Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning"

Transkript

1 Hørsholm Kommune Bilag 2 Nøgletalsanalyse vedr. fordele og ulemper ved kommunesammenlægning

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og datagrundlag... 3 Datagrundlag... 3 Hvad man kan bruge og ikke bruge nøgletal til? Geografi og demografi... 5 Areal og befolkning:... 5 Tilflytning og fraflytning... 8 Pendling Socioøkonomiske forhold Kommunernes udgiftsbehov og Det socioøkonomisk index Gennemsnitlige personindkomster Uddannelse, beskæftigelsesstruktur og arbejdsløshed Forsøger- og famileforhold samt boligforhold Samlet vurdering Økonomi Overordnede nøgletal Beskatning Tilskuds og udligningsforhold Nettodriftsudgifter på hovedkonti Finansielle nøgletal Politik Stemmefordeling og mandater Byrådsstørrelse og udvalg Organisation Antal medarbejdere og gennemsnitsløn Forvaltningens organisering Dokumentation for beregning af konsekvenser for tilskuds- og udligningsforhold Beregningsgrundlag og datakilder Beregningsmetode Betydningen af overudligning KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

3 1. Indledning og datagrundlag Analysen af potentialerne ved Hørsholm Kommunes eventuelle sammenlægning med en af nabokommunerne bygger på både kvantitative og kvalitative data. I det følgende præsenteres kvantitative nøgletal og baggrundsdata samt vurderinger heraf på følgende områder: 1. Geografi og demografi 2. Socioøkonomiske forhold 3. Økonomi 4. Politik 5. Organisation. Datagrundlag KLK har gennemført analysen af Hørsholm Kommune og nabokommunerne på baggrund af offentligt tilgængelige nøgletal fra Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Endvidere er der indhentet oplysninger fra kommune r- nes ECO-nøgletal. Oplysningerne fra Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik bygger på kommunernes egne indberetninger. ECO-nøgletal dannes på baggrund af disse tal og ECO-analyses egne data. ECO-nøgletallene er dog korrigeret, således at udgiftsniveauet opgøres i kr. pr. relevant indbygger. Eks. vil en budgetforøgelse i forhold til året før ikke nødvendigvis resultere i en stigning i ECO-nøgletallene, såfremt det pågældende område er udsat for en tilsvarende stigning i befolkningen. På enkelte områder anvendes kommunernes egne data og opgørelser. Det vedrører fx befolkningsprognoserne. Vurderingen af konsekvenserne for tilskud og udligning er beregnet på baggrund af udskrivningsgrundlag, udskrivningsprocent, grundværdi, grundskyldspromille, folketal samt en række sociale kriterier. Beregningerne er foretaget på baggrund af de oplysninger om skattegrundlag og folketal mv., der indgår i statsgarantien for kommunernes tilskuds- og udligningsbeløb i 2011 dog opdateret med faktiske udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller jf. budgetterne for De sociale kriterier er beregnet med udgangspunkt i særlige oplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om beregningsgrundlaget for opgørelsen af kriterierne. I beregningerne af kommunernes personaleforbrug og lønningerne er der anvendt data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD). Kontoret sørger i samarbejde med de fælleskommunale edb-lønsystemer og statsli- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

4 ge og kommunale myndigheder for at udvikle og vedligeholde et datagrundlag, som står til rådighed for bl.a. Danmarks Statistik samt de kommunale lønforhandlende organer. FLD er dermed den mest valide kilde til personale- og lønstatistikker på tværs af alle landets kommuner. Hvad man kan bruge og ikke bruge nøgletal til? Målet med nærværende analyse er at give overblik og at vise Hørsholms forskelle og ligheder med nabokommunerne. I forhold til demografi og socioøkonomiske forhold er en sammenligning uproblematisk. I sammenligningen af kommunaløkonomiske forhold herunder særligt forbrug, kan eksempelvis forskelle i konteringspraksis, udlicitering og intern opgavefordeling indebære problemer for en direkte sammenligning på tværs af sektorområder og kommuner. Det ligger ikke inden for rammerne af dette projekt at foretage en dybdegående analyse af mulige fejlkilder og forklaringer på data på tværs af kommunerne. KLK har dog analyseret og kommenteret forskelle og ligheder i kommunernes data. Derudover skal det pointeres, at der er forskel på kvantitet og kvalitet. Nøgletal beskæftiger sig alene med målelige størrelser, og dette vil i vid udstrækning sige økonomiske forhold. Bruger en kommune således flere ressourcer på et sektorområde end kommuner med tilsvarende udgiftsbehov, siger dette ikke i sig selv noget om, hvad pengene bliver brugt til, og om de bliver brugt optimalt. Anvendes der flere penge på et område i en kommune, kan det altså både være et udtryk for et højere serviceniveau og/eller en lavere effektivitet. Sidst men ikke mindst siger økonomiske nøgletal ikke noget om, hvordan borgerne opfatter den service, som de får fra kommunen. Det er ikke givet, at et højt serviceniveau automatisk vil føre til en god kvalitet i servicen, ligesom det ikke er givet, at brugerne vil opleve servicen som udtryk for et højt serviceniveau. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

5 2. Geografi og demografi Areal og befolkning: Geografisk set er Hørsholm Kommune den mindste af de sammenlignede kommuner, med et areal på 31,3 kvadratkilometre: Areal og befolkningstæthed 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Areal kvadratkilometer 67,5 112,1 73,4 31,3 Antal indbyggere Indbyggere pr. kvadratkilometer 357,0 350,9 745,9 779,8 Kilde: Danmarks Statistik Hørsholm Kommunes indbyggertal er desuden kun marginalt større end Allerød der arealmæssigt er mere end dobbelt så stor. Derfor har Hørsholm også den største befolkningstæthed. Rudersdal er i samme niveau, da kommunen strækker sig over det dobbelte areal, men også har dobbelt så mange indbyggere. I nedenstående tabel ses befolkningssammensætningen i de fire kommuner inddelt i alderstrin. Forskellene er ikke markante, men det kan konstateres, at Allerød og Fredensborg relativt set har flest indbyggere i den arbejdsdygtige alder (grupperne fra 18 år til 64 år), mens Hørsholm og Rudersdal har relativt flest borgere i alderen over 64 år. Indbyggertal, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 77,79 70,56 81,34 85,21 Kilde: Danmarks Statistik Det skitserede forsørgerbyrdeindeks viser hvor mange indbyggere i alderen 0-17 og 65+, der er pr årige i kommunen. Tallet viser altså, hvor mange der skal forsørges af 100 personer i den såkaldt arbejdsdygtige alder. Her ligger Hørsholm Kommune væsentligt over de tre nabokommuner, hvilket er en naturlig konsekvens af, at der relativt set er flere indbyggere over 64 år. Betydningen heraf er, at der i Hørsholm alt andet lige skal KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

6 anvendes relativt flere midler til pasningstilbud, skoler og ældrepleje end i de øvrige kommuner. Som det skitseres senere ift. befolkningsfremskrivning og aktuelle flyttemønstre er det i øvrigt et forhold, der kan forventes at stige i årene fremover. Ved anvendelsen af en række statistiske faktorer kan den forventede befolkning fremskrives til år Alle fire kommuner har lavet egne fremskrivninger af befolkningens udvikling, og disse fremskrivninger er brugt i det følgende. For at sikre sammenlignelighed anvendes fremskrivningerne fra 2010, der er annonceret fra alle fire kommuner. Indbyggertal, Kommunernes egne prognoser: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 82,42 81,26 83,44 85,99 Kilde: Befolkningsprognoser fra de fire kommuner Af tabellen ses det også, at forsørgerbyrdeindekset stiger for alle kommunerne. Stigningen er mindst i Hørsholm, således at de andre kommuner nærmer sig Hørsholms niveau. Hørsholm Kommune vil efter fremskrivningerne i 2020 fortsat være kommunen med det højeste indextal, og nærmer sig en situation, hvor der er næsten lige så mange borgere uden for den arbejdsdygtige alder som inden for. I kommunernes egne fremskrivninger forventer Allerød, Fredensborg og Hørsholm Kommuner alle, at befolkningstallet stiger i Det ses lettest af nedenstående tabel, der viser forskellen mellem 2011 og Tabellen viser også den procentuelle ændring fordelt på aldersgrupper. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

7 Forskel mellem indbyggertal 2011 og Kommunernes egne prognoser: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 4,63 10,71 2,10 0,78 Kilde: Befolkningsprognoser fra de fire kommuner Udover kommunernes egne fremskrivninger udarbejder Danmarks Statistik også befolkningsfremskrivninger. Disse fremskrivninger til 2020 afviger noget fra kommunernes egne fremskrivninger i forhold til forventningerne om en samlet stigning og i forventningerne til alderssammensætningen. Hør s- holm Kommunes administration har fremført, at de har gode erfaringer med anvendelsen af egne befolkningsprognoser, der ifølge Hørsholms administration har været mere præcise end Danmarks Statistik. Det skyldes bl.a., at kommunens egne prognoser baseres på viden om specifikt lokale forhold. På den baggrund har KLK anvendt de fire kommuners egne fremskrivninger, idet der mellem Hørsholm Kommune og KLK er enighed om og accept af, at de fire kommuners fremskrivninger er baseret på forhold, der er ukendte for KLK. Desuden kan der være metodemæssige forskellige i opgørelsen af befolkningsprognoser i hver af de fire kommuner, hvilket indebærer et forbehold for sammenligninger. Ved en sammenlægning af Hørsholm Kommune med en af nabokommunerne kan man jf. befolkningsfremskrivningerne forvente en alderssammensætning, der ser ud som følger. Igen anvendes kommunernes egne fremskrivninger. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

