Sekretariatet foreslår, at man sætter 15 ekstra uddannelsesaftaler som måltal for projektet.

Transkript

1 BILAG september 2014 Notat csh Et fælles AUB projekt for overfladebehandleruddannelsen I det følgende præsenteres oplæg til et AUB projekt, som skal skabe flere praktikaftaler på overfladebehandleruddannelsen. Projektet tænkes at være et fælles projekt, hvor uddannelsens to lokale uddannelsesudvalg, udviklingsudvalget og uddannelsens to skoler arbejder sammen for at skabe et så positivt resultat som muligt. Mål med projektet Målet med AUB projektet skal være at skabe flere uddannelsesaftaler. Det skal i projektet angives, hvor mange flere aftaler, man forventer som følge af projektet. Der er pt. indgået 15 aftaler i indeværende år (t.o.m. juni). Der skal tegnes minimum 25 uddannelsesaftaler før at uddannelsen er økonomisk bæredygtig. Udvalget har tidligere drøftet muligheden for en fordobling af uddannelsesaftaler. Skolerne tilkendegav på udvalgsmødet den 20. februar 2014, at der pt. intet udstyrsmæssigt er til hinder for, at der optages 50 elever om året. Dette vil blot kræve optag 4 gange om året. Der vil så være brug for flere lærerkræfter, hvilket også vil være muligt at rekruttere. Sekretariatet foreslår, at man sætter 15 ekstra uddannelsesaftaler som måltal for projektet. Økonomi i projektet Der foreslås en samlet ansøgning på kr. Dette svarer til en gennemsnitlig udgift på knap kr. pr. fremskaffet elev, hvilket er gennemsnitsomkostning som sekretariatet erfarer har været gældende i andre bevilligede AUB projekter. Aktiviteter i projektet For at nå projektets måltal kan der i projektet anvendes én eller flere af følgende hovedaktiviteter: Opsøgende aktivitet blandt potentielle praktikvirksomheder, som endnu ikke er godkendt Opsøgende aktivitet blandt godkendte praktiksteder, som ikke har elever lige nu. Aktiviteter, der skal få flere lokalt bosatte elever til at tegne aftaler de overfladevirksomheder, som geografisk ligger uden for Tradiums elevmæssige nærområde Side 1/4

2 BILAG 1 For hver af disse hovedaktiviteter kan der knyttes en række delaktiviteter. Ikke alle delaktiviteter er nødvendige. En bruttoliste over mulige delaktiviteter fremgår af tabel 1 nedenfor: Tabel 1: Hoved- og delaktiviteter i AUB projekt Hovedaktivitet Delaktivitet Opsøgende aktivitet blandt potentielle praktikvirksomheder - Udvælgelse af virksomheder som skal kontaktes - Udvikling af call guide - Udvikling af besøgsmateriale - Kontakt til virksomhederne - Møde med virksomhederne Opsøgende aktivitet blandt godkendte praktiksteder, som ikke har elever lige nu. - Udvikling af call guide - Udvikling af besøgsmateriale - Kontakt til virksomhederne - Møde med virksomhederne Aktiviteter, der skal få flere lokalt bosatte elever til at tegne aftaler de overfladevirksomheder, som geografisk ligger uden for Tradiums elevmæssige nærområde - Rådgivning af virksomheder omkring hvordan de mest effektivt annoncere efter elever i lokalområdet - Netværksskabelse med lokale skoler, som har praktikpladssøgende elever inden for industriens område - Netværksskabelse med lokale fagforeninger som har uddannelsesparate ledige Aktører i projektet For hver af de oplistede aktiviteter kan der identificeres en række aktører, som vil kunne bidrage til aktivitetens gennemførelse. Hvilke aktører der er tale om, fremgår af tabel følgende tabel 2: Side 2/4

3 BILAG 1 Tabel 2: Hoved- og delaktiviteter samt mulige aktører i AUB projektet Hovedaktivitet Delaktivitet Aktører Opsøgende aktivitet blandt - Udvælgelse af virksomheder som skal kontaktes Skole, LUU, UU potentielle praktikvirksomheder - Udvikling af call guide Skole, LUU, UU - Udvikling af besøgsmateriale Skole, LUU, UU - Kontakt til virksomhederne AUB konsulent - Møde med virksomhederne AUB konsulent/faglærer Opsøgende aktivitet blandt godkendte praktiksteder, som ikke har elever lige nu. - Udvikling af call guide Skole, LUU, UU - Udvikling af besøgsmateriale Skole, LUU, UU - Kontakt til virksomhederne AUB konsulent - Møde med virksomhederne AUB konsulent/faglærer Aktiviteter, der skal få flere lokalt bosatte elever til at tegne aftaler de - Rådgivning af virksomheder omkring hvordan de mest effektivt annoncere efter elever i lokalområdet LUU, Skole, arbejdsgiverorganisationer Side 3/4

4 overfladevirksomheder, som geografisk ligger uden for Tradiums elevmæssige nærområde - Netværksskabelse med lokale skoler, som har praktikpladssøgende elever inden for industriens område - Netværksskabelse med lokale fagforeninger som har uddannelsesparate ledige BILAG 1 LUU, skole, A- og B-side repræsentanter LUU, Skole, arbejdstagerorganisationer Side 4/4

5 BILAG august 2014 Erhvervsuddannelse for voksne - en del af den nye erhvervsuddannelsesreform SSK Som en del af den nye erhvervsuddannelsesreform indføres der en særlig erhvervsuddannelse for voksne forkortet EUV. I dette notat gives et oprids af det nye EUV forløb, sådan som det beskrives i regeringens udspil om EUD reformen 1. En del af de nærmere retningslinjer og regler for EUV er ikke meldt ud endnu, de kommer først fra Undervisningsministeriet i slutningen af september. Herudover vil en del af detaljerne vedr. tolkningen af bekendtgørelser mv. givetvis først komme fra ministeriet undervejs i efterårets arbejde med EUD reformen. Det sker efterhånden som alle herunder ministeriet bliver klogere på mulighederne og udfordringerne med reformen. Folk fra ministeriet har brugt udtrykket vi må sammen asfaltere mens vi kører om processen med EUD reformen. Der er altså stadig en række uklarheder og ubesvarede spørgsmål vedr. EUV forløbene, men notatet her beskriver de overordnede linjer. En meget stor del af eleverne på IF uddannelser er voksne, som det fremgår af nedenstående tabel. Derfor er det afgørende for den samlede kvalitet af IF s erhvervsuddannelser, at der bliver udviklet nogle gode voksenforløb og her i har de faglige udvalg en række opgaver, som også kort beskrives. 1 Notatet bygger på følgende kilder: Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser regeringen mfl. februar %20aftaletekst%2025%202% ashx Ændring i lov om erhvervsuddannelser af 22. juni 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) Udkast til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) udsendt til høring d. 18. august 2014 OBS: Endnu ikke vedtaget. Side 1/7

6 Fordelingen i forhold til alder ved indgåelse af uddannelsesaftale for elever på IF s erhvervsuddannelser fra år Under 25 år Over 25 år Elektronikoperatør 0% 100% Forsyningsoperatør 0% 100% Industrioperatør 6% 94% Overfladebehandler 84% 16% Plastmager 58% 42% Procesoperatør 38% 62% Produktør 100% 0% Vindmølleoperatør 0% 100% Erhvervsuddannelse for voksne 3 spor EUV er for alle elever, som er over 25 år, og den har samme slutmål som EUDuddannelsen. EUV består af tre spor, som rummer forskellige mængder af praktik og grundforløbsundervisning og eleverne vejledes ind på ét af disse spor ud fra en vurdering af deres relevante erhvervserfaring og tidligere uddannelse: 1. EUV 1 For voksne elever med mindst 2 års relevant erhvervserfaring Eleverne skal ikke have grundforløb Eleverne skal ikke have praktik 2. EUV 2 - For voksne elever med mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller med en tidligere gennemført uddannelse Eleverne kan få en del af grundforløbets 2. del Eleverne kan få op til 2 års praktik (Praktiktiden på EUV skal være kortere end på EUD) 3. EUV 3 - For voksne elever uden relevant erhvervserfaring eller tidligere uddannelse Eleverne skal have grundforløbets 2. del Eleverne skal have fuld praktik som EUD-eleverne EUV 1 er således den hurtigste vej til en erhvervsuddannelse. EUV 1 svarer i store træk til det nuværende GVU, som forsvinder med den nye reform en vigtig forskel er dog, at EUV 1 skal tages som et samlet forløb, hvor GVU i dag kan tages over op til 6 år. EUV 2 er et kortere forløb end det, de unge på EUD skal igennem, men det kan stadig indeholde både grundforløbselementer og en mindre del praktik. Det forventes, at de fleste voksne skal igennem EUV 2. Side 2/7

7 På EUV 3 skal de voksne elever have stort set samme uddannelse som de unge på EUD, men uddannelsen skal tilrettelægges så der tages hensyn til, at eleverne er voksne. Øget fokus på realkompetencevurdering Hvert EUV forløb skal indledes med en grundig realkompetencevurdering, som kan have en varighed på mellem ½ dag og 10 dage. Realkompetencevurderingen skal dels afgøre, hvilket af de 3 EUV spor, eleven skal ind på, og dels om der skal ske en yderligere afkortning af det standardiserede skoleforløb og af praktiktiden, hvis de placeres på EUV 2 eller EUV 3. Realkompetencevurderingsværktøj Som det er i dag skal eleverne også have vurderet deres realkompetencer i EUD og GVU, så deres skoleforløb kan tilrettelægges herudfra. Men det er pt. alene skolernes ansvar at lave kompetencevurderingen. Med de nye EUV forløb bliver kompetencevurderingerne et fælles ansvar mellem skolerne og de faglige udvalg, idet de faglige udvalg skal lave et realkompetencevurderingsværktøj, som skolerne skal bruge og foretage deres vurderinger ud fra. Relevant erhververfaring Realkompetencevurderingsværktøjet skal for det første indeholde en beskrivelse af den relevante erhvervserfaring for hver uddannelse. Når det skal afgøres, hvilket af de tre EUV-spor, den enkelte elev skal tage, sker det særligt ud fra en vurdering af elevens relevante erhvervserfaring. Den relevante erhvervserfaring betegner i denne sammenhæng den erhvervserfaring, en elev skal have på forhånd, hvis han eller hun ikke skal have hverken praktik eller grundforløbsundervisning, men kun skoleundervisningen på hovedforløb for at få en erhvervsuddannelse. De elever, der har den relevante erhvervserfaring, vil således skulle starte på EUV 1. Mens de elever, der har en del af - men ikke hele den relevante erhvervserfaring - og/eller tidligere uddannelse, skal starte på EUV 2. De elever, som ingen relevant erhvervserfaring eller uddannelse har, skal starte på EUV 3. Relevant erhvervserfaring er således et meget centralt begreb i forhold til de nye EUV og det er de faglige udvalgs opgave at beskrive, hvad denne relevante erhvervserfaring består i. Side 3/7

8 Grundforløbet og praktikken udgør vigtige dele af erhvervsuddannelsen, som eleverne med fuld relevant erhvervserfaring ikke skal have. Derfor er det meget vigtigt for kvaliteten af EUV-forløbene, at kravene til den relevante erhvervserfaring beskrives præcist. Mange udlærte mener, at praktiktiden er der, hvor de har lært mest i løbet af deres uddannelse. Derfor er det vigtigt, at kravene til den relevante erhvervserfaring beskrives så præcist, at de kan bruges som et godt og validt redskab til at vurdere, hvem der har behov for praktik og hvem der ikke har. På den ene side må kravene ikke sættes for højt, så elever, der ikke har behov for det, skal tvinges i praktik. På den anden side må kravene heller ikke sættes for lavt. For med den nye lovgivning lægges der vægt på, at eleverne skal have så kort en uddannelse som mulig. Det betyder, at de skal gennemføre uddannelsen som EUV 1, hvis det vurderes, at de har de relevante kompetencer. Som det er i dag, gennemfører en del elever et længere uddannelsesforløb end de måske egentlig behøver, fordi de hellere vil gøre sig dygtigere ved at lære ting igen fremfor at få afkortning på uddannelsen. Men det er som udgangspunkt ikke muligt med den nye EUV. Man skal derfor i beskrivelsen af den relevante erhvervserfaring også være opmærksom på, at man ikke ved at sætte kravene for lavt, kommer til at udelukke for mange elever fra at få en praktik eller grundforløbsundervisning, som de gerne vil have. Den relevante erhvervserfaring skal også træde i stedet for hele eller dele af skoleundervisningen på grundforløbet det stiller også krav til en præcis beskrivelse. I mange grundforløb indgår der en del teori, som er nødvendig for at kunne klare sig på hovedforløbet. Formuleringen af den relevante erhvervserfaring, skal derfor også være så præcis, at det sikres, at eleverne også har den nødvendige teoretiske forståelse til at starte på hovedforløbet. Når udvalgene skal beskrive den relevante erhvervserfaring kan det være nærliggende at bruge praktikmålene som udgangspunkt kombineret med beskrivelsen af overgangskravene mellem grund- og hovedforløb. Praktikmålene beskriver den praktiske erfaring, der skal nås i hver enkelt uddannelse. Men det kræver, at praktikmålene er beskrevet så præcist, at de kan bruges som et entydigt grundlag for vurdering af den relevante erhvervserfaring, som eleven har med sig inden uddannelsen påbegyndes og det er praktikmålene måske ikke i alle tilfælde. Dette kan give anledning til at revidere praktikmålene, eller man kan vælge at formulere nogle selvstændige krav til den relevante erhvervserfaring, som ikke er det samme som praktikmålene. Side 4/7

9 Objektiv generel vurdering Det andet som de faglige udvalgs realkompetenceværktøjet skal indeholde er en beskrivelse af hvilke objektive generelle kriterier, der skal give afkortning i forhold til de forskellige dele af skoleforløbet eller praktikken det vil sige en form for standardmerit for indholdet i uddannelsen. De objektive kriterier kan fx være AMU-kurser eller pakker af AMU-kurser, som modsvarer elementer eller fag på voksenforløbet. Eller det kan være forskellige jobtitler eller jobfunktioner, som giver afkortning i forhold til praktiktiden - men det kan også være andre ting. Individuel vurdering Ud over vurderingen i forhold til de objektive generelle kriterier, skal der også foretages en individuel kompetencevurdering af, om yderligere afkortning skal gives. Der skal også laves et særligt fælles værktøj til at foretage disse individuelle kompetencevurderinger - men det er ikke helt klart, om det bliver en opgave for de faglige udvalg eller om det er noget ministeriet står for. Værktøjer og erfaringer til inspiration Ministeriet udsender i slutningen af september en skabelon, som de faglige udvalg skal anvende til at beskrive realkompetencevurderingsværktøjet. Når udvalgene skal i gang med at dette arbejde er der bl.a. inspiration at hente i et grundigt realkompetenceværktøj til industrioperatøruddannelsen som IFsekretariatet i 2013 og -14 har udviklet i samarbejde med en række skoler. Formålet med værktøjet har været at højne kvaliteten og ensartetheden i skolernes vurdering samt at sikre en bedre dokumentation af både eleverne kompetencer og vurderingsprocessen. Industriens Uddannelser har også netop fået bevilliget midler fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond til udvikling af en ny EUD portal med inspiration fra amukurs.dk. Portalen skal gøre indholdet i erhvervsuddannelser mere synligt samt gøre det mere overskueligt at tilrettelægge et erhvervsuddannelsesforløb ud fra de kurser og den erhvervserfaring, den enkelte har i forvejen. De realkompetenceværktøjer, som de faglige udvalg udvikler, vil også indgå i og blive formidlet via denne nye EUD-portal. Side 5/7

10 Standardiserede voksenforløb Undervisningen på de nye EUV skal tilrettelægges som standardiserede voksenforløb og det er de faglige udvalgs opgave at beskrive disse forløb. Kravene til de nye voksenforløb er bl.a., at de skal sammensættes af fag, der indgår i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, men at de også kan indeholde AMU kurser - der lægges således op til en tæt sammenhæng mellem EUV og AMU. Voksenforløb skal være mindst 10 % kortere end EUD forløb de korte erhvervsuddannelser kan dog søge ministeriet om ikke at skulle afkorte 10%. Det forventes, at der blandt IF s uddannelser vil skulle afkortes 10% på voksenforløbet på uddannelserne til plastmager, procesoperatør og overfladebehandler. Mens der ikke skal skæres i varigheden på industrioperatør, elektronikoperatør, forsyningsoperatør, vindmølleoperatør og produktør. Voksenforløb skal endvidere tilrettelægges med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne, og hvis der ikke indgår praktik i voksenforløbet skal det som hovedregel tilrettelægges som et sammenhængende forløb. På EUV 2, hvor nogle af eleverne skal have en del af grundforløbets 2. del, kan de standardiserede forløb tilrettelægges som en blanding af grundforløbs- og hovedforløbselementer. Det vil sige, at eleverne ikke nødvendigvis skal have tilegnet sig alle grundforløbskompetencerne før de må starte på hovedforløbsundervisningen. Det kan tages i et sammenhængende forløb hvis det giver mest faglig mening. Også her er der nærmere retningslinjer på vej De nærmere rammer for beskrivelsen af de standardiserede voksenforløb bliver også meldt ud af Undervisningsministeriet i slutningen af september. Oversigt over de faglige udvalgs opgaver i forhold til EUV Opsummerende kan de faglige udvalgs og hermed de enkelte udviklingsudvalgs opgaver i forhold til de nye EUV forløb sammenfattes som i nedenstående skema. De nærmere retningslinjer for opgaverne forventes at komme fra Undervisningsministeriet sidst i september. Deadline for indsendelsen af arbejdet til ministeriet er med udgangen af Side 6/7

11 Realkompetencevurderingsværktøj Standardforløb De faglige udvalg skal: definere hvad der kræves af relevant erhververfaring i forhold til den enkelte uddannelse. beskrive objektive generelle kriterier for afkortning af uddannelsesforløb = standardmerit evt. udarbejde kompetence-vurderingsværktøj til yderligere individuel afkortning. De faglige udvalg skal beskrive særlige standardiserede forløb for voksne. Forløbene skal som udgangspunkt være 10% kortere end de normale EUD på nær for de korte uddannelser skal bestå af EUD fag, men kan også rumme AMU kurser kan bestå af en kombination af kompetencer fra grundforløb og hovedforløb - grundforløbet skal ikke nødvendigvis bestås inden der kan undervises i kompetencer fra hovedforløbet skal være præget af en voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik. Side 7/7

12 Praktikmål for overfladebehandler BILAG 3 Praktikmål for Overfladebehandler (trin 1) Oplæring er ikke startet Oplæring er i gang Praktikmålet er nået A. Produktion Eleven kan under vejledning indgå et produktionsteam og bidrage til at sikre en stabil drift i en overfladebehandlingsproduktion Eleven kan under vejledning gennemføre forbehandlingsopgaver i overensstemmelse med gældende instruktioner, procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet og miljø Eleven kan under vejledning opbygge forbehandlingssystemer i forhold til ønskede egenskaber ved slutproduktet Eleven kan under vejledning gennemføre vådlakeringsopgaver i overensstemmelse med gældende instruktioner, procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet og miljø Eleven kan under vejledning gennemføre pulverlakeringsopgaver i overensstemmelse med gældende instruktioner, procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet og miljø Eleven kan under vejledning opbygge malesystemer i forhold til forskellige ønskede egenskaber ved slutproduktet Eleven kan under vejledning foretage optimering af for- og overfladebehandlingsprocessen B. Arbejdsmiljø og miljø Eleven kan under vejledning håndtere de kemikalier og hjælpestoffer, som indgår i produktionen på en sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde Eleven kan under vejledning anvende personlige værnemidler og filtre korrekt C. Kvalitetskontrol og dokumentation Eleven kan under vejledning foretage indgangskontrol af emner Eleven kan under vejledning udføre kvalitetskontrol af den færdige forbehandling ved hjælp af visuel inspektion og gængse måleudstyr Eleven kan under vejledning anvende måleudstyr til kvalitetskontrol af den færdige overfladebehandling Eleven kan under vejledning anvende gældende instruktioner, procedurer og systemer for kvalitet Eleven kan under vejledning udføre registrering og udarbejde enkel dokumentation af relevante produktionsmæssige forhold D. Reparation og vedligehold Eleven kan medvirke ved daglig rengøring og vedligehold af det forbehandlingsudstyr Eleven kan under vejledning medvirke ved fejlfinding på virksomhedens forbehandlingsudstyr Eleven kan medvirke ved daglig rengøring og vedligehold af overfladebehandlingsudstyr Eleven kan under vejledning medvirke ved fejlfinding på virksomhedens forbehandlingsudstyr E. Kommunikation og rapportering Eleven kan fagligt redegøre for relevante produktionsforhold over for kolleger, ledelse, kunder og andre samarbejdspartnere på dansk. F. Projekt og udviklingsarbejde Eleven kan medvirke ved forbedringstiltag og effektivisering i produktionen

13 Praktikmål for Overfladebehandler speciale komponenter (Trin 2) Oplæring er ikke startet A. Produktion Eleven kan tage ansvar for selvstændige opgaver i et produktionsteam og bidrage til en stabil drift i en komponent overfladebehandlingsproduktion Eleven kan gennemføre produktionsopgaver i overensstemmelse med gældende procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet og miljø Eleven kan udføre kemisk forbehandling på stål, zinkbelagt stål, aluminium og beslægtede materialer i henhold til kravsspecifikation Eleven kan udføre daglig proceskontrol og kontrol af badtilstande samt udføre justering af badtilstande. Eleven kan udføre manuel og automatiseret pulverlakering til en specificeret lagtykkelse Eleven kan udføre vådlakering til en specificeret lagtykkelse Eleven kan pulver- og vådlakere med avanceret påføringsudstyr Eleven kan selvstændigt udarbejde behandlingsspecifikation for kemisk forbehandling og overfladebehandling af et emne Elven kan udføre produktionsplanlægning- og forberedelse i forbindelse med overfladebehandling af komponenter Eleven kan foretage produktionsoptimering i forbindelse med overfladebehandling af komponenter B. Arbejdsmiljø og miljø Eleven kan selvstændigt håndtere de kemikalier og hjælpestoffer, som indgår i produktionen på en sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde Eleven kan foretage arbejdsmiljø- og miljømæssig korrekt håndtering af restprodukter fra overfladebehandlingsprocessen Eleven kan anvende personlige værnemidler og filtre korrekt C. Kvalitetskontrol og dokumentation Eleven kan udføre kvalitetskontrol af underlag og slutprodukt samt foretage dokumentation af dette i overensstemmelse gældende krav Eleven kan medvirke ved kvalitetssikring af de arbejdsprocesser som indgår ved overfladebehandling af komponenter D. Reparation og vedligehold Eleven kan udføre daglig rengøring og systematisk vedligehold af det udstyr, som indgår i overfladebehandlingsproduktionen Eleven kan selvstændigt foretage fejlfinding og udbedre mindre komplekse fejl på manuelt og automatisk overfladebehandlingsudstyr E. Kommunikation og rapportering Eleven kan effektivt kommunikere fejl og afvigelser på udstyr og materialer til relevant produktionsledelse, teknikere og reparatører Eleven kan give arbejdsinstruktioner i forbindelse med overfladebehandling af komponenter Eleven kan mundtlig og skriftligt redegør for produktionsdata og forslag til forbedringer i overfladebehandlingsprocessen over for kunder og andre i virksomheden. F. Projekt og udviklingsarbejde Eleven kan medvirke ved forbedringstiltag og effektivisering i en overfladebehandlingsproduktion Eleven kan indgå i samarbejde om enkle udviklingsopgaver (ex. emneoptimering, procesoptimering, kvalitetsforbedringer) i forbindelse med industriel overfladebehandlingsproduktion Oplæring er i gang BILAG 3 Praktikmålet er nået

14 Praktikmål for Overfladebehandler speciale konstruktioner (Trin 2) Oplæring er ikke startet A. Produktion Eleven kan tage ansvar for selvstændige opgaver i et produktionsteam og bidrage til en stabil drift i en komponent overfladebehandlingsproduktion. Eleven kan gennemføre produktionsopgaver i overensstemmelse med gældende procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet og miljø Eleven kan udføre mekanisk forbehandling og metallisering i henhold til kravsspecifikation Eleven kan udføre vådlakering i forhold til en specificeret lagtykkelse, herunder klargøre og sammensætte en- og to-komponente malinger Eleven kan vådlakere med avanceret påføringsudstyr Eleven kan selvstændigt udarbejde behandlingsspecifikation for mekanisk forbehandling, evt. metallisering og overfladebehandling af et emne Eleven kan beregne tids-, materiale-, udstyrs- og mandskabsbehov for specifikke opgaver Eleven kan etablere udearbejdsplads samt vurdere opgaver udført på udearbejdsplads Eleven kan selvstændigt indhente relevante godkendelser for udearbejdsplads Eleven kan udføre produktionsplanlægning- og forberedelse i forbindelse med overfladebehandling af konstruktioner Eleven kan foretage produktionsoptimering i forbindelse med overfladebehandling af konstruktioner B. Arbejdsmiljø og miljø Eleven kan selvstændigt håndtere de kemikalier og hjælpestoffer, som indgår i produktionen på en sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde Eleven kan foretage arbejdsmiljø- og miljømæssig korrekt håndtering af restprodukter fra overfladebehandlingsprocessen Eleven kan anvende personlige værnemidler og filtre korrekt C. Kvalitetsstyring og dokumentation Eleven kan foretage kvalitetskontrol af underlag og slutprodukt samt foretage dokumentation af dette i overensstemmelse med gældende krav Eleven kan medvirke ved kvalitetssikring af de arbejdsprocesser som indgår ved overfladebehandling af konstruktioner D. Reparation og vedligehold Eleven kan udføre daglig rengøring og systematisk vedligehold af det udstyr, som indgår i overfladebehandlingsproduktionen Eleven kan selvstændigt foretage fejlfinding og udbedre mindre komplekse fejl på manuelt og automatisk overfladebehandlingsudstyr D. Kommunikation og rapportering Eleven kan effektivt kommunikere fejl og afvigelser på udstyr og materialer til relevant produktionsledelse, teknikere og reparatører Eleven kan give arbejdsinstruktioner på udearbejdsplads Eleven kan mundtlig og skriftligt redegør for produktionsdata og forslag til forbedringer i overfladebehandlingsprocessen over for kunder og andre i virksomheden. E. Projekt og udviklingsarbejde Eleven kan medvirke ved forbedringstiltag og effektivisering i en overfladebehandlingsproduktion Eleven kan indgå i samarbejde om enkle udviklingsopgaver (ex. emneoptimering, procesoptimering, kvalitetsforbedringer) i forbindelse med industriel overfladebehandlingsproduktion Oplæring er i gang BILAG 3 Praktikmål et er nået

15 BILAG september 2014 Notat CSH AMU Garantikurser inden for overfladebehandling Der udbydes følgende almindelige kurser og garantikurser inden for komponenter Pakke AMU kurser i pakken Almindeligt udbud Garantikursus Kemisk forbehandling på industrianlæg (5 dage) Uge 43 Nej Forbehandling Uge Pers. Sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater (2 Stort set alle uger, udbydes på Uge 41 (AMU-Fyn) Pulverlakering dage) AMU Nordjylland, AMU Syd og Uge 45 (AMU-Fyn) AMU-Fyn Uge 49 (AMU-Fyn) Pulverlakering materialer og processer (5 dage) Uge 48 Nej Manuel pulverlakering (5 dage) Uge 49 Nej Automatisk pulverlakering (5 dage) Uge 49 Nej Stort set alle uger, udbydes på Uge 41 (AMU-Fyn) Vådlakering Pers. Sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater (2 AMU Nordjylland, AMU Syd og Uge 45 (AMU-Fyn) dage) grundlæggende AMU-Fyn Uge 49 (AMU-Fyn) komponent vådlakering operatører (5 dage) Uge 44 Nej komponent vådlakering operatører (5 dage) Uge Vandige malematerialer operatører (5 dage) Uge 45 Vådlakering Pers. Sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater (2 Stort set alle uger, udbydes på Uge 41 (AMU-Fyn) dage) AMU Nordjylland, AMU Syd og Uge 45 (AMU-Fyn) behandlingsspecifik AMU-Fyn Uge 49 (AMU-Fyn) ation komponent vådlakering - behandlingsspecifikation (5 dage) Uge komponent vådlakering behandlingsspecifkation (5 dage) Uge Vandige malematerialer behandlingsspecifikation (5 dage) Uge 45 Komponenter Side 1/2

16 Komponenter BILAG 4 Der udbydes følgende almindeligt udbudte kurser og garantikurser inden for komponenter Pakke AMU kurser i pakken Almindeligt udbud Garantikursus Metallisering af stålkonstruktioner (5 dage) Uge 41 Uge 45 Forbehandling af Uge 43 konstruktioner Uge 49 Uge Fristråleblæsning af stålkonstruktioner (5 dage) Uge 42 Uge 44 Uge 48 Uge Mekanisk forbehandling af stålkonstruktioner (5 dage) Uge 41 Uge 43 Uge 47 Uge 49 Overfladebehandling af konstruktioner Kvalitetskontrol af konstruktioner Pers. Sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater (2 dage) Airless og pneumatisk malingspåføring (5 dage) Uge 42 Uge 44 Uge Opbygning af malingssystemer efter specifikation (5 dage) Uge 41 Uge 43 Uge 45 Uge Kvalitetskontrol stålkonstruktioners overflade (5 dage) Uge 44 Uge 46 Uge 50 Stort set alle uger, udbydes på AMU Nordjylland, AMU Syd og Aarhus Tech Uge 48 (Aarhus Tech) Uge 46 Uge 47 Uge 48 Der findes følgende almindeligt udbudte kurser og garantikurser inden for Miljø og sikkerhed: Pakke AMU kurser i pakken Almindeligt udbud Garantikursus Pers. Sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater (2 Stort set alle uger, udbydes på Uge 45 Miljø og sikkerhed dage) AMU Nordjylland, AMU Syd og Aarhus Tech Kemikalieklassificering og mærkning operatører (1 dag) Uge 41 Uge 44 Komponen Side 2/2

17 BILAG september 2014 Notat CSH AMU Garantikurser inden for overfladebehandling Der findes i dag på amukurs.dk otte AMU pakker inden for overfladebehandling. Tre af pakkerne retter sig mod konstruktionsområdet, mens fire retter sig mod komponentområdet. Herudover er der en pakke inden for miljø. Komponenter Der findes følgende pakker: 1 pakke inden for forbehandling 1 pakke inden for pulverlakering 2 pakker inden for vådlakering Pakkerne har følgende indhold: Pakke Forbehandling AMU kurser i pakken Kemisk forbehandling på industrianlæg (5 dage) Komponenter Pulverlakering Vådlakering grundlæggende Pulverlakering materialer og processer (5 dage) Pers. Sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater (2 dage) Manuel pulverlakering (5 dage) Automatisk pulverlakering (5 dage) komponent vådlakering operatører (5 dage) komponent vådlakering operatører (5 dage) Pers. Sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater (2 dage) Vandige malematerialer operatører (5 dage) Vådlakering behandlingsspecifikation komponent vådlakering - behandlingsspecifikation (5 dage) komponent vådlakering behandlingsspecifkation (5 dage) Pers. Sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater (2 dage) Vandige malematerialer behandlingsspecifikation (5 dage) Se alle pakkernee på amukurs.dk her: Side 1/2

18 BILAG 5 Konstruktioner Der findes følgende pakker: 1 pakke inden for forbehandling 1 pakke inden for overfladebehandling af konstruktioner 1 pakke inden for kvalitetskontrol af konstruktioner Pakkerne har følgende indhold: Konstruktioner Pakke Forbehandling af konstruktioner Overfladebehandling af konstruktioner AMU kurser i pakken Mekanisk forbehandling af stålkonstruktioner (5 dage) Metallisering af stålkonstruktioner (5 dage) Fristråleblæsning af stålkonstruktioner (5 dage) Pers. Sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater (2 dage) Airless og pneumatisk malingspåføring (5 dage) Opbygning af malingssystemer efter specifikation (5 dage) Kvalitetskontrol af konstruktioner Kvalitetskontrol stålkonstruktioners overflade (5 dage) Miljø og sikkerhed Der findes én pakke, der har følgende indhold: Miljø og ikk h d Pakke Miljø og sikkerhed AMU kurser i pakken Pers. Sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater (2 dage) Kemikalieklassificering og mærkning operatører (1 dag) Side 2/2

19 BILAG 6 Handlingsplan 2014 for UU overfladebehandling Indsatsområde Planlagte aktiviteter Implementering Understøtter flg. 1. EUD reform Indmelding af overgangskrav til HF den 13. juni 2014 Udarbejde varedeklaration om uddannelsen september/oktober 2014 Afgøre om uddannelsens skal have SKP 24. september 2014 Foråret og efteråret 2014 indsatsområde 2. Vækststrategi for overfladebehandleruddannelsen 3. Synliggørelse af meritveje til overfladebehandleruddannelsen 4. Evaluering af udbytte af projektopgaver for elev, virksomhed og skole 5. Uddannelsens praktikmål Fastlægge nyt hovedforløb afleveres 1. januar 2014 Fastlægge rammer for EUV afleveres 1. januar 2014 Drøftelse af meritveje for personer med relevant teoretisk og praktisk erfaring Drøftelse af uddannelsesdækning blandt de brancheområder som bruger overfladebehandleruddannelsen i dag. Drøftelser skal munde ud i handlingsplan. Markedsføring af meritvejen med enkle budskaber. Afklare, hvem der er målgruppen for budskabet og hvordan disse målgrupper skal nås (kanaler). Evaluere hvorvidt projektopgaverne har givet en ekstra læringsdimension for elev samt om det har været håndterbart for skole og virksomhed Der er nu lavet en praktikvejledning, som kommunikeres til alle praktikvirksomheder, når de optager en elev. Det bør i den forbindelse drøftes, som de eksisterende praktikmål skal beskrives mere operationelt/anerledes i uddannelsesordningen 6. Garantikurser Udvalget har i 2013 aftalt en række garantikurser med de to udbydende skoler. Der skal evalueres på effekten af, at de to skoler udbyder garantikurser. 7. Evaluering af lean i uddannelsen Opdateret den Udvalget besluttede i foråret 2013 at implementere lean i uddannelsen. Konkret skete det ved, at udvalget anbefalede fire lean værktøjer, som med fordel kan indgå i uddannelsens områdefag. Tradium implementerede dette forslag i efteråret 2013 Foråret og efteråret 2014 Foråret og efteråret 2014 Efteråret 2014 Foråret og efteråret 2014 Foråret og efteråret 2014 Efteråret 2014 Indsatsområde 4 Indsatsområde 6 Indspil til indsatsområde 7 Indsatsområde 7 Indsatsområde 1

20 Opdateret den BILAG 6