Hvordan ikke matematikere får succes med Kemi C

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan ikke matematikere får succes med Kemi C"

Transkript

1 Hvordan ikke matematikere får succes med Kemi C Karina Petersen, Helena Tveit Nielsen, Karen Margrethe Melchiorsen, Morten Rasmussen, Torben Andersson og Jakob Løvschall, Nørresundby Gymnasium og HF Som en følge af nogle mindre opløftende eksamensresultater har kemilærerne på Nørresundby Gymnasium og HF siden 2010 gennemført et omfattende udviklingsarbejde i kemi C. Vi har implementeret en række tiltag, hvor specielt arbejdet med en minimumstolkning af lærerplanens kernestof og faglige mål har været en øjenåbner. Vi har således kunnet tilpasse undervisningen til de mange ikke matematikere, der har kemi C på vores gymnasium. Fagkonsulenten har været inddraget i denne proces og artiklen indeholder et link til vores tolkning af læreplanen. Eleverne har som en følge af vores indsats opnået en større sikkerhed i de stofområder og de kompetencer, læreplanen rent faktisk stiller krav til, hvilket tydeligt er blevet afspejlet i eksamenskaraktererne i løbet af udviklingsperioden. Siden skoleåret har Nørresundby Gymnasium og HF sidestillet kemi C med fysik C for stx-elever ved at gøre det obligatorisk for alle. Kemi C forløbet gennemføres i 1g. Således opnår såvel stx som hf elever på vores gymnasium mindst en C kompetence i kemi. Beslutningen er i høj grad begrundet i den erfaring, at mange elever i forbindelse med senere studievalg må sande, at de netop har brug for mindst kemi C for at blive optaget på den ønskede, videregående uddannelse. Skolens intention er derfor at sikre eleverne denne kompetence, mens de går på gymnasiet. Der er næppe mange gymnasier i Danmark, hvis overhovedet nogen, der har foretaget en så markant prioritering af det faktum, at et stort antal videregående uddannelser stiller kompetencekrav i kemi? Som kemilærere på Nørresundby Gymnasium og HF var vi selvfølgelig glade for skolens beslutning. Men vi måtte også ret hurtigt sande, at de mange ikke matematiske og naturvidenskabsfremmede elever, som nu skulle have kemi C, bød på nye udfordringer. Disse udfordringer har vi lige siden forsøgt at håndtere gen- nem en række fælles faglige og didaktiske initiativer. Efter det første år med obligatorisk kemi C for alle stx elever kom en betragtelig del af de ikke matematiske studieretningsklasser til eksamen i faget. Og eksamensresultaterne var ikke opløftende. De 104 eksaminanders karaktergennemsnit lå på 4,2. Endvidere formåede hele 22 % ikke at opnå en karakter på 02 eller derover. Ved en efterfølgende evaluering af eksamensforløb og -resultater blandt kemilærerne og rektor, Søren Hindsholm, var der derfor hurtigt enighed om at igangsætte en række initiativer for at forebygge lignende, nedslående udbytter for eleverne (og skolen) på kemi C forløbet. Så skoleåret blev på mange måder skelsættende. Inden skolestart blev vi enige om: at alle kemi C hold gennemgår de samme faglige hjørnesten (i.e. grundstoffer, molekyler/organisk kemi, stofmængde) i grundforløbsperioden, hvad enten der undervises lærerbogsorienteret eller mere tematisk. Og at fire af semesterets elevøvelser er fælles på nær lærerens mindre variationer over disse. Denne beslutning var motiveret af ønsket om at gøre det nemmere for elever at skifte studieretning samt for at lette det opfølgende og eksamensforberedende arbejde for lærerne. Umiddelbart efter skolestart holdt vi møde med rektor, hvor vi forelagde yderligere initiativer og forslag til, hvordan kemi C forløbet for specielt de ikke matematiske elever forhåbentlig kunne blive bedre på en lang række fronter. Vi fik fuld opbakning til planerne og tilsagn om ekstra timer til forsøgsarbejde og intern efteruddannelse. I løbet af skoleåret skete således følgende: Med et ønske om at justere niveauet i kemi C undervisningen til de ikke matematiske elever valgte vi at sætte et par af kemilærerne til at nærlæse læreplanens faglige mål og kernestoffet for at få afklaret hvilke ufravigelige krav, der stilles til kemi C undervisningen og elevernes kompetencer. Dette var i den grad en øjenåbner, da vi samtidig fik præciseret hvilke stofområder, der ikke nødvendigvist skal arbejdes med samt hvad eleverne ikke forventes at kunne på et C niveau. Dette arbejde blev fremlagt ved et internt kursus og kan ses nedenfor og på følgende link: tiny.cc/wpuexx Ved tidligere diskussioner, vidensdeling og faglige samtaler havde vi nemlig erfaret, at der blandt kemilærerne var ret så forskellige opfattelser af, hvad eleverne skulle og burde kunne. Der var således behov for fælles konsensus omkring forventninger og krav. I lyset af læreplansarbejdet lavede vi dernæst i fællesskab et udkast til forløbsplaner for kemi C, som så at sige skulle indfri minimumsforventningerne til elevernes kompetencer. Vi var enige om, at disse minimumsforventninger i de fleste tilfælde måtte være vores rettesnor og standard fremover for undervisningen i de ikke matematiske klasser. Det handlede nemlig om at foretage en bevidst prioritering af kompetencekravene for at optimere elevernes udbytte af undervisningen herunder frigøre tid til repetition og fordybelse i løbet af året. Dermed ikke være sagt, at den enkelte lærer ikke kunne sætte overliggeren højere, hvis klassen viste sig at være dygtigere og mere motiveret end udgangspunktet. Lige omkring årsskiftet afholdt vi en fælles kemiprøve (uden hjælpemidler) for alle stx klasser. 40 LMFK-bladet 3/2015

2 Prøven blev afholdt, dels for at sende et signal til eleverne om vigtigheden af faget, dels for at give den enkelte elev en tilbagemelding om vedkommendes umiddelbare standpunkt og kompetencer inden for de gennemgåede, faglige områder. Endvidere skulle prøven fungere som en slags foreløbig lakmusprøve på kemilærernes arbejde med at forbedre udbyttet af undervisningen. På et internt efteruddannelseskursus udvekslede kemilærerne de trods alt mange eksempler på aktiviteter og læringsstrategier, som erfaringsmæssigt har vist sig at fungere godt i bl.a. ikke matematiske klasser. Det drejer sig bl.a. om analogier og modelbeskrivelser af mikro og makroniveau, enkle procedurer til afstemning af reaktionsskemaer, sjove huskeremser, inddragelse af mobiltelefoner, gode og spændende opgaveark med differentiering, brug af animationer, etc. Senere havde vi et møde med fagkonsulenten i kemi, Keld Nielsen, hvor han sagde god for vores læsning og udlægning af læreplanen samt for vores udkast til forløbsplaner for kemi C. Han fremhævede dog samtidig den pointe, at vi skulle være mere opmærksomme på de læringsfremmende og motiverende potentialer, der ligger i tematiserede forløb. Endvidere opfordrede Keld Nielsen os til at gennemføre et tilsvarende arbejde for kemi B, hvilket vi dog ikke har nået til endnu. Inspireret af Keld Nielsens opfordring til at tænke mere i temaer i kemi C undervisningen afholdt vi i september måned 2011 yderligere et internt efteruddannelseskursus med Nina Zangenberg fra Silkeborg Gymnasium, hvor et af vores væsentligste spørgsmål var: Hvordan kan vi afholde tematiseret undervisning og stadig sikre, at eleverne får et fagligt overblik? Herefter forpligtede vi os alle til at afprøve mindst ét tematiseret forløb i vores kemi C klasser samme efterår. Resultat og udbytte af forløbene skulle efterfølgende præsenteres og diskuteres med de øvrige kemilærere i foråret I mellemtiden og efterfølgende er fire sommereksamensterminer forløbet. Og vi har med stor tilfredshed kunnet konstatere, at vores arbejde har båret frugt. Til sommereksamen 2011 var 60 elever oppe i kemi C. De opnåede et samlet gennemsnit på 5,0 og andelen af eksaminander, som ikke opnåede 02 eller derover, var reduceret til 10 %. Til sommereksamen 2012 var 54 elever oppe i kemi C. De opnåede nu et samlet gennemsnit på 6,1 og andelen af eksaminander, der ikke bestod var nede på kun 7 %. Så samlet set er vores eksaminander i kemi C ved sommereksamenerne gået fra et samlet karaktergennemsnit på 4,2 til 6,1, samtidig med at andelen af ikke beståede er reduceret fra 22 % til 7 % i løbet af tre sommereksamensterminer. I årene 2013 og 2014 har der været for få elever til eksamen til at danne et statistisk grundlag. Processen med at udvikle kemi C forløbet specielt for ikke matematikere er stadig i gang. Der eksperimenteres bl.a. med så forskelligartede elementer som inddragelse af Web 2.0 redskaber, cooperative learning og inquiry based learning, og der udveksles fortløbende materialer og erfaringer kemilærerne imellem. I det hele taget er kemilærergruppen kommet til en større bevidsthed om værdien af fælles fodslag og vidensdeling samt åbenlyse synergieffekter ved tværgående samarbejder med andre naturvidenskabelige fag, herunder det naturvidenskabelige grundforløb. Læreplansudtræk stx Kemi C Læreplansudtrækket er udarbejdet på baggrund af gældende læreplan: Kemi C stx, juni 2013 retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152507#b32 Vurdering af eleverne ved eksamen Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål. Oversigt Operationel tolkning af læreplanen Vurderingen af eleverne sker ud fra hvor godt de lever op til de faglige mål, som de lærer via arbejde med kernestoffet samt den nødvendige mængde supplerende stof. Kommentarer Hvis man fokuserer på de faglige mål i gennemgangen af kernestoffet, kan man nøjes med en begrænset andel af supplerende stof. OBS Supplerende stof er ikke nødvendigvis stof, som ikke findes i lærebogen, men derimod stof, der ikke indgår som en del af kernestoffet. LMFK-bladet 3/

