Hermeneutisk coaching eller om at være på vej til sproget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hermeneutisk coaching eller om at være på vej til sproget"

Transkript

1 Hermeneutisk coaching eller om at være på vej til sproget Ved: Ulla Thøgersen og Morten Ziethen Artikel præmieret i forbindelse med EMCC s priskonkurrence 2011 Intro Med denne artikel er det vores ønske at beskrive, hvorledes vi, med afsæt i vores klassiske fagfilosofiske forskning i den tyske filosof Martin Heideggers sene tænkning, er i gang med at udvikle en ny tilgang til coaching, som vi indtil videre og i mangel på bedre har valgt at betegne hermeneutisk coaching. 1 Dernæst en kontekstualiserende kommentar til teksten og os selv som forfatterteam: Vores samarbejde er opstået gennem vores begges engagement som undervisere på Aalborg universitets masteruddannelse i organisatorisk coaching. Ulla som lektor i filosofi ved institut 10, Aalborg universitet, og Morten som erhvervsphd-studerende og konsulent i Rambøll Management-Attractor. Dette dobbelte organisatoriske tilhørsforhold har samtidig betydet, at vi har udviklet konceptet med henblik på meget forskellige fora/kunder: 1) Forskningsfeltet omkring coaching/praktisk filosofi, 2) studerende på universitet, 3) kursister hos Attractor og 4) mennesker, der enten søger coaching hos en privat udbyder (in casu Attractor) eller studerende, der søger vejledning. I forlængelse heraf er artiklen bygget op på den måde, at vi i del 1 placerer os selv i det coachingteoretiske felt ved at redegøre for, hvad det er, vi finder så interessant hos den sene Heidegger, mens vi i del 2 beskriver en case, som vi bruger til at præsentere produktet, vi er ved at udvikle, for i del 3 at se på, hvad dette produkt så kan både set fra et udbyder- og modtagerperspektiv. 1. Om at være på vej til sproget Den erfaring, vi især er optaget af at imødekomme med vores nye tilgang til coaching, kan beskrives på mange måder: Som at tabe mælet, som at komme i tvivl, som at miste orienteringen. Mange vil i den sammenhæng sikkert hævde, at tvivl og orienteringstab er ganske almindelige 1 Derved er artiklen samtidig en fortsættelse af det arbejde, som blev påbegyndt med vores artikel Om mening og meningsfuldhed et hermeneutisk supplement til coachens teori og praksis (in: Alrø, Dahl og Frimann, 2011), og mange tanker og pointer i nærværende artikel støtter sig derfor også til vores tidligere artikel. 1

2 anledninger til at søge coaching, hvilket vi er helt enige i hvad vi derimod er ude på er, med afsæt i den sene Heidegger, at tilbyde en ny forståelse og et nyt mindset til coachens (og derigennem også fokuspersonens) tilstedevær og orientering i den slags situationer. En af den sene Heideggers tekstsamlinger hedder således Undervejs til sproget (ty: Unterwegs zur Sprache). Hvad der særligt springer i øjnene med denne titel og som for mange har virket nærmest provokerende er dens implicitte antropologiske påstand om, at mennesket er et væsen, som er på vej til sproget. At denne påstand har kunnet virke provokerende skyldes, at det er blevet opfattet som om Heidegger derved ønskede at bryde med en af de få antagelser, som i dag nyder bred tilslutning inden for såvel de humane, sociale som psykologiske videnskaber, nemlig tanken om, at mennesket først og sidst er et socialt væsen hvilket bl.a. kommer til udtryk i menneskets umiddelbare forhold til sproget. Heideggers tanke om, at mennesket skulle være på vej til sproget og dermed have et middelbart forhold til sproget, er derfor også blevet kritiseret for, at han overser/misforstår menneskets sociale væsen til fordel for en bestemmelse af mennesket som et dybest set individuelt væsen, der først er på vej til sproget og socialiteten. Hvorfor vi mener, denne kritik rammer forbi, må vi for indeværende afstå fra at komme nærmere ind på i stedet vil vi skitsere en helt anden måde, man kan forstå tanken om mennesket som et væsen på vej til sproget. På kortform er tankegangen som følger: Ifølge Heidegger er mennesket sådan et væsen, som hele tiden forholder sig til og tænker noget om sig selv, og det Heidegger ønsker med sin tanke om, at mennesket er på vej til sproget, er at tilbyde et helt nyt og væsentligt perspektiv på, hvad det gør ved mennesket, når det forholder sig til sig selv (og derved prøver at tænke og sige og synes noget om sig selv), at det netop altid allerede er indlejret i sproget/socialitet. For nu at illustrere, hvad Heidegger (i vores læsning altså) mente med, at mennesket er på vej til sproget, kan man tænke på, hvordan det er at skrive en tekst. Når man sætter sig ved skrivebordet (eller hvor man nu sidder) for at skrive, kan man således nogle gange have oplevelsen af, at teksten ligesom skriver sig selv, mens man andre gange virkelig skal kæmpe for det. Vores pointe er nu, at de to skriveerfaringer samtidig er erfaringen af to meget forskellige forhold jeget kan have til sproget. I det første eksempel har jeget et meget umiddelbart forhold til sproget, hvor fornemmelserne (forstået som det, der er i mig og fylder mig ) i en uproblematisk og flydende bevægelse fortætter sig i tanker og sprog og derefter føres over til skærmen/papiret. I det andet eksempel er jeget derimod ofte i tvivl om, hvordan det skal iklæde sine fornemmelser de rette ord hvorfor den type skrivesituationer også tit er kendetegnet ved, at man hele tiden overvejer, hvordan 2

3 det, man på en eller anden måde fornemmer er tilfældet, skal struktureres, ligesom man tit går tilbage i teksten, fordi man synes den gamle formulering ikke rigtigt dækker eller indfanger det, man gerne ville sige. Med det andet skriveeksempel bliver det følgelig tydeligt, at den enkeltes fornemmelser ikke altid lader sig udtrykke direkte og umiddelbart i sproget ja at det ligefrem kan opleves som en kamp at finde ord for det, man vil sige. Forklaringen på, at skrive- (og tale-) processer kan opleves så forskelligt, er ifølge Heidegger, at mennesket aldrig kun er et tilfælde af noget alment (sådan som f.eks. en konkret musling nu er et tilfælde af sin slags), men at der er noget unikt, noget strengt individuelt, ved ethvert menneske, og fordi der er dette unikke, og fordi sprogets begreber altid har en almen betydning, kan det nogle gange opleves som et snuptag at sige noget (fordi man oplever, at ens individualitet kan rummes i de tilgængelige begreber) og andre gange som en kamp for den enkelte at få oversat dette unikke element ved sig selv og sine fornemmelser til sprogets almene og socialt funderede begreber. Det er denne oversættelsesproces fra det individuelle til det almene, denne finden (almene) ord for det unikke, den sene Heidegger (bl.a.) refererer til, når han taler om hermeneutik, og det er sådan, vi også ønsker at bruge det (og ikke forstået som fortolkning af tekster). Og ind i den sammenhæng er det altså vores pointe, at vi med Heidegger mener, man grundlæggende kan opleve finde-ordprocessen på to måder og som kommer til udtryk i jegets forhold til sproget: På den ene side som et umiddelbart forhold, hvor man har oplevelsen af uproblematisk og flydende at udtrykke sine fornemmelser, og på den anden side et middelbart forhold, hvor man stik modsat føler, man skal kæmpe for at finde de passende og almene ord for det, man har på sinde. Ser man nu på, hvilke konsekvenser denne bevidsthed om jegets to forhold til sproget har for forståelsen af coachingsitutionen, tegner der sig følgende billede: Stort set alle coaches og alle coachingretninger vil hævde, at de er sensitive for og har fokus på fokuspersonens eventuelle problemer med at finde sprog for sig selv. Samtidig er det imidlertid også en dominerende antagelse (og det gælder over en bred kam hos kognitive, nlp-funderede, systemiske, socialkonstruktionistiske og narrative praktikere samt alle andre, som på den ene eller anden måde praktiserer ud fra den lingvistiske drejning og dermed tanken om menneskets umiddelbare forhold til sproget), at ethvert talebesvær hænger sammen med, at fokuspersonen er blevet viklet ind i sprogspil/diskurser/narrativer, som implicerer negative identitetskonklusioner og derigennem virker livshæmmende. Dermed imidlertid også sagt, at det er en implicit men dominerende antagelse i coachingfeltet, at ethvert talebesvær vil være overstået, hvis fokuspersonen blot kan hjælpes ind i 3

4 diskurser, som muliggør positive selvfortællinger. At et sådan diskursskifte ofte kan være hjælpsomt, er vi for indeværende slet ikke ude på at afvise blot vil vi med Heidegger argumentere for, at det ikke er alt talebesvær, en fokusperson møder op med, som skyldes negative identitetskonklusioner men at det også nogle gange kan hænge sammen med, at den enkelte først er på vej til sproget og dvs. har svært ved at oversætte sin individualitet til sprogets almenhed. Lad os prøve at illustrere, hvilken hjælp det i praksis kan være for både coach og fokusperson at kunne orientere sig efter denne adskillelse mellem talebesvær forårsaget af livshæmmende diskurser og talebesvær forårsaget af vanskeligheder ved at finde ord for individualiteten. 2. Manden, der troede, han vidste, hvad han ville en casefortælling 2 For et stykke tid siden havde Morten et coachingforløb med en vicedirektør (fremover fp) fra en større offentlig institution. Fp havde rettet henvendelse, fordi han følte sig udbrændt, og hans bevægelsesønske for forløbet var dels at forstå udbrændtheden, dels at genfinde (arbejds)livslysten. I samtalen bevægede vi os på forskellig vis rundt i fp s livsfortælling, og på mange måder forekom han at være født under en heldig stjerne: Havde en dejlig familie, masser af venner, masser af friværdi (selv efter krisen) og var dygtig til sit job, som han egentlig syntes var spændende og udfordrende på den gode måde. Han havde endda fritid nok. Efter den første sondering i hans livssituation havde vi begge lidt svært ved at se, hvorfra udbrændtheden kom men den var der. Morten prøvede derfor på forskellig vis at invitere til bevægelse; spurgte ind til drømmescenarier, men fokuspersonen kunne ikke få øje på andre livsbilleder, end dem han allerede havde virkeliggjort eller var ved at virkeliggøre; spurgte ind til ikke-realiserede livsmuligheder, men dem han fik øje på, var han indforstået med skulle forblive ikke-realiserede. På det tidspunkt i forløbet overvejede Morten (i sit stille sind), om han egentlig var den rette til at hjælpe en bevægelse på vej. Med afsæt i vores begyndende ide om en hermeneutisk tilgang til coaching og herunder adskillelsen mellem de to typer af talebesvær, besluttede Morten imidlertid at se, om denne distinktion ville være hjælpsom i samtalen. Konkret bad Morten derfor fp om, som lektie til næste samtale, at overveje, hvad og hvornår han dybest set oplevede noget som meningsfuldt. Den næste samtale udviklede sig ret uventet. Det viste sig, at opgaven havde været vanskeligere end som så, hvilket fp forklarede på den måde, at han undervejs i øvelsen havde opdaget, at han i mange år havde forbundet mening med det, han var dygtig til. Dette førte til historien om, hvordan fp s uddannelsesvalg og senere hans jobsituation var blevet bestemt af, at han altid var blevet fortalt 2 Casen findes også beskrevet i Thøgersen og Ziethen (2011), hvor den samtidig er udfoldet mere ekstensivt, end det er muligt for indeværende 4

5 (både af forældre og skole), at det og det er du da så dygtig til, hvorfor han også var slået ind på det spor i uddannelses- og arbejdslivet. Samtidig havde hans uddannelses- og jobvalg gjort, at han de seneste mange år sjældent eller aldrig havde oplevet, at der kom livsmuligheder til syne uden for det felt, han allerede var slået ind på. Med dette tilbageblik var fp dog på ingen måde ude på at give sine forældre eller uddannelsessystemet skylden for, at hans situation nu var, som den var derimod nåede han gennem tilbageblikket frem til at konklusion om, at omgivelsernes respons åbenbart dengang og i lang tid havde gjort det let for ham at skabe mening omkring aktiviteter, hvor hans dygtighed gav ham følelsen af tryg og mestring. Hjemmeopgaven med at sætte ord på, hvad og hvornår han oplevede noget som meningsfuldt, havde imidlertid gjort det tydeligt for ham, at et eller andet (hans formulering) havde bevæget sig i ham, så meningsfuldhed og bemestring/dygtighed tilsyneladende i et vist omfang var drevet fra hinanden. Vi blev derfor enige om, at opgaven nu måtte bestå i, at han begyndte at lytte og tyde sine fornemmelser i forhold til, hvad der så kunne være meningsfuldt for ham i dag velvidende, at der nok skulle søges uden for området af allerede mestring. Dette førte til en proces over flere samtaler, der bedst kan sammenlignes med de vanskeligheder, der er forbundet med at skrive en drilsk tekst, hvor fp så at sige skulle til at lære sig selv at kende igen, lære at høre og tyde og derved finde (alment) sprog for de fornemmelser, der begyndte at tone frem som livsmuligheder hinsides rammerne af de baner, hans uddannelses- og jobvalg hidtil havde udstukket Om det så var den rigtige vej at gå, og om distinktionen mellem de forskellige typer talebesvær er sand, kan man naturligvis altid diskutere, både epistemologisk, antropologisk osv., men faktum er, at samtalerne efterfølgende ikke var energidrænende og med udbrændtheden som centrum, men derimod kendetegnet ved særegen nysgerrighed og munterhed, som fp selv forklarede som effekten af, at han selv syntes, der var noget både komisk og glædeligt forbundet med, at han sådan var kommet på opdagelse i sig selv. 3. Og hvad kan man så lære af den historie? Med afsæt i ovenstående case skulle det gerne være blevet tydeligt, hvad det er for en type livs- og samtalesituationer, hvor den hermeneutiske tilgang særligt kan være til hjælp. Det kan den nemlig, når fokuspersonen befinder sig i en situation, hvor han/hun på en eller anden måde oplever ikke at kunne finde ord for det, vedkommende fornemmer er vigtigt og dyrebart i vedkommendes aktuelle livssituation. Altså de situationer, hvor sproget ikke sårer men heller ikke slår til. Derfor er den 5

6 hermeneutiske tilgang også hjælpsom for både udbyderen (den praktiserende coach) og aftageren (fokuspersonen) om end på forskellig vis. Perspektiverne behandles efter tur. 3.1 Udbyder- og udøverperspektivet Som praktiserende coaches/professionelle samtalepartnere er vi, ligesom mange andre, vokset fagligt op med forestillingen om, at ethvert talebesvær udspringer af, at fokuspersonen må være havnet i en suppedas af negative sprogspil, hvorfor coachens opgave i sådanne situationer består i at hjælpe fokuspersonen til at orientere sig mod mere livsfremmende sproglige sammenhænge. Gennem vores læsning af den sene Heidegger og hans tanke om, at mennesket nogle gange først er på vej til sproget, gik det imidlertid op for os, at man ikke behøver at forstå ethvert talebesvær som udtryk for, at den enkeltes sproglige indlejring fører til negative selvforestillinger osv., men at talebesværet også kan udspringe af vanskeligheden ved, at noget unikt ved individet forsøger at finde sin vej til det fælles sprog. Denne distinktion mellem disse to meget forskellige grunde til en fokuspersons talebesvær har vi som praktikere været vældigt glade for at opdage og begynde at praktisere ud fra. Effekten af distinktionen er nemlig, at vi ikke længere behøver at fortolke og møde alt talebesvær som udtryk for en negativ livssituation hos fokuspersonen, men at talebesvær også kan være udtryk for, at noget særegent individuelt og ofte ressourcefuldt hos fokuspersonen søger at finde sin vej til sproget Aftagerperspektivet Ser man i den sammenhæng på, hvad distinktionen mellem de to typer talebesvær betyder for aftageren, som vi her forstår som fokuspersonen, der opsøger professionel hjælp, vil vi for indeværende nøjes med at referere og derefter drage et par konklusioner på baggrund af, hvad vicedirektøren i casen sagde som afslutning på forløbet. Kort fortalt sammenfattede han betydningen af forløbet på den måde, at det havde virket forløsende, at han skulle finde sprog for det, han oplevede som meningsfuldt. Og det havde været forløsende på flere måder: Dels fordi øvelsen havde sat gang i en proces, hvor han begyndte at finde sprog for noget i ham, han ikke tidligere havde haft sprog for, men som ganske åbenlyst for ham selv var vigtigt at have sprog for. Dels fordi han oplevede, at hans tilstand af talebesvær og ubehag ikke længere blev udlagt som effekten af, at han ikke havde det godt i sine aktuelle livsomstændigheder men at der snarere var noget, som manglede (det skal i den sammenhæng bemærkes, at forhistorien til det beskrevne 6

7 samtaleforløb var, at fp allerede havde været i et coachingforløb, han imidlertid havde afbrudt, fordi fp og hans daværende coach netop var blevet ved med at kredse om, at fp måtte være spundet ind i nogle negative diskurser, som på en eller anden måde udløste situationen af talebesvær og udbrændthed. Og det var jo også tæt på, at fp og Morten ville være endt der, hvis ikke Morten (i mangel på bedre) havde forsøgt sig med tanken om, at situationen måske ikke udsprang af, hvad der blev sagt, men af hvad fokuspersonen aktuelt ikke kunne sige). Konklusion: Fra et aftagerperspektiv kan den hermeneutiske tilgang og dens distinktion mellem de to typer talebesvær opleves som vældigt befriende, eftersom mange fokuspersoner (heldigvis) ikke har oplevelsen af, at der er noget galt med de diskurser, de aktuelt er indlejret i hvorimod de har brug for et sprogligt supplement til deres diskurser, så også det, der ikke kan siges inden for fokuspersonens aktuelle sproglighed, kan finde sin vej til sproget. 3.3 Sammenfatning og perspektivering Denne artikel udspringer af vores fagfilosofiske forskning i den sene Heidegger og herunder en række grundlagsfilosofiske diskussioner om menneskets forhold til sproget. Den forskning og de diskussioner kommer hverken vi eller andre (efter al sandsynlighed) til at sætte et punktum for højest et komma engang imellem. Disse diskussioners uafsluttethed til trods synes vi dog allerede arbejdet har båret teoretisk frugt i form af distinktionen mellem menneskets to forhold til sproget (umiddelbart / middelbart) og distinktionen mellem de to typer talebesvær (trives ikke i mit sprog / kan ikke udtrykke mig i mit sprog), og praktisk frugt, dels i form af nye måder coachen kan forstå og intervenere i samtaleforløbet, og dels i form af, at mange fokuspersoner føler sig mere set og forstået, når coachen også har muligheden for at møde dem som nogle, der kæmper for, at noget særegent individuelt kan finde sin vej til sproget. Og den hermeneutiske coaching i fremtiden? Hvor disse gryende tanker og praksisformer tager os og andre hen, ved vi naturligvis ikke, og snarere end store fremtidsplaner er det vigtige for os i skrivende stund derfor også blot at udvikle den hermeneutiske coaching så meget, både teoretisk og praktisk, at den på sigt kan begynde at indtage en egen plads i coachingfeltet til glæde og gavn for både teoretikere, praktikere og fokuspersoner. 7

8 Litteratur: Heidegger, M.: Unterwegs zur Sprache, Günther Neske, Stuttgart, Thøgersen og Ziethen: Mening og meningsfuldhed et hermeneutisk supplement til coachens teori og praksis, in: Coaching fokus på samtalen (red. Alrø, Dahl og Frimann), Hans Reitzels Forlag, Kbh,

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt. Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

JOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching

JOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching JOBVÆKST Mariagerfjord Værktøj til Coaching Coaching - Definitioner Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Sådan gennemfører du en advarselssamtale

Sådan gennemfører du en advarselssamtale Sådan gennemfører du en advarselssamtale 09.06.17 Heldigvis er advarselssamtalen en samtale, ledere sjældent har med medarbejderne. Men det betyder også, at få ledere ved, hvordan de skal gribe samtalen

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES 3D COACHING Oplæg v EMCC konference 31 oktober 2013 af Trine Paludan www.3dcoaching.dk OPLÆG Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Indledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?

Indledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Indledning Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Denne bog giver dig indsigt i, hvordan du kan skifte mellem alle rollerne og samtidig bevare

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Sårbare børn i betydningsfulde relationer. Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen

Sårbare børn i betydningsfulde relationer. Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen Sårbare børn i betydningsfulde relationer Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen Forudsætninger for menneskelig udvikling Humberto Maturana - konstruktivist Al udvikling sker i den enkelte,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Dimissionstale 2017, torsdag 22. juni, Thy-Mors HF & VUC

Dimissionstale 2017, torsdag 22. juni, Thy-Mors HF & VUC Dimissionstale 2017, torsdag 22. juni, Thy-Mors HF & VUC Af rektor Jens Otto Madsen Kære hf-studenter, kære kursister I dag er en rigtig festdag! I har nået det mål, I satte jer den sommer for to eller

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Cubions coachingprofil

Cubions coachingprofil Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Fra aktiv lytning til Karl Tomm

Fra aktiv lytning til Karl Tomm Fra aktiv lytning til Karl Tomm Detektiven undersøger og forstår! Undersøgelse Hvad kunne du tænke dig at tale om de næste 30 minutter? Afklarende, definerende og undersøgende spørgsmål 1.Lyt 2. Stil spørgsmål

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere