Kemi B stx, juni 2010

Transkript

1 Kemi B stx, juni Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne for, at disse reagerer. Denne grundlæggende viden benyttes blandt andet til at udvinde og udvikle nye stoffer med nye egenskaber. Inden for moderne naturvidenskabelig forskning spiller kemi som videnskab en stadig vigtigere rolle som bidragsyder til forståelse og udvikling af blandt andet bioteknologi, nanoteknologi, nye materialer, lægemidler og fødevareproduktion. Kemisk forskning spiller således en afgørende rolle for det enkelte menneskes tilværelse og samfundets teknologiske og økonomiske udvikling, ligesom kemisk forskning har stor betydning i forbindelse med intentionen om bæredygtig udvikling. Som naturvidenskabeligt fag bidrager kemi i samspil med andre fag til udvikling af det moderne verdensbillede. Kemisk viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teori og modeldannelse. Denne vekselvirkning er essentiel for kemiundervisningen Formål I kemi B opnår eleverne indsigt i fagets metoder, begreber og lovmæssigheder, herunder viden om og forståelse for, at alt stof er opbygget af atomer. Eleverne opnår kendskab til relevante stoffer og disses egenskaber samt forståelse af kemiens samfundsmæssige og teknologiske betydning såvel aktuelt som i historisk perspektiv. Arbejdet med faget giver eleverne en forståelse af, at kemisk viden og kreativitet finder anvendelse til gavn for mennesker og natur, men at uhensigtsmæssig anvendelse kan påvirke sundhed og miljø. Gennem undervisningen i kemi B opnår eleverne et kendskab til naturvidenskabelig tankegang og metode, herunder at det kvantitative aspekt er væsentligt, og de opnår indsigt i, at kemi i samspil med andre fag kan belyse og løse problemer. Den enkelte sættes herved i stand til at forholde sig reflekterende og ansvarligt til aktuelle problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold. Elevernes studiekompetence opbygges gennem arbejdet med faget, idet eleverne opnår viden og kompetencer, som kan danne grundlag for videre uddannelse med naturvidenskabeligt indhold.

2 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: redegøre for sammenhængen mellem stoffers struktur og kemiske og fysiske egenskaber og for stoffers anvendelse i hverdagen og i teknologisk sammenhæng relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden redegøre for og behandle simple kemiske problemstillinger på kvalitativt grundlag udføre beregninger på simple kemiske problemstillinger udføre kemiske eksperimenter og med udgangspunkt i kendte metoder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis registrere og efterbehandle data og iagttagelser analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt indhente og anvende kemisk information fra forskellige kilder formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog demonstrere viden om fagets identitet og metoder identificere og redegøre for enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat perspektivere den opnåede faglige viden både i forhold til faget selv og i samspillet med andre fag Kernestof Kernestoffet er følgende: Stoffers opbygning grundstoffernes periodesystem kemisk binding i relation til stoffers opbygning, tilstandsform og opløselighedsforhold. Mængdeberegninger mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger. Stofkendskab, herunder anvendelser af stofferne kemisk nomenklatur uorganisk kemi: stofkendskab til udvalgte forbindelser af metaller og ikke-metaller organisk kemi: struktur- og isomeriforhold samt fysiske og kemiske egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere udvalgte biologisk aktive forbindelser.

3 Kemiske reaktioner kemisk ligevægt, herunder ligevægtsloven og forskydning på kvalitativt og kvantitativt grundlag redoxreaktioner, herunder afstemning af disse syre-basereaktioner, herunder ph beregninger i vandige opløsninger af syrer og baser reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse. Eksperimentelt arbejde syntese, separation, kvalitative analyser og kvantitative metoder, kemikalier og sikkerhed Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof omfatter nye emneområder og uddyber og perspektiverer kernestoffet. Ved udvælgelsen af det supplerende stof skal det sikres, at kemiens anvendelsesorienterede aspekter træder klart frem. Der skal indgå emner med relation til elevernes hverdag og den aktuelle debat, ligesom eksempler på kemiens udvikling og betydning for vor levestandard inddrages. Dele af det supplerende stof vælges i samarbejde med eleverne. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen centreres omkring tematiske forløb, der f.eks. tager udgangspunkt i kemiske problemstillinger, der viser eleverne kemis betydning for forståelse af deres hverdag og omverden, herunder kemiske problemstillinger af teknologisk og samfundsmæssig betydning. Der kan indgå såvel kernestof som supplerende stof i de enkelte tematiske forløb, men de tematiske forløb kan også suppleres med forløb, hvorigennem faglig viden indlæres systematisk. Temaerne vælges med fokus på fordybelse og på en måde så de belyser kemis egenart. Temaerne kan udfoldes såvel i særfaglig undervisning som i samarbejde med andre fag. Det teoretiske og eksperimentelle arbejde skal støtte hinanden og integreres, således at eleverne opøves i at kombinere iagttagelser og teori. Det skal tydeliggøres for eleverne, at dette er et vigtigt element i forbindelse med naturvidenskabeligt arbejde Arbejdsformer Der skal vælges varierede arbejdsformer, som bringer eleverne i en aktiv læringsrolle, og som gradvist øger kravene til elevernes selvstændighed. Projektorienteret arbejde indgår som en del af undervisningen, særfagligt eller i samarbejde med andre fag. Arbejde med tematiske forløb og projektarbejde veksler med perioder, hvor systematisk viden indarbejdes. Der skal være progression i såvel arbejdsformer som i faglige krav.

