UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 07 Modulbeskrivelser

2 Indhold Billedkunst... 6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 9 MODUL : Billedkunst, kunstmuseet og læremidler... Biologi... MODUL : Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde... MODUL : Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse... 9 MODUL : Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence... Dansk,.-6. klassetrin... 6 MODUL : Sprog og genrer... 6 MODUL : Skriftsprogstilegnelse... 8 MODUL Mundtlighed... MODUL Multimodale tekster... Dansk,. 0. klassetrin... 7 MODUL Mundtlighed... 7 MODUL Literacy... 0 MODUL Fiktive tekster... MODUL Multimodale tekster... 5 Engelsk klassetrin... 8 MODUL : Sprog og sprogbrug... 8 MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder MODUL : Interkulturel kompetence... 5 Engelsk klassetrin MODUL : Sprog og sprogbrug MODUL : Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder MODUL : Interkulturel kompetence... 6 Fysik/kemi MODUL : Elevers læring om Universet fra atom til kosmos MODUL : Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 7 MODUL : Fysik/kemi, menneske og samfund... 76

3 Laboratorie- og sikkerhedskursus Geografi... 8 MODUL : Geografi den nære omverden... 8 MODUL : Geografi - en verden i forandring MODUL : En truet Verden konsekvenser og handlemuligheder... 9 Historie... 9 MODUL Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie... 9 MODUL : Historieundervisning, læring og verdens historie MODUL : Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning... 0 Håndværk og design MODUL : Håndværk, læring og design MODUL : Design, kultur og didaktik MODUL : Innovation og entreprenørskab i håndværk og design... 0 Intromodul Læreruddannelsen på Fyn... Intromodul Læreruddannelsen i Jelling at blive og at være lærerstuderende... 5 Idræt klassetrin... 8 MODUL : Idrætsfagets basis, kultur og værdier...8 MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 0 MODUL : Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet... Idræt klassetrin... 5 MODUL : Idrætsfagets basis, kultur og værdier... 5 MODUL : Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 7 MODUL : Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen... 9 Kristendomskundskab/religion... MODUL : Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser.... MODUL : Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom... 5 MODUL : Undervisningsemnet islam og andre religioner... 9 Lærernes grundfaglighed... MODUL : Dannelse i den mangfoldige skole... MODUL : Skolen og undervisningen... 6 MODUL : Elevens læring og udvikling... 8 MODUL : Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer MODUL 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde... 5 MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker... 55

4 Madkundskab MODUL : Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik MODUL : Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik... 6 MODUL : Mad- måltidskulturer i et maddannelsesperspektiv Matematik,.-6. klassetrin... 7 MODUL : Matematiklæring, tal og regneprocesser... 7 MODUL : Matematikundervisning og geometri MODUL : Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel MODUL : Matematikkens sprog og stokastik Matematik.-0. klassetrin... 8 MODUL : Matematiklæring, tal og algebra... 8 MODUL : Matematikundervisning og geometri MODUL : Evaluering, funktioner og modeller MODUL : Matematikkens sprog og stokastik... 9 Musik... 9 MODUL : Musikalske udtryksformer i undervisning og læring... 9 MODUL : Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik MODUL : Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik Natur/teknologi... 0 MODUL : Natur/teknik i indskolingen... 0 MODUL : Natur/teknologi på mellemtrinnet MODUL : Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers handlekompetence... Samfundsfag... 5 MODUL : Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 5 MODUL : Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder... 8 MODUL : Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark og i verden... Tysk... MODUL : Interkulturel kommunikation... MODUL : Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 7 MODUL : Tyskundervisningens mål og midler... 0 Praktik... Organisering af praktikken... 6 Praktikperiode, praktiksted og prøve - Jelling... 8 Praktikperiode, praktiksted og prøve Odense... 9

5 Modulbeskrivelse for PBA... 0 Jelling til og med årgang 05:... 0 Odense: 0 Delmodul PBA Delmodul BA.... Modulbeskrivelse for PBA - Jelling fra og med årgang 6... Professionsbachelorprojektet

6 Billedkunst Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Afkodning af analoge og digitale billeder Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.,,, Visuel didaktik Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.,, MODUL : Billedfaglige praksisformer Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. 6

7 De centrale indholdsområder er: Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyere forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde : Afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde : Visuel didaktik Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. () begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.() begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. () Modulets videns- og færdighedsmål Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan billedsproglige virkemidler anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling 7

8 analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser analysere forskellige analoge og digitale billedmedier visuel og æstetisk læring identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv analysere konkrete visuelle undervisningsog læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Der indgår en studieuge i modulet. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes hvis deltagelsespligten er opfyldt. 8

9 Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Den studerende udarbejder et begrundet undervisningsforløb. MODUL : Visuelt kulturprojekt Nationalt modul Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik. Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Innovation og entreprenørskab It og medier i læreprocesser Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde : Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde : Visuel didaktik Den studerende kan 9

10 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.() begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. () begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. () Modulets videns- og færdighedsmål Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser analysere forskellige analoge og digitale billedmedier visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af visuelle notationsformers betydning i innovative processer anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser sociale mediers visuelle læringspotentialer anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv billedfeltets kulturskabende og udvikle billedkunstfaget kreativt og erkendelsesmæssige betydning, herunder innovativt på tværs af genrer, metoder og billeder som sprog billedformer 0

11 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Konkrete afprøvninger/aktioner/eksperimenter i praksis og med kortere/længere projekter i samarbejde med lærere i skolen. MODUL : Billedkunst, kunstmuseet og læremidler Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Kunstmuseer kan være væsentlige kilder til oplevelser og billedfaglig læring. I modulet møder de studerende konkrete udstillinger og kunstmuseer, nationalt og internationalt, og der arbejdes med at kvalificere og udvikle undervisning og tilknyttede læremidler, der kan forberede eleven og eller/lærerens møde med museet. Mødet med kunstens billeder sammenholdes med den øvrige visuelle kultur. Der arbejdes med metoder til oplevelse, analyse og formidling af billeder og kunst. Aktivitetsformerne vil veksle mellem overvejende: Underviserens forberedte aktiviteter, som fx holdundervisning, oplæg til øvelser og vejledning.

12 De studerende og underviserens fælles planlagte aktiviteter, som fx fremlæggelser, studieuge, temadage og evalueringer. De studerendes selvstændige studier, fx studiedage, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af oplæg og præsentationer. Der indgår en studieuge i modulet. Vidensgrundlag Learning Museum projektet. Litteratur og teori om: kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse innovative on entreprenante processer læremidler Modulets kompetenceområder og kompetencemål,,, (se indledning til fagbeskrivelsen). Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og -mål modulets videns- og færdighedsmål knytter an til. Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og -fagområder varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelsesog produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier analysere forskellige analoge og digitale billedmedier visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer visuel og æstetisk læring

13 analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen synsmåders betydning for afkodning og analyse af billeder gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv kunstneriske metoders funktioner i innovative processer fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i Læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Der indgår en studieuge i modulet. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Forløbet inddrager konkret samarbejde med et eller flere museer. Udvikling af didaktiske forløb og konkrete læremidler, der kan anvendes i praksis i billedkunstundervisningen/på museet.

14 Biologi Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og,, udvikle differentieret undervisning i biologi. Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.,, Biologi i tværfagligt samarbejde Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes,, naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. Undervisning i biologis kerneområder Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber,, fra biologiens verden. MODUL : Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser.

15 Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde : Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i biologis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Modulets videns- og færdighedsmål Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag biologididaktik og biologididaktisk forskning begrundet gennemføre læringsmålstyret biologiundervisning 5

16 naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it anvende forskellige undervisningsressourcer formativ og summativ evaluering i biologiundervisning begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren 6

17 evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser planlægge og gennemføre biologiundervisning med praktiskeksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling 7

18 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktiskeksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst 8

19 MODUL : Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforsta else til naturfaglig forsta else Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi. I modulet fokuseres der på evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag. Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet Store dele af: Kompetenceområde : Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning Kompetenceområde : Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde : Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde : Undervisning i biologis kerneområder Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i biologi begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse 9

20 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Modulets videns- og færdighedsmål Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle undervisning i biologi på et naturfags-didaktisk grundlag naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller anvende forskellige undervisningsressourcer naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene 0

21 planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen nyere forskning inden for naturvidenskab planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.

22 Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler: evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktiskeksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst

23 MODUL : Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på: Levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Kernebegreber indenfor disse faglige områder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen f.eks. i forhold til egen og andres sundhed og bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Vidensgrundlag Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Levende organismers struktur, funktion og fysiologi med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til.

24 Kompetenceområde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it anvende forskellige undervisningsressourcer naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget. krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed planlægge og gennemføre bioteknologi og bioteknologisk produktion, undervisningsforløb, der gør elever i stand til herunder biologisk baggrund for perspektiver i at forklare biologiske processer i produktionen forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning og perspektivere dem i forhold til omverdenen anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

25 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov. I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, der omhandler: evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx ske gennem: at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktiskeksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst 5

26 Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster.,,, Læsning og læseundervisning Skrivning og skriveundervisning Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper. Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning.,, Tekster og tekstundervisning Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre., MODUL : Sprog og genrer Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret undervisning i sprog og genrer fra.- 6. klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidaktik. 6

27 Kompetenceområder som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde : Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv tekster, genrer og medier planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur nordiske sprog og nabosprogsdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence sprogdidaktik udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur tekstdidaktik begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på.-6. klassetrin dansk børne- og ungdomslitteratur kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i.-6. klasse læremidler til sprogundervisning i skolen anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen tekstperformance udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner tekster til elever og elevers tekstbrug 7

28 Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen i et samarbejde mellem studerende og underviser. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Ét produkt definerer deltagelsespligten og dermed modulgodkendelsen. Produktet kan være defineret som mødepligt over en nærmere defineret periode. Produktet er nærmere beskrevet i modulplanen. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Arbejde rettet mod den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. MODUL : Skriftsprogstilegnelse Nationalt modul. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret, differentieret læse- og skriveundervisning for.-6. klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. 8

29 Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy. Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet Kompetenceområde : Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde : Læsning og læseundervisning Kompetenceområde : Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i.-6. klassetrin teorier om læsning anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag sammenhænge mellem læsning og skrivning vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og elevers sproglige udvikling, og deres gældende retskrivningsprincipper beherskelse af dansk retskrivning 9

30 planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget læsningens didaktik anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling test og evaluering vurdere elevers læsestrategier under læsning af læsestrategier fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i.-6. klasse læremidler til læseundervisningen understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen it som læringsressource i læseundervisningen udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner tekster til elever og elevers tekstbrug Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen i et samarbejde mellem studerende og underviser. Kriterier for godkendelse af modulet Modulet kan godkendes, hvis deltagelsespligten er opfyldt. Deltagelsespligt i modulet Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul Skriftsprogstilegnelse for.- 6. klassetrin. Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. 0

31 Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Skriftsprogstilegnelse.-6. klassetrin): Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulets relation til praksis Praksis inddrages gennem arbejdet med tekster, øvelser og eksemplariske situationer fra skolens danskundervisning. Arbejde rettet mod den mundtlige prøve I tilknytning til modulet arbejder den studerende med de relevante lodtrækningsspørgsmål, som indgår i den afsluttende. delprøve (den mundtlige prøve) i dansk. MODUL Mundtlighed Lokalt modul. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i.-6. klasse. Indhold og genrer Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer i og uden for skolen. Udvikling af mundtligt sprog. Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion. Mundtlige arbejdsformer i skolen. Receptivt