8 Indbyggertal, Kommunernes egne prognoser: Allerød Fredensborg Rudersdal Alle % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Forsørgerbyrdeindex 84,18 83,06 84,24 Kilde: Befolkningsprognoser fra de fire kommuner Samlet set sker der i alle tre kommuner en forøgelse af aldersgrupperne 65-75, og 86+ årige, mens grupperne og årige falder. Denne tendens er mest markant i Hørsholm-Allerød sammenlægningen og mindst i Hørsholm-Rudersdal sammenlægningen. Det skyldes, at Rudersdal forventer en væsentligt lavere stigning i antallet af ældre medborgere end de andre kommuner. Da Rudersdal imidlertid har et højt indekstal i 2011 resulterer en sammenlægning med Rudersdal Kommune fortsat i den højeste indexværdi i At en sammenlægning med Allerød, jf. komm u- nens egne tal giver et noget lavere forsøgerbyrdeindex skyldes, at kommunen selv forventer væsentligt højere stigninger i de arbejdsdygtige alder s- grupper end de andre kommuner. Tilflytning og fraflytning Nedenstående tabel viser antallet af til- og fraflytninger i år 2010 og forholdet herimellem: Til- og fraflytninger, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Tilflyttere Fraflyttere Nettotilflyttede: Kilde: Danmarks Statistik Hørsholm Kommune har sammen med Rudersdal Kommune en positiv netto-balance i forhold til til- og fraflytninger. Forholdet mellem til- og fraflytning kan fordeles procentuelt på aldersgrupper. Derefter kan der for de enkelte aldersgrupper beregnes en procentdif- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

9 ference mellem aldersgruppens andel af de tilflyttede og aldersgruppens andel af de fraflyttede. Hvis 20 procent af de tilflyttede er år, og 12 procent af de fraflyttede er år. udgør de tilflyttede i aldersgruppen dermed 8 (20-12) procentpoint mere end de fraflyttede i aldersgruppen. Et positivt tal viser således, at flytninger bidrager til, at der bliver flere i den pågældende aldersgruppe i kommunen. Aldersfordelt flyttebalance, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm 0-17 år 9,0 2,8 8,4 4, år -17,6-13,9-14,5-14, år 8,5 6,7 2,3 3, år 2,1 3,4 6,0 2, år -4,3 0,2-2,4 1,4 65+ år 2,4 0,8 0,2 2,7 Kilde: ECO Alle kommunerne oplevede i 2010 en udvikling, hvor flere årige fraflyttede kommunen end tilflyttede. Forholdet ses i de fleste da personerne i aldersgruppen typisk flytter hjemmefra. For stort set alle andre aldersgrupper sker en positiv udvikling, idet der for Allerød og Rudersdal sker et relativt fald i andelen for årige. Samlet set bør det bemærkes, at der for Hørsholm og til dels Fredensborg sker en høj tilflytning af borgere over 50 år. Fortsætter denne tendens kan forholdet få betydning for andelen af ældre borgere i kommunen. Administrationen i Hørsholm Kommune oplyser, at der er taget højde for disse forhold i kommunens demografiske prognoser. Pendling I alle fire kommuner foregår en væsentlig ind- og udpendling. I nedenstående tabel ses antallet af de enkelte bopælskommuners beboere, der er i beskæft i- gelse antallet af beskæftigede med arbejdssted i de fire kommuner altså antallet af arbejdspladser. Der ses dernæst på antallet af udpendlere andelen af kommunens beskæftigede, der er udpendlende antallet af indpendlere andelen af de personer, der er beskæftiget i kommunerne, der er indpendlere. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

10 Slutteligt viser tabellen, hvor mange procent af kommunernes borgere der er udpendlere, og hvor mange af kommunens arbejdspladser der dækkes af indpendlere altså af andre kommuners borgere. Arbejdssted og pendling, 2009: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Gennemsnitlig pendlingsafstand, km. 18,3 21,0 17,2 19,4 Antal beskæftige bosat i kommunen Antal arbejdspladser i kommunen Antal udpendlere Antal indpendlere Forhold ml. ud- og indpendling 0,86 2,02 0,90 1,20 Procent af kommunens beskæftigede der udpendler 68 % 70 % 68 % 70 % Procent af kommunens arbejdspladser der er dækket ved indpendling 72 % 53 % 70 % 66 % Kilde: Danmarks Statistik For Allerød og Rudersdal Kommune gør det sig gældende, at der er flere beskæftigede, der arbejder i kommunen, end der bor der. Det betyder, at der er flere indpendlere end udpendlere i disse to kommuner. For Fredensborg og Hørsholm gør det modsatte sig gældende, og der er derfor flere der pendler væk fra kommunen end ind. Taget i betragtning at de fire kommuner er nabokommuner, er det naturligt, at en del af pendlingen foregår imellem dem. Tabellen nedenfor viser, hvor mange i Hørsholm der pendler til de tre kommuner, og hvor mange der pendler ind i Hørsholm. Indpendelere til Hørsholm kommer særligt fra Fredensborg, mens de beskæftigede i Hørsholm særligt orienterer sig imod Rudersdal. Et højt forhold mellem ud- og indpendling betyder, at der er flere, der pendler fra Hørsholm end ind, mens et lavt forhold betyder det modsatte. Ind- og udpendling til og fra Hørsholm, 2009: Allerød Fredensborg Rudersdal Udpendling fra Hørshol Indpendling til Hørsholm Forhold ml. ud- og indpendling 1,35 0,35 1,65 Kilde: Danmarks Statistik KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 10

11 3. Socioøkonomiske forhold Kommunernes udgiftsbehov og Det socioøkonomisk index I forbindelse med den årlige beregning af kommunal udligning opgøres et fiktivt udgiftsbehov pr. indbygger for hver enkelt kommune. Behovet beregnes som summen af det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov jf. følgende indhold: Det socioøkonomiske udgiftsbehov bestemmes på basis af en række socioøkonomiske kriterier fx antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af årige uden erhvervsuddannelse. Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen desto større aldersbestemt udgiftsbehov da disse aldersgrupper typisk er mere udgiftstunge for kommunen. Det beregnede udgiftsbehov for kommunen divideres med betalingskommunefolketallet opgjort 1. januar i det pågældende år. Betalingskommun e- folketallet er antal indbyggere bosiddende i kommunen plus nettoantallet af personer, som kommunen er betalingskommune for. At være betalingskommune for en person betyder, at kommunen i væsentlig grad betaler for personens sociale ydelser fx førtidspension. For de fire sammenlignede kommuner er udgiftsbehovet: Udgiftsbehov, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Kr. kr kr kr kr Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Som det ses er der visse forskelle kommunerne imellem. Fredensborg har det højeste tal, hvilket bl.a. skyldes sociale forhold og Allerød det markant laveste, hvilket øjensynligt skal tilskrives det relativt lave antal ældre. Alle fire kommuner ligger under landsgennemsnittet med hhv. 86,9 %, 98,1 %, 95,2 % og 93,1 % af landsgennemsnittet. Udover kommunernes udgiftsbehov kan kommunens sociale profil beskr i- ves med det såkaldte Det socioøkonomiske index. Indekset måler kommunens relative sociale profil og udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som fx Antal årige uden beskæftigelse og Antal psykiatriske patienter. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov end gennemsnittet på landsplan, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov. Tallene for de fire kommuner er: KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 11

12 Socioøkonomisk index, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm 0,47 0,90 0,71 0,66 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Samtlige kommuner ligger under landsgennemsnittet. Allerød er klart l a- vest, mens Fredensborg kun ligger begrænset under gennemsnittet. Tallene varierer selvsagt nogenlunde med kommunernes beregnede udgiftsbehov - men dog i noget større grad. Det illustrerer, at der ikke ensidigt skal fokuseres på socioøkonomiske forhold ved vurderingen af de kommunale udgifter. Alderssammensætningen af befolkningen har meget stor betydning det er således det aldersbestemte udgiftsbehov, der udjævner tallene. Sagt med andre ord er det beregnede udgiftsbehov ikke væsentligt forskelligt mellem kommunerne. Således påvirker sociale forhold tallet for Fredensborg, og aldersprofilen påvirker tallet for Hørsholm. De økonomiske konsekvenser for tilskud og udligning er beskrevet i afsni t- tet om kommunernes økonomi. Gennemsnitlige personindkomster De forskellige index for udligningsbehov taget i betragtning er det ikke overraskende, at der også er væsentlige forskelle kommunerne imellem, hvad angår gennemsnitsindkomst for borgerne. Hørsholm Kommune har den højeste gennemsnitsindkomst, mens Allerød og Fredensborg Komm u- ner har et noget lavere. Det skal bemærkes, at tallene er fra 2009, da 2010-tallene endnu ikke er kommet fra Danmarks Statistik: Gennemsnitsindkomst pr. 15+ årige, 2009: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Kr. kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Kilde: Danmarks Statistik Dette forhold har betydning for kommunernes skattegrundlag og derfor centralt i forhold til potentielle sammenlægningskommuner. Nedenfor ses gennemsnitsindkomsten i 2009, såfremt Hørsholm da var lagt sammen med de tre forskellige kommuner: Gennemsnitsindkomst pr. 15+ årige, 2009: Hørsholm-Allerød Hørsholm-Fredensborg Hørsholm-Rudersdal Kr. kr ,98 kr ,58 kr ,62 Kilde: Danmarks Statistik Da Hørsholm selvstændigt har den højeste gennemsnitsindkomst, vil enhver sammenlægning betyde et fald. Med Rudersdal er dette marginalt, mens sammenlægning med Fredensborg eller Allerød vil føre til et fald på mellem og kr. i gennemsnitsindkomst pr. borger over 15 år. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 12

13 Uddannelse, beskæftigelsesstruktur og arbejdsløshed Hørsholm afviger ikke væsentligt fra sine nabokommuner, hvad angår indbyggernes uddannelsesniveau. I oversigten nedenfor er inkluderet alle borgere mellem 15 og 69 år, fordelt på forskellige niveauer for højeste fuldførte uddannelse. Rudersdal har samlet størst andel af borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser, mens Fredensborg har den mindste andel heraf: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Ikke erhvervskompetencegivende (Grundskole og gymnasielle uddannelser) % % % % Erhversuddannelse % % % % Korte videregående uddannelser % % % % Mellemlange videregående uddannelser % % % % Lange videregående uddannelser % % % % Uoplyst % % % % Kilde: Danmarks Statistik I forhold til beskæftigelsesstatus er der visse men ikke markante forskelle mellem kommunerne. Beskæftigelsesstatus, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Selvstændige 808 3,4 % ,2 % ,7 % ,9 % Medarbejdende ægtefælle 13 0,1 % 41 0,1 % 39 0,1 % 23 0,1 % Topledere 696 2,9 % 936 2,4 % ,6 % 952 3,9 % Lønmodtagere højeste niveau ,5 % ,6 % ,3 % ,3 % Lønmodtager mellemniveau ,8 % ,8 % ,0 % ,8 % Lønmodtagere grundniveau ,1 % ,7 % ,4 % ,7 % Andre lønmodtagere 767 3,2 % ,8 % ,5 % 469 1,9 % Lønmodtagere uden nærmere angivelse ,8 % ,0 % ,8 % ,3 % Arbejdsløse 95 0,4 % 276 0,7 % 226 0,4 % 105 0,4 % Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 223 0,9 % 566 1,4 % 472 0,9 % 208 0,9 % Tilbagetrækning fra abejdsstyrken 517 2,2 % 842 2,2 % 923 1,8 % 477 2,1 % Pensionister ,5 % ,5 % ,8 % ,7 % Andre uden for arbejdsstyrken ,7 % ,2 % ,3 % ,8 % Kilde: Danmarks Statistik Fredensborg ligger højere i forhold til grupperne arbejdsløse og midlertidigt uden for arbejdsstyrken, men der er ikke tale om markante forskelle. Hørsholm har den laveste andel af andre uden for arbejdsstyrken, hvilket dækker over bl.a. kontanthjælpsmodtagere, uddannelsessøgende og børn. Det er naturligt, når Hørsholms lave andel af unge og børn medtænkes. Som følge af at Hørsholm omvendt har en høj andel af ældre medborgere, så KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 13

14 har kommunen derfor også den højeste andel af pensionister sammenlignet med de tre nabokommuner. Arbejdsløsheden for hele Danmark samlet set var i 2010 på 6 %. Dermed ligger alle fire kommuner under landsgennemsnittet, da Fredensborg, der havde den højeste arbejdsløshed af de fire kommuner, havde et niveau på 4,3 %. Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Procent 2,8 % 4,3 % 3,3 % 3,1 % Kilde: Danmarks Statistik Arbejdsløsheden kan ses i forhold til aldersgrupper. Som det fremgår af t a- bellen nedenfor, ændrer det ikke meget, da Allerød Kommune fortsat havde den laveste arbejdsløshedsfrekvens i alle aldersgrupper, mens Fredensborg havde den højeste. Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, fordelt på aldersgrupper, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm ,0 % 3,7 % 2,3 % 2,3 % ,2 % 6,6 % 5,1 % 4,3 % ,7 % 4,0 % 3,2 % 3,1 % ,2 % 4,0 % 3,3 % 3,2 % Kilde: Danmarks Statistik Forsøger- og famileforhold samt boligforhold Andelen af børn af enlige forsørgere viser antal hjemmeboende børn af enlige forsørgere i procent af det samlede antal hjemmeboende børn. Tallet er opdelt på aldersgrupper. Tallene for de fire kommuner er: Andel børn af enlige forsørgere, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm 0-2 år 5,6 % 8,9 % 8,2 % 11,4 % 3-6 år 10,3 % 14,5 % 11,8 % 14,1 % 7-14 år 16,5 % 20,7 % 17,1 % 18,1 % år 20,7 % 25,5 % 21,8 % 22,7 % 0-17 år i alt 14,5 % 18,8 % 15,6 % 17,3 % Kilde: Danmarks Statistik Fredensborg og Hørsholm har de højeste andele af børn af enlige forsørgere. Forholdet behøver ikke selvstændigt at være udgiftsdrivende det afhænger bl.a. af indtægtsforhold, uddannelse, mv. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 14

15 En opgørelse af boligforhold giver en indikation af de fire kommuners boligmæssige sammensætning. Nedenfor ses først en oversigt over boligfo r- hold fordelt på ejerforhold. Det fremgår, at Allerød Kommune har den højeste andel af ejerboliger, mens Fredensborg har den klart højeste forekomst af almennyttige boliger. Boligforhold fordelt på ejerforhold, 2010: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Private ejer- og andelsboliger % % % % Almennyttige boliger % % % % Aktieselskaber % % % % Offentlige boliger % % % % Andet eller uoplyst 51 1 % % % 91 1 % Kilde: Danmarks Statistik Samlet vurdering Samlet set kan de socioøkonomiske forhold for de fire kommuner beskrives som relativt homogene. De beregnede udgiftsbehov for de fire kommuner illustrerer dette meget godt, da der ikke er væsentlige forskelle derimellem. I forhold til social belastning og arbejdsløshed mv. har Allerød de mindste udfordringer og Fredensborg de største. Der er tale om nogen forskel. I forhold til uddannelse og indtægter skiller Rudersdal og Hørsholm sig ud, idet de gennemsnitlige indkomster er væsentlige højere end ved de øvrige to kommuner, ligesom uddannelsesniveaet er højere. På boligforhold er der stor lighed mellem Allerød, Rudersdal og Hørsholm. I forhold til betydningen for en kommunes homogenitet er det samlet vurderingen, at ovenstående ikke i væsentlig grad vil udfordre homogeniteten særligt ikke ved en sammenlægning med Allerød eller Rudersdal. Det bør endvidere erindres, at kommunernes mindre geografiske størrelse og den betydelig pendling udjævner betydningen af kommunegrænser ift. homogenitet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 15

16 4. Økonomi Overordnede nøgletal ECO-nøgletal beregner en række overordnede nøgletal, der viser den enkelte kommunes situation dels i forhold til landsgennemsnittet dels i forhold mellem den enkelte kommunes udgifter og indtægter. De mest relevante er opstillet for de fire kommuner nedenfor: Overordnede nøgletal, 2011: Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Ressourcepres 88,8 97,7 86,9 89,9 Faktisk udgiftspres 93,3 102,6 84,6 90,5 Balanceindikator 107,7 99,1 107,6 103,7 Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indb. 91,3 103,0 92,7 93,8 Kilder: ECO Kommunens ressourcepres viser, hvor store de beregnede udgiftsbehov (ud fra socioøkonomiske udgiftsbehov og aldersbestemte udgiftsbehov jf. ovenfor) er i forhold til kommunens ressourcegrundlag. Sagt med andre ord viser det forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag. Jo høj e- re værdi kommunen har på indekset, desto større er udgiftsbehovene i relation til de økonomiske muligheder. Som det ses ligger Allerød, Rudersdal og Hørsholm lavt i dette indeks, og kan i forhold til andre kommuner ikke betegnes som ressourcepressede. Hvor ressourcepresset er baseret på et beregnet niveau, viser det faktiske udgiftspres de skattefinansierede nettodriftsudgifter i forhold til kommunens ressourcegrundlag. Det ses af tabellen, at Fredensborg er udfordret i forholdet mellem udgifter og finansieringsmuligheder. Dette forhold vises også i den såkaldte balanceindikator, der defineres som forholdet mellem beskatningsniveauet og det faktiske udgiftspres. Indikatoren viser, om beskatningsniveauet er tilstrækkeligt til at dække de skattefinansierede nettodriftsudgifter, givet det ressourcegrundlag som komm u- nen har. En balanceindikator under 100 indikerer en ubalance, hvor kommunen er nødsaget til at hæve skatten og/eller reducere udgifterne. For de fire kommuner viser balanceindikatoren, at Allerød, Rudersdal og Hørsholm har en god balance mellem beskatningsniveau og udgifter, hvo r- imod Fredensborg i en vis grad har en udfordring i at skabe balance. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 16

17 Det sidste centrale nøgletal viser de fire kommuners nettodriftsudgifter på det skattefinansierede område pr. indbygger set i forhold til landsgennemsnittet. Mønstret er det samme som skitseret ovenfor. Beskatning Kommunernes beskatning jr budgettet er som følger: Beskatning, 2011 Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm Kommunal indkomstskat kr kr kr kr Udskrivningsprocent 25,3 % 25,4 % 22,8 % 23,5 % Kilder: Danmarks Statistik og Indenrigsministeriets Nøgletal Ved en sammenlægning af Hørsholm Kommune med en af nabokommunerne kan den samlede beskatning beregnes ved at lægge tallene sammen. Udskrivningsprocenten kan anslås på flere måder, men er her beregnet som et forholdsmæssigt gennemsnit mellem de sammenlagte kommuner ud fra beskatningsgrundlaget. Udskrivningsprocenten er altså beregnet, så den samlede indkomstskat kan fastholdes med beskatningsgrundlaget for den sammenlagte kommune. I den sidste ende en politisk beslutning. Beskatning, 2011 Hørsholm-Allerød Hørsholm-Fredensborg Hørsholm-Rudersdal Kommunal indkomstskat kr kr kr Udskrivningsprocent 24,3 % 24,5 % 23,0% Kilder: Danmarks Statistik og Indenrigsministeriets Nøgletal Tilskuds og udligningsforhold På baggrund af oplysninger om de fire kommuners skattegrundlag, folketal, sociale kriterier mv. er der foretaget en beregning af konsekvenser for udligningen, hvis Hørsholm Kommune lægges sammen med Rudersdal, Fredensborg eller Allerød Kommuner. Beregningen viser nettovirkningen for kommunernes tilskuds- og udligningsbeløb. Beregningerne er lavet af KL s ekspert på området. Beregningerne viser, at sammenlægningen i alle tre eksempler påfører kommunerne et tab, når der alene fokuseres på tilskuds- og udligningssystemet. For sammenlægning Hørsholm/Rudersdal Kommune er tabet 1,8 mio. kr. For sammenlægningen Hørsholm/Fredensborg Kommune er tabet 26,5 mio. kr., og for sammenlægningen Hørsholm/Allerød Kommune, er tabet 15,0 mio. kr. Netto tab ved tilskud og udligning: Hørsholm-Allerød Hørsholm-Fredensborg Hørsholm-Rudersdal Mio. kr ,5 1,8 Kilder: KL s egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigsministeriet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 17

18 For alle tre sammenlægningseksempler gælder det, at omberegningen af de sociale kriterier i udligningen indebærer, at sammenlægningskommunen har et lavere beregnet udgiftsbehov end summen af udgiftsbehovene for de kommuner, der indgår i sammenlægningen. Det skyldes bl.a., at visse udviklinger ses over en 5-årig periode, hvor den ene kommunes fald kan modvirkes af stigninger i den anden. Andre kriterier indgår i den samlede vægtning efter kommunens relative placering ift. andre. Også dette forhold ændres ved en sammenlægning. Samlet medfører det lavere beregnede udgiftsbehov for sammenlægningskommunerne et tab i udligningen i forhold til summen af de nuværende kommuners udligning. De store tab i udligningen ved sammenlægningerne med Fredensborg og Allerød Kommuner opstår dog især som følge af sammenlægningernes konsekvenser for beregningen af overudligningen. Overudligning er en kompensation, som sikrer at kommuner med et højt udligningsniveau og en lav udskrivningsprocent stadig opnår et eget nettoprovenu ved stigende kommunal indkomstskat. I 2011 var Hørsholm og Rudersdal Kommuner omfattet af overudligning, men ikke Fredensborg og Allerød Kommuner. Derfor reducerer en sammenlægning med disse to kommuner kompensationen ved overudligning, hvilket medfører en tilsvarende større reduktion i tilskuddet. Det skal understreges, at resultatet af beregningerne er behæftet med en væsentlig usikkerhed. Eksempelvis påvirkes resultaterne af forudsætningerne om de sammenlagte kommuners udskrivningsprocenter. Endvidere kan udviklingen i betydningen af de sociale kriterier i udligningen medføre, at beregninger foretaget på grundlag af oplysninger om udligningen for 2011 ikke længere er retvisende. Der henvises i øvrigt til sidste afsnit i dette dokument, hvor beregning s- grundlaget, beregningsmetoden samt resultaterne af beregningerne er nærmere beskrevet. Endvidere beskrives forhold omkring overudligning yderligere. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 18

19 Nettodriftsudgifter på hovedkonti NETTODRIFTSUDGIFTER REGNSKAB 2010 Alle tal er beregnet i kroner pr. indbygger Allerød Fredensborg Rudersdal Hørsholm DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 0. Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Skattefinansierede nettodriftsudgifter i alt kr. pr. indb Heraf: - Overførsler Forsikrede ledige Service (inkl. administration) DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE Forsyningsvirksomheder Spildevandsanlæg Affaldshåndtering Forsyningsvirksomheder mv. i alt kr. pr. indb NETTODRIFTSUDGIFTER I ALT KR. PR. INDB (Korrigeret for "Sælg-og-lej-tilbage" i alt) Kilder: ECO, Tabel 4.11 Note: Alle nøgletal er korrigeret for "sælg-og-lej-tilbage". Sælg-og-lej-tilbage er de forøgede driftsudgifter som kommunen har som følge af indgåede aftaler om Sælg-og-lej-tilbage ) Hørsholm Kommune har ønsket, at analysen baseres på regnskabstal for Regnskabstallene fra 2010 for Allerød Kommune er desværre ikke offentliggjort som ECO-nøgletal pr. 10. juni Allerød indgår derfor ikke for nuværende i denne del af analysen. En helt overordnet vurdering af fordelingen af kommunernes udgifter på hovedkonti indikerer, at de tre kommuner på de fleste områder ligger meget ens. Rudersdal anvender lidt mere på byudvikling, bolig og miljøforanstalt- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 19

20 ninger og lidt mindre på fællesudgifter og administration end Hørsholm og Fredensborg. Forskellene kan eventuelt underbygges og vurderes nøjere i den påtænkte sektoranalyse. Det bør i den forbindelse nævnes, at særligt sammenligningen af administrative udgifter skal ske meget forsigtigt ud fra regnskabstal. Nærmere undersøgelser vil basere sig på flere kilder. Den mest centrale forskel er, at Fredensborg anvender knap 20 % mere på sociale opgaver og beskæftigelse. Hovedkontoen er bred og dækker både ældre- og sundhedsområdet samt væsentlige udgifter på beskæftigelsesområdet. Hovedparten af forskellen skal da også forklares i, at Fredensborg netto anvender ca kr. mere pr. indbygger til overførsler. Resultatopgørelse for 2010 Nedenfor er udarbejdet en overordnet resultatopgørelse for 2010 i de fire kommuner på baggrund af kommunernes indberettede regnskabstal heri indgår også regnskabstal fra Allerød Kommune. Opgørelsen viser strukturen i hver kommunes økonomi for så vidt angår finansiering, drift og anlæg. Ud fra resultatopgørelsen er det dermed muligt at vurdere, om kommunerne har en sammenhæng mellem indtægter, driftsudgifter og anlæg, som giver mulighed for sikring af de nødvendige balancer på kort og længere sigt. Det skal understreges, at en grundig analyse af en kommunens økonom i- ske balancer kræver en analyse over flere år, der både rækker tilbage i tidligere regnskabsresultater og fremtidens budgetter. En sådan analyse ligger udenfor nærværende analyse, hvor formålet er at få fremhævet væsentlige ligheder og forskelle mellem den økonomiske struktur i de fire kommuner. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 20

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2017-2020 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 31. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2017-2020 i rådhusets rådssal. På mødet kan borgerne give deres mening til kende om

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015 Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 10.08.2015 Reference: Bettina Andersen Direkte telefon: 89591838 E-mail: ba@norddjurs.dk Journalnr.: 15/16

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Det socioøkonomiske indeks for Aarhus Kommune 2017 Dette notat forsøger dels at give en baggrundsforklaring til hvorfor det socioøkonomiske indeks i Aarhus Kommune er faldet fra 104,5 (2016) til 101,2

Læs mere

Økonomioverblik pr. 1. august 2016

Økonomioverblik pr. 1. august 2016 Sagsnr.: 00.32.14-Ø00-1-16 Dato: 3-8-2016 Sagsbehandler: Annette Wendt Økonomioverblik pr. 1. august 2016 Resultatopgørelsen Nedenstående tabel viser resultatopgørelsen pr. 31. juli 2016 for året 2016.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering]

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Regnskab. -38,6 31,7 38,6 85,6-14,2 Resultat af forsyningsvirksomhed, drift Resultat af forsyningsvirksomhed, anlæg

Regnskab. -38,6 31,7 38,6 85,6-14,2 Resultat af forsyningsvirksomhed, drift Resultat af forsyningsvirksomhed, anlæg Kommunens årsberetning Hoved- og nøgletal Oversigt over økonomiske nøgletal i mio. kr. 2014 2013 2012 2011 sopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed 180,0 188,3 195,0 185,1 83,3

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

1. BUDGET TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2016-2019 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2016-2019 Det godkendte flerårsbudget for 2016-2019 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: Budget 2016-2019

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015.

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015. Regnskabsresultat Det skattefinansierede område 2015 har i årets begyndelse været præget af en optøning af lavkonjunkturen. Der har været en stigende interesse for at bosætte sig på Fanø, hvilket har afspejlet

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 5. juli 2016 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Underrubrik eller dato

Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Underrubrik eller dato Gladsaxe i tal 2014 Takster og skatter Befolkning Ydelser og afgifter Ydelser pr. 1.1.2014 Kr. Børnetilskud (pr. kvartal) Ordinært 1.319 Ekstra 1.345 Særligt stk. 2 6.744

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2014-2018

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2014-2018 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2014-2018 Resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Resultatopgørelse for Lemvig Kommune for 2014-2018 (I 1.000 kr.) Forv.

Læs mere

Virksomhedsrapport Januar - april 2014

Virksomhedsrapport Januar - april 2014 Virksomhedsrapport 2014 Januar - april 2014 Indholdsfortegnelse Drift og Anlæg Samlet overblik - skattefinansieret drift og anlæg Drift - serviceudgifter og budgetgaranterede Anlæg - indtægter og udgifter

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Sygefravær Næstved Kommune arbejder løbende med en lang række indsatser for at reducere sygefraværet.

Sygefravær Næstved Kommune arbejder løbende med en lang række indsatser for at reducere sygefraværet. Økonomiudvalget Økonomiudvalget varetager den overordnede styring af Næstved Kommunes økonomi. Økonomiudvalget er derudover ansvarlig for den fysiske planlægning, køb og salg af fast ejendom samt områder

Læs mere

24,6 % i kommuneskat, 21,17 promille i grundskyld og statsgaranti af skat og tilskud. (netto i mio. kr.) 2016 2017 2018 2019

24,6 % i kommuneskat, 21,17 promille i grundskyld og statsgaranti af skat og tilskud. (netto i mio. kr.) 2016 2017 2018 2019 Økonomisk råderum 24,6 % i kommuneskat, 21,17 promille i grundskyld og statsgaranti af skat og tilskud. (netto i mio. kr.) 2016 2017 2018 2019 Indtægter: Skatter -1.142,9-1.221,7-1.262,1-1.306,2 Udligning

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget regnskab Korr. budget Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud 2014 30/9 14 2014 2014

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15. Økonomiske nøgletal 2010-2015

NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15. Økonomiske nøgletal 2010-2015 NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15 Økonomiske nøgletal 2010-2015 Indhold Indledning... 4 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)... 4 Hvad kan man og hvad kan man ikke med nøgletal... 4 Sammenfatning... 5 Det

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere