MusikRgodt. 16 Dansk Musikterapi 2009, 6(2) { Erfaringer fra en pilotundersgelse af korsangs indydelse pa trivsel og humr

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MusikRgodt. 16 Dansk Musikterapi 2009, 6(2) { Erfaringer fra en pilotundersgelse af korsangs indydelse pa trivsel og humr"

Transkript

1 { Erfaringer fra en pilotundersgelse af korsangs indydelse pa trivsel og humr Hanne Mette Ridder lektor, ph.d., i musikterapi og gerontologi ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Kontakt: Bolette Daniels Beck kandidat i musikterapi og ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Kontakt: Manuela Lærke-Engelschmidt sanger, komponist, dirigent, individuel coach, indlæringskinesiolog og kursusleder. Kontakt: Susi Hyldgaard kursusleder sangskriver, sanger, pianist, komponist og B.A of Arts. Kontakt: Indledning De to komponister og sangere Manuela Lærke-Engelschmidt og Susi Hyldgaard har arbejdet professionelt med musik i mere end 20 år i egenskab af performere såvel som undervisere og foredragsholdere. Kunstens stadigt trangere vilkår i dagens Danmark, og de erfaringer de hver især har samlet sig om musikken som redskab til andet end det åbenlyse, inspirerede dem til i foråret 2006 at danne musikforeningen MusikRgodt. Foreningen skulle have til formål at nde måder at dokumentere og udbrede netop dette: Musikkens positive påvirkning på mennesker og deres trivsel samt evnen til samarbejde. Ud fra deres erfaringer formulerede de et idégrundlag for og metoder til hvordan man med musikken som redskab og katalysator kan denere og især løse forskellige problemstillinger på en arbejdsplads. Udgangspunktet var at implementere morgensang på alle større danske virksomheder. At man bliver glad af at synge kan beskrives som `common knowledge'. Der viste sig imidlertid et behov for at kunne dokumentere eekten af en sådan `investering' i medarbejderes trivsel og velvære. Idéen til en forskningsundersøgelse, som skulle undersøge både den fysiologiske og den psykiske eekt af korsang, opstod. Lærke-Engelschmidt og Hyldgaard var langt omkring i det danske forskningsmiljø for at nde samarbejdspartnere, forskere samt virksomhedsmedarbejdere fra dansk erhvervsliv som ønskede at deltage i et sådant projekt. Der blev stablet et tilløbsstykke af en workshop-koncert på benene med gæsteoptræden med ingen ringere end Bobby McFerrin, som indvilligede i at synge til en koncert med 300 virksomhedsansatte i Danmark. Det var ikke umiddelbart svært at nde samarbejdspartnere. Mange var interesserede i både korsangen og i forskningsprojektet, men det skulle vise sig vanskeligt for en lille musikforening at løfte projektet økonomisk i en udsultet forskningsverden. I en fjernsynsudsendelse om musik og videnskab (VidenOm på DR2) fortalte Bolette Daniels Beck (2007) om hvordan hun i 16 Dansk Musikterapi 2009, 6(2)

2 sit ph.d.-projekt skulle arbejde med at måle eekten af musikterapi vha. stresshormonet kortisol. Hun blev kontaktet og et nyt samarbejde tog sin begyndelse. Hanne Mette Ridder (2003, 2007) blev engageret som videnskabelig tovholder, og der blev formuleret et indledende pilotprojekt til forskningsundersøgelsen. Pilotprojektets formål var at afprøve målemetoder og gøre sig indledende erfaringer, samt at danne grundlag for ansøgning af forskningsmidler. Artiklen her er en formidling af disse første erfaringer med at dokumentere korsangs eekt på trivsel og humør på danske arbejdspladser. Baggrund Vi vil indlede med meget kort at beskrive nogle af de resultater der ind til videre er om korsang. I en eksperimentel svensk undersøgelse af sangglæde blandt amatører og professionelle sangere blev det dokumenteret at individuelle sangtimer har en positiv indvirkning på immunforsvar (målt ved TNF-alpha) og lykkefølelse (målt ved oxytocin) og på heart rate variability (Grape et al. 2003). Det var især hos amatørerne at immunforsvaret blev styrket, og hos de professionelle skete en påvirkning af hjerterytme. En anden undersøgelse sammenlignede reaktioner ved henholdsvis deltagelse i korsang og lytning til korsang (Kreutz et al. 2003). Her fandt forskerne at deltagere, der sang frem for at lytte, oplevede ere positive følelser, k et forhøjet immunforsvar (målt ved S-IgA) og et formindsket stressniveau (målt på spytkortisol). I et naturalistisk pre/post design fandt Beck og kolleger markante stigninger i S-IgA efter korsang hos 41 sangere. Tilsvarende sås statistisk signikante fald i kortisolniveau målt ved spytprøver efter korsang (Beck et al. 2000). I en dansk undersøgelse fandt Jespersen (2008) at fællessang har en signi- kant positiv indydelse på velbendende, dog ikke ved korprøver hvor der indøves musik af en høj sværhedsgrad. Disse undersøgelser underbygger ideen om at korsangere får det godt af at synge. Da der i de senere år har været fokus på psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen, er det relevant om de positive erfaringer med korsang kan overføres til danske arbejdspladser. Fokus for undersøgelsen er således om korsang på arbejdspladsen kan øge trivsel, selvtillid, samarbejde og glæde. Undersøgelsen blev sat i værk i Sangens År MusikRgodt: Korsang Hyldgaard og Lærke-Engelschmidt tænker meget bredt i deres korsangsmetode. Korsangen handler ikke blot om at opøve et repertoire af sange og at indøve tekster og melodi. Der arbejdes med øvelser på mange forskellige niveauer. Udover klang og harmoni arbejdes med helt grundlæggende elementer som puls og rytme. Herudover er der fokus på at improvisere og at lytte. Overordnet set arbejdes der ud fra at musikalske kompetencer har paralleller til personlige kompetencer. Dette kan kort illustreres ved følgende 4 grundelementer som der arbejdes med i korsangen: Puls og rytme: Den fælles puls er et socialt værktøj. Der arbejdes på at etablere en fælles puls og at lære at holde denne puls. Således skabes fællesskab, samhørighed og fælles retning. Harmoni: At synge i harmoni skaber velvære. Der arbejdes ud fra princippet om at når korsangerne skaber en rig klang som er rig på overtoner, samtidig med at de synger toner der klinger med andres toner, påvirker disse rene svingninger kroppen positivt. Ved at træne dét at intonere, trænes samtidig både sensitivitet og lytteevne. Dansk Musikterapi 2009, 6(2) 17

3 Hanne Mette Ridder, Bolette Daniels Beck, Manuela Lrke-Engelschmidt og Susi Hyldgaard Improvisation: At arbejde med improvisation styrker samhørighed og tillidsforhold. Improvisation er en kreativ proces der styrker den enkeltes individuelle udtryk. Dette foregår i en musikalsk ramme. Således gøres plads til individualiteten (improvisationen) samtidig med at der holdes sammen på fællesskabet (harmonien og pulsen). At lytte: Det at lytte er grundlaget for kommunikation og dermed at kunne sætte sig i relation til andre mennesker. For at skabe musik sammen og gøre plads til hinanden i musikken er det nødvendigt at lytte til hinanden. Pilotprojekt: gennemfrelse og etik Pilotprojektet gennemførtes med lærere på en privatskole, hvor der var stor opbakning og velvilje fra ansatte og ledelse til at indgå i projektet og deltage i målingerne. Fra Videnskabsetisk Komité for Region Nordjylland meddeltes at såfremt der ikke blev inddraget blodprøvetagninger, som derved frafaldtes, var projektet ikke anmeldelsespligtigt. Projektet blev godkendt af Datatilsynet. Det stod forud for pilotundersøgelsen klart, at der ikke ville blive konkluderet på data ud fra så lille en undersøgelse, men at det var selve settingen, procedurerne og måleredskaberne som var vigtige at drage erfaringer af med henblik på en større undersøgelse. Dataindsamling og -analyse Den første korsangssession varede 1 1 /2 time og udførtes onsdag den 26.marts Den næste session fandt sted tirsdag den 1. april I alt 13 personer, heraf 3 mænd, ml. 27 og 59 år deltog. Der indsamledes omfattende data bl.a. vedrørende trivsel og forhold til musik. Vi vil dog i denne artikel fokusere på indsamling af data vedrørende følelsesmæssig tilstand. Før og efter hver enkelt korsangssession k deltagerne udleveret en side med 9 påstande om deres følelsesmæssige tilstand, som de blev bedt om at tage stilling til ved at krydse af på en Visuel Analog Skala (VAS) med modsætningspar, jf. Figur 1. Figur 1: VAS-modsætningspar vedr. trivsel og humør. 18 Dansk Musikterapi 2009, 6(2)

