Grønt regnskab 2001 Servicedivisionen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2001 Servicedivisionen"

Transkript

1 Servicedivisionen Grønt regnskab 2001

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRØNT REGNSKAB Organisering 5 Miljøarbejdet i Servicedivisionen 5 Mål og visioner MILJØPÅVIRKNINGER I SERVICEDIVISIONEN 8 Input Output 8 Energi og vand 9 Brændstoffer 10 Kemikalier 10 Råvareforbrug 12 Affald 12 Luftemissioner 13 Uheld MÅLOPFYLDELSE OG AUDIT Miljømål Audits Audit TILTAG INDENFOR MILJØ- OG ARBEJDSMILJØ 16 Ukrudtsbekæmperen WeedEye 16 Værktøjsgruppen og svelleskruemaskinen MILJØ- OG ARBEJDSMILJØPOLITIK 19 Miljøpolitik for Banestyrelsen Servicedivisionen 19 Arbejdsmiljøpolitik for Banestyrelsen Servicedivisionen 19 3

4 4

5 1. GRØNT REGNSKAB 2001 Med det grønne regnskab vil Banestyrelsen Servicedivisionen vise medarbejderne og omverdenen, at divisionen har fokus på at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med nybygning og vedligeholdelse af jernbanen. I denne tredje udgave af det grønne regnskab fremlægges resultatet af de seneste års indsats for at nedbringe belastningen på miljøet. Alle medarbejdere er inddraget i miljøarbejdet for at kunne reducere miljøbelastningen. Audits i alle dele af organisationen har vist, at medarbejdernes miljøbevidsthed og indsats i miljøarbejdet er øget gennem de seneste år. I 2002 vil Servicedivisionen bygge videre på dette engagement ved at øge fokus på uddannelse og information af medarbejderne. ORGANISERING Servicedivisionen arbejder inden for rammerne af Banestyrelsens miljøpolitik en konkurrencedygtig transport på et bæredygtigt grundlag. Ud fra Servicedivisionens væsentlige miljøpåvirkninger beslutter ledelsen, hvilke miljøforhold vi vil fokusere på det vil sige, hvilke miljømål vi vil opfylde. Miljøarbejdet bliver koordineret af miljøsektionen, som er en del af KSAM-området (Kvalitet, Sikkerhed, Arbejdsmiljø og Miljø). Miljøsektionen udarbejder, ud fra ledelsens beslutninger, strategi og rammer for miljøområdet. Det omfatter bl.a. information og undervisning i miljøforhold i hele organisationen. Miljøsektionen lægger stor vægt på, at alle medarbejdere bliver involveret i miljøarbejdet, og at miljøhensyn er en naturlig del af den daglige drift. Mange medarbejdere er uddannede til at varetage det praktiske miljøarbejde i driften. De informerer lokalt om miljøet og vejleder kollegaer ved konkrete opgaver inden for miljø, arbejdsmiljø og kvalitet. Det kan f.eks. handle om, hvordan kemikalier skal være opbevaret, eller hvordan affaldet skal sorteres. Medarbejderne i Servicedivisionen kan læse om initiativer og resultater på miljøområdet i medarbejderbladet, på intranettet og i det grønne regnskab. Desuden holder miljøsektionen oplæg om miljø på f.eks. personalemøder i de forskellige områder. MILJØARBEJDET I SERVICEDIVISIONEN Miljøarbejdet er styret gennem miljøledelsessystemet, der er opbygget efter retningslinerne i ISO I 2001 blev miljøledelsessystemet gennemgået af en ekstern konsulent for at undersøge, om systemet kunne certificeres. På baggrund af resultatet er systemet blevet tilpasset og effektiviseret, og i 2002 bliver der iværksat en opfølgning på miljøkortlægningen af processerne i Servicedivisionen. Miljøledelsessystemet er i dag mere brugervenligt og velfungerende. 5

6 Servicedivisionen har besluttet at tage næste skridt i rækken af ledelsessystemer. I 2002 vil vi integrere arbejdsmiljøarbejdet i miljøledelsessystemet. Vi arbejder allerede systematisk med arbejdsmiljø, og indførelsen af arbejdsmiljøledelse er en naturlig del af den fortsatte udvikling inden for arbejdsmiljøarbejdet. Det integrerede ledelsessystem for miljø og arbejdsmiljø skal leve op til både ISO og OHSAS MÅL OG VISIONER 2002 I 2000/2001 var miljømålene praktiske miljøforbedringer såsom at udskifte specifikke kemikalier og reducere jordforureningen. I 2002 bliver indsatsen koncentreret om strategier, der på længere sigt skal føre til miljøforbedringer i alle dele af organisationen. Et af målene går ud på at øge medarbejdernes miljøbevidsthed og dermed miljøindsatsen i det daglige arbejde. Et andet mål er at mindske miljøbelastningen gennem grønne indkøb i hele organisationen (Servicedivisionen har været casevirksomhed i et studieprojekt på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, hvor der blev udarbejdet et forslag til, hvordan Servicedivisionen kan købe mere grønt og evt. mindske forbruget af emballage). Endelig er det et mål at etablere et miljøberedskab i divisionen. Relevante medarbejdere vil blive uddannet i, hvad de kan gøre, hvis der opstår uheld. For at afprøve om beredskabet virker, vil der blive afholdt en øvelse. Tabel 1: Miljømål 2002 MÅL HANDLING MILJØEFFEKT 1. Servicedivisionen skal kende sine miljøforhold og miljøpåvirkninger. Der bliver gennemført en ny miljøkortlægning. Servicedivisionens væsentlige miljøpåvirkninger nedbringes. 2. Servicedivisionen skal have en operationel grøn indkøbspolitik. 3. Medarbejderundersøgelser skal vise, at 80% af medarbejderne synes, at Servicedivisionen er en miljøbevidst virksomhed. 4. Servicedivisionen skal have et fungerende miljøberedskab. 5. Servicedivisionen skal have et integreret miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem. Der bliver udarbejdet en grøn indkøbspolitik samt værktøjer til hjælp for indkøbere. Proceduren for uddannelse og information af medarbejderne er blevet strammet op. Der vil blive fokuseret på området ved intern audit. Eksisterende procedurer bliver videreudviklet og reimplementeret. Der bliver gennemført en beredskabsøvelse. Med baggrund i retningslinierne i OHSAS bliver arbejdsmiljø integreret i det eksisterende miljøledelsessystem. Reduktion af miljøbelastningen ved indkøb af grønne varer. Miljøbevidste medarbejdere med gode miljøvaner. Reduktion af jordforurening ved miljøuheld. Reduktion af miljøbelastningen ved brand. Bedre struktur på arbejdsmiljøarbejdet samt dokumentation af forbedringsmuligheder. 6

7 7

8 2. MILJØPÅVIRKNINGER Servicedivisionens væsentligste miljøpåvirkninger opstår ved fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet. Divisionen har et stort forbrug af ressourcer i form af nye materialer, kemikalier og energi til udførelse af arbejdsprocesserne. Ressourceforbruget bevirker, at der sker udslip til luft og vand samtidig med, at der produceres affald. Desuden bliver miljøet påvirket af støj, støv og vibrationer fra arbejdsprocesser. Tabellerne nedenfor viser udviklingen i ressourceforbrug, kemikalieforbrug og producerede affaldsmængder fra 1999 til Affalds- og kemikaliedata er indtastet decentralt og bearbejdet centralt i et dataregistreringsprogram. Øvrige data er opgjort via økonomistyringssystemer. Pga. forbedrede målemetoder kan data fra 1999 til 2001 variere. Data fra underentreprenører og -leverandører er ikke medtaget. INPUT OUTPUT Input: Tabel 2: Energi og vand El MWt MWt MWt Fjernvarme MWt MWt MWt Olie til rumopvarmning MWt MWt MWt Gas MWt Vand m m m 3 Tabel 3: Brændstoffer Benzin l l l Diesel l l l Tabel 4: Kemikalier Roundup l l l Kemikalier uden gas og beton 120 t 114 t 122 t Tabel 5: Råvareforbrug i ton Nye skinner Genbrugte skinner Træsveller, imprægnerede Træsveller, uimprægnerede af bøg og eg Træsveller, regnskovstræ Betonsveller Skærver

9 Output: Tabel 6: Affald i ton Total Fordelt på bortskaffelse: Genanvendt Forbrænding Deponering Specialbehandlet Ukendt Tabel 7: Luftemissioner i ton* Kuldioxid, CO Svovldioxid, SO 2 9,8 3,5 3,3 Nitrøse gasser, NO x 19,4 12,5 13,2 * Beregnet på baggrund af totalt varmeforbrug og benzin- og dieselforbrug. Servicedivisionens omsætning Tabel 8: Omsætning Omsætning i mio. kr Arbejdstimer total Arbejdstimer til produktion Tabel 9: Produktionsdata Kilometer justeret spor incl. til nybyg og reinvestering Ingen data Kilometer nyt spor 21,2 24,5 29,3 Kilometer reinvestering, ombygget spor 23,2 55,4 90,6 Produktionen i 1999 var mindre end i Bl.a. blev der ombygget flere spor i 2000 end i Af Banestyrelsens Virksomhedsregnskab 2000 og 2001, beretningsafsnittet, fremgår det, hvilke arbejder der er udført i 2000 og ENERGI OG VAND Forbruget af el og olie er stort set det samme i 2000 og 2001 (se tabel 2), mens fjernvarmeforbruget er faldet lidt. Forbruget af gas er i 2001 taget med i regnskabet, fordi gas ligesom olie og fjernvarme er en væsentlig post i varmeregnskabet. Det registrerede vandforbrug (se tabel 2) er i 2001 næsten fordoblet i forhold til 2000, hvilket primært skyldes usikkerheder i måden, vandforbruget er blevet registret på i Der bliver arbejdet på en ny måde at opgøre vandforbruget på. 9

10 BRÆNDSTOFFER Forbruget af både benzin og diesel er faldet en smule fra 2000 til 2001 (se tabel 3). Brændstofforbruget har ikke, som det kunne forventes, fulgt stigningen i produktionen. Faldet i forbruget kan forklares med, at Servicedivisionens bilpark er blevet fornyet i 2001 med biler, der kører længere per liter benzin. KEMIKALIER Roundup: Forbruget af Roundup er faldet med 14% fra 2000 til 2001 (se tabel 4). Der er flere årsager til dette fald: Der er ikke sprøjtet anden gang på de vestlige jyske baner i Mange østdanske privatbaner skulle ikke sprøjtes i Og endelig begrænsede de almindelige udsving i mængden af opvækst af ukrudt sprøjtningen i Ved indførelse af WeedEye (se side 16) vil forbruget af Roundup falde i 2002 i forhold til samme produktionsomfang. Øvrige kemikalier: Det er vigtigt for Servicedivisionen at minimere brugen af miljøskadelige kemikalier og stoffer. Divisionen har derfor udarbejdet en intern liste over godkendte kemikalier og stoffer positivlisten. Positivlisten anvendes til at styre indkøb og anvendelse af kemikalier og stoffer. 10

11 Listen revideres løbende, så nødvendige kemikalier og nye substitutionsmuligheder fremgår af listen. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer bliver bl.a. anvendt som udvælgelseskriterium for kemikalier på positivlisten. Faremærkede kemikalier og stoffer søges så vidt muligt udfaset og undgået. Som følge af dette arbejde er der i dag ingen produkter på positivlisten, der er mærket meget giftig. Kun et enkelt produkt på listen er mærket giftig, hvis man ser bort fra brændstoffer. Forbruget af stoffer mærket miljøfarlig er reduceret med 65% fra 1999 til Stoffer med dette mærke er potentielt miljøfarlige ved udledning eller frigivelse til økosystemer, og det er derfor vigtigt for Servicedivisionen at begrænse brugen af disse produkter. Positivlisten skaber stor opmærksomhed internt i Servicedivisionen om vigtigheden af at tænke miljøbevidst, når der bliver indkøbt og brugt kemikalier og stoffer. Antallet af kemikalier på listen er på få år reduceret fra knap til det nuværende niveau på ca Ved indføring af en grøn indkøbspolitik i 2002 forventer vi, at fokus på indkøb af kemikalier styrkes yderligere. Figur 1 viser forbruget af kemikalier fra 1999 til I forbruget indgår ikke forbruget af svejsegas og tilsætningsmidler til beton, da disse data er mangelfulde for alle årene. Forbruget er næsten det samme for de tre år. Dog er forbruget af kemikalier med arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) steget lidt på trods af indsatsen for ikke at optage nye kemikalier på positivlisten. Stigningen kan forklares med det øgede forbrug af mærkningspligtige kemikalier i garantiperioden for nye maskiner. 140 t 120 t 100 t med APB uden APB 80 t 60 t 40 t 20 t 0 t Figur 1: Forbruget af kemikalier i ton med eller uden APB fra 1999 til

12 RÅVAREFORBRUG Råvareforbruget er styret af aktivitetsniveauet, som har været større i 2001 end i både 1999 og Produktion i sporombygning og nye spor er steget med ca. 32% fra 2000 til 2001 (se tabel 9). Derfor er råvareforbruget steget i hele perioden fra (se tabel 5). Forbruget af skinner og betonsveller er i 2001 ca. 30% større end i 2000, mens forbruget af skærver er steget med ca. 80% i samme periode. Stigningen i skærveforbruget skyldes, ud over den øgede produktion, at der er brugt flere skærver ved justering af eksisterende spor. Når forbruget af træsveller ikke er steget i takt med den øgede produktion, skyldes det, at der i dag primært bruges betonsveller. Servicedivisionen besluttede for år siden at stoppe al indkøb af regnskovstræ og af imprægneret bøgetræ. Der er dog brugt træsveller af ikke FSC-mærket regnskovstræ og imprægneret bøgetræ i 2001, fordi der fortsat findes et lager af disse træsveller. Træsveller af regnskovstræ eller imprægneret bøgetræ bruges kun til vedligeholdelsesopgaver, mens uimprægnerede træsveller af eg bruges som det miljørigtige alternativ. Eg er ligesom regnskovstræ en hård, naturligt imprægneret træsort. AFFALD Den totale mængde bortskaffet affald er steget med 79,8% fra 2000 til 2001 (se tabel 6 og figur 2). Stigningen skyldes primært en større mængde bortskaffet bagharp (brugte, nedbrudte skærver) pga. den øgede sporombygning i Ser man bort fra mængden af bagharp, er affaldsmængden faldet med 47,6% fra 2000 til Faldet findes inden for alle typer affald, og det skyldes primært, at den oprydning, der foregik fra 1999 til 2000, nu er afsluttet t t t Bagharp Total uden bagharp t t t t 0 t Figur 2: Bortskaffet affaldsmængde fra 1999 til

13 Mængden af genanvendt affald er steget i 2001 i forhold til 1999 og 2000 (se tabel 6). Figur 3 viser udviklingen i affaldsbehandlingen fra 1999 til Bagharp er ikke medtaget, men størsteparten af bagharp bliver genanvendt i asfaltindustrien. Muligheden for at genanvende mere affald i 2001 skyldes primært, at medarbejderne er blevet bedre til at sortere affaldet. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Genanvendt Forbrænding Deponering Specialbehandlet Ukendt Figur 3: Bortskaffelse af affald. LUFTEMISSIONER Luftemissioner fra Servicedivisionens aktiviteter ligger på samme niveau i 2001 som i 2000 (se tabel 7). Det hænger naturligt sammen med, at forbruget af brændstoffer og andre energikilder ikke har ændret sig væsentligt fra 2000 til UHELD Ved arbejdet med spor og drift af jernbanen forekommer der spild af forskellige typer olie, f.eks. hydraulikolie og dieselolie. Spildet opstår bl.a. ved defekte motorer, togsammenstød og knækkede hydraulikslanger. I 2001 er der spildt 900 l hydraulikolie og 400 l dieselolie. Spildet i 2000 var på ca l i alt. 13

14 3. MÅLOPFYLDELSE OG AUDIT 2001 Af tabel 10 fremgår status på målene. Der har været problemer med at få leveret olieopsugende måtter (jf. mål 2) og med at få dem lagt ud. Problemet er nu løst, og målet bliver indfriet i For mål 1, 5 og 7 er der udarbejdet faste rutiner, så nedbringelsen af miljøbelastningen bliver fastholdt. MILJØMÅL 2001 Tabel 10: Miljømål MÅL MÅLOPFYDELSE MILJØEFFEKT 1. Opstilling af beholdere på troljer til opsamling af affald. Målet er nået. Reduktion af jordforurening. 2. Udlægning af olieopsugende måtter under parkerede arbejdskøretøjer. Delvis målopfyldelse. Reduktion af jordforurening. 3. Brug af miljørigtigt brændstof til småværktøjer. 4. Katalysatorer på dieseldrevet skinnekørende materiel. 5. Brug af energisparefunktion på pc er. 6. Hindring af jordforurening på lager i Horsens. 7. Smøring af sporskifter. Målet er nået. Projektet er udsat pga. dårlige driftserfaringer og for store økonomiske konsekvenser i forhold til miljøgevinsten. Medarbejderne er instrueret i brug af funktionen. Målet er udgået da Servicedivisionen ikke er grundejer. Ejeren er informeret om den potentielle forurening. Målet er nået. Der bliver kun brugt miljøvenlige smøremidler. Reduktion af emissioner. Mængden af kræftfremkaldende stoffer bliver reduceret med 99,8%. Reduktion af emissioner. Reduktion af energiforbrug. Risiko for jord- og grundvandsforurening bliver fjernet. Reduktion af jordforurening. AUDITS 2001 I 2001 blev der afholdt fire audits på kontrakter. Den samme afvigelse kan optræde flere gange ved hver audit, idet flere forskellige arbejdspladser besøges ved hver audit. I tabel 11 ses antallet af afvigelser i 2000 og Resultat I 2001 er der fundet 12 afvigelser, som giver anledning til at ændre eller forbedre miljøforholdene. De fleste afvigelser er blevet løst i 2001 og i begyndelsen af Medio 2002 er der dog stadig afvigelser, der ikke er fundet løsninger på. 14

15 For at nedbringe antallet af afvigelser bliver implementeringen af miljøledelsessystemet styrket, så medarbejderne kender formålet med og retningslinierne i miljøledelsessystemet. Medarbejderne skal også kende til de specifikke krav som f.eks. at arbejdspladsbrugsanvisninger skal være tilgængelige ved brug af mærkningspligtige kemikalier. Samtaler ved audits viser, at medarbejderne har stor forståelse for og vilje til at gennemføre tiltag, der reducerer miljøbelastningen. Denne forståelse er øget gennem de seneste år. Tabel 11: Miljøforhold - antallet af afvigelser i 2000 og 2001 MILJØFORHOLD ANTAL i 2000 ANTAL i 2001* Kemikalier der ikke står på positivlisten 8 1 Manglende mærkning af kemikaliebeholdere Manglende spildbakker ved opbevaring eller omhældning af kemikalier og olie Manglende arbejdspladsbrugsanvisninger Miljøledelsessystemet mangelfuldt implementeret blandt medarbejderne/ system ikke fulgt Affaldet ikke sorteret korrekt Manglende udarbejdelse af lokalt grønt regnskab * Kun afholdt 1/4 af planlagte auditer. AUDIT 2002 I 2002 vil en række kontrakter blive auditeret for at undersøge, om kontraktgrundlaget bliver overholdt, og om miljø- og kvalitetssystemerne bliver fulgt. Det handler f.eks. om, hvorvidt medarbejderne kender miljøpolitikken for Servicedivisionen og ved, hvilken betydning den har for dem og udførelsen af arbejdet. I produktionen vil vi undersøge miljøbelastningen fra processerne. Undersøgelserne skal f.eks. vise, om der er tilstrækkelig spildsikring, og om affaldet bliver sorteret korrekt. Der vil desuden blive fokuseret på medarbejdernes miljøviden jf. mål om at øge medarbejdernes miljøbevidsthed i Servicedivisionen. Udvalgte medarbejdere vil blive spurgt om deres viden om miljøbelastningen fra deres arbejde, og om de er i stand til at forbedre miljøforholdene. På arbejdsmiljøområdet vil der blive set på planlægningen af arbejdets udførelse. Her skal undersøgelserne vise, om arbejdet tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 15

16 4. TILTAG INDENFOR MILJØ- OG ARBEJDSMILJØ UKRUDTSBEKÆMPEREN WEEDEYE Af hensyn til jernbanesikkerheden bruger Banestyrelsen i dag flere tusinde kilo ukrudtsmiddel årligt til at sprøjte sporene. Ukrudt og planterester formulder og nedsætter sporanlæggets evne til at bortlede regnvand. Det øger risikoen for, at sporene sætter sig i værste fald med en afsporing til følge. I modsætning til stat, amter og kommuner er Banestyrelsen derfor ikke pålagt krav om fuldt sprøjtestop fra Servicedivisionen har derfor i en årrække arbejdet med at udvikle en metode til at begrænse brugen af sprøjtegifte, så Banestyrelsen også er med til at nedbringe forbruget af sprøjtemidler i Danmark. Efter fem års intenst udviklingsarbejde, der også har involveret offentlige forskningsinstitutioner og private firmaer, kan vi bekæmpe ukrudtet i jernbanesporene med stor præcision. Maskinen er udstyret med et optisk detektionsudstyr, som opfatter alt, hvad der er grønt og er større end 5x5 centimeter. Under maskinen sidder en sprøjtebom, som består af dyser, der er inddelt i 5 zoner. Når maskinen kører, sender det computerstyrede udstyr besked til dyserne om at sprøjte i den zone, hvor der er registreret grøn vegetation. Dyserne målretter ukrudtsmidlet til at ramme inden for en zone af 30x120 centimeter. Maskinen kan udføre sprøjteopgaverne med op til 45 km i timen. Den danske opfindelse med navnet WeedEye ukrudts- eller lugeøjet er verdens første af sin slags. 16

17 Tidligere blev der bredsprøjtet hen over sporene to-tre gange årligt efter skøn fra en medarbejder. Fremover sprøjtes kun præcis dér, hvor er brug for det. Målet er at halvere det store forbrug af sprøjtemidlet Roundup. VÆRKTØJSGRUPPEN OG SVELLESKRUEMASKINEN Som eksempel på det arbejdsmiljøarbejde der er i gang, kan vi nævne udviklingen af svelleskruemaskinen. Der lægges stor vægt på, at det værktøj, der er til rådighed for medarbejderne i Servicedivisionen, ikke giver medarbejderne arbejdsmiljøproblemer. Værktøjsgruppen arbejder derfor med at forbedre værktøjet. De udvikler ideer fra medarbejderne til nye værktøjer og afprøver nye typer værktøj. Der er udarbejdet et katalog over det værktøj, der anvendes i Servicedivisionen. Det drejer sig primært om mindre, motoriserede værktøjer. Den skinnekørende svelleskruemaskine Stumec er et af de værktøjer, som værktøjsgruppen har forbedret. Maskinen bruges over hele landet, når skinner skal skrues fast på svelleunderlaget. Der anvendes ca. 220 stk. til alle typer af sporarbejder. Maskinen er formentlig den af de mindre maskiner/værktøjer, der gennem tiden har voldt medarbejderne flest arbejdsmiljømæssige problemer. Men den er også den mest anvendte og et uundværligt stykke værktøj i Servicedivisionen. Derfor har den gennemgået en lang række forbedringer og ombygninger, så den i dag er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Der findes ikke en nyere maskine på markedet, som kan gøre opgaverne mere arbejdsmiljøvenlige for personalet. Svelleskruemaskinen blev første gang anvendt omkring 1965, og de sidste maskiner blev taget i brug i Efter flere påbud i om hvide fingre og for højt støjniveau blev der monteret vibrationsdæmpende betjeningsgreb og specielt fremstillede lydpotter på maskinen. Herefter kunne høreværn undværes ved brug af maskinen. Igen i 2000 blev maskinerne forbedret via et samarbejde mellem medarbejderne og Jernbane BST. Der blev udviklet nye ergonomiske betjeningsgreb, som viste sig at være endnu mere vibrationsdæmpende, og som samtidig mindskede belastningerne på håndrod og underarm ved brug af maskinen. Et år efter skete et arbejdsuheld, og efter et påbud blev der sat en lille gasstøddæmper på maskinen for at undgå, at den skulle starte utilsigtet. Arbejdstilsynet har godkendt prototypen af svelleskruemaskinen, og ultimo juni 2002 vil alle maskiner være ombygget. Gasstøddæmperen har yderligere givet den fordel, at maskinen er blevet næsten vibrationsfri. 17

18 18

19 5. MILJØ- OG ARBEJDSMILJØPOLITIK MILJØPOLITIK FOR BANESTYRELSEN SERVICEDIVISIONEN Servicedivisionen vil inden for rammerne af Banestyrelsens miljøpolitik forebygge og begrænse miljøbelastningen til gavn for kunder, naboer og medarbejdere. Vi vil udføre miljøarbejdet visionært og realistisk. Derfor vil Servicedivisionen: 1. Udvikle miljøbevidstheden hos samtlige medarbejdere ved at: Uddanne og informere Servicedivisionens medarbejdere Føre en åben dialog internt som eksternt Gøre det tilfredsstillende at arbejde miljøansvarligt 2. Arbejde med miljø som et aktivt element i alle dele af vores virke ved at: Inddrage miljøaspektet i alle faser af vores arbejde fra planlægning til aflevering Gennemføre miljøvurderinger af leverandører og underentreprenører Stille os til rådighed med vores viden om brug og bortskaffelse af vores produkter Overholde gældende lovgivning 3. Sætte mål og sikre løbende miljøforbedringer ved at Sætte forbedringsmål der går ud over gældende love og regler Overvåge om vi når de fastsatte mål og følge op på resultaterne ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR BANESTYRELSEN SERVICEDIVISIONEN Servicedivisionen opfatter arbejdsmiljø og jernbanesikkerhed som et væsentligt ledelsesområde for at sikre, at arbejde planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Servicedivisionen vil have et arbejdsmiljø med et minimum af påvirkninger, som fysisk og/eller psykisk skader de ansattes helbred. Servicedivisionen betragter arbejdsmiljøet som en medvirkende faktor til at udvikle og fastholde kvalificerede medarbejdere, der kan sikre en høj effektivitet og kvalitet i divisionens ydelser. Vi lægger vægt på at forebygge erhvervssygdomme og foregribe sundhedsskadelige påvirkninger på et så tidligt tidspunkt som muligt. Arbejdsmiljøarbejdet sigter på at forebygge ulykker ved at involvere medarbejdere aktivt i sikkerheds- og sundhedsarbejdet på deres arbejdsplads. 19

20 Banestyrelsen Servicedivisionen Vanløse Allé 89 DK-2720 Vanløse Tel.: Fax: Juni 2002 Layout: TSM A/S Trykkeri: Fihl Jensen Grafisk Foto: Hans Søndergaard & Hasse Bengtsson

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Miljøberetning 2011 Miljø og arbejdsmiljø indgår som vigtige og bærende elementer i KARA/NOVERENs vision og værdier. For at

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2017 I 2010 blev Center for Miljø og Energis ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2016 blev Center for Miljø og Energi

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

ARBEJDSMILJØ STRATEGI ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi

Læs mere

Årlig Statusrapport 2012

Årlig Statusrapport 2012 Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2016 I 2010 blev Center for Miljø og Energis ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev Center for Miljø og Energi

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s Juni 2016 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret om

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

Årlig statusrapport 2010

Årlig statusrapport 2010 Årlig statusrapport 2010 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 14. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 REVIDERET SEPTEMBER 2014 Miljøhandlingsplanen for Vridsløselille Andelsboligforening indeholder projektbeskrivelser for de tiltag, som bestyrelsen i VA ønsker gennemført for

Læs mere

MILJØET PÅ ØRESUNDSBRON

MILJØET PÅ ØRESUNDSBRON MILJØET PÅ ØRESUNDSBRON Miljøledelsessystem Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virk somhed, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat. Øresundsbro Konsortiet ejer og driver Øresunds bron mellem

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug er et landsdækkende firma, som varetager indsamlingen af spildolieprodukter fra autoværksteder, industrivirksomheder samt slopolie

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Samfundsansvar 2010 Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Indholdsfortegnelse Samfundsansvar 2010 Samfundsansvar...3 Miljøforhold...4 Sikkerhed...5

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Klimaregnskab Forsikring & Pension

Klimaregnskab Forsikring & Pension Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet

Læs mere

Pladsoptimering i transportmidler

Pladsoptimering i transportmidler Pladsoptimering i transportmidler Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

MILJØTEKNISK BESKRIVELSE

MILJØTEKNISK BESKRIVELSE GLK 2011-06-15 1 1 4 A. Nøgledata Ansøger om miljøgodkendelse er: Navn: Adresse: Telefon nr.: E-mail: Lagerfacilitetens adresse: DENEX A/S Ammunitionsarsenalet Tuenvej 120, 9900 Frederikshavn. 96 21 34

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Sikkerhed & Samarbejde

Sikkerhed & Samarbejde Sikkerhed & Samarbejde Krav til samarbejdspartnere, leverandører og underentreprenører Denne folder er et værktøj til at følge VAM A/S regler for sikkerhed og samarbejde indenfor: Miljø og Arbejdsmiljø

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Program

VELKOMMEN TIL. Program SOCIAL & ARBEJDSMARKED VELKOMMEN TIL Arbejdsmiljø Årsmøde 2013 SOCIAL & ARBEJDSMARKED Program 8.00 Ankomst/registrering af: Arbejdsmiljørepræsentanter der skal deltage i valget til Områdeudvalg 8.20 Valg

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Miljøredegørelse 2010

Miljøredegørelse 2010 Virksomheden: Furesø Golfklub - CVR nr.: 54278314 Stamdata ved afslutning: Miljø- og arbejdsmiljøpolitik: Ansvarlig leder: Miljømyndighed: Hestkøb Vænge 4 3460 Birkerød Tlf. nr.: 45817444 Fax: 45820224

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S CSR handler om at dokumentere, synliggøre og markedsføre virksomhedens mange kvaliteter inden for de sociale, miljø- og arbejdsmiljømæssige områder. Hvorfor CSR-kodeks?

Læs mere

Ledelseshåndbog. Niveau 1

Ledelseshåndbog. Niveau 1 Ledelseshåndbog Niveau 1 Ledelseshåndbog niveau 1 Revision: 26. oktober 2012 Udarbejdet af: Allan Bruus Ikraft. Dato: Indholdsfortegnelse Niveau 1... 1 Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Systemstruktur 4 Politikker

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Forsvarsministeriets miljø- og energipolitik

Forsvarsministeriets miljø- og energipolitik Forsvarsministeriets miljø- og energipolitik Januar 2018 1/6 1. Formål Forsvarsministeriets miljø- og energipolitik opstiller de overordnede mål og rammer for koncernens indsats på klima-, energi-, miljø-

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere