Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning

Transkript

1 Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og datagrundlag... 3 Datagrundlag... 3 Hvad man kan bruge og ikke bruge nøgletal til? Geografi og demografi... 5 Areal og befolkning:... 5 Tilflytning og fraflytning... 8 Pendling Socioøkonomiske forhold Kommunernes udgiftsbehov og Det socioøkonomisk index Gennemsnitlige personindkomster Uddannelse, beskæftigelsesstruktur og arbejdsløshed Forsøger- og famileforhold samt boligforhold Samlet vurdering Økonomi Overordnede nøgletal Beskatning Tilskuds og udligningsforhold Nettodriftsudgifter på hovedkonti Finansielle nøgletal Politik Stemmefordeling og mandater Byrådsstørrelse og udvalg Organisation Antal medarbejdere og gennemsnitsløn Forvaltningens organisering Dokumentation for beregning af konsekvenser for tilskuds- og udligningsforhold Beregningsgrundlag og datakilder Beregningsmetode Betydningen af overudligning KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

3 1. Indledning og datagrundlag Analysen af potentialerne ved Hørsholm Kommunes eventuelle sammenlægning med en af nabokommunerne bygger på både kvantitative og kvalitative data. I det følgende præsenteres kvantitative nøgletal og baggrundsdata samt vurderinger heraf på følgende områder: 1. Geografi og demografi 2. Socioøkonomiske forhold 3. Økonomi 4. Politik 5. Organisation. Datagrundlag KLK har gennemført analysen af Hørsholm Kommune og nabokommunerne på baggrund af offentligt tilgængelige nøgletal fra Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Endvidere er der indhentet oplysninger fra kommune r- nes ECO-nøgletal. Oplysningerne fra Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik bygger på kommunernes egne indberetninger. ECO-nøgletal dannes på baggrund af disse tal og ECO-analyses egne data. ECO-nøgletallene er dog korrigeret, således at udgiftsniveauet opgøres i kr. pr. relevant indbygger. Eks. vil en budgetforøgelse i forhold til året før ikke nødvendigvis resultere i en stigning i ECO-nøgletallene, såfremt det pågældende område er udsat for en tilsvarende stigning i befolkningen. På enkelte områder anvendes kommunernes egne data og opgørelser. Det vedrører fx befolkningsprognoserne. Vurderingen af konsekvenserne for tilskud og udligning er beregnet på baggrund af udskrivningsgrundlag, udskrivningsprocent, grundværdi, grundskyldspromille, folketal samt en række sociale kriterier. Beregningerne er foretaget på baggrund af de oplysninger om skattegrundlag og folketal mv., der indgår i statsgarantien for kommunernes tilskuds- og udligningsbeløb i 2011 dog opdateret med faktiske udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller jf. budgetterne for De sociale kriterier er beregnet med udgangspunkt i særlige oplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om beregningsgrundlaget for opgørelsen af kriterierne. I beregningerne af kommunernes personaleforbrug og lønningerne er der anvendt data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD). Kontoret sørger i samarbejde med de fælleskommunale edb-lønsystemer og statsli- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

4 ge og kommunale myndigheder for at udvikle og vedligeholde et datagrundlag, som står til rådighed for bl.a. Danmarks Statistik samt de kommunale lønforhandlende organer. FLD er dermed den mest valide kilde til personale- og lønstatistikker på tværs af alle landets kommuner. Hvad man kan bruge og ikke bruge nøgletal til? Målet med nærværende analyse er at give overblik og at vise Hørsholms forskelle og ligheder med nabokommunerne. I forhold til demografi og socioøkonomiske forhold er en sammenligning uproblematisk. I sammenligningen af kommunaløkonomiske forhold herunder særligt forbrug, kan eksempelvis forskelle i konteringspraksis, udlicitering og intern opgavefordeling indebære problemer for en direkte sammenligning på tværs af sektorområder og kommuner. Det ligger ikke inden for rammerne af dette projekt at foretage en dybdegående analyse af mulige fejlkilder og forklaringer på data på tværs af kommunerne. KLK har dog analyseret og kommenteret forskelle og ligheder i kommunernes data. Derudover skal det pointeres, at der er forskel på kvantitet og kvalitet. Nøgletal beskæftiger sig alene med målelige størrelser, og dette vil i vid udstrækning sige økonomiske forhold. Bruger en kommune således flere ressourcer på et sektorområde end kommuner med tilsvarende udgiftsbehov, siger dette ikke i sig selv noget om, hvad pengene bliver brugt til, og om de bliver brugt optimalt. Anvendes der flere penge på et område i en kommune, kan det altså både være et udtryk for et højere serviceniveau og/eller en lavere effektivitet. Sidst men ikke mindst siger økonomiske nøgletal ikke noget om, hvordan borgerne opfatter den service, som de får fra kommunen. Det er ikke givet, at et højt serviceniveau automatisk vil føre til en god kvalitet i servicen, ligesom det ikke er givet, at brugerne vil opleve servicen som udtryk for et højt serviceniveau. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

5 2. Geografi og demografi Areal og befolkning: Geografisk set er Hørsholm Kommune den mindste af de sammenlignede kommuner, med et areal på 31,3 kvadratkilometre: Areal og befolkningstæthed 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Areal kvadratkilometer 67,5 112,1 73,4 31,3 Antal indbyggere Indbyggere pr. kvadratkilometer 357,0 350,9 745,9 779,8 Kilde: Danmarks Statistik Hørsholm Kommunes indbyggertal er desuden kun marginalt større end Allerød der arealmæssigt er mere end dobbelt så stor. Derfor har Hørsholm også den største befolkningstæthed. Rudersdal er i samme niveau, da kommunen strækker sig over det dobbelte areal, men også har dobbelt så mange indbyggere. I nedenstående tabel ses befolkningssammensætningen i de fire kommuner inddelt i alderstrin. Forskellene er ikke markante, men det kan konstateres, at Allerød og Fredensborg relativt set har flest indbyggere i den arbejdsdygtige alder (grupperne fra 18 år til 64 år), mens Hørsholm og Rudersdal har relativt flest borgere i alderen over 64 år. Indbyggertal, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 77,79 70,56 81,34 85,21 Kilde: Danmarks Statistik Det skitserede forsørgerbyrdeindeks viser hvor mange indbyggere i alderen 0-17 og 65+, der er pr årige i kommunen. Tallet viser altså, hvor mange der skal forsørges af 100 personer i den såkaldt arbejdsdygtige alder. Her ligger Hørsholm Kommune væsentligt over de tre nabokommuner, hvilket er en naturlig konsekvens af, at der relativt set er flere indbyggere over 64 år. Betydningen heraf er, at der i Hørsholm alt andet lige skal KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

6 anvendes relativt flere midler til pasningstilbud, skoler og ældrepleje end i de øvrige kommuner. Som det skitseres senere ift. befolkningsfremskrivning og aktuelle flyttemønstre er det i øvrigt et forhold, der kan forventes at stige i årene fremover. Ved anvendelsen af en række statistiske faktorer kan den forventede befolkning fremskrives til år Alle fire kommuner har lavet egne fremskrivninger af befolkningens udvikling, og disse fremskrivninger er brugt i det følgende. For at sikre sammenlignelighed anvendes fremskrivningerne fra 2010, der er annonceret fra alle fire kommuner. Indbyggertal, Kommunernes egne prognoser: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 82,42 81,26 83,44 85,99 Kilde: Befolkningsprognoser fra de fire kommuner Af tabellen ses det også, at forsørgerbyrdeindekset stiger for alle kommunerne. Stigningen er mindst i Hørsholm, således at de andre kommuner nærmer sig Hørsholms niveau. Hørsholm Kommune vil efter fremskrivningerne i 2020 fortsat være kommunen med det højeste indextal, og nærmer sig en situation, hvor der er næsten lige så mange borgere uden for den arbejdsdygtige alder som inden for. I kommunernes egne fremskrivninger forventer Allerød, Fredensborg og Hørsholm Kommuner alle, at befolkningstallet stiger i Det ses lettest af nedenstående tabel, der viser forskellen mellem 2011 og Tabellen viser også den procentuelle ændring fordelt på aldersgrupper. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

7 Forskel mellem indbyggertal 2011 og Kommunernes egne prognoser: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 4,63 10,71 2,10 0,78 Kilde: Befolkningsprognoser fra de fire kommuner Udover kommunernes egne fremskrivninger udarbejder Danmarks Statistik også befolkningsfremskrivninger. Disse fremskrivninger til 2020 afviger noget fra kommunernes egne fremskrivninger i forhold til forventningerne om en samlet stigning og i forventningerne til alderssammensætningen. Hør s- holm Kommunes administration har fremført, at de har gode erfaringer med anvendelsen af egne befolkningsprognoser, der ifølge Hørsholms administration har været mere præcise end Danmarks Statistik. Det skyldes bl.a., at kommunens egne prognoser baseres på viden om specifikt lokale forhold. På den baggrund har KLK anvendt de fire kommuners egne fremskrivninger, idet der mellem Hørsholm Kommune og KLK er enighed om og accept af, at de fire kommuners fremskrivninger er baseret på forhold, der er ukendte for KLK. Desuden kan der være metodemæssige forskellige i opgørelsen af befolkningsprognoser i hver af de fire kommuner, hvilket indebærer et forbehold for sammenligninger. Ved en sammenlægning af Hørsholm Kommune med en af nabokommunerne kan man jf. befolkningsfremskrivningerne forvente en alderssammensætning, der ser ud som følger. Igen anvendes kommunernes egne fremskrivninger. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

8 Indbyggertal, Kommunernes egne prognoser: Allerød Fredensborg Rudersdal Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 84,18 83,06 84,24 Kilde: Befolkningsprognoser fra de fire kommuner Samlet set sker der i alle tre kommuner en forøgelse af aldersgrupperne 65-75, og 86+ årige, mens grupperne og årige falder. Denne tendens er mest markant i Hørsholm-Allerød sammenlægningen og mindst i Hørsholm-Rudersdal sammenlægningen. Det skyldes, at Rudersdal forventer en væsentligt lavere stigning i antallet af ældre medborgere end de andre kommuner. Da Rudersdal imidlertid har et højt indekstal i 2011 resulterer en sammenlægning med Rudersdal Kommune fortsat i den højeste indexværdi i At en sammenlægning med Allerød, jf. komm u- nens egne tal giver et noget lavere forsøgerbyrdeindex skyldes, at kommunen selv forventer væsentligt højere stigninger i de arbejdsdygtige alder s- grupper end de andre kommuner. Tilflytning og fraflytning Nedenstående tabel viser antallet af til- og fraflytninger i år 2010 og forholdet herimellem: Til- og fraflytninger, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Tilflyttere Fraflyttere Nettotilflyttede: Kilde: Danmarks Statistik Hørsholm Kommune har sammen med Rudersdal Kommune en positiv netto-balance i forhold til til- og fraflytninger. Forholdet mellem til- og fraflytning kan fordeles procentuelt på aldersgrupper. Derefter kan der for de enkelte aldersgrupper beregnes en procentdif- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

9 ference mellem aldersgruppens andel af de tilflyttede og aldersgruppens andel af de fraflyttede. Hvis 20 procent af de tilflyttede er år, og 12 procent af de fraflyttede er år. udgør de tilflyttede i aldersgruppen dermed 8 (20-12) procentpoint mere end de fraflyttede i aldersgruppen. Et positivt tal viser således, at flytninger bidrager til, at der bliver flere i den pågældende aldersgruppe i kommunen. Aldersfordelt flyttebalance, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm 0-17 år 9,0 2,8 8,4 4, år -17,6-13,9-14,5-14, år 8,5 6,7 2,3 3, år 2,1 3,4 6,0 2, år -4,3 0,2-2,4 1,4 65+ år 2,4 0,8 0,2 2,7 Kilde: ECO Alle kommunerne oplevede i 2010 en udvikling, hvor flere årige fraflyttede kommunen end tilflyttede. Forholdet ses i de fleste da personerne i aldersgruppen typisk flytter hjemmefra. For stort set alle andre aldersgrupper sker en positiv udvikling, idet der for Allerød og Rudersdal sker et relativt fald i andelen for årige. Samlet set bør det bemærkes, at der for Hørsholm og til dels Fredensborg sker en høj tilflytning af borgere over 50 år. Fortsætter denne tendens kan forholdet få betydning for andelen af ældre borgere i kommunen. Administrationen i Hørsholm Kommune oplyser, at der er taget højde for disse forhold i kommunens demografiske prognoser. Pendling I alle fire kommuner foregår en væsentlig ind- og udpendling. I nedenstående tabel ses antallet af de enkelte bopælskommuners beboere, der er i beskæft i- gelse antallet af beskæftigede med arbejdssted i de fire kommuner altså antallet af arbejdspladser. Der ses dernæst på antallet af udpendlere andelen af kommunens beskæftigede, der er udpendlende antallet af indpendlere andelen af de personer, der er beskæftiget i kommunerne, der er indpendlere. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

10 Slutteligt viser tabellen, hvor mange procent af kommunernes borgere der er udpendlere, og hvor mange af kommunens arbejdspladser der dækkes af indpendlere altså af andre kommuners borgere. Arbejdssted og pendling, 2009: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Gennemsnitlig pendlingsafstand, km. 18,3 21,0 17,2 19,4 Antal beskæftige bosat i kommunen Antal arbejdspladser i kommunen Antal udpendlere Antal indpendlere Forhold ml. ud- og indpendling 0,86 2,02 0,90 1,20 Procent af kommunens beskæftigede der udpendler 68 % 70 % 68 % 70 % Procent af kommunens arbejdspladser der er dækket ved indpendling 72 % 53 % 70 % 66 % Kilde: Danmarks Statistik For Allerød og Rudersdal Kommune gør det sig gældende, at der er flere beskæftigede, der arbejder i kommunen, end der bor der. Det betyder, at der er flere indpendlere end udpendlere i disse to kommuner. For Fredensborg og Hørsholm gør det modsatte sig gældende, og der er derfor flere der pendler væk fra kommunen end ind. Taget i betragtning at de fire kommuner er nabokommuner, er det naturligt, at en del af pendlingen foregår imellem dem. Tabellen nedenfor viser, hvor mange i Hørsholm der pendler til de tre kommuner, og hvor mange der pendler ind i Hørsholm. Indpendelere til Hørsholm kommer særligt fra Fredensborg, mens de beskæftigede i Hørsholm særligt orienterer sig imod Rudersdal. Et højt forhold mellem ud- og indpendling betyder, at der er flere, der pendler fra Hørsholm end ind, mens et lavt forhold betyder det modsatte. Ind- og udpendling til og fra Hørsholm, 2009: Allerød Fredensborg Rudersdal Udpendling fra Hørshol Indpendling til Hørsholm Forhold ml. ud- og indpendling 1,35 0,35 1,65 Kilde: Danmarks Statistik KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

11 3. Socioøkonomiske forhold Kommunernes udgiftsbehov og Det socioøkonomisk index I forbindelse med den årlige beregning af kommunal udligning opgøres et fiktivt udgiftsbehov pr. indbygger for hver enkelt kommune. Behovet beregnes som summen af det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov jf. følgende indhold: Det socioøkonomiske udgiftsbehov bestemmes på basis af en række socioøkonomiske kriterier fx antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af årige uden erhvervsuddannelse. Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen desto større aldersbestemt udgiftsbehov da disse aldersgrupper typisk er mere udgiftstunge for kommunen. Det beregnede udgiftsbehov for kommunen divideres med betalingskommunefolketallet opgjort 1. januar i det pågældende år. Betalingskommun e- folketallet er antal indbyggere bosiddende i kommunen plus nettoantallet af personer, som kommunen er betalingskommune for. At være betalingskommune for en person betyder, at kommunen i væsentlig grad betaler for personens sociale ydelser fx førtidspension. For de fire sammenlignede kommuner er udgiftsbehovet: Udgiftsbehov, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Kr. kr kr kr kr Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Som det ses er der visse forskelle kommunerne imellem. Fredensborg har det højeste tal, hvilket bl.a. skyldes sociale forhold og Allerød det markant laveste, hvilket øjensynligt skal tilskrives det relativt lave antal ældre. Alle fire kommuner ligger under landsgennemsnittet med hhv. 86,9 %, 98,1 %, 95,2 % og 93,1 % af landsgennemsnittet. Udover kommunernes udgiftsbehov kan kommunens sociale profil beskr i- ves med det såkaldte Det socioøkonomiske index. Indekset måler kommunens relative sociale profil og udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som fx Antal årige uden beskæftigelse og Antal psykiatriske patienter. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov end gennemsnittet på landsplan, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov. Tallene for de fire kommuner er: KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

12 Socioøkonomisk index, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm 0,47 0,90 0,71 0,66 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Samtlige kommuner ligger under landsgennemsnittet. Allerød er klart l a- vest, mens Fredensborg kun ligger begrænset under gennemsnittet. Tallene varierer selvsagt nogenlunde med kommunernes beregnede udgiftsbehov - men dog i noget større grad. Det illustrerer, at der ikke ensidigt skal fokuseres på socioøkonomiske forhold ved vurderingen af de kommunale udgifter. Alderssammensætningen af befolkningen har meget stor betydning det er således det aldersbestemte udgiftsbehov, der udjævner tallene. Sagt med andre ord er det beregnede udgiftsbehov ikke væsentligt forskelligt mellem kommunerne. Således påvirker sociale forhold tallet for Fredensborg, og aldersprofilen påvirker tallet for Hørsholm. De økonomiske konsekvenser for tilskud og udligning er beskrevet i afsni t- tet om kommunernes økonomi. Gennemsnitlige personindkomster De forskellige index for udligningsbehov taget i betragtning er det ikke overraskende, at der også er væsentlige forskelle kommunerne imellem, hvad angår gennemsnitsindkomst for borgerne. Hørsholm Kommune har den højeste gennemsnitsindkomst, mens Allerød og Fredensborg Komm u- ner har et noget lavere. Det skal bemærkes, at tallene er fra 2009, da 2010-tallene endnu ikke er kommet fra Danmarks Statistik: Gennemsnitsindkomst pr. 15+ årige, 2009: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Kr. kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Kilde: Danmarks Statistik Dette forhold har betydning for kommunernes skattegrundlag og derfor centralt i forhold til potentielle sammenlægningskommuner. Nedenfor ses gennemsnitsindkomsten i 2009, såfremt Hørsholm da var lagt sammen med de tre forskellige kommuner: Gennemsnitsindkomst pr. 15+ årige, 2009: Hørsholm-Allerød Hørsholm-Fredensborg Hørsholm-Rudersdal Kr. kr ,98 kr ,58 kr ,62 Kilde: Danmarks Statistik Da Hørsholm selvstændigt har den højeste gennemsnitsindkomst, vil enhver sammenlægning betyde et fald. Med Rudersdal er dette marginalt, mens sammenlægning med Fredensborg eller Allerød vil føre til et fald på mellem og kr. i gennemsnitsindkomst pr. borger over 15 år. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

13 Uddannelse, beskæftigelsesstruktur og arbejdsløshed Hørsholm afviger ikke væsentligt fra sine nabokommuner, hvad angår indbyggernes uddannelsesniveau. I oversigten nedenfor er inkluderet alle borgere mellem 15 og 69 år, fordelt på forskellige niveauer for højeste fuldførte uddannelse. Rudersdal har samlet størst andel af borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser, mens Fredensborg har den mindste andel heraf: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Ikke erhvervskompetencegivende (Grundskole og gymnasielle uddannelser) % % % % Erhversuddannelse % % % % Korte videregående uddannelser % % % % Mellemlange videregående uddannelser % % % % Lange videregående uddannelser % % % % Uoplyst % % % % Kilde: Danmarks Statistik I forhold til beskæftigelsesstatus er der visse men ikke markante forskelle mellem kommunerne. Beskæftigelsesstatus, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Selvstændige 808 3,4 % ,2 % ,7 % ,9 % Medarbejdende ægtefælle 13 0,1 % 41 0,1 % 39 0,1 % 23 0,1 % Topledere 696 2,9 % 936 2,4 % ,6 % 952 3,9 % Lønmodtagere højeste niveau ,5 % ,6 % ,3 % ,3 % Lønmodtager mellemniveau ,8 % ,8 % ,0 % ,8 % Lønmodtagere grundniveau ,1 % ,7 % ,4 % ,7 % Andre lønmodtagere 767 3,2 % ,8 % ,5 % 469 1,9 % Lønmodtagere uden nærmere angivelse ,8 % ,0 % ,8 % ,3 % Arbejdsløse 95 0,4 % 276 0,7 % 226 0,4 % 105 0,4 % Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 223 0,9 % 566 1,4 % 472 0,9 % 208 0,9 % Tilbagetrækning fra abejdsstyrken 517 2,2 % 842 2,2 % 923 1,8 % 477 2,1 % Pensionister ,5 % ,5 % ,8 % ,7 % Andre uden for arbejdsstyrken ,7 % ,2 % ,3 % ,8 % Kilde: Danmarks Statistik Fredensborg ligger højere i forhold til grupperne arbejdsløse og midlertidigt uden for arbejdsstyrken, men der er ikke tale om markante forskelle. Hørsholm har den laveste andel af andre uden for arbejdsstyrken, hvilket dækker over bl.a. kontanthjælpsmodtagere, uddannelsessøgende og børn. Det er naturligt, når Hørsholms lave andel af unge og børn medtænkes. Som følge af at Hørsholm omvendt har en høj andel af ældre medborgere, så KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

14 har kommunen derfor også den højeste andel af pensionister sammenlignet med de tre nabokommuner. Arbejdsløsheden for hele Danmark samlet set var i 2010 på 6 %. Dermed ligger alle fire kommuner under landsgennemsnittet, da Fredensborg, der havde den højeste arbejdsløshed af de fire kommuner, havde et niveau på 4,3 %. Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Procent 2,8 % 4,3 % 3,3 % 3,1 % Kilde: Danmarks Statistik Arbejdsløsheden kan ses i forhold til aldersgrupper. Som det fremgår af t a- bellen nedenfor, ændrer det ikke meget, da Allerød Kommune fortsat havde den laveste arbejdsløshedsfrekvens i alle aldersgrupper, mens Fredensborg havde den højeste. Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, fordelt på aldersgrupper, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm ,0 % 3,7 % 2,3 % 2,3 % ,2 % 6,6 % 5,1 % 4,3 % ,7 % 4,0 % 3,2 % 3,1 % ,2 % 4,0 % 3,3 % 3,2 % Kilde: Danmarks Statistik Forsøger- og famileforhold samt boligforhold Andelen af børn af enlige forsørgere viser antal hjemmeboende børn af enlige forsørgere i procent af det samlede antal hjemmeboende børn. Tallet er opdelt på aldersgrupper. Tallene for de fire kommuner er: Andel børn af enlige forsørgere, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm 0-2 år 5,6 % 8,9 % 8,2 % 11,4 % 3-6 år 10,3 % 14,5 % 11,8 % 14,1 % 7-14 år 16,5 % 20,7 % 17,1 % 18,1 % år 20,7 % 25,5 % 21,8 % 22,7 % 0-17 år i alt 14,5 % 18,8 % 15,6 % 17,3 % Kilde: Danmarks Statistik Fredensborg og Hørsholm har de højeste andele af børn af enlige forsørgere. Forholdet behøver ikke selvstændigt at være udgiftsdrivende det afhænger bl.a. af indtægtsforhold, uddannelse, mv. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

15 En opgørelse af boligforhold giver en indikation af de fire kommuners boligmæssige sammensætning. Nedenfor ses først en oversigt over boligfo r- hold fordelt på ejerforhold. Det fremgår, at Allerød Kommune har den højeste andel af ejerboliger, mens Fredensborg har den klart højeste forekomst af almennyttige boliger. Boligforhold fordelt på ejerforhold, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Private ejer- og andelsboliger % % % % Almennyttige boliger % % % % Aktieselskaber % % % % Offentlige boliger % % % % Andet eller uoplyst 51 1 % % % 91 1 % Kilde: Danmarks Statistik Samlet vurdering Samlet set kan de socioøkonomiske forhold for de fire kommuner beskrives som relativt homogene. De beregnede udgiftsbehov for de fire kommuner illustrerer dette meget godt, da der ikke er væsentlige forskelle derimellem. I forhold til social belastning og arbejdsløshed mv. har Allerød de mindste udfordringer og Fredensborg de største. Der er tale om nogen forskel. I forhold til uddannelse og indtægter skiller Rudersdal og Hørsholm sig ud, idet de gennemsnitlige indkomster er væsentlige højere end ved de øvrige to kommuner, ligesom uddannelsesniveaet er højere. På boligforhold er der stor lighed mellem Allerød, Rudersdal og Hørsholm. I forhold til betydningen for en kommunes homogenitet er det samlet vurderingen, at ovenstående ikke i væsentlig grad vil udfordre homogeniteten særligt ikke ved en sammenlægning med Allerød eller Rudersdal. Det bør endvidere erindres, at kommunernes mindre geografiske størrelse og den betydelig pendling udjævner betydningen af kommunegrænser ift. homogenitet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

16 4. Økonomi Overordnede nøgletal ECO-nøgletal beregner en række overordnede nøgletal, der viser den enkelte kommunes situation dels i forhold til landsgennemsnittet dels i forhold mellem den enkelte kommunes udgifter og indtægter. De mest relevante er opstillet for de fire kommuner nedenfor: Overordnede nøgletal, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Ressourcepres 88,8 97,7 86,9 89,9 Faktisk udgiftspres 93,3 102,6 84,6 90,5 Balanceindikator 107,7 99,1 107,6 103,7 Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indb. 91,3 103,0 92,7 93,8 Kilder: ECO Kommunens ressourcepres viser, hvor store de beregnede udgiftsbehov (ud fra socioøkonomiske udgiftsbehov og aldersbestemte udgiftsbehov jf. ovenfor) er i forhold til kommunens ressourcegrundlag. Sagt med andre ord viser det forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag. Jo høj e- re værdi kommunen har på indekset, desto større er udgiftsbehovene i relation til de økonomiske muligheder. Som det ses ligger Allerød, Rudersdal og Hørsholm lavt i dette indeks, og kan i forhold til andre kommuner ikke betegnes som ressourcepressede. Hvor ressourcepresset er baseret på et beregnet niveau, viser det faktiske udgiftspres de skattefinansierede nettodriftsudgifter i forhold til kommunens ressourcegrundlag. Det ses af tabellen, at Fredensborg er udfordret i forholdet mellem udgifter og finansieringsmuligheder. Dette forhold vises også i den såkaldte balanceindikator, der defineres som forholdet mellem beskatningsniveauet og det faktiske udgiftspres. Indikatoren viser, om beskatningsniveauet er tilstrækkeligt til at dække de skattefinansierede nettodriftsudgifter, givet det ressourcegrundlag som komm u- nen har. En balanceindikator under 100 indikerer en ubalance, hvor kommunen er nødsaget til at hæve skatten og/eller reducere udgifterne. For de fire kommuner viser balanceindikatoren, at Allerød, Rudersdal og Hørsholm har en god balance mellem beskatningsniveau og udgifter, hvo r- imod Fredensborg i en vis grad har en udfordring i at skabe balance. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

17 Det sidste centrale nøgletal viser de fire kommuners nettodriftsudgifter på det skattefinansierede område pr. indbygger set i forhold til landsgennemsnittet. Mønstret er det samme som skitseret ovenfor. Beskatning Kommunernes beskatning jr budgettet er som følger: Beskatning, 2011 Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Kommunal indkomstskat kr kr kr kr Udskrivningsprocent 25,3 % 25,4 % 22,8 % 23,5 % Kilder: Danmarks Statistik og Indenrigsministeriets Nøgletal Ved en sammenlægning af Hørsholm Kommune med en af nabokommunerne kan den samlede beskatning beregnes ved at lægge tallene sammen. Udskrivningsprocenten kan anslås på flere måder, men er her beregnet som et forholdsmæssigt gennemsnit mellem de sammenlagte kommuner ud fra beskatningsgrundlaget. Udskrivningsprocenten er altså beregnet, så den samlede indkomstskat kan fastholdes med beskatningsgrundlaget for den sammenlagte kommune. I den sidste ende en politisk beslutning. Beskatning, 2011 Hørsholm-Allerød Hørsholm-Fredensborg Hørsholm-Rudersdal Kommunal indkomstskat kr kr kr Udskrivningsprocent 24,3 % 24,5 % 23,0% Kilder: Danmarks Statistik og Indenrigsministeriets Nøgletal Tilskuds og udligningsforhold På baggrund af oplysninger om de fire kommuners skattegrundlag, folketal, sociale kriterier mv. er der foretaget en beregning af konsekvenser for udligningen, hvis Hørsholm Kommune lægges sammen med Rudersdal, Fredensborg eller Allerød Kommuner. Beregningen viser nettovirkningen for kommunernes tilskuds- og udligningsbeløb. Beregningerne er lavet af KL s ekspert på området. Beregningerne viser, at sammenlægningen i alle tre eksempler påfører kommunerne et tab, når der alene fokuseres på tilskuds- og udligningssystemet. For sammenlægning Hørsholm/Rudersdal Kommune er tabet 1,8 mio. kr. For sammenlægningen Hørsholm/Fredensborg Kommune er tabet 26,5 mio. kr., og for sammenlægningen Hørsholm/Allerød Kommune, er tabet 15,0 mio. kr. Netto tab ved tilskud og udligning: Hørsholm-Allerød Hørsholm-Fredensborg Hørsholm-Rudersdal Mio. kr ,5 1,8 Kilder: KL s egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigsministeriet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

18 For alle tre sammenlægningseksempler gælder det, at omberegningen af de sociale kriterier i udligningen indebærer, at sammenlægningskommunen har et lavere beregnet udgiftsbehov end summen af udgiftsbehovene for de kommuner, der indgår i sammenlægningen. Det skyldes bl.a., at visse udviklinger ses over en 5-årig periode, hvor den ene kommunes fald kan modvirkes af stigninger i den anden. Andre kriterier indgår i den samlede vægtning efter kommunens relative placering ift. andre. Også dette forhold ændres ved en sammenlægning. Samlet medfører det lavere beregnede udgiftsbehov for sammenlægningskommunerne et tab i udligningen i forhold til summen af de nuværende kommuners udligning. De store tab i udligningen ved sammenlægningerne med Fredensborg og Allerød Kommuner opstår dog især som følge af sammenlægningernes konsekvenser for beregningen af overudligningen. Overudligning er en kompensation, som sikrer at kommuner med et højt udligningsniveau og en lav udskrivningsprocent stadig opnår et eget nettoprovenu ved stigende kommunal indkomstskat. I 2011 var Hørsholm og Rudersdal Kommuner omfattet af overudligning, men ikke Fredensborg og Allerød Kommuner. Derfor reducerer en sammenlægning med disse to kommuner kompensationen ved overudligning, hvilket medfører en tilsvarende større reduktion i tilskuddet. Det skal understreges, at resultatet af beregningerne er behæftet med en væsentlig usikkerhed. Eksempelvis påvirkes resultaterne af forudsætningerne om de sammenlagte kommuners udskrivningsprocenter. Endvidere kan udviklingen i betydningen af de sociale kriterier i udligningen medføre, at beregninger foretaget på grundlag af oplysninger om udligningen for 2011 ikke længere er retvisende. Der henvises i øvrigt til sidste afsnit i dette dokument, hvor beregning s- grundlaget, beregningsmetoden samt resultaterne af beregningerne er nærmere beskrevet. Endvidere beskrives forhold omkring overudligning yderligere. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

19 Nettodriftsudgifter på hovedkonti NETTODRIFTSUDGIFTER REGNSKAB 2010 Alle tal er beregnet i kroner pr. indbygger Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 0. Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Skattefinansierede nettodriftsudgifter i alt kr. pr. indb Heraf: - Overførsler Forsikrede ledige Service (inkl. administration) DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE Forsyningsvirksomheder Spildevandsanlæg Affaldshåndtering Forsyningsvirksomheder mv. i alt kr. pr. indb NETTODRIFTSUDGIFTER I ALT KR. PR. INDB (Korrigeret for "Sælg-og-lej-tilbage" i alt) Kilder: ECO, Tabel 4.11 Note: Alle nøgletal er korrigeret for "sælg-og-lej-tilbage". Sælg-og-lej-tilbage er de forøgede driftsudgifter som kommunen har som følge af indgåede aftaler om Sælg-og-lej-tilbage ) Hørsholm Kommune har ønsket, at analysen baseres på regnskabstal for Regnskabstallene fra 2010 for Allerød Kommune er desværre ikke offentliggjort som ECO-nøgletal pr. 10. juni Allerød indgår derfor ikke for nuværende i denne del af analysen. En helt overordnet vurdering af fordelingen af kommunernes udgifter på hovedkonti indikerer, at de tre kommuner på de fleste områder ligger meget ens. Rudersdal anvender lidt mere på byudvikling, bolig og miljøforanstalt- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

20 ninger og lidt mindre på fællesudgifter og administration end Hørsholm og Fredensborg. Forskellene kan eventuelt underbygges og vurderes nøjere i den påtænkte sektoranalyse. Det bør i den forbindelse nævnes, at særligt sammenligningen af administrative udgifter skal ske meget forsigtigt ud fra regnskabstal. Nærmere undersøgelser vil basere sig på flere kilder. Den mest centrale forskel er, at Fredensborg anvender knap 20 % mere på sociale opgaver og beskæftigelse. Hovedkontoen er bred og dækker både ældre- og sundhedsområdet samt væsentlige udgifter på beskæftigelsesområdet. Hovedparten af forskellen skal da også forklares i, at Fredensborg netto anvender ca kr. mere pr. indbygger til overførsler. Resultatopgørelse for 2010 Nedenfor er udarbejdet en overordnet resultatopgørelse for 2010 i de fire kommuner på baggrund af kommunernes indberettede regnskabstal heri indgår også regnskabstal fra Allerød Kommune. Opgørelsen viser strukturen i hver kommunes økonomi for så vidt angår finansiering, drift og anlæg. Ud fra resultatopgørelsen er det dermed muligt at vurdere, om kommunerne har en sammenhæng mellem indtægter, driftsudgifter og anlæg, som giver mulighed for sikring af de nødvendige balancer på kort og længere sigt. Det skal understreges, at en grundig analyse af en kommunens økonom i- ske balancer kræver en analyse over flere år, der både rækker tilbage i tidligere regnskabsresultater og fremtidens budgetter. En sådan analyse ligger udenfor nærværende analyse, hvor formålet er at få fremhævet væsentlige ligheder og forskelle mellem den økonomiske struktur i de fire kommuner. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)