Uddannelsesordning for farmakonomuddannelsen. Farmakonomskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesordning for farmakonomuddannelsen. Farmakonomskolen"

Transkript

1 FARMAKONOM UDDANNELSEN Uddannelsesordning for farmakonomuddannelsen Farmakonomskolen September 2007

2 Undervisningsministeriet godkender efter indhentet udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, i henhold til 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2007 om farmakonomuddannelsen, uddannelsesordningen dateret september Såfremt der er uoverensstemmelse mellem uddannelsesordningen og de regler for uddannelsen, der er fastsat i lov og bekendtgørelse, er det sidstnævnte, som gælder. Undervisningsministeriet September 2007

3 1 Indholdsfortegnelse Indledning Farmakonomuddannelsens profil Formål og overordnede mål Faglig profil Kernefaglighed Varighed, struktur og tilrettelæggelse Farmakonomuddannelsens mål og indhold Fagområdernes indhold og omfang i ECTS-point... 6 Medicinsk-farmaceutiske fag... 6 Samfundsfarmaceutiske fag... 6 Humanistiske fag... 7 Organisation og ledelse... 7 Metode... 7 Valgfrit emne Kursus- og praktikmål... 8 Medicinsk-farmaceutiske fag... 8 Anatomi og fysiologi... 8 Patologi... 8 Almen farmakologi... 8 Speciel farmakologi... 8 Farmaci... 9 Samfundsfarmaceutiske fag... 9 Medicinsk sociologi... 9 Lovforståelse...10 Sundhedsøkonomi...11 Klinisk farmaci...11 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse...12 Humanistiske fag...13 Psykologi...13 Etik...13 Kommunikation...13 Pædagogik...13 Formidling...14 Organisation og ledelse...14 Organisation, ledelse og samarbejde...14 Markedsføring og salg...15 Logistik...15 Arbejdsmiljø...16 Kvalitetsstyring...16 Metodefag...17 Metode Fagenes moduler fordelt på kurser Fagenes repræsentation i praktikperioder Farmakonomskolens ansvar Uddannelsesapotekets ansvar Ressourcer Lokale og it Uddannelsesansvarlig, coach og vejleder Studiedage Læring i det daglige arbejde Udstationering...21

4 2 5. Elevens ansvar Egen læring Studiedage Læring i det daglige arbejde Udstationering It Læringsformer og miljø Uddannelsesforløb privat apotek/sygehusapotek Valgfri emner Merit Prøver og eksaminer Oversigt over eksaminer Generelle betingelser for prøver og eksaminer Sprog og formulering Særlige vilkår Syge- og reeksamen Dispensationsmuligheder Kilder...27

5 3 Indledning Farmakonomuddannelsen tilrettelægges og gennemføres i henhold til de til enhver tid gældende bekendtgørelser på området. Denne Uddannelsesordning er udarbejdet i henhold til gældende bekendtgørelse om farmakonomuddannelsen (nr. 769 af 27. juni 2007). Uddannelsesordningen udgør det regelsæt, der fungerer som uddannelsens bindende og juridiske styringsredskab. Som supplement til Uddannelsesordningen og inden for dennes rammer - udarbejdes for hvert kursus en kursusbeskrivelse og for hver praktikperiode en praktikbeskrivelse. Endvidere udarbejdes en eksamensbeskrivelse samt en beskrivelse af uddannelsesapotekets ansvar. Kursusbeskrivelsen uddyber undervisningen med hensyn til varighed, mål og indhold på et kursus og angiver, hvad der skal være opfyldt, for at kurset er bestået. Praktikbeskrivelsen uddyber, hvad der skal foregå på studiedagene og i det daglige arbejde og angiver, hvad der skal være opfyldt, for at praktikperioden er bestået. Eksamensbeskrivelsen uddyber, hvornår og hvordan uddannelsens prøver og eksaminer afholdes og bedømmes og angiver eksamensregler og tidsfrister. I beskrivelsen af uddannelsesapotekets ansvar uddybes apotekets ansvar som uddannelsesapotek. Uddannelsesordningen træder i kraft den 1. september 2007 for alle elever, der på dette tidspunkt eller derefter påbegynder farmakonomuddannelsen. Uddannelsesordningen er forelagt Danmarks Apotekerforening (apoteker valgt af foreningen) og Farmakonomforeningen (elevrepræsentant valgt af foreningen) til kommentering og godkendelse før fremsendelse til Undervisningsministeriet.

6 4 1. Farmakonomuddannelsens profil 1.1 Formål og overordnede mål Formålet med farmakonomuddannelsen er at kvalificere eleverne til efter endt uddannelse at handle helhedsorienteret, problemløsende, situationsbestemt og udviklingsorienteret i forhold til apotekets rolle og opgaver efter gældende regler og standarder ved at vurdere og formidle faglig viden arbejde for forbedret sikkerhed og livskvalitet for apotekets brugere arbejde systematisk, metodisk og kvalitetsbevidst arbejde selvstændigt, fleksibelt, ansvarsbevidst og etisk forsvarligt og arbejde ud fra en bevidsthed om egne faglige og personlige kompetencer. Eleverne skal kvalificere sig til at kunne udøve klinisk farmaci 1, herunder kunne varetage lægemiddeldistribution og rådgive om lægemidler, under hensyntagen til lægemiddelformulering, samt rådgive om lægemiddelbeslægtede 2 produkter og egenomsorg kunne gennemføre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ydelser kunne indgå i kvalitetsstyring af apotekets opgaver samt være bevidst om betydningen af kvalitetsudvikling være bevidst om, hvordan værdier og normer har betydning for farmakonomens rolle og ansvar være bevidst om apotekets rolle i samfundet, både som en del af sundhedssektoren og som virksomhed, herunder kunne deltage i apotekets økonomiske samt ledelses-, markedsførings-, arbejdsmiljø- og samarbejdsmæssige opgaver og være bevidst om betydningen af kvalitetssikring af lægemidler. Ved ordet apotek forstås i hele Uddannelsesordningen såvel privat- som sygehusapotek. 1.2 Faglig profil Formålet med farmakonomuddannelsen er formuleret under hensyntagen til, at eleverne erhverver sig grundlag for at udøve relevante erhvervsfunktioner og at fungere selvstændigt inden for de professions- og erhvervsområder, som uddannelsen retter sig mod. Uddannelsen kvalificerer dermed til at varetage det ansvar og de arbejdsopgaver på apotek og sygehusapotek, der er nærmere beskrevet i lovgivningen herom. Herudover kvalificerer uddannelsen til at varetage beslægtede opgaver i andre brancher fx i lægemiddelindustrien, i offentlige laboratorier og i lægepraksis. 1.3 Kernefaglighed Uddannelsens kernefaglighed rummer faglig viden, etisk holdning og ansvarlighed, hvor hensynet til lægemiddelbrugeren og til samfundsmæssige forhold er afgørende for kompetent udøvelse af farmakonomens professions- og erhvervsområder. Kernefagligheden har sit grundlag i den apoteksfaglige professionens teorier, begreber og metoder, indeholdt i fag inden for det medicinsk-farmaceutiske fagområde, herunder farmaci, og det samfundsfarmaceutiske fagområde. Fagene medvirker til at farmakonomen kan vurdere, perspektivere og håndtere de faglige problemstillinger inden for farmakonomens professions- og erhvervsområder. Farmakonomuddannelsens kernefaglighed udvikles i samspil med udviklingen af videnskabelige teorier om og for professionen samt samfundsudviklingen nationalt og internationalt. 1.4 Varighed, struktur og tilrettelæggelse 1 Klinisk farmaci defineres som sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv, Morten Christy m.fl.: Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci, Lægemiddelstyrelsen, Lægemiddelbeslægtede produkter omfatter varer, som apoteket forhandler, og som ifølge Lov om lægemidler ikke er lægemidler

7 5 Farmakonomuddannelsen er normeret til 3 studenterårsværk eller 180 ETCS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ETCS-point). Uddannelsen omfatter en teoretisk uddannelsesdel, svarende til 85 ECTS-point, og en praktisk uddannelsesdel, svarende til 95 ECTS-point. Uddannelsen til farmakonom foregår på apotek og på Farmakonomskolen. Uddannelsesapoteket udvælger og ansætter eleverne senest 1. maj. Uddannelsesapoteket sikrer, at elevernes forudsætninger svarer til kravene i adgangsbekendtgørelsen. Uddannelsen begynder pr. 1. september. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter uddannelsens påbegyndelse. På Farmakonomskolen er der 23 kursusuger, fordelt på 8 kurser. De enkelte kursers varighed er 3 uger, på nær et kursus af 2 ugers varighed: 1. halvår Kursus 1 af 3 ugers varighed Kursus 2 af 3 ugers varighed 2. halvår Kursus 3 af 3 ugers varighed Eksamen 3. halvår Kursus 4 af 3 ugers varighed 4. halvår Kursus 5 af 3 ugers varighed Eksamen 5. halvår Kursus 6 af 3 ugers varighed 6. halvår Kursus 7 af 2 ugers varighed Kursus 8 af 3 ugers varighed Eksamen Som supplement til kurserne er der 90 studiedage i praktikperioderne mellem kurserne og efter Kursus 8. Studiedagene ligger på en fast ugedag og er planlagt tids- og indholdsmæssigt af Farmakonomskolen i form af studieplaner, der udsendes for en praktikperiode ad gangen. Studiedagenes elementer vil variere igennem uddannelsen men kan omfatte, at eleven arbejder selvstændigt med fx praktikopgaver, e-læringsprogrammer og logbog, følger Farmakonomskolens videokonferencer, tager på studiebesøg og træner praktiske færdigheder. Studiedagene omfatter også afholdelse af uddannelsessamtaler, prøveeksaminer m.v. Eleven støttes på apoteket af uddannelsesansvarlig, coach eller vejleder. Fire af studiedagene afholdes af Farmakonomskolen decentralt i landet. I løbet af uddannelsen skal eleven udstationeres i alt fire uger. Udstationeringen skal sikre, at eleven får en bredere indsigt og mulighed for at underbygge emner, som eget apotek ikke er specialiseret i. To af de fire ugers udstationering skal give eleven mulighed for at underbygge det valgfri emne, som eleven arbejder med på sidste uddannelsesår. Uddannelsen tilrettelægges i forhold til apotekernes virksomhedsfelt, så der etableres en vekselvirkning og kombination mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Fagenes placering, omfang og indhold prioriteres i uddannelsen i forhold til, hvilke kvalifikationer der er relevante for professionen. Fagene vil i løbet af uddannelsen indgå i forskellige tværfaglige forløb, der afspejler farmakonomens rolle og opgaver.

8 6 Nationale og internationale forskningsresultater fra det apoteksfaglige område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen for at sikre det faglige niveau samt aktualitet og anvendelighed af uddannelsen. I uddannelsens teoretiske og praktiske dele indgår læringsformer og -miljøer, der medvirker til at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kvalifikationer. 2. Farmakonomuddannelsens mål og indhold 2.1. Fagområdernes indhold og omfang i ECTS-point Fagområde Medicinsk-farmaceutiske fag (78 ECTS) Indhold Fagområdet omfatter fagene Anatomi og fysiologi, Patologi, Almen farmakologi, Speciel farmakologi og Farmaci. I faget Anatomi og fysiologi arbejdes med legemets opbygning og funktioner fra celle til organsystemer. I faget Patologi arbejdes med udvalgte sygdomme inden for de forskellige organsystemer. I faget Almen farmakologi arbejdes med den generelle del af, hvordan lægemidler påvirker legemet, og hvordan legemet påvirker lægemidler. I faget Speciel farmakologi arbejdes med de enkelte lægemiddelgruppers egenskaber. I faget Farmaci arbejdes med lægemiddelformulering og kvalitetssikring af lægemiddelfremstilling. Samfundsfarmaceutiske fag (48 ECTS) Fagområdet omfatter fagene Medicinsk sociologi, Lovforståelse, Sundhedsøkonomi, Klinisk farmaci samt Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. I faget Medicinsk sociologi arbejdes med at opnå en forståelse for samfundets og brugerens holdninger og adfærd i forhold til lægemidler, sygdom og sundhed. I faget Lovforståelse arbejdes med apotekets rolle og opgaver og lovgivningen om lægemidler/ikke-lægemidler. Desuden arbejdes med recepter og medicinrekvisitioner ud fra reglerne om recepthåndtering. I faget Sundhedsøkonomi arbejdes med lægemiddelforbrug og økonomi, apotekssektorens økonomi samt medicinsk teknologivurdering og prioritering i sundhedssektoren. I faget Klinisk farmaci integreres medicinsk-farmaceutisk og samfundsfarmaceutiske fag, idet der arbejdes med sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for brugeren og samfund ved et samarbejde mellem apoteket, andre sundhedsprofessionelle og brugeren selv. Patientsikkerhed indgår i faget på individ- og systemniveau. I faget Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse arbejdes med teori, metoder samt nationale og internationale strategier i relation til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

9 7 Humanistiske fag (25 ECTS) Fagområdet omfatter fagene Psykologi, Etik, Kommunikation, Pædagogik og Formidling. I faget Psykologi arbejdes der med kulturelle, sociale og personlige aspekter i forhold til mødet mellem apotekspersonalet og brugeren. I faget Etik arbejdes med apotekssektorens etiske normer og etiske dilemmaer i forhold til dagligdagen på apoteket. I faget Kommunikation arbejdes med teorier og metoder til at opnå en rådgivning, der er situationsbestemt, behovstilpasset, empatisk og konfronterende. I faget Pædagogik arbejdes med kognition, læring og motivation i forhold til brugerens egne handlemuligheder. I faget Formidling arbejdes med formidling af faglig viden til grupper. Organisation og ledelse (16 ECTS) Fagområdet omfatter fagene Organisation, ledelse og samarbejde, Markedsføring og salg, Logistik, Arbejdsmiljø og Kvalitetsstyring. I faget Organisation, ledelse og samarbejde arbejdes med forskellige organisations-, ledelses- og samarbejdsformer samt rammerne for disse i apotekssektoren. I faget Markedsføring og salg arbejdes med sammenhængen mellem markedsføring og salg, købsadfærd, behovstilpasset salg, promotionsformer og apotekets konkurrencesituation. I faget Logistik arbejdes med overordnede principper for logistik i relation til apotekets distribution og varestyring. I faget Arbejdsmiljø arbejdes med det fysiske, psykiske, kemiske og biologiske arbejdsmiljø samt sikkerhedsarbejde på apotek. I faget Kvalitetsstyring arbejdes med kvalitetsstyring på apoteket og i sundhedssektoren, herunder apotekets kvalitetsstyringssystem. Metode (5 ECTS) Valgfrit emne (8 ECTS) I faget Metode arbejdes med kildekritik samt et udvalg af faglige metoder og undersøgelsesmetoder. De valgfri emner, der udbydes, justeres i takt med udviklingen og kan derfor variere fra år til år. Emnerne er en uddybning eller supplering af indholdet i farmakonomuddannelsen. Emnerne realiseres i det omfang, de efterspørges. Indhold og mål beskrives i forbindelse med at emnerne udbydes.

10 Kursus- og praktikmål I nedenstående skema ses kursus- og praktikmål for de enkelte fag i farmakonomuddannelsen. Målene er angivet på det målniveau, som eleverne skal have opnået, når uddannelsen er afsluttet. Målene opnås gradvist gennem uddannelsen via arbejdet med de teoretiske og praktiske uddannelseselementer. Delmål vil fremgå af kursus- hhv. praktikbeskrivelser for de pågældende perioder. For kombielevernes vedkommende skal sygehusapoteket og privatapoteket indbyrdes aftale, hvilke praktikmål der opfyldes på hhv. det ene og det andet apotek. For hvert fag ses i skemaet, hvilke kurser og hvilke praktikperioder der indeholder mål for pågældende fag. I forbindelse med detailplanlægningen af de enkelte perioder kan der forekomme mindre justeringer af målene. Medicinsk-farmaceutiske fag (i alt 78 ECTS) Kursusmål (alle kurser) kunne beskrive betydningen af medicinske termer kunne formulere sig ved brug af medicinske termer Praktikmål (alle praktikperioder) kunne beskrive betydningen af medicinske termer kunne formulere sig ved brug af medicinske termer Anatomi og fysiologi (11 ECTS) Kursusmål (K1, K2, K3, K4) Praktikmål (P2, P3, P4, P5, P6, P7) kunne forklare teori om anatomi og fysiologi som baggrund for faglig rådgivning kunne gøre rede for anatomi og fysiologi 3 Patologi (8 ECTS) Kursusmål (K1, K2, K3, K4, K5, K6, K7, K8) Praktikmål (P3, P4, P5, P6, P7, P8, P9) kunne forklare teori om basal patologi kunne vurdere teori om patologi som baggrund for symptomvurdering, faglig rådgivning og henvisning Almen farmakologi (4 ECTS) Kursusmål (K1, K8) kunne forklare teori om almen farmakologi som baggrund for faglig rådgivning Praktikmål Speciel farmakologi (40 ECTS) Kursusmål (K1, K2, K3, K4, K5, K6, K7, K8) Praktikmål (P2, P3, P4, P5, P6, P7, P8, P9) kunne vurdere teori om lægemidler og udvalgte lægemiddelbeslægtede produkter kunne vurdere, hvilken faglig rådgivning der skal gives om lægemidler, udvalgte lægemiddelbeslægtede produkter samt andet, der naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på apotek kunne vurdere, hvilken faglig rådgivning der skal gives om selvmedicinering og anden egenomsorg kunne argumentere for, at faglig rådgivning er i overensstemmelse med gældende faglige anbefalinger kunne vurdere teori om lægemidler og udvalgte lægemiddelbeslægtede produkter som baggrund for faglig rådgivning kunne vurdere, hvilken faglig rådgivning der skal gives om selvmedicinering og anden egenomsorg være bevidst om at faglig rådgivning er i overensstemmelse med faglige anbefalinger 3 Faglig rådgivning er dialog om anvendelse og opbevaring af lægemidler, lægemidlers virkning, relevante bivirkninger, interaktioner og kontraindikationer, hjælpemidler til lægemiddelanvendelse samt egenomsorg. Faglig rådgivning er situationsbestemt og individuelt tilpasset, herunder byggende på behovsafdækning, samt formidlet på en hensigtsmæssig måde, så den, der modtager den, kan forstå og anvende den

11 9 være bevidst om at faglig rådgivning er i overensstemmelse med faglige anbefalinger kunne forklare teori om lægemidler, der kan misbruges, herunder doping kunne forklare teori om lægemidler, der kræver særlig forsigtighed ved bilkørsel, maskinbetjening og andet risikofyldt arbejde Farmaci (15 ECTS) Kursusmål (K1, K2, K3, K8) Praktikmål (P2, P3) kunne forklare væsentlige principper inden for lægemiddelfremstilling som baggrund for forståelse af egenska- apoteket kunne gennemføre færdigfremstilling af lægemidler på ber ved lægemiddelformer kunne forklare kvalitetssikring af lægemiddelfremstilling efter GMP-reglerne kunne forklare betydningen af korrekt opbevaring af lægemidler, udvalgte lægemiddelbeslægtede produkter og andet, der naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på apoteket kunne gøre rede for, hvordan udvikling af nye lægemidler forløber være bevidst om betydningen af kvalitetssikring af lægemiddelfremstilling kunne deltage i lægemiddelfremstilling af udvalgte lægemiddelformer i henhold til GMP-reglerne kunne forklare væsentlige principper inden for lægemiddelformulering som baggrund for forståelse af egenskaber ved lægemiddelformer kunne forklare lægemiddelformernes anvendelse kunne sammenholde egenskaber ved lægemiddelformer som baggrund for faglig rådgivning Samfundsfarmaceutiske fag (i alt 48 ECTS) Medicinsk sociologi (6 ECTS) Kursusmål (K2, K3, K6) Praktikmål (P3, P4, P7) kunne vurdere teori med betydning for forståelse af brugeren syn på sundhed og sygdom sundheds- og sygdomsopfattelse syn på lægemidler sundheds- og sygdomsadfærd samt coping marginalisering køn, alder, arv, levevilkår og livsstil være bevidst om betydningen af brugerens syn på sundhed og sygdom sundheds- og sygdomsopfattelse syn på lægemidler

12 10 sundheds- og sygdomsadfærd samt coping køn, alder, arv, levevilkår og livsstil være bevidst om marginalisering af brugeren kunne vurdere årsager til compliance og non-compliance kunne diskutere compliance, concordance og adherence være bevidst om betydningen af compliance, concordance og adherence kunne diskutere teorier om kulturelle, sociale og personlige aspekters betydning for rådgivning være bevidst om, hvordan kulturelle, sociale og personlige aspekter påvirker faglig rådgivning Lovforståelse (9 ECTS) Kursusmål (K1, K2, K3) Praktikmål (P2, P3, P4, P5) kunne gøre rede for tilskudsregler vedrørende apotekets kunne vurdere teori om tilskudsregler vedrørende apotekets produkter og ydelser produkter og ydelser kunne sammenholde viden om, hvad der karakteriserer lægemidler, lægemiddelbeslægtede produkter samt andet, der naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på apotek i overensstemmelse med lovgivningen definitioner råvarer afprøvning GMP markedsføring information udleveringsbestemmelser priser mærkning opbevaring indberetning af bivirkninger kunne sammenholde viden om, hvad der karakteriserer et apotek og andre forhandlere af lægemidler i overensstemmelse med lovgivningen placering bevillinger pligter og rettigheder tilsyn og kontrol enheder vagtbetjening kompetencer apoteksøkonomi kunne vurdere teori om receptreglernes økonomiske betydning for kunden kunne rådgive om lægemiddeløkonomi over for apotekets brugere kunne gøre rede for muligheder for økonomisk tilskud til apotekets produkter og ydelser og for at få hjælpemidler 4 i lokalsamfundet kunne rådgive apotekets brugere om deres muligheder for at få hjælpemidler kunne forklare eget apoteks håndtering af doseringskort kunne vurdere udøvelsen af apotekets tavshedspligt og informationspligt i forhold til situationer på apoteket kunne gennemføre ekspedition og prisberegning af magistrelle lægemidler være bevidst om apotekets pligter og rettigheder samt tavshedspligt kunne diskutere anden lovgivning relevant for apotekets rolle og opgaver 4 Hjælpemidler, der sælges fra apotek samt hjælpemidler, der kan erhverves andre steder, fx fra hjælpemiddelcentralen

13 11 kunne vurdere udøvelsen af apotekets tavshedspligt og informationspligt kunne vurdere recepter og medicinrekvisitioner ud fra reglerne om recepthåndtering, herunder reglerne for fastsættelse af tilskud og pris Sundhedsøkonomi (4 ECTS) Kursusmål (K5, K6, K8) Praktikmål (P4, P6, P8) kunne forklare forhold inden for sundhedsøkonomi med betydning for apoteket lægemiddelforbrug lægemiddeløkonomi prioritering og etik i sundhedssektoren kunne gøre rede for de daglige funktioner i eget apoteks bogholderi kunne varetage daglige funktioner i eget apoteks bogholderi kunne gøre rede for metoden Medicinsk Teknologivurdering kunne gøre rede for apotekssektorens økonomiske rammer, betingelser og muligheder kunne forklare prisfastsættelse, bruttoavance og sammensætningen af lægemiddelpriser kunne gøre rede for overordnede principper i apotekets driftsregnskab kunne beskrive eget apoteks månedlige afregning med debitorer og kreditorer observere eget apoteks månedlige afregning med debitorer og kreditorer kunne deltage i diskussioner om lægemiddelpriser, prisfastsættelse, bruttoavance samt apotekssektorens økonomiske rammer, betingelser og muligheder kunne deltage i diskussioner af emner inden for sundhedsøkonomi Klinisk farmaci (26 ECTS) Kursusmål (K1, K2, K3, K4, K5, K6, K7, K8) Praktikmål (P2, P3, P4, P5, P6, P7, P8, P9) kunne forklare begrebet rationel farmakoterapi kunne foreslå håndkøbslægemiddel ud fra principper for rationel farmakoterapi være bevidst om betydningen af rationel farmakoterapi, samt hvordan apoteket kan medvirke hertil kunne gøre rede for apotekets muligheder for at medvirke til rationel farmakoterapi kunne forholde sig til, hvordan principper for rationel farmakoterapi praktiseres på apoteket kunne medvirke til rationel farmakoterapi på apoteket kunne forklare balancen mellem sundhedsmæssig faglighed og forretningsmæssig bæredygtighed være bevidst om balancen mellem sundhedsmæssig faglighed og forretningsmæssig bæredygtighed være bevidst om apoteket som en del af sundhedssektoren kunne rådgive om lægemiddelformer kunne udføre farmakologisk receptkontrol 5 kunne sammenholde teori og metoder med relevans for farmaceutisk omsorg og patientsikkerhed faglig rådgivning, herunder behovsafdækning information kunne arbejde efter principper for rationel farmakoterapi i valg af håndkøbslægemiddel være bevidst om balancen mellem sundhedsmæssig faglighed og forretningsmæssig bæredygtighed på apoteket kunne rådgive om lægemiddelformer kunne håndtere lægemidler, udvalgte lægemiddelbeslægtede produkter samt andet, der naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på apoteket i overensstemmelse med lovgivningen kunne gennemføre kontrol, herunder farmakologisk receptkontrol og ekspedition af recepter, medicinrekvisitioner, doseringskort og ordinationsblanketter 5 Farmakologisk receptkontrol omfatter kontrol af styrke, dosering, anvendelsesområde og interaktioner på recepter, jf. bekendtgørelse nr. 155 af 20. februar 2007 om recepter

14 12 alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer opstilling af mål opfølgning og dokumentation medicineringsfejl og utilsigtede hændelser livsstil være bevidst om betydningen af farmaceutisk omsorg kunne håndtere alarmsignaler, medicineringsfejl og utilsigtede hændelser kunne varetage forebyggelse, identifikation og løsning af lægemiddelrelaterede problemer kunne rådgive om tilskuds- og receptregler kunne håndtere apotekets tavshedspligt og informationspligt kunne arbejde efter samfundets krav til apotekssektoren under hensyntagen til ministerier og styrelser, lokalsamfundet og brugere være bevidst om farmakonomens rolle i forhold til compliance, concordance og adherence være bevidst om betydningen af farmaceutisk omsorg kunne gennemføre farmaceutisk omsorg kunne diskutere patientsikkerhed i forhold til apotekets opgaver være bevidst om apotekets ansvar i forhold til patientsikkerhed kunne anvende metoder som tilgodeser patientsikkerhed og livskvalitet være bevidst om betydningen af, at faglig rådgivning er situationsbestemt, behovstilpasset, empatisk og konfronterende kunne rådgive situationsbestemt, behovstilpasset, empatisk og konfronterende under hensyntagen til kulturelle, sociale og personlige aspekter kunne give faglig rådgivning om egenomsorg, lægemidler, udvalgte lægemiddelbeslægtede produkter samt andet, der naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på apotek kunne rådgive med udgangspunkt i forståelse af brugerens syn på sundhed og sygdom, sundheds- og sygdomsopfattelse, syn på lægemidler, sundheds- og sygdomsadfærd samt coping, køn, alder, arv, levevilkår og livsstil kunne håndtere alarmsignaler, medicineringsfejl og utilsigtede hændelser kunne varetage forebyggelse, identifikation og løsning af lægemiddelrelaterede problemer kunne udføre farmaceutisk omsorg på apoteket Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse (3 ECTS) Kursusmål (K4, K5) Praktikmål (P4, P5, P6) kunne vurdere teori og metoder inden for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i forhold til væsentlige sundhedsydelser kunne diskutere, hvordan apoteket kan medvirke til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i samfundet kunne forklare arbejdet med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i samfundet være bevidst om apotekets ansvar i forhold til patientsikkerhed kunne anvende metoder, som tilgodeser patientsikkerhed og livskvalitet kunne rådgive situationsbestemt, behovstilpasset, empatisk og konfronterende under hensyntagen til kulturelle, sociale og personlige aspekter kunne give faglig rådgivning om egenomsorg, lægemidler, udvalgte lægemiddelbeslægtede produkter samt andet, der naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på apoteket kunne rådgive situationsbestemt, behovstilpasset, empatisk og konfronterende under hensyntagen til informationspligt, tavshedspligt, etiske normer og patientsikkerhed kunne give faglig rådgivning med udgangspunkt i forståelse af brugerens syn på sundhed og sygdom, sundheds- og sygdomsopfattelse, syn på lægemidler, sundheds- og sygdomsadfærd samt coping, køn, alder, arv, levevilkår og livsstil kunne gøre rede for væsentlige internationale og natiokunne gøre rede for eget apoteks arbejde for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse kunne gøre rede for arbejdet for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i lokalsamfundet kunne gennemføre væsentlige sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ydelser kunne arbejde for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse på apoteket

15 13 nale strategier i relation til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse kunne gennemføre væsentlige sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ydelser Humanistiske fag (i alt 25 ECTS) Psykologi (5 ECTS) Kursusmål (K1, K2, K4, K8) Praktikmål (P2, P3, P5, P9) være bevidst om, hvordan følgende faktorer påvirker mødet mellem apotekets personale og brugere og betydningen for varetagelsen af apotekets opgaver værdier, normer og adfærd apotekets kultur kulturelle, sociale og personlige aspekter etiske aspekter være bevidst om, hvordan følgende faktorer påvirker mødet mellem apotekets personale og brugere og betydningen for varetagelsen af apotekets opgaver værdier, normer og adfærd apotekets kultur kulturelle, sociale og personlige aspekter etiske aspekter kunne forklare, hvordan følgende faktorer påvirker mødet mellem apotekets personale og brugere og betydningen for varetagelsen af apotekets opgaver værdier, normer og adfærd apotekets kultur kulturelle, sociale og personlige aspekter etiske aspekter kunne bidrage positivt på apoteket inden for værdier, normer og adfærd apotekets kultur kulturelle, sociale og personlige aspekter etiske aspekter kunne diskutere teorier om kulturelle, sociale og personlige aspekters betydning for rådgivning være bevidst om, hvordan kulturelle, sociale og personlige aspekter påvirker faglig rådgivning Etik (3 ECTS) Kursusmål (K2, K6, K8) Praktikmål (P3, P6, P7, P8, P9) kunne diskutere apotekssektorens etiske normer kunne diskutere, hvordan apotekets opgaver, herunder markedsføring, kan løses på en etisk forsvarlig måde være bevidst om samspillet mellem lægemiddellovgivning, etiske normer i apotekssektoren og apotekets opgaver, herunder markedsføring kunne diskutere, hvordan apotekssektorens etiske normer bliver efterlevet i forbindelse med eget apoteks opgaver, herunder markedsføring være bevidst om, hvordan apotekets opgaver kan løses etisk forsvarligt kunne arbejde efter apotekssektorens etiske normer kunne håndtere etiske dilemmaer på apoteket Kommunikation (9 ECTS) Kursusmål (K1, K2, K3, K4, K5) Praktikmål (P2, P3, P4, P5, P6) kunne vurdere teori og metoder til rådgivning, der er kunne behovstilpasse anvendelsen af medicinske termer situationsbestemt, behovstilpasset, empatisk og konfronterende over for apotekets brugere kunne medvirke til samarbejde med brugeren om hen- Pædagogik (4 ECTS) Kursusmål (K4, K8) Praktikmål (P4, P5, P9) kunne vurdere teori og metoder om kognition, læring og kunne etablere samarbejde med brugeren om hensigtsmæssig egenomsorg, herunder livsstilsændringer motivation som baggrund for at samarbejde med den enkelte bruger om hensigtsmæssig egenomsorg, herunder livsstilsændringer

16 14 sigtsmæssig egenomsorg, herunder livsstilsændringer Formidling (4 ECTS) Kursusmål (K5, K6) Praktikmål (P5, P6, P9) kunne forklare, hvordan anvendelse af given teori og kunne formidle faglig viden til grupper både brugere og metoder fører til hensigtsmæssig formidling af faglig sundhedsprofessionelle, herunder udvikle, afholde og evaluere formidlingen viden til grupper, herunder kunne forklare, hvordan formidling udvikles, afholdes og evalueres kunne formidle faglig viden til grupper Organisation og ledelse (i alt 16 ECTS) Organisation, ledelse og samarbejde (2 ECTS) Kursusmål (K4) Praktikmål (P2, P5) være bevidst om betydningen af god planlægning af apotekets opgaver specielt med henblik på særlige aktiviteter kunne gøre rede for organisations-, ledelses- og samarbejdsformer være bevidst om rammerne for organisation, ledelse og samarbejde kunne gøre rede for relevante sundhedsprofessionelles arbejdsområder og samarbejdsmuligheder med apoteket kunne gøre rede for andre instansers samarbejde med apoteket kunne forklare styrker og svagheder ved det danske apotekssystem og den danske farmakonomuddannelse set i relation til andre landes systemer og uddannelser være bevidst om, hvordan følgende faktorer påvirker apotekspersonalets samarbejde og betydningen for varetagelsen af apotekets opgaver faglighed værdier, normer og adfærd apotekets kultur kulturelle, sociale og personlige aspekter etiske aspekter kunne forklare, hvordan følgende faktorer påvirker apotekspersonalets samarbejde og betydningen for varetagelsen af apotekets opgaver faglighed værdier, normer og adfærd apotekets kultur kulturelle, sociale og personlige aspekter etiske aspekter være bevidst om betydningen af god planlægning af apotekets opgaver specielt med henblik på særlige aktiviteter kunne deltage i planlægning af det daglige arbejde apoteket, så de nødvendige kompetencer er placeret ud fra en sundhedsmæssig faglighed samt forretningsmæssig forståelse kunne gøre rede for eget apotek historie beliggenhed type og enheder personale og personaleforhold lokalområde: Kundeunderlag, samarbejdspartnere idégrundlag produkter og ydelser arbejdsopgaver indretning kunne gøre rede for kompetence- og ansvarsfordeling på eget apotek kunne gøre rede for eget apoteks metoder til planlægning af det daglige arbejde kunne gøre rede for organisations-, ledelses- og samarbejdsformer på eget apotek være bevidst om rammerne for organisation, ledelse og samarbejde på eget apotek kunne anvende medicinske termer i kommunikationen med andre sundhedsprofessionelle kunne formulere samarbejdsmuligheder mellem sundhedsprofessionelle henholdsvis andre instanser og apoteket kunne varetage apotekets samarbejde med sundhedsprofessionelle og andre instanser være bevidst om, hvordan følgende faktorer påvirker apotekspersonalets samarbejde og betydningen for varetagelsen af apotekets opgaver faglighed

17 15 værdier, normer og adfærd apotekets kultur kulturelle, sociale og personlige aspekter etiske aspekter kunne bidrage positivt på apoteket inden for faglighed værdier, normer og adfærd apotekets kultur kulturelle, sociale og personlige aspekter etiske aspekter Markedsføring og salg (5 ECTS) Kursusmål (K5, K8) Praktikmål (P2, P4, P5, P6, P7, P8, P9) kunne diskutere teori om salg kunne gennemføre behovstilpasset salg på eget apotek kunne give forslag til behovstilpasset salg kunne forklare kundernes købsadfærd på konsumentmarkedet apotekets konkurrencesituation apotekets promotion, herunder udvælgelse af målgruppe apotekets image og profil kunne forklare, hvordan en kundes købsadfærd påvirker valget af lægemiddel, lægemiddelbeslægtet produkt og andet, der naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på apotek kunne gennemføre analyse af apotekets interne og eksterne styrke i markedet kunne udføre eget apoteks markedsføringsmæssige opgaver på baggrund af viden om apotekets kundeunderlag konkurrencesituation promotion image og profil kunne gennemføre udvælgelse af målgruppe for markedsføring af ydelse/produkt/aktivitet på apoteket kunne gennemføre analyse af apotekets interne og eksterne styrke i markedet kunne deltage i eget apoteks implementering af de fælles, markedsføringsmæssige tiltag, som apoteket modtager fra samarbejdspartnere, herunder Danmarks Apotekerforening kunne foreslå aktiviteter til implementering af de fælles, markedsføringsmæssige tiltag, som apoteket modtager fra samarbejdspartnere, herunder Danmarks Apotekerforening Logistik (2 ECTS) Kursusmål (K3) Praktikmål (P2, P3, P4) kunne beskrive overordnede principper for styring af kunne gøre rede for overordnede principper for styring af apotekets varelager varelager på eget apotek kunne beskrive overordnede principper og generelle metoder til optimering af apotekets arbejdsgange i forhold til logistik kunne forklare eget apoteks daglige rutiner i forbindelse med varestyring være bevidst om betydningen af distributionsarbejdsgange på eget apotek kunne varetage daglige rutiner i forbindelse med varestyring på eget apotek kunne forklare eget apoteks systemer til håndtering af varer i restordre, udløbne varer og varer behæftet med fejl kunne håndtere eget apoteks varer i restordre, udløbne varer og varer behæftet med fejl

18 16 kunne gøre rede for eget apoteks elektroniske og fysiske lagersystem samt fejlmuligheder heri kunne medvirke til hensigtsmæssige distributionsarbejdsgange i forhold til eget apoteks elektroniske og fysiske lagersystem kunne gøre rede for eget apoteks logistiksystem kunne beskrive apotekers forskellige logistiksystemer kunne forklare eget apoteks metoder til og politik for valg af sortiment og indkøbsmuligheder ud fra et økonomisk synspunkt kunne deltage i vurdering af eget apoteks sortiment og indkøbsmuligheder ud fra et økonomisk synspunkt kunne varetage korrekt opbevaring af lægemidler, lægemiddelbeslægtede produkter og andet, der naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på apoteket Arbejdsmiljø (2 ECTS) Kursusmål (K2, K5) Praktikmål (P1, P2, P3, P5, P6, P8) kunne forklare sikkerheds- og sundhedsarbejde på apotek kunne forklare fysiske, psykiske, kemiske og biologiske påvirkningers indflydelse på arbejdsmiljøet på apoteket kunne forklare anvendelsen af metoden arbejdspladsvurdering være bevidst om betydningen af arbejdspladsvurderinger på apoteket kunne gennemføre en arbejdspladsvurdering kunne håndtere arbejdsmiljøproblemer på apoteket, herunder informere sikkerhedsorganisationen hvis problemerne ikke umiddelbart kan løses kunne håndtere fysiske, psykiske, kemiske og biologiske påvirkninger på apoteket kunne forklare anvendelsen af eget apoteks sikkerhedsudstyr kunne medvirke i arbejdspladsvurdering på apoteket Kvalitetsstyring (5 ECTS) Kursusmål (K5, K6) Praktikmål (P2, P4, P6, P7, P9) kunne forklare apotekssektorens kvalitetsstyringssystem kunne beskrive udvalgte kvalitetsstyringssystemer i sundhedssektoren kunne forklare, hvordan apotekssektorens kvalitetsstyringssystem anvendes til varetagelse af apotekets opgaver kunne medvirke til kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling på apoteket kunne medvirke til implementering af kvalitetsstyringssystem og udførelse af kvalitetsmålinger på apoteket på områderne distribution og faglig rådgivning kunne anvende eget apoteks instruktioner og formularer kunne forklare, hvordan apotekssektorens kvalitetsstyringssystem anvendes til kvalitetsudvikling kunne gøre rede for apotekssektorens kvalitetsmålsætninger, kvalitetspolitikker, kvalitetsmål og procedurer kunne beskrive lovpligtige instruktioner og servicemål være bevidst om sammenhængen mellem apotekets kvalitet og profil kunne beskrive eget apoteks organisering af arbejdet med kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling kunne forklare eget apoteks arbejde med lovpligtige instruktioner og servicemål være bevidst om betydningen af kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling i arbejdet på apoteket være bevidst om eget ansvar for kvalitetsstyring og kvali-

19 17 kunne forklare kvalitetsstyringstankegangen i forhold til apotekets opgaver kunne forklare teori som baggrund for at kvalitetsudvikle varetagelsen af apotekets opgaver være bevidst om betydningen af kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling af apotekets opgaver være bevidst om eget ansvar for kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling kunne forklare God apotekspraksis og apotekets professionsansvar ud fra internationale og nationale anbefalinger kunne forklare betydningen af God apotekspraksis for arbejdet inden for apotekssektoren tetsudvikling i arbejdet på apoteket kunne medvirke til kvalitetsudvikling i forhold til varetagelse af apotekets opgaver kunne forklare arbejdsopgaver på apoteket ud fra God apotekspraksis og apotekets professionsansvar være bevidst om apotekets professionsansvar kunne udføre apoteksarbejde under hensyntagen til apotekets professionsansvar være bevidst om egen kompetence i forhold til kompetence- og ansvarsfordeling på eget apotek være bevidst om ansvar for egen kompetenceudvikling i relation til opgaver på apoteket være bevidst om apotekets professionsansvar Metodefag (5 ECTS) Metode (5 ECTS) Kursusmål (K3, K4, K5, K6) Praktikmål (P4, P5, P6, P7) kunne vurdere egen viden og faglige kilder kritisk være bevidst om betydningen af at vurdere faglig viden og være kildekritisk være bevidst om betydningen af at vurdere faglig viden og være kildekritisk kunne anvende kilder kritisk kunne anvende kilder kritisk kunne vurdere metoder til udvikling af egen faglighed kunne kombinere metoder til udvikling af egen faglighed kunne gøre rede for relevante metoder til udvikling af apotekets faglighed kunne vurdere anvendeligheden af relevante undersøgelsesmetoder kunne kombinere metoder til udvikling af egen faglighed kunne medvirke til at anvende relevante metoder til udvikling af apotekets faglighed kunne anvende relevante undersøgelsesmetoder være bevidst om at tage ansvar for egen læring kunne anvende Farmakonomskolens studiemetoder som støtte for egen læring kunne anvende relevante undersøgelsesmetoder kunne begrunde vigtigheden af ansvar for egen læring og livslang læring være bevidst om at tage ansvar for egen læring kunne anvende Farmakonomskolens studiemetoder som støtte for egen læring

20 Fagenes moduler fordelt på kurser I nedenstående skema er angivet hvor mange moduler fagene er repræsenteret med på kurserne. Et modul svarer til 3 timer og 15 minutter. Modulerne kan deles i halve, og/eller kan indgå i tværfaglige forløb, hvor flere fag bidrager med moduler til forløbet. I forbindelse med detailplanlægningen af de enkelte kurser kan der forekomme mindre justeringer af modulerne. Fag Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 Kursus 4 Kursus 5 Kursus 6 Kursus 7 Kursus 8 Samlet antal moduler for fagene på kurserne Medicinsk-farmaceutiske fag Anatomi og fysiologi Patologi Almen farmakologi Speciel farmakologi Farmaci Samfundsfarmaceutiske fag Medicinsk sociologi Lovforståelse Sundhedsøkonomi Klinisk farmaci Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Humanistiske fag Psykologi Etik Kommunikation Pædagogik Formidling Organisation og ledelse Organisation, ledelse og 4 4 samarbejde Markedsføring og salg Logistik 2 2 Arbejdsmiljø Kvalitetsstyring Metodefag Metode Valgfrit emne

21 Fagenes repræsentation i praktikperioder I nedenstående skema er angivet, hvilke fag der er repræsenteret i de enkelte praktikperioder. I forbindelse med detailplanlægningen af de enkelte praktikperioder kan der forekomme mindre justeringer. Praktik 1 - tiden inden Kursus 1 - er ikke medtaget i skemaet, da den er ikke-eksisterende i de tilfælde, hvor Kursus 1 tidsmæssigt ligger umiddelbart efter uddannelsesstarten 1. september. For de elever, som har en Praktik 1 periode, fordi de kommer på Kursus 1 en tid efter uddannelsesstarten, udarbejder Farmakonomskolen en oversigt over, hvilke emner fra Praktik 2 det kan være relevant at arbejde med i løbet af Praktik 1. Fag Praktik 2 Praktik 3 Praktik 4 Praktik 5 Praktik 6 Praktik 7 Praktik 8 Medicinsk-farmaceutiske fag Anatomi og fysiologi x x x x x x Patologi x x x x x x x Almen farmakologi Speciel farmakologi x x x x x x x x Farmaci x x Samfundsfarmaceutiske fag Medicinsk sociologi x x x Lovforståelse x x x x Sundhedsøkonomi x x x Klinisk farmaci x x x x x x x x Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse x x x Humanistiske fag Psykologi x x x x Etik x x x x x Kommunikation x x x x x Pædagogik x x x Formidling x x x Organisation og ledelse Organisation, ledelse og x x samarbejde Markedsføring og salg x x x x x x Logistik x x x Arbejdsmiljø x x x x x Kvalitetsstyring x x x x x Metodefag Metode x x x x Valgfrit emne x x x x Praktik 9

22 20 3. Farmakonomskolens ansvar Farmakonomskolen tilrettelægger uddannelsen, herunder indhold, struktur, pædagogik samt koordinering og kvalitetssikring af uddannelsens teoretiske og praktiske uddannelseselementer samt eksamen. 4. Uddannelsesapotekets ansvar 4.1 Ressourcer Uddannelsesapoteket skal stille de ressourcer til rådighed, der skal til for at kunne varetage uddannelsen af farmakonomelever. 4.2 Lokale og it Uddannelsesapoteket skal stille et egnet lokale til rådighed for eleven til studiedage. Det skal være muligt for eleven at arbejde uforstyrret, og der skal være internetadgang i lokalet. 4.3 Uddannelsesansvarlig, coach og vejleder Uddannelsesapoteket skal udpege uddannelsesansvarlig, coach og vejleder. Uddannelsesansvarlig, coach og vejleder kan være samme person eller forskellige personer. Den uddannelsesansvarlige er den overordnede ansvarlige for, at elevens uddannelse på apoteket foregår i henhold til Uddannelsesordningen, Uddannelsesapotekets ansvar og øvrige retningslinier fra Farmakonomskolen vedr. udstationering, projekt, praktik, eksamen m.v. Det er den uddannelsesansvarliges ansvar at afholde uddannelsessamtaler og bedømme elevens praktikperioder Bestået/Ikke bestået. Coachen er i forbindelse med elevens systematiske træning af færdigheder en katalysator, der ved hjælp af dialog skal coache eleven til at finde ud af, hvad der er brug for at træne, samt til at sætte og nå sine mål. Vejlederen diskuterer faglige spørgsmål og metoder med eleven og kan give gode råd. Vejlederen skal ikke forberede indlæg eller være ekspert, men mere fungere som diskussionspartner for eleven, hvor vejleder og elev sammen finder svar på de spørgsmål, eleven har. Farmakonomskolen fastsætter retningslinier for uddannelsesansvarlig, coach og vejleder i forlængelse af denne uddannelsesordning. 4.4 Studiedage Uddannelsesapoteket skal give eleven mulighed for at deltage i studiedage, inkl. fire decentrale studiedage. Der er i alt 90 studiedage fordelt over uddannelsen. Uddannelsesansvarlig, coach eller vejleder skal deltage i mindst en af de decentrale studiedage pr. år. Farmakonomskolen udsender studieplan for studiedagene for en praktikperiode ad gangen. Hovedparten af studiedagen arbejder eleven selvstændigt med individuelle opgaver. Visse af opgaverne kræver interaktion med andre elever. Alt efter hvad der står i studieplanen for studiedagen, skal der være enten en uddannelsesansvarlig, en coach eller vejleder til stede 2 timer pr. studiedag. Ved sygdom eller andet fravær af uddannelsesansvarlig, coach eller vejleder skal apoteket stille tid til rådighed for eleven på et andet tidspunkt. En studiedag er tænkt som én hel dag, men de dele, der involverer en coach eller vejleder, kan eventuelt afvikles fælles med andre elever på apoteket og/eller elever på andre apoteker, så vidt muligt elever på

23 21 samme årgang. Dette kan komme til at betyde, at de dele af studiedagen, der involverer en coach eller vejleder, kommer til at ligge på en anden dag end hovedparten af studiedagen. 4.5 Læring i det daglige arbejde Eleven skal deltage i apotekets arbejde på et niveau, der svarer til elevens kvalifikationer og i et omfang, der er foreneligt med denne uddannelsesordning. Uddannelsesapoteket skal give eleven mulighed for læring i det daglige arbejde. Læring i det daglige arbejde består i at udnytte, at eleven i alle opgaver i løbet af en arbejdsdag er i en potentiel læringssituation. Eleven skal have mulighed for at undersøge de spørgsmål, der opstår som en del af arbejdet og kunne nedskrive oplevelser og undren i det daglige arbejde til brug for senere refleksion. Desuden skal eleven have mulighed for at få hjælp til at løse de daglige arbejdsopgaver. 4.6 Udstationering Uddannelsesapoteket skal sikre, at eleven udstationeres fire uger. Den uddannelsesansvarlige skal støtte eleven i at formulere et formål med udstationeringen og finde egnede udstationeringssteder. Formålet med udstationeringen og udstationeringsstedet skal godkendes af den uddannelsesansvarlige. 5. Elevens ansvar 5.1. Egen læring Læring forstås som en personlig og aktiv proces, hvilket betyder, at det er afgørende, at eleven deltager aktivt i uddannelsen og henter støtte på uddannelsesapoteket eller Farmakonomskolen. Dette gælder i alle aktiviteter, der knytter sig til uddannelsen både i kursus- og praktikperioder, i planlagte aktiviteter og læring i det daglige arbejde, hvor eleven forventes at benytte mulighederne for at lære Studiedage Eleven skal deltage aktivt i studiedagene i praktiktiden. Planlægning af ferie og fridage bør tage hensyn til studiedage i videst muligt omfang. Ved elevens sygdom eller andet fravær af eleven på en planlagt studiedag, indhenter eleven på anden vis det forsømte Læring i det daglige arbejde Eleven skal deltage i apotekets daglige arbejde. Eleven skal undersøge de spørgsmål, der opstår som en del af arbejdet og nedskrive oplevelser og undren i det daglige arbejde til brug for senere refleksion Udstationering Eleven skal planlægge udstationering med støtte fra den uddannelsesansvarlige. Under planlægningen indgår kriterier for og formål med udstationeringen samt at finde egnede udstationeringssteder. Hvis en udstationering ikke er på et dansk apotek eller et dansk sygehusapotek, skal udstationeringssted godkendes af Farmakonomskolen. Under udstationeringen skal eleven observere aktivt samt, i det omfang det kan lade sig gøre, deltage i konkrete, aftalte arbejdsopgaver.

24 22 Efter hver udstationering udarbejdes en udstationeringsrapport. Farmakonomskolen fastsætter de nærmere retningslinier for udstationeringsrapporten i forlængelse af denne Uddannelsesordning It It anvendes i høj grad i farmakonomuddannelsen. Eleven forudsættes at kunne anvende almindelige itværktøjer. Eleven forventes derudover at tage ansvar for at forstå samt at lære sig at anvende de særskilte it-værktøjer som Farmakonomskolen introducerer og stiller til rådighed. 6. Læringsformer og miljø Farmakonomskolen arbejder ud fra definerede pædagogiske principper og holdninger til læring læring, som er væsentlige for, at eleven kan nå målene for uddannelsen. Disse er beskrevet i et materiale til eleverne. Farmakonomskolen stiller viden om pædagogik, læring og metoder til rådighed for eleven, der selv har ansvaret for tilegnelsen og anvendelsen af disse. Ligeledes har uddannelsesapoteket ansvar for at tilegne sig denne viden, således at det er muligt både at støtte eleven samt at stille rimelige krav til eleven. It anvendes som et læringsværktøj i forhold til mål, aktiviteter, opgaver, evaluering og andet i farmakonomuddannelsen. Herved kan Farmakonomskolen styre og støtte elevens læring i praktiktiden på trods af den fysiske afstand mellem uddannelsesapotek og Farmakonomskolen. Desuden giver it-værktøjerne eleven bedre mulighed for at udnytte læring i det daglige arbejde på apoteket og for at kunne lære på tværs af apoteker. It anvendes også på kurserne og fungerer dermed også som bindeled mellem kursus- og praktikperioder. Derudover anvendes it for at give mulighed for variation og motivation i læreprocessen. 7. Uddannelsesforløb privat apotek/sygehusapotek Et antal elever pr. årgang kan gennemføre et uddannelsesforløb, hvor praktiktiden foregår både på privat apotek og sygehusapotek. Praktikperioderne vil være ligeligt fordelt mellem de to uddannelsesapoteker med vekslende ophold efter indbyrdes aftale mellem apotekerne. I praktiktiden på sygehusapoteket arbejder eleverne med udvalgte mål, tidligere nævnt i denne uddannelsesordning, udfra en sygehusspecifik synsvinkel. Kurser, eksamen og udstationeringskrav adskiller sig ikke fra den uddannelse, der udelukkende foregår på privat apotek. 8. Valgfri emner Det valgfri emne udgør 8 ECTS-point. På Kursus 6, 7 og 8 er der i alt 15 moduler undervisning og projektvejledning, svarende til 1,5 ECTS-point. Derudover udstationeres eleven to uger, svarende til 3 ECTS-point. Endelig skal eleven udarbejde et individuelt projekt, svarende til 3,5 ECTS-point. I projektet behandles en selvvalgt problemformulering, der godkendes af Farmakonomskolen. Farmakonomskolen fastsætter de nærmere retningslinier for projektet i forlængelse af denne Uddannelsesordning. De valgfri emner, der udbydes, justeres i takt med udviklingen og kan derfor variere fra år til år. Emnerne er en uddybning eller supplering af indholdet i farmakonomuddannelsen.

Uddannelsesordning for Farmakonomuddannelsen

Uddannelsesordning for Farmakonomuddannelsen Uddannelsesordning for Farmakonomuddannelsen Undervisningsministeriet godkender efter indhentet udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, i henhold til 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 769 af 27.

Læs mere

Pharmakon. Farmakonomuddannelsen

Pharmakon. Farmakonomuddannelsen Farmakonomuddannelsen Struktur kursusuger og fokus Antal kursusuger 1. år I prøvetiden Kursus 1-3 uger Kursus 2-3 uger Fokus Opbygning af basisviden Kursus 3-3 uger 2. år Kursus 4-3 uger Kursus 5-3 uger

Læs mere

Har du interesse for det sunde liv?

Har du interesse for det sunde liv? Har du interesse for det sunde liv? Farmakonom betyder lægemiddelkyndig Farmakonomer er apotekets største personalegruppe Tre-årig sundhedsuddannelse med løn Farmakonomuddannelsen Har du interesse for

Læs mere

Din uddannelse - dit ansvar

Din uddannelse - dit ansvar Din uddannelse - dit ansvar Elevens ansvar Læring, planlægning, forberedelse og information Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad skal du være opmærksom på?, 3 Din uddannelsesbog, 5 Din uddannelses-pc, 5

Læs mere

Din uddannelse - dit ansvar. Elevens ansvar Læring, planlægning, forberedelse og information

Din uddannelse - dit ansvar. Elevens ansvar Læring, planlægning, forberedelse og information Din uddannelse - dit ansvar Elevens ansvar Læring, planlægning, forberedelse og information Indhold Hvad skal du være opmærksom på?, 3 Din uddannelses-pc, 5 Læring, 6 Din uddannelsesbog, 6 Brug for en

Læs mere

Brugerundersøgelse af farmakonomudddannelsen, forår 2015. Farmakonomuddannelsen

Brugerundersøgelse af farmakonomudddannelsen, forår 2015. Farmakonomuddannelsen Brugerundersøgelse af farmakonomudddannelsen, forår 2015 Farmakonomuddannelsen Indledning I det følgende kan du læse et uddrag af Pharmakons rapport Brugerundersøgelse af farmakonomuddannelsen, forår 2015.

Læs mere

Elevens ansvar. Din uddannelse - dit ansvar. Læring, planlægning, forberedelse og information. Farmakonomuddannelsen

Elevens ansvar. Din uddannelse - dit ansvar. Læring, planlægning, forberedelse og information. Farmakonomuddannelsen Elevens ansvar Din uddannelse - dit ansvar Læring, planlægning, forberedelse og information Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad skal jeg være opmærksom på?, 3 Din uddannelsesbog, 5 Din uddannelses-pc, 5

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Rudkøbing Apotek, Engdraget 1, 5900 Rudkøbing. 1.1 Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling. Standardsæt for Apoteker Standardversion 3 Standardudgave 1

Rudkøbing Apotek, Engdraget 1, 5900 Rudkøbing. 1.1 Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling. Standardsæt for Apoteker Standardversion 3 Standardudgave 1 Rudkøbing Apotek, Engdraget 1, 5900 Rudkøbing Standardsæt for Apoteker Standardversion 3 Standardudgave 1 Gyldig fra 17-01-2019 Gyldig til 13-03-2022 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Begrundelse

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale. Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen

Læs mere

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker Side 1 af 8 Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker 1. version af DDKM for apoteker 2. version af DDKM for apoteker 1.1.1 Virksomhedsgrundlag 1.1.2

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere

Rudkøbing Apotek, Engdraget 1, 5900 Rudkøbing

Rudkøbing Apotek, Engdraget 1, 5900 Rudkøbing Rudkøbing Apotek, Engdraget 1, 5900 Rudkøbing Standardsæt for Apoteker Standardversion: 3 Standardudgave: 1 Gyldig fra: 17-01-2019 Gyldig til: 13-03-2022 Akkrediteringsstatus: Akkrediteret Begrundelse

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold Bedømmelseskriterier for farmakologi og medicinhåndtering (avanceret niveau)... 2 Bedømmelseskriterier for forebyggelse og rehabilitering (avanceret niveau)... Bedømmelseskriterier

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Danmarks Apotekerforening har det overordnede politiske ansvar for certificeringsmodellen. Selve driften af certificeringen varetages af Pharmakon.

Danmarks Apotekerforening har det overordnede politiske ansvar for certificeringsmodellen. Selve driften af certificeringen varetages af Pharmakon. Indhold Certificering til ydelsen Tjek på inhalation... 1 Model for certificering til ydelsen Tjek på inhalation... 1 Kompetencekrav for sundhedsydelsen Tjek på inhalation... 2 Test af faglig viden...

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje. Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 06-03-2012 pøj-nævn Per Østergaard Jensen Der er fem ikke opfyldte akkrediteringsstandarder. Akkrediteret med bemærkninger Krav om opfølgning fremgår af den enkelte

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 25-11-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle akkrediteringsstandarder er helt opfyldt. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02 Implementering

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 15-02-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Apoteket opfylder alle akkrediteringsstandarderne. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 26-10-2011 jp-nævn Jesper Poulsen Én standard er "delvist" opfyldt og tre standarder er "ikke" opfyldt. Akkrediteret med bemærkninger Krav om opfølgning fremgår

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

Farmakonomelever i første række

Farmakonomelever i første række Farmakonomelever i første række Berit Holm Kildegaard NYKØBING APOTEK. NYKØBING SJ. Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Problembeskrivelse... 2 Problemformulering.... 3 Problemstillinger.... 3 Målgruppe....

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 31-08-2011 jp-nævn Jesper Poulsen Alle akkrediteringsstandarder er opfyldt. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02 Implementering

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale. Bilag 3 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen i

Læs mere

Hornslet Apotek, Byvej 8,, 8543 Hornslet. 1.1 Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling. Standardsæt for Apoteker Standardversion 3 Standardudgave 1

Hornslet Apotek, Byvej 8,, 8543 Hornslet. 1.1 Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling. Standardsæt for Apoteker Standardversion 3 Standardudgave 1 Hornslet Apotek, Byvej 8,, 8543 Hornslet Standardsæt for Apoteker Standardversion 3 Standardudgave 1 Gyldig fra 02-05-2019 Gyldig til 26-06-2022 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Begrundelse

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Mål for praktikuddannelsen - Støttecenter

Mål for praktikuddannelsen - Støttecenter Mål for praktikuddannelsen - Støttecenter Generelt Opfyldelse af målene for praktikperioden, er beskrevet i den til enhver tid gældende Uddannelseshåndbog, og elevens Uddannelsesbog, begge udgivet af Social-

Læs mere

Horsens Svane Apotek, Grønlandsvej 1D, 8700 Horsens. 1.1 Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling

Horsens Svane Apotek, Grønlandsvej 1D, 8700 Horsens. 1.1 Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling Horsens Svane Apotek, Grønlandsvej 1D, 8700 Horsens Standardsæt for Apoteker Standardversion 3 Standardudgave 1 Gyldig fra 16-01-2019 Gyldig til 12-03-2022 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Begrundelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Marstal Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til:

Marstal Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til: Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 08-04-2015 Marstal Apotek Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: 12-11-2014 Gyldig til: 06-01-2018 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk

Læs mere

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. 1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Grafisk design prik. Tryk - Jørn Thomsen A/S. 541 601 Tryksag

Grafisk design prik. Tryk - Jørn Thomsen A/S. 541 601 Tryksag OL Grafisk design prik - Tryk - Jørn Thomsen A/S Oktober 2008 541 601 Tryksag Forord Faglig videreuddannelse i Klinisk farmaci og Folkesundhed er en rigtig flot titel, som dækker over et ikke mindre

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 02-07-2012 ag-nævn Anna Guttesen opfylder ikke alle standarderne i DDKM, og den manglende opfyldelse anses for at være væsentlig. Akkrediteret med bemærkninger

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Børkop Apotek, Ny Boder 16, 7080 Børkop. 1.1 Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling. Standardsæt for Apoteker Standardversion 3 Standardudgave 1

Børkop Apotek, Ny Boder 16, 7080 Børkop. 1.1 Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling. Standardsæt for Apoteker Standardversion 3 Standardudgave 1 Børkop Apotek, Ny Boder 16, 7080 Børkop Standardsæt for Apoteker Standardversion 3 Standardudgave 1 Gyldig fra 20-06-2019 Gyldig til 14-08-2022 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Begrundelse

Læs mere