4 Modsætningspar 1-5 er de samme som anvendes i Grape og kollegers (2003) undersøgelse. Modsætningspar 6-9 tilføjes med henblik på vurdering af trivsel på arbejdspladsen. På den udgave der anvendtes i pilotundersøgelsen er udsagnene opstillet således at der er en tilfældig fordeling mellem positive og negative udsagn. De afkrydsede svar måles på en centimeterskala med én decimal, og justeres for pos./neg. ladning. De numeriske værdier opstilles således på en skala fra 1-10, med 10 som højeste positive score. I målingerne før og efter session 1 manglede der et svar hos to personer, ligesom en person ikke udfyldte skemaet korrekt. Samtlige skemaer var korrekt udført ved session 2. I Figur 2 og 3 gives en oversigt over hver deltagers samlede egen-vurdering af følelsesmæssig tilstand umiddelbart før og efter hver korsangssession (session 2 og 3). Figur 2: Oversigt over 12 deltageres (deltager A-L) egen-vurdering af følelsesmæssig tilstand før og efter korsang nr. 1. De sorte stolper i de to diagrammer viser deltagernes følelsesmæssige tilstand umiddelbart før korsangen, og de hvide stolper den følelsesmæssige tilstand umiddelbart efter korsangen. Den sorte stiplede linje viser gennemsnittet (7,42 inden session 1 [STDV 1.60] og 6,64 inden session 2 [STDV 1.74]) af deltagernes følelsesmæssige tilstand inden korsangen. Den hvide streg viser gennemsnittet (8,28 efter session 1 [STDV 1.68] og 7,58 efter session 2 [STDV 1.58]) efter sessionerne. Hos 11 ud af 12 deltagere ses en stigning i egen-vurdering af følelsesmæssig tilstand fra før til efter korsangen i session 1. Samme stigning ses hos 11 ud af 13 deltagere efter session 2. En paired, two-tailed Dansk Musikterapi 2009, 6(2) 19

5 Hanne Mette Ridder, Bolette Daniels Beck, Manuela Lrke-Engelschmidt og Susi Hyldgaard Figur 3: Oversigt over 13 deltageres (deltager A-P) egen-vurdering af følelsesmæssig tilstand før og efter korsang nr. 2. t-test viser en statistisk signikant stigning i deltagernes egen-vurdering af følelsesmæssig tilstand [Korsang nr. 1: p = 0,025. Korsang nr. 2: p = 0,008]. Selvom deltagerne kun k en forkortet udgave af korsangen i session 2, vurderede de deres følelsesmæssige tilstand til at være mere positiv efter at have sunget. Dette står i kontrast til trivselsmålingerne (som vi af pladsmæssige hensyn ikke gennemgår i denne artikel) som ikke pegede på ændringer i en samlet betragtning over de to sessioner. VAS-skemaerne blev udfyldt på lærerværelset eller i musiklokalet umiddelbart før og efter korsangssessionerne med en tidsramme på 5-10 minutter. I en videre undersøgelse bør det på lignende måde sikres, at der er en sammenhæng mellem den afhængige variabel og rammerne for udfyldelsen af måleinstrumenterne. Ikke alle deltagere blev i bedre humør af at synge. Deltager I (se Figur 2 og 3) beskriver et fald i følelsesmæssig tilstand i begge sessioner. Hos deltager F beskrives et mindre fald efter session 2. Hos disse to deltagere ses markante fald i `musik-score' (dvs. deltagerens aktive forhold til musik i hverdagen). Disse fald er større end hos de øvrige deltagere, og vi vurderer at det kan opleves som negativt at deltage i korsangen, hvis egne forventninger til omfanget af musikalsk udfoldelse udfordres ved musikalske opgaver, som man normalt ikke udsættes for i sine musikalske aktiviteter, fx vanskelige rytmiske koordineringsøvelser. VAS-skemaet med vurdering af følelsesmæssig tilstand har en høj svarprocent, og er nemt og hurtigt at udfylde. Tallene viser en stigning i positive følelser efter at have deltaget i korsangen. Dette gør det relevant at inddrage samme måling i en udvidet protokol. 20 Dansk Musikterapi 2009, 6(2)

6 Opsamling og anbefalinger Protokollen i sin helhed, som blev afprøvet i pilotprojektet udført i marts 2008, inddrog data vedrørende hver enkelt deltagers opfattelse af egen følelsesmæssige tilstand, deltagerens aktive forhold til musik, deltagernes vurderinger af forhold på arbejdspladsen, samt fysiologiske målinger. Data fra pilotprojektet giver ikke entydige svar. Målingerne omkring trivsel peger ikke på en eekt af korsang, hvorimod der ses et fald i det systoliske blodtryk. Disse målinger er ikke gennemgået i denne artikel hvor fokus har været på deltagernes egen-vurderinger foretaget umiddelbart før og efter korsang. Her ses en positiv indydelse på følelsesmæssig tilstand, således at deltagerne efter korsangen vurderede sig selv som mere glade, trygge, ubekymrede, fulde af energi, afslappede, rolige, ikke-stressede, uden smerter og i kontakt med andre. I projektet har der ikke været inddraget en kontrolgruppe. Der kan således ikke udelukkes andre variabler som har indydelse på den følelsesmæssige tilstand. I forhold til rammerne omkring projektet bør det sikres at målingerne foregår under samme forhold, og at deltagerne har tid og ro til at udfylde skemaerne. For at sikre en høj svarprocent foreslås at skemaer uddeles og indsamles personligt af en forsker/forskningsassistent. Skal pilotprojektet danne grundlag for et udvidet projekt, er der enkelte spørgsmål i spørgeskemaerne som skal justeres, ligesom opstilling af skemaerne (især trivselsskemaet) kan gøres mere overskuelig. I et fremtidigt forsøg ville det være yderst relevant at inddrage fysiologiske data i kombination med de øvrige data. Frem for at anvende blodprøver var vi interesserede i at undersøge forskellige hormoner i spyt, da det ville være nemt og stressfrit for deltagerne. Udover Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som udfører spytkortisolanalyse for forskningsprojekter, men som ikke kunne anvendes i et så lille pilotprojekt, var det særdeles vanskeligt at nde egnede laboratorier i Skandinavien, der kunne iværksætte metoder til spytanalyse for en overkommelig pris. Undersøgelser af andre typer data kunne også inddrages, fx spektralundersøgelse af udvalgte stemmer før og efter en periode med korsang, EEG-målinger til dokumentation af eekten på hjerneaktivitet, undersøgelse af data om sygefravær på virksomhederne for at dokumentere en evt. eekt på generel trivsel og helbred, samt fokusgruppeinterviews af deltagerne. Den protokol, der blev anvendt i pilotprojektet, og som udgjordes af et design med multiple baseline-målinger med deltagerne som egen kontrolfunktion, ser ud til at ville kunne give reliable eektsvar såfremt der indtages data på en større population, og såfremt disse foregår over et tidsforløb med ere sessioner. Konklusion Pilotundersøgelsen af trivsel og humør på arbejdspladsen i forbindelse med korsang har vist øgede positive følelser som resultat af korsang i deltagernes selvevaluering. Begrænsninger i pilotprojektet vedr. variabelkontrol og kun to korsangssessioner betyder, at der ikke kan drages konklusioner vedr. eekt. Til gengæld mener vi at kunne konkludere, at protokollen kan anbefales i en større kontrolleret undersøgelse, men at der kræves de omtalte anbefalinger og justeringer i spørgeskemaerne og i procedurerne omkring korsangen. I denne artikel fokuseres på den vigtigste tendens der viser sig i undersøgelsen, nemlig at korsangere vurderer at deres humør bliver bedre efter at de har sunget. Der er belæg for at disse resultater bør søges dokumenteret i en under- Dansk Musikterapi 2009, 6(2) 21

7 Hanne Mette Ridder, Bolette Daniels Beck, Manuela Lrke-Engelschmidt og Susi Hyldgaard søgelse der inddrager en større deltagerpopulation, samt yderligere målinger der undersøger en fysiologisk ændring som følge af korsang. Litteratur Beck, R.J., Cesario, T.C., Youse, A., & Enamoto, H. (2000). Choral Singing, performance perception, and immunesystem changes in salivary immunoglobulin A and Cortisol. Music Perception, 18(1), Beck, B.D. (2007). Interview i programmet VidenOm DR2: Musik og stress, Viden Om, 25. September, Programmer/Viden+Om+med+Ann+ Marker/Programmerne/2007/ htm Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2004). Skema: Helbred og trivsel på arbejdspladsen. Jespersen, K.V. (2008). Den sunde fællessang. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 5(2), Kreutz, G., Bongard, S., Rohrmann, S., Hodapp, V. & Grebe, D. (2004). Eects of choir singing or listening on secretory immunoglobulin A, cortisol, and emotional state. J Behav Med, 27, Grape, C., Sandgren, M., Hansson. L.O., Ericson, M., Theorell, T. (2003). Does singing promote wellbeing? An empirical study of professional and amateur singers during a singing lesson. Integr Physiol Behav Sci Jan-Mar; 38(1), Ridder, H.M. (2003). Singing Dialogue. Music therapy with persons in advanced stages of dementia. A case study research design. Ph.d.-afhandling, Institut for Musik og Musikterapi, Aalborg Universitet. Ridder, H.M. (2007). En integrativ terapeutisk anvendelse af sang med udgangspunkt i neuropsykologiske, psykofysiologiske og psykodynamiske teorier. In: L.O. Bonde (Red.) Psyke & Logos. Dansk Psykologisk Forlag. 22 Dansk Musikterapi 2009, 6(2)

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Motion på arbejdspladsen

Motion på arbejdspladsen Motion på arbejdspladsen En analyse af Brøndbyøster Skoles træningsforløb hos palmfriisnaes og forløbets effekt på fysiske, psykiske og sociale aspekter af arbejdslivet. Uddrag. brøndbyøster skole case

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

Musikalsk ledelse bliv dirigent for en dag

Musikalsk ledelse bliv dirigent for en dag Musikalsk ledelse bliv dirigent for en dag Jeres virksomhed er et stort orkester og du er dirigenten. Hvordan orkestrerer du dine medarbejdere? Har de hver især en vigtig stemme? Spiller de stadig sammen?

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

At lade sig lyde - psykofysisk tilstand før og efter korsang Buchhave, Sofie; Jensen, Hugo; Raffnsøe, Hanne; Beck, Bolette Daniels

At lade sig lyde - psykofysisk tilstand før og efter korsang Buchhave, Sofie; Jensen, Hugo; Raffnsøe, Hanne; Beck, Bolette Daniels Aalborg Universitet At lade sig lyde - psykofysisk tilstand før og efter korsang Buchhave, Sofie; Jensen, Hugo; Raffnsøe, Hanne; Beck, Bolette Daniels Published in: Dansk Musikterapi Publication date:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

En ny vej til større overskud, trivsel og velvære. Mandag den 24. september

En ny vej til større overskud, trivsel og velvære. Mandag den 24. september En ny vej til større overskud, trivsel og velvære Mandag den 24. september 2 Godt med målrettet program til SoSu ere Bedre fællesskab og samhørighed Rigtig sjovt Godt med helbredstjek Mere opmærksomhed

Læs mere

Kan en app virkelig knække stresskurven?

Kan en app virkelig knække stresskurven? Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere

Læs mere

Nyhedsbrev. Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

Nyhedsbrev. Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Nyhedsbrev Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Nyhedsbrev nr. 1 August 2007 Nyhedsbrev fra projekt Samarbejde og Arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme

Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme Teknologisk Institut Taastrup 20. april 2009 Teknologisk Institut

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent: Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Medarbejdertrivselsmåling 2014

Medarbejdertrivselsmåling 2014 Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Kost, kræft og helbred Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer Information om deltagelse i forskningsprojektet Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe

Læs mere

Træning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier

Træning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier Træning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier Vælg billede Vælg farve Elastiktræning Syddanske Vaskerier Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Forebyggende træning på arbejdspladsen,

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis

Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis Psykologi i krydsfeltet mellem teori og praksis Konference 16.april 2015 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Dagens program 10.15-11.15 Stress og følelser - hvad siger ningen, og

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Kost, kræft og helbred Næste generationer EN BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE FOR FREMTIDEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer INFORMATION OM DELTAGELSE I FORSKNINGSPROJEKTET Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Linje: Alle 7 Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 12. december 2011 efter indstilling fra lærermødet den 7. december 2011, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2011-2012 skulle

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR STEMMEN KORLEDERENS VIGTIGSTE INSTRUMENT De seneste årtiers fokus på stemmedannelsen i koret

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation

- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation 1 Øvelse 7 Hvor er jeg? - At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation Formålet med øvelsen At hjælpe deltageren med gennem kroppen at mærke efter,

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred

WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have. Det BØR det ikke være. Vores krop er

Læs mere

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets

Læs mere

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Inge Marstal Hørelære i Koret

Inge Marstal Hørelære i Koret Inge Marstal Hørelære i Koret Gitte Chren Music Mind Games i Koret Doris Kjærgaard Inspiration til Korprøven Mandag d. 14. sept. kl. 12.30-17.30 i Margrethekirken i Aalborg Tirsdag d. 6. okt. kl. 10.00-14.30

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?

Læs mere

NEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion

NEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion 18. januar 2017 Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret NEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion Erik Christensen Aalborg Universitet https://aalborg.academia.edu/erikchristensen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Tidsskriftet Dansk Musikterapi udkommer: 1. maj og 1. november (for bidrag, se deadlines bagest i bladet)

Tidsskriftet Dansk Musikterapi udkommer: 1. maj og 1. november (for bidrag, se deadlines bagest i bladet) Ansvarshavende redaktion: Ulla Holck, Hilde Skrudland, Charlotte Dammeyer Fønsbo, Ulla Setterberg, Astrid Faaborg Jacobsen & Trine Hestbæk Copyright: 2008, tilhører den enkelte forfatter Udgivet af: MusikTerapeuternes

Læs mere

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi"

Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi" Sanne Storm Cand. mag i musikterapi 2002, Ph.d. stud. ved Aalborg Universitet, ansat ved Tórshavn Psykiatriske Hospital, Færøerne. Underviser

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads?

SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads? SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads? HVORFOR SUNDHEDS ARBEJDE? Vi tilbringer omkring halvdelen af vores vågne timer på arbejdspladsen. Derfor betyder arbejdspladsen

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere