Resumé... 4 Abstract Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Baggrund Patienten i mekanisk ventilation...

Transkript

1 Angstdæmpende og angstforebyggende kommunikation til den vågne patient i mekanisk ventilation How to communicate to reduce and prevent anxiety in patients in mechanical ventilation Professionshøjskolen Metropol Marie Arbirk Bachelorprojekt Studienummer: F2012T1, Symf12 Vejleder: Lone-Elisabeth Kragh Thøsing Antal tegn: Opgaven må bruges internt i uddannelsen I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser nr. 714 af 27. juni , stk 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretsmæssig hjælp

2 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Abstract Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Baggrund Patienten i mekanisk ventilation Den komplekse sygepleje til den vågne patient i mekanisk ventilation Pårørende til den vågne patient i mekanisk ventilation Patienten i mekanisk ventilation i det danske samfund Litteratursøgning Afgrænsning Problemformulering Metode og teori Den videnskabsteoretiske position Den anvendte metode samt etiske og juridiske overvejelser Indsamling af empiri Analysemetode Opbygning af analyseafsnit Anvendt teori til analyse Kari Martinsen: Omsorgsteori Eide & Eide: Kommunikation i praksis Analyse Præsentation af empiri Promoting Effective Communication for Patients Receiving Mechanical Ventilation Communication between nurse and patient during ventilator treatment Patients reports of health care practitioner interventions that are related to communication during mechanical ventilation Hovedtemaer Behov for sygepleje Mekanisk sygepleje Side 2 af 37

3 5.5. Den manglede verbale kommunikation Nonverbal kommunikation Diskussion Vurdering af gyldighed og pålidelighed Troværdighed Overførbarhed Konsistens Transparens Kritik af sygeplejefaglig problemformulering Kritik af metode Kritik af anvendt teori til analyse Diskussion af analysens fund Konklusion Perspektivering Litteraturfortegnelse Side 3 af 37

4 Resumé Titel: Angstdæmpende og angstforebyggende kommunikation til den vågne patient i mekanisk ventilation Baggrund: Patienten i mekanisk ventilation, som oplever angst, kan blive sederet og dette kan medføre posttraumatisk stress Formål: At undersøge hvordan sygeplejersken understøtter en angstforebyggende og angstdæmpende kommunikation, for at nedsætte angstoplevelsen hos den vågne patient i mekanisk ventilation så sedering undgås Metode: Litteraturreview gennem hermeneutik Resultater: Sygeplejersker understøtter kommunikation gennem verbal og nonverbal kommunikation, som medfører en omsorgsfuld og empatisk sygepleje eller en mekanisk og uprofessionel sygepleje Diskussion: Et lille studie med lav grad af overførbarhed Konklusion: Sygeplejersker kan sænke patientens angst ved at yde omsorgsfyld sygepleje gennem det sygeplejefaglige skøn og nonverbal kommunikation Perspektivering: Implementering gennem social interaktion, teori og formelle instanser Abstract Title: How to communicate to reduce and prevent anxiety in patients in mechanical ventilation Background: An anxious patient I mechanical ventilation can be sedated, which can cause posttraumatic stress Aim: To study how the nurse can prevent and reduce anxiety through communication, to prevent anxiety in the awake patient in mechanical ventilation, to avoid sedation Method: Literature review through hermeneutics Result: Nurses perorates communication through verbal and nonverbal communication, that cause either caring and empathetic nursing or a mechanical and unprofessional nursing Discussion: Small study and therefore a low transmissibility Conclusion: Nurses can lower the patients anxiety by providing careful nursing through the nursing, professional estimates and nonverbal communication Perspective: Implementation through social interaction, theory and formal agencies Side 4 af 37

5 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling I det følgende afsnit vil projektets kliniske sygeplejefaglige problemstilling og baggrund, blive belyst. Jeg vil redegøre for udviklingen af behandlingen af patienter i mekanisk ventilation op til i dag, hvor mekanisk ventilation foregår i vågen tilstand. Derudover vil jeg redegøre for patientens oplevelse af at være i mekanisk ventilation, og hvordan det kan påvirke hans livskvalitet senere. Derudover er der et afsnit omhandlende den komplekse sygepleje til denne patientgruppe, pårørendes oplevelser og hvilke konsekvenser det medfører for samfundet. Dette er understøttet af en systematisk litteratursøgning, som bliver uddybet i afsnit 1.6. Til sidst vil dette blive samlet op i en afgrænsning og ende ud i projektets sygeplejefaglige problemformulering Baggrund I forbindelse med et klinisk ophold på en intensiv afdeling i Region Hovedstaden var jeg i kontakt med mange patienter i mekanisk ventilation. Mekanisk ventilation kan også kaldes respiratorbehandling, men jeg vil fremover benytte begrebet mekanisk ventilation i dette studie, da dette er det, der oftest bliver benyttet i litteraturen. Mekanisk ventilation, indebærer metoder med positiv eller negativ trykventilation, samt højfrekvensventilation og ekstrakorporal støtte (Adam & Osborne 2000). Det forekommer dog oftest som positiv trykventilation og benyttes på intensive afdelinger. Positiv trykventilation indebærer, at inspirationsluften presses ind i luftvejene under et positivt tryk, hvorefter alveolerne pustes op. Den nødvendige kraft er større end den der fremkommer ved normal ventilation, da ilten skal presses ind gennem en tube med en mindre diameter end patientens trachea (Ibid.). En nødvendighed for at være i mekanisk ventilation er, at patienten enten får anlagt en tracheostomi, der defineres som en operativ, blivende åbning ind til trachea (Holm-Nielsen 1991), eller får anlagt en endotracheal tube gennem munden (Adam & Osborne 2000). Mekanisk ventilation er den mest brugte form af organstøtte og resulterer i at patienten ikke kan udtrykke sig verbalt. De tilstande der kan medføre respiratorbehandling er oftest alvorlig lungebetændelse, lungeødem, hjertesvigt, thorax og hovedlæsioner, sygdomme i nervesystemet, forgiftninger, meningitis og akut forværring af kroniske lungesygdomme (Den Store Danske 2015, 1). I løbet af det tyvende og enogtyvende århundrede, har der været brug af mekanisk ventilation af patienter på intensive hospitalsafdelinger (Strøm et al, 2012). Første gang mekanisk ventilation blev brugt i Danmark var i 1953 på Rigshospitalet (Ibid.). Her håndventilerede medicinstuderende vågne tracheostomerede patienter. Flere patienter døde dog som følge af hypoventilation. Håndventilationen blev videreudviklet, og resultatet heraf blev en ufølende respirator, der ikke fulgte Side 5 af 37

6 patientens egen respiration, som den gør i dag (Ibid.). Dette var en ubehagelig og angstfyldt situation for patienten, da han oplevede kvælningsfornemmelser (Adam & Osborne 2000). Dette var årsagen til at lægerne begyndte at sedere patienterne i mekanisk ventilation (Strøm et al, 2012). Sedering indebærer medicinering med sedativerne benzodiazepin, opioid, barbiturater eller lignende med henblik på at dæmpe angst, afslappe og smertelindre patienter (SFR 2015). Før 70 erne fandtes der ingen infusionspumper eller sedativer med kort halveringstid, så derfor var vilkårene sedativer med lang halveringstid som bolusdosis ved behov. I 1970 erne blev infusionspumperne opfundet og derfor kunne lægerne nu sedere patienterne i mekanisk ventilation, kontinuerligt (Strøm, et al 2012). Denne kontinuerlige sedering skulle sikre patienternes komfort og samtidig forhindre angst og aggressivitet (Kress et al, 2013). I år 2000 publicerede Kress et al (2013) et amerikansk forskningsprojekt i The New England Journal of Medicine. Dette var et randomiseret studie, hvor interventionen bestod af daglig vækning af sederede patienter i mekanisk ventilation på en intensivafdeling, sat op imod en kontrolgruppe bestående af kontinuerligt sederede patienter i mekanisk ventilation (Kress et al, 2013). Studiet viste, at i stedet for at patienterne var i behandling med mekanisk ventilation i 7,3 dage, blev antallet af dage nedsat til 4,9 dage. Opholdet på intensivafdelingen gik fra 9,9 dage til 6,4 dage, og hele opholdet på hospitalet gik fra 16,9 til 13,3 dage (Ibid.). Efterfølgende opdagede samme hold forskere, at der forekom færre tilfælde af posttraumatisk stress (Ibid.). Posttraumatisk stress defineres som en stresslidelse, der opstår ved alvorlige eller langvarige psykiske traumer, hvor personen føler sig i livsfare (Lægehåndbogen 2013). 17,1 % af de patienter i mekanisk ventilation, der var blevet kontinuerligt sederet, fik efterfølgende stillet diagnosen, hvorimod ingen af patienterne i mekanisk ventilation, der var blevet vækket dagligt, fik stillet diagnosen (Kress et al, 2013). Denne ændring i tilfældene af posttraumatisk stress, skyldes en bedre erindring af indlæggelsen, sammenlignet med de patienter, der var kontinuerligt sederet, som slet ikke kunne huske opholdet (Strøm et al, 2012). Sederede patienter på intensivafdelinger, kan blandt andet udvikle vrangforestillinger (Jones 2010). Disse vrangforestillinger kan for eksempel omhandle, at patienten tror, plejepersonalet er ude på at slå ham ihjel, og derfor ser dem som en stor trussel på sit liv. Patienter, som ikke er sederede, har en klarere oplevelse af situationen og har bedre mekanismer til at håndtere situationen, blandt andet igennem sygeplejerske, pårørende og egen tankegang (Ibid.). I år 2010 publicerede Strøm et al (2010) et dansk randomiseret forskningsprojekt, som havde til formål at undersøge, om varigheden af behandlingen med mekanisk ventilation kunne blive reduceret ved slet ikke at benytte sedering af patienter i mekanisk ventilation (Strøm, et al 2010). Side 6 af 37

7 Resultaterne af dette projekt, viste at patienterne i mekanisk ventilation uden sedering var i behandling med mekanisk ventilation i 14,2 dage mod 18,4 dage, var indlagt på intensivafdelingen i 13,1 dage mod 22,8 dage og i alt indlagt 34 dage på hospitalet mod 58 dage (Ibid.). Disse resultater kan ikke direkte sættes op imod de tidligere forskningsresultater fra studiet vedrørende kontinuerligt sedering og daglig vækning, da flere faktorer kan spille ind: kulturen i det amerikanske sundhedssystem er langt fra det samme som det danske, og patienterne kan have haft mere kritiske tilstande, der har haft betydning for hospitalsopholdet. Dog nævnte denne undersøgelse ikke noget om risikoen for at udvikle posttraumatisk stress, som nævnt i det tidligere studie. Jeg har i det foregående beskrevet den foreløbige udvikling af behandlingen af patienter i mekanisk ventilation: kontinuerlig sedering, daglig vækning og ingen sedering. Jeg vil fremover holde fokus på vågne patienter i mekanisk ventilation, da dette er aktuelt i Danmark Patienten i mekanisk ventilation De fleste mennesker oplever frygt og rædsel før eller siden i livet. Denne frygt kan udløse en oplevelse af angst, som viser sig som rystelser, svedudbrud, hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed og åndenød (Videbeck 2012). Denne angst kan blandt andet opstå i utrygge situationer, hvor man kan føle sig truet (Ibid.). Der er flere former for angst, men jeg koncentrerer mig kun om denne form og ikke fobier, panikangst eller generaliseret angst (Ibid.). Patienter i mekanisk ventilation, indlagt på intensive afdelinger, vil blive sederet, hvis de optræder angstplagede, da de kan være til fare for sig selv, hvis de river tuben ud (Strøm, et al 2012). Som beskrevet i afsnit 1.1, kan sedering medføre posttraumatisk stress. Denne diagnose kan medføre nedsat livskvalitet (Landsforeningen for PTSD 2015). Livskvalitet indebærer en tilfredsstillelse af de behov, alle mennesker, uanset kultur, har: de fundamentelle menneskelige behov (Aggernæs 1989). Dette indebærer biologiske behov, behov for varme menneskelige kontakter, meningsfuld beskæftigelse og til sidst varierede og spændende oplevelser (Ibid.). Ved posttraumatisk stress er det svært at opfylde disse behov, da man kan få en personlighedsforandring, hvor man kan miste interessen for ting, man tidligere var engageret i, samt evnen til at føle kærlighed og nærhed med andre mennesker. Derudover kan man miste interessen for sig selv og sin trivsel samt for andre mennesker (Videbech 2013). I 2012 har Karlsson et al, foretaget et retrospektivt video-studie, med henblik på at klarlægge, hvad patienter i mekanisk ventilation lægger vægt på (Karlsson et al, ). Patienterne oplevede smerter, ubehag og vanskelighed ved at trække vejret på grund af den endotracheale tube eller tracheostomien (Ibid.). Sekretet i luftvejene blev oplevet som kvælende, og fjernelse af dette medførte en ambivalent følelse for patienten, da det var ubehageligt, men samtidig en lettelse. Side 7 af 37

8 Patienterne udtrykte at det mest hæmmende ved behandlingen var den mistede stemme og derved den manglende verbale kommunikation (Ibid.). Patienten har dog stadig sit nonverbale sprog, som dækker en stor del af kommunikationen blandt mennesker. Det nonverbale sprog består af kropssprog, berøring, mimik, øjenkontakt og derudover stemmens klang, talens tempo og stilhed, som dog ikke er aktuelt for en patient i mekanisk ventilation (Jørgensen 2012). Patienterne i mekanisk ventilation havde svært ved at falde i søvn og slappe af uden hjælpemidler (Karlsson et al, 2012). Det skyldes, at de blev vækket af personalet for at få taget prøver, af de andre patienter og alle de anderledes lyde og lys (Ibid.). Til sidst beskriver patienterne tilstedeværelsen af pårørende og sygeplejerske som en hjælpende og beroligende faktor gennem indlæggelsen, da det var velværeskabende (Ibid.). Velvære er en del af World Health Organisation s (1948) definition på sundhed (WHO 1948) Den komplekse sygepleje til den vågne patient i mekanisk ventilation Kompleks sygepleje defineres som et ustabilt forløb, hvor der er behov for tætte observationer og daglige revurderinger af situationen. Patienten har et stort antal og/eller meget komplicerede problemstillinger. Det er ikke oplagt, hvad den optimale sygepleje er: patienten og/eller hans pårørende kan være uenige i sygeplejen, og situationen kan være præget af etiske dilemmaer (Bagh 2005). Patienter i behandling med mekanisk ventilation er oftest indlagt på intensive afdelinger. Intensiv sygepleje har til formål at: pleje alvorligt syge, hvis tilstand er reversibel, pleje patienter, som kræver tæt observation, pleje patienter med risiko for eller konstateret organsvigt samt at reducere undgåelige sygdomme og dødelighed hos alvorligt syge patienter (Adam & Osborne 2000). Patienten skal føle sig så tryg som muligt og dette kan ske gennem information. Derudover skal patienten have hjælp til at udtrykke sig bedst muligt til de omkringværende og have tilstrækkelig medinddragelse. Medinddragelsen af patienter resulterer i større compliance, større tilfredshed med behandlingen og bedre behandlingsresultater (Jacobsen et al, 2008). Khalaila et al har i 2011 foretaget et studie omkring manglende kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten i mekanisk ventilation (Khalaila et al, 2011). Studiet viste, at patienter i mekanisk ventilation oplevede mere angst ved en dårlig kommunikation og i mindre grad kunne forlige sig med at være intuberet eller tracheostomeret (Ibid.). Derudover har Nilsen et al (2012), foretaget et studie omkring i hvor høj grad sygeplejersken kommunikerer med patienter i mekanisk ventilation indlagt på intensive afdelinger. Ifølge undersøgelsen taler sygeplejersken til patienterne i mekanisk ventilation i sekunder (Ibid.). Side 8 af 37

9 Dette er ikke lang tid, hvis sygeplejersken skal skabe en god relation, støtte patienten og sørge for den rette information som tidligere nævnt Pårørende til den vågne patient i mekanisk ventilation Pårørende er en betegnelse for de personer, der har tæt tilknytning til patienten. Det er altid patienten der afgør, hvem hans pårørende er (Sundhedsstyrelsen 2012). Inddragelse af pårørende sker efter patientens ønsker. Inddragelse dækker over, at anerkende de pårørende som en ressource, fortælle dem om behandlingsplanen og risici. Derudover skal de høres om, i hvilken grad, de vil inddrages (Ibid.). Støtte til pårørende omfatter fire former: instrumentel og praktisk støtte, emotionel støtte, informationsstøtte og støtte til selv-evaluering (Ibid.). Et svensk kvalitativt studie fra 2012 undersøger patienter i mekanisk ventilation og deres pårørendes oplevelser (Karlsson ). Studiet viste, at de pårørende havde et stort behov for at være sammen med patienten. De oplevede en stor frygt for, at patienten i mekanisk ventilation ikke ville overleve. Den manglende verbale kommunikation påvirkede de pårørende i høj grad, og de forsøgte på bedste vis, at anerkende den nonverbale kommunikation de havde med patienten (Ibid.). De pårørende udtrykte, at de ikke fik tilstrækkelig information af sygeplejersker og læger på den intensive afdeling. De følte sig hjælpeløse, når patienten oplevede smerter eller kvælningsfornemmelser (Ibid.) Patienten i mekanisk ventilation i det danske samfund Det danske sundhedsvæsen har til formål at fremme befolkningens sundhed samt forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Retsinformation 2014). Sundhedsloven er en faktor i opnåelsen af dette. Sundhedsloven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet for at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse samt blandt andet at opfylde behovet for behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne samt kort ventetid på behandling (Ibid.). Dette gør sig også gældende for en indlæggelse på en intensiv afdeling. Det danske sundhedsvæsen koster årligt 103 milliarder kroner hvoraf 82 milliarder kroner bruges på somatiske sygehuse (Danske Regioner 2014). En indlæggelse på en intensiv afdeling er en omkostningstung affære. I 2007 udgjorde intensive afdelinger 3,5 milliarder kroner af budgettet (Ibid.). Forskningen omtalt i afsnit 1.1 af Strøm et al, der resulterede i en nedsættelse af indlæggelsesdage på hospitalerne med 24 dage, som følge af nedsat varighed af mekanisk ventilation uden sedering, kan nedsætte disse omkostninger (Strøm et al, 2012). For at dette skal opnås, må Side 9 af 37

10 patienterne ikke opleve angst, da dette vil medføre sedering og i værste fald posttraumatisk stress. Ved at forebygge tilfældene af posttraumatisk stress hos patienter i mekanisk ventilation, kan flere opnå livskvalitet som før indlæggelsen, og derved vil der være mindre brug for samfundets hjælp til for eksempel sygedagpenge, kontanthjælp, pakkeforløb og psykologhjælp. Dette er derfor både en økonomisk fordel i form af færre sygehusomkostninger og færre omkostninger til eftervirkningerne Litteratursøgning Før jeg begyndte på mit studie, benyttede jeg mig af en systematisk litteratursøgning (Hørmann 2013). En systematisk litteratursøgning er brugbar på bibliografiske databaser hvor man benytter sig af kombinerede relevante søgeord (Ibid.). Jeg benyttede mig af søgeordene og de boolske operatorer: respirator treatment or mechanical ventilation and patient experience and communication or discomfort and intubated or tracheostomy and conscious or awake på søgedatabaserne Cinahl (Cumulative Index to Nursing and Allied Health), som er en database med 3000 tidsskrifter, hvoraf de fleste er inden for sygepleje (Ibid.). Derudover benyttede jeg mig af The Cochrane Library, som er en database, der indeholder systematiske oversigter over resultater af randomiserede undersøgelser inden for forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje. Til sidst har jeg søgt information på Pubmed, som er en lægefaglig database, men den dækker blandt andet også emnet sygepleje (Ibid.). Efterfølgende udvalgte jeg artikler ved først at læse abstract, for bagefter at gennemlæse udvalgte artikler. Dernæst har jeg udført en kædesøgning, hvor man tager udgangspunkt i en allerede kendt artikel. Man ser referencerne igennem og finder nogle, der er relevante og på den måde lave nogle kæder (Ibid.). Til sidst har jeg søgt efter materiale på VIPportalen, Sundhedsstyrelsen, WHO og Google. 2. Afgrænsning Der er mange aspekter i denne problemstilling omhandlende patienter i mekanisk ventilation. Som beskrevet i afsnit 1.2 er sygeplejersken en beroligende og hjælpende faktor i opnåelsen af velvære (Karlsson et al, 2012). Hvis sygeplejersken kun er til stede i kommunikation med patienten i sekunder (Nielsen et al, 2012), kan dette være med til at nedsætte kommunikationen og derved øge angsten hos patienten i mekanisk ventilation og være skyld i, at han ikke kan forlige sig med intuberingen (Khalaila 2011). Dette kan medføre en oplevelse af angst (Ibid.), som medfører at patienten er nødt til at blive sederet, da han ellers kan være til skade for sig selv (Strøm et al, 2012). Denne sedering kan medføre posttraumatisk stress, da han kan udvikle vrangforestillinger (Jones 2010) og derved kan føle sig truet på livet (Ibid.). Denne posttraumatiske stress kan medføre nedsat livskvalitet (Landsforeningen for PTSD 2015) for patienten, som ikke kan få opfyldt sine egne Side 10 af 37

11 fundamentelle menneskelige behov (Aggernæs 1989). Dette er invaliderende for patienten (Landsforeningen for PTSD 2015) og er en omkostning for sundhedsvæsenet og samfundet. I dette projekt, vælger jeg at have fokus på det sygeplejefaglige aspekt og derved det curologiske perspektiv. Jeg mener, at det er sygeplejersken, der kan gøre en forskel for at stoppe denne udvikling, ved at undgå at den vågne patient i mekanisk ventilation oplever angst. Dette valg medfører, at jeg ikke vil have fokus på patientens egne oplevelser uden de står i forbindelse med en sygeplejerskes handlinger eller de pårørendes perspektiver. 3. Problemformulering Hvordan understøtter sygeplejersken en angstforebyggende og angstdæmpende kommunikation i relation til patienten i mekanisk ventilation, for at nedsætte angstoplevelsen hos den vågne patient i mekanisk ventilation, så man undgår sedering, og derved forebygger posttraumatisk stress? Side 11 af 37

12 4. Metode og teori I følgende afsnit vil jeg redegøre for den valgte videnskabsteoretiske position: hermeneutikken (Birkler 2011), som jeg har valgt for at opnå forståelse af sygeplejerskens understøttelse af kommunikation for at nedsætte patienter i mekanisk ventilations oplevelse af angst. Derudover vil jeg redegøre for valget af litteraturreview til indsamling af empiri (Frederiksen & Beedholm 2013), Gadamers 4-trins analyse, som jeg benytter mig af i analysen af empiri og til sidst, en præsentation af teori til analyse af empiri: Kari Martinsens omsorgsteori (Kirkevold 2000) og Eide & Eide s teori om kommunikation i relation (Eide & Eide 2007) Den videnskabsteoretiske position I dette projekt har jeg valgt et kvalitativt design, til indsamling af empirisk data, da dette tager udgangspunkt i at forstå bløde data (Birkler 2011). Projektets problemformulering vil blive undersøgt ud fra en humanvidenskabelig tilgang, da jeg ønsker at opnå forståelse for den måde sygeplejerskens understøtter angstnedsættende kommunikation i relation til patienten i mekanisk ventilation (Ibid.). Hermeneutikken er et redskab til at opnå denne forståelse. Hvorfor den hermeneutiske position er brugbar til at opnå forståelse, skyldes forståelsens cirkularitet (den hermeneutiske cirkel). Det jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår. Der består et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor hver især kun forstås, hvis den anden inddrages (Ibid.). Når man metodisk skal skabe ny viden gennem forståelse, dukker begrebet for-forståelse op. Den tyske filosof Gadamar beskriver fordommen i for-forståelsen. Vi vil til hver en tid anvende fordomme og herigennem fortolke verden. Vi gør det på en uvilkårlig måde, hvori vi udlever vores historie og tradition. Vi besidder til enhver en tid en for-forståelse, der udspringer af den verden, vi sprogligt bærer med (Ibid.). Vi er kun i stand til at fortolke os selv eller omverdenen på baggrund af vores horisont, som skabes af tidligere erfaringer og derved for-forståelsen. Der kan ske en horisontal sammensmeltning, hvis man forstår en tekst, og derigennem opnår ny viden (Ibid.). Jeg har en forforståelse om at sygeplejerskerne bruger meget italesættelse i plejen for at dæmpe og forebygge angstoplevelsen hos patienten i mekanisk ventilation, men denne forforståelse vil jeg lægge til side, så jeg er så åben som muligt overfor ny viden Den anvendte metode samt etiske og juridiske overvejelser Metoden til indsamling af empiri til projektet, er et litteraturreview, da projektets problemformulering lægger op til at undersøge litteratur, der allerede eksisterer. Jeg opdagede Side 12 af 37

13 gennem min litteratursøgning, at dette er et felt der er forsket meget i (Frederiksen og Beedholm 2013). Jeg vil benytte mig af fremgangsmåden, som er beskrevet i Bachelorprojekter for sundhedsprofessionelle (Ibid.), da de har delt reviewet op i faser. Først udfører jeg en litteratursøgning (Glasdam 2013). Derefter består reviewet af to faser, første analysefase: vurdering og udvælgelse og anden analysefase: udformning af review. I første analysefase, vil jeg vurdere de fundne artikler ud fra Malteruds guidelines, til vurdering af kvalitative artikler (Ibid.). Dernæst, i anden analysefase, der har til formål at besvare spøgsmålet i min problemformulering, vil jeg bearbejde mit materiale til et samlet litteraturreview. Dette sker ved analyse, hvor litteraturens dele bliver brudt op og samlet ved hjælp at teori. Dette vil jeg uddybe i afsnit 4.3. Jeg gør mig etiske og juridiske overvejelser før udførelsen at litteraturreviewet. Helsinkideklarationen og etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, herunder forskningsetiske principper, har til formål at give retningslinjer for en god etisk standard (Glasdam 2013, 1). Jeg forholder mig til dem, men da jeg bruger eksisterende litteratur, som i forvejen overholder retningslinjerne, går jeg ikke nærmere ind i det. Derudover, indhenter jeg ikke samtykke, eller får tilladelse fra den videnskabsetiske komité eller datatilsynet, da jeg ikke skal i kontakt med mennesker eller skal håndtere personfølsomt materiale (Ibid.). Den litteratur jeg vil bruge i min undersøgelse, vil jeg blandt andet udvælge på baggrund af, om forfatterne har overholdt gældende etiske principper og indhentet samtykke inden udførelsen af deres undersøgelser. Dog overvejer jeg mine egne engelskkundskaber og metodologiske kunnen, da jeg uden tilstrækkelige evner kan fejltolke, og derved få et forkert indblik i artiklerne. Jeg vurderer mine egne evner til at være tilstrækkelige til at udføre undersøgelsen. Jeg er klar over at den indsamlede empiri er skrevet til et andet formål, og derfor ikke har samme formål som dette studie Indsamling af empiri Jeg foretager en systematisk litteratursøgning (Hørmann 2013). I Første figur ses søgeordene brugt med AND imellem samt hvilke kriterier, jeg har søgt efter. I anden figur ses hvilke databaser, jeg har søgt i, og hvor mange artikler der var til rådighed med de søgeord og søgekriterier og til sidst, hvor mange jeg har udvalgt. Jeg læste overskrift på artiklerne, udvalgte på baggrund af dem og læste dernæst abstract igennem på alle artiklerne. Dette efterlod mig i alt med 12 artikler. Tre af artiklerne var koncentreret om posttraumatisk stress, tre var koncentreret om følgevirkningerne af at ligge i mekanisk ventilation, tre var rettet mod musikterapi til patienter i mekanisk ventilation og de sidste tre var centreret om sygeplejerskers kommunikation til patienter i mekanisk ventilation. Efter vurdering ud fra Malteruds guidelines (Frederiksen og Beedholm 2013) om vurdering af kvalitative Side 13 af 37

14 artikler, falder mit valg på de tre sidstnævnte. Disse vil jeg benytte i mit litteraturstudie, da jeg mener de er i stand til at svare på min problemformulering. Mechanical ventilation OR Respirator treatment Reduce anxiety OR Reduce discomfort OR Reduce stress PubMed: 0 hits Cinahl: 3 hit Nursing communication OR The nurse's role Awake OR No sedation OR Conscious Cochrane: 233 hits --> 6 brugbare Google: 3 (brugbare) hits Kriterier: Vestlige lande Sprog: nordisk eller engelsk Fra efter 2010 Medfører 3 artikler 4.3. Analysemetode I dette projekt, vil jeg benytte mig af Gadamers hermeneutiske 4-trins analyse, da denne analyse består af flere trin, og man derved kommer hele vejen rundt om den indsamlede empiri (Dahlager & Fredslund 2008). 1. trin: Helhedsindtrykket: Det vægtes, at forskeren sætter sin for-forståelse i parentes. Teksten skal komme til udtryk gennem ordene, så man danner et helhedsindtryk (Ibid.). 2. trin: Meningsbærende enheder identificeres: Fokus er, konkret hvad teksten siger. Man skal ikke prøve at finde en dybere mening med udsagnene, men der skal skabes orden af kategorier (Ibid.). 3. trin: Operationalisering: Her fokuseres der på, hvordan teksten kan forstås som et svar på problemformuleringen. Her dannes overensstemmelse mellem kategorier og problemformuleringen (Ibid.). 4. trin: Rekontekstualisering: Dette trin omhandler, hvordan teksten kan forstås, som et svar på problemformuleringen. Fokus er mellem kategorierne og et overordnet tema vil kunne samle dem. Vi skal se tekstens helhed og kontekst (Ibid.). Side 14 af 37

15 Opbygning af analyseafsnit Jeg vil benytte mig af en induktiv tilgang til at strukturere analysen. Dermed vil temaer vokse ud af det empiriske materiale (Birkler 2011). Jeg benytter mig af Analysesekvens (Rienecker & Jørgensen 2012), til at opbygge min analyse og dermed vil den forekomme som Optakt Materiale Analyse Vurdering. Analyse ved ske ved hjælp af Gadamers 4-trins analyse (Dahlager & Fredslund 2008), som nævnt i afsnit Anvendt teori til analyse Som skrevet i afsnit 4.1 om hermeneutik, er mennesket på jagt efter forståelse. Dette er grundlæggende for enhver læsning af teorier (Kirkevold 2000). Dette bliver også mit udgangspunkt, når jeg skal analysere teori. For at forstå og forholde sig til andres udsagn af forfatteren bag teorien, er et tolkningsarbejde nødvendigt (Ibid.). Analyse af teori er derfor en hermeneutisk fortolkningsproces (Ibid.). Jeg, som læser, er påvirket af min for-forståelse og min horisont, som kan være forskellig fra forfatterens udgangspunkt. En analyse kan hjælpe mig til at komme ind under huden på teorien og få en grundig forståelse, men samtidig vurdere teoriens holdbarhed og gør det lettere at sammenligne (Ibid.) Kari Martinsen: Omsorgsteori Kari Martinsen har fremstillet meget sygeplejeteori. Jeg vælger dog kun at benytte mig af Kari Martinsens omsorgsteori (Ibid.) og en del af det faglige skøn. Martinsen beskriver at: omsorg er en grundlæggende forudsætning for al menneskelige liv (Kirkevold 2000, s. 185, l. 20). Martinsen er stærkt inspireret af den danske teolog og filosof, Knud Ejler Løgstrup. Hun tager stor afstand for den positivistiske opfattelse af virkelighed og erkendelse, som præger samfundet og sygeplejevidenskaben. Omsorgsteorien repræsenterer en alternativ opfattelse af sygeplejefaget og sygeplejens vidensgrundlag (Kirkevold 2000). Den fundamentale betydning i omsorgen er, at mennesker er afhængige af hinanden og træder ekstra frem, når der opstår sygdom og lidelse. Omsorg er et relationelt begreb, som er et modsvar til den andens afhængighed. Patientens afhængighed, som forstærkes på grund af hans situation og tilstand, er og må omsorg være sygeplejerskens værdigrundlag (Ibid.). Martinsen forbinder omsorgen med kærlighedsbegrebet (Ibid.). Kærligheden tager udgangspunkt i de spontane livsytringer. Livsytringerne og kærligheden i omsorgen er: - Spontane: vi gribes af patientens appel, om at blive taget vare på Side 15 af 37

16 - Formede: de formes af den virkelighed, de udspringer fra - Universelle: hører til den menneskelige livs karakteristiske træk - Suveræne: de griber ind og ændrer situationen - Tavse, uudtalte, skjulte: det er ikke livsytringerne, men handlingerne der er synlige - Radikale: de er betingelsesløse - Ensidige: udspringer fra den andens appel: den der opfatter appellen, kan ikke stile modkrav - Uopfyldelige: på grund af egeninteresse, sociale normer og regler samt situationens kompleksitet, kan det være svært at give livsytringerne spillerum (Ibid.). Ud over disse livsytringer består omsorgen i sygeplejen af tre aspekter: - Omsorg er et relationelt begreb, der henviser til et nært og åbent forhold mellem to mennesker - Omsorg er et moralsk begreb, forbundet med princippet om ansvar over for de svage - Omsorg indebærer udførelsen af konkrete, situationsbetingede handlinger baseret på en forforståelse af, hvad der er til den andens bedste (Ibid.). Det faglige skøn, er en stor del af omsorgen. Dette indebærer at sygeplejerskerne via deres erfaring, kan skille det vigtige fra det uvigtige og hjælpe patienten. Derudover er det faglige skøn en vigtig faktor for at holde tillid og omsorg i ave, og ikke lade disse blive til formynderi og undladelsessynder (Martinsen 2006) Eide & Eide: Kommunikation i praksis Tom Eide og Hilde Eide (2007) har fremstillet meget teori omkring kommunikation. Jeg vil forholde mig til deres teori om Nonverbal kommunikation, Empati, som er en del af en forudsætning for god kommunikation, og til sidst vil jeg beskrive deres teori om Kommunikation som proces (Ibid.) Eide og Eide (2007) beskriver kommunikation som en proces, som består af budskaber, der sendes frem og tilbage, samtidig med, at den er personlig. Ens egen perception er en del af denne proces, da denne er med til at registrere den anden verbalt og nonverbalt. I Nonverbal kommunikation kan vi fortælle den anden om, hvordan vi oplever situationen og relationen, og den anden kan fortælle noget om, hvordan han opfatter os og det, vi har sammen. Den vigtigste funktion er at møde den anden på en bekræftende, opmuntrende og bestyrkende måde og derigennem skabe den tryghed og tillid, der skal til, for at den anden kan åbne sig og dele tanker og følelser (Ibid.). Evnen til at fortolke nonverbale signaler, bliver bedre med erfaringen, da de ofte er flertydige og vanskelige at tolke (Ibid.). Side 16 af 37

17 Empati er evnen til at lytte og til at sætte sig i den andens sted, samt at forstå den andens følelser og reaktioner. Dette er en forudsætning for godt sundhedsfagligt arbejde og specifikt for en professionel og hjælpende kommunikation (Ibid.). Man kan øge sin empati ved at indstille sig til den anden på forhånd (tuning in). Det er let at komme til at tro, at man forstår hvad den anden tænker og føler, mens man i virkeligheden kun ser sine egne forestillinger omkring personen. Man kan efterlade personen med at føle sig overset, hvis man kun ser sine egne tanker (Ibid.). 5. Analyse I dette afsnit vil der forekomme en systematisk analyse af den indsamlede empiri med udgangspunkt i problemformuleringen. Jeg vil, som nævnt i afsnit 4.3, analysere min empiri med Gadamers 4- trinsanalyse (Dahlager og Fredslund 2008). Jeg læser empirien igennem, for at skabe et helhedsindtryk, derefter identificerer jeg de meningsbærende enheder, som jeg organiserer i kategorier, jeg ser om nogen kan slås sammen, til sidst sammenfatter jeg kategorierne og strukturen vil blive bygget op af en analysesekvens (Rienecker 2012) som nævnt i afsnit Præsentation af empiri Promoting Effective Communication for Patients Receiving Mechanical Ventilation Dette er en artikel fra 2011 udgivet i American Association of Critical Care Nurses (Grossbach et al, 2011). Artiklen har til formål at beskrive hvilke metoder sygeplejersken kan benytte i kommunikationen med den vågne patient i mekanisk ventilation, for at forbedre plejen (Ibid.). Forskerne bag denne artikel, benytter sig ikke af deres eget studie, men sammenfatter i stedet litteratur. Dette er derfor et review. Artiklen henvender sig til plejepersonale af patienter i mekanisk ventilation, da den indeholder mange forslag til kommunikationsmetoder, som den beskriver i dybden og samtidig hvordan sygeplejersken på bedst mulig vis, får sat disse ting i spil (Ibid.) Communication between nurse and patient during ventilator treatment Denne artikel har til formål at studere, hvordan patienter i mekanisk ventilation oplever kommunikationen heraf. Dette er et kvalitativt og kvantitativt studie, hvor 22 patienter, som har været indlagt i mekanisk ventilation, bliver interviewet 3 gange igennem 2 måneder. Samtidig svarer de på et spørgeskema. Patienternes respektive ansvarlige sygeplejersker, evaluerede kommunikationen i en sygeplejeprotokol (Wojnicki-Johansson 2001). Studiet resulterede i, at 13 af de 22 patienter mente, at deres sygeplejerske ikke var i stand til at forstå og derved ikke kunne Side 17 af 37

18 imødekomme deres behov. Modsat svarede 19 sygeplejersker, at de havde oplevet en funktionel kommunikation til deres patienter Patients reports of health care practitioner interventions that are related to communication during mechanical ventilation Denne artikel har til formål at beskrive niveauet at frustration, som er oplevet at patienter i mekanisk ventilation og konstaterer hjælpen fra metoder, som er brugt at plejepersonalet for at imødekomme behovet for kommunikation. Studiet er både kvalitativt og kvantitativt. 29 patienter er inkluderet i studiet, som er ekstuberet inden for 72 timer. Patienterne er blevet interviewet og videofilmet, hvorefter resultaterne er analyseret ud fra spørgsmål og overordnede temaet (Patak et al, 2004) Hovedtemaer Efter grundig gennemlæsning af empiri, har jeg skabt mig et helhedsindtryk. Derefter har jeg fundet de meningsbærende enheder, som jeg har organiseret i temaer. Disse temaer har jeg ændret flere gange og står nu tilbage med 5 forskellige temaer, som vil blive analyseret ud fra relevant teori, fra enten Kari Martinsen og hendes omsorgteori eller Eide & Eide og deres teori om kommunikation i relation. Temaerne består af: - Behov for sygepleje - Mekanisk sygepleje - Verbal kommunikation - Nonverbal kommunikation 5.3. Behov for sygepleje Patienter i mekanisk ventilation, har som alle patienter et behov for omsorg (Kirkevold 2000). I følgende udsagn, fortæller patienter, som har oplevet at være vågne i mekanisk ventilation: Patient A udtrykker sig således omkring sin sygeplejerskes væremåde: Ved at skabe et støttende og plejende miljø Det dæmpede virkelig meget af angsten (Patak et al, 2004). Patient B fortæller således om sygeplejerskens støtte: Der var altid en omkring mig. Du ved, og jeg havde virkelig brug for hjælp, der var altid en (Ibid.). Side 18 af 37

19 Patient C fortæller: Sygeplejerskerne var professionelle: altid et skridt foran mig (Wojnicki-Johansson 2001). Patient D fortæller: I bund og grund forstod de (sygeplejerskerne) hvad jeg havde brug for, og de var opmærksomme på situationen (Patak et al, 2004). Og til sidst fortæller patient E: Da jeg havde mest brug for at kommunikere, kunne jeg ikke tale og jeg kunne ikke gøre mig selv forståelig. Jeg følte heller ikke jeg fik muligheden for at optræde som et individ. Jeg følte at jeg blev dømt ud fra et sæt kriterier til andre patienter. Og, du ved, det er naturligt. Jeg er ikke en almindelig patient. Jeg er sikker på at ingen er en almindelig patient (Patak et el, 2004). Ifølge Kari Martinsen, må omsorg være sygeplejens værdigrundlag (Kirkevold 2000). Omsorg har udgangspunkt i patienternes afhængighed og denne forstærkes af deres situation og tilstand (Ibid.). Tre aspekter skal fremhæves i omsorgen: Omsorgen er et relationelt begreb, som henviser til et nært, åbent forhold mellem to mennesker. Omsorg er et moralsk begreb, forbundet med principper om ansvar over for de svage. Til sidst indebærer omsorg, udførelsen af konkrete, situationsbetingede handlinger baseret på en forforståelse af, hvad der er til den andens bedste (Ibid.). Denne forforståelse kan også forstås som Kari Martinsens begreb om Det faglige skøn, som handler om at skelne det vigtige fra det uvigtige og se patientens behov ud fra sin egen erfaring (Martinsen 2006). Dette faglige skøn er med til at holde omsorgen og tilliden på rette spor, så disse ikke vipper over i formynderi og undladelsessynder (Ibid.). Derudover handler omsorg også om, at omsorgudøveren ikke forventer at få noget til gengæld for ydelsen. Man handler ud fra de spontane livsytringer, som indebærer tillid, håb, kærlighed, barmhjertighed og talens åbenhed. Disse opstår i relationen mellem mennesker og udspringer af næstekærlighed. Disse er spontane, formede, universelle, suveræne, tavse, radikale, ensidige, uopfyldelige. Hvis de spontane livsytringer ikke kommer spontant, skal mennesket slå norm-moralen til. Dette indebærer, at man skal opføre sig som om man elskede sin næste, selvom man ikke gør det (Kirkevold 2000). Side 19 af 37

20 I disse ovenstående citater fra vågne patienter indlagt i mekanisk ventilation, ser jeg at de fleste sygeplejersker handler efter omsorg. Disse patienter har været i en svær situation og tilstand, så deres afhængighed er forstærket (Kirkevold 2000). Sygeplejerskerne har skabt et nært og åbent forhold, som ses i patient B s udsagn om en sygeplejerske der altid var der og derved har hun handlet relationelt. Derudover handler sygeplejerskerne ud fra moralen og ser deres ansvar over for disse patienter, og derved formår at skabe et støttende og plejende miljø, der gør ham mindre angst, som patient A beskriver. Til sidst beskriver patient C at sygeplejerskerne var professionelle, og dette tolker jeg til at dække over de konkrete og situationsbetingede handlinger. Sygeplejerskerne har handlet ud fra deres forforståelse og herved udført konkrete situationsbetingede handlinger, som har været det bedste for patienten (Ibid.). Det faglige skøn har været i spil, som viser sig i patient C s udsagn omkring at han følte, at sygeplejerskerne altid var et skridt foran ham (Martinsen 2006). Det er foregået hvis sygeplejersken, ved hjælp af sin erfaring, på forhånd overvejer, hvad denne patient har behov for, og hvad han føler. Det samme er foregået i patient D s tilfælde, hvor han beskriver, at han føler, at sygeplejerskerne forstod, hvad han havde brug for, og at de var opmærksomme på hans behov. Det kan dog ikke lykkes hver gang, som i tilfældet hos patient E, hvor han følte sig behandlet ud fra et sæt kriterier til andre patienter. Dette sæt kriterier som patient E beskriver, kan stamme fra sygeplejerskens faglige skøn, da hun kan glemme patienten bag (Martinsen 2006). Derudover, kan dette sæt kriterier, som patient E beskriver, skyldes, at sygeplejersken ikke handler empatisk (Eide & Eide 2007), men skaber sin egen forståelse af virkeligheden i stedet for patientens (Ibid.). Dette vil jeg uddybe nærmere i afsnit 5.4. Hvis sygeplejersken har følt en næstekærlighed, vil livsytringerne slå til, da hun er grebet af den andens appel om at blive taget vare på (Kirkevold 2000). Livsytringerne former sig efter den andens virkelighed, og hører til hendes karaktertræk som menneske. De griber ind og ændrer situationen og medfører handlinger, som patienten kan mærke. Sygeplejersken kan ikke fremtvinge dem, og ikke kræve noget igen. Hvis ikke sygeplejersken oplever en næstekærlighed overfor patienten, slår hun norm-moralen til, og patienten får derfor en behagelig oplevelse af en sygeplejerske, som skaber tillid, frembringer et håb hos patienten, giver kærlighed, udviser barmhjertighed og skaber en åben tale (Ibid.). Patient B, fortæller, at han har oplevet, at der altid var en sygeplejerske tilstede. Jeg opfatter, at denne sygeplejerske, har udviklet en næstekærlighed til denne patient og giver ham nærvær, har skabt en tillid mellem dem. Denne tillid er skabt af sygeplejerskens engagement for patienten, men i trit med sit faglige skøn, sørger hun for, at denne handling ikke bliver til undladelsessynder og formynderi (Martinsen 2006). Side 20 af 37

21 5.4. Mekanisk sygepleje Nogle gange er forholdet mellem den vågne patient i mekanisk ventilation og sygeplejersken, problematisk. I det følgende, vil nogle patienter fortælle om forhold til sygeplejersker hvor de føler hun har virket mekanisk, uprofessionel og uempatisk. Patient F fortæller således: Sygeplejerskerne er fantastiske, men et par af dem udviser ikke empati (Wojnicki-Johansson 2001) Patient G fortæller om nogle sygeplejerskers væremåde, som han har mødt under sin indlæggelse: Nogen sygeplejersker var mekaniske, upersonlige, uopmærksomme og fraværende (Patak et al, 2004). Derudover fortæller patient H om sin oplevelse: Til sidst fortæller patient I: Sygeplejerskerne var mekaniske. De var ikke professionelle. De overvejer ikke engang at give dig et stykke papir (Ibid.). Sygeplejerskerne, nogle af dem, var onde. De gider ikke gøre det du vil ha de skal gøre. De vil altid gøre det de selv vil gøre. (Ibid.). Tom Eide og Hilde Eide (2007) beskriver, at empati, fagkundskab og målorientering er en triade af forudsætninger for god kommunikation mellem hjælper og bruger og er en del af en professionel omsorgsrelation (Eide & Eide 2007). Jeg vil have fokus på empatien. Empati er evnen til at lytte og til at sætte sig i den andens sted samt at forstå den andens følelser og reaktioner. Empati er en forudsætning for godt sundhedsfagligt arbejde og specifikt for en professionel og hjælpende kommunikation (Ibid.). Man kan øge sin empati ved at indstille sig til den anden på forhånd (tuning in). Rent praktisk kan der være informationer der bør opfriskes og mentalt kan det indebære at tænke over et par spørgsmål: f.eks. Hvilke tanker og følelser kan den anden have i forbindelse med denne situation eller Hvilke tanker og følelser kan den anden have i forbindelse med at modtage hjælp. Det er let at komme til at tro, at man forstår, hvad den anden tænker og føler, mens man i virkeligheden kun ser sine egne forestillinger omkring personen. Man kan efterlade personen med at føle sig overset, hvis man kun ser sine egne tanker (Ibid.). Sygepleje foregår altid i en relation (Martinsen 2006). Man kan forholde sig til hinanden på to Side 21 af 37

22 forskellige måder: (den ikke foretrukne) man går ud fra sig selv som centrum, og opfatter alt der sker omkring én, som noget man selv kan påvirke (Ibid.). Den anden metode (den foretrukne) går ud på at man ikke kun er sig selv. Man er altid i relation med en anden: Forviklet med hinanden (Ibid.). Sygepleje er omsorg, fordi sygepleje altid foregår i en relation. Sygeplejersken får et indtryk af patienten, og det må hun handle efter til den andens bedste. Og når sygeplejersken handler på denne måde, viser hun omsorg (Ibid.). I de foregående citater ser jeg flere patienter, som udtrykker frustrationer over de sygeplejersker, de har oplevet under deres indlæggelse på en intensiv afdeling mens de har været i mekanisk ventilation. Empatien har ikke været til stede og dette ses i patient I s beskrivelse, hvor sygeplejersken ikke gider gøre, det han vil, kun det hun selv vil. Jeg opfatter at denne sygeplejerske ikke har brugt sin evne til at lytte til patienten og derved ikke sætte sig ind i hans sted og prøve at forstå hans følelser. Dette har medført, at der ikke er blevet skabt en professionel og hjælpende kommunikation (Eide & Eide 2007). Derudover kan, ifølge Kari Martinsen, vippen med omsorg og tillid været tippet og i stedet blevet gjort til formynderi på baggrund af en ligegyldighed fra sygeplejerskens side (Martinsen 2006). Patient H nævner at hans opfattelse er, at sygeplejerskerne er mekaniske og uprofessionelle. Årsagen hertil kan bunde i, at sygeplejersken ikke har tunet in på patienten i forvejen for at overveje, hvad lige netop denne patient føler og tænker. I stedet skaber sygeplejersken sin egen opfattelse af patienten, som det ligeledes kan være foregået for patient G og F, da de alle i mere eller mindre grad er blevet overset, da de ikke har fået stillet de behov, de har haft. Jeg opfatter således ikke at sygeplejerskerne ikke har været sig uempatiske med vilje, men nærmere, har de troet at de handlede efter patienternes eget bedste. De har prøvet at se det fra patientens side, men er kommet til at se deres egne forestillinger omkring patientens behov (Eide & Eide 2007). Ifølge Kari Martinsen, kan sygeplejersken have fuldt den ikke foretrukne -måde i relationen med patienten. Hun har derfor sat sig selv i centrum i stedet for at se sig selv i en relation med andre mennesker og de bliver derved ikke forviklet med hinanden (Martinsen 2006). Den manglende relation påvirker omsorgen og derved sygeplejen (Ibid.) Den manglede verbale kommunikation Når der ikke er mulighed for en direkte verbal kommunikation, bliver der brugt forskellige alternative kommunikationsmetoder, for at kommunikere med patienten i mekanisk ventilation (Grossbach et al, 2011). I studiet beskrevet i 5.1.2, fortæller 10 ud af 22 interviewede patienter, at de havde brugt papir og blyant i kommunikationen og 32 % foretrak dette (Wojnicki-Johansson 2001). Mundaflæsning/mimen var brugt til 12 ud af 22 patienter og ja/nej-spørgsmål var brugt til 10 ud af Side 22 af 37

23 22 patienter (Ibid.). Den sidstnævnte er en vigtig metode til at forstå patienternes behov, da de kan svare på konkrete spørgsmål ved at nikke eller ryste på hovedet (Grossbach et al, 2011). ABC-tavler er brugt til 3 ud af 22 patienter i mekanisk ventilation, men nogle patienter oplyste, at de var mangelfulde, da de blandt andet ikke indeholdt alle bogstaver, og det derudover kræver, at man har kræfter til det (Wojnicki-Johansson 2001). På trods af disse metoder, føler mange patienter i mekanisk ventilation, sig misforståede (Grossbach et al, 2011). Følgende vil jeg fremstille citater fra patienter, der har oplevet at været vågne i mekanisk ventilation, omkring hvordan de har oplevet brugen af de anderledes verbale kommunikationsmetoder i stedet for verbal kommunikation: Patient J fortæller: Træt, når det gik op for mig at de (sygeplejerskerne) ikke forstod (Wojnicki- Johansson 2001). Patient K fortæller: De (sygeplejerskerne) prøvede meget at forstå hvad jeg sagde og gættede Gættede meget. Gættede meget. Og det gik meget godt (wojnicki.). Patienter L fortæller: Mine tanker var ikke deres tanker. Det var frustrerende. Du fik aldrig nogen hjælp. De (Sygeplejerskerne) gik ud og legede et spil, hvor jeg tændte lyset og de slukkede det. Sådan fortsatte det. Til sidst gad jeg ikke mere, og besluttede mig for at vente til det blev morgen, til vagtskiftet. (Ibid.). Eide og Eide (2007) beskriver kommunikation som en proces. Kommunikationen i relationer er oftest dynamisk. Kommunikationen består ikke kun af budskaber, der sendes frem og tilbage, men er også personlig, hvilket blandt andet indebærer kontakt, følelser, magt, tillid, respekt og gensidig forståelse. Det er ikke kun det, der siges, men også måden det siges på, der afgør, hvordan man oplever situationen, hvor god kontakten bliver, og hvorvidt vi opfatter den andens behov, ønsker og ressourcer. Ens egen perception er en del af kommunikationsprocessen: I mødet med den anden person, kan vi registrere en mængde indtryk, som er formidlet verbalt og nonverbalt. Vi modtager det, den anden siger, hører den andens stemme, ser hans mund, ansigtsudtryk, kropsholdning og bevægelser. Denne informationsmængde bør begrænses, sorteres og organiseres til meningsbærende helheder og her har opmærksomheden en vigtig funktion. Ofte fokuserer vi på noget på bekostning af noget andet. Meget information forkastes, allerede før det når vores Side 23 af 37