Grønt regnskab 2001 Servicedivisionen
|
|
- Laurits Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Servicedivisionen Grønt regnskab 2001
2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRØNT REGNSKAB Organisering 5 Miljøarbejdet i Servicedivisionen 5 Mål og visioner MILJØPÅVIRKNINGER I SERVICEDIVISIONEN 8 Input Output 8 Energi og vand 9 Brændstoffer 10 Kemikalier 10 Råvareforbrug 12 Affald 12 Luftemissioner 13 Uheld MÅLOPFYLDELSE OG AUDIT Miljømål Audits Audit TILTAG INDENFOR MILJØ- OG ARBEJDSMILJØ 16 Ukrudtsbekæmperen WeedEye 16 Værktøjsgruppen og svelleskruemaskinen MILJØ- OG ARBEJDSMILJØPOLITIK 19 Miljøpolitik for Banestyrelsen Servicedivisionen 19 Arbejdsmiljøpolitik for Banestyrelsen Servicedivisionen 19 3
4 4
5 1. GRØNT REGNSKAB 2001 Med det grønne regnskab vil Banestyrelsen Servicedivisionen vise medarbejderne og omverdenen, at divisionen har fokus på at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med nybygning og vedligeholdelse af jernbanen. I denne tredje udgave af det grønne regnskab fremlægges resultatet af de seneste års indsats for at nedbringe belastningen på miljøet. Alle medarbejdere er inddraget i miljøarbejdet for at kunne reducere miljøbelastningen. Audits i alle dele af organisationen har vist, at medarbejdernes miljøbevidsthed og indsats i miljøarbejdet er øget gennem de seneste år. I 2002 vil Servicedivisionen bygge videre på dette engagement ved at øge fokus på uddannelse og information af medarbejderne. ORGANISERING Servicedivisionen arbejder inden for rammerne af Banestyrelsens miljøpolitik en konkurrencedygtig transport på et bæredygtigt grundlag. Ud fra Servicedivisionens væsentlige miljøpåvirkninger beslutter ledelsen, hvilke miljøforhold vi vil fokusere på det vil sige, hvilke miljømål vi vil opfylde. Miljøarbejdet bliver koordineret af miljøsektionen, som er en del af KSAM-området (Kvalitet, Sikkerhed, Arbejdsmiljø og Miljø). Miljøsektionen udarbejder, ud fra ledelsens beslutninger, strategi og rammer for miljøområdet. Det omfatter bl.a. information og undervisning i miljøforhold i hele organisationen. Miljøsektionen lægger stor vægt på, at alle medarbejdere bliver involveret i miljøarbejdet, og at miljøhensyn er en naturlig del af den daglige drift. Mange medarbejdere er uddannede til at varetage det praktiske miljøarbejde i driften. De informerer lokalt om miljøet og vejleder kollegaer ved konkrete opgaver inden for miljø, arbejdsmiljø og kvalitet. Det kan f.eks. handle om, hvordan kemikalier skal være opbevaret, eller hvordan affaldet skal sorteres. Medarbejderne i Servicedivisionen kan læse om initiativer og resultater på miljøområdet i medarbejderbladet, på intranettet og i det grønne regnskab. Desuden holder miljøsektionen oplæg om miljø på f.eks. personalemøder i de forskellige områder. MILJØARBEJDET I SERVICEDIVISIONEN Miljøarbejdet er styret gennem miljøledelsessystemet, der er opbygget efter retningslinerne i ISO I 2001 blev miljøledelsessystemet gennemgået af en ekstern konsulent for at undersøge, om systemet kunne certificeres. På baggrund af resultatet er systemet blevet tilpasset og effektiviseret, og i 2002 bliver der iværksat en opfølgning på miljøkortlægningen af processerne i Servicedivisionen. Miljøledelsessystemet er i dag mere brugervenligt og velfungerende. 5
6 Servicedivisionen har besluttet at tage næste skridt i rækken af ledelsessystemer. I 2002 vil vi integrere arbejdsmiljøarbejdet i miljøledelsessystemet. Vi arbejder allerede systematisk med arbejdsmiljø, og indførelsen af arbejdsmiljøledelse er en naturlig del af den fortsatte udvikling inden for arbejdsmiljøarbejdet. Det integrerede ledelsessystem for miljø og arbejdsmiljø skal leve op til både ISO og OHSAS MÅL OG VISIONER 2002 I 2000/2001 var miljømålene praktiske miljøforbedringer såsom at udskifte specifikke kemikalier og reducere jordforureningen. I 2002 bliver indsatsen koncentreret om strategier, der på længere sigt skal føre til miljøforbedringer i alle dele af organisationen. Et af målene går ud på at øge medarbejdernes miljøbevidsthed og dermed miljøindsatsen i det daglige arbejde. Et andet mål er at mindske miljøbelastningen gennem grønne indkøb i hele organisationen (Servicedivisionen har været casevirksomhed i et studieprojekt på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, hvor der blev udarbejdet et forslag til, hvordan Servicedivisionen kan købe mere grønt og evt. mindske forbruget af emballage). Endelig er det et mål at etablere et miljøberedskab i divisionen. Relevante medarbejdere vil blive uddannet i, hvad de kan gøre, hvis der opstår uheld. For at afprøve om beredskabet virker, vil der blive afholdt en øvelse. Tabel 1: Miljømål 2002 MÅL HANDLING MILJØEFFEKT 1. Servicedivisionen skal kende sine miljøforhold og miljøpåvirkninger. Der bliver gennemført en ny miljøkortlægning. Servicedivisionens væsentlige miljøpåvirkninger nedbringes. 2. Servicedivisionen skal have en operationel grøn indkøbspolitik. 3. Medarbejderundersøgelser skal vise, at 80% af medarbejderne synes, at Servicedivisionen er en miljøbevidst virksomhed. 4. Servicedivisionen skal have et fungerende miljøberedskab. 5. Servicedivisionen skal have et integreret miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem. Der bliver udarbejdet en grøn indkøbspolitik samt værktøjer til hjælp for indkøbere. Proceduren for uddannelse og information af medarbejderne er blevet strammet op. Der vil blive fokuseret på området ved intern audit. Eksisterende procedurer bliver videreudviklet og reimplementeret. Der bliver gennemført en beredskabsøvelse. Med baggrund i retningslinierne i OHSAS bliver arbejdsmiljø integreret i det eksisterende miljøledelsessystem. Reduktion af miljøbelastningen ved indkøb af grønne varer. Miljøbevidste medarbejdere med gode miljøvaner. Reduktion af jordforurening ved miljøuheld. Reduktion af miljøbelastningen ved brand. Bedre struktur på arbejdsmiljøarbejdet samt dokumentation af forbedringsmuligheder. 6
7 7
8 2. MILJØPÅVIRKNINGER Servicedivisionens væsentligste miljøpåvirkninger opstår ved fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet. Divisionen har et stort forbrug af ressourcer i form af nye materialer, kemikalier og energi til udførelse af arbejdsprocesserne. Ressourceforbruget bevirker, at der sker udslip til luft og vand samtidig med, at der produceres affald. Desuden bliver miljøet påvirket af støj, støv og vibrationer fra arbejdsprocesser. Tabellerne nedenfor viser udviklingen i ressourceforbrug, kemikalieforbrug og producerede affaldsmængder fra 1999 til Affalds- og kemikaliedata er indtastet decentralt og bearbejdet centralt i et dataregistreringsprogram. Øvrige data er opgjort via økonomistyringssystemer. Pga. forbedrede målemetoder kan data fra 1999 til 2001 variere. Data fra underentreprenører og -leverandører er ikke medtaget. INPUT OUTPUT Input: Tabel 2: Energi og vand El MWt MWt MWt Fjernvarme MWt MWt MWt Olie til rumopvarmning MWt MWt MWt Gas MWt Vand m m m 3 Tabel 3: Brændstoffer Benzin l l l Diesel l l l Tabel 4: Kemikalier Roundup l l l Kemikalier uden gas og beton 120 t 114 t 122 t Tabel 5: Råvareforbrug i ton Nye skinner Genbrugte skinner Træsveller, imprægnerede Træsveller, uimprægnerede af bøg og eg Træsveller, regnskovstræ Betonsveller Skærver
9 Output: Tabel 6: Affald i ton Total Fordelt på bortskaffelse: Genanvendt Forbrænding Deponering Specialbehandlet Ukendt Tabel 7: Luftemissioner i ton* Kuldioxid, CO Svovldioxid, SO 2 9,8 3,5 3,3 Nitrøse gasser, NO x 19,4 12,5 13,2 * Beregnet på baggrund af totalt varmeforbrug og benzin- og dieselforbrug. Servicedivisionens omsætning Tabel 8: Omsætning Omsætning i mio. kr Arbejdstimer total Arbejdstimer til produktion Tabel 9: Produktionsdata Kilometer justeret spor incl. til nybyg og reinvestering Ingen data Kilometer nyt spor 21,2 24,5 29,3 Kilometer reinvestering, ombygget spor 23,2 55,4 90,6 Produktionen i 1999 var mindre end i Bl.a. blev der ombygget flere spor i 2000 end i Af Banestyrelsens Virksomhedsregnskab 2000 og 2001, beretningsafsnittet, fremgår det, hvilke arbejder der er udført i 2000 og ENERGI OG VAND Forbruget af el og olie er stort set det samme i 2000 og 2001 (se tabel 2), mens fjernvarmeforbruget er faldet lidt. Forbruget af gas er i 2001 taget med i regnskabet, fordi gas ligesom olie og fjernvarme er en væsentlig post i varmeregnskabet. Det registrerede vandforbrug (se tabel 2) er i 2001 næsten fordoblet i forhold til 2000, hvilket primært skyldes usikkerheder i måden, vandforbruget er blevet registret på i Der bliver arbejdet på en ny måde at opgøre vandforbruget på. 9