3 De faglige mål De faglige mål (fra læreplanen) De faglige mål (operationel præcisering) De faglige mål (operationel præcisering) Eleverne skal kunne: Hvad eleverne ikke nødvendigvis skal kunne: Eksempler på, hvad eleverne forventes at kunne beskrive stoffers opbygning og simple kemiske reaktioner Bemærk at der er forskel på at beskrive og forstå/forklare! Der ligger i dette punkt intet krav om, at eleverne skal kunne tegne eller færdiggøre strukturformlen for en given kemisk sumformel. Eleverne skal heller ikke kunne angive, hvorvidt en sumformel indeholder dobbeltbindinger eller lignende. Der ligger i dette punkt ikke noget grundlæggende krav om, at eleverne skal opskrive et reaktionsskema på baggrund af eksperimentelle observationer. I princippet kan en kemisk reaktion beskrives uden brug af reaktionsskemaet. Et simpelt reaktionsskema indeholder kun relativt få reaktanter og produkter eller er genkendeligt for eleven. Eleverne skal, ud fra en færdigtegnet strukturformel af et molekyle, kunne beskrive forhold som enkeltbindinger/dobbeltbindinger, rotationsmuligheder samt rummelig opbygning (lineært, plant eller tetraederisk). Eleven skal kunne skelne molekyler og ionforbindelser fra hinanden ud fra en kemiske formel. De skal kunne genkende metaller/ikke metaller i en given forbindelse vha. periodesystemet. Eleven skal for en ionforbindelse kunne beskrive hvilke ioner den består af og hvilken ladning disse har. Eleverne skal kunne beskrive, hvad der omsættes (reaktanterne), og hvad der dannes (produkterne) i en given kemisk reaktion. Hvis der foreligger et reaktionsskema, forventes eleven at kunne anvende dette i beskrivelsen af den kemiske reaktion. Eleven forventes at kunne afstemme og angive tilstandsformer på stofferne i et givent reaktionsskema, hvis det er simpelt. Hvis det afstemte reaktionsskema foreligger, skal eleven kunne beskrive reaktionsforholdene, og hvis tilstandsformerne er angivet, skal dette kunne inddrages i beskrivelsen. benytte kemisk fagsprog Bemærk, at der er stor forskel på at benytte et sprog og at tale et fagsprog. Eleverne skal dermed ikke nødvendigvis anvende kemifaglige termer i enhver given situation. Hverdagssprog er OK så længe der anvendes fagsprog, hvor det er oplagt ift. den undervisning, de har modtaget. Det er svært at sætte tal på, hvor mange faglige begreber eleven forventes at inddrage. Alt efter hvad der har været fokuseret på i undervisningen, forventes det, at eleven benytter sig af nogle, men ikke alle af disse og ikke altid fagsprog frem for hverdagssprog. Det er ikke nødvendigt, at de kan bruge fagtermerne 100 %, men de skal kunne beskrive, hvad fagtermen dækker. Eleverne skal som udgangspunkt kunne et passende antal centrale begreber, fx skal eleverne kunne begrebet titrering, men ikke nødvendigvis kende begreber som titrator og titrand. relatere observationer, model og symbolfremstillinger til hinanden Bemærk, at der er stor forskel på at relatere observationer til kendte modeller/symboler og selv at opskrive modeller/symboler på baggrund af observationer. Det forventes altså ikke, at eleven selv opskriver/producerer hverken modeller eller symbolfremstillinger, selvom denne har en række observationer fra et eksperiment. Eleverne skal kunne relatere observationer som gasudvikling, bundfald, farveskift, massetab, ph ændringer og lignende til forelagte symbolfremstillinger (reaktionsskemaer indeholdende tilstandsformer) eller til forelagte modeller/symbolfremstillinger (fx drivhuseffekten, forsuring af miljøet, strukturformler, 3D plastmodeller, matematiske modeller ved lineære sammenhænge mellem kemiske størrelser m.m.). 42 LMFK-bladet 3/2015

4 udføre enkle kemiske beregninger Bemærk, at der er forskel på at udføre og forklare kemiske beregninger. Der ligger i denne formulering ikke noget umiddelbart krav om, at eleverne skal kunne forklare/begrunde hvilke udregninger der er nødvendige i en given situation, det vil selvfølgelig være det mest fornuftige/hensigtsmæssige. Enkle beregninger omfatter i denne sammenhæng følgende matematiske operatorer: addition, subtraktion, multiplikation og division. Beregninger med logaritmefunktioner (fx at beregne ph ud fra [H 3 O + ] og modsat) anses i denne sammenhæng ikke som værende enkle. Beregninger på den teoretiske udbytteprocent kan heller ikke betragtes som enkel, da der er mange mellemregninger. Det forventes, at eleven har overblik over de relevante data fra et givent eksperiment. Fx, hvad var massen af udgangsstoffet, vægttabet, ph-ændringen mm. og at eleverne kan udvælge relevante data fra et eksperiment til en simpel resultatbehandling. Det forventes, at eleverne holder styr på enhederne og i det mindste angiver resultatet med korrekt enhed. De kemiske beregninger må anses som enkle, så længe der er tale om udregning af massetab, udbytte, praktisk udbytteprocent samt formlerne n = V c og m = M n. Beregninger af overskud/underskud af reaktanterne må ligeledes betragtes som enkle så længe reaktionsskemaet foreligger afstemt. udføre kemiske eksperimenter med simpelt laboratorieudstyr Bemærk, at der er forskel på at udføre og at udtænke kemiske eksperimenter. Simpelt laboratorieudstyr omfatter IKKE: ph meter, elektroder, spektrofotometer samt udstyr til elektronisk dataopsamling 1). Eleven skal kende til betegnelsen for og anvendelsen af en begrænset mængde laboratorieudstyr. Husk: Hvis opstillingen er for kompliceret bliver den hurtig svær at huske for eleven. Hvis man gang på gang anvender det samme simple udstyr opnår de forhåbentligt en fortrolighed med udstyret og lærer den korrekte betegnelse for glasudstyret. omgås kemikalier på forsvarlig vis Der ligger her ikke noget krav til, at eleven selv skal indsamle data om H/P sætninger for de anvendte kemikalier til et givent eksperiment. Eleven skal have kendskab til, at kemikalieaffald nogle gange skal opsamles, men der stilles ikke krav til, at de selv finder frem til affaldskategorien. Eleven skal kunne forholde sig til forelagte H sætninger og i laboratoriet udvise den retmæssige sikkerhed angivet via P sætningerne. Eleven skal fx vide, hvornår kemikalierne skal håndteres i stinkskab, under udsugning, med handsker m.m. registrere og efterbehandle data og iagttagelser fra eksperimenter Man skal være opmærksom på, at efterbehandlingen af data ikke bør være særligt omfattende, da der kun stilles krav til enkle kemiske beregninger(se ovenfor). Da der ikke er et krav til, at eleven skal kunne opskrive reaktionsskemaer på C niveau, kan man ikke forvente, at dette er en del af efterbehandlingen. Eleven skal kunne registrere data som ph værdi, temperatur, masse. Eleven skal kunne iagttage simple forhold som gasudvikling, farveskift, dannelse af bundfald, blandbarhed, opløselighed i et eksperiment, ændring i tilstandsform. Eleven skal kunne efterbehandle data, så de kan udregne en ph ændring, temperaturskift, massetab, og de skal kunne sætte dette i relation til en model eller et reaktionsskema jf. 3. pind i de faglige mål (se ovenfor). Eleven skal kunne efterbehandle iagttagelser ved at sætte dem i relation til reaktionsskemaer eller modeller. Eleverne skal få en forståelse af, at der er sammenhæng mellem ph og den aktuelle koncentration af oxoniumionen, og at denne sammenhæng er ikke lineær. LMFK-bladet 3/

5 beskrive og forklare eksperimenter såvel mundtligt som skriftligt Her skal vi huske, at der ikke arbejdes med komplicerede eksperimenter på C-niveau. Eleven skal kunne beskrive, hvad formålet er, hvordan de udfører eksperimentet og de væsentligste iagttagelser fra eksperimentet. Eleven skal kunne forklare udvalgte dele af eksperimentet. Fx skal de kunne forklare formålet med, udførelsen af eller udvalgte iagttagelser fra eksperimentet. indhente og anvende kemisk information fra forskellige kilder Eleverne skal ikke nødvendigvis søge ny kemisk information i andre lærebøger, videnskabelige artikler, databaser eller faglige tidsskrifter. Man behøver kun at arbejde med nogle få forskellige kilder, hvoraf den ene kan være lærebogen. De supplerende kilder kan fx være varedeklarationen på en pose chips, analysetest fra et lokalt vandværk eller lign., som er af overskuelig karakter. Alternativt kunne det være et ugeblad, en avisartikel, et nyhedsindslag, som omhandler olieforurening, luftforurening, arbejdsmiljø, grundvandstilstanden, tilsætningsstoffer i fødevarer eller lign. formidle og perspektivere den opnåede faglige viden Her skal man huske på, hvad det er for en faglig viden, de skal opnå. Kravene er i virkeligheden ikke så høje. Formidling kan være mundtlig eller skriftligt. Det kan være ved skriftlige afleveringer, PowerPoint præsentation, anvendelse af Web 2.0 redskaber eller blot ved at snakke med sidemanden. Observationer fra et eksperiment kan perspektiveres til andre kendte eksperimenter eller til naturfænomener, samfundsrelevante emner, teknologi m.m. demonstrere viden om fagets identitet og metoder At demonstrere viden er på laveste taksonomiske niveau, og det kan derfor ikke forventes, at viden bliver sat i relation til observationer eller eksperimenter. Det kan ikke forventes, at eleven demonstrerer omfattende viden om fagets identitet og metoder. Identitet: Man kan med fordel gennemgå punkt 1.1 i læreplanen med eleverne. Metode: Eleverne forventes at kunne forklare, hvilken metode man har brugt for at nå frem til de relevante resultater i de enkelte eksperimenter. Dertil skal eleven have viden om generelle argumentationsmetoder, man anvender i kemifaget. identificere og beskrive enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat Der ER tale om simple problemstillinger, der blot skal identificeres og beskrives. Der stilles med andre ord ikke krav til at problemstillingen forklares, analyseres eller vurderes/perspektiveres. Det er i princippet tilstrækkeligt med én problemstilling fra hverdagen og én fra den aktuelle debat. Fx Hverdag: Sneen smelter, når det bliver varmt. Fx Den aktuelle debat: E numre i fødevarer. 1) Læreplanens pkt om It foreslår, at It bruges til dataopsamling, men der stilles intet krav herom. It kan alene inddrages til kommunikation, databehandling, visualisering og/eller informationssøgning. 44 LMFK-bladet 3/2015

6 Kernestof Kernestoffet (fra læreplanen): Stoffers opbygning grundstoffernes periodesystem Kernestof (operationel præcisering) - Hvad der ikke nødvendigvis skal arbejdes med: Orbitalteori, kvantetal, elektronegativitet samt elektronstruktur for atomerne i undergrupperne. Kernestof (operationel præcisering) Eksempler på, hvad der kan arbejdes med: Atomerne fra hovedgrupperne: Kendskab til: antal skaller (periodenummer) Fokus på: antallet af de yderste elektroner, antallet af uparrede elektroner i yderste skal og deres betydning for antallet af elektronparbindinger, samt betydning for ladningen af simple ioner heraf. Atomnummer og atommasse. Ved svage klasser kan man arbejdes med polaritet og blandbarhed ud fra en liste over kendte polære og upolære stoffer frem for at inddrage elektronegativitet. simple organiske og uorganiske molekylers opbygning og navngivning Molekylers opbygning: Isomeri, rotationsfriheder, bindingsvinkler, polaritet af bindinger ud fra elektronegativitet, aromatiske ringe. Organisk navngivning(følgende er ikke simple at navngive): Arener, alkyner, alkener, cykliske alkaner, alkaner med et komplekst forgreningssystem samt organiske forbindelser med andet end carbon og hydrogen. Uorganisk navngivning: Ældre betegnelser for molekyler fx kultveilte. Molekylers opbygning: Normalt antal bindinger til C, H, O og N. Kendskab til enkeltbindinger, dobbeltbindinger, tripelbindinger. Kendskab til stregformler(zig zag formler) og angivelse af korrekt antal H på C atomerne. Organisk navngivning: Systematisk navngivning af ikke cykliske alkaner med en C kædelængde på op til 10 med et ikke komplekst forgreningssystem. Alternativt kan man vælge at arbejde med navngivningen af alkoholer. Der kan arbejdes med navngivning ved at tegne et molekyle ud fra et givent systematisk navn. Uorganisk navngivning: Her kan man nøjes med at arbejde med de i undervisningen hyppigt anvendte uorganiske molekyler. De skal dermed kende udvalgte trivialnavne (fx vand, ammoniak, saltsyre) samt kunne forstå den systematiske navngivning af fx carbondioxid, dioxygen og dibrom. ionforbindelsers opbygning og navngivning Opbygning: De faste forbindelsers koordinationstal, pakning, bindingsvinkler, farver, hårdhed, indhold af krystalvand. Ionforbindelser med mere end én slags positiv og én slags negativ ion. Navngivning: Ionforbindelser med mere end én slags positiv og én slags negativ ion samt ionforbindelser indeholdende krystalvand. Opbygning: De skal kunne opskrive en ladningsneutral formelenhed ud fra nogle udvalgte positive og negative ioner af forskellig ladning. kende brugen af parenteser ifm. læsning af en kemisk formel for en sammensat ionforbindelse. genkende en kemisk formel som en ionforbindelse. genkende en ion og en ionforbindelse når de ser den opskrevet. Navngivning: Kende til navne, formel og ladning på få udvalgte, simple og sammensatte ioner (i alt ca stk.). Kende til navngivning af ionforbindelser af de ovenstående ionforbindelser. LMFK-bladet 3/

7 sammenhængen mellem stoffernes opbygning og henholdsvis tilstandsform og blandbarhed Det forventes ikke, at de kan vurdere, hvorvidt et hvilket som helst molekyle er på fast, flydende eller gasform. Det forventes ikke, at eleven inddrager nogle former for intermolekylære bindinger til at forklare stoffernes tilstandsform eller blandbarhed. Blandbarheden kan forklares uden brug af begrebet elektronegativitet. De skal kunne forstå partikelbevægelserne i de tre tilstandsformer. De skal have en forståelse for sammenhængen mellem temperatur og partikelbevægelse. De skal på et generelt plan kunne beskrive sammenhængen mellem partikelstørrelse og deres tilstandsform. Eks: Der er kun små molekyler i atmosfæren. Kædelængden på alkanerne afgør deres tilstandform. Faste stoffer i vores omgivelser består af store partikler (store molekyler, makromolekyler, iongitre, metalgitre mm.), der er svære at sætte i bevægelse. Blandbarheden kan vurderes alene ud fra forholdet mellem polære og upolære grupper i de to stoffer, der skal blandes. Dette kræver, at eleven får præsenteret en oversigt over polære og upolære grupper. Mængdeberegninger mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration Eftersom C niveaueleven ikke selv skal kunne opskrive reaktionsskemaer, må et reaktionsskema foreligge, såfremt eleven bedes udføre mængdeberegninger i relation hertil. Det er her vigtigt at huske, at eleven kun skal kunne udføre enkle kemiske beregninger, hvilket stadig må gælde, når det omhandler beregninger i relation til et reaktionsskema. Hermed ligger der ikke noget umiddelbart krav om, at eleverne skal kunne forklare/begrunde hvilke udregninger, der er nødvendige i en given situation det vil selvfølgelig være det mest fornuftige/hensigtsmæssige. Beregninger omfattende mere end én af formlerne (m = M n) eller (n = V c) i relation til reaktionsskemaet kan ligesom beregninger med logaritmer ikke betragtes som enkle, men det vil være flot, hvis eleven kan håndtere det. Opløsninger af ionforbindelser: Kende til formel og aktuel koncentration samt kunne beregne de aktuelle koncentrationer ud fra den formelle koncentration. De skal i relation til et forelagt simpelt reaktionsskema kunne udregne stofmængden af produkterne ud fra kendskab til stofmængden af reaktanterne. Dertil forventes det, at de kan angive hvilken reaktant der er i overskud/underskud, eller om reaktanterne findes i ækvivalente mængder. Fx skal eleverne kunne udregne, hvor meget AgCl, der dannes, når man tilsætter NaCl i overskud. Eleverne kan også vise forståelse for mængdeberegninger ved blot at redegøre for, hvordan man udfører mængdeberegningerne (gerne ved brug af beregningsskemaet) med anvendelse af formlerne m = M n og n = V c. Eleverne skal kunne angive, hvorledes en reaktion/fortynding/inddampning påvirker koncentrationen af opløste forbindelser. Kemiske reaktioner simple redoxreaktioner, herunder forbrændingsreaktioner Redoxafstemning og oxidationstal generelt kan undlades på kemi C. Simple redoxreaktioner: Iondannelsesreaktioner (fx forbrænding af Mg) Spændingsrækkereaktioner De skal blot kunne forklare, at der overføres elektroner. Dvs. kunne beskrive elektronernes placering før og efter reaktionen. De skal kende til forbrændingsreaktioner som reaktionstype. Her kan man med fordel arbejde med fuldstændig (evt. ufuldstændig) forbrænding af carbonhydrider. 46 LMFK-bladet 3/2015

8 syre basereaktioner og ph begrebet Følgende kan undlades på kemi C: ligevægtskemi, korresponderende syrebasepar, baser som elektronpardonorer, puffere, syrestyrke/basestyrke, ph og koncentrationsberegninger involverende logaritmefunktioner. De skal kende til syre basereaktioner som reaktionstype. De skal kunne forklare, hvad der reagerer som hhv. syre og base i en given reaktion. De skal kunne beskrive, hvordan en given syre basereaktion påvirker den aktuelle koncentration af H 3 O + og OH i opløsningen og kunne forklare, hvordan eller hvorvidt en given syre basereaktion påvirker ph i opløsningen. Eksperimentelt arbejde separation, titrering, vejeanalyser, kemikalier og sikkerhed Eleverne forventes ikke selv at kunne udtænke arbejdsgangen i laboratoriet eller anvendelsen af laboratorieudstyret. Separation: Enhver anvendelse af filtrerpapir, udfældning, inddampning, omkrystallisering eller destillation mhp. separation opfylder seperationskravet. Titrering: Med normal burette eller i mikroskala. Vejeanalyser: Analyser, hvor man registrerer (evt. udfører beregninger på) et massetab. Eleverne skal kunne følge en vejledning og begås i laboratoriet på forsvarlig vis og håndtere kemikalier ud fra de forelagte H/P sætninger. Danmarks Tekniske Museum GRATIS adgang til LMFK s medlemmer Undervisningsforløb for gymnasier og skoler bl.a. Fabriksvej Helsingør Tel Børn/unge under 18 år gratis Åbent: tirsdag - søndag Energikrisen Den industrielle revolution - Innovation - Drømmen om at fyve - LMFK-bladet 3/

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Undervisningen afsluttes maj-juni, skoleår 13/14 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterårssemester 2017, eksamen december 2017 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Januar 2012 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi B Peter Lindhardt 1a keb Oversigt over gennemførte undervisningsforløb (foreløbig)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2017 Institution VUC Roskilde Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Annie Truelsen (RTT) Rkeced1 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C COL 16kemc21 Oversigt

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017 Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017 Eksamensdato: fredag d. 2/6 2017 8 eksaminander skal eksamineres, og der er derfor 11 eksamensopgaver, sådan at den sidste har 4 muligheder. Opgaverne skal tilsammen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 14/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC hfe Kemi C Sanne Schnack

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Grundstoffer, det periodiske system og molekyler

Grundstoffer, det periodiske system og molekyler Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2016 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C Lærer(e) Dorthe Damgaard

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2015-2016, eksamen maj-juni 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Thy Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B august 2014 - juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Kemi C Maja Døvling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Hfe Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Stefan Vangsøe 1keC02

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Maj-juni 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års efterår Termin: December 2016 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HFE Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Marianne Engberg-Pedersen

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 15/16 Institution Teknisk Gymnasium Viby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Marie Jensen 15xvu

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Niels-Erik Kirstein

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2018 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2017 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold e-learningskemi C Kemi

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Peter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution Th. Langs HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Kemi C Viktor Kristensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2017 Institution Vestegnens HF og VUC Uddannelse HFe Fag og niveau Kemi C Kursisterne er et såkaldt

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte /planlagte undervisningsforløb

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte /planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2017-2018 Institution VUC Roskilde Roskilde afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi B Annie Truelsen (RTT) Rkebhd1

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af salte og

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Kemi C Pernille Kirstine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand. 1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Susanne Bay Thomsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 14/15

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Hold Eksaminator Vestegnens HF & VUC hfe Kemi C 1keC51 -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser v Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi C Peter Lindhardt 2 e ke C Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: August 2015 VUC

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: August-Januar 2015-2016

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke

Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke Fag: Kemi C->B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi B enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jacob Juhl Gjerluf

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF & VUC Nordsjælland - Helsingør HF enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2017 Hansenberg

Læs mere