Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning"

Transkript

1 Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og datagrundlag... 3 Datagrundlag... 3 Hvad man kan bruge og ikke bruge nøgletal til? Geografi og demografi... 5 Areal og befolkning:... 5 Tilflytning og fraflytning... 8 Pendling Socioøkonomiske forhold Kommunernes udgiftsbehov og Det socioøkonomisk index Gennemsnitlige personindkomster Uddannelse, beskæftigelsesstruktur og arbejdsløshed Forsøger- og famileforhold samt boligforhold Samlet vurdering Økonomi Overordnede nøgletal Beskatning Tilskuds og udligningsforhold Nettodriftsudgifter på hovedkonti Finansielle nøgletal Politik Stemmefordeling og mandater Byrådsstørrelse og udvalg Organisation Antal medarbejdere og gennemsnitsløn Forvaltningens organisering Dokumentation for beregning af konsekvenser for tilskuds- og udligningsforhold Beregningsgrundlag og datakilder Beregningsmetode Betydningen af overudligning KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

3 1. Indledning og datagrundlag Analysen af potentialerne ved Hørsholm Kommunes eventuelle sammenlægning med en af nabokommunerne bygger på både kvantitative og kvalitative data. I det følgende præsenteres kvantitative nøgletal og baggrundsdata samt vurderinger heraf på følgende områder: 1. Geografi og demografi 2. Socioøkonomiske forhold 3. Økonomi 4. Politik 5. Organisation. Datagrundlag KLK har gennemført analysen af Hørsholm Kommune og nabokommunerne på baggrund af offentligt tilgængelige nøgletal fra Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Endvidere er der indhentet oplysninger fra kommune r- nes ECO-nøgletal. Oplysningerne fra Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik bygger på kommunernes egne indberetninger. ECO-nøgletal dannes på baggrund af disse tal og ECO-analyses egne data. ECO-nøgletallene er dog korrigeret, således at udgiftsniveauet opgøres i kr. pr. relevant indbygger. Eks. vil en budgetforøgelse i forhold til året før ikke nødvendigvis resultere i en stigning i ECO-nøgletallene, såfremt det pågældende område er udsat for en tilsvarende stigning i befolkningen. På enkelte områder anvendes kommunernes egne data og opgørelser. Det vedrører fx befolkningsprognoserne. Vurderingen af konsekvenserne for tilskud og udligning er beregnet på baggrund af udskrivningsgrundlag, udskrivningsprocent, grundværdi, grundskyldspromille, folketal samt en række sociale kriterier. Beregningerne er foretaget på baggrund af de oplysninger om skattegrundlag og folketal mv., der indgår i statsgarantien for kommunernes tilskuds- og udligningsbeløb i 2011 dog opdateret med faktiske udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller jf. budgetterne for De sociale kriterier er beregnet med udgangspunkt i særlige oplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om beregningsgrundlaget for opgørelsen af kriterierne. I beregningerne af kommunernes personaleforbrug og lønningerne er der anvendt data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD). Kontoret sørger i samarbejde med de fælleskommunale edb-lønsystemer og statsli- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

4 ge og kommunale myndigheder for at udvikle og vedligeholde et datagrundlag, som står til rådighed for bl.a. Danmarks Statistik samt de kommunale lønforhandlende organer. FLD er dermed den mest valide kilde til personale- og lønstatistikker på tværs af alle landets kommuner. Hvad man kan bruge og ikke bruge nøgletal til? Målet med nærværende analyse er at give overblik og at vise Hørsholms forskelle og ligheder med nabokommunerne. I forhold til demografi og socioøkonomiske forhold er en sammenligning uproblematisk. I sammenligningen af kommunaløkonomiske forhold herunder særligt forbrug, kan eksempelvis forskelle i konteringspraksis, udlicitering og intern opgavefordeling indebære problemer for en direkte sammenligning på tværs af sektorområder og kommuner. Det ligger ikke inden for rammerne af dette projekt at foretage en dybdegående analyse af mulige fejlkilder og forklaringer på data på tværs af kommunerne. KLK har dog analyseret og kommenteret forskelle og ligheder i kommunernes data. Derudover skal det pointeres, at der er forskel på kvantitet og kvalitet. Nøgletal beskæftiger sig alene med målelige størrelser, og dette vil i vid udstrækning sige økonomiske forhold. Bruger en kommune således flere ressourcer på et sektorområde end kommuner med tilsvarende udgiftsbehov, siger dette ikke i sig selv noget om, hvad pengene bliver brugt til, og om de bliver brugt optimalt. Anvendes der flere penge på et område i en kommune, kan det altså både være et udtryk for et højere serviceniveau og/eller en lavere effektivitet. Sidst men ikke mindst siger økonomiske nøgletal ikke noget om, hvordan borgerne opfatter den service, som de får fra kommunen. Det er ikke givet, at et højt serviceniveau automatisk vil føre til en god kvalitet i servicen, ligesom det ikke er givet, at brugerne vil opleve servicen som udtryk for et højt serviceniveau. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

5 2. Geografi og demografi Areal og befolkning: Geografisk set er Hørsholm Kommune den mindste af de sammenlignede kommuner, med et areal på 31,3 kvadratkilometre: Areal og befolkningstæthed 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Areal kvadratkilometer 67,5 112,1 73,4 31,3 Antal indbyggere Indbyggere pr. kvadratkilometer 357,0 350,9 745,9 779,8 Kilde: Danmarks Statistik Hørsholm Kommunes indbyggertal er desuden kun marginalt større end Allerød der arealmæssigt er mere end dobbelt så stor. Derfor har Hørsholm også den største befolkningstæthed. Rudersdal er i samme niveau, da kommunen strækker sig over det dobbelte areal, men også har dobbelt så mange indbyggere. I nedenstående tabel ses befolkningssammensætningen i de fire kommuner inddelt i alderstrin. Forskellene er ikke markante, men det kan konstateres, at Allerød og Fredensborg relativt set har flest indbyggere i den arbejdsdygtige alder (grupperne fra 18 år til 64 år), mens Hørsholm og Rudersdal har relativt flest borgere i alderen over 64 år. Indbyggertal, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 77,79 70,56 81,34 85,21 Kilde: Danmarks Statistik Det skitserede forsørgerbyrdeindeks viser hvor mange indbyggere i alderen 0-17 og 65+, der er pr årige i kommunen. Tallet viser altså, hvor mange der skal forsørges af 100 personer i den såkaldt arbejdsdygtige alder. Her ligger Hørsholm Kommune væsentligt over de tre nabokommuner, hvilket er en naturlig konsekvens af, at der relativt set er flere indbyggere over 64 år. Betydningen heraf er, at der i Hørsholm alt andet lige skal KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

6 anvendes relativt flere midler til pasningstilbud, skoler og ældrepleje end i de øvrige kommuner. Som det skitseres senere ift. befolkningsfremskrivning og aktuelle flyttemønstre er det i øvrigt et forhold, der kan forventes at stige i årene fremover. Ved anvendelsen af en række statistiske faktorer kan den forventede befolkning fremskrives til år Alle fire kommuner har lavet egne fremskrivninger af befolkningens udvikling, og disse fremskrivninger er brugt i det følgende. For at sikre sammenlignelighed anvendes fremskrivningerne fra 2010, der er annonceret fra alle fire kommuner. Indbyggertal, Kommunernes egne prognoser: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 82,42 81,26 83,44 85,99 Kilde: Befolkningsprognoser fra de fire kommuner Af tabellen ses det også, at forsørgerbyrdeindekset stiger for alle kommunerne. Stigningen er mindst i Hørsholm, således at de andre kommuner nærmer sig Hørsholms niveau. Hørsholm Kommune vil efter fremskrivningerne i 2020 fortsat være kommunen med det højeste indextal, og nærmer sig en situation, hvor der er næsten lige så mange borgere uden for den arbejdsdygtige alder som inden for. I kommunernes egne fremskrivninger forventer Allerød, Fredensborg og Hørsholm Kommuner alle, at befolkningstallet stiger i Det ses lettest af nedenstående tabel, der viser forskellen mellem 2011 og Tabellen viser også den procentuelle ændring fordelt på aldersgrupper. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

7 Forskel mellem indbyggertal 2011 og Kommunernes egne prognoser: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 4,63 10,71 2,10 0,78 Kilde: Befolkningsprognoser fra de fire kommuner Udover kommunernes egne fremskrivninger udarbejder Danmarks Statistik også befolkningsfremskrivninger. Disse fremskrivninger til 2020 afviger noget fra kommunernes egne fremskrivninger i forhold til forventningerne om en samlet stigning og i forventningerne til alderssammensætningen. Hør s- holm Kommunes administration har fremført, at de har gode erfaringer med anvendelsen af egne befolkningsprognoser, der ifølge Hørsholms administration har været mere præcise end Danmarks Statistik. Det skyldes bl.a., at kommunens egne prognoser baseres på viden om specifikt lokale forhold. På den baggrund har KLK anvendt de fire kommuners egne fremskrivninger, idet der mellem Hørsholm Kommune og KLK er enighed om og accept af, at de fire kommuners fremskrivninger er baseret på forhold, der er ukendte for KLK. Desuden kan der være metodemæssige forskellige i opgørelsen af befolkningsprognoser i hver af de fire kommuner, hvilket indebærer et forbehold for sammenligninger. Ved en sammenlægning af Hørsholm Kommune med en af nabokommunerne kan man jf. befolkningsfremskrivningerne forvente en alderssammensætning, der ser ud som følger. Igen anvendes kommunernes egne fremskrivninger. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

8 Indbyggertal, Kommunernes egne prognoser: Allerød Fredensborg Rudersdal Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 84,18 83,06 84,24 Kilde: Befolkningsprognoser fra de fire kommuner Samlet set sker der i alle tre kommuner en forøgelse af aldersgrupperne 65-75, og 86+ årige, mens grupperne og årige falder. Denne tendens er mest markant i Hørsholm-Allerød sammenlægningen og mindst i Hørsholm-Rudersdal sammenlægningen. Det skyldes, at Rudersdal forventer en væsentligt lavere stigning i antallet af ældre medborgere end de andre kommuner. Da Rudersdal imidlertid har et højt indekstal i 2011 resulterer en sammenlægning med Rudersdal Kommune fortsat i den højeste indexværdi i At en sammenlægning med Allerød, jf. komm u- nens egne tal giver et noget lavere forsøgerbyrdeindex skyldes, at kommunen selv forventer væsentligt højere stigninger i de arbejdsdygtige alder s- grupper end de andre kommuner. Tilflytning og fraflytning Nedenstående tabel viser antallet af til- og fraflytninger i år 2010 og forholdet herimellem: Til- og fraflytninger, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Tilflyttere Fraflyttere Nettotilflyttede: Kilde: Danmarks Statistik Hørsholm Kommune har sammen med Rudersdal Kommune en positiv netto-balance i forhold til til- og fraflytninger. Forholdet mellem til- og fraflytning kan fordeles procentuelt på aldersgrupper. Derefter kan der for de enkelte aldersgrupper beregnes en procentdif- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

9 ference mellem aldersgruppens andel af de tilflyttede og aldersgruppens andel af de fraflyttede. Hvis 20 procent af de tilflyttede er år, og 12 procent af de fraflyttede er år. udgør de tilflyttede i aldersgruppen dermed 8 (20-12) procentpoint mere end de fraflyttede i aldersgruppen. Et positivt tal viser således, at flytninger bidrager til, at der bliver flere i den pågældende aldersgruppe i kommunen. Aldersfordelt flyttebalance, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm 0-17 år 9,0 2,8 8,4 4, år -17,6-13,9-14,5-14, år 8,5 6,7 2,3 3, år 2,1 3,4 6,0 2, år -4,3 0,2-2,4 1,4 65+ år 2,4 0,8 0,2 2,7 Kilde: ECO Alle kommunerne oplevede i 2010 en udvikling, hvor flere årige fraflyttede kommunen end tilflyttede. Forholdet ses i de fleste da personerne i aldersgruppen typisk flytter hjemmefra. For stort set alle andre aldersgrupper sker en positiv udvikling, idet der for Allerød og Rudersdal sker et relativt fald i andelen for årige. Samlet set bør det bemærkes, at der for Hørsholm og til dels Fredensborg sker en høj tilflytning af borgere over 50 år. Fortsætter denne tendens kan forholdet få betydning for andelen af ældre borgere i kommunen. Administrationen i Hørsholm Kommune oplyser, at der er taget højde for disse forhold i kommunens demografiske prognoser. Pendling I alle fire kommuner foregår en væsentlig ind- og udpendling. I nedenstående tabel ses antallet af de enkelte bopælskommuners beboere, der er i beskæft i- gelse antallet af beskæftigede med arbejdssted i de fire kommuner altså antallet af arbejdspladser. Der ses dernæst på antallet af udpendlere andelen af kommunens beskæftigede, der er udpendlende antallet af indpendlere andelen af de personer, der er beskæftiget i kommunerne, der er indpendlere. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

10 Slutteligt viser tabellen, hvor mange procent af kommunernes borgere der er udpendlere, og hvor mange af kommunens arbejdspladser der dækkes af indpendlere altså af andre kommuners borgere. Arbejdssted og pendling, 2009: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Gennemsnitlig pendlingsafstand, km. 18,3 21,0 17,2 19,4 Antal beskæftige bosat i kommunen Antal arbejdspladser i kommunen Antal udpendlere Antal indpendlere Forhold ml. ud- og indpendling 0,86 2,02 0,90 1,20 Procent af kommunens beskæftigede der udpendler 68 % 70 % 68 % 70 % Procent af kommunens arbejdspladser der er dækket ved indpendling 72 % 53 % 70 % 66 % Kilde: Danmarks Statistik For Allerød og Rudersdal Kommune gør det sig gældende, at der er flere beskæftigede, der arbejder i kommunen, end der bor der. Det betyder, at der er flere indpendlere end udpendlere i disse to kommuner. For Fredensborg og Hørsholm gør det modsatte sig gældende, og der er derfor flere der pendler væk fra kommunen end ind. Taget i betragtning at de fire kommuner er nabokommuner, er det naturligt, at en del af pendlingen foregår imellem dem. Tabellen nedenfor viser, hvor mange i Hørsholm der pendler til de tre kommuner, og hvor mange der pendler ind i Hørsholm. Indpendelere til Hørsholm kommer særligt fra Fredensborg, mens de beskæftigede i Hørsholm særligt orienterer sig imod Rudersdal. Et højt forhold mellem ud- og indpendling betyder, at der er flere, der pendler fra Hørsholm end ind, mens et lavt forhold betyder det modsatte. Ind- og udpendling til og fra Hørsholm, 2009: Allerød Fredensborg Rudersdal Udpendling fra Hørshol Indpendling til Hørsholm Forhold ml. ud- og indpendling 1,35 0,35 1,65 Kilde: Danmarks Statistik KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 10

11 3. Socioøkonomiske forhold Kommunernes udgiftsbehov og Det socioøkonomisk index I forbindelse med den årlige beregning af kommunal udligning opgøres et fiktivt udgiftsbehov pr. indbygger for hver enkelt kommune. Behovet beregnes som summen af det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov jf. følgende indhold: Det socioøkonomiske udgiftsbehov bestemmes på basis af en række socioøkonomiske kriterier fx antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af årige uden erhvervsuddannelse. Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen desto større aldersbestemt udgiftsbehov da disse aldersgrupper typisk er mere udgiftstunge for kommunen. Det beregnede udgiftsbehov for kommunen divideres med betalingskommunefolketallet opgjort 1. januar i det pågældende år. Betalingskommun e- folketallet er antal indbyggere bosiddende i kommunen plus nettoantallet af personer, som kommunen er betalingskommune for. At være betalingskommune for en person betyder, at kommunen i væsentlig grad betaler for personens sociale ydelser fx førtidspension. For de fire sammenlignede kommuner er udgiftsbehovet: Udgiftsbehov, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Kr. kr kr kr kr Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Som det ses er der visse forskelle kommunerne imellem. Fredensborg har det højeste tal, hvilket bl.a. skyldes sociale forhold og Allerød det markant laveste, hvilket øjensynligt skal tilskrives det relativt lave antal ældre. Alle fire kommuner ligger under landsgennemsnittet med hhv. 86,9 %, 98,1 %, 95,2 % og 93,1 % af landsgennemsnittet. Udover kommunernes udgiftsbehov kan kommunens sociale profil beskr i- ves med det såkaldte Det socioøkonomiske index. Indekset måler kommunens relative sociale profil og udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som fx Antal årige uden beskæftigelse og Antal psykiatriske patienter. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov end gennemsnittet på landsplan, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov. Tallene for de fire kommuner er: KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 11

12 Socioøkonomisk index, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm 0,47 0,90 0,71 0,66 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Samtlige kommuner ligger under landsgennemsnittet. Allerød er klart l a- vest, mens Fredensborg kun ligger begrænset under gennemsnittet. Tallene varierer selvsagt nogenlunde med kommunernes beregnede udgiftsbehov - men dog i noget større grad. Det illustrerer, at der ikke ensidigt skal fokuseres på socioøkonomiske forhold ved vurderingen af de kommunale udgifter. Alderssammensætningen af befolkningen har meget stor betydning det er således det aldersbestemte udgiftsbehov, der udjævner tallene. Sagt med andre ord er det beregnede udgiftsbehov ikke væsentligt forskelligt mellem kommunerne. Således påvirker sociale forhold tallet for Fredensborg, og aldersprofilen påvirker tallet for Hørsholm. De økonomiske konsekvenser for tilskud og udligning er beskrevet i afsni t- tet om kommunernes økonomi. Gennemsnitlige personindkomster De forskellige index for udligningsbehov taget i betragtning er det ikke overraskende, at der også er væsentlige forskelle kommunerne imellem, hvad angår gennemsnitsindkomst for borgerne. Hørsholm Kommune har den højeste gennemsnitsindkomst, mens Allerød og Fredensborg Komm u- ner har et noget lavere. Det skal bemærkes, at tallene er fra 2009, da 2010-tallene endnu ikke er kommet fra Danmarks Statistik: Gennemsnitsindkomst pr. 15+ årige, 2009: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Kr. kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Kilde: Danmarks Statistik Dette forhold har betydning for kommunernes skattegrundlag og derfor centralt i forhold til potentielle sammenlægningskommuner. Nedenfor ses gennemsnitsindkomsten i 2009, såfremt Hørsholm da var lagt sammen med de tre forskellige kommuner: Gennemsnitsindkomst pr. 15+ årige, 2009: Hørsholm-Allerød Hørsholm-Fredensborg Hørsholm-Rudersdal Kr. kr ,98 kr ,58 kr ,62 Kilde: Danmarks Statistik Da Hørsholm selvstændigt har den højeste gennemsnitsindkomst, vil enhver sammenlægning betyde et fald. Med Rudersdal er dette marginalt, mens sammenlægning med Fredensborg eller Allerød vil føre til et fald på mellem og kr. i gennemsnitsindkomst pr. borger over 15 år. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 12

13 Uddannelse, beskæftigelsesstruktur og arbejdsløshed Hørsholm afviger ikke væsentligt fra sine nabokommuner, hvad angår indbyggernes uddannelsesniveau. I oversigten nedenfor er inkluderet alle borgere mellem 15 og 69 år, fordelt på forskellige niveauer for højeste fuldførte uddannelse. Rudersdal har samlet størst andel af borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser, mens Fredensborg har den mindste andel heraf: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Ikke erhvervskompetencegivende (Grundskole og gymnasielle uddannelser) % % % % Erhversuddannelse % % % % Korte videregående uddannelser % % % % Mellemlange videregående uddannelser % % % % Lange videregående uddannelser % % % % Uoplyst % % % % Kilde: Danmarks Statistik I forhold til beskæftigelsesstatus er der visse men ikke markante forskelle mellem kommunerne. Beskæftigelsesstatus, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Selvstændige 808 3,4 % ,2 % ,7 % ,9 % Medarbejdende ægtefælle 13 0,1 % 41 0,1 % 39 0,1 % 23 0,1 % Topledere 696 2,9 % 936 2,4 % ,6 % 952 3,9 % Lønmodtagere højeste niveau ,5 % ,6 % ,3 % ,3 % Lønmodtager mellemniveau ,8 % ,8 % ,0 % ,8 % Lønmodtagere grundniveau ,1 % ,7 % ,4 % ,7 % Andre lønmodtagere 767 3,2 % ,8 % ,5 % 469 1,9 % Lønmodtagere uden nærmere angivelse ,8 % ,0 % ,8 % ,3 % Arbejdsløse 95 0,4 % 276 0,7 % 226 0,4 % 105 0,4 % Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 223 0,9 % 566 1,4 % 472 0,9 % 208 0,9 % Tilbagetrækning fra abejdsstyrken 517 2,2 % 842 2,2 % 923 1,8 % 477 2,1 % Pensionister ,5 % ,5 % ,8 % ,7 % Andre uden for arbejdsstyrken ,7 % ,2 % ,3 % ,8 % Kilde: Danmarks Statistik Fredensborg ligger højere i forhold til grupperne arbejdsløse og midlertidigt uden for arbejdsstyrken, men der er ikke tale om markante forskelle. Hørsholm har den laveste andel af andre uden for arbejdsstyrken, hvilket dækker over bl.a. kontanthjælpsmodtagere, uddannelsessøgende og børn. Det er naturligt, når Hørsholms lave andel af unge og børn medtænkes. Som følge af at Hørsholm omvendt har en høj andel af ældre medborgere, så KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 13

14 har kommunen derfor også den højeste andel af pensionister sammenlignet med de tre nabokommuner. Arbejdsløsheden for hele Danmark samlet set var i 2010 på 6 %. Dermed ligger alle fire kommuner under landsgennemsnittet, da Fredensborg, der havde den højeste arbejdsløshed af de fire kommuner, havde et niveau på 4,3 %. Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Procent 2,8 % 4,3 % 3,3 % 3,1 % Kilde: Danmarks Statistik Arbejdsløsheden kan ses i forhold til aldersgrupper. Som det fremgår af t a- bellen nedenfor, ændrer det ikke meget, da Allerød Kommune fortsat havde den laveste arbejdsløshedsfrekvens i alle aldersgrupper, mens Fredensborg havde den højeste. Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, fordelt på aldersgrupper, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm ,0 % 3,7 % 2,3 % 2,3 % ,2 % 6,6 % 5,1 % 4,3 % ,7 % 4,0 % 3,2 % 3,1 % ,2 % 4,0 % 3,3 % 3,2 % Kilde: Danmarks Statistik Forsøger- og famileforhold samt boligforhold Andelen af børn af enlige forsørgere viser antal hjemmeboende børn af enlige forsørgere i procent af det samlede antal hjemmeboende børn. Tallet er opdelt på aldersgrupper. Tallene for de fire kommuner er: Andel børn af enlige forsørgere, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm 0-2 år 5,6 % 8,9 % 8,2 % 11,4 % 3-6 år 10,3 % 14,5 % 11,8 % 14,1 % 7-14 år 16,5 % 20,7 % 17,1 % 18,1 % år 20,7 % 25,5 % 21,8 % 22,7 % 0-17 år i alt 14,5 % 18,8 % 15,6 % 17,3 % Kilde: Danmarks Statistik Fredensborg og Hørsholm har de højeste andele af børn af enlige forsørgere. Forholdet behøver ikke selvstændigt at være udgiftsdrivende det afhænger bl.a. af indtægtsforhold, uddannelse, mv. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 14

15 En opgørelse af boligforhold giver en indikation af de fire kommuners boligmæssige sammensætning. Nedenfor ses først en oversigt over boligfo r- hold fordelt på ejerforhold. Det fremgår, at Allerød Kommune har den højeste andel af ejerboliger, mens Fredensborg har den klart højeste forekomst af almennyttige boliger. Boligforhold fordelt på ejerforhold, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Private ejer- og andelsboliger % % % % Almennyttige boliger % % % % Aktieselskaber % % % % Offentlige boliger % % % % Andet eller uoplyst 51 1 % % % 91 1 % Kilde: Danmarks Statistik Samlet vurdering Samlet set kan de socioøkonomiske forhold for de fire kommuner beskrives som relativt homogene. De beregnede udgiftsbehov for de fire kommuner illustrerer dette meget godt, da der ikke er væsentlige forskelle derimellem. I forhold til social belastning og arbejdsløshed mv. har Allerød de mindste udfordringer og Fredensborg de største. Der er tale om nogen forskel. I forhold til uddannelse og indtægter skiller Rudersdal og Hørsholm sig ud, idet de gennemsnitlige indkomster er væsentlige højere end ved de øvrige to kommuner, ligesom uddannelsesniveaet er højere. På boligforhold er der stor lighed mellem Allerød, Rudersdal og Hørsholm. I forhold til betydningen for en kommunes homogenitet er det samlet vurderingen, at ovenstående ikke i væsentlig grad vil udfordre homogeniteten særligt ikke ved en sammenlægning med Allerød eller Rudersdal. Det bør endvidere erindres, at kommunernes mindre geografiske størrelse og den betydelig pendling udjævner betydningen af kommunegrænser ift. homogenitet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 15

16 4. Økonomi Overordnede nøgletal ECO-nøgletal beregner en række overordnede nøgletal, der viser den enkelte kommunes situation dels i forhold til landsgennemsnittet dels i forhold mellem den enkelte kommunes udgifter og indtægter. De mest relevante er opstillet for de fire kommuner nedenfor: Overordnede nøgletal, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Ressourcepres 88,8 97,7 86,9 89,9 Faktisk udgiftspres 93,3 102,6 84,6 90,5 Balanceindikator 107,7 99,1 107,6 103,7 Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indb. 91,3 103,0 92,7 93,8 Kilder: ECO Kommunens ressourcepres viser, hvor store de beregnede udgiftsbehov (ud fra socioøkonomiske udgiftsbehov og aldersbestemte udgiftsbehov jf. ovenfor) er i forhold til kommunens ressourcegrundlag. Sagt med andre ord viser det forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag. Jo høj e- re værdi kommunen har på indekset, desto større er udgiftsbehovene i relation til de økonomiske muligheder. Som det ses ligger Allerød, Rudersdal og Hørsholm lavt i dette indeks, og kan i forhold til andre kommuner ikke betegnes som ressourcepressede. Hvor ressourcepresset er baseret på et beregnet niveau, viser det faktiske udgiftspres de skattefinansierede nettodriftsudgifter i forhold til kommunens ressourcegrundlag. Det ses af tabellen, at Fredensborg er udfordret i forholdet mellem udgifter og finansieringsmuligheder. Dette forhold vises også i den såkaldte balanceindikator, der defineres som forholdet mellem beskatningsniveauet og det faktiske udgiftspres. Indikatoren viser, om beskatningsniveauet er tilstrækkeligt til at dække de skattefinansierede nettodriftsudgifter, givet det ressourcegrundlag som komm u- nen har. En balanceindikator under 100 indikerer en ubalance, hvor kommunen er nødsaget til at hæve skatten og/eller reducere udgifterne. For de fire kommuner viser balanceindikatoren, at Allerød, Rudersdal og Hørsholm har en god balance mellem beskatningsniveau og udgifter, hvo r- imod Fredensborg i en vis grad har en udfordring i at skabe balance. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 16

17 Det sidste centrale nøgletal viser de fire kommuners nettodriftsudgifter på det skattefinansierede område pr. indbygger set i forhold til landsgennemsnittet. Mønstret er det samme som skitseret ovenfor. Beskatning Kommunernes beskatning jr budgettet er som følger: Beskatning, 2011 Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Kommunal indkomstskat kr kr kr kr Udskrivningsprocent 25,3 % 25,4 % 22,8 % 23,5 % Kilder: Danmarks Statistik og Indenrigsministeriets Nøgletal Ved en sammenlægning af Hørsholm Kommune med en af nabokommunerne kan den samlede beskatning beregnes ved at lægge tallene sammen. Udskrivningsprocenten kan anslås på flere måder, men er her beregnet som et forholdsmæssigt gennemsnit mellem de sammenlagte kommuner ud fra beskatningsgrundlaget. Udskrivningsprocenten er altså beregnet, så den samlede indkomstskat kan fastholdes med beskatningsgrundlaget for den sammenlagte kommune. I den sidste ende en politisk beslutning. Beskatning, 2011 Hørsholm-Allerød Hørsholm-Fredensborg Hørsholm-Rudersdal Kommunal indkomstskat kr kr kr Udskrivningsprocent 24,3 % 24,5 % 23,0% Kilder: Danmarks Statistik og Indenrigsministeriets Nøgletal Tilskuds og udligningsforhold På baggrund af oplysninger om de fire kommuners skattegrundlag, folketal, sociale kriterier mv. er der foretaget en beregning af konsekvenser for udligningen, hvis Hørsholm Kommune lægges sammen med Rudersdal, Fredensborg eller Allerød Kommuner. Beregningen viser nettovirkningen for kommunernes tilskuds- og udligningsbeløb. Beregningerne er lavet af KL s ekspert på området. Beregningerne viser, at sammenlægningen i alle tre eksempler påfører kommunerne et tab, når der alene fokuseres på tilskuds- og udligningssystemet. For sammenlægning Hørsholm/Rudersdal Kommune er tabet 1,8 mio. kr. For sammenlægningen Hørsholm/Fredensborg Kommune er tabet 26,5 mio. kr., og for sammenlægningen Hørsholm/Allerød Kommune, er tabet 15,0 mio. kr. Netto tab ved tilskud og udligning: Hørsholm-Allerød Hørsholm-Fredensborg Hørsholm-Rudersdal Mio. kr ,5 1,8 Kilder: KL s egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigsministeriet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 17

18 For alle tre sammenlægningseksempler gælder det, at omberegningen af de sociale kriterier i udligningen indebærer, at sammenlægningskommunen har et lavere beregnet udgiftsbehov end summen af udgiftsbehovene for de kommuner, der indgår i sammenlægningen. Det skyldes bl.a., at visse udviklinger ses over en 5-årig periode, hvor den ene kommunes fald kan modvirkes af stigninger i den anden. Andre kriterier indgår i den samlede vægtning efter kommunens relative placering ift. andre. Også dette forhold ændres ved en sammenlægning. Samlet medfører det lavere beregnede udgiftsbehov for sammenlægningskommunerne et tab i udligningen i forhold til summen af de nuværende kommuners udligning. De store tab i udligningen ved sammenlægningerne med Fredensborg og Allerød Kommuner opstår dog især som følge af sammenlægningernes konsekvenser for beregningen af overudligningen. Overudligning er en kompensation, som sikrer at kommuner med et højt udligningsniveau og en lav udskrivningsprocent stadig opnår et eget nettoprovenu ved stigende kommunal indkomstskat. I 2011 var Hørsholm og Rudersdal Kommuner omfattet af overudligning, men ikke Fredensborg og Allerød Kommuner. Derfor reducerer en sammenlægning med disse to kommuner kompensationen ved overudligning, hvilket medfører en tilsvarende større reduktion i tilskuddet. Det skal understreges, at resultatet af beregningerne er behæftet med en væsentlig usikkerhed. Eksempelvis påvirkes resultaterne af forudsætningerne om de sammenlagte kommuners udskrivningsprocenter. Endvidere kan udviklingen i betydningen af de sociale kriterier i udligningen medføre, at beregninger foretaget på grundlag af oplysninger om udligningen for 2011 ikke længere er retvisende. Der henvises i øvrigt til sidste afsnit i dette dokument, hvor beregning s- grundlaget, beregningsmetoden samt resultaterne af beregningerne er nærmere beskrevet. Endvidere beskrives forhold omkring overudligning yderligere. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 18

19 Nettodriftsudgifter på hovedkonti NETTODRIFTSUDGIFTER REGNSKAB 2010 Alle tal er beregnet i kroner pr. indbygger Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 0. Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Skattefinansierede nettodriftsudgifter i alt kr. pr. indb Heraf: - Overførsler Forsikrede ledige Service (inkl. administration) DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE Forsyningsvirksomheder Spildevandsanlæg Affaldshåndtering Forsyningsvirksomheder mv. i alt kr. pr. indb NETTODRIFTSUDGIFTER I ALT KR. PR. INDB (Korrigeret for "Sælg-og-lej-tilbage" i alt) Kilder: ECO, Tabel 4.11 Note: Alle nøgletal er korrigeret for "sælg-og-lej-tilbage". Sælg-og-lej-tilbage er de forøgede driftsudgifter som kommunen har som følge af indgåede aftaler om Sælg-og-lej-tilbage ) Hørsholm Kommune har ønsket, at analysen baseres på regnskabstal for Regnskabstallene fra 2010 for Allerød Kommune er desværre ikke offentliggjort som ECO-nøgletal pr. 10. juni Allerød indgår derfor ikke for nuværende i denne del af analysen. En helt overordnet vurdering af fordelingen af kommunernes udgifter på hovedkonti indikerer, at de tre kommuner på de fleste områder ligger meget ens. Rudersdal anvender lidt mere på byudvikling, bolig og miljøforanstalt- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 19

20 ninger og lidt mindre på fællesudgifter og administration end Hørsholm og Fredensborg. Forskellene kan eventuelt underbygges og vurderes nøjere i den påtænkte sektoranalyse. Det bør i den forbindelse nævnes, at særligt sammenligningen af administrative udgifter skal ske meget forsigtigt ud fra regnskabstal. Nærmere undersøgelser vil basere sig på flere kilder. Den mest centrale forskel er, at Fredensborg anvender knap 20 % mere på sociale opgaver og beskæftigelse. Hovedkontoen er bred og dækker både ældre- og sundhedsområdet samt væsentlige udgifter på beskæftigelsesområdet. Hovedparten af forskellen skal da også forklares i, at Fredensborg netto anvender ca kr. mere pr. indbygger til overførsler. Resultatopgørelse for 2010 Nedenfor er udarbejdet en overordnet resultatopgørelse for 2010 i de fire kommuner på baggrund af kommunernes indberettede regnskabstal heri indgår også regnskabstal fra Allerød Kommune. Opgørelsen viser strukturen i hver kommunes økonomi for så vidt angår finansiering, drift og anlæg. Ud fra resultatopgørelsen er det dermed muligt at vurdere, om kommunerne har en sammenhæng mellem indtægter, driftsudgifter og anlæg, som giver mulighed for sikring af de nødvendige balancer på kort og længere sigt. Det skal understreges, at en grundig analyse af en kommunens økonom i- ske balancer kræver en analyse over flere år, der både rækker tilbage i tidligere regnskabsresultater og fremtidens budgetter. En sådan analyse ligger udenfor nærværende analyse, hvor formålet er at få fremhævet væsentlige ligheder og forskelle mellem den økonomiske struktur i de fire kommuner. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 20

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Underrubrik eller dato

Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Underrubrik eller dato Gladsaxe i tal 2014 Takster og skatter Befolkning Ydelser og afgifter Ydelser pr. 1.1.2014 Kr. Børnetilskud (pr. kvartal) Ordinært 1.319 Ekstra 1.345 Særligt stk. 2 6.744

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET 2015 Vedtagelse af tidsplan og procedure Ferie KL Borgmestermøde Basisbudget til fagudvalgene Mini budgetseminar KL Borgmestermøde KL Borgmestermøde HovedMED

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr Økonomiske nøgletal 2009-2014 Juni 2014 cshan/komhr Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Resultatet af det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet...

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Favrskov Kommune 23. september 2014. Aftale om budget 2015-18

Favrskov Kommune 23. september 2014. Aftale om budget 2015-18 Favrskov Kommune 23. september 2014 Aftale om budget 2015-18 1 1. Indledning Der er 23. september 2014 indgået aftale om Favrskov Kommunes budget for 2015-18. Aftalen er indgået af et enigt Byråd - Socialdemokraterne,

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Personalepolitisk Redegørelse Lønudviklingen 2013 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Viborg Kommune samler løbende en række data

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015-2018 Hillerød Kommunes budget bestemmes af Byrådets beslutning om serviceniveau og skatter for budgetperioden 2015 2018. En lang række andre faktorer har også betydning

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser Bilag Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser m.v. Følgende afrapporteringer og supplerende redegørelser er resumeret i de efterfølgende afsnit: Priser på fritvalgsområdet (pleje og praktisk

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Nøgletalsrapport 2010

Nøgletalsrapport 2010 Nøgletalsrapport 2010 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Rapporten er udarbejdet af en tværgående

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006 Tommerup Kommune Årsregnskab for Indholdsfortegnelse Indledning...3 Årets resultat og den økonomiske status...4 Udgiftsbaseret regnskab...5 Omkostningsbaseret regnskab...7 Anvendt regnskabspraksis...10

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Hørsholm Kommune. Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning

Hørsholm Kommune. Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning Hørsholm Kommune Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning Oktober 2011 Indholdsfortegnelse 1. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...5 2. BAGGRUND...9 Hørsholm Kommune og kommunesammenlægning...

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 # "!" #!!"#!!#!"! " #"! " Renter -20.572 0-20.572-20.127 0-20.127-19.664 0-19.664-19.184 0-19.184 07224 22 Renter af likvide aktiver -8.600 0-8.600-8.600 0-8.600-8.600

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18 Notat Tekniske ændringer til budgetforslag 2015-18 Indledning Dette notat beskriver en række tekniske ændringer i forhold til det budgetforslag, som blev sendt i høring 3. september 2014. Nedenstående

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Budgetoplysninger 2015 - renter, afdrag, finansiering Bår

Budgetoplysninger 2015 - renter, afdrag, finansiering Bår Budgetoplysninger 2015 - renter, afdrag, finansiering Bår Kolonnenavne Oprindeligt 18 Økonomiudvalget 69.703.400-2.879.176.300-2.809.472.900 01 Renter 25.979.900-12.540.000 13.439.900 07 Renter, tilskud,

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013 1 Budgetopfølgning Pr. 31. marts 2013 2 Indeholder opfølgning for følgende områder: 1. Samlet konklusion for hele budgettet 2. Udvikling i serviceudgifterne og driftsudgifterne uden for serviceudgifterne

Læs mere

BUDGET 2016-2019. Temamøde for kommunalbestyrelsen 21. april 2015

BUDGET 2016-2019. Temamøde for kommunalbestyrelsen 21. april 2015 BUDGET 2016-2019 Temamøde for kommunalbestyrelsen 21. april 2015 Dagens program Velkomst Indtægtsanalyser fra budgetaftalen 2015 Skatteindtægter fra 2014 Indkomstsammensætningen i Norddjurs Budgetprocessen

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Lån, renter og balanceforskydninger

Lån, renter og balanceforskydninger 15. Lån, renter og balanceforskydninger 15. Forventet låneoptagelse i 2012-2016 Pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere kan indefryse deres ejendomsskatter. Dette indebærer, at de kan

Læs mere