1. Indledning. Morten Skriver: Kunst i museet i tidsskriftet Kunst og Museum, 21. årgang, 1989

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning. Morten Skriver: Kunst i museet i tidsskriftet Kunst og Museum, 21. årgang, 1989"

Transkript

1 Vintereksamen 2000 Københavns Universitet, Institut for Litteraturvidenskab Kursus: Kulturinstitutionernes Historie Eksaminand: Lisbet Vestergaard Opgavetitel: Mulighedernes museum - det moderne museum Karakter: Indledning Det moderne museum er en anerkendt og hyppigt gæstet institution, men en af den slags, der vægrer sig mod korte, koncise definitioner. Museet deler træk med så forskelligartede lokaliteter som et åbent fængsel, et bibliotek, en lukket afdeling på hospitalet, en café og en idrætspark. En museumsgænger lader sig frivilligt indlægge et sted med mere eller mindre tilgængelige værker, hvor det er ilde set at tilbringe mindre end en halv time. Her råder visse strenge krav om korrekt adfærd - såsom at stå musestille og stirre på en væg, hvor der ikke sker noget, i forventning om, at noget vil ske, indvendigt vel at mærke. Man belønnes ikke materielt for denne indsats, for kaffen og kagerne er umådeholdent dyre. Tællemaskinernes lystige klapren og klik får mangen en menig besøgende til at føle sig som en roligan til landskamp i Parken. Musealiseringstendensen er ikke til at overse. I det private liv fotograferes og filmes familie og venner på livet løs i en febrilsk søgen efter uafbrudt at indfange særlige øjeblikke. Behovet for at kunne erindre fortiden maser sig ind på nu ets enemærker. Der er museer for erotik, telefoner, våben, legetøj, dukker, frimærker og design. Hvad bliver det næste? Et Museumsmuseum? Billedkunsteren Morten Skriver mener, at alle museer i princippet er ens: Det er templer i en verden som Gud har overladt til fornuften. Museet er med andre ord vores officielle, statsautoriserede kult. 1 Kunstmuseet er utvivlsomt det sted, der giver flest mindelser om en helligdom, eftersom det hos mange maner til ærbødig opførsel og måske endda stum ærefrygt. Denne institutionelle monstrøsitet er på ingen måde uproblematisk. Hvem bestemmer, at kunstens haller er så hellige? 1 Morten Skriver: Kunst i museet i tidsskriftet Kunst og Museum, 21. årgang,

2 Det moderne kunstmuseum fylder meget i offentligheden og præsenterer akut mange af de forskellige museers fælles vanskeligheder - i særdeleshed forholdet til publikum. De færreste museumsgængere bruger en udstilling præcist som arrangøren havde tænkt sig: Sekventielt fra ende til anden. Udstillingsgæster er på trods af deres generelt respektfulde tilgang til kunst selvstændige, spontane, forudsætningsløse, usystematiske og utålmodige. Arrangørernes intentioner går sjældent hånd i hånd med beskuernes faktiske oplevelser. Denne konstatering maner unægteligt til eftertanke. De senere års interesse for publikums rolle afspejler sig også i oprettelsen af kunstrum for børn på museer, bl.a. på Louisiana (1995) og Statens Museum for Kunst (1998). Hvad kan et publikumsperspektiv i børnehøjde afsløre om museumsgæster i almindelighed? Dette og flere spørgsmål lader sig først besvare efter nogle generelle overvejelser om museets historie og aktuelle status. 2. Lille museumshistorie Museet, som vi kender det, begyndte at tage form i slutningen af det 18. århundrede, men dets rødder findes i de foregående århundreders rariteskabinetter, der var en sammenstilling af alskens kuriositeter - lige fra naturhistoriske objekter, måleinstrumenter og eksotiske skatte fra fjerne lande til mønter, globusser, malerier og skulpturer. Ophavsmændene til dissewunderkammen var videnskabsmænd, statsoverhoveder og medlemmer af den europæiske adel. En af de største samlinger fra det 17. århundrede tilhørte Kejser Rudolf d.2. i Prag. Hans kunstkammer inkluderede italienske tegninger, fossiler, spejle, tyrkisk hesteseletøj og værker af Dürer og Brueghel. Logikken i de udstillede genstandes rækkefølge er uigennemtrængelig for en moderne tankegang. 2 Sagen ser anderledes ud, når det gælder de naturvidenskabelige studiesamlinger, der også er en af museets oprindelseskilder. Her hersker en radikalt anderledes form for orden, f.eks Linnés botaniske klassifikationssystem. Raritetskabinettet har overlevet sig selv, mens studiesamlingen som museum lever i bedste velgående - det er Botanisk Have og Naturhistorisk Museum velbesøgte eksempler på. 2

3 Hvad angår billed- og skulpturgalleriet er det ikke en ny opfindelse, eftersom både private, universiteter, kirker og konger har samlet på kunst, men den har i disse sammhænge haft en overvejende dekorativ eller religiøs funktion, der ikke går igen på det moderne kunstmuseum. Det konventionelle i at hænge et enkelt maleri på en helt hvid væg i beskuerens øjenhøjde er relativt ny og blev institutionaliseret i 1930erne, bl.a. i New York på Museum of Modern Art, hvis åbningsudstilling fandt sted i Det moderne kunstmuseum er dog ikke uløseligt knyttet til den modernistiske kunstbevægelse. Man kan gå længere tilbage i forsøget på at finde et paradigmeeksempel på det offentlige museum reserveret udelukkende for kunst. Altes Museum i Berlin, opført mellem 1822 og 1830, var ikke et sted for praktiske studier eller let adspredelse; det var et særligt område for den høje kunst. Museet fremstod som en institution helliget udstillingen og præserveringen af objekter med æstetisk skønhed. Nutidens kunstmuseum antager karakter af et multifunktionelt rum, hvor de besøgende først og fremmest kommer p.g.a. ustillingerne, men bruger en del tid på at opleve museets arkitektur, spise i restauranten, shoppe i boghandelen og deltage i almen socialisering. Den rene, koncentrerede fordybelse i de enkelte værker har fået alvorlig konkurrence af andre tilbud. Det står til diskussion, om dette er en god, beklagelig eller måske uundgåelig udvikling. 3. Det oplysende museum En anden tilgang til museets historie er en undersøgelse af dets funktion før og nu. Til dette formål tjener inddragelsen af Kenneth Hudsons artikel Museums as Educational Instruments, der ud fra en mangfoldighed af historiske eksempler belyser, hvordan museet er blevet kædet sammen med uddannelse og oplysning. Et grundlæggende problem i den forbindelse er de mange og forskelligartede opfattelser, af hvad begrebet uddannelse indebærer. Der kan både være tale om tilegnelse af intellektuelle såvel som praktiske færdigheder, forbedring af moral, det efterhånden 2 En pointe som understreges i Michel Foucaults Les Mots et les Choses (1966), der handler om det historisk konstruerede subjekt. Her tages udgangspunkt i forskellige perioder og kulturers 3

4 noget vage koncept almen dannelse og opbyggelse af en vis mentalitet, f.eks. patriotisk eller socialistisk. Hudson skelner i uddannelsesøjemed mellem to museumstyper, hvoraf den første sværger til selvinstruktions-tanken, mens den anden har en didaktisk og docerende indfaldsvinkel til publikum. Sir John Soanes kunstsamling (1837) tjente til the Promotion of the Study of Architecture and the Allied Arts. 3 Værkernes opstilling var nøje udtænkt af Soane as studies for my own mind. 4 Der var vel at mærke ikke tale om en formidlingsstrategi, for museets grundlægger mente, at det gode værk talte direkte til beskueren. En lignende indstilling gjorde sig gældende på det føromtalte Altes Museum i Berlin og på Ludwig 1.s skulturgalleri i Münschen (1815), hvor didaktiske hjælpemidler var bandlyst. Disse museer er eksempler på, hvordan publikum blev opfattet som frit handlende individer, der ikke lod sig belære om, hvad de skulle få ud af en given udstilling. Med deres trang til at tillægge alt nytteværdi kunne de engelske viktorianere ikke forlige sig med denne laissez-faireprægede holdning, der byggede på stor tiltro til den enkeltes kapacitet til selvuddannelse i en eller anden form. Men som så mange gange før og efter, var der ikke enighed om, hvordan museet skulle være nyttigt - praktisk, moralsk eller identitetsmæssigt? Sidstnævnte aspekt var altafgørende på tyske museer i 1870erne, hvor nationalismen trådte sine barnesko. Her var museets mission utvetydig: At bibringe publikum et overvældende indtryk af landets styrke, kulturelle overlegenhed og ekspansion. Den forudbestemte rute suppleret med en kommanderende guide sikrede, at tilskuerne så alt i korrekt rækkefølge uden svinkeærinder. Med denne håndfaste didaktik påtog museet sig rollen som patriotismeindpisker. I sin afsøgning af museets uddannende og oplysende funktion peger Hudson også på etnografiske museers modarbejdelse af kulturimperialisme, de tætte relationer mellem museer og kunsthåndværkskoler, museet som frigørende kraft for 1800-tallets arbejderklasse og de socialistiske landes opbygning af folkelig fællesskabsfølelse usammenlignelige klassifikationssystemer. 3 K. Hudson p ibid. p. 51 4

5 gennem udstillinger. Han trækker en tråd op til nutiden - og måske tilbage til raritetskabinettet - ved at navngive de to poler museet svinger mellem: Belæring og underholdning: Before 1914, the educators were probably in a majority among museum curators; since then the entertainers have gained a lot of ground Modeller til forklaring af museets aktuelle status Det interessant spørgsmål er, om det moderne museum virkelig opfatter sig selv som et underholdningsmedie på linie med TV, og hvordan det i så fald argumenterer for sin eksistensberettigelse. Hvordan lever museet op til den aktuelle udfordring, der består i at finde balancen mellem autentiske, gode, måske endda oplysende udstillinger og ren underholdning? Andreas Huyssens Escape from Amnesia. The Museum as Mass Media fra bogen Twilight Memories (1995) beskæftiger sig med denne problematik i et teoretisk perspektiv. Titlen refererer til erindringens tusmørkekarakter: Erindringen forhaler mørket og glemslen forstået som tabet af kulturel hukommelse. Netop i og med museumsinstitutionen artikuleres et behov for erindring. Det moderne museum har en unik brobyggerkarakter i den forstand, at det både fungerer som gravkammer og et sted for opstandelse. Det er ikke som hos og 30ernes avantgardister en kampplads mellem det gamle og det moderne, sådan som det kom til udtryk i den avantgardistiske museumsfobi med henvisning til mummificering af kunst og deraf følgende nekrofili forstået som lidenskabelig dyrkelse af det forgangne og nu stift institutionaliserede. Avantgarden er selv kommet på museum, men dette skal man iflg Huyssen ikke nødvendigvis tolke som nederlag eller forræderi. Avantgarden er levende i den forstand, at den stadig rummer stof til diskussion, mens avantgardens kritik af museet som institutionel kulturmumificeringsinstans derimod virker noget forældet. Det er der flere forklaringer på. Huyssen opstiller tre delvist overlappende forklaringsmodeller eller paradigmer på de senere års vækst i museumsvirksomhed: 1. Kultur som kompensation: Modernitetens bestandige strøm af nye videnskabelige, tekniske og kultuerelle opfindelser indebærer en nedbrydning af traditioner. Den 5 ibid. 62 5

6 voksende fornemmelse af usamtidighed fostrer erindringsinstanser, f.eks. historiske selskaber og museer, hvor det destabiliserede, moderne subjekt kan opsøge traditionelle former for kulturel identitet. Museet antager således karakter af et reservat eller et orkanens øje. Denne teori fremsat af tyske, nykonservative filosoffer, først og fremmest H. Lübbe, er inspireret af bl.a. H.G. Gadamers hermeneutiske filosofi. 2. Musealisering som metastase: Her er der tale om en poststrukturalistisk, noget apokalytisk udlægning af den omsiggribende musealisering på kanten af et nyt århundrede og årtusinde. Musealisering i bredeste forstand udlægges som den samtidige kulturs sygelige bestræbelser på at kontrollere og præservere det virkelige. Formålet er at at skjule virkelighedens dødskamp i simulationernes tidsalder, hvor alt er efterligning af noget andet. Både fjernsynet og museet er simulationsmaskiner med appel til masserne, og således adskiller de sig ikke fundamentalt fra hinanden. Det apokalytiske perspektiv er, at musealiseringens hastige fremmarch ikke lader sig stoppe. Sagt med andre ord: Kulturen er en patient med terminal musealiseringskræft. Indehaverne af dette synspunkt er franskmændende J. Baudrillard og H.P. Jeudi Museet som priviligeret repræsentant for det sammensatte Kulturgesellschaft : Dette betegner en ny fase i forbrugskapitalismen, hvor kulturelle aktiviteter er forbundet med socialisering på tværs af lande, generationer, køn og profession. Den sociologisk prægede tankegang er udviklet i virkefeltet omkring det tyske tidsskrift Ästhetik und Kommunikation og er inspireret af Frankfurterskolens kritiske teori. Museet er i denne sammenhæng hverken et tilbud om hvile og kulturkompensation eller endnu en massemedieskabt præservering af virkeligheden. Det er nærmere en gennemført moderne institution, et sted for kreativ glemsel, hvor en mangfoldighed af kulturer kan støde sammen og fremvises deres diversitet. Der er ingen tvivl, om at den tredie forklaringsmodel for Huyssen også er den tredie vej - en vej med muligheder. Han påpeger, at selv om museet og fjernsynet begge er massemedier, er det ikke nok til at sætte lighedstegn mellem dem. Det voksende 6 Iflg. Baudrillard er det postmoderne samfund er lukket system af tegn, hvor alt på radikal vis refererer til sig selv og således hindrer sansning af virkeligheden. Der er tale om en katastrofisk implosion eller falden ind i sig selv. 6

7 udbud af tv-kanaler er gået hånd i hånd med oprettelsen af nye museer. Tilsyneladende har museerne noget radikalt andet at byde på. Dette andet består ikke nødvendigvis kun i den materielle virkelighed ved de autentiske, udstillede objekter, for de selekteres, arrangeres og fortælles. Et rent, uformidlet møde med udstillingsgenstanden kan som sådan ikke finde sted, men det gør nu ikke den af zapperkultur inficerede museumsgæsts behov for at betragte auratiske objekter mindre reelt: The older an object, the more presence it can command, the more distinct it is from current-and-soon-to-be-obsolete as well as recent-and-alreadyobsolete objects. 7 Huyssen trækker på Walter Benjamins aura-begreb i fremhævelsen af den afgørende forskel mellem fjernsynets voldsomt opskruede omløbshastighed af billeder og de potentielle fortællinger nedlagt i museumsgenstandenes materialitet og tidsbundne aura, der opfordrer beskueren til fordybelse. 8 Museumsblikket - vel at mærke ikke forstået som noget nostalgisk - rummer kapaciteten til at udvide nu et midt i en tid præget af hukommelsestab. Således etableres en art dialektisk forhold mellem museum og samtid, hvor museet ikke skal forstås som en institution, der mere eller mindre bevidst tager afstand fra det omgivende samfund, men nærmere et mulighedernes felt af forskellige, betydningsladede narrativer. Huyssens refleksioner klinger med i billedkunstneren Morten Skrivers malende udlægning af museet: Det er et rum uden for tiden, en klippe midt i mediestrømmens hektiske flimmer, en ø i forvandlingens flod, på hvis bredder alskens gammelt ragelse skyller op. 9 Hvordan hænger denne opfattelse af museet sammen med publikums indstilling, forventninger og oplevelser? 4. Menigmand på museum Udstillinger er et af de dyreste kommunikationsmidler, men indtil for nylig er der ikke blevet forsket meget i, om museumsgæster er tilfredse med det, de får eller tilegner sig. Går de hjem med dyrebare, uforglemmelige, tankevækkende og øjenåbnende oplevelser eller en kedelig følelse af ligegyldighed? Kvantitative 7 Huyssen, p.33 8 W. Benjamin: Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder i K & K, nr. 77, s Morten Skriver: Kunst i museet 7

8 publikumsundersøgelser fortæller, at det står godt til. Dette kunne man ved selvsyn konstatere i forbindelse med genåbningen af Statens Museum for Kunst i 1998, hvor køformationer i weekenden dannedes foran indgangen. Men den amerikanske kunstsamler og -filosof Nelson Goodman har så evigt ret, når han tørt påpeger: Audience development is not finished when lines form at the door. 10 Man kan ikke uden videre identificere publikumssucces med høje besøgstal. Receptionsperspektivet er i særdeleshed uundgåeligt, når det gælder den fortsatte diskussion om lige kulturelle muligheder for alle, inklusive demokratisering af kunst og kunstmuseernes forpligtelser i den sammenhæng. Kunstfaglig formidling kan koges ned til to forskellige metoder: Den didaktiske og den autodidaktiske (som beskrevet i K. Hudsons artikel: Museums as Educational Instruments, s.3) Den svenske receptionsforsker Nina Lindgreen anvender udtrykkene opdragende og karismatisk kunstpædagogik. Den første form implicerer en oplysning af beskueren gennem kunstværket, der f.eks. får indsigt i en del af kulturarven. Formidleren spiller her en aktiv rolle med ansvaret for at skabe forbindelse mellem værk og beskuer. Det modsatte er tilfældet med den karismatiske kunstpædagogik, hvor hele pointen er, at lade værket tale uformidlet til beskueren og derved lægge op til en åben, personlig tolkning frembragt uden hjælpemidler og anvisninger. Her virker det oplagt at pege tilbage på såvel Altes Museum som Sir John Soanes meget nedtonede formidlingsstrategi (s.3). Målet er under alle omstændigheder, at beskueren skal forlade udstillingen med en fornemmelse af at have oplevet, erfaret eller erkendt noget vigtigt og værdifuldt gennem kunstværkerne. Efter et vel overstået museumsbesøg skal verden helst se en lille smule forandret ud. Spørgsmålet er, hvad museumsbranchens professionelle personale stiller op med denne udfordring i praksis, når publikum er en broget skare bestående af bl.a. turister, skoleklasser, pensionistklubber, studerende og belæste kunstinteresserede udstyret med kulturel kapital en masse. Med kulturel kapital menes kundskaber og uddannelse. 11 Det er ikke muligt at definere en målgruppe - man må bestræbe sig på at tage vel imod alle typer af besøgende og samtidig ikke give køb på kunsten og den faglige viden ved at arrangere overpædagogiserende udstillinger. Hvis opgaven tilnærmelsesvist skal 10 Nelson Goodman: The End of the Museum? in: Goodman: Of Mind and other Matters, Sociologen Pierre Bourdieu skelner mellem økonomisk, symbolsk, politisk og kulturel kapital. 8

9 løses, må der nye fortolkninger af de konventionelle forestillinger om populærkultur og kunst som elitær udtryksform på bordet. Det er denne problematik Vera L.Zolberg beskæftiger sig med i artiklen An Elite Experience for Everyone: Art Museums, the Public, and Cultural Literacy. 12 Hendes holdning er utvetydig: Kunstmuseer skylder sit publikum mere, end hvad de fleste museumsfolk vil vedkende sig. Forklaringen på dette ligger bl.a. i forskellen på kunstmuseer og andre museer (primært tekniske, historiske, naturhistoriske). Sidstnævnte er for det meste mere orienteret mod det brede publikum end professionelle fagfolk. Tekniske museer ser typisk en hovedmission i at formidle ellers svært tilgængelig viden om maskiner og mekanismer. Autentiske udstillingsgenstande er således ikke altid et must. Ganske anderledes forholder det sig med kunstmuseer, eftersom deres adelsmærke er udstillingen af originale værker, der umiddelbart appellerer mest til fagfolk som som samlere, kunstnere, anmeldere og det veluddannede publikum med et indre, omfattende billedgalleri som referenceramme. 13 Zolberg er ikke udpræget optimistisk i sit udgangspunkt: Since the museum educator is frequently viewed as a technician at best, and is subordinate to the real purpose of the museum, which is to acquire and care for artworks, demokratization has a long way to go. 14 Hun går så vidt som at kalde kunstfaglig formidling for en devalueret profession i kunstmuseets interne personalehiearki, hvor kuratorerne iflg. Zolberg rangerer uforholdsmæssigt højt, hvad angår prestige og karrieremuligheder. Groft sagt: I deres selektion af værker henvender kuratorerne sig til det privilegerede, mere end alment dannede publikum, der på selvstændig vis virkelig evner at værdsætte kunsten, mens formidlernes opgave består i at gelejde de forudsætningsløse museumsgænger uden længere uddannelse nogenlunde fornuftigt gennem udstillingen på bekostning af de svimlende, faglige højder. Denne arbejdsdeling er ikke hensigtsmæssig og burde snarest muligt afløses af de forskellige personalegruppers indbyrdes samarbejde og integration. 12 Teksten stammer fra Daniel J. Sherman; Irit Rogoff (eds.): Museum Culture: Histories, Discoursec, Spectacles, Zolberg, p ibid. p.53 9

10 Zolberg afviser klart idéen om, at nogle mennesker er disponeret for at elske kunst, mens andre ikke har denne tilbøjelighed. Hendes synspunkt baserer sig på sociologen Pierre Bourdieus teori om smagspræferencer. Han argumenterer for, at evnen til at forstå autonom kunst på mytisk vis er blevet naturaliseret d.v.s gjort til fortællingen om et medfødt, immanent talent for at tolke og værdsætte kunst. 15 Demokratisering af kunst indebærer således meget mere end fri adgang til muserrne. Reel adgang til kunstforståelse er nedlagt i et matrix af varige, overførbare kompetencer og forudsætninger. Bourdieu benævner disse strukturerende strukturer habitus. En række sociologiske undersøgelser har dokumenteret, at jo højere uddannelse, indtægt og social status ens forældre har, større er sandsynligheden for, at man selv kommer til at deltage som publikum i kunstsektoren. Det skal tilføjes, at Bourdieus teori ikke inkluderer den nye generation af kulturbrugere, der på kompleks vis sammensætter en ny form for kulturel kapital bestående af globale, populærkulturelle udtryks raffinerede med- og modspil til den traditionelle finkultur. Dette publikum er ikke så nemt at sætte i bås og kommer med sikkerhed ikke frivilligt på museer for at blive oplyst. Det kræver oplevelser. For at komme tilbage til Zolberg, er det ikke uproblematisk at overføre hendes kritiske betragtninger om kunstmuseets fokus på det eksklusive publikum til danske forhold. Interviews med ikke-museumsgængere viser, at de aktivt fravælger udstillinger - ikke nødvendigvis p.g.a. manglende kulturelle kompetencer, men fordi de prioriterer andre fritidsaktiviteter højere. Dermed er debatten om kunstmuseernes rækken ud efter publikum i form af innovative formidlingsstrategier selvfølgelig ikke afblæst. Zolbergs afsluttende forslag går ud på at indlemme mindre konventionelle udtryksformer, selvsagt uden at give afkald på den kunstneriske kvalitet. Hermed sigtes bl.a. til undergrunds- og andre minoritetskulturer. Ready-mades, fotografier og videoer har allerede fundet deres berettigede plads på museet, og det har på ingen måde skræmt folk væk - nærmere omvendt. Et konstruktiv nyt tiltag kunne være at integrere værkernes bagmænd i formidlingsprocessen og dermed åbne nye døre ud mod publikum. 10

11 5. Et museumsperspektiv i børnehøjde Børn er traditonelt ikke blevet betragtet som ideelle museumsbesøgende. Udstillinger stiller store krav til børns udholdenhed, og eftersom kunstkomtemplation per konvention helst skal foregå i stilhed, er et underkuet, frygtsom og indadvendt barn at foretrække til udstillingsbrug frem for et livligt og højrøstet, der stiller alskens spørgsmål uegnede til besvarelse i andres påhør. Mange kunstmuseer kan man rask væk give betegnelsen uegnet for børn. Børns mere eller mindre ubearbejdede billedkonsumering gennem fjernsyn er efterhånden en gammel, videnskabeligt veldokumenteret traver, og derfor lyder det retoriske spørgsmål: Har kunstmuseet lov til at forspilde den mulighed, der ligger i at være stedet, hvor den yngste tvopflaskede generation gennem fordybelse kunne lære noget om den magiske illusion og historiske fastfrysning, som billedkunst er? Bestræbelserne på at leve op til denne oplagte udfordring kunne måske også være til gavn og glæde for det voksne publikum. Elisabeth Cederstrøm er ansat som kunstfaglig formidler på Statens Musum for Kunst og ansvarlig for nyskabelsen Børnenes Kunstmuseum, som dørene blev slået op for i forbindelse med museets omtalte genåbning i Cederstrøm opridser ligheder og forskelle mellem børn og voksne i kunstoplevelsessituationen. 16 En af lighederne består i den identificeringsproces, der finder sted ved mødet med et kunstværk. Både barnet og den voksne søger umiddelbart at relatere det sete til deres egen verden. Men barnet har ikke som den voksne beskuer en intellektuel trang til at efterrationalisere og kontekstualisere kunsten. Børns manglende interesse for kunsthistorien viser sig f.eks tydeligt, når de træder ind i en sal med billeder ophængt i kronologisk orden. De går hen til de billeder, der umiddelbart vækker nysgerrigheden og viser ingen interesse for finesserne i den kunsthistoriske udvikling. En anden forskel bunder i rent arkitektoniske forhold. Selve den rumlige oplevelse af store museer med gigantiske rum og højt til loftet kan for børn være så overvældende, at kunsten kommer til at spille andenviolin. 15 Bourdieu trækker her på Roland Barthes Mytologier, der søger at afsløre de moderne myters skin af naturlighed for at vise, at de er historiske, foranderlige størrelser. 16 Kilde: Interview med E. Cederstrøm trykt i magasinet Statens Museum for Kunst (red. Christa Larsen og Allis Helleland), Se også bilag 1: De 10 bud om børn og kunst. 11

12 Cederstrøm bekender sig til den føromtalte karismatiske kunstpædagogik uden formidlende mellemregninger, hvor undren og fortolkningsmod i omgang med værker udgør de filosofiske principper for børn og kunst. Principper der på det teoretiske plan uden videre lader sig applicere på voksne og kunst. Teoretisk, eftersom en stor del af den voksne publikumsskare er bundet af idéen om at kunne forholde sig kritisk og kvalificeret til alle værker, hvilket afføder en hæmmende frygt for at dumme sig. Morten Skriver beskriver denne typiske situation således: Kunstens modsætning er det distraherede, det uopmærksomme, ukoncentrerede valg, som f.eks kommer af, at vi gør det, som vi tror, at andre forventer af os. 17 Børnenes Kunstmuseum indeholder udstillingsrum, et kunstnerisk værksted og en biograf, der gerne skulle fremstå som en integreret helhed. I de utraditionelt opdelte rum udstilles original kunst enten fra egne samlinger eller lånt uden for huset. Værkerne er samlet omkring et gennemgående tema, der har relation til børnenes liv. I modsætning til Louisianas Børnehus er der ikke adgang forbudt for voksne. Som der står i præsentationsmaterialet: Det er vigtigt at fremhæve, at Børnenes Kunstmuseum ikke skal opfattes som et isoleret rum, et specielt børneland på Statens Museum for Kunst. Håbet er, at børnene med baggrund i deres oplevelser i Børnenes Kunstmuseum vil bevæge sig ud i det store hus og føle sig velkomne. Disse oplevelser må meget gerne opstå i dialog med lærere, pædagoger og forældre. Den seneste udstilling Liv-Død har affødt en følelsesladet debat blandt netop disse voksne. Udstillingen beskæftiger sig med liv OG død, men der har været mest fokus på de kunstneriske fortolkninger af den ellers så ofte tabuiserede død. Stærkt ekspressive værker af f.eks. Christan Lemmerz og videokunstneren Bill Viola har fået dele af Børnenes Kunstmuseums sekundærpublikum, de voksne, til at fare i flint og røbe unuancerede syn på børns erfarings- og tankeverden. Hovedanklagerne har gået på de udstillede værkers traumatiserende karakter. Kritikken kan samles i en overordnet formulering som Emnevalget er der som sådan ikke noget i vejen med - men kunne man dog ikke vælge mindre suggestive værker? 17 M. Skriver: Kunst i museet. 12

13 Nej, siger Cederstrøm. Det vigtigt at holde fast i børns meget konkrete tilgang til kunst. De fremviser ikke som voksne en lige så udpræget evne og tilbøjelighed til at læse symboler og konnotationer ud af værker. Hun afviser ikke kategorisk, at børn har en anden form for erfaringsverden, men den ekskluderer på ingen måde død - både som realitet og overvejelse. En anden pointe er, at de kunstfaglige formidlere ikke har oplevet negative reaktioner fra børnepublikummet. Der har været tilfælde af kvalme og ubehag i forbindelse med udstillingen Liv-Død, men det drejede sig om et par pædagogstuderende, der så sig tvunget til at søge udgangen! Måske skulle de være blevet og igennem fordybelse og samtale prøvet at verbalisere deres tanker og voldsomme indtryk. Det er netop, hvad børnene gør - tit uopfordret, men tillige understøttet af formidling i forskellige udgaver, f.eks. omvisninger og videofilm. De senere år har Statens Museum for Kunst tredoblet besøget af børn og unge. En af forklaringerne er, at museumsbesøg indgår som en obligatorisk del af folkeskolens undervisning i billedkunst. Dette afslører en erkendelse af, at målsætningen om lige kulturelle muligheder for alle og demokratiseret adgang til kunst ikke alene kan opfyldes af kulturinstitutionerne. Der må et samarbejde til. Demokratiseringsbestræbelserne bør også gå på tværs af generationerne - som Cederstrøm siger: Vi skal lære, at børn ikke kun er fremtidens publikum, men også nutidens. Nyskabelsen Børnenes Kunstmusem med dets stramme udvælgelse af værker i forsøget på at undgå flygtighed og glemsel maner til eftertanke, hvad angår museets fremtid, og her sigtes ikke blot til Statens Museum for Kunst. Som Andreas Huyssen påpeger rummer museet som massemedie i modsætning til fjernsynet muligheden for selv at bestemme oplevelsestempoet. Længslen efter fordybelse kan leves ud i mødet med kunsten, hvis beskueren ellers giver sig selv lov til at tage fri fra sine egne forventninger om at se alle udstillingens værker - for der er jo som oftest en mangfoldighed af gode værker at vælge imellem. Den besøgende skal helt bevidst lægge tv-manererne fra sig i garderoben, for de store kunstmuseer med deres omfattende, meget repræsentative samlinger frister på en måde til zapper-adfærd. Det er svært at have noget imod mangfoldighed, men den må ikke promoveres på bekostning af koncentration og fordybelse. Set i dette lys kan man argumentere for, at 13

14 Børnenes Kunstmuseum tjener flere funktioner, idet det voksne publikum her explicit afkræves en holdning til formidlingsstrategi og -metode. Det er præcis disse ytringer som museerne til alt held bliver mere og mere interesserede i at få kendskab til og bearbejde i praksis. Midt i publikumsdebatten er det vigtigt at have blik for, at Statens Museum for Kunst har flere forpligtelser. Som nationalgalleri er det også et sted for forskning, selv om de fleste nok vil mene, at udstillingsvirksomheden er adelsmærket. Et vigtigt aspekt er den succesfulde formidling til offentligheden af ny viden, f.eks. i form af udstillinger, foredrag og publikationer. Med lidt god vilje kan man drage en parallel til målsætningen om forskningsbaseret undervisning på universiteterne. 7. Konklusion Af de foregående sider skulle det gerne fremgå, at museumsdiskussionen rummer et væld af udgangspunkter og aspekter. Museumsperspektivet i børnehøjde er blot en lille del af den store anretning. Andreas Huyssen repræsenterer med sin teoretiske fremhævelse af museets tætte relation til die Kulurgesellschaft en decideret akademisk indfaldsvinkel til emnet, mens Vera L. Zolberg går mere konkret til værks ved at gribe fat i kunstdemokratiseringens mål og midler. Huyssens tekst henvender sig primært til en fagkreds bestående af f.eks. kunsthistorikere og sociologer. Spørgsmålet er, om de har overvejet det frugtbare i at kommunikere hans synspunkter og i særdeleshed den tredie forklaringsmodel videre til en bredere offentlighed. Hermed menes ikke, at menigmand har brug for at få en forklaring af museets status og rolle presset ned over hovedet af velmenende eksperter. Pointen er nærmere, at publikum kunne få indblik i museets reflekteren over sig selv og dermed anspores til selv at overveje, hvad museet er for en underlig størrelse. 8. Litteraturliste Dirckink-Holmfeld, Kim (red.) : Statens Museum for Kunst. The Danish National Gallery, Arkitektens forlag,

15 Goodman, Nelson: The End of the Museum? in Goodman:Of Mind and other Matters Harvard University Press, 1984 Helleland, Allis; Larsen, Christa (red.): Statens Museum for Kunst. Magasin udgivet i forbindelse med Kulturby Udgiver: Statens Museum for Kunst, Hjorth, Øystein: Spillets regler: Omkring museerne, kunstinstitutionerne og det moderne in Kunst og Kultur, årgang 70, nr.2, universitetsforlaget Oslo, 1987 Hooper-Greenhill, Eilian: A new communication model for museums in Hooper- Greenhill: The Educational Role of the Museums, London & New York: Routledge, 1994 Hooper-Greenhill, Eilian: Counting visitors or visitors who count? in Lumley, Robert (red.): The Museum Time-Machine: Putting cultures on display, London: Routledge, 1988 Hudson, Kenneth: Museums as educational instruments in Hudson: A Social History of Museums. What the Visitor Thought., London: The Macmillan Press LTD, 1975 Huyssen, Andreas: Escape from Amnesia.The Museum as Mass Medium in Huyssen, Andreas:Twilight Memories, New York & London: Routledge, 1995 Merriman, Nick: Museums Visiting as a Cultural Phenomenon in Vergo, Peter: The new Museology, London, Reaktion Books, 1989 Morgan, J. og Welton, P.: The process of communication in Hooper-Greenhill: The Educational Role of the Museum, London & New York: Routledge, 1994 Munk, Jens Peter (red.): Kunst og museum. Temanummer om udstillinger, Udgivet af Foreningen af danske kunstmuseer, 21. årgang, 1989 Staniszewski, Mary Anne: The Museum in Staniszewski: Believing is Seeing. Creating the Culture of Art., Penguin Books, Wright, Philip: The Quality of Visitor s Experiences in Art Museums in Vergo, Peter: The new Museology, London: Reaktion Books, 1989 Andre kilder: Seminar på Statens Museum for Kunst: Museerne og publikum, bl.a. med deltagelse af Elisabeth Cederstrøm, chef for Formidlingsafdelingen på Statens Museum for Kunst. Relevante adresser på internettet: Statens Museum for Kunst: Louisiana - Museum for Moderne Kunst: www. louisiana.dk 15

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

FRA DIGITALISERING TIL OPLEVELSE

FRA DIGITALISERING TIL OPLEVELSE FRA DIGITALISERING TIL OPLEVELSE MICHAEL HALD OPERATE EXPERIENCE Operate A/S Side 1 Operate A/S Side 2 HVAD I KAN FORVENTE AT HØRE MERE OM DE NÆSTE 20 MIN 2 1 3 EMNETS AKTUALITET DIGITALE TRENDS INDENFOR

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Folketinget Kulturudvalget Christiansborg, den 12. september 2005

Folketinget Kulturudvalget Christiansborg, den 12. september 2005 Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 140 Offentligt Folketinget Kulturudvalget Christiansborg, den 12. september 2005 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Vedlagt omdeles materiale om

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Kursus marts 2013 Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Bedømme billeder Foredrag om: William Egglestone Cindy Sherman Jeff Wall Andreas Gursky Trine Søndergård

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik FØLG OS PÅ _ Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik WWW.SOLGYM.DK De kunstneriske fag Billedkunst I dit første år på gymnasiet skal du have ét af de fire kunstneriske fag, der bliver udbudt

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Innovationsledelse i hverdagen

Innovationsledelse i hverdagen Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?

Læs mere

Carl Bloch udstilling på BYU: "The Master's Hand"

Carl Bloch udstilling på BYU: The Master's Hand Carl Bloch udstilling på BYU: "The Master's Hand" Oprettet: 4. januar 2011 Carl Bloch "Mesterens hånd" kunstudstilling åbner på Brigham Young University, Museum of Art Af Marianne Holman Udgivet: onsdag

Læs mere

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK to Efter en velbesøgt generalforsamling føler jeg bestyrelsen har fået fuldmagt til at fortsætte i det spor vi gennem tid har fulgt: At formidle kunst og nedbryde afstanden

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

En af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske,

En af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. december 2015 Kirkedag: 2.s.i adv/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 87 * 268 * 258 * 271 * 80,5-6 * 278 LL: 87 * 268 * 271 * 275,5 * 278 Evangeliet om

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber INVITATION Kulturens Laboratorium æstetiske læreprocesser i partnerskaber Hvor: Magasinet/Kulturmaskinen, 5000 Odense Hvornår: 8. juni 2017 Arrangør: Kulturens Laboratorium, Kulturregion Fyn Pris: 625.-/725.-

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium og HF Ung dansk fotografi 14 Fotografisk Center, 15. november 14. december 2014 Udstillingen vises i Slottet, Carlsberg Byen, Bryggerens Plads 11, 6 sal. 1799

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere