Kemiske stoffer i min hverdag
|
|
- Ella Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENSARK: Kemiske stoffer i min hverdag Vi omgiver os med mange kemiske stoffer i hverdagen. Nogle af stofferne mistænkes for at være skadelige for det menneskelige hormonsystem og dermed vores fertilitet. Men hvor meget ved vi egentlig om sammenhængen mellem fertilitet og kemiske stoffer? Kemiske stoffer og fertilitet Et kemisk stof er et grundstof eller forbindelser mellem flere grundstoffer. Alt omkring os er kemiske stoffer enten fra naturen eller fra laboratorier. Et moderne, behageligt liv er utænkeligt uden de fremstillede kemiske stoffer i for eksempel fjernsyn, plastik og biler. Forskerne er uenige om, hvorvidt det har betydning for fertiliteten, at vi som befolkning bliver eksponeret for forskellige typer kemiske stoffer. Og det er vanskeligt at skaffe endegyldige beviser for eller imod. Men vi ved, at det kan skade fertiliteten, hvis man bliver eksponeret for kemiske stoffer i store doser eller på bestemte tidspunkter i livet. Det skyldes blandt andet, at hormon systemet kan blive påvirket. Se, hvordan kroppen eksponeres for kemiske stoffer i figur 1 herunder. Kroppens eksponering for kemiske stoffer Kilde til kemiske stoffer Kontaktflade Vej ind i kroppen Inde i kroppen Kemisk stof Afgivelse Aflejring Optagelse Produkter og materialer som fx: Byggematerialer Elektronik Møbler og tekstiler Makeup og medicin Emballage Industri Produktion Spildevand og luftudledning Landbrug Sprøjtemidler Medicin til dyr Teknisk udstyr Luften indenfor Husstøv Overflader Direkte kontakt med produkt (spyt og sved) Mad og drikkevarer Luften udenfor Overfladevand Jord og støv Varer Vi optager kemiske stoffer via vores vejrtrækning eller gennem huden, øjnene eller munden. Det optagede stof bliver omsat i kroppen og kan blive udskilt eller lagret. Affald Losseplads Figur 1. Sådan bliver du eksponeret for kemiske stoffer. Kilde: Wormuth, Matthias et. al: What are the sources of exposure to eight frequently used phthalic acid esters in Europeans? (2006) Risk Analysis, Vol. 26, Nr. 3 Side 1/9
2 Myndighederne regulerer en række kemiske stoffer, fordi de kan skade fertiliteten. Men der er stadig uenighed om, hvordan man udpeger og regulerer hormonforstyrrende stoffer. Hvad er et hormonforstyrrende stof? Hormonforstyrrende stoffer er udefrakommende kemiske forbindelser, der på forskellige måder ændrer eller forstyrrer kroppens hormonsystem, der kaldes det endokrine system. 1 Inden du dykker dybere ned i, hvordan de hormonforstyrrende stoffer påvirker kroppen, skal du derfor først forstå, hvordan det endokrine system fungerer. Det endokrine system For at vores kroppe kan regulere sig selv det der hedder homeostase på trods af de millioner af påvirkninger, vi udsættes for hver dag, skal kroppens milliarder af celler kommunikere med hinanden i væv, i organer og på tværs af organer i en såkaldt intercellulær kommunikation. 2 Kommunikationen kan eksempelvis foregå ved, at celler danner hormoner og frigiver dem direkte i blodbanen. Hormonerne transporteres på forskellige måder med blodet rundt i hele kroppen og sender informationer fra de hormonproducerende kirtler til bestemte celler, kaldet målceller, som har lige netop de receptorer, der kan binde det givne hormon. 3 Når en celles receptor binder et hormon, kan det sætte gang i forskellige reaktioner i cellen. Det kan blandt andet være aktivering af enzymer, som igen styrer andre reaktioner i cellen. 4 Hormonforstyrrelser Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke det endokrine system via tre overordnede virkningsmekanismer. For det første kan de forstyrre den naturlige dannelse eller nedbrydning af hormoner eller påvirke transporten af hormoner rundt i kroppen. 5 For det andet kan de hormonforstyrrende stoffer efterligne de naturlige hormoner, hvilket betyder, at de bindes til de samme receptorer og har den samme virkning på målcellerne disse stoffer kaldes agonister. 6 For det tredje er der stoffer, som binder sig til hormonreceptoren uden at have en virkning på målcellen, hvilket kaldes antagonister. De anta goniste stoffer blokerer for de naturlige hormoner og deres virkning. 7 Se figur 2. Det endokrine system hos både mennesker og dyr er meget følsomt, så selv de mindste ændringer kan skabe forstyrrelser. 8 Det kan for eksempel være, når agonister sender signaler til cellerne på forkerte tidspunkter, eller når antagonister blokerer for de signaler, som de naturlige hormoner WHO s definition af et hormonforstyrrende stof (2002) Et udefrakommende stof eller kemisk blanding, der ændrer hormonsystemets funktion eller funktioner og derigennem skader sundheden hos en intakt organisme eller dens afkom eller i (sub) populationer. Hormoneffekt Naturligt hormon Hormonforstyrrende stof med agonistisk virkning (efterligner hormoneffekt) Hormonforstyrrende stof med antagonistiskvirkning (blokerer hormoneffekt) Hormonreceptor Figur 2. Sådan binder forskellige typer stoffer sig til hormonreceptorer. Kilde: Side 2/10
3 skal igangsætte. 9 Samtidig er mennesker mere følsomme over for hormonforstyrrelser i fostertilstanden og som helt små. 10 Et tragisk eksempel: Kemiske stoffer med hormonforstyrrende effekt Visse historiske begivenheder har skabt mistanke og bekymring om hormonforstyrrende stoffers negative effekt. 11 Et af de mere kendte eksempler stammer fra USA i perioden , hvor flere millioner gravide kvinder fik udskrevet det kunstige hormon DES (diethylstilbestrol) som middel mod kvalme, spontan abort og for tidlig fødsel. 12 DES er et kunstigt østrogen, som kan binde sig til østrogen-receptoren. Se en reklame for DES i figur 3 til højre. I 1970 erne viste det sig, at der blandt andet var en øget forekomst af en meget sjælden kræfttype i kønsorganerne, clear cell adenocarcinoma, blandt døtrene til de kvinder, som havde benyttet DES. Samtidig har nogle studier vist, at sønnerne til de behandlede mødre havde lave sædkoncentrationer. Andre studier har dog ikke fundet videnskabelig dokumentation, evidens, for dette. 13 Kemiske stoffer og reproduktionssystemet I de senere år er der observeret en stigning i tilfælde af sygdomme og tilstande, som er med til at forstærke mistanken om sammenhængen mellem visse former for kemiske stoffer og skadelige effekter på mennesker. Der har over en længere periode været en stigning i forekomsten af testikelkræft, som nu har stabiliseret sig omkring 300 tilfælde årligt, ligesom der har været en stigning i misdannelser af kønsorganer hos drengebørn. Derudover har en undersøgelse blandt københavnske piger vist, at de gennemsnitligt går i pubertet et år tidligere end for bare 15 år siden. 14 Figur 3. Amerikansk reklame (1957) anbefaler DES til alle gravide. Stigningen af disse effekter, som for eksempel testikelkræft, er sket så hurtigt, at det ikke kan forklares genetisk. Derfor må årsagen findes i de miljøpåvirkninger, vi bliver eksponeret for. Gennem dyreforsøg har forskere observeret, at nogle kemiske stoffer i høje doser kan give de samme typer af effekter. Det har fået forskerne til at pege på hormonforstyrrende stoffer som en mulig årsag til stigningen. 15 Ser man på udviklingen af sædkvaliteten over de seneste 60 år, viser nogle studier en faldende tendens. Siden 1996 har der været en mere intensiv overvågning af sædkvaliteten blandt unge mænd fra Københavnsområdet, og den har vist et stabilt niveau. Overvågningen har også vist, at 15 procent > Se video I denne ekspertvideo med professor Ulla Hass kan du blandt andet høre mere om risikoen ved eksponeringen for kemiske stoffer. Side 3/10
4 af unge københavnske mænd har en sædkvalitet, der er under WHO s grænser for normal sædkvalitet, hvilket kan betyde længere ventetid til graviditet og eventuelt behov for en fertilitetsbehandling. Hormonforstyrrende stoffer kan muligvis være en del af forklaringen på den nedsatte sædkvalitet. 16 Udsættelse for hormonforstyrrende stoffer kædes ikke kun sammen med effekter på fertiliteten. Stofferne mistænkes også for at have betydning for immunforsvarets funktion, nervesystemets udvikling samt udvikling af metabolisk syndrom herunder fedme og diabetes. Har hormonforstyrrende stoffer betydning for fertiliteten? Vores viden om, hvordan eksponering for kendte kemiske stoffer hænger sammen med fertilitet, er stadig begrænset. Selvom store doser giver effekter i dyr, er det usikkert, om de doser, vi dagligt bliver eksponeret for, kan for - år sage effekterne. Og ofte viser hormonforstyrrende effekter sig først mange år i nogle tilfælde år efter eksponeringen. 17 Fra naturen er der konkrete eksempler på, at eksponering for hormonforstyrrende stoffer kan give negative effekter på fertiliteten hos organismer særligt i vandmiljøet. Det skyldes, at både hormonforstyrrende stoffer og naturlige hormoner, der udledes fra industri, landbrug og spildevand kan ende i vores vandmiljøer. P-piller kan nedsætte hanfisks fertilitet Et eksempel på et hormonforstyrrende stof, der findes i vandmiljøet, er det syntetiske østrogen EE2 (ethinylestradiol), som har en kemisk struktur, der minder meget om det naturlige hormon estradiol og blandt andet optræder i p-piller se figur 4 til højre. EE2, naturlige østrogener (østradiol) og syntetiske østrogenlignende stoffer har vist sig at have en skadelig effekt på hanfisk, som naturligt kun producerer en meget lille mængde østrogen. Når hanfiskene bliver eksponeret for høje mængder af disse stoffer begynder hanfiskene at danne æggeblommeproteinet vitellogenin. Et højt indhold af vitellogenin i hanfiskene kan medføre, at de i stedet for sædceller begynder at danne forstadier til æg, og at deres evne til at reproducere sig falder. 18 HO CH 3 Figur 4. Den kemiske strukturformel ethinylestradiol (EE2). H H H OH CH I et engelsk studie fra 1996 målte forskere et øget vitellogenin-niveau hos regnbueørredhanner i engelske floder. I områder nær spildevandsudledninger var niveauet forøget op mod gange. 19 Ud over de naturlige østrogener er flere forskellige kemiske stoffer under mistanke for at være skyld i den store stigning blandt andet hormonlignende stoffer i vaskemidler og de kunstige østrogener fra p-piller. 20 Side 4/10
5 Danske undersøgelser fra 2005 viste lignende effekter, der dog ikke var på samme markante niveau som i den engelske undersøgelse. Desuden var det næsten udelukkende de naturlige østrogener, som bidrog til effekterne i Danmark. Forskellen mellem Danmark og England kan skyldes, at danske rensningsanlæg fjerner østrogener mere effektivt end engelske. 21 Senere danske undersøgelser peger på et fald i den østrogene påvirkning af fisk i vandløb. DBCP-eksemplet Der findes også historiske eksempler fra produktion og kommerciel brug af kemiske stoffer, som giver os belæg for proof of principle at nogle kemiske stoffer kan skade fertiliteten. 22 Sprøjtemidlet DBCP, der er et pesticid, blev fra 1955 brugt til at bekæmpe rundorme, der skader tropiske frugter. På højdepunktet blev der årligt brugt ton DBCP primært på plantager i USA, Latinamerika og Afrika. 23 I 1977 påviste amerikanske forskere, at DBCP medførte sterilitet, dels blandt de californiske og israelske mænd, der producerede kemikaliet, dels blandt de mænd, der sprøjtede kemikaliet på afgrøderne. Der var desuden højere forekomster af spontane aborter hos deres koner. Senere opdagede man, at DBCP-eksponerede mænd fik markant færre drengeend pigebørn. Samtidig fandt man skader i det sædcelleproducerende væv, stærkt forringede sædparametre og forhøjede niveauer af hormonet FSH, der står for follikelstimulerende hormon. 24? Hvad tænker du? Den fælles kemikalielovgivning i EU, REACH, har to primære mål: 1. At beskytte menneskers sundhed og miljøet 2. At forbedre den europæiske kemikalieindustris konkurrenceevne og innovation. Hvad tænker du om, at lovgivningen skal tage hensyn til både sundhed, miljø og industriens interesser? Der findes altså konkrete eksempler på, at store mængder af visse kemiske stoffer kan påvirke fertiliteten. Men eksponeringen for potentielt skadelige stoffer i forbrugerprodukter og miljøet er langt lavere end i DBCP-eksemplet og kommer fra mange flere kilder. Det er noget af baggrunden for, at det ikke er enkelt at finde sammenhæng mellem eksponering for enkelte stoffer og effekter. Hvordan reguleres brugen af kemiske stoffer? Ifølge Miljøstyrelsen er der forskellige kemiske stoffer på markedet i EU. I Danmark er tallet cirka , og du kan herhjemme købe omkring varer, som indeholder kemiske stoffer. > Se video Se i denne video, hvad andre gymnasie elever tænker om EU s regulering af kemiske stoffer. Frem til 1960 erne fandtes kun ganske få kemikalielove. Det ændrede sig blandt andet efter sager om skadevirkninger fra pesticiderne DDT og DBCP. De bidrog til, at mydighederne i dag regulerer især industrielt producerede kemikalier for at forebygge skader på miljøet og vores sundhed. 25 Side 5/10
6 I Danmark sker reguleringen af kemiske stoffer primært via EU. Det sker blandt andet via EU s kemikalielovgivning REACH, Registration, Evaluation and Autorisation of Chemicals, og EU-forordningerne for biocider, plantebeskyttelsesmidler, fødevarekontaktmaterialer, kosmetik, medicinsk udstyr, legetøj og elektronik. 26 Generelt tager myndighederne afsæt i en risikovurdering, når de regulerer et kemisk stof. Det vil vi se nærmere på. Risikovurdering En risikovurdering vurderer sandsynligheden for, at et kemisk stof er til stede i en mængde, der kan påvirke mennesker eller natur negativt. Vurderingen kræver, at forskere kan finde ud af, hvor stor en mængde af det kemiske stof der skal til, før der opstår negativ påvirkning. Det er også nødvendigt at afdække, hvor stor sandsynligheden er for, at mennesker og miljø bliver udsat for stoffet og i hvilke mængder. Sådan finder du DNEL DNEL = NOAEL / usikkerhedsfaktorer DNEL (derived no effect level) NOAEL (no observed adverse effect level) Fordi man af etiske grunde ikke kan eksperimentere med mennesker, benytter man i risikovurderinger ofte dyreforsøg. Her undersøger forskere effekten af at eksponere en genetisk ens gruppe dyr for forskellige doser af kemiske stoffer under kontrollerede forhold. 27 Ud fra resultaterne udarbejder forskerne en dosis-responskurve, der viser sammenhængen mellem den dosis, man eksponerer dyrene for, og den effekt, det har på dyrene. På den måde kan man aflæse den højeste dosis, der ikke giver nogen effekt. Den dosis bliver kaldt NOAEL se figur 5 til højre. Ud fra NOAEL finder forskerne ved hjælp af en række usikkerhedsfaktorer grænsen for, i hvilken mængde stoffet kan antages ikke at skade mennesker, DNEL. Usikkerhedsfaktorerne indregner blandt andet, hvor stærkt datamaterialet er, at dyr er forskellige fra mennesker, og at mennesker genetisk vil reagere forskelligt på det kemiske stof. Forskerne sammenligner DNEL med den mængde af det kemiske stof, mennesker bliver eksponeret for fra omgivelserne. Det bliver enten beregnet teoretisk eller via konkrete målinger. Er eksponeringen mindre end DNEL, antager myndighederne generelt, at kemikalierne er sikre at bruge. 28 Respons (%) DNEL NOAEL Dosis (mg) Figur 5. Dosis-responskurve: DNEL vil altid have en værdi, der er lavere end NOAEL afhængigt af usikkerhedsfaktorerne i det enkelte tilfælde. Der er ikke enighed om, hvorvidt det med sikkerhed er muligt at fastsætte en nedre grænse for effekter, når det kommer til hormonforstyrrende stoffer. Det betyder, at man ikke ved, om det er nok at benytte risikovurderingsmetoden, hvor der fastsættes en DNEL eller om andre metoder skal i spil, i takt med at forskningen gør fremskridt. Side 6/10
7 Cocktaileffekten Hver dag udsættes vi for mange kemiske stoffer fra mange forskellige kilder. Enkelte dyreforsøg har vist, at hvis dyrene bliver udsat for en blanding af nogle bestemte stoffer, giver blandingen effekter selvom de enkelte stoffer kun gives i en mængde, der hver for sig ikke giver effekter. Det kalder man en cocktaileffekt. 29 Dyreforsøg har de seneste år vist, at man kan lægge effekterne af de forskellige stoffer i cocktailen sammen ud fra stoffernes styrke. Det giver en såkaldt additiv effekt. Tilstrækkeligt mange kemikalier i små mængder kan således have en markant, skadelig effekt. 30 Dog har vi ikke undersøgt ret mange stoffer for cocktaileffekter. Og myndighederne regulerer generelt ét kemisk stof ad gangen. Regulering af kemiske stoffer kan have stor betydning for vores hverdag. På den ene side kan reguleringen betyde, at det er svært at producere mange af de ting, vi omgiver os med, eller den kan betyde, at industrien bruger et andet kemisk stof, som forskerne ikke ved så meget om. På den anden side kan reguleringen måske bidrage til udviklingen af andre produkter eller andre måder at producere på. 31 Spørgsmålet er, hvor meget viden man skal have om et kemisk stof og dets effekter, før myndighederne forbyder det.? Hvad tænker du? Nogle mener, at man skal forbyde alle kemikalier, der mistænkes for at have skadelig effekt på mennesker eller miljø. Andre mener, at der skal være klare beviser for skadelige effekter ved de doser, mennesker eller miljø udsættes for, før kemikalierne skal forbydes. Hvilke fordele og ulemper vurderer du, der er ved at forbyde alle mistænkte kemikalier? Ordliste Additiv effekt (el. additiv virkning): En kombinationseffekt, hvor virkningen af forskellige miljøpåvirkninger eller stoffer svarer til summen af de enkelte virkninger. Homoestase (el. homøostase): Når en organisme, eksempelvis kroppen, opretholder sin indre ligevægt på trods af udefrakommende ændringer. Det kan for eksempel ske gennem en konstant forsyning af næringsstoffer og ilt til cellerne. Metabolisk syndrom: Er ikke én enkelt sygdom, men en samling af forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer (metabolisme). Forstyrrelserne giver blandt andet højt blodtryk og forhøjet kolesteroltal. Proof of principle (el. proof of concept): En demonstration, der underbygger eller beviser (dele af) en teoris gyldighed i virkeligheden. Side 7/10
8 ! Opsamling på vidensarkets hovedpointer Kemiske stoffer er overalt omkring os, og nogle af stofferne kan forstyrre menneskets hormonsystem. Mennesker er mest følsomme over for hormonforstyrrelser i fostertilstanden og som helt små børn. Flere historiske begivenheder har skabt mistanke om hormonforstyrrende stoffers negative påvirkning af menneskets helbred. Eksempelvis da lægemidlet DES i 1970 erne viste sig at øge forekomsten af kræft i kønsorganerne blandt døtrene til de kvinder, som havde benyttet DES. Man har i de seneste år observeret en stigning i visse sygdomme og tilstande, som har forstærket mistanken om, at der er en sammenhæng mellem visse kemiske stoffer og effekter, som observeres i mennesker. Der er stadig tvivl om, hvordan kemiske stoffer påvirker fertiliteten. Dog har eksempler fra naturen vist, at eksponering for hormonforstyrrende stoffer kan give negative effekter på fertiliteten hos organismer herunder fisk. Der er cirka forskellige kemiske stoffer på markedet i Danmark, som primært bliver reguleret via EU. Det er risikovurderinger på baggrund af blandt andet dyreforsøg, der ligger til grund for reguleringen af de kemiske stoffer. Eksponering for tilstrækkeligt mange kemiske stoffer i små mængder kan have en skadelig effekt, selvom de enkelte stoffer hver for sig ikke giver en effekt. Dette kaldes for cocktaileffekten. Materialet er udarbejdet i samarbejde med: Marie Louise Holmer, faglig medarbejder i kemikalieenheden, Miljøstyrelsen Maiken Guldborg Rasmussen, faglig medarbejder i kemikalieenheden, Miljøstyrelsen Aase Gothelf og Peter Kennebo, lektorer på Aarhus Katedralskole Birgitte Borg, lektor på Aarhus Tech. Side 8/10
9 ? Arbejdsspørgsmål: Der er mange aktører og interesser på spil, når kemikalieregulering diskuteres i samfundet. Hvilke interesser kan for eksempel forskere, virksomheder, borgere, myndigheder, pressen og interesseorganisationer have? Se eventuelt filmen: Kampen om kemikalierne. Siden 2013 har EU-kommissionen lovet at komme med et udspil om kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Det er ikke sket endnu. Undersøg hvorfor? Hvilke af de produkter, du selv har derhjemme, kan indeholde skadelige stoffer? Er det flere eller færre, end du havde forestillet dig? Tænker du, at der er noget, du selv kan gøre for at nedsætte eksponering for kemiske stoffer i hverdagen? Nogle synes, det er etisk betænkeligt, at dyr skal udsættes for lidelse eller ubehag, for at mennesker eksempelvis kan undgå skadelige effekter som nedsat fertilitet. Andre mener, at det er acceptabelt at bruge dyr til forsøg, hvis det kan gavne os eller vilde dyr i naturen. Hvad synes du og hvorfor? Ligesom kemiske stoffer kan være skadelige for fertiliteten, kan andre være gavnlige. Kan du finde frem til specifikke kemiske stoffer, som har en gavnlig effekt på fertiliteten eller et fosters udvikling? Side 9/10