4 Der skal indgå andre teksttyper end lærebogsmateriale i undervisningen. Eksperimentelt arbejde og teori skal integreres i såvel systematiske som i tematiske forløb og projektperioder. Elevernes eget eksperimentelle arbejde i laboratoriet udgør mindst 20 pct. af fagets uddannelsestid. Udadrettede aktiviteter, herunder samarbejde med eksterne parter, indgår i undervisningen, som et element i bestræbelserne på at perspektivere undervisningen og gøre den nærværende for eleverne, og i et omfang, som er relevant for de enkelte forløb. Undervisningen skal sikre, at eleverne opøver mundtlig udtryksfærdighed samt udvikler evne til at diskutere og formidle kemiske emner. Elevernes kemiske fagsprog udbygges ved at variere mellem forskellige mundtlige genrer i undervisningen. Skriftlighed i kemi B omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende: journaler over eksperimentelt arbejde rapporter udarbejdet på baggrund af journaler forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer og samspil med andre fag andre produkter som f.eks. præsentationer, posters og projektrapport. Det skriftlige arbejde i kemi B skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i kemiske problemstillinger og styrke tilegnelsen af kemisk viden og arbejdsmetoder. Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer It It indgår som en integreret del af undervisningen, blandt andet til kommunikation, dataopsamling, databehandling, modellering, visualisering, simulering og informationssøgning. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages relevante it-værktøjer, såvel i forbindelse med det eksperimentelle arbejde, herunder dataopsamling og databehandling, som ved elevernes arbejde med det faglige stof og formidlingen af det Samspil med andre fag Kemi B er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb.

5 Når kemi B indgår i en studieretning, er faget et centralt naturvidenskabeligt fag, og dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Undervisningen i beslægtede temaer i studieretningsfagene skal samordnes. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Elevernes udbytte af undervisningen evalueres jævnligt, så der bliver grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen Prøveformer Skolen vælger for det enkelte hold én af nedenstående to prøveformer. For begge prøveformer gælder følgende: Opgaverne udarbejdes af eksaminator og skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den enkelte opgave må bruges to gange på samme hold, og bilag må bruges flere gange efter eksaminators valg. Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område. Opgaven skal indeholde bilag. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed. Eksperimentelt udstyr og bilag skal inddrages i eksaminationen. I særlige tilfælde kan apparatur og kemikalier udelades ved eksaminationen. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave. Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige områder. Opgaverne skal være kendt af eksaminanderne inden prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Kombinationen af eksperiment og teoretisk delopgave må ikke være eksaminanderne bekendt. Forud for den eksperimentelle del af prøven oplyses således kun om eksperimentet, mens den teoretiske delopgave oplyses umiddelbart inden forberedelsen til den teoretiske del af prøven.

6 Eksaminationstiden er ca. halvanden time for op til fem eksaminander til den eksperimentelle del og ca. 20 minutter pr. eksaminand til den teoretiske del. Der gives ca. 20 minutters forberedelse pr. eksaminand til den teoretiske del af prøven. Første del af prøven er eksperimentel, hvor op til fem eksaminander ad gangen individuelt udfører et kendt eksperiment inden for ca. halvanden time. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment og den tilhørende teori. Eksaminanden har ikke adgang til rapporter, journaler og noter i tilknytning til det aktuelle eksperiment. Anden del gennemføres umiddelbart efter første Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt I bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden: udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi demonstrerer fagligt overblik, herunder kan kombinere stofområder, og inddrager relevante kemiske emner i den faglige samtale inddrager relevante metoder henholdsvis resultater fra eksperimentelt arbejde perspektiverer stoffet. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering.