Camilla Skovbjerg Paldam. Surrealistiske. Collager. Underfulde billeder i kunst og litteratur

Transkript

1 Camilla Skovbjerg Paldam Surrealistiske Collager Underfulde billeder i kunst og litteratur

2

3 Surrealistiske collager

4

5 Surrealistiske collager Camilla Skovbjerg Paldam Underfulde billeder i kunst og litteratur Aarhus Universitetsforlag

6 Surrealistiske collager Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2011 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Omslagsillustration: Max Ernst: Au-dessus des nuages marche la minuit... (Over skyerne vandrer midnatten...), Bogen er sat med Electra LT Std og Gill Sans E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN Aarhus Universitetsforlag Aarhus Langelandsgade Aarhus N Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond Augustinus Fonden Novo Nordisk Fonden

7 Indhold Indledning 9 KAPITEL 1 Surrealistisk collage i tekst og billede Hvad er collage? 19 Opkomsten af collage 27 Peter Bürgers avantgardeteori 35 Visuelle collager 44 Meningsgivende titler 60 Forhold mellem ord og billede 74 Kontrolleret tilfældighed 80 Tekstuelle collager 88 Urolige helheder 102 KAPITEL 2 Hvordan forstå surrealistisk collage Modtagerens medskaben 107 Surrealisme og psykoanalyse 117

8 KAPITEL 3 Collage/bricolage det underfulde i surrealismen Det underfulde 129 Primitivisme 139 Surrealisternes teoretiske baggrund 156 Alkymi 163 Bricolage 169 KAPITEL 4 Barnet, byen, kvinden og mannequinen Barnets blik for det underfulde 181 Byens oversete, metafysiske steder 184 Barnlig slentren i sproget 188 Kvinden som sammenhængsskabende agent 191 Kvinderne i Aragons Le paysan de Paris 194 Surrealistiske automater og mannequiner 205 Hans Bellmers dukker barnekvinde og begærsobjekt 213

9 KAPITEL 5 Monstret som collage 227 KAPITEL 6 Konklusion 245 Collage som politisk våben 247 Noter 253 Illustrationsliste 273 Litteraturliste 281 Værk- og navneindeks 289

10

11 Indledning Surrealismen er en af de avantgardebevægelser, der bliver ved med at drage og fascinere, selvom den har snart 100 år på bagen. Det er blevet understreget af en række store surrealismeudstillinger på Arken, Louisiana og Statens Museum for Kunst de seneste år. Målet med denne bog er at give en indføring i de, for mig at se, væsentligste sider af surrealismen gennem et fokus på surrealistisk collage i litteratur og billedkunst. Collage er en af den historiske avantgardes mest overlevelsesdygtige former, og siden starten af det 20. århundrede har collage i forskellige afskygninger domineret store dele af kunsten, litteraturen og massekulturen. Collage indgik i en lang række af de bevægelser, man normalt indregner under avantgarden, herunder kubismen, futurismen, dadaismen og surrealismen. Med surrealismen tog collagen en ny og interessant drejning. Fra at collages primære landvinding var, at noget blev klæbet ind og forstyrrede værkets helhed som autonom kunstnerfrembringelse, blev fokus i stadig højere grad lagt på de indklæbede elementers betydningsmæssige indhold og disses sammenstød. Collage forbindes først og fremmest med chok. Chok over materialesammenstød, chok over hverdagsobjekters indtog i kunsten, chok over betydningsmæssige sammenstød, når elementer fra forskellige sfærer mødes. En generel standardtolkning af modernistiske og avantgardistiske værker er, at de er fragmentariske og falder fra hinanden, fordi de er produkter og afspejlinger af det moderne samfund, hvor informationsniveauet er uoverskueligt stort og kompleks og der, efter Guds død, ikke længere findes nogen holdepunkter. Ikke mindst collage bliver ofte set som noget grundlæggende fragmentarisk, der gennem fremvisning af sine brud netop signalerer forvirring og splittelse. En sådan karakteristik har ganske givet forklaringskraft i forhold til mange moderne værker Indledning 9 INDHOLD VÆRK- OG NAVNEINDEKS

12 herunder også mange collager men samtidig forsøger megen moderne kunst og litteratur også at skabe sammenhænge i kaos, at få det opsplittede til at hænge sammen. Dette gælder efter min mening surrealisternes collager. De falder ikke bare fra hinanden som illustrationer til tidens meningsløshed. Tværtimod synes de at have en sammenhængskraft trods deres forskelligartede elementer. Dette sker i kraft af samspillet mellem elementernes betydningsmæssige indhold og ofte også i kraft af en konkret maskering af elementernes sammensætning. Collagernes indsatte elementer er dog for forskelligartede til, at collagerne samlet set falder til ro som organiske helheder de fremviser altså ikke et falsk skin af totalitet, som filosoffen Theodor Adorno ville udtrykke det (jf. Bürger 1996, ). Alligevel er det sammenhængene på trods af forskelligartetheden, der er det centrale i deres udtryk. Det er sammenhængene opstået på trods, der drager, forundrer, fascinerer og anfægter os. Og det er netop denne anfægtelse, der var og er min anledning til bogen 1. Målet er her at argumentere for en konstruktiv collageopfattelse, og med collagen som en af avantgardens teknikker par excellence også for en konstruktiv avantgardeopfattelse, der betoner konstruktion over dekonstruktion, mening over meningsløshed, uden hermed at sige, at det modsatte ikke også kan findes i avantgarden. Hermed bryder jeg på en lang række punkter med den tyske avantgardeteoretiker Peter Bürgers kanoniserede definition af avantgarden, som den udfoldes i Theorie der Avantgarde, Jeg er langtfra den eneste, der skriver mig op mod Bürger. Gennem de seneste mange års avantgardeforskning har en række teoretikere taget kritisk udgangspunkt i Bürgers teori i deres egen positionering herunder bl.a. Andreas Huyssen i After the Great Divide: Modernism, Mass Culture and Postmodernism, 1986, Hal Foster i The Return of the Real. The Avant-garde at the End of the Century, 1996 og Richard Murphy i Theorizing the Avantgarde, Denne kritiske tradition er i dansk sammenhæng blevet videreført i den store avantgardeantologi En tradition af opbrud. Avantgardernes tradition og politik, Trods den massive diskussion og kritik læses Bürgers bog dog stadig som en grundlæggende avantgardeteoretisk tekst, hvorfor også denne bog har den som afsæt, uden derfor at negligere den nyere litteratur på området. SURREALISTISKE COLLAGER 10 INDHOLD VÆRK- OG NAVNEINDEKS

13 #1 Franz Marc: Kühe, gelb-rot-grün (Køer, gul-rød-grøn), 1912 Affortryllelse og genfortryllelse Centralt i en karakteristik af det moderne er rationaliseringens betydning. Rationaliseringen af samfundet skyldes ikke mindst den moderne videnskabs fremmarch og fortrængning af tidligere forklaringsmodeller, herunder religionen. Med et af sociologen Max Webers ( ) begreber, kan man sige, at verden affortrylles ; alt kan nu i princippet forklares rationelt (jf. Weber 1919). Løsrivelsen fra kirken og religionen i det hele taget fører på den ene side til en frisættelse (autonomi), idet intet længere er helligt, og meningen med verden og livet ikke længere er givet, men op til den enkelte. På den anden side fører sekulariseringen også til en tabserfaring, af præcis samme grunde. Dette er med til at puste til en længsel efter sammenhæng, efter genfortryllelse (en type reaktion, der kan findes helt tilbage til Miguel de Cervantes Indledning 11 INDHOLD VÆRK- OG NAVNEINDEKS

14 #2 Piet Mondrian: Composition with Red, Blue and Yellow (Komposition med Rød, Blå og Gul), 1930 vindmøllebekæmpende ridder Don Quixote, 1605), og det er min påstand, at flere moderne, kunstneriske teknikker på forskellig vis og med forskellig baggrund netop forsøger at opfylde dette behov for genfortryllelse af verden. Inden for litteraturen kan det ske som et egentligt forsøg på at genetablere noget mytisk som man fx kan se det i Thomas Manns ( ) fortællinger eller i T.S. Eliots ( ) monterede digt The Waste Land (Ødemarken), 1922 eller det kan udmøntes i et fokus på særlige øjeblikke af merbetydning, som fx James Joyces ( ) epifanier og Marcel Prousts ( ) ufrivillige erindringer (mémoire involontaire). Inden for billedkunsten kan man nævne forsøg på at ud- SURREALISTISKE COLLAGER 12 INDHOLD VÆRK- OG NAVNEINDEKS

15 trykke en åndelighed via kunsten, som bl.a. kan ses i et inderligt og ekspressivt farvevalg hos gruppen Der Blaue Reiter (Den blå rytter) ( ) [#1] eller i dyrkelsen af primærfarver og rene, geometriske former hos en kunstner som Piet Mondrian ( ) [#2]. Også surrealisternes collager kan ses som strategier til genfortryllelse. Surrealisterne var stærkt interesserede i områder som det mytiske, mystiske og herunder også alkymi. Mest eksplicit kommer interessen til udtryk i Louis Aragons roman Le paysan de Paris (Bonden fra Paris), 1926, hvor en af hovedideerne er skabelsen af en mythologie moderne, en moderne mytologi. Det mytiske hos Aragon er et privilegeret øjeblik af merbetydning, der åbner for en pludselig indsigt af det underfulde 2 (le merveilleux) i det hverdagslige. I tråd med surrealisternes første manifest, skrevet af surrealisternes leder André Breton i 1924, er tanken hos Aragon, at disse øjeblikke opstår, når man formår at afskære sig fra fornuften og sanse barnligt åbent. Netop collagen bliver et redskab til at videreformidle de myte-genererende visioner, som den åbne perception frembringer. Hermed bliver collage for surrealisterne en sammenhængsskabende strategi, der efter min overbevisning har klare strukturligheder med det, den franske antropolog Claude Lévi-Strauss ( ) kalder bricolage. Argumenter for dette vil blive udfoldet i kapitel 3. Avantgarde vs. modernisme Mens surrealismen bliver set som en af kernebevægelserne i den historiske avantgarde, henregnes de øvrige førnævnte litterære eksempler Proust, Mann, Eliot og Joyce normalt til modernismen 3. Af modernistiske karakteristika kan man bl.a. nævne et skift fra realistiske repræsentationer hen mod abstraktion og undersøgelse af subjektivitet og det ubevidste. Eller man kan nævne teknikker som fx multiple perspektiver og nedbrydning af læserens orientering og forventninger (jf. Murphy 2003, 44). Alt dette kunne også tjene til beskrivelse af surrealismen, hvilket viser, hvorfor det både kan være svært og synes kunstigt og uproduktivt at skelne mellem avantgarde og modernisme noget en del kunsthistorier da også afstår fra at gøre. At der i denne bog alligevel holdes fast ved avantgardebetegnelsen, skyldes dels, at det efter Peter Bürgers indflydelsesrige Theorie der Avantgarde er svært at studere surrealistisk collage uden at indgå i en Indledning 13 INDHOLD VÆRK- OG NAVNEINDEKS