Østvendsyssel Oplevelsescenter

Transkript

1 Østvendsyssel Oplevelsescenter

2 Executive summary I trekanten i den østlige del af Vendsyssel mellem Hals i syd, Frederikshavn i nord og Brønderslev i vest er der specielt langs med østkysten udlagt store områder til sommerhuse, der i store dele af året udlejes til turister. På trods heraf er der en udtalt mangel på turistaktiviteter, specielt når der fokuseres på oplevelsesturisme, men også traditionelle turistattraktioner som museer, teatre og lignende er begrænsede i antal og størrelse. Et kig på et kort over Vendsyssel viser, at de turister der ønsker oplevelser er tvunget til at køre til Aalborg, Fårup, Hirtshals eller Skagen for at få tilfredsstillet dette behov. Samfundstendensen inden for turistområdet peger i retning af oplevelsesbaserede attraktioner hvor der dels er et underholdende og dels et informations og lærende indhold. Turistsæsonen bliver langsomt udvidet og ferieformen undergår også forandring. Tendensen går i retning af flere og mindre ferier spredt ud over året, hvilket bevirker en stigende efterspørgsel efter helårs oplevelsesattraktioner. Initiativet, som bærer den foreløbige arbejdstitel Østvendsyssel Oplevelsescenter (herefter benævnt Centret), skal sikre, at der opbygges og udvikles en turistattraktion i Østvendsyssel, der både giver et tilbud til områdets turister, trækker turister til fra de traditionelle turistområder i vest og nord og giver udvikling for lokalbefolkningen i form af arbejdspladser og udvikling i lokalsamfundet. Centret skal være trekantens kraftkilde, der både kan tilbyde faciliteter og aktiviteter til turisterhvervet, offentlige og private institutioner, foreninger, erhvervsvirksomheder og egnens borgere. Målet er at skabe et center, der året rundt tilbyder aktiviteter afmålt efter årstidens behov og derved skabe et antal faste og et antal sæsonbetonede arbejdspladser samt muligheder for fastholdelse og udvikling af lokalsamfundets forankring i området. Centret skal etableres som nybygning på et ca. 5-6 ha stort område tæt op af Præstbro By. Kernen i centret bliver etablering af en række faciliteter, som vil gøre det muligt at afholde og tilbyde publikum forskellige former for kulturelle og historisk betingede temaer og aktiviteter. Her kan publikum deltage enten som tilskuer eller som deltager. Temaerne kan være vikingetiden, middelalderen eller andre storslåede tidsperioder i den danske historie. Fysisk vil det være opbygget som eksempelvis en by i vikingetiden eller middelalderen hvor alt er som det var dengang. Der vil være huse, dyr, rollespil, udklædte personer, mulighed for selv at være udklædt, værksteder hvor man kan betragte eller selv arbejde og måske lave noget man kan tage med sig hjem, bål og røg, kampe, madlavning og udskænkning i tidens tand, overnatning efter datidens standard visionen er at give de besøgende en dag hensat til den tidsperiode som de besøger baseret på historiske og kulturelle autentiske omgivelser og aktiviteter. 1

3 Samfundsudvikling Nye krav og nye muligheder I dagens samfund kræver forbrugerne, at der tænkes nyt og kreativt, og at de får en unik oplevelse, hvad enten det drejer sig om indkøb, en tur i banken eller ferieattraktioner. Dette har været en udfordring for de traditionelle markeder, men det har omvendt givet grobund for nytænkning inden for det som i daglig tale kaldes oplevelsesøkonomi. Oplevelsesøkonomi er baseret på en forståelse af, hvordan oplevelser, kulturliv og samfundsøkonomi kan spille sammen, og skabe værdi for hele samfundet. Offentlige rapporter og analyser kommer med en række anbefalinger og nogle af de begreber som går igen, er lysten, modet og evnen til at tænke innovation ind i turist- og oplevelsesattraktioner. Ord som indhold, overraskelse, begejstring, inddragelse, information, komfort og underholdning skal spille sammen og skabe vækst og udvikling af nye oplevelsesattraktioner. Videnskabsministeriet fik i 2005 udarbejdet en rapport om oplevelsesøkonomiens rolle og muligheder i Danmark. I denne påpeges det, at det er efterspørgslen af produkter og services med højt indhold af viden og oplevelser, der fremover vil drive den økonomiske fremdrift i de udviklede lande. Med et andet godt nydansk ord kan dette også kaldes infotainment. Forbrugerne kræver kort sagt at opleve noget, blive begejstrede og underholdt, men samtidig ønsker de også at blive klogere, få indblik og tilegne sig ny viden. Kunsten består i at gøre det informerende, vedkommende, lærerigt og samtidig underholdende. Turisme Turisme, tendenser og trends Der er sket en markant udvikling inden for oplevelsesindustrien. En opgørelse fra World Travel and Tourism Council viser, at tourism, hospitality og leisure er den største industri i verden, samt at området kan opgøres til 11 % af verdens BNP. Markedet er stort og det er fortsat i vækst. I 2004 omsatte dansk turisme for knapt 67 mia. kr., og skabte beskæftigelse svarende til knap årsværk, hvilket svarer til 3,6 % af den samlede beskæftigelse i Danmark. Opgøres turismen regionalt ligger den største turismeomsætning i Storkøbenhavn og Nordjyllands Amt, med en omsætning på henholdsvis 18,7 og 8,2 mia. Der er imidlertid også en markant konkurrence indenfor markedet. Markedssituationen er præget af et stigende udbud af attraktioner, events og andre tiltag, der konkurrerer om turisternes og andre potentielle besøgendes tid og penge. Det årlige antal overnatninger har imidlertid balanceret stabilt omkring 42 mio. i de sidste 10 år, dog er der en negativ udvikling i forhold til udenlandske turister. 2

4 Væksten i oplevelsesindustrien bærer dog præg af, at efterspørgslen på unikke oplevelser er stigende. Dette skyldes en række markante livsstilsændringer igennem de seneste år. Dels er der en tendens til, at sæsonen udbredes til en større del af året, og at man afholder flere men kortere ferier, hvis hovedformål er at være en adspredelse fra hverdagen. Derudover er demografien på dem, der rejser på såvel indenlandske som udenlandske rejser, inde i en stor forandringsfase. Danmark har i politisk regi ambitioner om at opruste på turismefronten, og der er forskellige profetier og handlingsplaner, der skal bane vejen. Turisteksperter opfordrer til, at der skal tænkes stort. Såvel ambitionerne som de fysiske rammer skal udvides, og turistsæsonen skal vare hele året. VisitDenmark har udarbejdet en helt ny rapport, der har analyseret 23 områder, hvor den danske turisme skal forbedres, hvis flere turister skal tiltrækkes i fremtiden. Dette sker på samme tid, som regeringen har afsat 412 millioner kroner til en handlingsplan for global markedsføring af Danmark. Danmark skal brandes indenfor områderne kreativ nation, investeringsland, turisme og uddannelse. Alene turismeområdet har fået afsat et budget på omkring 63,5 millioner kroner, og deraf skal halvdelen bruges på at fremme kystturisme. Netop det voksende fokus på kystturisme er relevant i forhold til dette projekt. Østvendsyssel Oplevelsescenter placerer sig rent geografisk centralt i forhold til kystområderne. Turismens forhold i Nordjylland I turistsammenhænge fremhæves Danmark ofte som en destination, hvor ord som fri natur, blåt hav, rene strande og rent miljø indgår. I særdeleshed bygger de nordjyske oplevelsesattraktioner på netop disse ord eller indeholder elementer heraf. Det fascinerende Vesterhav med dets brede strande, og Skagens unikke natur er begge yderst attraktive feriemål for såvel danske som udenlandske turister. Den danske sommer kan dog være lunefuld, hvorfor turister i forbindelse med ferieafholdelse ofte søger alternative attraktioner. I Nordjylland er der på nuværende tidspunkt en række attraktioner, der tilbyder hver sin form for oplevelser og underholdning. Attraktionerne er dog klassiske attraktioner i den forstand, at de ikke er umiddelbart innovative i hverken form eller indhold, men derimod er baseret på klassisk underholdning og forlystelser. Derudover er det en væsentlig pointe, at størstedelen af de nordjyske attraktioner kun har åbent i sommersæsonen. Dette resulterer i, at der udenfor sommersæsonen kun findes et meget begrænset antal muligheder for oplevelser i Nordjylland. Turismen i det nordjyske er ligeledes sæsonpræget, hvormed vinterhalvåret har betydeligt færre turister end sommerhalvåret. Der er dog potentiale for at skabe en jævn strøm af turister året rundt, såfremt der udvikles helårsattraktioner, hvor turisterne kan søge hen udenfor sæsonen. Strømninger viser, at vi i fremtiden vil se flere turister udenfor sæsonen og i ydersæsonen. 3

5 Vision Centret skal sikre, at der opbygges og udvikles en turistattraktion i Østvendsyssel, der både giver et tilbud til områdets turister, trækker turister til fra de traditionelle turistområder i vest og nord og giver udvikling for lokalbefolkningen i form af arbejdspladser og udvikling i lokalsamfundet. Centret skal være trekantens kraftkilde, der både kan tilbyde faciliteter og aktiviteter til turisterhvervet, offentlige og private institutioner, foreninger, erhvervsvirksomheder og egnens borgere. Målet er at skabe et center, der året rundt tilbyder aktiviteter afmålt efter årstidens behov og derved skabe et antal faste og et antal sæsonbetonede arbejdspladser samt muligheder for fastholdelse og udvikling af lokalsamfundets forankring i området. Placering I den østlige del af Vendsyssel i trekanten mellem Hals i syd, Frederikshavn i nord og Brønderslev i vest, findes en hel del mindre landsbyer, der i udstrakt grad lider af affolkning. Områdets erhvervsmæssige indhold bygger primært på landbrug, der i kraft af stordriftskulturen kræver færre ansatte. Jobmulighederne i landdistrikterne er begrænsede, hvilket bidrager til at befolkningen søger væk og udviklingen går i stå. I trekanten er der specielt langs med østkysten udlagt store områder til sommerhuse, der i store dele af året udlejes til turister. Men i det samme område er der en udtalt mangel på turistaktiviteter, specielt når der fokuseres på oplevelsesturisme, der er i fremdrift, men også traditionelle turistattraktioner som museer, teatre og lignende er begrænsede i antal og størrelse. Et kig på et kort over Vendsyssel viser, at de turister der ønsker oplevelser er tvunget til at køre til Aalborg, Fårup, Hirtshals eller Skagen for at få tilfredsstillet dette behov. Rent geografisk bliver centret etableret i Præstbro i kort afstand motorvejen. Hvorfor navnet Østvendsyssel Oplevelsescenter Navnet er en foreløbig arbejdstitel som er valgt for dels at synliggøre beliggenheden i Østvendsyssel og dels at synliggøre, at der er tale om et oplevelsescenter. Der skal på et senere tidspunkt ske en afklaring i forhold til om der er tale om det optimale navn eller om der kan findes et bedre og mere mundret navn som turister også kan forstå og udtale. 4

6 Præsentation af projektet Centret skal etableres som nybygning på et ca. 5-6 ha stort område tæt op af Præstbro By. Centrets kerne bliver etablering af en række faciliteter, som vil gøre det muligt at afholde og tilbyde publikum forskellige former for aktiviteter, enten som tilskuer eller som deltager. Udbudet af faciliteter og aktiviteter vil have en sådan karakter i forhold til indhold og sæson, at de opfylder de behov som såvel de lokale som de udefrakommende gæster måtte have. Indholdsmæssigt er perspektivet at kunne tilbyde de besøgende gæster forskellige former for kulturelt og historisk baserede oplevelser som har et både underholdningsmæssigt og læringsmæssigt sigte og målgruppe (grafisk illustration af centret er vedlagt som bilag 2). Midlet er størst mulig autenticitet og inddragelse. Centret skal omfatte: Rollespil for børn og voksne. Besøgende skal tilbydes at deltage direkte i de rollespil, hvad enten det er det historiske spil på centret eller fantasispillet i skoven, der foregår på centret. Arbejdende værksteder. (smedje, snedker, bødker, bager, spinderi m.m.). Der skal dels være frivillige håndværkere der deltager og dels skal besøgende have muligheden for at være med i værkstederne. Besøgende skal selv kunne deltage, hvis de vil og selv bestemme deres rolle, med mulighed for leje af dragter og andet udstyr. Gammelt landbrug og husdyrhold. Centret skal omfatte landbrug, urtehaver og levende dyr tro mod tidsperioden centret arbejder med. Aktivitetsområder for børn og handicappede med rod i den tidsperiode (scenarium), som centret på et givet tidspunkt arbejder med. Sansehave for handicappede, agilitybane og legepladser. Overnatningsmuligheder, eksempelvis som udlejning af hytter, med interiør svarende til den tidsperiode centret arbejder med, eksempelvis Vikingetiden. Hytterne placeres eventuelt imellem centrets øvrige faciliteter, værksteder m.m. så indtrykket bliver tilfældigt. Indeholde undervisnings- og konferencefaciliteter, der vil give egnens institutioner og erhvervsvirksomheder mulighed for at anvende centrets faciliteter også uden for den primære turistsæson. Tilbud om ophold og undervisning i relevante emner for skoler og institutioner, der skal kunne tilbydes at deltage aktivt i centrets oplevelser. Tilbud om faciliteter til firma, familie- og andre festtyper eventuelt med tema som eksempelvis renæssancen, inklusive overnatningsmuligheder dels i hytterne og dels i centerbygningens 1. etage. Tilbud om foredrag, forelæsninger, temamøder og med faciliteter for lokale foreninger m.m. Centret skal indgå som en integreret del af et turisme-, natur- og kulturnetværk i hele regionen, hvor der etableres et egentligt samarbejde med nogle af regionens øvrige aktører, eksempelvis Nord-Trail, slotte, turistkontorer, museer, spisesteder, campingpladser, sommerhusudlejere, VisitNordjylland m.fl. 5

7 En dag på Østvendsyssel Oplevelsescenter Nedenstående fortælling er skabt for at illustrere hvordan en dag på centret giver oplevelser til såvel voksne som børn kvinder som mænd Vi ankom til vores lejede sommerhus i Nordjylland, et sted der hedder Lyngså, lidt efter kl. 12 lørdag. Vi var kørt fra sydtyskland fredag og var efterhånden ved at være godt trætte. Vores to børn på 11 og 14 var sultne og trængte til at komme i en ordentlig seng. Også vi to voksne så frem til et par timer under dynen. På turistkontoret i Sæby havde vi fået udleveret nøglerne til huset, lidt information og en stabel af brochurer med oplevelsesmuligheder i Nordjylland. Vi havde selv tjekket lidt på nettet hjemmefra og der var selvfølgelig Fårup Sommerland, nordsøcentret og så et nyt sted der hed Østvendsyssel Oplevelsescenter. Især det sidste havde appelleret rigtigt meget til ungerne. Det var noget med rollespil, middelalder, hekse, munke og mange andre mærkelige skabninger. Alt sammen noget med middelalderen. Man kunne vist oven i købet selv deltage! Nå, jeg skulle i hvert fald ikke deltage i noget. Medens jeg pakkede bilen ud fiksede fruen lidt hurtig frokost. Vi havde handlet lidt i Sæby. Ungerne besigtigede huset og grunden, men inden længe sad de og bladrede i de udleverede brochurer. Gretchen kom farende ud: Far, far. Det skal vi prøve i morgen. Man kan få lov til selv at være med. Hun stod med et spændt smil og viftede med den farverige folder fra Østvendsyssel Oplevelsescenter. Ja-ja. Vi ser på det sagde jeg. Det kommer også an på vejret. Vejrmeldingen for de næste dage var nu god nok, så det blev nok ikke det der forhindrede noget. Hansi og Gretchen var travlt optagede med at se på brochuren og de havde fundet endnu en fin folder om dette mærkelige sted inde i huset. Vi fik spist og blev enige om at gå en lille tur til stranden inden vi skulle have et par timer på øjet. Havet! Ja, det var jo det jeg havde glædet mig mest til. Næste morgen sad vi så på terrassen og spiste morgenmad. Nå. Hvad synes I så vi skal lave i dag, spurgte jeg så. Begge unger nærmest skreg med det samme. Middelalderlandsbyen. Jeg kiggede på fruen, der nikkede. OK. Vi kører derhen og ser på det. Det er ikke så langt væk. Jeg havde set i kortet. Som sagt så gjort. Centret åbnede kl. 9, så det passede fint hvis vi kørte derhen nu, inden der kom for mange kørte vi forbi den gamle Albæk Kirke. Ca er den bygget, sagde fruen. Tænk engang. Lige inden vi kom ind til byen Præstbro kun et par km fra kirken, kunne vi se middelaldercentret. Der var først en stor P-plads, hvor der allerede holdt en del biler. Der var en lille kø foran indgangen til centret. Da vi nåede hen til indgangen blev min nysgerrighed allerede vakt. Tidstunnel, stod der med store bogstaver? Da vi kom ind blev vi mødt af en ung dame der stod i en meget flot dragt fra middelalderen. Hun hilste ærbødigt på os. Prisen for voksne var 150 kr. og for børn 100 kr.. Vi kunne være der hele dagen hvis vi ønskede. 6

8 Centret lukkede først kl. 22. Nå. Så længe regnede jeg nu ikke med at vi skulle blive hængende. Så meget var der vel heller ikke at se på. Da vi havde betalt indgangen fortsatte vi ind i tunnellen. Den var vel omkring 5 meter lang og der stod endnu et par der var klædt ud i middelaldertøj. Goddag, sagde en af de udklædte og hilste på os med hånden. Vil I ind og se en kort film om centret og hvad I kan opleve? Den tager kun 10 minutter og er på tysk. Ungerne var allerede på vej ind ad den gamle dør til biografen. Hvad koster det, spurgte jeg damen. Ikke noget det er gratis og I kommer bare herud igen, når I er færdige. Der kom flere gæster ud af døren og ungerne der var med så ud til at være helt vilde? Så vi gik ind. Det var ikke en biograf men et ikke så lille rum med en hel del små skærme. Der var plads til at man kunne sætte sig 5-6 stykker foran hver skærm og der var hovedtelefoner. Vi fandt en ledig skærm og satte os foran den, Da jeg tog hovedtelefonen på kom der nogle flag på skærmen. En lille rulletekst fortalte os, at vi skulle trykke med fingeren på det flag der var vores. Jeg trykkede på det tyske. Skærmen blev sort et kort stykke tid. I ti minutter sad vi og så på hvad det var vi skulle ind til. De forskellige boder og stande blev præsenteret og nogle af de faste spillere blev også vist. En biskop i flot skrud. En gammel tiggerkone og en heks eller hvad hun nu var. Til sidst fik vi lidt prisinformation om alle de mange ting man kunne derinde. Leje dragter. Uha. Nu kom det nok snart med at far også skulle majes ud i en eller anden dragt. Ungerne var helt oppe at køre efter den korte film. Jeg må også indrømme, at det solgte godt. Også min nysgerrighed var blevet pirret. Måske var de 500 kr. det kostede at komme ind givet godt ud? Vi gik tilbage til tidstunnelen igen. Det næste der skete var, at en ny dame i en gammel beskidt dragt spurgte om vi ville spille med i spillet, for så kunne vi leje en dragt herinde. Hun pegede på en dør? Bag os stod en familie. 2 voksne og 3 børn. Alle klædt i flotte dragter. Ungerne var utålmodige og jeg kunne høre de talte tysk. Har I lejet disse dragter spurgte jeg familliefaderen? Nej. Det er vores egne. Sidste år lejede vi, men i vinter har vi selv syet dragter til i år. Familien hastede forbi os og forsvandt igennem den store trædør for enden af tidstunelen. Selv syet dragter i vinter! Nu var jeg ved at blive spændt på hvad der ventede os. Ungerne ville naturligvis have en dragt og da vi kom in og så på udvalget, ville fruen også. Vi fandt nogle dragter, det kostede kun 100kr. pr. stk., og fik dem taget på i nogle tilhørende omklædningsrum. Vores eget tøj blev forsvarligt låst inde i dertil hørende skabe som dem man kender fra en svømmehal. Endelig klar til at rejse tilbage i tiden, trådte vi ud på den anden side af tidstunnelen. Det var virkelig som at gå tilbage i tiden. Vi blev mødt af to munke der stod og bød os velkommen i byen og de formanede os om at ære biskoppen, der var på besøg i byen. Vi fik af munkene også udleveret en lille skriftrulle der viste sig at indeholde et kort over byen og nogle regler for at være en del af spillet. Vi så os om. Foran os var der ligesom en gade med små huse på begge sider. Nogle steder stod der folk uden for og arbejdede med det ene eller andet. Der rendte en del beskidte børn rundt i gaden og lavede lidt ballade. Lidt nede af gaden var der noget der lignede en kro, hvor folk gik ind og ud. Vi begyndte at gå ned ad gaden. Det første hus var en smedje. Her stod flere mennesker og varmede jern og hamrede på ambolte. En var ved at lave et sværd. En anden arbejdede på noget der lignede et lille smykke og en kæmpede for at få banket ud til en ske. I det næste hus var en hel del i gang med at arbejde i træ. Her blev der lavet drikkekrus, tallerkener, skeer og alt muligt andet. Fra brochuren vidste vi, at det vi selv lavede måtte vi tage med hjem. Det var med i prisen. 7

9 Midt nede i gaden var der en stor åben plads. Her var nogle i gang med at lave gøgl og der var flere der stod og spillede på nogle meget gamle instrumenter. En kvinde sang en sang, som vi ikke rigtigt kunne forstå, men det lød godt. På pladsen var der både en gabestok og noget der så ud som et skafot. Puha. Den rolle ville jeg nødigt spille. Der brændte flere små bål på pladsen og der var en liflig duft af brændt træ. Længere nede kunne vi se et åbent område. Det så ud som om der var nogle små marker. Der gik i hvert fald en mand bag en hest og pløjede noget jord og en gammel kone stod bukket over nogle planter. Hvad vil I, spurgte fruen og så på ungerne. De ville begge to op til træværkstedet. Hvad med dig, spurgte jeg og så på min kone. Jeg så et hus hvor de lavede glasperler. Det vil jeg gå op og se på. Godt. Jeg vil se på smedjen. Skal vi ikke sige, at vi ses her igen kl. 11, sagde jeg og så på ungerne. Jo. Svarede de, men fruen påpegede at vi jo havde lagt ure og mobiltelefoner i vores skabe, så hvordan fandt vi ud af hvad klokken er? Jeg så et stort solur oppe på pladsen. Det regner med. Kl. 11 her, sagde jeg, og så bestemt på ungerne. Far. Må vi ikke få en is inden vi går? Den lille så op på mig med sine store blå øjne. Okay. Hvor kan man købe is? Selvfølgelig. Is. Det fandtes jo nok ikke i Middelalderen, sagde jeg så. Nå-nej, sagde begge unger og forsvandt ubekymrede i retning af træværkstedet. Det er første gang det nogensinde er sket, at de ikke har plaget yderligere. Fedt. Konen og jeg gik også til de steder vi ville besøge. I smedjen luskede jeg mig hen i et hjørne. Men jeg fik ikke lov at stå ret længe og kigge på. Hej du. Kan du ikke lige holde denne her, sagde en mand og rakte mig en tang med en rødglødende stang. Joe. Svarede jeg og tog forsigtigt om tangen. Inden jeg så mig om var jeg i fuld gang med at hamre og banke, puste med blæsebælgen og holde gang i essen. Da der var gået et øjeblik, eller det syntes jeg da, stod Gretchen pludselig ved min side og sagde: Far. Vi venter på dig og vi er sultne. Hva! Er klokken allerede 11? Nej den er halv tolv. Vi måtte også hente mor. Kom nu. Vi er sultne. Modstræbende forlod jeg smedjen med det lille spænde jeg havde fået næsten færdigt. På torvet var der rigtigt gang i gøglerne og der var en vældig leben af folk der stod og så på og råbte til dem. Jeg havde set et sted hvor man kunne købe noget at spise. Der vandrede vi hen. Der blev solgt noget der lignede pandekager, forskellige slags grød, skinke og noget groft brød. Så kunne man købe øl, vin og saft. Det var munke der solgte drikkevarerne. Ungerne ville have skinke og brød og de kiggede selvfølgelig efter ketchup. Men tomaterne var endnu ikke kommet til denne del af verden i 1530, så det måtte de undvære. Straks maden var fortæret forsvandt ungerne igen. Hvor de skulle hen ved jeg ikke. Fruen ville tilbage til glasperlerne og jeg luskede hen til smedjen. Måske kunne jeg nå at blive færdig med mit spænde. Kl. 8 om aftenen sad vi i sommerhuset med øjnene hængene ned på hagen. Vi var dødtrætte. Alle havde vi haft en dag vi sent ville glemme. Vi måtte alle i bad da vi kom hjem, for vi lugtede af røg og meget andet. Fruen sad med et spekulativt udtryk i ansigtet og mumlede så: Jeg tror godt jeg kunne sy nogle dragter til os til næste år. Ja. For vi skal da prøve det her igen ikke, så hun spørgende på mig? Jah skreg ungerne og jeg kunne godt se, at vi måtte bestille sommerhuset igen. 8

10 Det passede mig nu rigtigt godt, for jeg syntes også det havde været en kanon dag. Og vi havde ikke engang brugt kr. på en hel dags oplevelser. Kl. 9 var vi alle i seng og jeg faldt i søvn med en øm ryg og en meget øm overarmsmuskel i højre arm. Det at hårdt at lege smed på gammeldags manér. Jeg ville nu se om ikke jeg kunne lokke familien med til endnu et besøg inden ugen var omme. Jeg kunne godt tænke mig at se lidt på det primitive landbrug. Jeg var trods alt af bondefamilie, selv om det var flere generationer siden. 9

11 Markedsanalyse og målgrupper Visit Denmark har udarbejdet en rapport i 2006, Syv Danmarksoplevelser, hvor turisterne segmenteres ud fra de oplevelser, de søger. Rapporten beskriver syv oplevelsestyper i Danmark, hvad de består af, hvem der er målgruppen, og hvor stor en del af den ferierelaterede turisme med overnatninger de udgør. De syv oplevelsestyper betegnes således: 1. Ro og mag ved vandet 2. Naturens gratis glæder 3. Aktiv natur 4. Sjov i sommerlandet 5. Det gode liv 6. By-hygge 7. Besøg i Byen De syv segmenter dækker naturligvis ikke alle turister lige godt, ligesom mange turister må formodes at være tiltrukket af og efterspørge mere end en oplevelsestype. Det er endvidere vigtigt at holde sig for øje, at undersøgelsen kun forholder sig til segmenternes omsætningsmæssige størrelse, og hvor mange overnatninger de repræsenterer. Derimod er der ikke nogen vurdering af, hvor mange egentlige besøgende det indebærer. Figur 2.: Oplevelser fordelt på aktivitetsniveau og tilknytning til henholdsvis natur eller kultur Figuren viser, hvordan de syv oplevelsestyper kan differentieres efter hvor højt et aktivitetsniveau, der er i oplevelsestyperne, og efter hvorvidt man har valgt at holde ferie i Danmark på grund af naturen, og de aktiviteter man kan lave i naturen, eller på grund af kulturelle begivenheder og attraktioner. I figuren er de syv oplevelsestyper således defineret efter aktivitetsniveau på den lodrette akse, og i forhold til natur/kultur på den vandrette akse. Størrelsen af boblerne udtrykker den omsætning, som oplevelsestyperne genererede i

12 Sjov i sommerlandet segmentet er det næststørste og det mest interessante for Østvendsyssel Oplevelsescenter. Personerne i dette segment søger primært besøg på attraktioner som hovedindhold i en kyst- og/eller byferie. Det er typisk børnefamilier, der ønsker en børnevenlig ferie med sjove, fælles oplevelser i forlystelsesparker, shopping og sightseeing, og lidt aktivitet i naturen. Turisterne overnatter typisk i feriehuse og på campingpladser. Oplevelseskategorien står for en omsætning på godt 4 mia. kr., svarende til 25 % af den totale omsætning skabt af oplevelserne. Tabellerne nedenfor viser segmentet Sjov i sommerlandets præferencer og demografi. Målgruppen for centret vil naturligvis også bestå af andre af de syv anførte segmenter. Andre målgrupper tema og undervisning Turisme vil spille en afgørende rolle i forhold til driften af centret. Derudover er der dog et unikt potentiale i at medtænke den målgruppe, der vil kunne tænkes at besøge centret i andet øjemed. I den sammenhæng vurderes nedenstående grupper at være relevant. Uddannelsesinstitutioner Børnehaver, folkeskoler, efterskoler, naturskoler, specialskolder og gymnasier med videre. Firmaer her tænkes specielt i forskellige typer af udstillinger, arrangementer, møder og konferencer. Institutioner og organisationer eksempelvis ældre, handicappede, fagforeninger som Dansk Metal m.fl. Private fester, arrangementer, pensionister (specielt tidligere håndværkere) 11

13 Samarbejdsmuligheder og synergi Voergaard Slot trækker årligt et stort antal besøgende til området fra såvel ind- som udland. Det største trækplaster er Middelalderdagene, som gennem 10 dage giver de besøgende en storslået mulighed for at opleve og være en del af livet i middelalderen. Der vil være ridderturnering, middelaldertaffel, gøgl og musik m.v. Voergaard Slot er et kendt og velbesøgt udflugtsmål, som desuden i form og indhold passer sammen med indholdet i Centret. Slottet vil derfor være en attraktiv og ideel samarbejdspartner for Centret. Omvendt vil Centret kunne bidrage til området og Voergaard Slot med en række andre aktiviteter, som vil kunne supplere aktiviteterne på slottet, udvide antallet af betalende besøgende, udvide besøgssæsonen, arealmæssigt kunne tilbyde nye aktivitetsmuligheder for Middelalderdagene. Et hold studerende fra Danmarks Designskole udarbejdede i 2006 tre projekter for turisme i Nordjylland. Det ene af projekterne gik på, at landsdelens slotte skulle være i fokus for udvikling af ny turisme. Ikke alene er mange turister kulturelt interesseret i landsdelens slotte og herregårde, men mange er også interesseret i, at slottene indarbejdes i andre turistmæssige oplevelser. Projektet omtalte, at mange af vore slotte lå isoleret, for langt fra andre turistattraktioner, hvilket betød, at i selektionen af hvad man skal prioritere tid på, blev slottene ofte fravalgt, fordi attraktionen var for lille i forhold til eksempelvis de store turistattraktioner som Fårup Sommerland m.fl. eller fordi slottets attraktion ikke var tilstrækkeligt børnevenligt. Et samarbejde med Voergaard Slot som turistattraktion, vil med Østvendsyssel Oplevelsescenter skabe en synergi mellem den allerede kendte attraktion, slottet, og den nye, oplevelsescentret. Organisation Initiativtager til Centret er foreningen Rødder og Vinger, der med forankring i Østvendsyssels natur- og kulturhistorie har til formål at engagere egnens befolkning, særligt børn og unge. Centret er indtil videre henlagt til Centerudvalget under Rødder og Vinger, men vil, når den rette sammensætning af aktører er bragt på plads, blive videreført som en selvstændig enhed, eventuelt med aktiv deltagelse af foreningen Voergaard Levende Historie. Centerudvalget består af Søren Holm Kristensen, der er formand for Præstbro Borgerforening, og Kurt Rasmussen, der er formand for Rødder og Vinger. Desuden er en følgegruppe etableret, hvor deltagerne kommer fra Brønderslev og Frederikshavn Kommuner, Turisterhvervet, foreningen Voergaard Levende Historie og Voergaard Slot. Der er endnu ikke taget formel stilling til den juridiske organisering, som må blive et resultat af hvilke parter som bliver en del af projektet og hvad der forretningsmæssigt er det mest fornuftige. Udkast til organisationsdiagram fremgår på næste side. Organisationsdiagram for Rødder og Vinger: 12

14 BESTYRELSEN AKTIVITETSUDVALGET CENTERUDVALGET (ØO) ROLLESPILSUDVALGET GØGLERUDVALGET MIDDELALDERUDVALGET SAMARBEJDSPARTNERE Voergård Levende Historie Borgerforeningen Præstbro Frederikshavn Kommune Brønderslev Kommune FØLGEGRUPPE Fundraisers Aalborg Bofællesskabet Holtbjerg Toppen af Danmark Leader + 13

15 Økonomi Der er tale om, at centret nyetableres på et for tiden opdyrket areal tæt op ad Præstbro By. Projektgruppen har haft kontakt til entreprenør Henning Svenningsen, Hjallerup for at få et overblik over de indledende anlægsudgifter. (Se bilag 3) Anlægsudgifter til parkeringsplads ,- Anlægsudgifter til grund under centerhus ,- Kloak/tankanlæg ,- Bygning af hus (afventer tegning og tilbud) ,- Markedsføring det første år ,- Driftsudgifter det første år (leje, el m.m.) ,- Når kredsen af deltagere i centret er afklaret, vil der i fællesskab blive udformet en tidsog opgaveplan for etablering af centret og de indeholdende aktiviteter. Denne tids- og opgaveplan vil naturligvis indeholde et etablerings- og driftsbudget. Finansieringsplan Etableringsdelen vil blive forsøgt finansieret via fonds- og tilskudsmidler. Der er indgået samarbejde med et konsulentfirma om varetagelse af fundraisingarbejdet. Driften skal primært finansieres via centrets aktiviteter og eventuelle offentlige tilskudsmuligheder. Sekundært via fondsmidler til konkrete aktiviteter og tiltag. Når der foreligger en endelig oversigt over projektet og et detaljeret anlægs- og driftsbudget herfor, vil den endelige finansieringsplan blive udformet. 14