Men vil benytte lejligheden til at ønske glædelig jul. Min søn kom lige forbi, så nu håber jeg det er i orden. (Efter problemer med at navngive dokumentet, red.) Hejsa. Så er den sidste i hus, kunne ikke modstå fristelsen til at lure i ProMedicin.dk omkring jeres sidste spørgsmål. - Glædelig jul og tak for dette år. Til styregruppen... Rigtig gode cases så langt. Dejligt med lidt fagligt hjernegymnastik på den teoretiske side...go jul.. Hej hr. over-lærer/censor! Essay November opgave til rettelse. God fornøjelse Endnu engang en super opgave. Mangler allerede den vi ikke får i december. I har noget at leve op til i det nye år God arbejdslyst. God jul til jer alle. Eksempel på essay De månedlige essayopgaver er rygraden i Behandler Plus. De varierer i sværhedsgrad, og der er ikke afleveringspligt, men man får naturligvis større udbytte af jævnlige besvarelser. Her ses opgaven for november: Case: Du er behandler på primærambulance. Kl. er 15:30 fredag eftermiddag. I er kaldt kørsel 1 til nabobyens bibliotek på meldingen Sygdom. Sending 2 fortæller at det er en ca. 30-årig mand, vågen, unormalt åndedræt. Ved ankomst til adressen modtages I af en medarbejder fra biblioteket, der fortæller, at den yngre mand har gået hvileløst omkring, taler sort og virker afvisende/aggressiv. Det oplyses, at han er kendt fra byens værtshusmiljø. Umiddelbart virker han klamsvedende men varm, GCS på 14 (forvirret). Beskriv: Aktionsdiagnose og overvejelser samt min. 3 differentiale diagnoser (Max 450 tegn med mellemrum) Redegør: For din behandling ud fra din valgte aktionsdiagnose og følgende biodata: BT: 135/85 P: 100 SpO2: 98 BS: 2,5 mmol (Max 1500 tegn) Nævn: Symptomerne på: Hypoglykæmi(Lavt blodsukker) Hyperglykæmi(Højt blodsukker). (Max 300 tegn) Beskriv: Flg. vedr. Glukagon (GlucaGen ): Indikation: Kontraindikation: Dosis: Virkemåde(Farmakodynamik og Farmakokinetik): Bivirkninger: Evt. Interaktioner: (Ingen begrænsning)

7 Nr. 10 december Døren er fortsat åben Kim Poder Den såkaldte Responcesag fortsætter efter at parterne var i faglig voldgift Af Kim Poder, forhandlingssekretær i 3F Mandag den 7. november var 3F, DI og Responce samlet til faglig voldgift i den langvarige strid, som bunder i, at Responce indførte en døgnvagtsmodel, der ikke var hjemmel til i 3F/DI-overenskomsten (læs evt. om sagen i Redderen nr. 2, 2011). Responce har meldt sig ud af DI fra årsskiftet 2011 og har også til 3F og DI sendt en opsigelse af overenskomsten pr. 28. februar 2012 (dette har 3F dog gjort indsigelse overfor). Et hovedpunkt for 3F/LO var anerkendelse fra DI/Responce af, at det er 103 døgn/150 minutter, der er aftalt, og aftalen gælder for fire navngivne stationer. De skal også anerkende, at aftalen om 103 døgn/150 minutter ikke kan udvides til andre stationer uden aftale med 3F eller 3F-afdelingerne. DI har bekræftet dette samt tilkendegivet, at 3F/DI overenskomsten er gældende for det præhospitale arbejde, der udføres hos Responce. Med andre ord er begge overenskomstparter enige om, hvilken overenskomst, der skal følges, samt lokalaftalerne hertil, og Responce står således alene med deres opfattelse. Ubetinget? Endnu to spørgsmål var overenskomstparterne enige om i voldgiftsretten, men et tredje skilte vandene. Helt kort fortalt handlede det om, at 3F ifølge modparten ikke burde trække en ansøgning til Arbejdstilsynet om dispensation til døgnvagter hos Responce tilbage Man mente, 3F ubetinget skulle medvirke til, at Responce kunne opnå tilsvarende forhold omkring hviletid og fridøgn, som på det tidspunkt var gældende for anden ambulancekørsel. I sin kendelse afviste dommeren, at 3F ubetinget var forpligtet, men samtidig afgjorde han, at 3F ikke var berettiget til at trække ansøgningen tilbage. Herefter står så den oprindelige arbejdsretssag tilbage, og den går 3F så i gang med nu. Lidt svært at få øje på indholdet når overenskomstparterne nu er enige, men vi skal åbenbart have en højesteretsdommer ind over sagen, inden vi får en afgørelse, ligesom det eventuelle underbetalingsspørgsmål også skal afklares i arbejdsretten. Forsøg på kontakt 3F Transportgruppe har i den seneste tid haft kontakt til Responce og til redderne på virksomheden nogle gange. 3F har spurgt såvel virksomhed som reddere til, om vi ikke skulle se at få tingene på plads igen. 3F transportgruppe medvirker meget gerne til at vi får genoprettet forholdet til såvel virksomhed som reddere, og til at vi får en brugbar aftale på plads. 3F holder ikke udsalg med overenskomstforhold, men omvendt vedkender vi os vores forpligtigelser overfor såvel overenskomst samt lokalaftaler, sideprotokollater m.v. såfremt at virksomheden også vil være med på samme vogn. Jeg må i skrivende stund undre mig over, at redderne i Responce ikke reagerer reddere er da kendt for at reagere når der er noget galt, og det er der altså her. 3F skal ikke kanøfle nogle virksomheder, men omvendt skal vores indgåede overenskomster og aftaler respekteres. Det var på den baggrund, at 3F i sin tid trak ansøgningen tilbage, da alle meldinger gik i modsat retning. Forkert ja, det erkender vi så efter voldgiftsrettens udtalelse, men det var det eneste vi kunne gøre lige i den situation. Gerne inden OK 2012 Jeg har den umiddelbare opfattelse, at alle parter i sagen tjente sig bedst ved at få aftalerne på plads så hurtigt som muligt og meget gerne inden OK 2012, så alle igen kan bruge energien på at styrke virksomheden, samarbejdet, arbejdet og arbejdsmiljøet i tiden frem mod næste udbud. Denne invitation er tidligere videregivet til såvel virksomhed som redderne, og 3F stiller gerne op til et uforpligtigende møde hvor tingene kan diskuteres. Det er bare at ringe til 3F Transportgruppe. (Teksten er let forkortet og redigeret. Den fulde tekst kan findes på

8 8 Redderen 34. årgang Holgers kursister giver den gas Vejservice-reddere glæder sig over efteruddannelse i fire moduler hos EUC Vest Af Flemming F. Kyster Faglærer Holger Andersen fra EUC Vest i Esbjerg fik travlt, da Falck før sommerferien bad skolen sammensætte et efteruddannelsesforløb for cirka 120 ATV-folk, eller som det rettelig hedder nu: Vejservice-reddere. Det første hold på det første af de fire moduler i efteruddannelsen startede allerede i september, så det er gået tjep med at tilrettelægge undervisningen, og tilmed var tovholder Holger Andersen og kolleger fra EUC igennem to uger rundt på Falckstationer i hele landet og tale med deltagere. Således har samtlige reddere været igennem en såkaldt IKA, Individuel Kompetence Afklaring. Gennem en teoretisk og en praktisk prøve blev det klarlagt, hvilket fagligt niveau hver enkelt deltager befandt sig på. Stor forskel - Vi var forberedt på, at der var stor forskel på deltagerne, og det blev bekræftet af kompetenceafklaringerne. Det var alt fra unge mekanikere med helt opdateret viden, som nyligt var begyndt i korpset, til ældre, selvlærte folk med mindre teoretisk bagage, men til gengæld masser af praktisk erfaring. - Så både alders- og uddannelsesmæssigt er der stor spredning, og udfordringen har naturligvis været at udforme kurset, så alle får noget med hjem, konstaterer Holger Andersen. Dybt engagerede Faglæreren har nu haft seks af de otte hold igennem Modul 1, og han er begejstret over den ildhu, Falck-kursisterne udviser. - Normalt vil der på et hold være nogle stykker, som sidder med armene over kors eller melder sig lidt ud på værkstedet. Men her alle dybt engagerede og videbegærlige, og de farer alle over bilerne, når vi er i værkstedet. Det er jo en stor fornøjelse som underviser, smiler Holger Andersen. Han tilføjer, at han er imponeret over den dedikation til det nye autokoncept, som han møder på alle niveauer i Falck. Teori og praksis Holger Andersen har bygget det tre dage lange modul op, så det veksler mellem Faglærer Holger Andersen.

9 Nr. 10 december teori på klassen og praktiske forløb på værkstedet. - Det er meget handlekraftige og praktisk orienterede mennesker, som gerne skal have fingre i tingene, før de rigtig bundfælder sig. Men de er faktisk positive over for klasseundervisningen de føler, det hører sig til, hvis man vil blive dygtigere, og det virker godt med den vekselvirkning mellem undervisningslokalet og værkstedet, siger Holger Andersen. Eksempelvis præsenteres Carman Scan motortesteren på klassen blandt andet gennem en informativ Youtube-video og bagefter skal kursisterne i små grupper klare en lille quiz ved at bruge Carman Scan testeren i praksis ude på værkstedet. Autochef Morten Rosenlund var på kursets tredje og sidste dag forbi for at fortælle om vejservice-konceptet og svare på spørgsmål. Fra hele landet De otte hold består hver af omkring 18 deltagere, som helt bevidst er fra forskellige steder i landet. Dels er det mest hensigtsmæssigt i forhold til driften, dels giver det en gevinst efter fyraften, når dagens forløb drøftes på overnatningsstedet. - Dér sker der jo en fin udveksling af gode historier, nyttige erfaringer, mailadresser med videre, og det er også med til at give deltagerne et løft, mener Holger Andersen. Tilmelding til frokost før Årsmødet 10. januar 2012 Reddernes Landsklub afholder Årsmøde den 10. januar 2012 klokken Det sker på Hotel Frederik d. II, Idagårdsvej 3 i Slagelse. Før Årsmødet er RL vært for en lækker frokostbuffet i hotellets restaurant med start klokken Frokosten (inkl. 1 stk. øl eller vand) er gratis, men tilmelding er strengt nødvendig, så der hverken bestilles for meget eller for lidt mad. Tilmelding sker via mail til næstformand Morten Andersen på: moa@falck.dk senest den 28. december! Husk at opgive navn(e) og stationsnummer. Uden tilmelding går man glip af den gode buffet! Med venlig hilsen Reddernes Landsklub

10 10 Redderen 34. årgang Det er noget vi kan bruge Af Flemming F. Kyster - Det har været rigtig godt. Det er virkelig noget, vi kan bruge ude på landevejen, og man har været gode til at ramme vores niveau og behov. Sådan lyder det fra Rene Petersen, Toftlund, da vi beder om en vurdering af det første modul på vejservice-efteruddannelsen på EUC Vest. Rene Petersen har prøvet at være på kurser andetsteds, hvor indholdet ramte lidt skævt i forhold til målgruppen. For eksempel behøver man ikke at vide i detaljer, hvordan en gearkasse fungerer. Han vil hellere have noget praktisk anvendelig viden, han kan bruge i sin arbejdshverdag, påpeger han. - Det har været en lille udfordring at komme på skolebænken igen, og genopfriske Ohms Lov med videre. Men det fungerer rigtig godt, at vi først hører om et emne, og bagefter går vi ud og får det i hænderne, påpeger Rene Petersen. Det er vejen frem Også aalborgenseren Flemming Frost, der har 33 år på bagen i korpset, roser kurset. Han er oprindeligt uddannet automekaniker, og roder også med biler i fritiden, men alligevel har han fået et fint udbytte ud af de tre dage. - Det er godt at få den nyeste viden Vejservice-redder Flemming Frost (tv) og autosupervisor Bjarne Bang (th) har rosende ord til kurset i Esbjerg.

11 Nr. 10 december med, for bilerne bliver stadig mere komplicerede. Og det er helt rigtigt at satse på reparation på stedet frem for at bugsere. Det sparer tid for korpset og giver glade kunder, så det er helt klart vejen frem, fastslår Flemming Frost, hvis hold skal på Modul 2 i april Inden da har de lidt lektier for, nemlig en lille fagbog om motorens opbygning. Markant løft Bjarne Bang, autosupervisor ligeledes fra Aalborg, er med på kurset for anden gang. Ikke fordi han er langsomt opfattende, men fordi autosupervisorerne var med på de første par forløb, dels for at lære, dels for at give feedback på kurset, og dels for at være klædt på til at assistere underviser Holger Andersen på de følgende kurser. - Det er et helt super forløb, som giver alle et markant løft, mener Bjarne Bang, som roser alle deltagere for en stor entusiasme. De fire moduler De otte hold á cirka 18 deltagere skal igennem fire efteruddannelsesmoduler på hver tre dages varighed. Overskriften på de fire moduler er: 1. Starthjælp/strøm (fx defekt batteri, defekt ladeanlæg) 2. Motorstyring 3. Komfort (fx døroplukning på bil uden strøm) 4. Undervogn (fx elektrisk håndbremse, gearlåsning i automatgearkasse) Hvert hold har mindst én autosupervisor som hjælper/backup for Holger Andersen. Møde i Autogruppen xxx Torsdag den 8. december holdt Autogruppen møde på station Kolding. Blandt emnerne på dagsordenen var autohjælps- og sværvognshåndbøgerne, status på Vejservice, status på køretøjer og materiel samt APV. Redderen vil i kommende udgaver arbejde på at bringe gruppebilleder af andre vigtige udvalg, så man kan sætte ansigt på medlemmerne i de forskellige fora. Vekselvirkningen mellem teori og praksis fungerer godt, siger Rene Petersen fra Toftlund. Fra venstre er det Jens Møller Knudsen, assistanceansvarlig Fyn, Kurt Themsen, konstruktionschef, Bjarne Olsen, autosupervisor st. Nykøbing, Ole Thøger Hansen, assistance stationsleder Vestsjælland, Niels Erik Jensen, materielchef, Morten Andersen, fællestillidsmand Vestsjælland, Heino Svenningsen, redningschef Region Syddanmark samt Palle Wibroe, autosupervisor Farum. Autochef Morten Svith Rosenlund stødte til mødet senere, mens fællessikkerhedsrepræsentant John Jørgensen samt autosupervisorerne Bjarne Bang og Bjarne H. Olsen var optaget andetsteds.

12 Redderen 34. årgang Ekstern audit i B I 2007 blev Falcks brandtjeneste certificeret og det blev begyndelsen til Q-falck. Som bekendt gennemgår Brandtjenesten en ekstern audit to gange om året forår og efterår. Men dette efterår har vi haft besøg af den eksterne auditor Kim Hammersholt to gange. Årsagen til det ekstra besøg i september var, at Falck fik to store afvigelser ved auditten i maj. Endvidere bemærkede han, at der flere steder er startet LEAN projekter op bl.a. for at forbedre afgangstiden, hvilket er yderst positivt, da forbedringsarbejde er en af grundstenene i et kvalitetstyringssystem. Datawarehouse, tavlemøderne og den nye skabelon til ledelses evaluering fik også rosende ord med på vejen, da de giver mulighed for at holde fokus på de indsatsområder, man i de respektive regioner har valgt er nødvendige at have fokus på. Ekstra audit Afvigelserne blev rejst på grund af nogle pakningslister, der ikke stemte overens med køretøjets indhold, og en anderledes brug af øvelsesskemaet. Falck fik så tre måneder til at implementere nye tiltag, der ville sikre, at afvigelserne ikke ville finde sted på en af de andre 150 lokationer. I september fik Brandtjenesten så uanmeldt besøg af Kim Hammersholt. Det eneste vi kendte var datoen, men vi vidste ikke, hvilke lokationer han ville besøge. Dette blev meddelt med en times varsel. Alle stationer var fuldstændig klar. Kim har tidligere været på uanmeldt audits på mindre virksomheder, hvor de slet ikke havde fået implementeret de nye tiltag ved hans ankomst, så han var meget imponeret over det store arbejde, der var blevet lagt på stationerne for at få de nye tiltag implementeret og så endda henover en sommerferie. Den ordinære audit i oktober og november 2011 I oktober kom Kim Hammersholt så på den ordinære audit, som har været planlagt i et halvt år. Denne gang var det også en meget begejstret ekstern auditor, der kom til det afsluttende møde. Han havde besøgt nogle meget velorganiserede stationer rundt omkring, som alle lå på et godt niveau i Q-falck sammenhæng. Han kunne tydeligt se, at der var kommet rigtig godt styr på de forskellige registreringer og at tingene fungerede. Næste ordinære audit i 2012 Kim Hammersholt vil komme på ekstern audit i brandtjenesten igen ultimo maj Vi ved, endnu ikke, hvilke stationer, der vil blive besøgt, men vi ved lidt om, hvad han vil fokusere på næste år. Han vil bl.a. se nærmere på, hvordan SAP er blevet implementeret på driftsplanlægningscentrene, hvordan Datawarehouse og KPI bliver brugt rundt omkring i organisationen og så vil han gerne dykke længere ned i stationernes handlingsplaner. Kim vil også spørge ind til andre ting i løbet af auditten, men disse vil være nogle af hovedpunkterne. De interne auditorer vil også have fokus på disse ting, når de kommer rundt til stationerne i løbet af Udviklingen i Kvalitetsledelse Der er sket en stor udvikling i arbejdet med Kvalitetsledelse siden starten i I starten virkede hele arbejdet med Q-Falck meget uoverskueligt og nytteløst. Vi havde jo slukket brand i 100 år, så hvorfor skulle vi pludselig til at beskrive det og have ens retningslinier i alle regioner? Nu er der gået 4 år med Q-Falck, og systemet er nu blevet et integreret stykke værktøj i vores hverdag og i vores drift. Systemet har også udviklet sig til at være mere brugerorienteret og er under konstant udvikling.

13 Nr. 10 december randtjenesten Endvidere er der blevet reduceret godt i dokumenterne, og stationerne har nu kun de allermest nødvendige standarder til at ligge. Vi er blevet så gode til at træne og uddanne vores medarbejdere, at stationerne ikke behøver at have de forskellige stationsprocesser nedskrevet. Det er naturligvis en rigtig god udvikling, vi er kommet ind i, for det beviser jo netop, at Q-Falck er kommet ind under huden på os alle. Q-Falck har endvidere skabt fokus på deltagelsen i de lovpligtige øvelser. I 2006 inden Q-Falck var den årlige deltagelsesprocent på 75 % på landsplan og i 2010 var denne procent på 98 %. Fokusset er skabt bl.a. via den halvårlige ledelsesevaluering, som går igennem alle led fra stationsniveau til redningsledelsesniveau. Her skal alle led iværksætte forbedrende handlinger, hvis deltagerprocenten er lav i et område. Det er ikke mere acceptabelt at have en deltagerprocent på 75 %. Nogle af de andre ting der bliver fokuseret på i ledelsens evaluering er bl.a. afgangstiden og afvigelser. Det er alle faktorer, som kan påvirke kundens tilfredshed med Falck. Q-Falck i fremtiden Bare fordi det går godt, kan vi naturligvis ikke bare læne os tilbage og hvile på laurbærrene. Vi skal blive ved med at udvikle og forbedre vores Kvalitetstyringssystem. Det er ikke nogen hemmelighed, at arbejdet med Q-Falck til tider kan være lidt tungt, især hvis man gerne vil arbejde med sine dokumenter på O-drevet uden at skulle på Falcks server. Det er der ikke mulighed for i øjeblikket. Vi vil gerne samle alle Q-Falck dokumenter, både håndbogen, stationsdokumenterne og afvigelsesdatabasen på én platform, som man kan arbejde i udenom Falcks server. Det er selvfølgelig en proces, der tager tid, men resultatet vil blive helt fantastisk. Der er nedsat forskellige arbejdsgrupper, der arbejder med at indfri disse ønsker. Men hvornår platformen er en realitet, er der ikke sat dato på endnu. Handlingsplaner er også noget, vi skal til at arbejde mere med. Vi har en masse ideer til, hvordan vi kan løse de forskellige udfordringer, som f. eks. afgangstiden, men vi får dem ikke altid skrevet ned. Det skal vi til at gøre, så vi kan vise vores kunder, at vi arbejder konstruktivt med de udfordringer, vi møder i hverdagen. På trods af 100 års erfaring med at slukke ildebrande har vi gennem de seneste 4 år lært meget om det at drive brandvæsen og i særdeleshed at dokumentere det gode arbejde, der udføres i hele landet. Alle der deltager i kvalitetsarbejdet fortjener stor ros for indsatsen og er direkte medvirkende til at vi som Danmarks største brandvæsen har høj kvalitet i udførelsen af arbejdet. TAK for det Diana Sørensen Regionsdirektør Hanne Vejs Kvalitetsleder Det er også et meget stort ønske at få afvigelsesdatabasen gjort nemmere at arbejde i. I takt med at Kvalitetstyringssystemet udvikler sig, er det nødvendigt at kunne trække forskellige statistikker ud af databasen og skabe mulighed for vidensdeling på tværs af regionerne.

14 14 Redderen 34. årgang Morgenmad på stationen i Skærbæk. På arbejde med en paramediciner Redderen var med Hans Petersen fra Skærbæk på job Af Flemming F. Kyster - Egentlig ville jeg være fortsat som behandler - jeg syntes, jeg var for gammel til at prøve at blive paramediciner. Men nøj, hvor er jeg glad for det i dag. Hvis jeg genopstår, så skal det være som Falckmand og som paramediciner igen. Sådan lyder det fra 56-årige Hans Petersen, mens han karakteristiske smil bliver større ved tanken om at kunne starte forfra igen. Vi sidder i køkkenet på station Skærbæk i Sydvestjylland. En håndfuld kolleger sidder om bordet og drikker morgenkaffe og spiser rundstykker, mens TV 2 News kører på skærmen over os. Redderens udsendte har fået lov at følge tillidsmand Hans Petersen på en del af hans vagt på akutbilen for at få et bud på, hvordan en paramediciners arbejdshverdag kan se ud. Enorm udvikling Hans Petersen startede i Falck i 1978, så han har igennem sine år i korpset set den enorme udvikling, der er sket på ambulanceområdet. Vand, ilt og en udvidet førstehjælpskasse var groft sagt det, han havde med ud til patienterne i de første år, hvor det

15 Nr. 10 december bare gjaldt om at få patienten fragtet på sygehuset i en fart. Ind i mellem kan han godt tænke tilbage på nogle af sine indsatser i gamle dage og fundere over, hvordan de var faldet ud, hvis han havde haft de kompetencer, det udstyr og den medicin, som han har i dag. Gjorde vores bedste - Det kunne givetvis have gjort en forskel i nogle situationer. Men det er nu ikke noget, der plager mig. Jeg/vi gjorde det bedste, vi overhovedet kunne med de forudsætninger, vi nu havde dengang, påpeger Hans Petersen. Han tilføjer, at man i Skærbæk faktisk var tidligt ude med hensyn til at køre med praktiserende læger, blandt andre den senere embedslæge og folketingsmand Preben Rudiengaard. Jublende glad Hans Petersen blev paramediciner i 2009, da Region Syddanmark for alvor inddrog den gruppe i det præhospitale setup. Som nævnt var han lidt i tvivl, før han besluttede sig for at søge. Han havde fem års erfaring på lægebilen i Aabenraa, men dåbsattesten siger 1955, og han var lidt nervøs ved den boglige side af uddannelsen. - Så jeg var jublende glad, da jeg under en ferie fik sms om, at jeg også havde bestået den skriftlige del, husker Hans Petersen. Uddannelse vægtes højt Faktisk er station Skærbæk særdeles godt kørende hvad paramedicinere angår. Fra årsskiftet er syv af de cirka 20 ambulancefolk (inklusiv to elever) på stationen niveau 3 ere, to bliver det senere og én påbegynder uddannelsen først på året, således at man ender med 10 paramedicinere inden sommerferien. - Alle ambulancefolk på stationen er på højest mulige uddannelsestrin eller godkendt til det. Det synes jeg, er flot, og det vidner om, at der er en god kultur for dygtiggørelse på stationen, mener Hans Petersen. - Vi har færre ture end i byerne, men til gengæld har vi længere afstande og mere behandling, påpeger han. Han har døgnvagt på akutbilen i Skærbæk cirka tre gange om måneden, og resten af døgnvagterne er i det ordinære ambulanceberedskab i Skærbæk. Antallet af ture på akutbilen svinger meget fra 0-1 ture til 6-7 indsatser på en vagt. Om sommeren er befolkningsunderlaget flerdoblet med alle turisterne på Rømø og på vestkysten, men det giver ikke nødvendigvis tilsvarende mere at lave. Godt placeret -Akutbilen er godt placeret, for den supplerer de omliggende ekstra-ressourcer rigtig godt. Nordpå har vi lægebilen i Esbjerg, sydpå har vi lægebil og helikopter i Niebøl, og østpå har vi lægebil i Aabenraa og akutbil i Rødding. Jeg synes, det er et perfekt setup, regionen har lavet, lyder det fra Hans Petersen. Han er glad for samarbejdet og sparringen med lægebilerne. Lægerne kan nemmere delegere kompetencer ud, når de kender redderne fra indsatser og ved, hvad de står for hver især, mener paramedicineren. Smertedækning Sidst på formiddagen kommer dagens første tur. En ambulance med en ældre dame årgang 1928 med luxeret (skredet) hofte er på vej fra Ballum, sydvest for Skærbæk, til Aabenraa. Hun har ondt, og Alnotox har ikke haft den store effekt, så derfor aftales der rendezvous mellem ambulancen og akutbilen ved en rundkørsel i Bredebro, sydøst for Skærbæk. På den måde kan Hans Petersen komme ombord og give kvinden noget Fentanyl, et noget mere potent smertestillende middel, han som paramediciner har med i værktøjskassen. Taler situationen ned Hans Petersen, som ellers synes at kende Gud og hver mand her på egnen, kender ikke kvinden. Men mens hun får det smertestillende medicin, finder de ud af, at han kender hendes søster. Den lette snak er med til at afdramatisere situationen, og Hans Petersen tager afsked med patienten med en smilende formaning om ikke at køre bil eller arbejde med rundsav de næste 24 timer på grund af medicinen. Nu går det stærkt Umiddelbart efter går det stærkt. En Kørsel 1 til Ribe, hvor en 80-årig dame ifølge meldingen er sunket livløst om. Ukontaktbar og stille respiration fortælles det, mens Mercedes en ræser nordpå. - Det er nok en blodprop, vurderer Hans Petersen, som er fuldt koncentreret om kørslen. Udrykningssignalet høres tydeligt i kabinen. Til gengæld er der er absolut ro fra bladets udsendte, som ikke er vant til at køre så stærkt på smalle landeveje. Gør god gavn Ifølge Hans Petersen gør akutbiler og paramedicinerne god gavn i yderområder, hvor der kan være langt til nærmeste enhed og til nærmeste sygehus. Hans Petersen giver en ældre dame med skredet hofte smertestillende medicin, så hun kan klare turen til Aabenraa uden at have alt for ondt.

16 16 Redderen 34. årgang - Jeg HAR været hele repertoiret af mediciner igennem som paramediciner, så der er ikke nogen af midlerne eller kompetencerne, der ikke er relevante. Jeg har det, som hvis man glemmer sin mobiltelefon derhjemme, hvis jeg ikke har medicintasken i nærheden man føler sig lidt nøgen, bemærker Hans Petersen, som i øvrigt også fungerer som førstehjælpsinstruktør i Falck. Han understreger, at han ikke føler sig hævet over behandlere og assistenter. - Jeg skal ikke være kongen, der kommer og overtager det hele. Jeg skal bare være en del af det team, som ved fælles hjælp sikrer det bedst mulige resultat for patienten, betoner Hans Petersen. Gennem sine 33 år i korpset har Hans Petersen oplevet hele den utrolige stigning i reddernes uddannelsesniveau. - Hvis forholdene er til det, kan vi være noget længere oppe i fart. Men det gælder om at være vågen, se langt frem og afkode, om folk er opmærksomme på dig, eller om de kan finde på at svinge eller overhale lige foran én. Du hjælper ikke patienten, hvis du ikke når frem, bemærker paramedicineren tørt. Kan ånde lettet op En ambulance er på stedet, da vi når frem. Damen ligger i sengen og er nu ved bevidsthed, mens hendes mand naturligt nok tripper nervøst rundt, mens hustruen undersøges med LP 12 etc. - Vi var ved at spise, da hun sank sammen. Det så knagme ikke godt ud, fortæller manden til ambulancefolkene. Heldigvis kan ægteparret ånde lettet op. Hans Petersen kan ikke finde noget alarmerende på udskrifterne eller ved de øvrige undersøgelser, så det har sandsynligvis blot været et ildebefindende. For en sikkerheds skyld køres kvinden naturligvis til undersøgelse på sygehuset, men parret behøver ikke frygte noget slemt, vurderer han. - Men det var helt rigtigt af dig at ringe, forsikrer han over for ægtemanden. Mens vi kører tilbage mod Skærbæk, fortæller Hans Petersen om nogle af de situationer, hvor hans udvidede medicinkasse som paramediciner især kan gøre en forskel. - Eksempelvis diabetikere med meget lavt blodsukker kan vi give glukose intravenøst. Det kan spare dem, og samfundet, for en tur på sygehuset. Ved hjertestop har vi faktisk samme medicin som lægebilen, blandt andet Adrenalin. Vi kan give medicin mod overfølsomhed efter eksempelvis bistik, samt kvalmestillende medicin. Lungesyge kan vi give medicin intravenøst, hvis den ikke rigtig trænger ind på normal vis, og mod lungeødem (væske i lungerne), kan vi give Furex. Brugt hele paletten Luftvejshåndtering Hvis han skulle pege på noget, han godt kunne bruge i værktøjskassen, så var det blandt andet en Magill Tang (til at fjerne fremmedlegemer fra luftvejene) og gerne en Larynxmaske til at sikre luftveje, som de blandt andet har i Region Nordjylland. I det hele taget er avanceret luftvejshåndtering og en stille og rolig udbygning af kompetencerne noget af det, der ifølge Hans Petersen godt ad åre må fylde endnu mere på paramedicinernes uddannelsesplan. Nogle skiller sig ud Mens vi indtager frokosten på stationen i Skærbæk, kommer samtalen uvægerligt til at handle om indsatser gennem årene, som har gjort særligt indtryk. Hans Petersen er en munter sjæl, og Gør en forskel Hans Petersen og en kollega studerer tallene, som heldigvis ikke tyder på noget alvorligt.

17 Nr. 10 december Havde jeg vidst det, havde jeg nok ikke tilkaldt den. For nu begynder den tidsmæssige gevinst at være beskeden i forhold til hvis ambulancen kørte direkte til Odense, bemærker Hans Petersen, efter den store EH 101 er er fløjet med patienten. han er god til at bearbejde de oplevelser, han får mellem år og dag. Men det kan ikke undgås, at der igennem mere end tre årtier vil være ture, han aldrig glemmer. Især et par tragiske sager, hvor børn var involveret, nev lidt mere end ellers. I det ene tilfælde var barnet på alder med og havde samme navn som hans barnebarn, og det slog lige luften ud af ham i situationen, erkender han. Heldigvis er der næsten altid nogen at vende situationerne med på station Skærbæk, hvis man har behov for det. Ud over kolleger på vagt er der ofte frivagter og d-brandfolk, der kigger ind for at lave lidt bil eller bare få en kop kaffe. Akutbil og paramediciner er en god backup for det almindelige ambulanceberedskab. Først på eftermiddagen er der atter bud efter akutbilen. I Højer har en mand på 76 år stærke smerter ud i armen. Ambulancen fra Tønder er på stedet, da vi når frem, og udlæsningerne levner ingen tvivl om, at dette er alvorligt. Der er sandsynligvis tale om en blodprop i hjertet, og redderne forsøger at rekvirere lægehelikopteren fra Niebøl, da turen fra regionens sydvestligste hjørne til den østlige del (Odense Universitetshospital) er en oplagt opgave for helikopteren. Desværre er der for tåget til, at Niebølhelikopteren kan gå i luften, så i stedet rekvireres Forsvarets store EH 101-helikopter. Planen er at møde den på den nærliggende Tønder Flyveplads, men lidt overraskende dirigeres ambulancen undervejs til flyvepladsen i stedet til Flyvestation Skrydstrup nær Vojens. Tak for i dag Det er sidst på eftermiddagen, da vi atter når til Skærbæk, og Redderens udsendte takker af. - Vi har været heldige, for der har været noget at lave, og opgaverne har været forskelligartede og har vist lidt af bredden i en paramediciners opgaver, konstaterer Hans Petersen, inden han går i gang med at genopfylde medicin med videre, så han er klar til næste tur. Journalisten triller hjemad og nøjes i modsætning til akutbilen under udrykning med at få to cifre op på de Din fart -displays, der står i flere landsbyer på vejen... Tilkalder helikopter Det ender med, at patienten flyves til Odense med en af Forsvarets helikoptere.

18 18 Redderen 34. årgang Stress og Stress er et genialt over-levelsesinstinkt men kan også være en destruktiv følgesvend Af Flemming F. Kyster Hvad skete der, når vore tidlige forfædre rendte ind i en stor, vred han-elefant på savannen? Dén situation blev flere gange brugt som anskueliggørelse, da underviser og coach Birgitte Dam Jensen fortalte om stress på arbejdsmiljørepræsentanternes konference på 3F s kursuscenter Smålandshavet. Ifølge Birgitte Dam Jensen kan man dele stress op i to typer: Akut stress Akkumuleret stress Udsatte faggrupper Nogle faggrupper som eksempelvis soldater, politifolk, fængselsbetjente, brandfolk og ambulancereddere har langt større risiko for at opleve akut stress i jobbet end andre. De kan opleve at blive beskudt, skulle gå ind i brændende bygninger eller redde kvæstede, skrigende mennesker ud af ødelagte biler, påpegede Birgitte Dam Jensen. Akkumuleret stress er, som navnet siger, når en stresstilstand har ophobet sig over tid, så der kun skal den berømte dråbe til at udløse et voldsomt stressanfald. - I kan som reddere blive udsat for begge former for stress, påpegede Birgitte Dam Jensen. Benzin i blodårerne Men hvad ER stress? Ifølge Dam Jensen er det helt grundlæggende kroppens evne til at generere en stor mængde energi, når vi er eller oplever at vi er i fare på forskellig vis. Hvis vi vender tilbage til elefantbilledet,

19 Nr. 10 december elefanter så vil mødet med den rasende elefant få hjernen til at sende besked til binyrerne om at frigive stresshormoner som adrenalin, noradrenalin og kortisol til blodbanerne. - Det går lynhurtigt. I løbet af sekunder siger hjernen Houston, we have a problem, og sender benzin ud i blodårerne. Især kortisol er et meget potent stof. - Brændstoffet går til de dele, som er vigtige for at slippe væk fra elefanten: De store muskelgrupper (blandt andet i lårene), til lungerne, hjernen og sanserne, fortalte Birgitte Dam Jensen. Ekstra kræfter Proceduren sker helt automatisk og er uhyre effektiv. Det er ingen skrøne, at man kan løbe hurtigere eller pludselig løfte tunge ting (hvis éns barn er fastklemt, eksempelvis), når stresshormoner cykler rundt i kroppen. - Det er et genialt system, som er designet til overlevelse. Vi kender nok alle, at vi triller afsted i trafikken og er langt væk mentalt. Hvis der pludselig opstår en farlig situation, så er vi med lynets hast fuldstændig til stede i en ekstremt klar tilstand, siger Birgitte Dam Jensen. Benhårdt regnskab Men der er en regning at betale for det voldsomme træk på kroppens energikonto. Den såkaldte stressrespons betyder blandt andet, at i løbet af 20 minutter lukker fordøjelsen, immunforsvaret går ned og vækst- og kønshormoner svækkes. Rationalet er, at disse faktorer ikke er vigtige under den vilde men forhåbentlig relativt korte flugt fra elefanten, for nu at blive i det billede. - Kroppen laver et benhårdt husholdningsregnskab. Alt, der ikke er væsentligt i forhold til enten at flygte eller at kæmpe, sættes på vågeblus. Det betyder blandt andet, at evnen til at planlægge, evnen til at opfatte beskeder, finmotorikken, at prioritere og andre uvæsentlige ting i flugt/ kamp-situationen svækkes, sagde Birgitte Dam Jensen. Meget af dét konflikter i høj grad med, at eksempelvis en ambulancemand trods ekstremt pres skal kunne bevare overblikket, forstå beskeder, handle rationelt etc. Men kroppen er oprindelig designet til det helt simple liv, som mennesket for millioner af år siden levede, anfører Birgitte Dam Jensen. Alvorlig skade En kortvarig stressrespons er der ikke noget farligt ved: - Vi kan sagtens tåle stressresponsen i timer og såmænd også et par dage. Men er kroppen i dette alarmberedskab gennem uger, måneder og år, så er det skadeligt. Det kan sammenlignes med, at en bilmotor ikke kan holde til at køre i timevis i tredje gear. Akkumuleret stress slider Birgitte Dam Jensen Teaterinstruktør og underviser på Odense Skuespillerskole. Foredragsholder, rådgiver og underviser Uddannet coach og kropsterapeut med speciale i chok og traume Har siden 2005 været med til at opbygge Forsvarets uddannelse i gidseloverlevelse. Hun er stadig en del af uddannelse og varetager flere ansvarsområder. Har undervist i stress og stressrobusthed flere steder i Forsvaret, samt i danske og udenlandske erhvervsvirksomheder. Underviser og rådgiver politikere på Christiansborg i stressrobusthed og personlig fremtræden i forbindelse med medieoptræden. Driver Institut for Forandring, blandt andet på binyrer, hjerne og hjerte og kan forårsage diabetes, blodpropper, hukommelsestab med videre, betonede Birgitte Dam Jensen. Samtale og samvær Ironisk nok svækker den stressrelaterede undtagelsestilstand evnen til at være social med andre selv om det netop er samvær og samtale med andre, der kan medvirke til at løsne op for den akkumulerede stress. - Der har I som sikkerhedsrepræsentanter en vigtig rolle med hensyn til at spotte, hvis kolleger ændrer adfærd, bliver glemsomme, opfarende eller trækker sig fra fællesskabet. For så KAN de have brug for, at nogen kommer og spørger, hvordan det går. Man skal ikke komme som terapeut, men som kollega, som menneske, og stille og roligt prøve at få en dialog i gang, lød opfordringen fra Birgitte Dam Jensen.

20 20 Redderen 34. årgang Hvad kan skabe stress? Hvis man er, OPLEVER at man er, eller tror at man KAN BLIVE truet på livet Vi kan i lige så høj grad blive stressede af at forestille os en fare, som ved at møde en fare. Hjernen reagerer uanset om det er konkret eller en forestilling. Uforudsigelighed eller tab af kontrol Vores hjerne prøver hele tiden at tænke forud, for uforudsigelighed gør det sværere at handle og beskytte sig selv. Derfor kan reddere ifølge Birgitte Dam opleve det som ubehageligt eller i sjældne tilfælde stressprovokerende, hvis en opgave udvikler sig helt anderledes, end man har siddet i bilen og ubevidst forberedt sig på. Frygt for at miste social anseelse I menneskets barndom kunne tab af anseelse betyde tab af flokken, hvilket næsten var det samme som en dødsdom. Det er afgørende for stressramte kolleger at opleve, at de er med i flokken, at de er en del af fællesskabet, siger Birgitte Dam. Magtesløshed Stressresponsen er designet til HAND- LING. Det er næsten det værste, der kan ske for en person i akut stress, hvis vedkommende ikke kan handle. Hvis en ambulancemand oplever en fastklemt person, men er magtesløs, fordi f.eks. klippeværktøjet ikke er ankommet, vil det opleves uhyre voldsomt. Empati Forsøg har vist, at hvis én person føler smerte, så vil personen ved siden af også opleve en form for smerte. Så selv om empati er en ubetinget positiv ting, så kan det også blive en kilde til stress især når man hjælper så mange nødstedte mennesker, som reddere gør. Optræder der både magtesløshed og empati, som tilfældet var for danske FNsoldater i Kosovo, kan det give alvorlige ar på sjælen. Spændende bøger Et par bøger fra og om den militære verden, som blandt andet beskriver akut stress, er: On Combat, af Dave Grossman Vi slår ihjel og lever med det, af Lars R. Møller Stresssignaler under kritisk hændelse Klodsethed, fummelfingret, speederfod Svær at komme i kontakt med Kan ikke huske rutiner, procedurer med videre Kan ikke planlægge og udføre et sammenhængende handlingsforløb Svært ved at forstå, hvad andre siger Svært ved at give klare, verbale beskeder Trækker vejret overfladisk eller holder ofte vejret Drejer hoved og øjne samtidig (tab af perifært syn) Stivnet i ansigtet Store øjne med meget hvidt Stresssignaler udenfor kritisk hændelse Afvigende adfærd i forhold til normalt (snerre af andre, indelukket el. lign.) Svært ved nærvær, fokus, koncentration Mangler socialt overskud, humor, fleksibilitet (hvis det tidligere har været der) Hukommelsesproblemer Svært ved at analysere/prioritere problemer. Småproblemer fylder pludselig lige så meget som store Meget energi: Irritation, uro, rastløs, konfliktsøgende Følelsesudsving Stille, undgår fællesskab Virker træt, bleg, udmattet Ryster på hænder/krop