10 Slutnoter: 1 Frøsig, Marianne (red.): Fysiologibogen den levende krop (2009), 1. udgave 2 Hansen, Niels Søren et al., Biologibogen (2007), 2. udgave 3 Hansen, Niels Søren et al., Biologibogen (2007), 2. udgave 4 Det Økologiske Råd: Kemikalier i politik og hverdag (2013) 5 Hansen, Katrine Bilberg: Kønsforvirring, Aktuel Naturvidenskab (2013), nr. 3 6 Frøsig, Marianne (red.). Økotoksiologi (2010), Nucleus Forlag, 1. udgave 7 Hansen, Katrine Bilberg: Kønsforvirring, Aktuel Naturvidenskab (2013), nr. 3 8 Hansen, Katrine Bilberg: Kønsforvirring, Aktuel Naturvidenskab (2013), nr. 3 9 Det Økologiske Råd: Kemikalier i politik og hverdag (2013), p Det Økologiske Råd: Kemikalier i politik og hverdag (2013) 11 Det Økologiske Råd: Kemikalier i politik og hverdag (2013) 12 Hansen, Katrine Bilberg: Kønsforvirring, Aktuel Naturvidenskab (2013), nr Gyntelberg, Finn (red.): Miljø og Sundhed, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter (2003), 9. årgang, nr Aksglaede, Lise et al.: Age at Puberty and the Emerging Obesity Epidemic, PLoS ONE (2009): 4(12) 15 Hansen, Katrine Bilberg: Kønsforvirring, Aktuel Naturvidenskab (2013), nr Sundhedsstyrelsen: Notat om unge mænds sædkvalitet og pigers pubertetsstart, herunder brystudvikling mv. (2011) 17 fertilitet (2014), Miljøprojekt nr Frøsig, Marianne (red.). Økotoksiologi, (2010), 1. udgave 19 Harries, J. E. et al.: A survey of estrogenic activity in United Kingdom inland waters. Environmental Toxicology and Chemistry (1996), nr Frøsig, Marianne (red.). Økotoksiologi, (2010), 1. udgave 21 Andersen, Henrik et al.: Hormoner fra mennesker forstyrrer reproduktionen hos fisk, Lægemiddelforskning (2002), nr fertilitet. (2014), Miljøprojekt nr European Environment Agency (EEA): Late lessons from early warnings (2013), no.1, part a 24 fertilitet. (2014), Miljøprojekt nr Cedergren, Nina: Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer?, Aktuel Naturvidenskab (2014), nr Miljøstyrelsen: Regulering af kemikalier 27 fertilitet. (2014), Miljøprojekt nr Timbrell, John A. Principle of biochemical Toxicology (2008) 29 fertilitet. (2014), Miljøprojekt nr DTU Fødevareinstituttet: Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer (2015) 31 fertilitet. (2014), Miljøprojekt nr Side 10/10
UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER
UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke
Læs mere- men er det farligt for mennesker?
Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved
Læs mereHvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Miljøudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 170, MIU Alm.del Bilag 103 Offentligt Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Professor Ulla Hass, Afdeling
Læs mereHormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet
Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER
Læs mereNational workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion
National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer
Læs mereHormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet
Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE
Læs mereVerdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense
Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet
Læs mereStarter kræft i fosterlivet?
Starter kræft i fosterlivet? Hormonforstyrrende stoffer ændrer udviklingen af brystvæv og prostata hos rotter. Julie Boberg, Louise Krag Isling, Karen Mandrup, Ulla Hass. Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.
Læs mereSammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling
Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for
Læs mereKombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige
Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige Sofie Christiansen, Ulla Hass, Julie Boberg, Pernille R Jacobsen, Anne Marie Vinggaard, Camilla Taxvig, Mette E Poulsen, Susan
Læs mereHormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats
Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Marie Louise Holmer Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag om kemi og graviditet - 8. april 2011 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende
Læs mereHvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer?
Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Lone Mikkelsen Seniorrådgiver - Kemikalier Det Økologiske Råd København, 4. februar 2015 Støttet af Introduktion Oversigt
Læs mereKan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?
Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Lone Mikkelsen Kemikaliefaglig medarbejder Det Økologiske Råd Odense, 12. juni, 2014 Oversigt REACH EU s kemikalieregulering Hvad har
Læs mereComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter
ComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter Ulla Hass, Forskningsgruppen for molekylær- og reproduktionstoksikologi, DTU Fødevareinstituttet
Læs mereArbejdsmiljø og sunde børn
100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få
Læs mereEr pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering
Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut
Læs mereKombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer
Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer Seniorforsker Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, Fødevareinstituttet, DTU National workshop om Hormonforstyrrende stoffer - ny dansk
Læs mereVejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier
Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier EU er alt for langsom til at forbyde hormonforstyrrende stoffer og andre kemikalier, selv om talrige undersøgelser viser, at de efter al sandsynlighed
Læs mereKemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014
Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider
Læs mereStoffers toksikologi og indeklimapåvirkning
Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier
Læs mereEvidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital
Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:
Læs mereInternational Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion
Læs mereHovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først
Læs merePerfluorerede stoffer og sædkvalitet
Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Læge Ulla Nordström Joensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Dårlig sædkvalitet kan have flere årsager Manglende testikelvæv Medfødte/genetiske årsager
Læs mereHormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen
Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen Karen Riiber Mandrup, Julie Boberg, Hanna Johansson, Sofie Christiansen, Marta Axelstad, Anne Marie Vinggaard og Ulla Hass DTU Fødevareinstituttet
Læs mereCocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet
Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer DTU Fødevareinstituttet 1 Danmarks hidtil største forskningsprojekt om kemikaliers cocktaileffekter, Cocktail, har tilvejebragt
Læs mereArbejdsmiljø og reproduktion
P r æ s e n t a t i Arbejdsmiljø og reproduktion Karin Sørig Hougaard Seniorforsker, adjungeret professor Reproduktionsskader? Omfatter enhver ændring der nedsætter evnen til at få sunde og levedygtige
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter
2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank
Læs mereHormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker
Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Ulla Hass, Afd. for Toksikologi og Risikovurdering, Danmarks Fødevareforskning National workshop, 7. December 2006, Den Sorte Diamant
Læs mereguide HORMONFORSTYRRENDE STOFFER December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide December 2014 PAS PÅ DE HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER INDHOLD SIDE 3 Den nyeste forskning viser for første gang en direkte sammenhæng
Læs mereKemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?
Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a
2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereFra asken til ilden: Hvilke stoffer bliver de kommende syndere?
Fra asken til ilden: Hvilke stoffer bliver de kommende syndere? Sofie Christiansen, seniorforsker Forskningsgruppen for molekylær- og reproduktionstoksikologi CEHOS infodag, 1. nov 2018 List of Endocrine
Læs mereMed udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.
Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets
Læs mereBABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI
BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler
Læs mereDer er hormoner i luften
Hormonforstyrrende stoffer - Der er hormoner i luften Prof. ph.d. Bent Halling-Sørensen Inst. for Farmaci og Analytisk kemi, FARMA KU 1 To måder at styre kroppens funktioner Nervesystemet Signaler sendes
Læs mereHovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet
Læs mereREACH EU s kemikaliepolitik. Christian Ege Sekretariatsleder Det Økologiske Råd København, 31. marts, 2014
REACH EU s kemikaliepolitik Christian Ege Sekretariatsleder Det Økologiske Råd København, 31. marts, 2014 Oversigt! REACH EU s kemikalieregulering! Hvad har REACH ændret?! Problematiske kemikalieområder
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereCENTER FOR HORMONFORSTYRRENDE STOFFER
CENTER FOR HORMONFORSTYRRENDE STOFFER 2008 2017 Hvorfor et videncenter for hormonforstyrrende stoffer? Beskyttelse af befolkningen og dyrelivet mod hormonforstyrrelser forårsaget af kontakt med kemikalier
Læs meresom lidt af en klassiker på konsekvensen af udledning af hormonforstyrrende stoffer til miljøet.
Kønsforvirring Hver dag udsættes vi for en lang række stoffer, som kan forstyrre den naturlige hormonbalance. Hormonforstyrrende stoffer i miljøet anses i dag som et af de største miljøproblemer, og mange
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereLis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen
3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen
Læs mereNOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)
NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) 1. Resume Bisphenol A (BPA) er optaget på LOUS, da stoffet i EU er klassificeret
Læs merePesticidrester i fødevarer
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 140 Offentligt Pesticidrester i fødevarer Mette Holm Fødevarestyrelsen Import og kemiske forureninger Stor bevågenhed på pesticidrester
Læs meresom lidt af en klassiker på konsekvensen af udledning af hormonforstyrrende stoffer til miljøet.
Kønsforvirring Hver dag udsættes vi for en lang række stoffer, som kan forstyrre den naturlige hormonbalance. Hormonforstyrrende stoffer i miljøet anses i dag som et af de største miljøproblemer, og mange
Læs mereMyfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE
Myfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE Indledning Denne vejledning er udarbejdet for at understrege de risici for fostre, der er forbundet med eksponering
Læs mereHormonforstyrrende effekter i det danske vandmiljø
Hormonforstyrrende effekter i det danske vandmiljø Jane Ebsen Morthorst Lektor Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS) Biologisk Institut, Syddansk Universitet T.T.T. Pseudohermafroditisme i England
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereMyndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen
Myndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen Myndighedernes håndtering af miljøog sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke Kemikalieenheden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 136 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. MST-001-13459 Den 9. oktober
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereHVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?
HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? Cheftoksikolog Karl-Heinz Cohr Dansk Toksikologi Center ATV MØDE MILJØDEBAT GRÆNSEVÆRDIER - RISIKOASPEKTER SCHÆFFERGÅRDEN 16. juni 2004 HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?
Læs mereEn undersøgelse af spildevands hormonale påvirkning hos skalle og bækørred
En undersøgelse af spildevands hormonale påvirkning hos skalle og bækørred Blod + Sted for hormonproduktion Mulighed for forstyrrelser Syntese af hormoner Binding og transport i blodet Vekselvirkning med
Læs mereSpørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater
Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182. Offentligt. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235.
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182 Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235 følgende spørgsmål nr. 235 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs mereNational strategi 2002
Initiativer omkring vurdering og regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen funktionsleder, Kemikalier Miljøstyrelsen Informationsmøde 8. dec. 2010 INDHOLD Baggrund national strategi Vejen
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereDANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10]
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Ældre og det Nære Sammenhængende Sundhedsvæsen Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret
Læs mere3. Hvordan prioriteres miljøorganisationerne og kemikalieindustriens interesse i Reach lovgivning?
Emne: Kemikalielovgivningen Reach Fag: Kemi og samfundsfag Problemformulering: Med udgangspunkt i EU s kemikalielov, Reach, vil jeg undersøge prioriteringen af miljøorganisationer og kemiindustriens interesser
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereStrategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)
NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs merePatientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den
Læs mereNr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Læs merehos kvindelige frisører
hos kvindelige Karin Sørig Hougaard, NFA Skader på evnen til at få børn Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få sundt og levedygtigt afkom Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Reproduktionscyklus
Læs mereStrategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer
NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende
Læs mereguide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug
Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Skjalm A. Biba/
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mereMitokondrier og oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress
Læs mereHvad skal der til for at dømme et kemikalie som EDC?
Hormonforstyrrende virkning af solfiltret BP-3 i en zebrafiskemodel eller Hvad skal der til for at dømme et kemikalie som EDC? Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense & CeHoS CeHoS
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereAt skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende
Læs merePorfyriforeningen i Danmark
Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest
Læs mereUNDERVISNINGSBESKRIVELSE
UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)
Læs mereHvad vil der ske på kemikalieområdet
Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereStop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006
Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10
Læs mereTeknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders
Læs mereBiologiske Signaler i Graviditeten
Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereForbrugerprojekter 2013
Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs mereHvor kommer mikroplasten fra?
IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics
Læs mereMUDP 2018 og den nye kemiindsats
MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug
Læs mereMiniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den
Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mereFORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet
Læs mereTjek Kemien Danmark går forrest og nu skal EU med. Claus Jørgensen, CEHOS informationsdag 31. oktober 2017
Tjek Kemien Danmark går forrest og nu skal EU med Claus Jørgensen, cj@fbr.dk CEHOS informationsdag 31. oktober 2017 Forbrugerrådet Tænk Kemi Oprettet i november 2014: 15,3 mio. kr. bevilling (2014-16)
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mere