10 BRÆNDSTOFFER Forbruget af både benzin og diesel er faldet en smule fra 2000 til 2001 (se tabel 3). Brændstofforbruget har ikke, som det kunne forventes, fulgt stigningen i produktionen. Faldet i forbruget kan forklares med, at Servicedivisionens bilpark er blevet fornyet i 2001 med biler, der kører længere per liter benzin. KEMIKALIER Roundup: Forbruget af Roundup er faldet med 14% fra 2000 til 2001 (se tabel 4). Der er flere årsager til dette fald: Der er ikke sprøjtet anden gang på de vestlige jyske baner i Mange østdanske privatbaner skulle ikke sprøjtes i Og endelig begrænsede de almindelige udsving i mængden af opvækst af ukrudt sprøjtningen i Ved indførelse af WeedEye (se side 16) vil forbruget af Roundup falde i 2002 i forhold til samme produktionsomfang. Øvrige kemikalier: Det er vigtigt for Servicedivisionen at minimere brugen af miljøskadelige kemikalier og stoffer. Divisionen har derfor udarbejdet en intern liste over godkendte kemikalier og stoffer positivlisten. Positivlisten anvendes til at styre indkøb og anvendelse af kemikalier og stoffer. 10
11 Listen revideres løbende, så nødvendige kemikalier og nye substitutionsmuligheder fremgår af listen. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer bliver bl.a. anvendt som udvælgelseskriterium for kemikalier på positivlisten. Faremærkede kemikalier og stoffer søges så vidt muligt udfaset og undgået. Som følge af dette arbejde er der i dag ingen produkter på positivlisten, der er mærket meget giftig. Kun et enkelt produkt på listen er mærket giftig, hvis man ser bort fra brændstoffer. Forbruget af stoffer mærket miljøfarlig er reduceret med 65% fra 1999 til Stoffer med dette mærke er potentielt miljøfarlige ved udledning eller frigivelse til økosystemer, og det er derfor vigtigt for Servicedivisionen at begrænse brugen af disse produkter. Positivlisten skaber stor opmærksomhed internt i Servicedivisionen om vigtigheden af at tænke miljøbevidst, når der bliver indkøbt og brugt kemikalier og stoffer. Antallet af kemikalier på listen er på få år reduceret fra knap til det nuværende niveau på ca Ved indføring af en grøn indkøbspolitik i 2002 forventer vi, at fokus på indkøb af kemikalier styrkes yderligere. Figur 1 viser forbruget af kemikalier fra 1999 til I forbruget indgår ikke forbruget af svejsegas og tilsætningsmidler til beton, da disse data er mangelfulde for alle årene. Forbruget er næsten det samme for de tre år. Dog er forbruget af kemikalier med arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) steget lidt på trods af indsatsen for ikke at optage nye kemikalier på positivlisten. Stigningen kan forklares med det øgede forbrug af mærkningspligtige kemikalier i garantiperioden for nye maskiner. 140 t 120 t 100 t med APB uden APB 80 t 60 t 40 t 20 t 0 t Figur 1: Forbruget af kemikalier i ton med eller uden APB fra 1999 til
12 RÅVAREFORBRUG Råvareforbruget er styret af aktivitetsniveauet, som har været større i 2001 end i både 1999 og Produktion i sporombygning og nye spor er steget med ca. 32% fra 2000 til 2001 (se tabel 9). Derfor er råvareforbruget steget i hele perioden fra (se tabel 5). Forbruget af skinner og betonsveller er i 2001 ca. 30% større end i 2000, mens forbruget af skærver er steget med ca. 80% i samme periode. Stigningen i skærveforbruget skyldes, ud over den øgede produktion, at der er brugt flere skærver ved justering af eksisterende spor. Når forbruget af træsveller ikke er steget i takt med den øgede produktion, skyldes det, at der i dag primært bruges betonsveller. Servicedivisionen besluttede for år siden at stoppe al indkøb af regnskovstræ og af imprægneret bøgetræ. Der er dog brugt træsveller af ikke FSC-mærket regnskovstræ og imprægneret bøgetræ i 2001, fordi der fortsat findes et lager af disse træsveller. Træsveller af regnskovstræ eller imprægneret bøgetræ bruges kun til vedligeholdelsesopgaver, mens uimprægnerede træsveller af eg bruges som det miljørigtige alternativ. Eg er ligesom regnskovstræ en hård, naturligt imprægneret træsort. AFFALD Den totale mængde bortskaffet affald er steget med 79,8% fra 2000 til 2001 (se tabel 6 og figur 2). Stigningen skyldes primært en større mængde bortskaffet bagharp (brugte, nedbrudte skærver) pga. den øgede sporombygning i Ser man bort fra mængden af bagharp, er affaldsmængden faldet med 47,6% fra 2000 til Faldet findes inden for alle typer affald, og det skyldes primært, at den oprydning, der foregik fra 1999 til 2000, nu er afsluttet t t t Bagharp Total uden bagharp t t t t 0 t Figur 2: Bortskaffet affaldsmængde fra 1999 til
13 Mængden af genanvendt affald er steget i 2001 i forhold til 1999 og 2000 (se tabel 6). Figur 3 viser udviklingen i affaldsbehandlingen fra 1999 til Bagharp er ikke medtaget, men størsteparten af bagharp bliver genanvendt i asfaltindustrien. Muligheden for at genanvende mere affald i 2001 skyldes primært, at medarbejderne er blevet bedre til at sortere affaldet. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Genanvendt Forbrænding Deponering Specialbehandlet Ukendt Figur 3: Bortskaffelse af affald. LUFTEMISSIONER Luftemissioner fra Servicedivisionens aktiviteter ligger på samme niveau i 2001 som i 2000 (se tabel 7). Det hænger naturligt sammen med, at forbruget af brændstoffer og andre energikilder ikke har ændret sig væsentligt fra 2000 til UHELD Ved arbejdet med spor og drift af jernbanen forekommer der spild af forskellige typer olie, f.eks. hydraulikolie og dieselolie. Spildet opstår bl.a. ved defekte motorer, togsammenstød og knækkede hydraulikslanger. I 2001 er der spildt 900 l hydraulikolie og 400 l dieselolie. Spildet i 2000 var på ca l i alt. 13
14 3. MÅLOPFYLDELSE OG AUDIT 2001 Af tabel 10 fremgår status på målene. Der har været problemer med at få leveret olieopsugende måtter (jf. mål 2) og med at få dem lagt ud. Problemet er nu løst, og målet bliver indfriet i For mål 1, 5 og 7 er der udarbejdet faste rutiner, så nedbringelsen af miljøbelastningen bliver fastholdt. MILJØMÅL 2001 Tabel 10: Miljømål MÅL MÅLOPFYDELSE MILJØEFFEKT 1. Opstilling af beholdere på troljer til opsamling af affald. Målet er nået. Reduktion af jordforurening. 2. Udlægning af olieopsugende måtter under parkerede arbejdskøretøjer. Delvis målopfyldelse. Reduktion af jordforurening. 3. Brug af miljørigtigt brændstof til småværktøjer. 4. Katalysatorer på dieseldrevet skinnekørende materiel. 5. Brug af energisparefunktion på pc er. 6. Hindring af jordforurening på lager i Horsens. 7. Smøring af sporskifter. Målet er nået. Projektet er udsat pga. dårlige driftserfaringer og for store økonomiske konsekvenser i forhold til miljøgevinsten. Medarbejderne er instrueret i brug af funktionen. Målet er udgået da Servicedivisionen ikke er grundejer. Ejeren er informeret om den potentielle forurening. Målet er nået. Der bliver kun brugt miljøvenlige smøremidler. Reduktion af emissioner. Mængden af kræftfremkaldende stoffer bliver reduceret med 99,8%. Reduktion af emissioner. Reduktion af energiforbrug. Risiko for jord- og grundvandsforurening bliver fjernet. Reduktion af jordforurening. AUDITS 2001 I 2001 blev der afholdt fire audits på kontrakter. Den samme afvigelse kan optræde flere gange ved hver audit, idet flere forskellige arbejdspladser besøges ved hver audit. I tabel 11 ses antallet af afvigelser i 2000 og Resultat I 2001 er der fundet 12 afvigelser, som giver anledning til at ændre eller forbedre miljøforholdene. De fleste afvigelser er blevet løst i 2001 og i begyndelsen af Medio 2002 er der dog stadig afvigelser, der ikke er fundet løsninger på. 14
15 For at nedbringe antallet af afvigelser bliver implementeringen af miljøledelsessystemet styrket, så medarbejderne kender formålet med og retningslinierne i miljøledelsessystemet. Medarbejderne skal også kende til de specifikke krav som f.eks. at arbejdspladsbrugsanvisninger skal være tilgængelige ved brug af mærkningspligtige kemikalier. Samtaler ved audits viser, at medarbejderne har stor forståelse for og vilje til at gennemføre tiltag, der reducerer miljøbelastningen. Denne forståelse er øget gennem de seneste år. Tabel 11: Miljøforhold - antallet af afvigelser i 2000 og 2001 MILJØFORHOLD ANTAL i 2000 ANTAL i 2001* Kemikalier der ikke står på positivlisten 8 1 Manglende mærkning af kemikaliebeholdere Manglende spildbakker ved opbevaring eller omhældning af kemikalier og olie Manglende arbejdspladsbrugsanvisninger Miljøledelsessystemet mangelfuldt implementeret blandt medarbejderne/ system ikke fulgt Affaldet ikke sorteret korrekt Manglende udarbejdelse af lokalt grønt regnskab * Kun afholdt 1/4 af planlagte auditer. AUDIT 2002 I 2002 vil en række kontrakter blive auditeret for at undersøge, om kontraktgrundlaget bliver overholdt, og om miljø- og kvalitetssystemerne bliver fulgt. Det handler f.eks. om, hvorvidt medarbejderne kender miljøpolitikken for Servicedivisionen og ved, hvilken betydning den har for dem og udførelsen af arbejdet. I produktionen vil vi undersøge miljøbelastningen fra processerne. Undersøgelserne skal f.eks. vise, om der er tilstrækkelig spildsikring, og om affaldet bliver sorteret korrekt. Der vil desuden blive fokuseret på medarbejdernes miljøviden jf. mål om at øge medarbejdernes miljøbevidsthed i Servicedivisionen. Udvalgte medarbejdere vil blive spurgt om deres viden om miljøbelastningen fra deres arbejde, og om de er i stand til at forbedre miljøforholdene. På arbejdsmiljøområdet vil der blive set på planlægningen af arbejdets udførelse. Her skal undersøgelserne vise, om arbejdet tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 15
16 4. TILTAG INDENFOR MILJØ- OG ARBEJDSMILJØ UKRUDTSBEKÆMPEREN WEEDEYE Af hensyn til jernbanesikkerheden bruger Banestyrelsen i dag flere tusinde kilo ukrudtsmiddel årligt til at sprøjte sporene. Ukrudt og planterester formulder og nedsætter sporanlæggets evne til at bortlede regnvand. Det øger risikoen for, at sporene sætter sig i værste fald med en afsporing til følge. I modsætning til stat, amter og kommuner er Banestyrelsen derfor ikke pålagt krav om fuldt sprøjtestop fra Servicedivisionen har derfor i en årrække arbejdet med at udvikle en metode til at begrænse brugen af sprøjtegifte, så Banestyrelsen også er med til at nedbringe forbruget af sprøjtemidler i Danmark. Efter fem års intenst udviklingsarbejde, der også har involveret offentlige forskningsinstitutioner og private firmaer, kan vi bekæmpe ukrudtet i jernbanesporene med stor præcision. Maskinen er udstyret med et optisk detektionsudstyr, som opfatter alt, hvad der er grønt og er større end 5x5 centimeter. Under maskinen sidder en sprøjtebom, som består af dyser, der er inddelt i 5 zoner. Når maskinen kører, sender det computerstyrede udstyr besked til dyserne om at sprøjte i den zone, hvor der er registreret grøn vegetation. Dyserne målretter ukrudtsmidlet til at ramme inden for en zone af 30x120 centimeter. Maskinen kan udføre sprøjteopgaverne med op til 45 km i timen. Den danske opfindelse med navnet WeedEye ukrudts- eller lugeøjet er verdens første af sin slags. 16
17 Tidligere blev der bredsprøjtet hen over sporene to-tre gange årligt efter skøn fra en medarbejder. Fremover sprøjtes kun præcis dér, hvor er brug for det. Målet er at halvere det store forbrug af sprøjtemidlet Roundup. VÆRKTØJSGRUPPEN OG SVELLESKRUEMASKINEN Som eksempel på det arbejdsmiljøarbejde der er i gang, kan vi nævne udviklingen af svelleskruemaskinen. Der lægges stor vægt på, at det værktøj, der er til rådighed for medarbejderne i Servicedivisionen, ikke giver medarbejderne arbejdsmiljøproblemer. Værktøjsgruppen arbejder derfor med at forbedre værktøjet. De udvikler ideer fra medarbejderne til nye værktøjer og afprøver nye typer værktøj. Der er udarbejdet et katalog over det værktøj, der anvendes i Servicedivisionen. Det drejer sig primært om mindre, motoriserede værktøjer. Den skinnekørende svelleskruemaskine Stumec er et af de værktøjer, som værktøjsgruppen har forbedret. Maskinen bruges over hele landet, når skinner skal skrues fast på svelleunderlaget. Der anvendes ca. 220 stk. til alle typer af sporarbejder. Maskinen er formentlig den af de mindre maskiner/værktøjer, der gennem tiden har voldt medarbejderne flest arbejdsmiljømæssige problemer. Men den er også den mest anvendte og et uundværligt stykke værktøj i Servicedivisionen. Derfor har den gennemgået en lang række forbedringer og ombygninger, så den i dag er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Der findes ikke en nyere maskine på markedet, som kan gøre opgaverne mere arbejdsmiljøvenlige for personalet. Svelleskruemaskinen blev første gang anvendt omkring 1965, og de sidste maskiner blev taget i brug i Efter flere påbud i om hvide fingre og for højt støjniveau blev der monteret vibrationsdæmpende betjeningsgreb og specielt fremstillede lydpotter på maskinen. Herefter kunne høreværn undværes ved brug af maskinen. Igen i 2000 blev maskinerne forbedret via et samarbejde mellem medarbejderne og Jernbane BST. Der blev udviklet nye ergonomiske betjeningsgreb, som viste sig at være endnu mere vibrationsdæmpende, og som samtidig mindskede belastningerne på håndrod og underarm ved brug af maskinen. Et år efter skete et arbejdsuheld, og efter et påbud blev der sat en lille gasstøddæmper på maskinen for at undgå, at den skulle starte utilsigtet. Arbejdstilsynet har godkendt prototypen af svelleskruemaskinen, og ultimo juni 2002 vil alle maskiner være ombygget. Gasstøddæmperen har yderligere givet den fordel, at maskinen er blevet næsten vibrationsfri. 17
18 18
19 5. MILJØ- OG ARBEJDSMILJØPOLITIK MILJØPOLITIK FOR BANESTYRELSEN SERVICEDIVISIONEN Servicedivisionen vil inden for rammerne af Banestyrelsens miljøpolitik forebygge og begrænse miljøbelastningen til gavn for kunder, naboer og medarbejdere. Vi vil udføre miljøarbejdet visionært og realistisk. Derfor vil Servicedivisionen: 1. Udvikle miljøbevidstheden hos samtlige medarbejdere ved at: Uddanne og informere Servicedivisionens medarbejdere Føre en åben dialog internt som eksternt Gøre det tilfredsstillende at arbejde miljøansvarligt 2. Arbejde med miljø som et aktivt element i alle dele af vores virke ved at: Inddrage miljøaspektet i alle faser af vores arbejde fra planlægning til aflevering Gennemføre miljøvurderinger af leverandører og underentreprenører Stille os til rådighed med vores viden om brug og bortskaffelse af vores produkter Overholde gældende lovgivning 3. Sætte mål og sikre løbende miljøforbedringer ved at Sætte forbedringsmål der går ud over gældende love og regler Overvåge om vi når de fastsatte mål og følge op på resultaterne ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR BANESTYRELSEN SERVICEDIVISIONEN Servicedivisionen opfatter arbejdsmiljø og jernbanesikkerhed som et væsentligt ledelsesområde for at sikre, at arbejde planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Servicedivisionen vil have et arbejdsmiljø med et minimum af påvirkninger, som fysisk og/eller psykisk skader de ansattes helbred. Servicedivisionen betragter arbejdsmiljøet som en medvirkende faktor til at udvikle og fastholde kvalificerede medarbejdere, der kan sikre en høj effektivitet og kvalitet i divisionens ydelser. Vi lægger vægt på at forebygge erhvervssygdomme og foregribe sundhedsskadelige påvirkninger på et så tidligt tidspunkt som muligt. Arbejdsmiljøarbejdet sigter på at forebygge ulykker ved at involvere medarbejdere aktivt i sikkerheds- og sundhedsarbejdet på deres arbejdsplads. 19
20 Banestyrelsen Servicedivisionen Vanløse Allé 89 DK-2720 Vanløse Tel.: Fax: Juni 2002 Layout: TSM A/S Trykkeri: Fihl Jensen Grafisk Foto: Hans Søndergaard & Hasse Bengtsson
Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereKvalitet, sikkerhed og miljø i DONG
Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det
Læs mereMiljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR
Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering
Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Miljøberetning 2011 Miljø og arbejdsmiljø indgår som vigtige og bærende elementer i KARA/NOVERENs vision og værdier. For at
Læs mereFigur 1: Miljøledelsescirklen
Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereAnsvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet
Læs mereQMS- håndbog Kvalitet og Miljø
QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011
Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:
Læs mereMiljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR
Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2017 I 2010 blev Center for Miljø og Energis ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2016 blev Center for Miljø og Energi
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereMiljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S
Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereÅrlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport
Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs mereUdarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8
Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for Vand og Affald... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereARBEJDSMILJØ STRATEGI
ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereMiljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR
Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2016 I 2010 blev Center for Miljø og Energis ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev Center for Miljø og Energi
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereQMS- håndbog Kvalitet og Miljø
QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s Juni 2016 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret om
Læs mereÅrlig Statusrapport 2012
Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3
Læs mereI både nationale love, såsom arbejdsmiljøloven, samt Det Europæiske Kemikalieagenturs REACH, finder du substitutionskrav.
SUBSTITUTION SÅDAN ERSTATTER DU FARLIGE KEMIKALIER ECOONLINE Indledning Substitution betyder udskiftning. Med andre ord, når man taler om substitution af kemikalier, handler det om at erstatte stoffer
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereGrønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereVi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereMILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015
MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 REVIDERET SEPTEMBER 2014 Miljøhandlingsplanen for Vridsløselille Andelsboligforening indeholder projektbeskrivelser for de tiltag, som bestyrelsen i VA ønsker gennemført for
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereKlimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Læs mereÅrlig statusrapport 2010
Årlig statusrapport 2010 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 14. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for
Læs mereGrønne regnskaber 2004
Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereMiljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject
Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige
Læs mereIndholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige
Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...
Læs merearbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport
Læs mereByrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling
Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter
Læs mereSamfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.
Samfundsansvar 2010 Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Indholdsfortegnelse Samfundsansvar 2010 Samfundsansvar...3 Miljøforhold...4 Sikkerhed...5
Læs mereMiljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018
Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 1 INDHOLD Baggrund 3 Data, Behandling og Beregninger 4 Elforbrug Data 4 Transport Data 4 Fjernvarme Data 4 Behandling 5 Beregninger 6 Resultater 7 Resultater elforbrug
Læs mereMILJØET PÅ ØRESUNDSBRON
MILJØET PÅ ØRESUNDSBRON Miljøledelsessystem Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virk somhed, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat. Øresundsbro Konsortiet ejer og driver Øresunds bron mellem
Læs mereBÆREDYGTIG EMBALLAGE
BÆREDYGTIG EMBALLAGE BÆREDYGTIGE LØSNINGER MED SCANLUX PACKAGING FOR BÅDE DIG OG MILJØET Vi har taget en beslutning om at sætte miljøet i fokus. Som kunde hos os har du derfor altid mulighed for at vælge
Læs mereHar I overblik over energiforbruget
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2
Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017 Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune, 2018 Indhold KLIMAREGNSKAB... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Elforbrug Data... 3 Behandling... 5 Beregninger...
Læs mereDansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie
Dansk Olie Genbrug - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug er et landsdækkende firma, som varetager indsamlingen af spildolieprodukter fra autoværksteder, industrivirksomheder samt slopolie
Læs mereIMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE
IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning
Læs mereGrønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereHåndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd
Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation
Læs mereMiljøredegørelse 2016
Miljøredegørelse 216 Godkendt af bestyrelsen august 217 1. Natur og Miljø: Målsætning og miljøpolitik Målsætning Sønderjyllands Golfklub vil være med til at fremme natur og miljø ved en målrettet indsats
Læs mereHolmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.
CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til
Læs mereMediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S
Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S CSR handler om at dokumentere, synliggøre og markedsføre virksomhedens mange kvaliteter inden for de sociale, miljø- og arbejdsmiljømæssige områder. Hvorfor CSR-kodeks?
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2013-2016
Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...
Læs mereVelkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013
Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereARBEJDSMILJØSTRATEGI
ARBEJDSMILJØSTRATEGI 2018-2020 ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS VISION Vi skaber effektivitet og kvalitet i løsningen af kerneopgaven gennem høj social kapital samt sikre og sunde rammer. 2 Sådan er arbejdsmiljøstrategien
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereDIT BÆREDYGTIGE VASKERI
DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne
Læs mereKlimaregnskab Forsikring & Pension
Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet
Læs mere½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET
5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER
Læs mereMiljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli
Miljøtilsynsplan 2013-2017 juli 2013, opdateret november 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund for tilsynsplanen 3 2 Geografisk område 4 3 Væsentlige miljøproblemer 5 4 IED-virksomheder og -husdyrbrug
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs merePladsoptimering i transportmidler
Pladsoptimering i transportmidler Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en
Læs mereGrønt Regnskab Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 %
Furesø Kommune Grønt Regnskab 2017 Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 % 2 3 KLIMA OG ØKOLOGI Furesø Kommune
Læs mereMiljøledelse i Albertslund kommune
Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt
Læs mereErritsø-Hallen, Miljømål
Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereMiljøledelsessystem. Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA
Miljøledelsessystem Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA 1.1 Ledelsens forpligtigelse Den administrerende direktør for IDA forpligtiger sig med sin underskrift på nærværende dokument til at leve op til
Læs mereARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune
ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen
Læs mereMiljøberetning for året 2011
Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereGrønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX
Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereNovember 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere
November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6
Læs mereVELKOMMEN TIL. Program
SOCIAL & ARBEJDSMARKED VELKOMMEN TIL Arbejdsmiljø Årsmøde 2013 SOCIAL & ARBEJDSMARKED Program 8.00 Ankomst/registrering af: Arbejdsmiljørepræsentanter der skal deltage i valget til Områdeudvalg 8.20 Valg
Læs mereHver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften
28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er
Læs mereEnergiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk
Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager
Læs mereStrategiplan Aalborg Renovation
Strategiplan 2020-2023 Aalborg Renovation Udgiver: Aalborg Renovation Udgivelse: April 2019 Sagsnr.: 2019-014444 Dok.nr.: Titel: Strategiplan Aalborg Renovation 2020-2023 Foto: Tekst: Side 2 af 9 1. Kort
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereSikkerhed & Samarbejde
Sikkerhed & Samarbejde Krav til samarbejdspartnere, leverandører og underentreprenører Denne folder er et værktøj til at følge VAM A/S regler for sikkerhed og samarbejde indenfor: Miljø og Arbejdsmiljø
Læs mereStyrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED
Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Temadag for medlemmer af Hoved-MED 20. september 2018 Hvem er vi? AMR? TR? Medarbejderrepræsentant? Andet? Hvad er strategisk arbejdsmiljøarbejde?
Læs mere