Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde. Nanna Ferslev (naf), tlf , 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde. Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2"

Transkript

1 Dagsorden Mødedato: Fredag den 22. marts 2013 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: Campus Roskilde Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde A2.01, 2. sal (udhænget) Journalnummer: Deltagere: Mødesekretær: Bestyrelsen Nanna Ferslev (naf), tlf , Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering Godkendelse af årsrapport og revisionsprotokollat Orientering om FIVU s gennemgang af UCSJ s årsrapport Beslutning om rentestrategi for Campus Roskilde Beslutning vedr. bestyrelsesansvarsforsikring Beslutning om sammenlægning af Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark samt opløsning af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark Beslutning om vedtægtsændring: Udpegning til uddannelsesudvalg for professionsbachelor i offentlig administration Godkendelse af afrapportering af rektors resultatlønskontrakt Generel drøftelse af konsekvenser af overenskomst Orientering om UCSJ s forskningsprogrammer Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøder Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet Eventuelt /23

2 1. Godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling Velkommen til Christina Larsen, som er ny studenterrepræsentanter i stedet for Sebastian Nellemann, som har afsluttet sin uddannelse. 1.2 Indstilling Rektor indstiller, at dagsordenen godkendes. 1.3 Økonomi 1.4 Proces 1.5 Kommunikation 1.6 Bilag 2/23

3 2. Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering 2.1 Sagsfremstilling Nyhedsbrev for marts måned udgør rektors meddelelser (bilag 1). På mødet orienterer Ulla Koch mundtligt om kvote-2-ansøgertal, som først foreligger efter udsendelse af mødematerialet. Referat af forretningsudvalgsmødet den 1. marts fremgår af bilag 2. Formanden orienterer om: - Møde med hhv. Faxe Kommune og Guldborgsund Kommune (fremgår også af rektors nyhedsbrev) - Proces for bestyrelsens selvevaluering. På bestyrelsesseminaret i november 2012 var der enighed om at bestyrelsen fremover bør gennemføre en årlig selvevaluering. Forretningsudvalget drøftede processen for selvevalueringen på forretningsudvalgsmødet den 1. marts. Som det fremgår af referatet af forretningsudvalgsmødet anbefalede forretningsudvalget, at selvevalueringen gennemføres som en drøftelse på bestyrelsesseminaret i juni 2013 med udgangspunkt i en skriftlig survey, som gennemføres mellem bestyrelsesmødet i maj og seminaret i juni. Surveyen opbygges af spørgsmål inden for 5-6 felter. På forretningsudvalgsmødet den 3. maj besluttes spørgsmål og svarkategorier til surveyen på baggrund af oplæg. Selvevalueringen skal være med fokus på at viderebringe erfaringer til den nye bestyrelse. Bente Sorgenfrey og Per B. Christensen orienterer om nyt fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser. 2.2 Indstilling Til orientering 2.3 Økonomi 2.4 Proces 2.5 Kommunikation 2.6 Bilag Bilag 2.1 Nyhedsbrev Bilag 2.2 Referat af forretningsudvalgsmødet den 1. marts /23

4 3. Godkendelse af årsrapport og revisionsprotokollat Sagsfremstilling Årsrapport og revisionsprotokollat 2012 gennemgås af revisorerne Søren Stampe, Lars Stuhr Vestmose og Lars Hillebrand. Årsrapport og revisionsprotokollat indgår i det elektroniske mødemateriale, men vil blive udsendt med papirpost til bestyrelsen fredag den 15. marts af hensyn til gennemgangen med revisionen på mødet. 3.2 Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen godkender årsrapport og revisionsprotokollat Rektor indstiller, at bestyrelsen tager revisionsprotokollat af 22. januar 2013 til efterretning. 3.3 Økonomi 3.4 Proces Årsrapporten skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og rektor inden indsendelse til ministeriet og rigsrevisionen. 3.5 Kommunikation Bestyrelse og rektor orienterer UCSJ s medarbejdere om resultatet for Bilag Bilag 3.1 Årsrapport 2012 Bilag 3.2 Revisionsprotokollat 2012 Bilag 3.3 Revisionsprotokollat af 22. januar /23

5 4. Orientering om FIVU s gennemgang af UCSJ s årsrapport Sagsfremstilling Revisorerne Søren Stampe, Lars Stuhr Vestmose og Lars Hillebrand deltager under dette punkt. I lighed med tidligere år har Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte gennemgået UCSJ s årsrapport og revisionsprotokollat af 27. marts 2012, og dernæst stilet et brev til bestyrelsen vedr. årsrapporten. Styrelsen godkender årsrapporten og har bl.a. noteret følgende af revisors bemærkninger og anbefalinger (UCSJ s kommentar er fremhævet med kursiv): 1. Revisor anfører, at Regnskabsinstruksen er på et meget overordnet niveau, og anbefaler, at den på væsentlige områder som f.eks. statstilskud/indberetninger, løn og gager og godkendelse af købsfakturaer via faktura flow systemet suppleres med detaljerede beskrivelser af de gældende forretningsgange. Der vil løbende ske en tilpasning af regnskabsinstruksen, herunder vil der ske vurdering af, hvilke procedurer der findes væsentlige, og som derfor kan indgå som bilag til regnskabsinstruksen. 2. Revisor har i forbindelse med gennemgangen af de generelle it-kontroller konstateret svagheder ved brugeradministrationen, da UCSJ ikke for alle systemer og applikationer har dokumenteret oprettelser og nedlæggelser. Endvidere har revisor konstateret, at UCSJ ikke har implementeret en proces for periodisk revurdering af brugere. Styrelsen har noteret, at en sådan proces forventes implementeret i Den forventede proces er implementeret, således at adgange og rettigheder til systemerne periodisk revurderes. 3. Revisor anbefaler, at institutionen ændrer adgangsrettigheder og fuldmagtsforhold omkring institutionens betalingsforretninger, således at alle ændringer skal ske ved to brugere i forening. Det skal præcisere, at revisionen har beskrevet forholdet administration og systemrettigheder i netbankssystemet. Revisionen er efterfølgende blevet oplyst, at det ikke er muligt at ændre dette forhold i netbankssystemet. Alle brugerrettigheder der administreres i netbankssystemet forhåndsgodkendes internt i UCSJ, således at der i praksis er to godkendelser indarbejdet i proceduren. 4. Revisor forslår, at der i forbindelse med aflønning af institutionens personale indføres et centralt planlægningssystem til disponering af undervisningsressourcer. Generelt afventes en central udmelding fra ministeriet omkring retningslinjer, standarder m.m. på dette område. Ressourcestyringssystemer indgår som et element i det fælles sektor effektiviseringsprogram, jf. rektors nyhedsbrev. I mellemtiden har UCSJ taget initiativ til internt at udarbejde et system/procedurer til registrering og planlægning af ressourcerne. 5. Revisor anbefaler, at ledelsen løbende vurderer kontrakternes finansielle risiko, således at kontantudligning eller yderligere sikkerhedsstillelse ikke skal tilvejebringes med kort varsel ved indgåelse af kontrakter med Nykredit eller anden finansieringskilde. 5/23

6 UCSJ har nedbragt antallet af sikkerhedsstillelser som følge af kontraktuelle forpligtelser, men det skal præcisere, at sikkerhedsstillelse for visse kontrakter kan være et krav f.eks. ved indgåelse i konsortielignende aftaler, hvor der har været offentlig udbud. 6. Revisor har konstateret, at de interne retningslinjer for, hvilke medarbejdere som kan forpligte UCSJ økonomisk og omfanget af disse medarbejderes disponeringsret ikke følges fuldt ud og forslår derfor, at aftaler, som er økonomisk byrdefulde for UCSJ, før underskrift, skal godkendes af økonomiafdelingen. UCSJ vil arbejde på at indføre et kompetenceregulativ, som angiver hvilke beføjelser der uddelegeres på forskellige niveauer, herunder niveauet for økonomisk bindende aftaler der kan indgås på vegne af UCSJ. UCSJ lægger således ikke op til en central vurdering, med derimod en uddelegering med informationspligt til Økonomiafdelingen. UCSJ vil udvide dette koncept til også at omfatte HR relaterede elementer, da medarbejderressourcer er ligeså stor en andel af de økonomiske forpligteler, som øvrige kontrakter. 7. Revisor anbefaler, at de udarbejdede interne økonomirapporter i 2011, som har fokus på en opdeling af de realiserede tal på de enkelte campusser og interne fællesfunktioner sammenholdte med budgettet, bør indgå i den samlede vurdering af resultat for 2011 og budgettet for 2012, da disse rapporter er et væsentligt led i økonomiog budgetopfølgningen. Der udarbejdes hvert år interne årsrapporter til brug for den interne kommunikation og som et led i styringen og ledelsesinformationen, men disse interne årsrapporter vurderes ikke at være relevante som en generel fast bestanddel af resultatvurderingen for årsresultaterne. Rektor kan således ikke anbefale, at de interne årsrapporter indgår som en fast bestanddel af bestyrelsens behandling. Bestyrelsen har dog, som en integreret del af organisationen, adkomst til de interne årsrapporter. 4.2 Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen tager FIVU s brev (bilag 1) og UCSJ s bemærkninger, som fremgår af sagsfremstillingen, til efterretning. 4.3 Økonomi 4.4 Proces 4.5 Kommunikation 4.6 Bilag Bilag 4.1 Brev fra FIVU vedr. årsrapport /23

7 5. Beslutning om rentestrategi for Campus Roskilde 5.1 Sagsfremstilling Revisorerne Søren Stampe, Lars Stuhr Vestmose og Lars Hillebrand deltager under dette punkt. På bestyrelsesmødet den 29. marts 2011 blev det under dagsordenspunktet om finansiering af Campus Roskilde besluttet, at bestyrelsen mindst en gang årligt tager rentestrategien op til drøftelse, den ene gang i forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse. UCSJ vil i forbindelse med byggeriet af campus Roskilde, efter et frasalg af ejendommene Køgevej 7 og Ibsgården 222 i Roskilde samt Søndergade 12 i Haslev, have en realkreditgæld på 244 mio.kr. På bestyrelsesmødet den 29. marts 2011 blev det besluttet, at finansieringen sammensættes som en kombination af fastforrentede lån og variabelt forrentede lån med forskellige refinansieringsterminer: Rentelofter i op til 26 år (rentemax) Fastrente i 26 år Nyt renteloft i 10 år Ny fastrenteaftale i 10 år Nyt renteloft i 5 år 53,5 mio. kr. 22,4 mio. kr. 56,0 mio. kr. 56,0 mio. kr. 56,0 mio. kr. Af bilag 1 fremgår bilag fra bestyrelsesmødet i marts 2011 vedr. rentestrategi. Rentestrategien drøftes årligt med Nykredit. I 2012 besluttede bestyrelsen på mødet den 28. marts at fastholde den nuværende rentestrategi. Pt. afdækkes behovet for supplerende finansiering til opbygning af UCSJ s likviditet. Vi har et foreløbigt tilsagn fra Nykredit og er i gang med at analysere det specifikke behov. Til bestyrelsesmødet i maj vil der foreligge en konkret indstilling om udvidelse af belåning. 5.2 Indstilling Rektor indstiller, at den nuværende rentestrategi fastholdes. 7/23

8 5.3 Økonomi 5.4 Proces 5.5 Kommunikation 5.6 Bilag Bilag 5.1 Rentestrategi (bilag fra bestyrelsesmødet i marts 2011) 8/23

9 6. Beslutning vedr. bestyrelsesansvarsforsikring 6.1 Sagsfremstilling På bestyrelsesmødet 12. december 2012 besluttede bestyrelsen at udskyde beslutningen om evt. at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring til næste bestyrelsesmøde. Baggrunden for beslutningen er at der i foråret 2012 trådte bekendtgørelse om budget- og bevillingsmæssige forhold ved erhvervsakademier og professionshøjskoler m.fl. i kraft med virkning fra finansåret Bekendtgørelsen indebærer, at institutionerne som noget nyt kan tegne bestyrelsesansvarsforsikring. Professionshøjskolerne har under de tidligere bevillingstekniske vilkår ikke haft denne mulighed. Mulighederne for at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring har primært teknisk karakter, idet der med de ændrede bestemmelser i den nye bekendtgørelse ikke er tillagt bestyrelsen og ledelse et yderligere eller et udvidet ansvar. Behovet for en bestyrelsesansvarsforsikring retter sig ikke eksplicit mod institutionstyper som professionshøjskolerne, men den formelle mulighed er til stede via det ændrede regelgrundlag. Danske Erhvervsskoler har på deres hjemmeside skrevet en tekst om dækning mv. ved en bestyrelsesansvarsforsikring, som der i nedenstående sagsfremstilling er taget udgangspunkt i. En bestyrelsesansvarsforsikring dækker bestyrelse og ledelse mod krav, der rejses mod dem i forbindelse med deres hverv som bestyrelsesmedlem og forretningsførere/direktører. Det kan være krav på grund af en aktiv handling såvel som undladelse i forbindelse med deres ledelse af institutionen. De sikrede under en bestyrelsesansvarsforsikring er tidligere, nuværende eller kommende fysiske medlemmer af bestyrelse, direktion, repræsentantskab eller lignende ledelsesorgan. Forsikringen dækker normalt også sagsomkostningerne. Bestyrelsesansvarsforsikringer omfatter ikke skader, der er forvoldt med forsæt og normalt heller ikke skader forvoldt ved grov uagtsomhed. Ligeledes vil der ofte i forsikringspolicen være taget forbehold for skader i form af bøder eller lignende sanktioner, krav der vedrører skatter og afgifter, krav der beror på professionelle fejl eller produktansvar. Hovedparten af erstatningskrav mod bestyrelse og ledelse rejses i forbindelse med insolvens, hvor kreditorer lider tab. Andre krav kan være foranlediget af fusion, frasalg, fyringsrunder/lukninger, manglende overholdelse af lovgivning eller vedtægter. Tegning af en bestyrelses- og forretningsføreransvarsforsikring i forbindelse med drift af uddannelsesinstitution afhænger af flere faktorer, herunder økonomiske forhold, årsomsætning samt individuelle risikobetragtninger. En typisk bestyrelses- og forretningsføreransvarsforsikring, hvor forsikringen dækker medlemmer af bestyrelsen og institutionens ledelse, vil normalt have en dækningssum på 10 mio.kr. pr. skade og 20 mio. kr. pr. år, og kan have en selvrisiko på kr. Der findes også en mulighed for at tegne personlige bestyrelsesforsikringer, der dækker personligt uafhængigt af hvilke og hvor mange bestyrelser man sidder i bestyrelsen for. Det er helt op til den enkelte bestyrelse at træffe beslutning omkring tegning af en bestyrelsesansvarsforsikring. 9/23

10 6.2 Indstilling Rektor indstiller, at UCSJ tegner en bestyrelsesansvarsforsikring. 6.3 Økonomi Forsikringsmæglervirksomheden Willis kontaktes, såfremt bestyrelsen beslutter at der skal tegnes en bestyrelsesansvarsforsikring. Sammenlignelige institutioner har tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring med en årlig præmie på kr., men præmien afhænger naturligvis af dækningssum, selvrisikoens størrelse mv. 6.4 Proces 6.5 Kommunikation 6.6 Bilag 10/23

11 7. Beslutning om sammenlægning af Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark samt opløsning af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark 7.1 Sagsfremstilling På møde i Formandskabet for Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler i Danmark den 12. februar var samling af bestyrelsesforeningen og rektorkollegiet sat på dagsordenen. Baggrunden var at formandskabet for Bestyrelsesforeningen havde besluttet på sit møde den 7. november 2012, at der skal arbejdes hen imod at samle de to foreninger i én fælles forening med en fælles vedtægt. Formandskabsmødet knyttede flg. bemærkninger og betingelser hertil: Det vil være nødvendigt at sikre den politiske stemme bliver i bestyrelsesforeningen. Af den nye fælles forenings vedtægt skal det fremgå, hvad bestyrelsesforeningen hhv. rektorkollegiet kan hver for sig og sammen. Der skal være en klar adskillelse af, hvem der har talsmandsretten. Repræsentantskabet skal erstattes af noget andet, som kunne være et årligt møde/konference, hvor alle bestyrelsesmedlemmer har mulighed for at deltage. Bestyrelserne skal have mulighed for at komme til et årligt bestyrelsesseminar, og ikke mindst hvis ministeren kommer. Sammenhængskraft på tværs af institutionerne på bestyrelsesniveau skal styrkes. Det skal sikres, at der går informationer ud fra foreningen og til bestyrelserne. Bestyrelserne er pt. dårligt informeret om, hvad det sker i Bestyrelsesforeningen, og det skal håndteres som et element i samlingen i en ny fælles forening. Det er vigtigt med sammenhængskraften ned i bestyrelserne. De to foreninger må ikke blive mere sammenlagte, end at der også er et rektorforum ift. de rektoradministrative og ledelsesmæssige initiativer, der skal finde sted. Der skal være regelmæssige møder i præsidiet. Formålet skal være at åbne endnu en kommunikationskanal, som måske kan være lidt mere offensiv end kollegiet kan være alene. Der skal være kommunikation gerne op til 8 breve om året til bestyrelserne, mere behøver det ikke være, og det skal tilgå alle bestyrelsesmedlemmer, og så distribuerer de enkelte professionshøjskoler det ud til bestyrelsesmedlemmerne. Den endelige beslutning om sammenlægning af Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark og opløsning af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark træffes på det ordinære repræsentantskabsmøde i Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark den 23. april På mødet fremsætter bestyrelsen forslag om sammenlægning af Bestyrelsesforeningen og Professionshøjskolernes Rektorkollegium med virkning fra den 1. januar 2013 under navnet Danske Professionshøjskoler. 11/23

12 7.2 Indstilling Formand og rektor indstiller, at bestyrelsen giver mandat til bestyrelsens repræsentanter i repræsentantskabet (Hans Stige, Knud Henning Andersen, Inger Jensen og Bente Sorgenfrey) om at godkende beslutning om sammenlægning af Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark samt opløsning af Be-styrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark på mødet den 23. april. 7.3 Økonomi Bestyrelsen for bestyrelsesforeningen indstiller til repræsentantskabet, at det samlede budget for bestyrelsesforeningen er på kr. i Proces 7.5 Kommunikation Bestyrelsen orienteres efter repræsentantskabsmødet den 23. april. 7.6 Bilag Bilag 7.1 Bilag 7.2 Bilag 7.3 Bilag 7.4 Brev til bestyrelserne fra Bestyrelsen for Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler i Danmark Godkendt mødeprotokol fra møde d i Bestyrelsen for Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler i Danmark Forslag til tidsplan for sammenlægning Udkast til vedtægter for Danske Professionshøjskoler 12/23

13 8. Beslutning om vedtægtsændring: Udpegning til uddannelsesudvalg for professionsbachelor i offentlig administration 8.1 Sagsfremstilling I forbindelse med udbuddet af den nye uddannelse professionsbachelor i offentlig administration skal der sammensættes et uddannelsesudvalg. Som konsekvens heraf skal UCSJ s vedtægt ændres, da sammensætning af de enkelte uddannelsesudvalg er et krav i standardvedtægten. Jævnfør 16 i UCSJ s vedtægt nedsætter bestyrelsen efter indstilling fra rektor uddannelsesudvalgene i UCSJ. Uddannelsesudvalget for professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration og tilknyttede efter- og videreuddannelser består af 12 medlemmer, og der lægges op til følgende sammensætning: - 1 medlem udpeges af Region Sjælland - 1 medlem udpeges af Roskilde Universitet med ekspertise inden for det samfundsvidenskabelige område. - 2 medlemmer udpeges af kommunerne i Region Sjælland, - gerne med erfaring inden for HR og økonomiområdet - 1 medlem udpeges af skat gerne et skattecenter i region Sjælland fx Næstved - 1 medlem udpeges af beskæftigelsesregion Hovedstaden-Sjælland - 1 medlem udpeges af HK - 1 medlem udpeges af FTF - 2 medlemmer udpeges af og blandt medarbejderne ved det pågældende uddannelsesudvalgsområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanterne inden for vedkommende eller tilsvarende område - 2 medlemmer af udpeges af de studerende på uddannelsen De øvrige uddannelsesudvalgs funktionsperiode løber fra d. 1. maj 2010 til 30. april Der lægges op til, at medlemmerne i uddannelsesudvalget for offentlig administration udpeges for femårig periode fra 1. maj 2013 til 30. april 2018, således at funktionsperioden synkroniseres med de andre uddannelser. Der vil først blive udpeget studerende og undervisere til uddannelsesudvalget i løbet af efteråret, men der lægges op til at uddannelsesudvalget er funktionelt fra 1. maj 2013, således at udvalget kan inddrages i både revisionen af uddannelsen og tilrettelæggelsen uddannelsen. 8.2 Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen godkender ovenstående sammensætning af uddannelsesudvalget for professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration og at vedtægten på den baggrund ændres. 13/23

14 8.3 Økonomi Proces Den reviderede vedtægt skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Efter bestyrelsens godkendelse af uddannelsesudvalgets sammensætning kontaktes de udpegningsberettigede organisationer med henblik på udpegning af medlemmer hurtigst muligt. Der arbejdes mod at udvalget er funktionsdygtigt pr. 1. maj. Der indkaldes til et første ekstraordinært uddannelsesudvalgsmøde inden sommerferien. Herefter vil uddannelsesudvalget indgå i den ordinære møderække for alle uddannelsesudvalgene i UCSJ jf. det nye koncept. 8.5 Kommunikation Uddannelsesudvalget vil som de andre uddannelsesudvalg blive offentliggjort på UCSJ s hjemmeside. 8.6 Bilag 14/23

15 9. Godkendelse af afrapportering af rektors resultatlønskontrakt Sagsfremstilling Rektor og formandskab har indgået en resultatlønskontrakt for 2012, som bestyrelsen blev forelagt til orientering på bestyrelsesmødet i september. Hidtil har praksis været, at bestyrelsen har bemyndiget formandsskabet til at forhandle afrapportering af resultatlønskontrakten, som dernæst blev forelagt bestyrelsen til orientering. I år gennemføres afrapporteringen på en anden måde. Det bunder i, at følgende fremgår af bemyndigelsen fra maj 2012: Ved kontraktindgåelse med den øverste leder fastlægger bestyrelsen efter aftale med lederen både aftalens økonomiske ramme, indsatsområder og mål for lederens indsats. Efter endt periode drøftes det forgangne års målopfyldelse i bestyrelsen efterdialog med lederen. Bestyrelsen træffer derpå uden lederens tilstedeværelse beslutning om størrelsen af den endelige udbetaling på baggrund af målopfyldelsen. Beslutningen herom er alene bestyrelsens. Det forudsættes, at bestyrelsen selvstændigt skal vurdere og begrunde graden af målopfyldelse. Af bilag 1 fremgår rektors forslag til afrapportering af resultatlønskontrakt Vi modtager EVA s indstilling til Akkrediteringsrådet i høring den 19. marts. Rektors forslag til samlet målopfyldelse foreligger derfor først på bestyrelsesmødet. 9.2 Indstilling Formanden indstilling eftersendes, når EVA s indstilling til Akkrediteringsrådet kendes. 9.3 Økonomi Forudsat at UCSJ har over årslever så er den maksimale ramme for rektors resultatløn kr. (aktuelt niveau). 9.4 Proces 9.5 Kommunikation Afrapportering af rektors resultatlønskontrakt offentliggøres på UCSJ s hjemmeside ligesom de øvrige direktionsmedlemmers afrapportering. 9.6 Bilag Bilag 9.1 Forslag til afrapportering af rektors resultatlønskontrakt /23

16 10. Generel drøftelse af konsekvenser af overenskomst Sagsfremstilling Som bestyrelsen blev orienteret om i nyhedsbrevet for januar/februar 2013 er der indgået et AC-forlig på det statslige område, som omfatter undervisere på professionshøjskolerne. Ændringerne i AC-aftalen sker pr. 1. august 2013 og er følgende i korte træk: Indførelse af docentstilling, så vi i stillingsstrukturen fremover opererer med adjunkter, lektorer og docenter. Adjunkt- og lektortillæg forhøjes for nyansatte efter 1. august Normperioden for undervisere ændres fra en kvartalsnorm til en årsnorm Der kan fortsat indgås lokalaftaler om arbejdstid på AC området. UC erne skal etablere et system til løbende registrering af arbejdstid. UCSJ s arbejdstidsaftale kan opsiges med 3 måneders varsel dog tidligst med virkning fra den 31. januar Dele af aftalen kan til enhver tid ændres ved enighed mellem parterne. Vi afventer indgåelse af forlig for de undervisere, som får forhandlet løn- og ansættelsesforhold af CO 10. Alle detaljer er endnu ikke forhandlet på plads, og derfor er der for eksempel ikke udsendt et cirkulære om den nye stillingsstruktur endnu. Men der er ingen tvivl om at aftalen indebærer store ændringer set fra både et medarbejder- og lederperspektiv Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen tager en generel drøftelse af konsekvenserne af ACdelaftale/overenskomst Økonomi Delforliget indeholder ændrede tillæg til adjunkter og lektorer. Dette vil give en merudgift på 3,9 mio. kr. per år, når det er fuldt indfaset Proces 10.5 Kommunikation 10.6 Bilag 16/23

17 11. Orientering om UCSJ s forskningsprogrammer 11.1 Sagsfremstilling Som bestyrelsen tidligere er blevet orienteret om skal UCSJ s Forskning og Innovation sættes i system, målrettes output og anvendelighed. Det kræver strukturudvikling og kapacitetsopbygning. UCSJ s strategi for forskning og innovation lægger op til en omstrukturering af det eksisterende videnopbygningsarbejde. Tre strategiske forskningsprogrammer skal sætte kursen for UCSJ s tværprofessionelle vidensopbygning. Programmerne skal knyttes tæt til grund-, efter- og videreuddannelserne og samtidig invitere til ekstern finansiering. Forskningsprogrammerne er UCSJ s prioriterede indsatser og skal på sektorniveau komplementere de prioriteringer, der er foretaget på andre professionshøjskoler. På bestyrelsesmødet vil prorektor Lena Venborg Pedersen præsentere de tre forskningsprogrammer, som beskrives nedenfor. EDUCATIONLAB: Forskningsprogram for Teknologi, Uddannelse og Velfærd Forskningsprogramleder: Karsten Gynther Læringslandskabet er under forandring: På regionalt, nationalt og globalt plan sker der store ændringer i måden at udbyde, tilrettelægge og organisere undervisning og læreprocesser på understøttet af nye teknologier og digitale læremidler. Samtidig ser vi et stigende behov for udvikling af nye undervisningsformer, der både kan matche nye kompetenceudfordringer og mulighederne i de nye teknologier. På regionalt plan ser vi det i behovet for udvikling af nye fleksible og digitalt medierede uddannelsesdesigns, der kan matche Regionen Sjællands store geografiske udstrækning. På nationalt plan ser vi den store satsning på at integrere digitale læremidler i alle uddannelser, og på globalt plan ser vi, at den globale gæstelærer, parallelle undervisningsformer og nye synkrone, asynkrone og multimodale undervisningsformer er et internationalt konkurrenceparameter, som ikke mindst de internationale uddannelsesinstitutioner prioriterer og udbyder. Denne udvikling kendetegner ikke kun uddannelsesområdet. - Velfærdsstaten er under forandring, og også her sætter nye teknologier dagsordenen tæt koblet til et øget pres på velfærdsstatens ydelser. I programmet udvikles forskningsbaseret anvendelsesorienteret viden om, hvordan mulighederne i de nye velfærdsteknologier udfoldes i samspil med kompetenceudvikling og nye former for uddannelsesdesign. Den metodiske tilgang er den forskningstradition som hedder Design Based Research. Det er en bred forskningstilgang, hvor ny viden genereres gennem processer, som samtidig udvikler, afprøver og forbedrer et design. Programmet trækker på de resultater som EDUCATIONLAB allerede har skabt: Udvikling af en digital patientmappe til fysioterapeutisk praksis, udvikling af UCSJ læring (Blended Learning), udvikling af en didaktik 2.0, udvikling af et fleksibelt uddannelseskoncept til ingeniøruddannelserne, udvikling af et parallelundervisningskoncept til erhvervsskolesektoren, udvikling af en simuleringsdidaktik til professionsuddannelser. Forskningsprogram for Teknologi, Uddannelse og Velfærd er organiseret i to forskningsspor: Uddannelsesteknologi og Velfærdsteknologi 17/23

18 I uddannelsesteknologi er der fokus på Didaktisk design forstået som formgivning af uddannelse og undervisning. Programmet skelner her mellem uddannelsesdesign (uddannelsestilrettelæggelse i tid og rum) og undervisningsdesign (design af undervisning). Videre er der fokus på Digitale læremidler, både de didaktiske læremidler (læremidler produceret til undervisning), de funktionelle læremidler (f.eks. digitale værktøjsprogrammer som ikke er produceret til undervisning) og semantiske læremidler dvs. digitale ressourcer med et betydningsindhold (f.eks. en netavis). Sporet om velfærdsteknologi har fokus på: Innovation af velfærdsteknologiske løsninger i form af udvikling af nye servicedesigns inden for et professionsfagligt felt dvs. et arbejdsperspektiv. Og på Innovation af professionsuddannelserne med henblik at udvikle uddannelsernes form og indhold så studerende er i stand til at varetage velfærdsteknologisk arbejde inden for deres professionsfelt. Forskningsprogram: Profession, uddannelse og arbejde Forskningsprogramleder: Randi Andersen Programmet beskæftiger sig med innovation og kvalitetsudvikling af UCSJ s professionsbacheloruddannelser, samt med anvendelsesorienteret forskning, der kan omsættes i et samspil mellem uddannelserne og det velfærdsprofessionelle arbejdsfelt. Ved kontinuerligt at etablere samspil mellem uddannelse og arbejde i forskning, udvikling og innovationsindsatser er programmet med til at sikre den kvalitet i uddannelsessystemet, som Danmark og regionen skal leve af fremover og som sikrer at professionsudøverne kan levere kvalitet i forhold til brugernes stigende behov. Der er her fokus på at fastholde og videreudvikle de bedste elementer af kerneydelsen samt at skabe innovation i et dynamisk samspil med undervisere, brugerne, forskere mv. Programmet har fire spor: 1) Professionsbacheloruddannelserne - uddannelsen 2) De studerende på professionsbacheloruddannelserne de studerende 3) Det arbejde uddannelserne er rettet mod professionsfeltet 4) Udsatteområdet en væsentlig del af de mennesker, det handler om. En central del af kerneydelsen og en vigtig tradition for professionsbacheloruddannelserne er samspillet mellem arbejde og uddannelse, hvor uddannelserne hver for sig har en historisk forankret tradition for uddannelsestænkning og organisering. Programmet initierer forskning i, videreudvikling af og vidensdeling mellem uddannelsernes eksisterende traditioner. Programmet medvirker således til at give en forskningsbasering af UCSJ s uddannelser og understøtter kvaliteten i og af uddannelserne. Programmets særlige forskningsmetoder og organisering understøtter den brede og praksisnære forskningsbasering af uddannelserne. Den gennemgående metode i dette program er forskningsværksteder, hvor undervisere (medforskere), forskere fra UCSJ samt forskere fra universitetet arbejder sammen om at producere innovation, udvikling og anvendt forskning indenfor rammerne af programmet. Undervisernes deltagelse og kompetenceudvikling er således en central del af programmet. Forskningsprogram: Regional Udvikling og Social Mobilitet Forskningsprogramleder: Kathrine Krageskov Eriksen Forskningsprogrammet Regional Udvikling og Social Mobilitet skal skabe viden og handlingsrum i forhold til de særlige udfordringer og muligheder, som karakteriserer Region Sjælland sundheds- og uddannelsesmæssigt. Programmet tager således afsæt i Region Sjællands sundheds- og uddannelsesmæssige strategier. Det indgår dermed 18/23

19 også i den internationale og nationale videnproduktion i forhold til at skabe muligheder for innovation, vækst og velfærd i yderområderne, hvor involvering af kulturelle, folkelige og offentlige aktører tilskrives stigende betydning. Programmet placerer sig innovationsmæssigt i en overordnet ramme, der kan karakteriseres som Social Innovation. Her er sigtet løsninger, der bringer både social, kulturel og økonomisk værdi til samfundet. Social innovation udspilles typisk i et dynamisk og understøttet samspil mellem forskellige aktører - fra både private virksomheder, den offentlige sektor og fra den sociale økonomi. Dele af programmet har allerede vist sin bæredygtighed gennem realiserede resultater. De store EU støttede projekter PROHIP og IMODUS har således både været med til at sætte nye dagsordner, ændre praksis, og samtidig styrket forskningsbaseringen af udvikling og innovation. Programmet bygger således videre på den omfattende erfaring og viden UCSJ har indenfor anvendelsesorienteret forskning på de forskellige områder, deres forskellige traditioner og positioner. Programmets kompleksitet er betinget af et samspil af mange forskellige tilgange, hvor en videnskabelig forståelse også må være betinget af en række forskellige optikker med en stadig videnskabelig refleksion over de bagvedliggende diskursive positioner. Forskningsprogrammet organiseres i fire forskningsspor: Regional udvikling og social mobilitet i et sundhedsfagligt perspektiv (i kort form: sundhedsfagligt spor). Dette spor har særligt fokus på udvikling og forståelse af design af interventioner med henblik på at styrke den enkelte borger i et sundhedsperspektiv. Regional udvikling og social mobilitet i et ernærings- og miljøfagligt perspektiv (i kort form: ernæringsfagligt spor). Dette spor har særligt fokus på, hvordan programdesign indenfor fødevare og miljø i forhold til specifikke grupper kan udvikles, gennemføres og forstås. Regional udvikling og social mobilitet i et uddannelsesfagligt perspektiv (i kort form: uddannelsesfagligt spor). Dette spor har særligt fokus på, hvordan didaktisk design kan forstås og udvikles i forhold til potentialer og udfordringer i regional udvikling. Kreativitet, kunstneriske processer og regional udvikling (i kort form: det kreative spor). Dette spor har særligt fokus på design af kreative og innovative processer. Sporet er delt op i to områder, hvor det ene har særligt fokus på kreativitet og kunstneriske processer. Det andet på samspillet mellem læring og innovation Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 19/23

20 11.3 Økonomi 11.4 Proces 11.5 Kommunikation Forskningsprogrammer er beskrevet på hjemmesiden: Bilag 20/23

21 12. Drøftelse af punkter til bestyrelsesmøder Sagsfremstilling 23. maj Drøftelse af bestyrelsessammensætning Drøftelse af uddannelsesstruktur/studieintensitet Drøftelse af fælles uddannelsesmodel for professionsbacheloruddannelserne Orientering om 1. kvartalsregnskab og revideret forecast Orientering om ph.d. strategi 24. september Drøftelse af status for implementering af koncernstrategi/udviklingskontrakt Orientering om optagstal Orientering om halvårsregnskab og revideret forecast 19. december Beslutning om budget Beslutning om mål for rektors resultatlønskontrakt 2013 Orientering om beretning fra uddannelsesudvalgene Orientering om studenterbestand pr. 1. oktober Bestyrelsesseminar 26. juni: Tema: Erfaringsopsamling til den kommende bestyrelse, herunder selvevaluering 12.2 Indstilling Til drøftelse 12.3 Økonomi 12.4 Proces 12.5 Kommunikation 12.6 Bilag 21/23

22 13. Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet 13.1 Sagsfremstilling 13.2 Indstilling Rektor indstiller, at: - bestyrelse og rektor udsender intern orientering til medarbejderne om årsresultat Økonomi 13.4 Proces 13.5 Kommunikation 13.6 Bilag 22/23

23 14. Eventuelt 14.1 Sagsfremstilling 14.2 Indstilling 14.3 Økonomi 14.4 Proces 14.5 Kommunikation 14.6 Bilag 23/23

24 Nyhedsbrev til bestyrelsen marts 2013 Jeg håber at se så mange som muligt af de eksterne bestyrelsesmedlemmer til aftagerdagen den 24. april. I har fået udsendt invitationen pr. mail. I kan tilmelde jer her. Det er jo første gang vi afholder aftagerdagen, som er et led i det nye koncept for uddannelsesudvalgene, så vi prøver os lidt frem i år med hensyn til indhold, form og deltagere. 1. Status for institutionsakkreditering Forslag til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner blev 1. behandlet i Folketinget den 22. februar. I den forbindelse udsendte Morten Østergaard et brev til alle rektorer, som jeg har indsat nederst i nyhedsbrevet. Af brevet fra Morten Østergaard fremgår det, at såfremt loven vedtages i denne folketingssamling, så forventes den at træde i kraft 1. juli Institutioner, der ønsker at blive akkrediteret som nogle af de første, skal tilkendegive dette overfor Akkrediteringsrådet i august måned. Planen for turnusakkreditering af uddannelserne vil efterfølgende blive revideret, så institutioner der er i gang med at blive institutionsakkrediteret ikke samtidig skal gennemgå turnusakkreditering. Vi arbejder i øjeblikket på at opbygge vores nye kvalitetssikringssystem, for det er fortsat intentionen at UCSJ skal være blandt de første til at blive institutionsakkrediteret. Vi vil derfor tilkendegive dette for Akkrediteringsrådet til august, så vi kan blive akkrediteret i perioden 2014/ Optagelsen UCSJ har haft en flot søgning og et godt optag i optagelsesåret (optag september 2012 og optag februar 2013). Herunder ses udviklingen af optaget gennem de sidste 6 optagelsesår fordelt på uddannelser. 1

25 Antal nyoptagne Nyoptagne på ordinær uddannelse i UCSJ Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Leisure Management Lærer Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Optagelsesår UCSJ fastsætter selv det maksimale optagelsestal for uddannelserne til socialrådgiver og leisure management. De øvrige uddannelser er dimensioneret, således at ministeriet fastlægger et loft for det maksimale optag pr. uddannelse. I optagelsesåret har UCSJ været i stand til at udfylde dimensioneringen på alle uddannelser. På læreruddannelsen er der kun ganske få ledige pladser, takket være et meget flot vinteroptag. Vinteroptaget på læreruddannelsen blev indført i optagelsesåret , og det er kommet rigtig godt i gang. Det betyder, at alle uddannelsespladser er besat på de ni professionsbacheloruddannelser. Nyoptagne i optagelsesåret (september og februar) Uddannelse Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Leisure Management Lærer Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Hovedtotal

26 45% af de optagne er studerende i Campus Roskilde, hvilket er en fortsættelse af udviklingen fra de seneste år. Af nedenstående tabel fremgår nyoptaget i 2012 (optag september 2012 og februar 2013) fordelt på lokation og uddannelse. Nyoptag i optagelsesåret på lokation og uddannelse Uddannelse Roskilde Holbæk Slagelse Sorø Næstved Vordingborg Nykøbing F Total Pædagog Lærer Sygeplejerske Socialrådgiver Ernæring og Sundhed Leisure Management Fysioterapeut Ergoterapeut Bioanalytiker Hovedtotal Status for CFU På bestyrelsesmødet den 12. december 2012 tilsluttede bestyrelsen sig, at der arbejdes videre ud fra det fremlagte forslag til vision og strategi, og at bestyrelsen skal have en status på fremdriften til bestyrelsesmøderne i marts og maj Nedenfor fremgår derfor status for arbejdet. Siden bestyrelsesmødet har der været fokuseret på at videreudvikle udvalgte initiativer, der bl.a. skal sikre de forskellige leverancer, der er essentielle på vejen mod Danmarks bedste CFU. Nedenfor fremlægges nogle udvalgte indsatsområder, der vurderes at være blandt særligt væsentlige kritiske succesfaktorer for udviklingen af CFU på nuværende tidspunkt. Alle initiativer der iværksættes vurderes i forhold til deres potentiale ud fra de af bestyrelsens vedtagene strateginiveauer: CFU som public service CFU som ressourcecenter CFU som frontløber CFU rummer rigtigt mange dygtige medarbejdere med unikke faglige kompetencer på højt niveau. Det største udviklingspotentiale ligger i at arbejde på at få ydelserne ud til flere brugere. Det kan opnås ved at arbejde målrettet på at udvikle CFU s synlighed og ved at tænke på andre leverancemetoder end de nuværende, herunder brugernes rejse i mødet med CFU. Ydermere er det et centralt fokusområde at det store potentiale, ved at være en del af et stærkt fagligt og udviklende miljø som en professionshøjskole, udfoldes og udvikles gensidigt. Sidst men ikke mindst udvikler samfundet sig i den digitale tidsalder meget hastigt. Det har derfor en særlig vægtning at CFU, om muligt, er på forkant med udviklingen og tilbyder fremtidens produkter i både udlåns- og informationssamlingen, samt at alle vores konsulentydelser afspejler vores visionære tanker og evne til at se frem i tiden i forhold til 3

27 hvordan fremtidens skole/skolelærer på bedst mulig måde kan profitere at sit møde med CFU Sjælland. På baggrund af dette er det overbevisningen at CFU, for bedre at kunne opfylde kundernes behov i dag og i fremtiden, skal justere nogle områder. Dette gælder såvel prioriteringer af satsningsområder, individuelle faglige kompetencer og organisering af arbejdsopgaver m.v. En sådan transformation af de forskelige områder udfordrer på mange måder såvel den enkeltes oplevelse af sit arbejde ved CFU og organisationen i sin helhed. Dette arbejdes der med sideløbende med de forskellige udviklingstiltag. I overskriftform kan de væsentligste udviklingstiltag beskrives ved: 1) Synlighedsstrategi a. Kommunesamarbejde b. Markedsføring 2) Status omkring og planer for minicentre og informationssamlingen 3) Digitaliseringsstrategi a. Undervisningsmidler b. Konsulentydelser 4) Forretningsudvikling Sidst i nyhedsbrevet er der indsat en uddybende beskrivelse af de fire ovenfornævnte udviklingstiltag. 4. Skolemessen 2013 Den 6. marts deltog jeg i Skolemessen, som blev arrangeret af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i et samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse og de to brancheforeninger BFU og SFU. Skolemessen blev åbnet af Steen Hildebrandt og Christine Antorini uddelte Undervisningsmiddelprisen. Messen var flot besøgt med knap besøgende, hvoraf hovedparten var folkeskolelærere. Næste år afholdes messen under nyt navn og i nye rammer. UNI C og CFU Danmark er gået sammen om at arrangere Danmarks Læringsfestival 2014, som erstatter Skolemessen i Roskilde og Uddannelsesforum (et UNI-C arrangement). Arrangementet bliver en kombineret udstilling og konference med fokus på pædagogisk udvikling, teknologi og innovation. Danmarks Læringsfestival afholdes i Bella Centeret, men CFU Sjælland vil fortsat arrangere messen. 5. Status for salg af Ibsgaarden 222 Da NCC bød på Ibsgaarden var det med to forbehold; at lokalplanen kunne ændres og at NCC fik det svenske moderselskabs godkendelse. NCC har trukket sig, da den forudsatte godkendelse fra NCCs svenske moderselskab ikke kunne opnås. Vi har besluttet at fortsætte arbejdet med at ændre lokalplanen, så lokalplanen kan rumme etablering af boliger. Det forventes at lokalplanen er på plads sidst på efteråret, hvorefter der kan gennemføres et nyt udbud af Ibsgaarden 222 på et nyt grundlag. 4

28 6. Status for salg af Søndergade 12 Det ser ud til at salg af Søndergade 12 forudsætter, at bygningerne sælges i bidder. Vi har løbende været i dialog med Faxe Kommune omkring salg af dele af bygningerne. Senest mødtes Hans Stige og Niels Benn Sørensen med Borgmester Knud Erik Hansen den 12. februar. Vi afventer, at byrådet tager stilling til om de vil købe festsalen, idrætshallen og en undervisningspavillon, der tilsammen udgør en del af randbebyggelsen. 7. Status for Næstved Kommunes Campus Næstved Næstved Kommune arbejder fortsat på at etablere en stationsnær campus. UCSJ er fortsat positive medspillere i arbejdet, forudsat at kommunen kan frigøre os af det nuværende lejemål hos kommunen. Men vi må konstatere at det formodentlig kun vil være VUC og UCSJ der har mulighed for at flytte inden for en tidshorisont på et par år. Hertil kommer etablering af 50 pladser på RUC s NAT-BAS med mulighed for gennemførsel af første år i Næstved, og tilkendegivelser fra bl.a. DTU om etablering af uddannelseselementer. Der er til gengæld tilkendegivelser fra flere af de øvrige uddannelsesinstitutioner i Næstved om at en flytning næppe vil blive mulig før tidligst om 8-10 år, på grund af bindinger i den nuværende bygningsmasse. Til bestyrelsesmødet i maj forventer vi, at der foreligger et materiale der har været politisk behandlet i Næstved Kommune, som kan danne grundlag for en beslutning om UCSJ s rolle i de næste faser af projektet. 8. Campus Slagelse UCSJ har sammen med Syddansk Universitet initieret et samarbejde med Slagelse kommune om etablering af et campus for videregående uddannelser i stationsområdet. Der er etableret en projektgruppe, hvor UCSJ deltager med Niels Benn Sørensen og Bernt Overmark. Da realisering af projektet vil have et tidsperspektiv der ligger 3-5 år ud i fremtiden, er der god mening i at etablere et fælles studiemiljø med de attraktioner og rationaler det giver. Derfor bliver UCSJ s aktiviteter samlet omkring Ingemannsvej 17, hvor pædagoguddannelsen og CFU i forvejen er indhuset. Det betyder at sygeplejerskeuddannelsen hen over sommeren vil blive flyttet fra Ingemannsvej 35 til en samlet indhusningsløsning på Ingemannsvej 17. Der er sat en proces i gang, hvor Signalarkitekterne medvirker til at facilitere sammenflytningen af de to undervisergrupper. Som konsekvens af dette udbydes Sygeplejeskolen på Ingemannsvej 35 til salg. 9. UC effektiviseringsprojektet Det fælles UC effektiviseringsprojekt, hvortil der er bevilget 128 mio.kr., er på vej ind i en fase, hvor der etableres konkrete projekter inden for en række indsatsområder. Indsatsområderne er: 1. Mere effektiv studieadministration 2. Besparelser ved fælles it 3. Bedre udnyttelse af bedste praksis 4. (Effektiviseringer i relation til Centre For Undervisningsmidler) 5

29 5. Besparelser ved fælles indkøb 6. Mere effektiv bygningsdrift 7. Tidsregistrering 8. Understøttelse af effektiviseringsprogrammerne Projekterne skal kvalificeres i løbet af foråret, så der inden sommerferien kan gennemføres den ministerforelæggelse, der er nødvendig for frigivelse af midler til realisering af projekterne. På en række områder har UCSJ allerede gennemført omlægninger og har høstet de gevinster der forventes gennem de fælles projekter, således at de fælles projekter næppe vil kunne anvendes som konkret løftestang for yderligere effektiviseringer. Til gengæld må det forventes at vi på disse områder, i det omfang deltagelse ikke bliver frivillig, vil få omkostninger ved implementering af nye systemer og forretningsgange. Der har i forarbejdet været set på yderligere to indsatsområder, der udskydes til senere i forløbet: Fælles indsats for bedre styringsgrundlag Effektivisering gennem kompetenceudvikling 10. Udgifter til ledelse i ny organisation sammenlignet med gammel organisation Nedenfor fremgår oversigt over ledelsesudgifterne i hhv. ny og gammel organisation som I blev lovet, da I besluttede organisationsændringen i marts. Udarbejdelse af oversigten har afventet beslutning om antal uddannelsesledere og antal ledere i forskning og innovation. Oversigten er udarbejdet i mio. kr. ekskl. pension. 6

30 Gammel organisation Ny organisation pr. 1. februar 2013 Direktion løn 6,8 3,6 Direktion resultatløn 1,2 0,6 Direktion i alt 7,9 4,3 Chefer og ledere løn 12,8 16,8 Chefer og ledere resultatløn 1,4 1,1 Chefer og ledere i alt 14,2 18,0 Direktion, chefer og ledere løn 19,5 20,5 Direktion, chefer og ledere resultatløn 2,6 1,7 Direktion, chefer og ledere i alt 22,1 22,2 Oversigten viser, at udgifterne til ledelse er det samme i den nye organisation sammenlignet med den gamle organisation, men der er sket en forskydning. I forhold til lønudgiften var fordelingen mellem direktion og øvrig ledelse tidligere 35/65, nu er den 18/82. Det skyldes, at direktionen er blevet mindre, at der nu er tre ledelseslag og at der er flere ledere på uddannelserne. 11. Lederudvikling i Roskilde Kommune der understøtter den nye skolereform I konkurrence med to andre efteruddannelsesafdelinger har Center for Videreuddannelse vundet et lederudviklingsprojekt i Roskilde Kommune. Fra efteråret 2013 skal UCSJ bidrage til, at alle skoleleder-teams i Roskilde Kommune bliver bedre til at lede de forandringer skolerne står overfor. Ca. 90 skoleledere, souschefer, afdelingsledere og SFO-ledere skal lære, hvordan de som ledelsesteam kan blive bedre til at udvikle den enkelte skole. Når Roskilde Kommune netop valgte UCSJ er det fordi Center for Videreuddannelse i sit design af kompetenceudviklingen betoner forandring i praksis. Hensigten er, at skolernes ledelsesteam skal arbejde med skolens udfordringer og udviklingstiltag i aktionslæringsforløb, hvor de samtidig udvikler deres eget indbyrdes teamsamarbejde. Vi understøtter et udviklingsforløb, hvor deltagerne lærer at samarbejde og lede forandringer samtidig med, at de rent faktisk udfører forandringerne. Kompetenceudviklingen tilrettelægges primært på seminarer fælles for alle deltagere, hvor der også vil være undervisning og workshops i mindre hold samt øvelser og refleksion i de enkelte ledelsesteam. Som en del af udviklingsforløbet tilbydes der både individuel coaching og teamcoaching. 7

31 Inden rammerne for udviklingsforløbet endelig fastlægges ønsker Roskilde Kommune at drøfte, hvordan udviklingsforløbet kan knyttes tættere til regeringens nye folkeskolereform og de aktiviteter, der fra Kommunernes Landsforening planlægges for at understøtte kommunernes arbejde med at implementere reformen. Det er rigtig godt set af Roskilde Kommune, at de på den måde er på forkant med skoleudviklingen i Danmark. I UCSJ vil vi gøre vores til at projektet kan fungere som løftestang for lignende kompetenceudviklingsforløb i Region Sjællands kommuner. 12. Ledige lærere og pædagoger får job gennem videreuddannelse, kurser og virksomhedspraktik 16 nyuddannede lærere og 56 nyuddannede pædagoger har i løbet af 2012 været igennem et uddannelsesforløb med seks ugers kursus i inklusion samt virksomhedspraktik i en institution eller på en skole. Uddannelsesforløbet med virksomhedspraktik er tilrettelagt i samarbejde mellem pædagogernes a-kasse på Sjælland (BUPL-A Sjælland), Lærernes a-kasse og UCSJ s Center for Videreuddannelse. Der er gode resultater af uddannelsesforløbet. De fleste pædagoger har enten fået arbejde under uddannelsesforløbet eller kort tid efter. Kun få af dem er ledige tre måneder efter kurset. Der er også tilrettelagt et uddannelsesforløb for ledige med erfaring. 150 erfarne pædagoger - som er blevet ledige - har taget et særligt tilrettelagt diplommodul på den pædagogiske diplomuddannelse. Mere end to tredjedele af dem har efterfølgende fået job. Blandt de nye projekter i samarbejde med BUPL-A Sjælland og Lærernes a-kasse er to jobrotationsprojekter i Vordingborg og Kalundborg Kommuner. Her vil ledige lærere og pædagoger vikariere for ansatte lærere og pædagoger, mens de er på videreuddannelse. Læs pressemeddelelsen her. 13. Akutjobs i UCSJ Som led i Aftale om akutjob er det besluttet, at der på statens område skal tilvejebringes i alt akutjob frem til 1. juli UCSJ s kvote er blevet sat til fem; det vil sige, at UCSJ frem til 1. juli 2013 skal ansætte 5 borgere, der er ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1.oktober 2012 til den 1.april 2013 og senest den 30. juni 2013 i akutjob. Vi har siden 16. november 2012 opslået alle stillinger som akutjob med mindre der var tale om lederstillinger eller at særlige forhold gjorde sig gældende. Aftale om akutjob indebærer en midlertidig lovhjemmel til, at UCSJ kan fravige kravet om kun at lægge vægt på en ansøgers kvalifikationer ved at give ledige i målgruppen fortrinsadgang til disse stillinger. Fortrinsretten betyder, at vi ved valg af kandidat til en ledig stilling kan lægge vægt på, om der er tale om en kandidat, der er i risiko for at opbruge deres dagpengeret. 8

32 Vi har pt. ansat fire borgere i akutjob. Ledige stillinger vil fortsat opslås som akutjobs frem til 1. juli 2013, selvom vi runder fem borgere i akutjob, så det totale antal akutjobs bliver muligvis højere end vores kvote. 14. PROHIP-projektet afsluttet med bravour Det treårige EU-støttede udviklingsprojekt PROHIP, som sygehuse i Region Sjælland og Skåne samt UCSJ (som lead partner) har deltaget i, blev afsluttet med en konference i Ringsted den 8. marts. Her blev erfaringer og resultater fra projektet præsenteret for fagfolk, politikere og øvrige interessenter. Blandt andet kom europaminister Nicolai Wammen og gav perspektiver på samarbejder på tværs af landegrænser. Formålet med PROHIP har ikke mindst været at sætte patienten og borgeren i centrum, at udvikle nye behandlingsmetoder for hofteopererede patienter og en stor portal, der samler den nyeste viden indenfor hofteoperation til både fagfolk og patienter. De konkrete målsætninger har været følgende: Borgere i Region Skåne og Region Sjælland skal have bedst mulig tilgang til, og viden om hofteoperationer. Projektet vil medføre, at de to regioner knyttes tættere sammen gennem. Sygeplejersker, der er tilknyttet de afdelinger, hvor der udføres hofteoperationer, vil gennem går et kvalitetsudviklingsprogram, og igangsætte udviklingsprojekter indenfor 5 fokusområder. Udvikling af et e-healthkoncept, der sikrer at borgerne kan få information om den nyeste viden på området, og få et overblik over de muligheder de to regioner tilbyder. Nogle af resultaterne af PROHIP er omtalt i en stor artikel i Dagbladet den 9. marts og med hilsen fra projektleder Britta Hørdam vil bogen Prohip- sundhed på tværs af Øresund blive omdelt på bestyrelsesmødet. 15. Samarbejdet med kommunerne omkring udvikling af den nye læreruddannelse Udviklingen af den nye læreruddannelsen har været en anledning til at intensivere samarbejdet med skolecheferne i regionens kommuner, hvilket har givet nogle meget positive oplevelser. Som led i den nye læreruddannelse skal UCSJ i gang med at indgå partnerskabsaftaler med kommunerne omkring skoleudvikling og kompetenceudvikling af folkeskolelærerne, og under disse partnerskabsaftaler udfoldes samarbejdsaftalerne med lokale skoler. Samarbejdsaftalerne med de enkelte skoler er en formalisering af et samarbejde, hvor lærerstuderende, læreruddannere, involverede folkeskolelærere og elever samarbejder om udvikling af nye innovative løsninger på aktuelle problemstillinger i dagens skole. På denne led underviser vi ikke bare i innovation på læreruddannelsen, men vi bidrager aktivt i samarbejde med praksisfeltet til udvikling af nye innovative løsninger rundt omkring på regionens skoler. 9

33 16. Møde med Guldborgsund Kommune Hans Stige og jeg har mødtes med Guldborgsund Kommunes borgmester og den kommunaldirektør Claus Thykjær, som tiltrådte i august Det var et positivt møde. Kommunen er meget interesserede i at bidrage til vores markedsføring gennem deres hjemmeside mv. og overvejer at nedsætte et uddannelsesråd. Claus Thykjær kender endnu ikke så meget til UCSJ og vores uddannelser, så vi har inviteret borgmester og kommunaldirektør på besøg i Bispegade til juni. 17. Status for hjemtagelsen af Professionsbacheloruddannelsen i Leisure Management (BLM) Vi er i løbende dialog med EASJ vedr. leisure management og er konkret i gang med at afklare hvilke medarbejdere der skal virksomhedsoverdrages. Hjemtagningen betyder, at UCSJ s internationale arbejde nu udvides på en række områder. Da Leisure Management uddannelsen i Nykøbing udbydes på engelsk og er målrettet internationale betalingsstuderende skal der nu laves en indsats for international studenter rekruttering. Det forgår gennem såkaldte agenter, der står for rekrutteringen på udenlandske studiemesser, og det foregår også ved at UCSJ nu selv vil deltage på udvalgte og nærliggende studiemesser i udlandet, herunder i Island, Tyskland og Baltikum. Hjemtagningen betyder også at der skal skaffes internationale praktikpladser hvert forår i virksomheder rundt omkring i verden. Opgaven er selvsagt en udfordring, men på denne måde udvider UCSJ s også sit samarbejde med erhvervslivet, og det er håbet at det kan bringe nye spændende erfaringer ind i organisationen. Vi har ansat Ann Hartl som uddannelseschef for leisure management. Ann tiltræder 1. april, så hun kan sikre en smidig indfasning af uddannelsen. Ann har været tilknyttet uddannelsen siden 2006, pt. som seniorforsker. Ann har en ph.d. fra Bournemouth University og et mangeårigt branchekendskab bl.a. gennem ansættelse ved Center for Regional- og gennem sin konsulentvirksomhed Sense of Tourism. 18. Rektors resultatlønskontrakt 2013 På bestyrelsesmødet den 12. december 2012 besluttede bestyrelsen, at rektors resultatlønskontrakt 2013 skal bygges op om: De tre mål fra udviklingskontrakten, som UCSJ har prioriteret gennem egne indikatorer, dvs. bedre kvalitet i uddannelserne, øget innovationskapacitet, styrket forsknings- og udviklingsbasering Implementering af koncernstrategi Effektivisering Bestyrelsen bemyndigede formandsskabet til at indgå resultatlønskontrakten med rektor inden for de ovenfor beskrevne mål. Nedenfor fremgår den indgåede resultatlønskontrakt, som offentliggøres på hjemmesiden. 19. Pixibog om UCSJ læring Som nævnt i det sidste nyhedsbrev til bestyrelsen, så samles UCSJ lærings udfordringer og successer i en bog med titlen Det bliver aldrig det samme igen til udgivelse blandt UCSJ s 10

34 interne og som eksterne samarbejdspartenere. Bogen uddeles på bestyrelsesmødet, men bliver naturligvis også tilgængelig fra vores hjemmeside både som e-bog og som pdf. Ulla Koch Rektor 11

35

36

37 Synlighedsstrategi Emne Beskrivelse af initiativ/ udvikling Status Styrkelse af Ny organisering af konsulenterne med udvalgt kommuneansvarlig for Iværksættes marts 2013 kommunesamarbejde hver kommune. Konsulenterne organiseres ud fra et aftager perspektiv Udvikling af markedsføringsstrategi Kontakt til aftagerfelt Styrkelse af mediearbejdet Minicentre (udfoldes punkt 2) Tættere på aftagerne Strategisk netværk CFU har utroligt mange kontaktflader til vores aftagere. Hvis disse kortlægges og udnyttes, kan det styrke såvel serviceniveauet og den generelle markedsføring og kommunikation. Udnyttelse af de digitale medier er ligeledes en kritisk succesfaktor Øger kontakt til aftagerfelt, med styrket dialog omkring hvad de ønsker af leverancer Styrkelse af indsatsen med at fortælle omverdenen hvad vi laver. Ud over at styrke videndeling på tværs, vil det styrke omverdenens oplevelse af CFU som en stærk leverancepartner Udvikling af spændende minicentre, tættere på brugerne (udfoldes separat) Generel udvikling af tiltag der øger aftagernes oplevelse af at CFU er tæt på dem, uden af vi fysisk er nærmere. Eks. Webinar, kommunekonferencer (pilotkommune) Udvikling af konkrete partnerskaber, herunder ambassadørnetværk og andre interessenter Igangsat februar og første kortlægning forventes klar Videreudvikles gennemresten af 2013 Proces i hele 2013 Proces i hele 2013 Etablering 1. halvår 2013, fortsat udvikling i hele Der arbejdes på udvikling og prioritering af indsatsområder og udfoldelse Videreudvikles i 3. og 4 kvartal

38 Status omkring og planer for minicentre og informationssamlingen Emne Beskrivelse af initiativ/ udvikling Status Lokaliteter Der oprettes konkrete minicentre i Slagelse og Roskilde. Informationssamlingen i Vordingborg bibeholdes, men ressourcerne spredes efter behov til minicentrene, med udgangspunkt i aftagerne Er i gang med at udarbejde strategi og plan for hvordan det kan fungere i praksis. CFU kan på kort sigt være klar til at påbegynde indretning og planlægning samt efterfølgende operationalisering, når lokale bliver frigivet. Der startes op på det niveau man er klar til ud fra det niveau der er nået indtil videre og udvikler Strategi for minicentrene I overskriftsform fokuseres der på Bemanding ud fra et kvantitativt og kvalitativt fokus Kommunikation/ information til aftagerne Målgrupper Tilbudsvifte Samarbejdspartnere og interessenter Brainstorming vedr. tilbudsvifte Vejledning til kunder ud fra et årshjul af medarbejdere fra informationssamlinger og konsulenter Konkrete oplæg og foredrag Udstilling af udvalgte bøger med en basisudstilling og en tematisk udstilling ud far et årshjul Information og markedsføring af hele UCSJ eks. CFV og F&I Udstilling fra private virksomheder i et undervisningslokale der leverer produkter ind i UCSJ s sektor og samtidigt gratis tilbud til kommuner og regioner og at låne lokalet til mødeaktivitet og samtidigt blive inspireret Mulighed for at se bøger fra den store informationssamling sideløbende. Skal foregå i en fortløbende udviklingsproces, men skal være klar i 1. udkast maj 2013 Kvalificeres løbende med 1. udkast senest 1. maj

39 Digitaliseringsstrategi Emne Beskrivelse af initiativ/ udvikling Status Kortlægning nuværende muligheder og beskrivelse af Ud fra en kortlægning, bl.a. på baggrund af brugerundersøgelser opdeles mulige indsatsområder i 2 grupperinger: Der er lavet brugerundersøgelser og der pågår løbende drøftelser. På baggrund af CFU strategi, skal største udviklingspotentialer, Brugerflade/ IT systemer m.v. der er UCSJ løsninger digitaliseringen understøtte denne. forretningsmuligheder og Brugerflader/ IT m.v. systemer der er sektorløsninger behov Der skal bl.a. fokuseres på: Bedre brugeroplevelser af eksisterende produkter Nye produkter der kan forbedre brugeroplevelsen Kortlægning af snitflader ift. UCSJ til fremme af fælles digitaliseringsindsats Markedsføring via digitale medier og disses kobling til drift Muligheder for udvikling af faglige digitale tilbud Digitaliseringens udvikling og vores kunders øgede adgang til disse, giver nye muligheder for at udnytte det digitale medie som markedsføringsplatform. Som eksempel kan nævnes facebook og digitale nyhedsbreve. Ligeledes er megen af CFU s (UCSJ) kontakt til kunder i dag via digitale medier (herunder mail) alle disse tiltag er eksisterende d.d. og kan udvikles. Nye digitale medier giver nye muligheder og efterspørgsel. Vi skal have fokus på at kortlægge nuværende efterspørgsel Arbejder løbende på det, men vil arbejde mere målrettet med dette i 2. halvår 2013 og første halvår Arbejder løbende på det, men vil arbejde mere målrettet med dette i 2. halvår 2013 og første halvår 2014.

40 Forretningsudvikling Emne Beskrivelse af initiativ/ udvikling Status Udvikle nye forretningsområder horisontalt og vertikalt Kortlægning af potentielle nye forretningsområder, med primært udgangspunkt i nedenstående fokusområder Nye leveranceområder til nuværende kundegrupper Nye kundegrupper, der kan profitere af nuværende leveranceområder Nye kundegrupper og nye leveranceområder, men med relation til eksisterende Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere der kan supplere faglighed og erfaring i CFU ift. til forskellige kundegrupper Udvikle strategiske partnerskaber Fremme af fælles udvikling af forretningsinitiativer på tværs af UCSJ Udvikling/ etablering af strategiske partnerskaber, enten i form af videndeling, særlige leverancesamarbejdsmuligheder eller i fælles ydelsestiltag. Indstaser der har snitflader til ovenstående områder kan der udvikles nye forretningsområder horisontalt og vertikalt. Kortlægning af snitflader ift. UCSJ vedr. potentielle Fælles leverancer på tværs af intern organisering i UCSJ Lån af kompetencer m.v. fra anden enhed i UCSJ til separat CFU leverance Lån af CFU kompetencer m.v. til separat leverance af anden enhed i UCSJ Overskriften er samlet styrkelse af forretningsgrundlaget og deraf kvalitativ og kvantitativ forbedring overfor aftagere/ kunder. Arbejder løbende på det, men vil arbejde mere målrettet med dette i 2. halvår 2013 og første halvår Arbejder løbende på det, men vil arbejde mere målrettet med dette i 2. halvår 2013 og første halvår Arbejder løbende på det, men vil arbejde mere målrettet med dette i 2. halvår 2013 og første halvår 2014.

41 Rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2013 til 31. december 2013 Mål Indikatorer Milepæle Vægt Bemærkninger Bedre kvalitet i uddannelserne Implementering og synliggørelse af en fælles studieaktivitetsmodel Studieaktivitetsmodellen er implementeret på alle uddannelser og fremgår på hjemmesiden 15 pct. Indikator og milepæl er identisk med 1.1 i udviklingskontrakten Bedre kvalitet i uddannelserne Øget innovationskapacitet Ansøgning om institutionsakkreditering indsendes primo 2014 Udvikling af nye professionsbacheloruddannelser Direktionen har godkendt kvalitetssikringssystem der kan leve op til kravene til institutionsakkreditering UCSJ har i 2013 indsendt ansøgning om en ny professionsbacheloruddannelse 15 pct. 15 pct. Styrket forsknings- og udviklingsbasering Implementering af koncernstrategi Omfang af ekstern finansiering af UCSJ s forsknings- og udviklingsaktiviteter. Der kan dokumenteres resultater inden for hvert af de seks fokusområder Omsætning 15 mio.kr. 15 pct. Indikator og milepæl er identisk med 5.2 i udviklingskontrakten Der kan dokumenteres resultater inden for hvert af de seks fokusområder 20 pct. Effektivisering Overholdelse af UCSJ s budget på koncernniveau Det realiserede resultat afviger ikke negativt fra budgettet. 20 pct. Dato: Overskudsmålet skal fastholdes. Dato: Ulla Koch Rektor Hans Stige Formand 1

42 Mødereferat af forretningsudvalgsmøde Mødedato: Fredag den 1. marts 2013 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Knud Henning Andersen (næstformand), Inger Jensen, Maj-Britt Petersen Fra direktionen: Ulla Koch, Niels Benn Sørensen Nanna Ferslev (referent) Fraværende: Henrik Stapelfeldt Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Orientering om årsregnskab Rentestrategien for Campus Roskilde Forberedelse af bestyrelsesmødet den 22. marts Eventuelt /4

43 1. Godkendelse af dagsorden 1.1 Beslutning/konklusion Dagsordenen blev godkendt. 2. Meddelelser 2.1 Resumé Dette punkt refereres ikke. 3. Orientering om årsregnskab Resumé Niels Benn Sørensen gennemgik foreløbig resultatopgørelse, herunder afskrivningsgrundlaget på Campus Roskilde. 3.2 Beslutning/konklusion Forretningsudvalget var enige i at nedskrive bygningerne på Ibsgaarden 222, Ingemannsvej 35, Søndergade 12 og CFU s bogsamling. Bestyrelsen skal gøres opmærksom på uenighedsgrundlag med Enemærke og Petersen. 4. Rentestrategien for Campus Roskilde 4.1 Beslutning/konklusion Forretningsudvalget anbefalede, at det indstilles til bestyrelsen, at bestyrelsen tager til efterretning, at den nuværende rentestrategi fastholdes. 2/4

44 5. Forberedelse af bestyrelsesmødet den 22. marts 5.1 Resumé Forretningsudvalget gennemgik udkast til bestyrelsesdagsorden og kvalificerede den. 5.2 Beslutning/konklusion Forretningsudvalgets anbefalinger vedr. bestyrelsens dagsordenspunkter fremgår nedenfor. Årsrapport 2012 Forretningsudvalget anbefalede, at der udsendes orientering til medarbejderne hvor de takkes for indsatsen for at målet er nået, og at der ikke udsendes pressemeddelelse. Bestyrelsesansvarsforsikring Forretningsudvalget anbefalede, at der tegnes en bestyrelsesansvarsforsikring. Sammenlægning af Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark samt opløsning af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark Forretningsudvalget anbefalede, at formand og rektor indstiller, at bestyrelsen giver mandat til bestyrelsens repræsentanter i repræsentantskabet om at godkende beslutning om sammenlægning af Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark samt opløsning af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark på mødet den 23. april. Udpegning til uddannelsesudvalg for professionsbachelor i offentlig administration Ingen bemærkninger Bestyrelsens selvevaluering 2013 Forretningsudvalget anbefalede, at selvevalueringen gennemføres som en drøftelse på bestyrelsesseminaret i juni 2013 med udgangspunkt i en skriftlig survey, som gennemføres mellem bestyrelsesmødet i maj og seminaret i juni. Surveyen opbygges af spørgsmål inden for 5-6 felter. På forretningsudvalgsmødet den 3. maj besluttes spørgsmål og svarkategorier til surveyen på baggrund af oplæg. Selvevalueringen skal være med fokus på at viderebringe erfaringer til den nye bestyrelse. 3/4

45 6. Eventuelt 6.1 Resumé Der var intet til dette punkt. 4/4

46 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Telefon Telefax Professionshøjskolen University College Sjælland CVR-nr Årsrapport 2012 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

47 Professionshøjskolen University College Sjælland Indholdsfortegnelse Side Institutionsoplysninger 1 Ledelsesberetning 2 Anvendt regnskabspraksis 20 Resultatopgørelse for Balance pr Pengestrømsopgørelse for Noter 31 Særlige specifikationer 36 Ledelsespåtegning 38 Den uafhængige revisors erklæring 39

48 Professionshøjskolen University College Sjælland 1 Institutionsoplysninger Domicil Professionshøjskolen University College Sjælland Slagelsevej Sorø CVR-nr.: Hjemstedskommune: Sorø Kommune Telefon: Telefax: Internet: Professionshøjskolens formål Professionshøjskolen University College Sjælland er en af Danmarks otte professionshøjskoler. UCSJ er en selvejende institution, der har Undervisningsministeriet som ressortministerium. I henhold til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser er det Professionshøjskolens formål at: udbyde og udvikle mellemlange videregående uddannelser til og med professionsbachelorniveau og videreuddannelse til og med diplomniveau. udbyde og udvikle efteruddannelse inden for de professionsområder, som UCSJ dækker varetage udviklingsopgaver og fungere som videncenter i samarbejde med interessenter fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som UCSJ retter sig imod. varetage opgaver i henhold til lov om centre for undervisningsmidler. Bestyrelse Hans Stige, formand Knud Henning Andersen, næstformand Inger Jensen Eva Levinsen Steen Sørensen Per B. Christensen Bente Sorgenfrey Henrik Stapelfeldt Kristian Ebbensgaard Niels Hørup Maj-Britt Lund Petersen * Søren Kragbæk * Michelle Nielsen ** Christina Larsen ** *) medarbejdervalgt **) studentervalgt Rektor Ulla Koch Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

49 Professionshøjskolen University College Sjælland 2 Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Resultatopgørelse Omsætning i alt Driftsomkostninger i alt ( ) ( ) Driftsresultat før finan. og ekstraord. poster (6.169) 987 Finansielle poster i alt (9.218) (8.463) (5.635) (5.746) (6.731) Driftsresultat før ekstraordinære poster (11.915) (5.744) Ekstraordinære poster i alt (3.851) (74.412) Årets resultat (68.001) (2.973) (5.744) Balance Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Balancesum Egenkapital ultimo Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld i alt Pengestrømsforhold Driftsaktivitet (18.907) Investeringsaktivitet (54.630) ( ) (80.107) (13.681) Finansieringsaktivitet (6.248) (9.993) (12.684) Pengestrøm, netto (10.079) (6.141) (45.272) Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad (%) 4,88 2,35 1,40 (2,77) (1,32) Likviditetsgrad (%) 70,39 68,59 71,75 76,31 66,50 Soliditetsgrad (%) 20,52 18,51 25,24 38,86 38,98 Finansieringsgrad (%) 59,61 62,18 50,18 40,28 40,63 Nøgletal mv. vedrørende ordinære heltidsuddannelser og åben uddannelse Ressourceudløsende teori STÅ 4.075, , , , ,51 Ressourceudløsende praktik STÅ 1.453, , , , ,65 Ressourceudløsende STÅ for ordinær heltidsuddannelser i alt 5.528, , , , ,16 Ressourceudløsende STÅ for åben uddannelse i alt 632,82 752,61 724,73 682,61 539,98 Antal ressourceudløsende dimitterende i alt 1.043, , , , ,00 Ressourceudløsende STÅ udvekslingsstuderende (ind- og udgående) i alt 157,00 133,00 87,00 94,00 102,00 Ikke ressourceudløsende STÅ for ordinære heltidsuddannelser i alt 139,15 137,67 160,53 195,69 187,85 Ikke ressourceudløsende STÅ for udenlandske selvbetalere i alt 14,54 3,42 2,25 4,62 15,00 Ikke ressourceudløsende STÅ kursusaktivitet mv. 108,45 105,19 108,34 60,92 54,66

50 Professionshøjskolen University College Sjælland 3 Ledelsesberetning Årets resultat University College Sjælland (UCSJ) har i 2012 haft fokus på organisationsændring, omstrukturering og færdiggørelse af Campus Roskilde, samt fortsat effektivisering af de understøttende funktioner som administration og bygningsdrift. Resultatet af den ordinære drift andrager 23,9 mio. kr. Dertil kommer et nettoprovenu på 10,7 mio. kr. ved salg af Sygeplejeskolen i Roskilde. Resultat på den ordinære drift er opnået gennem ansvarlig økonomistyring, effektivisering og generel tilbageholdenhed i store dele af organisationen. Omsætningen er samlet set steget med 24,4 mio. kr., heraf en stigning i statstilskuddet på 14 mio. kr. UCSJ har gennem en årrække optaget studerende svarende til dimensioneringen på de fleste uddannelser, og som konsekvens heraf er taxameterindtægterne i 2012 og de forventede indtægter i 2013 i toppen af det mulige for UCSJ. Med de foreliggende udspil i finanslovsoverslagene vil taksterne falde og dette, kombineret med, at UCSJ har nået grænsen for optagne i forhold til dimensioneringen, vil medføre et fald i indtægterne fra 2014 og frem. Årets resultat er således et udtryk for, at vilkårene i 2012 er de mest optimale UCSJ kan forvente at opnå, og hvor UCSJ fremover vil opleve faldende indtægter. UCSJ s fremadrettede udfordringer består i, at der skal uddannes flere for færre midler, og der stilles større krav til hurtig omstilling og effektiv administration samt drift af støttefunktioner. Der er iværksat en plan for Center for Undervisningsmidler (CFU), hvor de statslige bevillinger reduceres gradvist. For året 2012 er bevillingen reduceret med ca. ⅓ i forhold til året før, og reduceres yderligere i 2013 og vil herefter ligge relativt stabilt fremover. Der er gennemført en større omstrukturering i 2012, som i overgangsfasen har medført en større tilbageholdenhed i dele af organisationen, hvilket har bidraget positivt til årets resultat. Indeholdt i driften er omkostninger i forbindelse med etableringen af den nye organisation på sammenlagt 4,8 mio.kr. Hertil kommer straksafskrivninger på småanskaffelser til beløb under 50 t.kr. på i alt 7 mio.kr. i forbindelse med Campus Roskilde. Og endelig skal nævnes regulering af feriepengeforpligtelsen på 1,8 mio.kr. som følge af, at Ministeriet har indført en ny opgørelsesmetode. Der er således i driften indarbejdet væsentlige elementer som følge af særlige aktiviteter i UCSJ ejer fortsat bygningerne til det tidligere Haslev Seminarium. Bygningerne er sat til salg, men det har vist sig vanskeligt at få afhændet bygningerne på grund af den nuværende markedssituation. Salget af bygningerne til det tidligere Roskilde Pædagogseminarium har ligeledes trukket ud, da et salg til NCC ikke kunne gennemføres på grund af afventning på en lokalplanproces og en manglende godkendelse fra NCC s Svenske moderselskab. Bygningerne indgår i egenkapitalen med en samlet værdi på ca. 46 mio. kr. efter en nedskrivning på 9,2 mio. kr. og er medtaget under omsætningsaktiver. Værdien af disse bygninger vurderes at svare til den forventede salgsværdi, om end det skal nævnes, at der er usikkerhed om salgsværdierne, og om hvornår et salg kan finde sted. Herudover er der foretaget en regulering af den regnskabsmæssige værdi på Sygeplejeskolen i Slagelse på 5,4 mio. kr. Samlet er der nedskrevet 14,6 mio. kr. over resultatopgørelsen.

51 Professionshøjskolen University College Sjælland 4 Ledelsesberetning Nedskrivningen har ingen likviditetsmæssig påvirkning, men skal alene sikre, at UCSJ ved afhændelse af bygningerne undgår et større tab. Årets resultat kr Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning Undervisningens gennemførelse i alt Udvikling og markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Særlige tilskud Driftsomkostninger Driftsresultat før finansielle og ekstraordinære poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Driftsresultat før ekstraordinære poster Gevinst ved salg af ejendomme Tab ved salg af ejendomme Nedskrivning af ejendomme Årets resultat

52 Professionshøjskolen University College Sjælland 5 Ledelsesberetning Uddannelsesaktivitet UCSJ har haft en flot søgning og et godt optag i optagelsesåret (optag september 2012 og optag februar 2013). UCSJ fastsætter selv det maksimale optagelsestal for uddannelserne til socialrådgiver og leisure management. De øvrige uddannelser er dimensioneret, således at ministeriet fastlægger et loft for det maksimale optag pr. uddannelse. I optagelsesåret har UCSJ været i stand til at udfylde dimensioneringen på alle uddannelser. På læreruddannelsen er der kun ganske få ledige pladser, takket være et meget flot vinteroptag. Vinteroptaget på læreruddannelsen blev indført i optagelsesåret , og det er kommet rigtig godt i gang. Det betyder, at alle uddannelsespladser er besat på de ni professionsbacheloruddannelser. Det er positivt, men reguleringen indebærer, at der med den nuværende dimensionering ikke er mulighed for yderligere vækst. Derfor er det glædeligt, at UCSJ har fået retten til at udbyde professionsbachelor i offentlig administration, som giver mulighed for at optage flere studerende. Nyoptagne i optagelsesåret (september og februar) Uddannelse Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Leisure Management Lærer Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Hovedtotal % af de optagne er studerende i Campus Roskilde, hvilket er en fortsættelse af udviklingen fra de seneste år. Af nedenstående tabel fremgår nyoptaget i 2012 (optag september 2012 og februar 2013) fordelt på lokation og uddannelse.

53 Professionshøjskolen University College Sjælland 6 Ledelsesberetning Nyoptag i optagelsesåret på lokation og uddannelse Uddannelse Roskilde Holbæk Slagelse Sorø Næstved Vordingborg Nykøbing F Total Pædagog Lærer Sygeplejerske Socialrådgiver Ernæring og Sundhed Leisure Management Fysioterapeut Ergoterapeut Bioanalytiker Hovedtotal Digitalisering af administrative arbejdsgange UCSJ arbejder løbende med digitalisering og effektivisering af administrative arbejdsgange. I 2012 indførte UCSJ 100% digital sagsbehandling i forbindelse med optagelsen af nye studerende. Der arbejdes videre med digitalisering i kommunikationen med de studerende og i de studieadministrative processer. I forbindelse med ibrugtagningen af campus Roskilde er der for hele organisationen etableret en digital lokalebooking, hvor såvel skemalagt som øvrig aktivitet lægges ind i et fælles booking system. Systemet kan desuden anvendes af studerende og medarbejdere til booking af lokaler overalt i UCSJ. Der er etableret systemer til digitalisering af skemalægningen og automatisk overførsel af data til såvel lokalebookingsystemer samt mulighed for overførsel af skemaoplysninger til medarbejdernes kalendere og de studerende læringsplatform. Læringsplatformen Fronter kan anvendes til digital aflevering af alle former for opgaver, og der er etableret en kobling til plagiatkontrolværktøjet Euphorus, således at opgaver automatisk kan tjekkes i forhold til andelen af genbrugt materiale og litteraturcitater. Systemet oplyser desuden om den oprindelige kilde til alle citater nye professionsbachelorer I 2012 uddannede UCSJ nye professionsbachelorer. Det var på samme niveau som i De første 27 af UCSJ s professionsbachelorer i leisure management blev færdige i 2012.

54 Professionshøjskolen University College Sjælland 7 Ledelsesberetning Omkring studerende UCSJ havde pr. 1. oktober studerende på de ordinære uddannelser, dvs. taxameterfinansierede grunduddannelser uden deltagerbetaling, hvilket fremgår af tabellen nedenfor. For lærer- og pædagoguddannelsens vedkommende har UCSJ desuden en merituddannelse, som er pålagt deltagerbetaling. Der er sammenlagt indskrevet 563 studerende på de to merituddannelser samt enkeltfag på læreruddannelsen, hvilket bringer UCSJ s totale studentertal på grunduddannelserne op på studerende.

55 Professionshøjskolen University College Sjælland 8 Ledelsesberetning CFV og åben uddannelse I 2012 havde UCSJ studerende indskrevet på diplomuddannelse. I nedenstående tabel er de studerende fordelt på hovedområder. Hertil kommer 189 deltagere på kortere kurser. Det betyder, at der samlet set har været studerende/kursister i UCSJ s efter- og videreuddannelse, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Der er 189 personer, som i 2012 har taget et fagspecifikt kursus i UCSJ. Det er en flot aktivitet, som skyldes mange kurser for ledige. I 2011 gennemførte UCSJ et helt ekstraordinært forløb for Greve Kommune, så det markante fald i antal personer på fagspecifikke kurser skyldes udelukkende det ekstraordinære store projekt i CFV kommer ud med et dækningsbidrag på 4,1 mio.kr. mod et forecast på 5,7 mio. kr. Resultatforringelsen på 1,6 mio.kr. kan primært forklares ved, at der fra 2011 til 2012 er et fald i taxametertilskuddet til åben uddannelse som en konsekvens af udløb af trepartsaftalerne. Det har betydet et betragteligt fald i CFVs indtægtsgrundlag. En beregning på realiserede STÅ 2012 ud fra taxameter for 2011, viser et fald i taxametertilskud på ca. 7 mio. kr. CFV valgte at sætte deltagerpriserne op fra 1. januar, men ikke så meget, så det opvejede det tabte taxameter. Det blev fravalgt, da forventningen var, at der så ville komme betydeligt færre studerende. Prisstigningen er først blevet fuldt indfaset efter sommerferien, da der allerede på budgettidspunktet var indgået kontrakter med diverse rekvirenter omkring diplomuddannelser. Nedenstående viser udviklingen pr. STÅ for taxametertilskud og deltagerbetaling Gennemsnitlig taxameter pr. STÅ Gennemsnitlig deltagerbetaling pr. STÅ CFU - Center for Undervisningsmidler Der er i 2012 gennemført endnu en række effektiviseringer på området, som siden 2010 har været i en omstillingsproces som følge af den finanslovsbestemte reduktion i bevillingen. Der er bl.a. gennemført en optimering af kørselsruterne, således at materialeudbringningen til alle regionens skoler sker mere effektivt, men uden at der er tale om et nedsat serviceniveau i forhold til den enkelte skole.

56 Professionshøjskolen University College Sjælland 9 Ledelsesberetning CFU Film og TV er overgået til en ordning, hvor der er etableret en samlet landsdækkende funktion for dette som et led i en strategi for CFU på landsplan. En stor del af opgaven ligger derfor ikke længere i UCSJ, og dette har betydet en reduktion i medarbejderstaben. CFU fik i 2011 et tilskud fra Statens Center for Kompetenceudvikling til et projekt om udvikling af organisationsstruktur og arbejdskultur i det nye CFU Sjælland. Dette projekt har løbet hele året og forventes afsluttet i Personale UCSJ har i regnskabsåret 2012 beskæftiget 604 årsværk fordelt på fastansatte, timelærere, gæstelærere, censorer og studerende. På statustidspunktet var der beskæftiget 589 fastansatte medarbejdere, hvoraf 32 af disse var tidsbegrænsede ansættelser. Herudover var der på statustidspunktet ansat 16 undervisere på timelærerkontrakt. Anciennitetsfordelingen på de 589 fastansatte medarbejdere fordeler sig på følgende vis: Anciennitet under 2 år Anciennitet mellem 2 og 5 år Anciennitet over 5 år Total Antal Tallene viser, at ⅔ af den samlede medarbejdergruppe har været ansat i de organisationer, der gik forud for UCSJ. I 2012 har UCSJ fastansat 74 nye medarbejdere, mens 88 medarbejdere er fratrådt. Organisationsændring I det tidligere forår besluttede bestyrelsen en ny organisation baseret på fire principper: 1. En handlekraftig organisation. Det var målet af få en handlekraftig direktion med et klart fælles ledelsesgrundlag, som kan se UCSJ i et sammenhængende perspektiv samt træffe strategiske beslutninger. 2. En gennemskuelig og transparent organisation på tre niveauer. Der skal være klare ledelsesforhold, så det er tydeligt for hver enkelt medarbejder, hvem de refererer til. Det strategiske niveau (direktionsniveau). Består af rektor, prorektor, uddannelsesdirektør og ressourcedirektør Det taktiske niveau (chefniveau). Består af UCSJ s chefer fra de forskellige områder og uddannelser Det operationelle niveau (lederniveau). Består af UCSJ s ledere på alle områder. 3. UCSJ s kerneydelser skal bære organisationen. UCSJ s kerneydelser omfatter grunduddannelser, efter/videreuddannelser, forskning og innovation samt CFU.

57 Professionshøjskolen University College Sjælland 10 Ledelsesberetning 4. Organisatorisk sammenhængskraft. Forud for organisationsændringen var alle enheder analyseret, og der var foretaget en vurdering af, hvor de enkelte enheder mest hensigtsmæssigt kunne placeres for at sikre en større organisatorisk sammenhæng. Implementeringen skete med virkning fra bestyrelsesmødet den 28. marts 2012 og blev formelt fuldt implementeret den 1. januar 2013, således at lederstillingerne på alle tre niveauer er besat; direktør, chef og lederniveau. Direktionen er halveret fra otte til fire direktionsmedlemmer. Rektor, prorektor, uddannelsesdirektør og ressourcedirektør har herefter hver sit klart definerede ressortområde og indgår i et samlet strategisk ledelsesteam. Prorektorstillingen blev slået op og besat efter sommerferien. Nedenfor fremgår organisationsdiagrammet. Bestyrelsens beslutning omfattede alene organisationen. Udbudsstrukturen blev ikke ændret. Koncernstrategi Da den nye organisation var på plads, besluttede bestyrelsen en koncernstrategi for Forud for bestyrelsens beslutning havde der været et langt forløb. Bestyrelsen havde drøftet strategiens elementer grundigt på to bestyrelsesseminarer. Der blev gennemført surveys blandt studerende, medarbejdere og uddannelsesudvalg, hvor respondenterne skulle forholde sig til en række delelementer. Der blev holdt fysiske dialogmøder med hhv. studerende, medarbejdere og uddannelsesudvalg, og der var mulighed for at holde sig løbende orienteret på en blog, hvor medarbejdere også kunne kommentere.

58 Professionshøjskolen University College Sjælland 11 Ledelsesberetning Udgangspunktet for koncernstrategien er, at UCSJ s studerende skal sikres kompetencer til at deltage aktivt i de kommende års transformation af velfærdssamfundet. Fremtidens fagprofessionelle skal være innovative, bidrage til brugerdreven fornyelse og agere indsigtsfuldt og professionelt i de politiske reformer, der vil forandre velfærdssamfundet. UCSJ uddanner både til det offentlige og det private arbejdsmarked og har fokus på dialog med de praksisfelter, vi uddanner til. UCSJ s studerende skal være med til at udvikle den praksis, de uddannes til og skal arbejde inden for og dermed aktivt kunne bidrage til udvikling af fag og professionsområder. Det betyder, at de studerende i stigende grad skal bibringes digitale færdigheder, tværfaglige og innovative kompetencer. UCSJ s position som samarbejdspartner for erhvervsliv og offentlige institutioner er allerede veletableret, og indeholder samtidig potentialer til øget samarbejde med henblik på innovation og vækst. UCSJ s mission er: UCSJ uddanner, skaber viden, værdi og vækst med udgangspunkt i Region Sjælland. UCSJ s vision er: UCSJ vil gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger. Strategien er bygget op om seks fokusområder for hele UCSJ. Fokusområderne skal spille sammen for at opnå resultater og vækst gennem synergi og et innovativt sammenspil mellem de seks fokusområder. Fokusområderne er: Transparens Digitalisering Blended learning Tværprofessionalitet Fleksibilitet Internationalisering Strategien implementeres gennem handleplaner, som er udarbejdet af hver enkelt chef. Handleplanerne skal sikre implementering af både koncernstrategi og udviklingskontrakt. Udviklingskontrakt 2012 var det sidste år af den gamle udviklingskontrakt, som i 2010 var indgået med Undervisningsministeriet og som var gældende for perioden Kontrakten skal afrapporteres i foråret 2013, så i skrivende stund kender vi ikke den konkrete målopfyldelse. Generelt har UCSJ dog levet godt op til målsætningerne i udviklingskontrakten, men det har sat sit præg, at kontraktens indhold har været meget styret og reguleret fra Undervisningsministeriets side.

59 Professionshøjskolen University College Sjælland 12 Ledelsesberetning Med overflytningen til Uddannelsesministeriet i 2011 fik professionshøjskolerne friere rammer (i stil med universiteterne), og det har haft betydning i den nye udviklingskontrakt for , som kom på plads i det sene efterår Vi har i langt større omfang kunnet fastsætte indikatorer og milepæle end i Blandt målene i den nye udviklingskontrakt er forberedelsen af og ansøgning om institutionsakkreditering for UCSJ i Udviklingskontrakten består af i alt 20 indikatorer med tilhørende milepæle inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet i uddannelserne 2. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet 3. Tidligere færdig 4. Øget innovationskapacitet 5. Styrket forsknings- og udviklingsbasering 6. Fleksible og effektive fysiske rammer 7. Øget internationalisering Akkreditering Turnusakkrediteringen af UCSJ s læreruddannelse, der afsluttedes i begyndelsen af året fik det udfald, at uddannelsen i Vordingborg blev akkrediteret uden betingelser, mens uddannelsen i Roskilde og Holbæk modtog kritik på tre af de i alt 17 kriterier. Derfor er der i 2012 blevet arbejdet på en supplerende redegørelse for disse tre kriterier og indsendt en redegørelse til Danmarks Evalueringsinstitut i februar Bioanalytikeruddannelsen blev turnusakkrediteret i 2011/12 og i 2012 positiv akkrediteret med en positiv bedømmelse af samtlige 17 akkrediteringskriterier. Turnusakkrediteringsprocessen for pædagoguddannelsen løber henover Der ventes en afgørelse i april I november fik UCSJ akkrediteringsgodkendt ansøgningen om at udbyde professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration i Næstved fra sommeren Det er den første nye bacheloruddannelse siden UCSJ s oprettelse. En anden ny uddannelse, som UCSJ fik tildelt i løbet af året, var diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Samlet set bliver vores uddannelsesportefølje således mere og mere komplet.

60 Professionshøjskolen University College Sjælland 13 Ledelsesberetning Campus Roskilde Siden 2010 har byggeriet af Campus Roskilde været et væsentligt fokuspunkt for både bestyrelse og direktion. I 2012 stod Campus Roskilde klar og det blev fejret. Den formelle indvielse fandt sted den 23. august med deltagelse af Kronprinsesse Mary og Uddannelsesminister Morten Østergaard. En del af indvielsen bestod af en faglig og social eftermiddag for medarbejderne. Den 14. september var der indvielsesfest for UCSJ s studerende for at markere det nye campus. Byggeriet af Campus Roskilde har været UCSJ s største investering til dato. Den endelige anlægsinvestering inkl. køb af grund, tilslutningsafgifter og inventar ligger på 234,4 mio. kr., hvilket er 4% over det oprindelige budget på ca. 225 mio. kr., heraf 9,5 mio. kr. til køb af grund, som fremgår af aktstykke nr. 35 af 30. november Til finansiering er optaget realkreditlån på 94 mio. kr. og der er fra Nykredit tilsagn om en yderligere belåning på 30 mio.kr. Herefter udgør den samlede lånefinansiering 124 mio.kr. Restbyggesummen finansieres gennem salg af bygninger, samt over driften. Byggeprocessen har været lang og vi er endnu ikke helt i mål, idet vi fortsat afventer den økonomiske afslutning med Enemærke & Petersen. Entreprenørens aflevering af bygningen blev udskudt flere gange grundet projekterings- og udførelsesfejl. Etape 1 blev afleveret den 22. juni 2012 efter længere tids arbejde med udbedring af mangler og støbning af nyt betongulv. Etape 2 blev afleveret den 2. juli 2012 efter en meget hektisk byggeperiode. Manglerne på byggeriet har været meget betydelige, og der har derfor været et omfattende arbejde med udbedring af mangler. Der er gennem hele byggeperioden afholdt ugentlige bygherremøder med deltagelse fra UCSJ og vores bygherrerådgiver Holte Projekt A/S, og omfattende gennemgange på byggepladsen for at sikre en ordentlig kvalitet på udførelsen gennem en tæt opfølgning på de igangværende arbejder. Der forestår en endelig afklaring i forhold til entreprenørens slutafregning, idet UCSJ har varslet dagbøder som følge af for sen aflevering, og der er en udestående uenighed om en del af de udførte arbejder. I ovenstående beregning er medtaget såvel afholdte omkostninger som forventede efterbetalinger i I regnskabet er medtaget en eventualforpligtelse svarende til entreprenørens krav, som må forventes at være det værst mulige udfald af en voldgift. Der arbejdes fortsat på at opnå et forlig, der kan afslutte denne del af byggesagen. UCSJ læring Digitalisering af undervisningen har i perioden 2011 og 2012 været understøttet af organisationsudviklingsprojektet/indsatsområdet UCSJ Læring. UCSJ Læring er således blevet et synonym med den undervisningskultur og det uddannelsesdesign, der udspringer af UCSJ s arbejde med at understøtte vores uddannelser digitalt. Blended learning har her været grundstenen til UCSJs valgte uddannelsesdesign. Blended learning har sat fokus på at integrere tilstedeværelsesundervisning med netbaseret undervisning på en planlagt og pædagogisk udbytterig måde.

61 Professionshøjskolen University College Sjælland 14 Ledelsesberetning Med udgangen af 2012 er den definerede projektperiode for UCSJ Læring udløbet. Der er i perioden blevet eksperimenteret med uddannelsestilrettelæggelse via blended learning og med brugen af e-læring, og digitale ressourcer. Der er blevet udbudt kurser, support og konferencer for medarbejderne, som har dannet basis for udvikling af undervisernes kompetence inden for nye former for uddannelsesdesigns og brugen af e-læring samt digitale ressourcer. Der har været afholdt otte forskellige kurser, som i alt har været udbudt 33 gange. Derudover har der været struktureret sidemandsoplæring, hvor de to konsulenter fra vores kontor for Teknologi og Metode har været på 'on location' tur på alle lokationer ca. 2 gange pr. semester. Der er i perioden blevet høstet mange erfaringer og er blevet sat fokus på en kontinuerlig udvikling af uddannelserne. UCSJ Læring har i projektperioden lagt fundamentet og etableret de bærende strukturer for at arbejde med uddannelsesdesign via blended learning og brug af e-læring og digitale ressourcer i alle UCSJ s uddannelser. Organisationskulturer er med UCSJ Læring blevet påvirket i retning af, at det i UCSJ er normen, at undervisningen understøttes af blended learning, e-læring og digitale ressourcer og at der videndeles omkring udviklingen af disse elementer. Afslutningen af UCSJ Læring har betydet, at en række konkrete tiltag og erfaringer er forankret og indarbejdet i organisationen. UCSJ Læring har været UCSJ s største organisationsudviklingsprojekt til dato. Blended learning og digitalisering er med forårets strategiproces blevet bærende elementer i UCSJ s koncernstrategi UCSJ Læring har endvidere medvirket til at tilspidse UCSJs profil og til at UCSJ er blevet en mere attraktiv samarbejdspartner indenfor blended learning og brugen af e-læring, og digitale ressourcer. Store EU-projekter UCSJ s EU projektet spænder vidt - både fagligt og volumenmæssigt. Nedenfor beskrives de fire største EU projekter. GNU (Grænseoverskridende Nordisk Undervisning) har et samlet budget på knap 4 mio.eur., heraf er 1,5 mio.eur finansieret af Den Europæiske Regionale Udviklingsfond (ERUF). Projektet etablerer et grænseoverskridende samarbejde mellem 9 nordiske skoler og 18 skoleklasser, som i fællesskab skal planlægge og gennemføre fælles grænseoverskridende undervisning understøttet af nye teknologier. Konkret etableres der en række virtuelle nordiske klasser, hvor svenske, norske og danske elever undervises samtidigt af en fælles gruppe af nordiske lærere. Initiativtager til projektet er Roskilde Kommune, mens leadpartnere i projektet er UCSJ og University College Vestfold fra Norge. IMODUS (inklusion af mænd og drenge gennem uddannelse i region Sjælland) har et samlet budget på 22 mio. kr. og er støttet med 50% af EU s Socialfond. I projektet udvikles og afprøves nye tilrettelæggelser af undervisningen i alle typer af videregående uddannelser i Region Sjælland samt de uddannelsesveje som fører hertil med henblik på, at flere drenge og mænd begynder på og gennemfører en videregående uddannelse i regionen. Projektet samler et bredt udsnit af uddannelsesinstitutioner på Sjælland. UCSJ er leadpartner.

62 Professionshøjskolen University College Sjælland 15 Ledelsesberetning PROHIP ( ) har et samlet budget på 1,5 mio.eur, heraf er der bevilget støtte fra ERUF på 0,75 mio.eur. Projektets mål er, at borgere i Region Skåne og Region Sjælland skal have bedst mulig tilgang til og viden om hofteoperationer. Sygeplejersker, der er tilknyttet de afdelinger, hvor der udføres hofteoperationer, har gennemgået et kvalitetsudviklingsprogram, og igangsat udviklingsprojekter. Videre er der udviklet et e-healthkoncept, som sikrer, at borgerne kan få information om den nyeste viden på området, og få et overblik over de muligheder de to regioner tilbyder. UCSJ er leadpartner. Samarbejdspartnerne er Region Sjælland og Ortopedklinikken ved Universitetshospital Skåne i Lund. ELYK (e-læring, yderområder og klyngedannelse) var et treårigt forsknings- og udviklingsprojekt støttet af Vækstforum Sjælland. Det samlede budget var på 16 mio.kr., heraf 12 mio.kr. fra EU s strukturfonde ved den konkurrenceudsatte pulje. Det overordnede sigte var at udvikle koncepter for brugerdreven udvikling af nye digitalt understøttede uddannelses-, undervisnings- og kompetenceudviklingsformer i erhvervsuddannelser, og i små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland og Region Syddanmark. Projektet var et samarbejde mellem UCSJ (leadpartner), University College Syddanmark, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet. Samarbejdsaftaler med universiteter I september 2012 indgik UCSJ en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet. Aalborg Universitets aktiviteter øst for Storebælt er i kraftig vækst i disse år. Målet med samarbejdet er at udvikle et stærkt samarbejde baseret på fælles målsætninger på faglige strategiske felter indenfor forskning og uddannelsesudvikling, at igangsætte fælles aktiviteter og projekter, samt at udvikle organisatoriske og strukturelle tiltag for et velfungerende samarbejde mellem Aalborg Universitet og UCSJ på de ovenfor nævnte områder. UCSJ har i forvejen samarbejdsaftaler med Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Nyt koncept for uddannelsesudvalg UCSJ indførte i 2012 et nyt koncept for brugen af uddannelsesudvalgene. Hensigten med det nye koncept er at styrke, systematisere og synliggøre uddannelsesudvalgenes rolle i forhold til kvalitetssikringen af vores uddannelser. I praksis indebærer konceptet en systematisering af arbejdet i uddannelsesudvalgene. Der afholdes tre årlige møder i uddannelsesudvalgene (januar, april, oktober). Mødet starter med en times fælles udvalgsmøde efterfulgt af to-timers ordinære møder i hvert enkelt udvalg. Derudover afholdes et årligt årsmøde, hvor formændene fra uddannelsesudvalgene mødes med bestyrelsesformand, rektor, uddannelsesdirektør samt uddannelseschefer, hvor udvalgsformændene bl.a. aflægger beretning om uddannelsesudvalgenes arbejde.

63 Professionshøjskolen University College Sjælland 16 Ledelsesberetning Endelig afholdes UCSJ s Aftagerdag i forbindelse med uddannelsesudvalgenes møde i april, hvor en bredere kreds af aftagere inviteres til at komme og give deres input til uddannelsernes indhold, dimittendernes kompetencer mv. Hensigten med dette nye initiativ er at facilitere en mere aktiv inddragelse af aftagerfeltet i udviklingen af UCSJ s uddannelser. Som en del af det nye koncept aflægger uddannelsesudvalgene hvert år beretning til bestyrelsen. Studieaktivitetsmodel Der er på sektorniveau udviklet en studieaktivitetsmodel, som bruges af alle professionshøjskoler. Modellen er et redskab til at synliggøre de samlede studieaktiviteter og skal dermed også bruges i arbejdet med at afstemme de studerendes forventninger til deres studium. Modellen udgøres grundlæggende af en fordeling af de studerendes tidsforbrug ud fra fire kategorier af overordnede studieaktiviteter: Kategori A: Igangsat af underviser. Med deltagelse af studerende og undervisere. Skemalagt. Kategori B: Igangsat af underviser. Med deltagelse af studerende. Kan være skemalagt. Kategori C: Igangsat af studerende. Med deltagelse af studerende. Sjældent skemalagt. Kategori D: Delvist igangsat af studerende. Med deltagelse af undervisere og studerende. Kan være skemalagt. I hver af disse kategorier indgår forskellige typer aktiviteter, eksempelvis face-to-face undervisning, praktisk/klinisk undervisning, e-læring, studiegrupper mv.

64 Professionshøjskolen University College Sjælland 17 Ledelsesberetning Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (F2F, parallel, på nettet, forelæsninger etc.) Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Praktik/klinisk undervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Kategori A Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori B Deltagelse af studerende Initieret af underviser Projekt og gruppearbejde Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e-læringsopbjekter Praktik (som ikke har karakter af organiseret undervisning) Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, feltstudier Evaluering af studie-og undervisning Kategori C Deltagelse af undervisere og studerende Kategori D Deltagelse af studerende Initieret af studerende initieret af studerende Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé Studieaktivitetsmodeller offentliggøres for hvert modul/semester på alle UCSJ s uddannelser i løbet af Bygninger Salg af ejendommen Ibsgaarden 222 i Roskilde, Køgevej 7 i Roskilde samt Søndergade 12 i Haslev har været forudsat som en del af finansieringen af Campus Roskilde byggeriet. Ejendommen Køgevej er solgt til Region Sjælland med et provenu på 20 mio.kr. Da ejendommen var bogført til 9,3 mio.kr. betyder det en ekstraordinær indtægt på 10,7 mio. kr. Ejendommen Ibsgaarden 222 har været i udbud og UCSJ har på den baggrund samarbejdet med NCC, som bød på bygningerne, om at få ændret lokalplanen. Dette arbejder pågår fortsat, men NCC har måttet trække sig fra aftalen, da en forudsat godkendelse fra NCCs svenske moderselskab ikke kunne opnås.

65 Professionshøjskolen University College Sjælland 18 Ledelsesberetning Haslev Seminarium er fortsat til salg. Faxe Kommune og Realdania har indgået et partnerskab med UCSJ om et analyseprojekt om byudvikling af Haslev Seminarium. Projektet skal afklare, hvordan bygningerne kan anvendes på en ny måde, som sikrer en økonomisk bæredygtig forretningsmodel, og som medvirker til at styrke Haslevs udvikling. Faxe Kommune og Realdania har hver betalt 0,5 mio. kr. til projektet over to år, dvs. sammenlagt 2 mio. kr., mens UCSJ har lagt bygninger og lokaler til for projektsekretariatet, fremvisninger med videre. UCSJ er involveret i et par kommuners campus projekter. I Næstved Kommune er der planer om at etablere en campus for både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. UCSJ er repræsenteret i styregruppen og projektgruppen for projektet. Derudover har UCSJ sammen med Syddansk Universitet iværksat et samarbejde om etablering af et fælles campus ved banegården i Slagelse. Endelig er UCSJ med i gruppen omkring Campus Køge. UCSJ er generelt optaget af at optimere bygningsmassen. Campus Roskilde viser, hvordan vi med et fleksibelt byggeri kan reducere bygningsmassen betragteligt. Ældre bygninger har ikke det samme potentiale, men vi har med indførelsen af et fælles lokalebookingsystem, EazyProject, gjort lokalebookingen mere transparent og dermed fået en væsentlig forudsætning på plads for at kunne udnytte vores lokaler endnu bedre. Med etablering af en samlet organisation, der driver bygningerne og kantinerne ud fra et facility service koncept, har der gennem året været arbejdet med videndeling og udvikling af et servicekoncept, der gør UCSJ s bygninger både effektive og attraktive for brugerne. Afrunding UCSJ er efter en periode med meget stort optag nået dimensioneringsloftet på de fleste af vores uddannelser. Det betyder at der fra 2013 og 2014 må forventes en positiv til stagnerende udvikling i studentertallet på grunduddannelserne. I finanslovsoverslagene er adviseret om meget små taxameterstigninger på uddannelsestaxametrene og fald på fælles- og bygningstaxametret. Således er de økonomiske rammer for grunduddannelserne de bedste, som vi kan forvente i perioden Det betyder, at der i perioden både skal være plads til at rumme udvikling af uddannelserne, og samtidig skal der fastholdes fokus på rationel drift for at kunne forberede organisationen på eventuelle fald i studentertallet eller yderligere økonomiske stramninger på bevillingerne. UCSJ s ledelse har gennem året haft fokus på at skabe en ny, transparent og fokuseret organisation, der fremadrettet kan sikre bæredygtighed i institutionens uddannelses-, kursus- og efteruddannelsesaktiviteter, samt en effektivisering på de understøttende funktioner som administration og bygningsdrift. Der har været opmærksomhed på styring, effektivisering og tilbageholdenhed. UCSJ har fremadrettet en udfordring i et meget bredt distribueret uddannelsesudbud, der medfører væsentlige basisomkostninger til drift af de mange lokationer både til opretholdelse af uddannelsesmiljøer, ledelse, service og bygninger.

66 Professionshøjskolen University College Sjælland 19 Ledelsesberetning På det administrative område er digitaliseringen kun lige begyndt, og en fortsat udvikling er nødvendig for at fastholde og udvikle de understøttende funktioner med brug af færre ressourcer. UCSJ kan glæde sig over et godt resultat i 2012, men skal der fortsat være en bæredygtig økonomi, er det nødvendigt at fastholde en stram styring af økonomi, ressourcer og aktiviteter for at sikre frirum til fortsat udvikling. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.

67 Professionshøjskolen University College Sjælland 20 Anvendt regnskabspraksis Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med statens regnskabsregler, herunder Finansministeriets Økonomiske Administrative Vejledninger, med de særbestemmelser som Økonomistyrelsen har indgået med de statsfinansierede selvejende institutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde professionshøjskolen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når professionshøjskolen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde professionshøjskolen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter og omkostninger som udgangspunkt til det regnskabsår, som de vedrører, uanset betalingstidspunktet. Aktivitetsrelaterede statstilskud udbetales og indregnes dog forskudt for aktiviteten i henhold til Undervisningsministeriets tilskudsregler. Omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen ved realisering. Indregningen sker under finansielle indtægter eller finansielle omkostninger. Resultatopgørelsen Statstilskud, deltagerbetaling samt andre indtægter mv. Statstilskud indregnes i det finansår, som Undervisningsministeriet henfører tilskuddet til. En række statstilskud vedrørende professionshøjskolens uddannelser udbetales på grundlag af den foretagne studenterårsværks-indberetning, men er tidsmæssigt forskudt i forhold til aktiviteten. Statstilskud, der ikke af Undervisningsministeriet henføres til et specifikt finansår, periodiseres. Det vil sige, at tilskuddene indregnes i det regnskabsår, hvor den tilknyttede aktivitet gennemføres, uanset hvornår betalingen er modtaget.

68 Professionshøjskolen University College Sjælland 21 Anvendt regnskabspraksis Hvor statstilskud, som følge af betalingsreformen er erstattet af betaling fra jobcentre, indregnes indtægterne i samme takt som indregningen af undervisningstaxameter fra Undervisningsministeriet. Deltagerbetaling vedrørende åben uddannelse indregnes i det finansår, hvortil Undervisningsministeriet henfører det udløste undervisningstaxameter. Øvrig deltagerbetaling og andre indtægter periodiseres, hvilket vil sige, at indtægterne indregnes i samme regnskabsår, som de tilsvarende omkostninger, uanset hvornår betalingen er modtaget. Omkostninger, generelt Omkostninger indregnes i takt med afholdelsen. Omkostningerne omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning (indtægter), herunder løn og andre lønafhængige omkostninger, afskrivninger og øvrige omkostninger. Omkostningerne er fordelt på formålene: Undervisningens gennemførelse Udvikling og markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler. Finansielle indtægter Finansielle indtægter omfatter renteindtægter, realiserede og urealiserede kursgevinster vedrørende værdipapirer, kontantrabatter mv. Finansielle omkostninger Finansielle omkostninger omfatter renteomkostninger herunder rentedelen af finansielle leasingydelser og andre finansielle omkostninger samt amortisationstillæg/-fradrag vedrørende prioritetsgæld, samt realiserede og urealiserede kurstab vedrørende værdipapirer.

69 Professionshøjskolen University College Sjælland 22 Anvendt regnskabspraksis Ekstraordinære poster Ekstraordinære poster omfatter indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under professionshøjskolens ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende. Balancen Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, undervisningsudstyr, andet udstyr og inventar samt indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Kunstværker, som indgår under posten andet udstyr og inventar, er værdiansat til anskaffelsespris. Der foretages ikke afskrivninger på professionshøjskolens kunstværker. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Restværdien udgør maksimalt 50% af værdien ved første indregning. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger med fradrag af anslået scrapværdi Indretning af lejede lokaler afskrives over lejemålets løbetid eller maksimalt Undervisningsudstyr Inventar og andet udstyr år 5 år 3-10 år 3-10 år Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis undervisningens gennemførelse, ledelse og administration, bygningsdrift samt aktiviteter med særlige tilskud. Aktiver med en kostpris under kr. ekskl. moms pr. enhed indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Der foretages som hovedregel ikke bunkning af ensartede anskaffelser, der enkeltvis koster under kr. Kun hvor bunkning indgår som led i en samlet facilitet, som eksempelvis aptering af et faglokale, vil der ske aktivering. Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

70 Professionshøjskolen University College Sjælland 23 Anvendt regnskabspraksis Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter, i det omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af ejendomme indregnes under ekstraordinære poster i resultatopgørelsen. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er en indikation af værdiforringelse udover det som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet foretages der nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte anlægsaktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Nedskrivning af materielle anlægsaktiver omkostningsføres under samme regnskabspost som de tilhørende afskrivninger. Beholdning af udlånssamlinger Udlånssamlinger måles til en fast værdi. Den fremtidige tilgang af bøger mv. til udlånssamlingerne udgiftsføres som materialeforbrug. Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til kostpris. Ejendom til videresalg Ejendom til salg måles til kostpris eller dagsværdi, hvis denne er lavere. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Egenkapital I henhold til Undervisningsministeriets vejledning af 11. november 1992 opdeles egenkapitalen på følgende måde:

71 Professionshøjskolen University College Sjælland 24 Anvendt regnskabspraksis Egenkapital pr , opgjort i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af om selvejende uddannelsesinstitutioners formueopgørelse pr mv. (vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af professionshøjskolens ophør skal anvendes i henhold til professionshøjskolens vedtægter). Egenkapital i øvrigt omfatter de akkumulerede overskud siden professionshøjskolens (inkl. de indfusionerede institutioners akkumulerede resultater) overgang til selveje. (Vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af professionshøjskolens ophør skal anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter Undervisningsministeriets bestemmelse). Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Langfristet gæld Langfristede gældsforpligtelser omfatter prioritetsgæld til realkreditinstitutter og gæld vedrørende finansiel leasing. Langfristede gældsforpligtelser måles på tidspunktet for lånoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles langfristet gæld til amortiseret kostpris, svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. Leasingforpligtelser Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles på tidspunktet for indgåelse af kontrakten til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Efter første indregning måles leasingforpligtelserne til amortiseret kostpris. Leasingydelsernes rentedel indregnes over kontrakternes løbetid i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning. Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden.

72 Professionshøjskolen University College Sjælland 25 Anvendt regnskabspraksis Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen for professionshøjskolen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt professionshøjskolens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter samt ændring i driftskapital. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter optagelse af lån samt afdrag på rentebærende gæld. Likvider omfatter likvide beholdninger og værdipapirer. Ved erhvervelse af virksomheder og kapitalandele i tilknyttede virksomheder hensættes til omkostninger vedrørende omstruktureringer i den overtagne virksomhed, som er besluttet og offentliggjort senest på overtagelsestidspunktet.

73 Professionshøjskolen University College Sjælland 26 Anvendt regnskabspraksis Hoved- og nøgletal/særlige specifikationer Hoved- og nøgletal for professionshøjskolen opstilles og præsenteres i henhold til bekendtgørelse om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser mv. Det indebærer, at der ikke præsenteres sammenligningstal for tidligere år end Sammenligningstal vil blive opbygget over den følgende periode. Overskudsgrad = Driftsresultat før ekstraordinære poster x 100 Omsætning Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100 Kortfristet gæld Soliditetsgrad = Egenkapital x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad = Langfristet gæld x 100 Materielle anlægsaktiver Én årsstuderende (STÅ er) er udtryk for en student, som har bestået 2 semestre, svarende til 1 års undervisning. Ét årsværk svarer til den aftalte normale arbejdstid for en helårsansat medarbejder. Indtægtsdækket virksomhed (IDV) udgør aktiviteter, der for professionshøjskolen er naturlige udløbere af professionshøjskolens ordinære virksomhed (taxameterfinansierede uddannelser).

74 Professionshøjskolen University College Sjælland 27 Resultatopgørelse for Note kr. t.kr. Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Undervisningens gennemførsel 3 ( ) ( ) Udvikling og markedsføring 4 ( ) (38.767) Ledelse og administration 5 ( ) (25.424) Bygningsdrift 6 ( ) (57.771) Aktiviteter med særlige tilskud 7 ( ) (73.026) Driftsomkostninger i alt ( ) ( ) Driftsresultat før finansielle og ekstraordinære poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger 9 ( ) (9.019) Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger 11 ( ) 0 Årets resultat Resultatdisponering Overført til næste år

75 Professionshøjskolen University College Sjælland 28 Balance pr Note kr. t.kr. Grunde og bygninger Materielle anlægsaktiver under udførsel Udstyr og inventar Indretning i lejede lokaler Kunst Beholdning af udlånssamlinger Materielle anlægsaktiver i alt Deposita Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver Ejendomme Varebeholdning Beholdninger i alt Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Tilgodehavender hos Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver i alt

76 Professionshøjskolen University College Sjælland 29 Balance pr Note kr. t.kr. Egenkapital pr Dagsværdi af finansielle renteaftaler ( ) (23.906) Egenkapital i øvrigt Egenkapital i alt Realkreditgæld Dagsværdi af finansielle renteaftaler Langfristede gældsforpligtelser i alt Næste års afdrag på langfristede gældsforpligtelser Gæld til pengeinstitutter Skyldig løn Feriepengeforpligtelse Mellemregning med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden kortfristet gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtigelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Pantsætninger og andre økonomiske forpligtelser 17 Særlige specifikationer 1-7

77 Professionshøjskolen University College Sjælland 30 Pengestrømsopgørelse for 2012 Årets resultat Regulering af pengestrømsforhold: Note t.kr. t.kr. Afskrivninger og andre ikke kontante driftsposter Nedskrivning af ejendomme Avance/tab ved afhændelse af anlægsaktiver (10.485) (3.600) Pengestrømme fra driftsaktivitet før driftskapitalændringer Ændring i tilgodehavender (1.300) (2.319) Ændring i varelager (52) (316) Ændring i leverandører af vare og tjenesteydelser og anden gæld Ændring i feriepenge- og afspadseringsforpligtelse (3.289) Ændring i periodeafgrænsningsposter (2.530) Pengestrømme fra driften Tilgang vedrørende finansielle anlægsaktiver 0 0 Afgang vedrørende finansielle anlægsaktiver (31) 39 Køb af materielle anlægsaktiver (76.449) ( ) Salg af materielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet (54.630) ( ) Tilbagebetaling af gældsforpligtelser (6.248) (6.021) Optagelse/indfrielse af lån Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (6.248) Ændring i likviditet (10.078) Likvider Likvider

78 Professionshøjskolen University College Sjælland 31 Noter 1. Statstilskud kr. t.kr. Undervisningstaxameter Fællesudgiftstaxameter Bygningstaxameter Institutionstilskud Særlige tilskud Tilskud til CFU Overgangstilskud Dispositionsbegrænsning ( ) (4.315) Tilskud til trepart/globaliseringsmidler mm. hensat til senere anvendelse ( ) (26.590) Tilskud til trepart/globaliseringsmidler mm. hensat til senere anvendelse, primo Tilskud afregnet til andre institutioner ( ) (6.200) Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelser Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførelse Udvikling og markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. markedsføring

79 Professionshøjskolen University College Sjælland 32 Noter 5. Ledelse og administration kr. t.kr. Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. ledelse og administration Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger vedr. bygningsdrift Særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger Ekstraordinære indtægter Avance ved salg af bygninger og grunde Ekstraordinære omkostninger Nedskrivning af ejendomme

80 Professionshøjskolen University College Sjælland 33 Noter 12. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Indretning Grunde og under Udstyr og i lejede bygninger opførelse inventar lokaler kr. kr. kr. kr. Anskaffelsessum Korrektion til primo Tilgang Reklassifikationen ( ) 0 0 Overført til omsætningsaktiver ( ) Afgang ( ) 0 ( ) 0 Anskaffelsessum Nedskrivninger Årets nedskrivninger ( ) Nedskrivninger ( ) Afskrivninger ( ) 0 ( ) ( ) Overført til omsætningsaktiver Årets afskrivninger ( ) 0 ( ) ( ) Afskrivninger vedr. årets afgang Afskrivninger ( ) 0 ( ) ( ) Bogført værdi Ejendomsværdi udgør seneste vurdering t.kr

81 Professionshøjskolen University College Sjælland 34 Noter 13. Egenkapital pr Institutionens egenkapital er opgjort i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19/ kr. t.kr. Saldo Egenkapital i øvrigt Saldo Regulering af hensat til særligt ferietillæg primo 0 (3.630) Egenkapital i overtagne kantiner Overført af årets resultat Saldo Langfristede gældsforpligtigelser Kortfristet Langfristet Restgæld del del efter 5 år 1 år 1 år i alt kr. kr. kr. Realkredit Gæld til pengeinstitutter Kreditmaksimum på byggelån er t.kr.

82 Professionshøjskolen University College Sjælland 35 Noter 17. Pantsætninger og andre økonomiske forpligtelser Lejekontrakter Institutionen har indgået normale huslejeaftaler, hvor lejen i uopsigelighedsperioden udgør 16,1 mio.kr. Herudover har institutionen indgået en række serviceaftaler, som forpligter institutionen. Leasingkontrakter Institutionen har indgået operationelle leasingaftaler på køretøjer der løber frem til 2014, restforpligtelsen på disse udgør 362 t.kr. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter, 248,2 mio.kr., er der givet pant i grunde og bygninger, hvis regnskabsmæssige værdi pr udgør 445 mio.kr. Der er på ejendommen i Roskilde tinglyst et salgs- og pantsætningsforbud. Pantsætningsforbuddet er gældende, indtil byggeriet er endelig færdigmeldt. Deponeringer Af de likvide midler vedrører 105 t.kr. mindestuerne på Ankerhus og kan kun anvendes efter Undervisningsministeriets godkendelse. Til sikkerhed for bankgaranti er deponeret t.kr. Bankgarantier Overfor Undervisningsministeriet henholdsvis Erhvervsakademi Sjælland og RUC er der stillet bankgarantier på henholdsvis t.kr., 506 t.kr. og 506 t.kr. Eventualforpligtelse I forbindelse med afslutningen af byggeriet i Roskilde har totalentreprenøren fremsendt krav om betaling for ekstra leverancer på 14,5 mio. kr. UCSJ er ikke enig heri og forventer, at kravet ikke kan gennemføres.

83 Professionshøjskolen University College Sjælland 36 Særlige specifikationer 1. Udlagte aktiviteter kr. t.kr. Videresendte tilskud mv. vedrørende aktiviteter udlagt til andre Modtagne tilskud mv. vedrørende aktiviteter gennemført for andre Revision Honorar for revision Andre ydelser Revision i alt Statens selvforsikringsordning Andet udstyr Bygninger og løsøre 0 0 Motorkøretøjer 0 0 Erstatningsansvar 0 0 Selvforsikringsomkostninger i alt bygninger og løsøre motorkøretøjer 0 0 Beløb for ikke genanskaffede genstande i alt 0 0 Samlede selvforsikringsomkostninger i året Institutionens selvrisiko i regnskabsåret Personaleomkostninger Lønninger Pension Andre omkostninger til social sikring Personaleomkostninger i alt Antal årsværk inkl. ansatte på sociale vilkår 604,0 624,4 Andel i procent ansat på sociale vilkår 5,7% 5,7%

84 Professionshøjskolen University College Sjælland 37 Særlige specifikationer 5. Opgørelse af institutionens indtægtsdækkede virksomhed - IDV Total t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Indtægter Lønomkostninger (2.426) (2.896) (2.971) (2.503) (10.796) Andre direkte omkostninger (2.436) (2.641) (1.213) (544) (6.834) Andre indirekte omkostninger (3.018) (3.356) (2.303) (1.897) (10.574) Resultat Indirekte omkostninger fordeles efter omsætning. Egenkapital primo Egenkapital ultimo Opgørelse af indtægter og udgifter på Center for undervisningsmidler med under særlige tilskud Tilskud t.kr. t.kr. Andre indtægter Lønomkostninger (29.892) (30.477) Øvrige omkostninger (15.169) (14.882) Andre indirekte omkostninger (1.897) (2.232) Resultat (4.201) Opgørelse af indtægter og udgifter på kantinedrift med under særlige tilskud Andre indtægter Lønomkostninger (9.784) (7.293) Øvrige omkostninger (8.285) (6.644) Resultat (2.012)

85 Professionshøjskolen University College Sjælland 38 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2012 for Professionshøjskolen University College Sjælland. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab mv. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: At årsrapporten er rigtig, det vil sige, at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede og sædvanlig praksis. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Sorø, den 22. marts 2013 Ulla Koch rektor Årsrapporten er godkendt på bestyrelsesmødet, den 22. marts Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love, at habilitetskravene i 14, stk. 6 i lov om Professionshøjskoler for Videregående Uddannelser er overholdt. Bestyrelse Hans Stige Knud Henning Andersen Inger Jensen formand næstformand Eva Levinsen Steen Sørensen Per B. Christensen Bente Sorgenfrey Henrik Stapelfeldt Kristian Ebbensgaard Niels Hørup Maj-Britt Lund Petersen Søren Kragbæk Michelle Nielsen Christina Larsen

86 Professionshøjskolen University College Sjælland 39 Den uafhængige revisors erklæring Til bestyrelsen for Professionshøjskolen University College Sjælland Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for University College Sjælland for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen), vejledning af december 2012 om udarbejdelse af årsrapport for erhvervsakademier og professionshøjskoler, samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved Professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen. (revisionsbekendtgørelsen). Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for institutionens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2012 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

87 Professionshøjskolen University College Sjælland 40 Den uafhængige revisors erklæring Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Slagelse den 22. marts 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Søren Stampe statsautoriseret revisor Lars Hillebrand statsautoriseret revisor LPSV/hgh Document in RE1201

88 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Telefon Telefax Professionshøjskolen University College Sjælland Revisionsprotokollat til årsrapport 2012 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

89 Deloitte Indholdsfortegnelse Side 1. Revision af årsrapporten Årsrapporten Risikovurdering og revisionsstrategi Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsrapporten Den økonomiske udvikling i Professionshøjskolen University College Sjælland Momsforhold Værdiansættelse af ejendomme medtaget under omsætningsaktiver Kommentarer til årsrapporten Resultatopgørelsen Balancen - aktiver Balancen passiver Balancen egenkapital Pengestrømme og likviditet Forvaltning af Professionshøjskolen University College Sjællands midler Forvaltning af Professionshøjskolen University College Sjællands midler - økonomistyring Forvaltning af Professionshøjskolens midler - sparsommelighed Forvaltning af Professionshøjskolens midler - produktivitet Forvaltning af Professionshøjskolens midler - effektivitet Forvaltning af Professionshøjskolens midler - konklusion Redegørelse for den udførte revision Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen Revision og revisionsarbejde Forretningsgange og interne kontroller Indtægtsdækket virksomhed Særlige kontrolopgaver Løn og ansættelsesforhold Projekter Øvrige oplysninger Ledelsens regnskabserklæring samt ikke-korrigerede fejl i årsrapporten Eftersyn af bestyrelsens protokoller og overholdelse af statens regnskabsregler Rapportering til andre myndigheder og underskriftsforhold Forsikringsforhold Rådgivnings- og assistanceopgaver Konklusion på den udførte revision Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling Revisortjekliste til indarbejdelse i revisionsprotokollen Erklæring 224

90 Deloitte 189 Revisionsprotokollat til årsrapport Revision af årsrapporten 1.1 Årsrapporten Vi har afsluttet revisionen af den af ledelsen aflagte årsrapport for 2012 for Professionshøjskolen University College Sjælland. Årsrapporten udviser følgende resultat, aktiver og egenkapital: t.kr. t.kr. Resultat Aktiver Egenkapital Risikovurdering og revisionsstrategi I vores protokollat af 22. januar 2013 er risikovurderingen og revisionsstrategien beskrevet, hvorfor vi skal henvise hertil. Revisionen gennemføres med udgangspunkt i en af os udarbejdet revisionsstrategi. Revisionsstrategien skal sikre, at revisionen fokuseres mod de væsentligste og mest risikofyldte forretningsmæssige og administrative områder af betydning for årsrapporten. Baseret på vores revision skal vi fremhæve en række forhold, der er af betydning for ledelsens vurdering af årsrapporten. De ud for overskriften anførte lyssignaler har følgende betydning: Risiko har væsentlig betydning for årsrapporten og kræver ledelsens bevågenhed Kræver ledelsens bevågenhed Ingen kritiske kommentarer, men med anbefaling/forslag Ingen kritiske kommentarer 2. Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsrapporten Baseret på vores revision skal vi fremhæve følgende særlige forhold, der er af betydning for vurderingen af årsrapporten:

91 Deloitte 190 Risikovurdering og konklusion Regnskabselement mv. Høj risiko t.kr. Konklusion Ref. Aktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Ejendomme til videresalg Kantinelager Tilgodehavende Undervisningsministeriet Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Aktiver Passiver Egenkapital Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristet gæld Kreditinstitutter Skyldig løn Feriepengeforpligtelse Mellemregning med Undervisningsministeriet Kreditorer Anden kortfristet gæld Periodeafgrænsningsposter Passiver Resultatopgørelsen Statstilskud q Deltagerbetaling og andre indtægter q Gage og lønninger q ( ) ( ) 3.1 Andre driftsudgifter ( ) ( ) 3.1 Finansielle poster, netto (9.218) (8.463) 3.1 Ekstraordinære poster (3.851) Øvrige væsentlige områder Redegørelse for den udførte revision 5 Projekter 5.7 Likviditetsmæssig udvikling 2.1 / 3.5 Momsforhold 2.2 Forvaltning : Økonomistyring q 4.1 Sparsommelighed 4.2 Produktivitet 4.3 Effektivitet 4.4 q Høj risiko for væsentlige fejl Risiko har væsentlig betydning for årsrapporten - kræver ledelsens bevågenhed Kræver ledelsens bevågenhed Ingen kritiske kommentarer

92 Deloitte Den økonomiske udvikling i Professionshøjskolen University College Sjælland I nedenstående opstilling har vi vist den økonomiske udvikling i 2012 sammenholdt med realiserede tal for 2011, budget 2012 og Real. Real. Budget Budget t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning Undervisningens gennemførelse ( ) ( ) ( ) ( ) Udvikling og markedsføring (38.767) (41.316) (42.197) (38.328) Ledelse og administration (25.425) (29.078) (31.284) (28.025) Bygningsdrift (57.770) (71.890) (59.973) (87.750) Særlige tilskud (73.026) (57.956) (44.922) (47.250) Driftsomkostninger ( ) ( ) ( ) ( ) Driftsresultat før finansielle og ekstraordinære poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger (9.019) (9.476) (9.433) (11.110) Driftsresultat før ekstraordinære poster Nedskrivning af ejendomme 0 (14.600) 0 0 Gevinst ved salg af materielle anlægsaktiver Ekstraordinære poster (3.851) 0 0 Årets resultat er realiseret med et samlet STÅ-tal på mod i 2011.

93 Deloitte 192 De samlede indtægter er i forhold til 2011 steget med 24,4 mio. kr., primært som følge af en stigning i statstilskuddet på 12 mio.kr. samt øget kantineomsætning på 4 mio.kr. og EU projekter 6 mio.kr. Omkostninger til undervisningens gennemførelse er faldet med 5,6 mio. kr. primært som følge af et fald i de øvrige omkostninger. At der ikke sker et fald i lønomkostningerne som følge af fald i antal årsværk, skyldes at der er udgiftsført lønomkostninger til fratrædelser til uddannelsesdirektører, øgede hensættelser til feriepenge på grund af ændring i ministeriets vejledning, samt en stigning i afsat overmerarbejde. Omkostninger til udvikling og markedsføring er steget med 3,9 mio. kr. som følge af et øget ressourceforbrug til udviklings- og projektaktiviteter, samt markedsføring i forbindelse med indvielse af Campus Roskilde. Omkostninger til ledelse og administration er steget, hvilket i al væsentlighed skyldes den ændrede struktur i organisationen, ansættelse af prorektor mv. Omkostninger til bygningsdrift er steget med 14,1 mio. kr., hvilket primært skyldes færdiggørelsen af byggeriet i Roskilde. Der er således en stigning i afskrivningerne på 4,3 mio.kr. samt udgiftsført 7,3 mio.kr. i småinventar. Omkostninger vedr. særlige tilskud er faldet med 4 mio. kr., hvilket bl.a. kan henføres til et fald i antal medarbejdere, idet UCSJ i 2011 gennemførte væsentlige personalemæssige ændringer. De finansielle poster er steget med 0,8 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes øgede finansieringsomkostninger vedr. byggeriet i Roskilde. Overskuddet før ekstraordinære poster udgør 24 mio.kr. mod et overskud i 2011 på 10,9 mio. kr. Overskuddet skal bl.a. vurderes på baggrund af de øgede finansieringsomkostninger samt skønnede afløbsomkostninger i forbindelse med reduktion af medarbejdere på ca. 4,9 mio. kr., øgede lønomkostninger til feriepenge og over- merarbejde på 0,6 mio.kr., udgiftsførte småanskaffelser 7,3 mio.kr. samt øgede afskrivninger på 5,5 mio.kr. Årets resultat udgør 20,1 mio. kr. efter en avance på salg af en ejendom på 10,7 mio. kr., samt nedskrivning på ejendomme på 14,6 mio.kr., som omtalt i afsnit 2.3. I forhold til budget 2012 er der realiseret et overskud før ekstraordinære poster på 23.9 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 20,1 mio.kr., hvilket blandt andet skyldes en positiv udvikling i det samlede STÅ tal på 454 i forhold til budgettet.

94 Deloitte 193 UCSJ har udarbejdet interne opgørelser, hvor den realiserede drift i 2012 er sammenholdt med budget Budget 2013 Som det fremgår af foranstående opstilling udviser budget 2013 et overskud på 20 mio.kr. Det skal bemærkes, at i budget 2012 og 2013 medtages alle STÅ under statstilskud, men i årsrapporten er de STÅ, som ministeriet ikke yder tilskud til, medtaget under deltagerbetaling og andre indtægter. I henhold til det foreliggende investeringsbudget udgør de samlede investeringer i ,1 mio.kr. Byggeri Roskilde UCSJ har forelagt følgende overslag over den forventede investering af byggeriet i Roskilde, samt finansieringen heraf. t.kr. Afholdt investering i ejendom ultimo Afholdt investering i inventar ultimo Forventet investering i Samlet investering Provenu realkreditlån i 2011 (93.920) Forventet realkreditlån i 2013 (30.000) Finansiering i alt ( ) Samlet investering, netto Salg af grund i Salg af bolig, Haslev Salg af ejendom i Roskilde Samlet provenu ved salg af ejendomme Selvfinansiering, netto Som det fremgår af ovenstående opstilling, udgør den samlede investering (ejendom + inventar) i Roskilde i alt t.kr. I dette beløb er indeholdt et anslået beløb vedr. fakturaer fra totalentreprenøren, hvor der er en uenighed på ca. 14 mio.kr., hvoraf der er medtaget 8 mio.kr.. Der er således usikkerhed om denne post. Der er yderligere medtaget 2 mio.kr. i forventede investeringer på byggeriet i 2013.

95 Deloitte 194 Til finansiering af denne investering blev i 2011 optaget et realkreditlån på t.kr. Vi har fået oplyst, at Nykredit har givet tilsagn om yderligere belåning på t.kr. Herefter udgør den samlede finansiering t.kr. Der er i 2011 og 2012 afhændet ejendomme for i alt t.kr. Herefter udgør restfinansieringen 84,8 mio.kr., som UCSJ finansierer med egne midler. Denne selvfinansiering stiller betydelige krav til likviditetsdisponeringen i UCSJ. Det skal bemærkes, at der ikke i dette beløb er taget hensyn til provenuet fra yderligere salg af ejendomme, der af ledelsen er estimeret til ca. 46 mio.kr. Der er som omtalt i ledelsesberetningen betydelig usikkerhed om den tids- og beløbsmæssige realisering af dette provenu. 2.2 Momsforhold Undervisningsinstitutioners moms- og lønsumsafgiftsforhold har igennem de seneste mange år været præget af stor usikkerhed om fortolkningen af en række regler. Disse omfatter såvel forhold omkring de almindelige momsregler, men ligeledes samspillet mellem de almindelige momsregler og den særlige momskompensationsordning under Ministeriet for Børn og Undervisning. Forholdene har vi løbende drøftet med institutionens ledelse og økonomifunktion, ligesom institutionens moms- og lønsumsafgiftsforhold ligeledes har været behandlet i revisionsprotokollen de foregående år, hvorfor vi henviser hertil. Vi har påset, at der er sket indberetning og afregning hvert kvartal af lønsumsafgift og moms. UCSJ har dog valgt først at fratrække moms på fællesudgifter ultimo regnskabsåret i forbindelse med opgørelsen af den fælles fradragsprocent. 2.3 Værdiansættelse af ejendomme medtaget under omsætningsaktiver Ejendommen Ibsgaarden i Roskilde er i 2012 overført til omsætningsaktiver, idet ejendommen er sat til salg. Ejendommen er efter en værdiregulering på t.kr. værdiansat til 24 mio.kr., jf. afsnit Ejendommen i Haslev er reguleret med i alt t.kr. i 2012, således at den er værdiansat til t.kr., jf. afsnit Samlet udgør værdien af ejendomme til videresalg t.kr. Det skal anføres, at der er usikkerhed vedrørende værdien af disse ejendomme, jf. bemærkningerne i ledelsesberetningen. 3. Kommentarer til årsrapporten 3.1 Resultatopgørelsen Formålsregistrering Vi har i forbindelse med rapporteringen af årsrapporten til ministeriet stikprøvevist gennemgået formålskonteringen for uddannelser mv. Institutionens økonomichef samt økonomiafdeling har endvidere

96 Deloitte 195 analyseret resultatet af de enkelte uddannelsesformål. Vores gennemgang gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger. Institutionen har som følge af dens aktivitet en række hjælpefaciliteter tilknyttet undervisningen. Omkostningerne ved disse hjælpeaktiviteter samt afskrivninger på udstyr mv. er fordelt på uddannelserne pr. 31. december Vi har ingen bemærkninger hertil Statstilskud, t.kr. Taxametertilskuddene for 2012 er afstemt til de af os attesterede indberetninger samt modtagne tilskudsskrivelser fra ministeriet. Øvrige tilskud fra ministeriet er afstemt til modtagne skrivelser og periodiseret i forhold til forbrug. Vi har igennem året foretaget attestationer til brug for udbetaling af tilskud til institutionen. Attestationerne har vedrørt institutionens elev- og kursistgrundlag og omfattet både direkte elevtaxametertilskud og tilskud til fælles- og bygningsomkostninger mv. Vi har til grund for de enkelte attestationer udført stikprøvevise tests for at verificere de forelagte data. Periodisering af statstilskud Der er indtægtsført periodiseret statstilskud primo på t.kr. fra særlige statstilskud. Der er ultimo overført særlige statstilskud på i alt t.kr. til indtægtsføring i Periodiseringen vedrører i al væsentlighed tilskud fra trepartsmidlerne og globaliseringspuljen, som skal anvendes til opfyldelse af den med UVM indgåede udviklingskontrakt for perioden. Periodiseringen af interne projekter/aktiviteter finansieret af globaliseringspuljen er foretaget ud fra en objektiv, men også skønsmæssig vurdering af status på de interne projekter/aktiviteter. Periodiseringen sker i overensstemmelse med det forventede tilskud i 2013 samt den budgetterede aktivitet. Vi skal dog samtidig gøre opmærksom på, at der ikke fra tilskudsgiver er krav om en periodisering. UCSJ har valgt at periodisere midlerne for derved at synliggøre, at de igangsatte aktiviteter rækker udover et finansår Deltagerbetaling og andre indtægter, t.kr. Vi har gennem året foretaget attestationer til brug for udbetaling af tilskud til institutionen, i den forbindelse er det stikprøvevis kontrolleret, hvorvidt deltagerbetalingen er betalt. Vi har påset, at anden ekstern rekvirentbetaling er afstemt, samt udarbejdet en overordnet afstemning af den bogførte indtægt ud fra den indberettede aktivitet.

97 Deloitte 196 Andre indtægter kan specificeres således: Kantineomsætning 15,9 Udlejning af lokaler 6,8 EU projekter 15,2 IDV 7,0 t.kr Salg af materialer, kopikort mv. 7,6 Studievalg Sjælland 6,5 Andre indtægter 6,1 65,1 Vi har gennemgået posten for andre indtægter, dels i forbindelse med indberetningerne af åben uddannelse, dels ved stikprøver. Vi har påset, at der udarbejdes månedsvise regnskaber for kantinerne, med analyse af dækningsbidrag. Vi har gennemgået UCSJ s forretningsgang omkring udlejning af lokaler. Udlejningen vedrører såvel kollegier som overskydende lokaler. Der er således ikke anskaffet lokaler med henblik på udlejning. EU projekter gennemgås af en ekstern revisor, inden der udbetales tilskud fra tilskudsgiver. Øvrige indtægter er gennemgået ved stikprøver. Vi har ingen bemærkninger hertil Lønninger og gager For perioden indtil henviser vi til revisionsprotokollat af 22. januar For perioden fra har vi udført følgende handlinger: Totalafstemning af omkostningsførte gager og løn Stikprøvevis gennemgang af årsgager til ledende medarbejdere og lønmedarbejdere Hensættelse til feriepenge følger en af Moderniseringsstyrelsen udarbejdet model for beregning af feriepengehensættelse. UCSJ har med udgangspunkt heri afsat 35 dages ferie for samtlige medarbejdere, som er ansat pr med udgangspunkt i den udbetalte løn i december måned inkl. eget pensionsbidrag 2012 samt ferietillæg på 1,5%. UCSJ har opgjort forpligtigelsen til skyldig løn, overtid, omsorgsdage, resultatløn mv. ud fra konkrete vurderinger pr. medarbejder. Opgørelsen viser en samlet forpligtelse på t.kr. ultimo. Primo var forpligtelsen t.kr., og årets forskydning på t.kr. er omkostningsført. Det er vores opfattelse, at gager og løn i al væsentlighed administreres forsvarligt af institutionen.

98 Deloitte Andre omkostninger mv. Disse er stikprøvevis gennemgået med henblik på korrekt periodisering pr Omkostninger af fast periodekarakter er gennemgået. Finansieringsomkostninger og -indtægter er afstemt til eksterne opgørelser. 3.2 Balancen - aktiver Materielle anlægsaktiver, t.kr. Vi har stikprøvevis revideret tilgange, fysisk tilstedeværelse samt afskrivninger. For 2012 er af- og nedskrivninger beregnet til t.kr. Der er foretaget afskrivninger på bygninger, installationer samt udstyr og inventar, samt nedskrevet t.kr. Der har været en tilgang af udstyr og inventar på t.kr., hvilket primært består af indkøb til Campus Roskilde. Derudover har der været en tilgang på nybyggeri i Roskilde på t.kr. Vi har påset, at der foreligger vedligeholdelsesplaner for UCSJ s ejendomme. Institutionens ledelse har oplyst, at de lagte vedligeholdelsesplaner følges, og at der ikke er udskudt væsentlige vedligeholdelsesarbejder.

99 Deloitte 198 Vi har udarbejdet følgende specifikation af UCSJ s bygninger: Bogført Offentlig værdi vurdering Langpr pr fristet gæld t.kr. t.kr. t.kr. Administration, Slagelsevej 7, Sorø Ankerhus, Slagelsevej 40, Sorø Slagelse Seminarium, Ingemannsvej 17, Slagelse Slagelse Sygeplejeskole, Ingemannsvej 35, Slagelse Garageanlæg, Parkvænget 10, Slagelse Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark Social og Sundhedsinstitutionen, Bispegade 5-7,Nykøbing Falster Vordingborg Seminarium, Kuskevej 1A, Vordingborg Samlet realkredit gæld I alt Ejendomsværdi er inkl. værdi af den frasolgte andel af grunden Bispegade Ejendomsværdi er inkl. værdi af den frasolgte andel af grunden Kuskevej 1A. 3. Prioritetsgælden er tinglyst i den samlede bygningsmasse inkl. ejendomme til salg. Forskel mellem offentlig vurdering og bogført værdi kan primært henledes til Campus Roskilde, hvor den offentlige vurdering ikke er endeligt fastsat. Ejendommen Ingemannsvej 35, Slagelse er nedskrevet med t.kr. til 15 mio.kr., som er den anslåede handelsværdi. Ejendommen anvendes fortsat som kollegieejendom, men forventes at skulle afhændes. Under de materielle anlægsaktiver indgår CFU'ernes beholdning af bogsamlinger med t.kr. Værdien af CFU s beholdningerne er reduceret med t.kr. Udlånssamlinger er værdiansat til en fast værdi. Som estimat over denne værdi er anvendt tilgangen i de seneste 3 regnskabsår nedskrevet lineært med 25%, idet tilgangen af bøger mv. til udlånssamlingerne udgiftsføres som materialeforbrug. Vi har sammenholdt den fastsatte værdi med de seneste tre års indkøb og vurderet, at den beregnede værdi i al væsentlighed svarer til den fastsatte værdi.

100 Deloitte Ejendomme til videresalg, t.kr. Ejendommen i Haslev samt Ibsgaarden 222 i Roskilde er sat til salg. Baseret på oplysninger fra ledelsen samt mæglervurderinger forventes ejendommene afhændet til en pris, som mindst svarer til den bogførte værdi på 46 mio. kr. Det skal imidlertid anføres, at der som følge af beliggenheden og den nuværende situation på ejendomsmarkedet er usikkerhed herom. Haslev Roskilde Seminarium Seminarium Søndergade 12 Ibsgaarden 222 I alt t.kr. t.kr. t.kr. Primo Tilgang Afgang ved salg (1.850) 0 (1.850) Værdiregulering (2.354) (6.871) (9.225) I alt Lagerbeholdninger, 368 t.kr. Institutionen har optalt lagerbeholdninger ultimo 2012, og vi har ud fra en væsentlighedsbetragtning ikke kontrolleret optællingerne Tilgodehavender hos Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse, t.kr. Posterne indeholder tilgodehavende statstilskud vedr. ÅU 4. kvartal, momskompensation 2012 samt øvrige statstilskud Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, t.kr. Posterne er stikprøvevis verificeret til efterfølgende indbetaling, til bilag eller kontrolleret i forbindelse med periodisering af væsentlige indtægter og omkostninger Andre tilgodehavender, t.kr. Posterne er stikprøvevis verificeret til efterfølgende indbetaling, til bilag eller kontrolleret i forbindelse med periodisering af væsentlige indtægter og omkostninger Periodeafgrænsningsposter, t.kr. Posterne er stikprøvevis verificeret til efterfølgende indbetaling, til bilag eller kontrolleret i forbindelse med periodisering af væsentlige indtægter og omkostninger.

101 Deloitte Likvide beholdninger, t.kr. Disse er afstemt til eksternt materiale, herunder modtagne engagementsforespørgsel. Vores afstemning gav ikke anledning til bemærkninger. I de likvide midler indgår t.kr., som er stillet til sikkerhed for Studievalg Sjælland. 3.3 Balancen passiver Langfristede gældsforpligtelser, t.kr. Den langfristede gæld er afstemt til eksternt materiale. I den langfristede gæld er medtaget den negative værdi af renteloftsaftaler og renteswapaftaler med i alt t.kr. Nykredit har ændret sine normale forretningsbetingelser, således at der ikke skal stilles supplerende sikkerhed Skyldig løn, t.kr. Skyldig løn er stikprøvevis verificeret til efterfølgende udbetaling, til bilag eller kontrolleret i forbindelse med periodisering af løn (timer). Institutionen har ikke et registreringssystem, der fuldt ud understøtter opgørelsen. De enkelte økonomikonsulenter har opgjort den skyldige løn ud fra input fra de respektive uddannelser. I den timesats, der er anvendt til beregning af skyldig løn, indgår et ferietillæg på 12,5%. Vi henviser i øvrigt til afsnit Feriepengeforpligtelse, t.kr. Hensættelse til feriepenge følger en af Moderniseringsstyrelsen udarbejdet model for beregning af feriepengehensættelse. UCSJ har med udgangspunkt heri afsat 35 dages ferie for samtlige medarbejdere, som er ansat pr med udgangspunkt i den udbetalte løn i december måned inkl. eget pensionsbidrag 2012 samt ferietillæg på 1,5%. Vi har ingen bemærkninger til gennemgangen Mellemregning med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 236 t.kr. Beløbet skal tilbagebetales i Leverandører af varer og tjenesteydelser, t.kr. Posterne er stikprøvevis afstemt til kontoudtog, efterfølgende betaling eller verificeret til bilag Anden kortfristet gæld, t.kr. Posterne er stikprøvevis verificeret til bilag. I posten indgår forudmodtagne stipendier fra UVM med t.kr., skyldige lønposter t.kr. og afsatte skyldige omkostninger med t.kr.

102 Deloitte Periodeafgrænsningsposter, t.kr. Posterne består af forudmodtagne tilskud t.kr., periodiserede FU midler t.kr., periodiserede særlige midler og projekter t.kr., forudfaktureringer t.kr. samt øvrige periodeafgrænsningsposter t.kr. 3.4 Balancen egenkapital Egenkapitalen kan opgøres således: t.kr. Egenkapital primo Værdiregulering af finansielle aftaler (3.954) Overført resultat for UCSJ har i forbindelse med låneoptagelse søgt at minimere finansierings- og budgetrisikoen ved indgåelse af aftaler om renteloft og renteswaps. De underliggende finansielle kontrakter er indregnet med kontrakternes dagsværdi pr. 31. december 2012 på henholdsvis egenkapitalen og langfristet gæld. Kontrakterne har en negativ dagsværdi 31. december 2012 på t.kr. Af den indgåede rammeaftale mellem Nykredit og UCSJ er det aftalt, at aftalens punkt 7 udgår, herunder at Nykredit ikke i forbindelse med disse aftaler kan stille krav om, at UCSJ skal deponere likvider til sikkerhed for det negative nettomellemværende. Eventualforpligtelser Vi har påset, at eventualforpligtelser, herunder pantsætninger og ejendomsforbehold, er korrekt medtaget i årsrapporten på grundlag af engagementsforespørgsler, tingbogsattester samt meddelte oplysninger.

103 Deloitte Pengestrømme og likviditet Årets samlede likviditetsvirkning udviser et fald på 10 mio.kr. mod en stigning på 4 mio.kr i 2011: t.kr t.kr t.kr. t.kr. Driftens likviditetsvirkning Investeringers likviditetsvirkning ( ) (54.630) ( ) (80.107) Finansieringens likviditetsvirkning (6.277) Årets likviditetsforskydning (12.106) (10.078) (6.141) Likvide midler primo Likvide midler ultimo De likvide beholdninger er reduceret med t.kr. fra primo 2010 til ultimo Den samlede investeringssum i denne periode udgør i alt t.kr., hvor nettofinansieringen udgør t.kr. Driftens likviditetspåvirkning er medgået til investeringerne, således at der netto er en reduktion af de likvide beholdninger med netto t.kr. Udviklingen i omsætningsaktiverne, netto er følgende: t.kr t.kr. t.kr. Beholdninger inkl. ejendomme sat til salg Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Kortfristet gæld ekskl. Feriepengeforpligtelse og renteswaps Omsætningsaktiver, netto (24.391) (26.178) (15.536) Det ses, at udviklingen i omsætningsaktiverne, netto fra 2011 til 2012 i det væsentlige er uændret, uanset at ejendommen Ibsgaarden i Roskilde er medtaget som en beholdning på 24 mio.kr. i Det bør være et mål, at omsætningsaktiverne netto svarer til den kortfristede gæld ekskl. feriepengeforpligtelse. Den regnskabsmæssige værdi af ejendommene i Roskilde og Haslev udgør i alt t.kr., og hvor salgstidspunktet er usikkert. Som tidligere nævnt forventes 2013 at give et positivt cash flow på 10 mio.kr. som sammen med optagelse af yderligere et realkreditlån på 30 mio.kr. vil tilføre likviditet i 2013 med ca. 40 mio.kr. UCSJ bør fortsat have fokus på at forbedre forholdet mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

104 Deloitte Forvaltning af Professionshøjskolen University College Sjællands midler 4.1 Forvaltning af Professionshøjskolen University College Sjællands midler - økonomistyring Budgetprocedurer Ministeriet anvender institutionens regnskaber for de enkelte uddannelsesformål ved analyse og vurdering af taxametertilskud til de enkelte uddannelser, hvorfor vi vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at økonomien på de enkelte uddannelsesformål m.fl. indgår som et element i institutionens økonomistyring for bedst muligt at kunne indgå i dialogen med ministeriet om størrelsen af de udmøntede tilskud. Institutionens økonomistyring tager sit udgangspunkt i en handlingsplan med tilhørende budget, der er udarbejdet forud for året. Handlingsplanen og budgettet udarbejdes på grundlag af en decentraliseret budgetprocedure, hvori samtlige af institutionens aktivitetsområder og -ansvarlige involveres. Budgettet udarbejdes således, at det er anvendeligt ved rapportering for hele året, ved kortperiodisk rapportering samt ved styring af og opfølgning på særlige indtægts- og forbrugskonti. Institutionen har i 2012 oplevet udskiftninger i økonomiafdelingen, herunder blandt de ansatte, der sidste år udarbejdede budgettet. Institutionens ressourcedirektør har været mere detaljeret involveret i processen for at sikre budgetsammenhængen og historikken til tidligere år. Budgetter er vedtaget på bestyrelsesmødet den 12. december I 2012 er der udarbejdet interne økonomirapporter, som har fokus på en opdeling af de realiserede tal på de enkelte uddannelser og interne fællesfunktioner sammenholdt med budgettet. Disse rapporter er et væsentligt led i økonomi- og budgetopfølgningen, og bør indgå i den samlede vurdering af resultatet for 2012 og budgettet for Vi skal henstille, at der for 2013 udarbejdes et likviditetsbudget. Vi vurderer samlet set, at institutionens økonomistyring er betryggende. Til yderligere belysning af institutionens økonomiske udvikling for de forgangne år har vi udarbejdet nedenstående figurer, hvor UCSJ s soliditets-, likviditets- og finansieringsgrad for perioden er sammenholdt med de tilsvarende gennemsnitlige nøgletal for alle landets professionshøjskoler. Taloplysningerne for de øvrige institutioner er hentet fra Ministeriet for Børn og Undervisnings regnskabsportal.

105 Deloitte 204 Soliditetsgrad Udvikling i soliditetsgrad UCSJ Gennemsnit Institutionens soliditetsgrad er udtryk for, hvor stor en del af institutionens aktiver der er finansieret med egenkapital, og giver dermed et godt fingerpeg om den finansielle handlefrihed institutionen har. Som det ses af figuren, har UCSJ s soliditetsgrad været faldende gennem de seneste år. Denne udvikling indeholder forskydningen i institutionens renteswaps, der har haft en negativ påvirkning af egenkapitalen. Uden indregning af renteswap udgør soliditetsgraden 23 % i 2011, som ellers ved udgangen af 2011 ligger på et lidt lavere niveau end sektoren generelt. Når 2012 korrigeres for de indregnede renteswaps udgør soliditetsgraden 25 % i Vi anbefaler, at ledelse og bestyrelse løbende vurderer soliditetsgraden i forhold til udviklingen i institutionens risikobillede. Årsagen til faldet i soliditetsgraden kan primært henføres til øget investering i bygninger, hvor UCSJ har bygget nyt Campus Roskilde, samt faldende egenkapital, dels på grund af nedskrivning ved salg af ejendom i 2010, dels afledt af den negative udvikling i de finansielle instrumenter, der pr. 31. december 2012 udviste en negativ værdi med t.kr. De finansielle instrumenter er renteswaps, hvormed en variabel rente byttes til en fast rente. Værdien af det finansielle instrument kan være negativ eller positiv afhængig af renteniveauet i samfundet, og er udtryk for den betaling, der skal foretages/modtages, såfremt renteswappen ønskes indfriet. Renteswappen har en aftalt løbetid, og ved udløb af denne er værdien 0 kr. Såfremt institutionen derfor beholder renteswappen til denne udløber, vil den løbende værdiregulering på egenkapitalen alene have teknisk karakter - dog med stor indflydelse på såvel institutionens soliditetsgrad som likviditetsgrad. Dette som følge af, at den negative værdi af renteswappen indregnes som kortfristet gæld og som negativ påvirkning på egenkapitalen. Vælges renteswappen derimod indfriet før udløb, vil den eventuelle negative værdi på indfrielsestidspunktet skulle afregnes med Nykredit, og i dette tilfælde vil swappen få reel økonomisk konsekvens.

106 Deloitte 205 Likviditetsgrad 80 Udvikling i likviditetsgrad UCSJ Gennemsnit Udviklingen i likviditetsgraden viser, at UCSJ i perioden har anvendt likviditet til blandt andet nybyggeriet i Roskilde. Endvidere er likviditetsgraden positivt påvirket af, at ejendomme til salg er medtaget under omsætningsaktiver, hvilket kan illustreres som forskellen mellem den røde og blå søjle i perioden Finansieringsgrad Udvikling i finansierinsgrad UCSJ Gennemsnit Grafen viser, at bygninger m.m. i væsentligt omfang er finansieret ved låneoptagelse. I forhold til de øvrige professionshøjskoler er UCSJ s finansieringsgrad høj.

107 Deloitte Forvaltning af Professionshøjskolens midler - sparsommelighed Vi har som led i vores revision vurderet, om UCSJ s midler er anvendt i overensstemmelse med formålet, samt om dispositionerne er i overensstemmelse med de almindelige normer for, hvad der under hensyntagen til UCSJ s art og størrelse kræves af en hensigtsmæssig og sparsommelig forvaltning af offentlige midler. Vi har i 2012 haft fokus på følgende områder: Placering af likviditet Løn/personaleforhold Indkøb, reparation og vedligeholdelse - materielle anlægsaktiver mv. Placering af likviditet Vi har påset, at UCSJ ikke ligger inde med større kontante beholdninger, samt at indestående på konti i pengeinstitutter forrentes til markedsrente. Lønomkostninger Under hensyntagen til sparsommelighedsaspektet har vi undersøgt, om institutionen afholder lønomkostninger til et for rigeligt eller overkvalificeret personale eller til personer, der ikke overholder betingelserne for den pågældende stilling. Vores undersøgelser har ikke givet anledning til bemærkninger. Indkøb, reparation og vedligeholdelse - materielle anlægsaktiver mv. Det er generelt vores opfattelse, at forbruget af de modtagne midler sker på et forsvarligt grundlag. Vi har ikke konstateret dispositioner, som ligger udenfor UCSJ s formål. UCSJ har en indkøbspolitik, som indbefatter anvendelse af statens indkøbsaftaler (SKI-aftaler) samt øvrige indkøbsaftaler (FM aftaler) under Finansministeriet. 4.3 Forvaltning af Professionshøjskolens midler - produktivitet Produktivitet vedrører forholdet mellem anvendelsen af ressourcer og produktionens omfang. Til brug for bestyrelsens orientering har vi under pkt. 2.1 udarbejdet en oversigt over udviklingen i årets resultat. I forhold til det budgetterede overskud for 2012 på t.kr., er der en positiv afvigelse på t.kr. før ekstraordinære poster, jf. vores oversigt under pkt Et mål for produktivitet er, at der som minimum opnås balance i driften, hvilket indikerer, at de afholdte driftsomkostninger ikke overstiger de samlede modtagne statstilskud og øvrige indtægter. Et mål kan således være, at der som minimum opnås resultatmæssig balance på de ordinære driftsaktiviteter.

108 Deloitte 207 For yderligere belysning af udviklingen i Professionshøjskolens økonomi har vi foretaget en sammenholdelse af Professionshøjskolens nøgletal for For at opnå et sammenligneligt grundlag for den primære aktivitet har vi korrigeret såvel omsætning som omkostninger til drift af CFU og kantinerne, idet disse funktioner ikke direkte har indvirkning på den STÅ relaterede aktivitet. Kantinerne er først i 2011 blevet en integreret del af UCSJ s drift STÅ total Udviklingen skyldes dels etablering af Campus Roskilde med heraf større optagelse, en reduktion i frafald samt en stigning i STÅ på henholdsvis lærer-, pædagog og socialrådgiveruddannelsen Omsætning (ex. særlige tilskud og kantinedrift)

109 Deloitte 208 Stigning i omsætningen fra 2011 til 2012 skyldes primært en stigning i antal STÅ på henholdsvis lærer-, pædagog og socialrådgiveruddannelsen , , , , , , ,00 Omsætning pr. STÅ (ex. særlige tilskud og kantinedrift) , Taxametertilskuddet er i det væsentlige uændret i 2012 i forhold til 2011, hvilket også afspejles i figuren. Faldet i forhold til 2010 skyldes en generel takstreduktion , , , , , , , ,00 Driftsomkostninger pr. STÅ (ex. Særlige tilskud og kantinedrift) Driftsomkostningerne pr. STÅ falder som følge af det stigende antal STÅ kombineret med en bedre udnyttelse af resourcerne, herunder at der er sket en tilpasning i antal årsværk. Samlet kan det konkluderes, at UCSJ i 2012 har opnået en højere produktivitet.

110 Deloitte Forvaltning af Professionshøjskolens midler - effektivitet Begrebet forvaltningsrevision - effektivitet omfatter en stillingtagen til, hvorvidt institutionen når sine strategiske mål - herunder kvalitative - set i forhold til de ressourcer, der involveres. Ledelsen har fokus på følgende: Kvalitet Frafald Udvikling Fokus på øget gennemførelse af uddannelser Baseret på vores undersøgelser er det vores vurdering, at institutionens ledelse har fokus på effektivitet, herunder særligt fokus på at øge gennemførelsesprocenterne på uddannelserne. Af ledelsesberetningen i årsrapporten fremgår vigtige nøgletal som optagelse, frafald samt udviklingen i STÅ, hvortil vi henviser. Vi vurderer, at institutionens ledelse har fokus på effektiviteten, og at der i 2013 fortsat vil blive arbejdet på en mere systematisk opfølgning herpå. 4.5 Forvaltning af Professionshøjskolens midler - konklusion Med baggrund i de ovenfor anførte bemærkninger er det vores opfattelse, at forvaltningsrevisionen i øvrigt ikke har givet anledning til kritiske bemærkninger. 5. Redegørelse for den udførte revision 5.1 Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen Vi har revideret institutionens årsrapport og fundet, at denne er udarbejdet i overensstemmelse med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens paradigme for årsrapport samt uden væsentlige fejl og mangler. 5.2 Revision og revisionsarbejde Opfølgning på bemærkninger fra tidligere revisionsprotokollater mv. Nedenfor har vi foretaget en opfølgning på eventuelle bemærkninger i ministeriets tilsynsbrev vedrørende gennemgang af det foregående års årsrapport samt tidligere revisionsprotokollater Opfølgning på ministeriets tilsynsbrev Institutionen har den 4. oktober 2012 modtaget ministeriets tilsynsbrev. Institutionen har foretaget opfølgning på de relevante bemærkninger.

111 Deloitte Opfølgning på revisionsbemærkninger I vores revisionsprotokollat om revisionen af årsrapporten for 2011 er ikke anført forhold af væsentlig betydning for vurderingen af årsrapporten Institutionens formål På baggrund af vores revision er det vores opfattelse, at foretagne dispositioner i 2012 i al væsentlighed er foretaget inden for institutionens vedtægtsmæssige formål. Udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed er efter vores vurdering sket i overensstemmelse med bekendtgørelse Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Vi har i overensstemmelse med revisionsbekendtgørelsen forespurgt ledelsen, om der er udarbejdet en skriftlig undervisningsmiljøvurdering i overensstemmelse med lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Ledelsen har oplyst, at en undervisningsmiljøvurdering er gennemført, og at resultatet heraf kan findes på UCSJ s hjemmeside. Vurderingen vil løbende blive opdateret. 5.3 Forretningsgange og interne kontroller Drøftelser med direktion og bestyrelse om besvigelser I forbindelse med planlægning af vores revision har vi forespurgt institutionens daglige ledelse om risikoen for besvigelser. Den daglige ledelse har over for os oplyst, at der efter dens vurdering ikke er særlig risiko for besvigelser. Vi har drøftet risikoen for besvigelser på institutionen med direktionen samt formanden for institutionens bestyrelse. Drøftelserne har også omfattet de interne kontroller, som direktionen har implementeret for at forebygge disse risici. Direktionen og bestyrelsesformanden har i denne forbindelse oplyst, at direktionen og bestyrelsen ikke har kendskab til besvigelser, påståede besvigelser eller formodninger om besvigelser, ligesom der ikke vurderes at være særlig risiko for væsentlige fejl i institutionens årsrapport som følge af besvigelser. Vi skal bemærke, at vi ikke under vores revision har konstateret fejl i årsrapporten som følge af besvigelser. Vores revision har ikke afdækket forhold, der kan indikere besvigelser mod institutionen Revision af forretningsgange og interne kontroller Revisionen har omfattet en vurdering af, om institutionens rapporteringssystemer, forretningsgange og interne kontroller fungerer forsvarligt på de områder, som har været omfattet af vores gennemgang. Formålet med gennemgangen har været at vurdere, om de interne kontroller er betryggende, det vil sige

112 Deloitte 211 om kontrollerne er designet hensigtsmæssigt i forhold til de kontrolmål, de skal sikre om de faktisk er implementeret på institutionen eventuelt om de har fungeret i hele den periode, som revisionen omfatter. Gennemgangen har omfattet en vurdering af, om de interne kontroller sikrer en fuldstændig, nøjagtig og rettidig behandling af godkendte transaktioner de interne kontroller forhindrer, at fejl opstår, eller sikrer, at opståede fejl opdages og rettes der er dokumentation for den foretagne databehandling og de udførte kontroller. Vi anser institutionens bogføring for foretaget således, at den kan danne grundlag for opstilling af såvel årsregnskab som andre økonomiske informationer. Det er vores opfattelse, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af en korrekt registrering af alle indtægter og omkostninger. Endvidere er det vores opfattelse, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af institutionens aktiver. Gennemgangen af de enkelte områder er beskrevet i revisionsprotokollat af 22. januar Elektroniske betalingssystemer Vi har i forbindelse med vores revision gennemgået institutionens elektroniske betalingssystemer. Vores revision har været tilrettelagt med henblik på at vurdere følgende områder: 1. Den indbyggede funktionsadskillelse, bl.a. kontrol af, om der foreligger alenefuldmagter 2. Systemernes adgangsbegrænsning 3. Den logiske sikkerhed knyttet til systemer. Vores revision har ikke givet anledning til bemærkninger Institutionens bogholderi og regnskabsvæsen Der er foretaget enkelte efterposteringer i forbindelse med regnskabsafslutningen pr. 31. december Vi anser institutionens bogføring for foretaget således, at den løbende kan danne grundlag for opstilling af såvel årsrapport som andre økonomiske informationer. De foretagne efterposteringer har ikke ændret ved denne opfattelse Institutionens administrative it-anvendelse Generelle it-kontroller er de kontroller, som ledelsen har etableret vedrørende institutionens væsentlige it-platforme, med henblik på at opnå en velkontrolleret og sikker it-anvendelse og dermed understøtte en pålidelig databehandling i it-baserede forretningsprocesser.

113 Deloitte 212 Som led i revisionen af Professionshøjskolen University College Sjælland har vi revideret den del af de generelle it-kontroller, som vi vurderer relevante for at kunne aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, og som er i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav. Den samlede revision baseres for en dels vedkommende på relevante interne kontroller i institutionen, herunder både manuelle kontroller og kontroller, der automatisk udføres af de brugersystemer, institutionen anvender. Revisionen af de generelle it-kontroller har ikke omfattet en vurdering af kontrol- og sikkerhedsniveauet i de enkelte brugersystemer, herunder automatiske kontroller i de administrative processer og logiske adgangsrettigheder til udførelse af forretningsaktiviteter i brugersystemerne. På baggrund af vores gennemgang er det vores vurdering, at de udvalgte generelle it-kontroller hos Professionshøjskolen University College Sjælland ved vores besøg var hensigtsmæssigt udformet og implementeret, og vi har således ikke identificeret væsentlige svagheder. Det skal dog bemærkes, at der ikke er udført test til verifikation af kontrollernes effektivitet i løbet af regnskabsperioden. Professionshøjskolen University College Sjælland har outsourcet væsentlige områder af de generelle it-kontroller til KMD og CSC. Professionshøjskolen University College Sjælland har, for så vidt angår disse outsourcede områder, rekvireret systemrevisionserklæring fra KMD og CSC s eksterne systemrevisor til verifikation af, at de outsourcede kontroller gennemføres betryggende. Systemrevisionserklæringen fra KMD (Navision Stat) dateret januar 2013 konkluderer, at de generelle it-kontroller, som KMD varetager for Professionshøjskolen University College Sjællands servermiljø, er tilfredsstillende, og at KMD i samme periode har overholdt Persondatalovens bestemmelser. Der er ikke modtaget en ny erklæring fra CSC, hvorfor der fortsat henvises til systemrevisionserklæringen vedrørende SIS version 8.1 dateret juli 2008, som konkluderer, at de interne kontroller i tilknytning til SIS version 8.1 sikrer en fuldstændig, nøjagtig og rettidig registrering af godkendte økonomiske transaktioner, hvis systemet i øvrigt benyttes hensigtsmæssigt. En hensigtsmæssig anvendelse af systemet indebærer etablering af en række manuelle kontroller, hvoraf en væsentlig del vil tage udgangspunkt i udtræk fra SIS. Det er vores samlede vurdering, at Professionshøjskolen University College Sjællands it-miljø er tilrettelagt på betryggende vis og kan danne grundlag for et retvisende regnskab. 5.4 Indtægtsdækket virksomhed Vi har påset, at UCSJ i al væsentlighed lever op til de gældende krav omkring prisfastsættelse og opfølgning, som er anført i Finansministeriets vejledning om IDV, idet der udarbejdes for- og efterkalkulationer. Gennemførslen af IDV har bidraget med en positiv indtjening, jf. nedenstående opstilling.

114 Deloitte 213 Indtægtsdækket virksomhed udgør 1,4% af Professionshøjskolen University College Sjællands samlede omsætning. Resultatet af IDV-aktiviteterne for årene 2009 til 2012 udgør: Total t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Indtægter Lønomkostninger (2.426) (2.896) (2.971) (2.503) (10.796) Andre direkte omkostninger (2.436) (2.641) (1.213) (544) (6.834) Andre indirekte omkostninger (3.018) (3.356) (2.303) (1.897) (10.574) Resultat Akkumuleret egenkapital ultimo Særlige kontrolopgaver Uændret tilskudsgrundlag I forbindelse med revisionen af institutionens årsrapport er det vurderet, at institutionens tilskudsgrundlag er uændret i forhold til de erklæringer, der er afgivet i årets løb Bekendtgørelse om sociale klausuler I henhold til bekendtgørelse om sociale klausuler er det som betingelse for at modtage statstilskud et krav, at der udarbejdes en handlingsplan, der sikrer, at institutionen når op på, at 3,5% af institutionens årsværk udgøres af personale ansat på særlige vilkår. I 2012 er 5,7% af institutionens årsværk ansat på sociale klausuler. Institutionen har således indfriet årsværks-mindstegrænsen. 5.6 Løn og ansættelsesforhold Vi henviser til vores gennemgang af løn- og ansættelsesforhold under afsnit Projekter I vores protokollat af 22. januar 2013 anførte vi, at vi ville gennemgå de igangværende projekter med ledelsen for at få dokumenteret sammenhængen mellem de modtagne midler og projekternes færdiggørelsesgrader, og hvorvidt projekterne indebærer særlige risici for UCSJ som leadpartner. Vi har gennemgået de udarbejdede projektrapporteringsskemaer samt det af ledelsen udarbejdede skema til vurdering af risiko.

115 Deloitte 214 USCJ deltager i 21 projekter, og Projektafdelingen har i samarbejde med økonomichefen, chefen for Internationalt Sekretariat og chefen for Forskning og Innovation udarbejdet et skema til klassifikation af de igangværende projekters risikoprofil. Klassifikationen går fra ubetydelig til særdeles høj. Af de igangværende projekter er der 2 projekter, der har en risikoprofil over normal. Det ene af disse projekter er klassificeret således på grund af en mindre stigning i egenfinansieringen. Det andet projekt, som UCSJ har vurderet til en højere risikoprofil, er Pro Hip. Vi har listet projektets væsentligste økonomiske forhold op i nedenstående tabel: Egen Økono- Bevil- finan- misk Risiko-* ling siering risiko Navn profil t.kr. t.kr. t.kr. Pro Hip (leadpartner) Særdeles høj *) risikoprofilen er i henhold til ledelsens vurdering. Som det fremgår af oversigten, er UCSJ leadpartner og har derfor det øverste økonomiske ansvar. Projektet blev iværksat inden UCSJ fik etableret projektsekretariatet under FU, herunder etableret de fornødne forretningsgange og interne kontroller til projektstyring. Ifølge ledelsens sagsfremstilling så er det usikkert, om hele projektets formålsbeskrivelse bliver opfyldt. Der er således usikkerhed om, hvorvidt tilskudsgiver vil kræve hele eller en del af bevillingen tilbagebetalt, såfremt målopfyldelsen ikke sker i det forventede omfang. Den maksimale risiko kan gøres op til det modtagne tilskud på t.kr. Der er ikke foretaget en endelig evaluering af projektet fra tilskudsgiver, hvorfor vi ikke kan udtale os yderligere omkring projektforløbet. Såfremt tilskudsgiver kræver en tilbagebetaling, vil vi anbefale, at UCSJ undersøger muligheden for regres mod de deltagende projektpartnere i tilfælde af, disse projektpartnere er medvirkende til den manglende målopfyldelse. Gennemgangen af de øvrige projekter har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger udover, at ledelsen forventer enkelte overskridelser i den beregnede egenfinansiering som følge af en forventet stigning i forbrug af egne timer.

116 Deloitte Øvrige oplysninger 6.1 Ledelsens regnskabserklæring samt ikke-korrigerede fejl i årsrapporten Som led i revisionen af vanskeligt reviderbare områder har direktionen afgivet en regnskabserklæring over for os vedrørende årsrapporten for Heri har ledelsen bl.a. erklæret, at institutionens ledelse er enig i, at institutionens anlægsaktiver er værdiansat forsvarligt der er taget økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsrapporten statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler institutionens aktiver ikke er pantsat eller behæftet med ejendomsforbehold ud over det i årsrapporten oplyste indtægter fra projekter og IDV-aktiviteter er indregnet fuldstændigt og nøjagtigt og er periodiseret korrekt der ikke er verserende eller truende erstatningskrav, retssager eller eventualforpligtelser såsom pensions-, kautions- og garantiforpligtelser samt andre økonomiske forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, ud over de i årsrapporten anførte, som væsentligt vil kunne påvirke bedømmelsen af institutionens økonomiske stilling der ikke er konstateret besvigelser i det forløbne regnskabsår, og at institutionens forretningsgange og interne kontroller bl.a. har til formål at forebygge muligheden for besvigelser der fra balancedagen og frem til i dag ikke er indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten, og som ikke er kommet til udtryk i ledelsesberetningen. Vi har ikke under revisionen konstateret fejl, som enkeltvist eller sammenlagt har givet anledning til korrektioner i den officielle årsrapport. 6.2 Eftersyn af bestyrelsens protokoller og overholdelse af statens regnskabsregler Vi har foretaget kontrol af, at bestyrelsen overholder de pligter, som den i henhold til lovgivningen er pålagt med hensyn til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller mv. Endvidere har vi påset, at skolen på alle væsentlige områder overholder bogføringsloven. 6.3 Rapportering til andre myndigheder og underskriftsforhold Vi har foretaget kontrol af, at skolen har foretaget de påkrævede rapporteringer til de respektive myndigheder, og at årsrapporter og revisionsprotokollater er underskrevet af bestyrelse og direktion. 6.4 Forsikringsforhold Institutionen er i lighed med tidligere år forsikringsmæssigt dækket af Statens Selvforsikring.

117 Deloitte 216 Vi gør opmærksom på, at institutionen løbende bør evaluere, om der er særlige områder, hvor der kan tegnes særskilte forsikringer. Vi har ikke foretaget en vurdering af, om Statens Selvforsikring yder fuld økonomisk kompensation i alle skadessituationer. Ved indtægtsdækket virksomhed dækker Statens Selvforsikring ikke produktansvar og rådgivningsansvar. Institutionen oplyser at have vurderet, at der ikke for nuværende gennemføres aktiviteter, hvor der skønnes, at produktansvar eller rådgivningsansvar kunne blive gjort gældende. 7. Rådgivnings- og assistanceopgaver Siden afgivelsen af vores revisionsprotokollat af 22. januar 2013 har vi efter anmodning fra institutionens ledelse udført følgende opgaver: Revisorattester til Ministeriet for Børn og Undervisning vedrørende: Åben uddannelse Opstilling af årsrapport for Konklusion på den udførte revision Såfremt bestyrelsen godkender årsrapporten i den foreliggende form, vil vi forsyne årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger. Vores detaljerede kommentarer til den i forbindelse med årsafslutningen udførte revision er meddelt institutionens direktion. Ingen af de omtalte forhold har en sådan karakter, at vi har fundet det påkrævet at omtale dem i revisionsprotokollatet. 9. Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling I vores tiltrædelsesprotokollat af 31. marts 2008 er revisionens formål, omfang og udførelse, revisors rapportering samt ansvarsfordelingen mellem ledelse og revisor beskrevet. Vi skal henvise hertil, ligesom vi anbefaler, at eventuelle nye bestyrelsesmedlemmer får udleveret et eksemplar heraf. Vores revision har ikke omfattet ledelsesberetningen. Erklæringsbekendtgørelsen kræver imidlertid, at vi gennemlæser ledelsesberetningen for at påse, at informationerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og de informationer, som vi i øvrigt er blevet bekendt med i forbindelse med vores revision. Denne gennemlæsning omfatter også en vurdering af, om ledelsesberetningen indeholder de oplysninger, som i henhold til årsregnskabsloven skal indgå i ledelsesberetningen. Vi skal herefter på baggrund af vores gennemlæsning afgive en udtalelse om, hvorvidt ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Vores udtalelse om ledelsesberetningen skal placeres i umiddelbar forlængelse af vores revisionspåtegning på årsregnskabet.

118 Deloitte Revisortjekliste til indarbejdelse i revisionsprotokollen Institutionsnr.: Institutionens navn: University College Sjælland Regnskabsår: 2012 Undervisningsministeriets forord til Revisortjekliste Revisortjeklisten udarbejdes til brug for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes kontrol af årsrapporter for Professionshøjskoler for Videregående Uddannelse og Medie- og Journalisthøjskolen. Styrelsen anvender desuden tjeklisten i forbindelse med planlægningen af tilsyn samt til statistiske formål. Den egentlige kontrol baseres ikke på besvarelsen af tjeklisten, men på en gennemgang af årsrapporter og revisionsprotokollater. Tjeklisten besvarer spørgsmål af formel karakter. Tjeklisten udfyldes af institutionens revisor i tilknytning til revisionen af årsrapporten. Tjeklisten indarbejdes i revisionsprotokollatet til årsrapporten og indgår i den fortløbende paginering. Institutionens bestyrelse er ansvarlig for, at institutionen foretager elektronisk indberetning til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte af revisors besvarelse af revisortjeklisten efter retningslinjer fastsat af styrelsen. Besvarelsen af tjeklistens enkelte spørgsmål kan være baseret på stikprøvevise undersøgelser vedrørende de pågældende forhold, gennemgange af forretningsgange eller af mere overordnede vurderinger af forholdene. Revisionen udføres ikke med henblik på at afgive særskilte konklusioner om enkeltstående forhold i regnskabsaflæggelsen eller om forvaltningen, ligesom revisionen ikke udføres med særlig henblik på besvarelse af tjeklisten. Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for forbehold eller supplerende bemærkninger i revisionspåtegningen. Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for revisors omtale i revisionsprotokollen af den udførte revision og konklusion vedrørende risikoområderne, jf. Revisionsstandard (RS) 265 om Revisionsprotokollen og Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved Professionshøjskoler for Videregående Uddannelse og Medie- og Journalisthøjskolen. Vejledning og yderligere bemærkninger til udfyldelse af kolonnerne i tjeklisten samt henvisninger til regelsættet findes efter tjeklisten. Oplysning om revisors påtegning på regnskabet: Blank påtegning Forbehold Supplerende oplysninger

119 Deloitte 218 Revisions- og kontrolområde Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant 1. Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen 1 Er årsrapporten udarbejdet i overensstemmelse med Økonomistyrelsens vejledning af 3. november 2010 om udarbejdelse af årsrapport? 2 Er årsrapporten uden væsentlige fejl og mangler? (BEK nr ) 2. Revision og revisionsarbejde 3 Har revisor fulgt op på eventuelle kritiske bemærkninger omtalt i sidste års protokollat? 4 Har revisor vurderet, at institutionens dispositioner er inden for institutionens formål? (BEK nr ) 5 Har revisor fået de oplysninger og den bistand, som revisor har fundet nødvendig? (BEK nr ) 6 Kan revisor bekræfte, at revisor ikke er udlejer - eller revisor for udlejer - af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer (LBK nr , LBK nr ) 3. Revision af forretningsgange og interne kontroller 7 Har revisor vurderet, at institutionen efter forholdene har tilstrækkelige og opdaterede interne disponerings- og godkendelsesregler? (BEK nr ) 8 Har revisor vurderet, at de gældende interne disponerings- og godkendelsesregler er fulgt? (BEK nr ) 9 Er der den fornødne personelle adskillelse mellem registrerings- og frigivelsesfunktioner på institutionen? (BEK nr ) JA NEJ JA X X X X X X X X X X X 10 Har revisor vurderet, at institutionens regnskabsinstruks er opdateret og er i overensstemmelse med Økonomistyrelsens bek. nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv.? X

120 Deloitte 219 Revisions- og kontrolområde Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant 4. Finansiel revision 11 Har revisor vurderet, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af institutionens aktiver? (BEK nr ) 12 Har revisor vurderet, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af en korrekt registrering af alle indtægter og udgifter? (BEK nr ) 13 Er der foretaget uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn mindst 1 gang i løbet af regnskabsåret? (BEK nr ) 14 Er institutionens likvide midler anbragt i overensstemmelse med 16, stk. 3 og 4 i loven? (LBK nr. 849, LBK nr stk. 3) 15 Har revisor vurderet, at institutionens anlægskartotek er ajourført, og at den bogførte værdi af aktiverede aktiver i henhold til reglerne herom, er i overensstemmelse med finansbogholderiet? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 3) 16 Har revisor i årets løb foretaget tilstedeværelseskontrol af institutionens anlægsaktiver? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 3) 17 Har revisor, som led i sin revision af årsrapporten vurderet, at institutionens bygninger mv. er afskrevet i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ØAV? JA NEJ JA X X X X X X X X X 5. Indtægtsdækket virksomhed 18 Kan revisor bekræfte, at institutionens akkumulerede resultat ikke har været negativt de seneste fire år i træk? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 4.2) 19 Har revisor påset, at der foreligger for- og efterkalkulationer? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 4.2) 20 Har revisor vurderet, at alle direkte indtægter og omkostninger ved den indtægtsdækkede virksomhed registreres løbende og særskilt fra institutionens øvrige virksomhed? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 4.2) X X X

121 Deloitte 220 Revisions- og kontrolområde Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant 21 Afsætter institutionen efter revisors vurdering sine produkter på vilkår således at private udbydere ikke påføres ubillig priskonkurrence? (LBK nr ) 6. Særlige kontrolopgaver 22 Er institutionen efter revisors vurdering i sit virke uafhængig og kommer institutionens midler alene institutionens undervisningsvirksomhed til gode? (LBK nr ) 23 Har revisor, som led i sin revision af årsrapporten vurderet, at institutionens tilskudsgrundlag er uændret i. f.t. de erklæringer, der er afgivet i årets løb (efterkontrol i forbindelse med revision af årsrapporten)? (BEK nr ) 24 Har institutionen udarbejdet en handlingsplan vedr. sociale klausuler? ( BEK nr samt BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 10) 25 Har institutionen oplyst om antallet af ansatte i årsrapporten vedr. sociale klausuler? ( BEK nr samt BEK nr. 376, bilag 2) JA NEJ JA X X X X X X X 26 Har institutionen udarbejdet en skriftlig undervisningsmiljøvurdering? (LOV nr og 7 samt BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 10) 7. Løn- og ansættelsesforhold 27 Har revisor vurderet, at de ansattes løn - og ansættelsesvilkår følger finansministeriets aftalte eller fastsatte bestemmelser? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) 28 Har revisor vurderet, at de ansatte har ansættelsesbreve i overensstemmelse med gældende regler og aftaler, samt at institutionens personalesager er ajourførte? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) 29 Har revisor vurderet, at variable ydelser i form af over/merarbejde, timeløn samt særlige ydelser mv. er korrekt opgjort og dokumenteret ved specifikation af præstationerne og attesteret af dertil bemyndigede personer? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) X X X X

122 Deloitte 221 Revisions- og kontrolområde Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant 30 Har revisor vurderet at tillæg, vederlag og udgiftsdækkende ydelser er ydet i overensstemmelse med fastlagte regler herunder regler for lokalløn? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) 31 Har revisor vurderet, at udbetalte lønninger og honorarer er indberettet korrekt i SLS-systemet? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) 32 Har revisor vurderet, at afskedigelsesproceduren i forbindelse med evt. uansøgte afskedigelser i året er sket i overensstemmelse med organisationsaftalerne og /eller ansættelsesbekendtgørelsen herunder at evt. godtgørelse er udbetalt i overensstemmelse med gældende regler og aftaler?) (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 2) 8. Forvaltningsrevision økonomistyring 33 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af institutionens økonomistyring herunder om der udarbejdes og løbende følges op på drifts- og likviditetsbudgetter? (BEK nr. 1294, bilag 1, nr. 6.4) 34 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. institutionens økonomistyring? (BEK nr , stk. 3, litra 4) 9. Forvaltningsrevision sparsommelighed 35 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af sparsommelighed?? (BEK nr , stk. 3, litra 4) 36 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. sparsommelighed? (BEK nr , stk. 3, litra 4) 10. Forvaltningsrevision - produktivitet 37 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af institutionens produktivitet? (BEK nr , stk. 3, litra 4) 38 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. institutionens produktivitet? (BEK nr , stk. 3, litra 4) JA NEJ JA X X X X X X X X X X X

123 Deloitte 222 Revisions- og kontrolområde Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant 11. Forvaltningsrevision effektivitet 39 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af institutionens effektivitet? (BEK nr , stk. 3, litra 4) 40 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. institutionens effektivitet? (BEK nr , stk. 3, litra 4) JA NEJ JA X X X X

124 Deloitte 223 Vejledning til udfyldning af afkrydsningskolonnerne I kolonnen Resultat afkrydses JA rubrikken, hvis revisions- eller kontrolopgaven er udført og revisor kan svare bekræftende på spørgsmålet. Hvis der er væsentlige/kritiske bemærkninger til punktet, skal der foretages afkrydsning i kolonnen beregnet hertil og forholdet skal omtales i revisionsprotokollen. Dersom revisor svarer ja i resultatkolonnen vil der oftest ikke skulle foretages afkrydsning i denne kolonne. Der skal afkrydses i Nej rubrikken i resultatkolonnen, når revisions- eller kontrolopgaven er udført, og revisor kan svare afkræftende på spørgsmålet. Hvis revisions- eller kontrolopgaven ikke er udført, må der ikke foretages afkrydsning i resultatkolonnen. Afkrydsning skal i stedet ske i enten kolonnen Punktet udskudt, jf. revisionsplanen eller i kolonnen punktet ikke relevant. En bekræftende besvarelse angiver ikke noget om grundlaget for og graden af sikkerhed i besvarelsen, og er ikke nødvendigvis udtryk for, at de besvarede forhold er anset for fuldstændige. Revisor har vurderet, at de konstaterede forhold må anses for forsvarlige under hensyntagen til de foreliggende omstændigheder, såsom institutionens aktiviteter, forretningsgange og administrative forhold i øvrigt. En afkræftende besvarelse forventes at give anledning til en omtale af forholdet i revisionsprotokollen, men er ikke nødvendigvis udtryk for, at forholdet er anset for at være kritisabelt under hensyntagen til de foreliggende omstændigheder. Regelhenvisning Paragrafhenvisningerne i denne tjekliste refererer til følgende regelsæt: LBK nr. 849: Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. LBK nr. 849 af 8. september LBK nr. 851: Bekendtgørelse af lov om Medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 8. september LOV nr. 166: Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. LOV nr. 166 af 14. marts BEK nr. 1274: Bekendtgørelse om sociale klausuler som betingelse for modtagelse af statstilskud på selvejende uddannelsesinstitutioner, BEK nr af 4. december BEK nr. 1294: Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen, jf. BEK nr af 12. december BEK nr. 70: Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv., jf. BEK nr. 70 af 27. januar 2011.

125 Deloitte Erklæring Med henvisning til Revisorloven og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2008 vedrørende revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler skal vi anføre: at vi opfylder lovgivningens habilitetskrav at vi under vores revision har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om at statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og at vi ikke under vores revision er blevet bekendt med, at refusion og tilskudsgrundlaget ikke er opgjort i overensstemmelse med gældende regler Slagelse, den 22. marts 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Søren Stampe statsautoriseret revisor Lars Hillebrand statsautoriseret revisor Fremlagt på bestyrelsesmødet, den 22. marts 2013 Bestyrelse Hans Stige Knud Henning Andersen Inger Jensen formand næstformand Eva Levinsen Steen Sørensen Per B. Christensen Bente Sorgenfrey Henrik Stapelfeldt Kristian Ebbensgaard Niels Hørup Maj-Britt Lund Petersen Søren Kragbæk Michelle Nielsen Christina Larsen LPSV/hgh T:\AFD1500\150033\12\150033RP1203.docx

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142 Bestyrelsen for Professionshøjskolen University College Sjælland Slagelsevej Sorø Årsrapport 2011 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte har gennemgået institutionens årsrapport og revisionsprotokollat af 27. marts Styrelsen har i forbindelse med gennemgangen af 2011 særligt valgt at fokusere på institutionens økonomiske og administrative situation. Økonomi (mio.kr.) Årets resultat -2, ,5 Egenkapital ,1 103,5 Soliditetsgrad 38,8 25,2 18,5 Likviditetsgrad 76,3 71,7 68,5 Antal STÅ Kilde: Professionshøjskolen University College Sjællands årsrapporten 2011 Professionshøjskolen University College Sjælland havde en egenkapital på 103,5 mio. kr. i 2011 mod 112,1 mio. kr. i 2010, en soliditetsgrad på 18,5 i 2011 mod 25,2 i 2010, og en likviditetsgrad på 68,5 i 2011 mod 71,7 i Endvidere har institutionen vendt et underskud på -68 mio. kr., som institutionen havde i 2010, til et overskud på 14,5 mio. kr. i Den 4. oktober 2012 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade København K Telefon E-post Netsted CVR-nr EAN Sagsbehandler Jean Claude Lageri Rwango Telefon Telefax xxxx xxxx E-post Sagsnr. Dok nr. xx Side 1/2 Godkendelse af årsrapport 2011 På det foreliggende grundlag godkender Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Professionshøjskolen University College Sjællands årsrapport Øvrige bemærkninger Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte har bl.a. noteret følgende af revisors bemærkninger og anbefalinger: 1. Revisor anfører, at Regnskabsinstruksen er på et meget overordnet niveau, og anbefaler, at den på væsentlige områder som f.eks.

143 statstilskud/indberetninger, løn og gager og godkendelse af købsfakturaer via faktura flow systemet suppleres med detaljerede beskrivelser af de gældende forretningsgange. 2. Revisor har i forbindelse med gennemgangen af de generelle itkontroller konstateret svagheder ved brugeradministrationen, da UCSJ ikke for alle systemer og applikationer har dokumenteret oprettelser og nedlæggelser. Endvidere har revisor konstateret, at UCSJ ikke har implementeret en proces for periodisk revurdering af brugere. Styrelsen har noteret, at en sådan proces forventes implementeret i Revisor anbefaler, at institutionen ændrer adgangsrettigheder og fuldmagtsforhold omkring institutionens betalingsforretninger, således at alle ændringer skal ske ved to brugere i forening. 4. Revisor forslår, at der i forbindelse med aflønning af institutionens personale indføres et centralt planlægningssystem til disponering af undervisningsressourcer. 5. Revisor anbefaler, at ledelsen løbende vurderer kontrakternes finansielle risiko, således at kontantudligning eller yderligere sikkerhedsstillelse ikke skal tilvejebringes med kort varsel ved indgåelse af kontrakter med Nykredit eller anden finansieringskilde. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Side 2/2 6. Revisor har konstateret, at de interne retningslinjer for, hvilke medarbejdere som kan forpligte UCSJ økonomisk og omfanget af disse medarbejderes disponeringsret ikke følges fuldt ud og forslår derfor, at aftaler, som er økonomisk byrdefulde for UCSJ, før underskrift, skal godkendes af økonomiafdelingen. 7. Revisor anbefaler, at de udarbejdede interne økonomirapporter i 2011, som har fokus på en opdeling af de realiserede tal på de enkelte campusser og interne fællesfunktioner sammenholdte med budgettet, bør indgå i den samlede vurdering af resultat for 2011 og budgettet for 2012, da disse rapporter er et væsentligt led i økonomi-og budgetopfølgningen. Med venlig hilsen Jean Claude Lageri Rwango Fuldmægtig Kontoret for Økonomi og Styring Direkte telefon:

144 Notat (revideret udgave 15.marts 2011) University College Sjælland Slagelsevej Sorø Tlf Fax Rentestrategi for UCSJ 15. marts 2011 Baggrund for etablering af en rentestrategi UCSJ vil i forbindelse med byggeriet af campus Roskilde, efter et frasalg af ejendommene Køgevej 7 og Ibsgården 222 i Roskilde samt Søndergade 12 i Haslev have en realkreditgæld på 244 mio.kr. Med en gæld af den størrelse har UCSJ derfor i samarbejde med Nykredit arbejdet med forskellige modeller for, hvordan vores samlede gæld bliver styret bedst muligt fremadrettet. UCSJ har ikke omlagt i den lånemasse, der blev overtaget fra de to CVU er ved etableringen 1.januar Der er optaget to lån, 10,7 mio. kr., som fastforrentet 4 % lån og 21,4 mio. kr. som et F1 lån. Det må forventes, at renteudviklingen vil gå i stigende retning efter en årrække med faldende renter. Det er således nødvendigt, at UCSJs bestyrelse tager aktiv stilling til institutionens rentestrategi. Alternative strategier: Der kan skitseres tre alternative strategier. En afvejet rentemodel, hvor finansieringen sammensættes som en kombination af fastforrentede lån og variabelt forrentede lån med forskellige refinansieringsterminer. Denne model vil, som den er beskrevet lidt senere, give UCSJ en del af fordelen af de korte renters lave niveau, kombineret med en høj grad af sikkerhed på 5 års sigt og en rimelig sikkerhed på 10 års sigt. Modellen er vist i bilag 1. En fastrentemodel, der bygger på optagelse af fastforrentede lån. Dette vil betyde, at UCSJ har en fuld sikkerhed for renteudgifterne på såvel den korte som den helt lave bane. Til gengæld kan UCSJ ikke drage fordel af de lave korte renter, hvilket betyder, at renteudgiften som udgangspunkt kommer til at ligge væsentligt over, hvad der kan etableres med en afvejet gældssammensætning. Konkret vil det første år betyde finansieringsudgifter på 3,8 mio.kr. mere end ved valget af en afvejet model. Gabet mellem de to modeller vil indskrænkes ved en rentestigning i perioden. Modellen er vist i bilag 2. Endelig kan der etableres en model, hvor en meget stor del af finansieringen sker ved brug af korte og mellemlange terminsforretninger. Det giver en optimal udnyttelse af de lave korte renter, hvilket skal afvejes mod den risiko, der ligger i ikke at kende den langsigtede renteudvikling, kombinere med den væsentlige risiko, der ligger i at have så stor en gældsportefølje, der kan eksponeres for rentehop. PROFESSIONSHØJSKOLEN SJÆLLAND

145 Forslag til strategi UCSJ er en uddannelsesinstitution og vi har ikke ressourcer til at opbygge udvidede kompetencer indenfor gældsfinansiering. Finansiering indgå som en del af den løbende økonomifunktion med støtte fra rådgivere i kreditinstitutioner og revisor. UCSJ skal ikke overvåge markedet fra dag til dag, men stadig drage fordel af, at den korte rente som udgangspunkt er lavere end den lange. Dog med sådan låneporteføljesammensætning af institutionen har en meget begrænset risiko i forbindelse med rentehop. Der er lagt vægt på, at der laves rentesikring for hele gælden, men en blanding af lange og korte rentesikringer. Der arbejdes primært med rentelofter, da dette sikrer nytte af den lave rente og sikrer ydelsen ved rentestigning. Denne strategi sikrer UCSJs langsigtede økonomiske bæredygtighed og en optimering af rentebetalingerne i forhold til at sikre os den bedste finansiering. I forhold til byggesagen i Roskilde skal der sikres tilpas lave renteudgifter, mens byggeriet står på. Finansieringsstrategien understøttes af at institutionens samlede finansiering tages op til drøftelse i bestyrelsen en gang årligt i forbindelse med behandlingen af årsregnskabet. Her ud over pålægger bestyrelsen økonomifunktionen at have halvårlige opfølgningsmøder med kreditinstitution og rådgivere, således at der sikres en overvågning og vejledning i forhold til gældsplejen / risikostyringen. Anbefaling af gældssammensætning: Vores anbefaling i samråd med Nykredit, er den nedenstående sammensætning. De to første kasser på hhv. 53,5 og 22,4 mio.kr. er de samme som før, men derefter opsplitning i tre lige store dele med hhv. 5, 10 og 10 års løbetid. Dette giver en fremtidig finansiering, der ser sådan ud (tallene er vejledende, da renten ændrer sig). Rentelofter i op til 26 år (rentemax) Fastrente i 26 år Nyt renteloft i 10 år Ny fastrenteaftale i 10 år Nyt renteloft i 5 år 53,5 mio. kr. 22,4 mio. kr. 56,0 mio. kr. 56,0 mio. kr. 56,0 mio. kr. Gennemsnitsrente på 3,49 % på hele finansieringen og renter og bidrag for 8,5 mio.kr. (ved uændret rente) Ovenstående finansieringsmodel giver renteafdækning på hele gælden (se bilag 1, udarbejdet af Nykredit). 2/4 PROFESSIONSHØJSKOLEN SJÆLLAND

146 Denne model giver stor risikospredning pga. forskellige løbetider, og spredning mellem fast rente og rentelofter, med overvægt af sidstnævnte. Om 5 år skal 56 mio. kr. genfinansieres og om 10 år genfinansieres yderligere 112 mio.kr. Dette betyder, at der er klar rentesikring af hele lånemassen på 5 års sigt og vi kender den samlede risiko på denne løbetid. Denne er vist i bilag 3. Renteudgiften incl. terminssikring forventes at ligge på 3,49 % svarende til 8,5 mio.kr. pa ved etableringen af lånet. Den højeste renteudgift, der kan forekomme vil med de indlagte terminssikringer ligge på 5,04 % svarende til 12,3 mio.kr. pa. Senest efter 5 år refinansieres 23 % af lånemassen og senest efter yderligere 5 år refinansieres yderligere 46 % af lånemassen. Der er altså en risiko på op til 3,8 mio. kr. pa i øgede renteudgifter ved en rentestigning ved rentestigninger i den første 5 årige periode til et niveau op til 5 % eller derover. Fleksibilitet For at sikre fleksibilitet etableres en del af lånene med udgangspunkt i Cibor3, hvortil der købes et renteloft. 3/4 PROFESSIONSHØJSKOLEN SJÆLLAND

147 Ciber3 er baseret på en 3 måneders pengemarkedsrente. Med Cibor3 får UCSJ som hovedregel den laveste rente som også er billigere end F1 lån. De rentesikringer, vi ønsker etableret gennem køb af rentelofter og den 10 årige fastrenteaftale er fastsat ud fra pengemarkedsrenten, derfor laves de billigst ud fra cibor3 renten. Grundfinansieringen og rentesikringer er lavet ud fra de samme renteperioder. Med Cibor3 som grundlag er rentesikringerne uafhængig af, hvilke bygninger, der er tilknyttet. Det betyder, at UCSJ ved en løbende tilpasning eller omlægning af bygningsmassen kan føre rentesikringen videre uafhængigt og blot lave cibor lån i de nye bygninger. Finansieringsformen giver dermed en god fleksibilitet. Vi kan også vælge senere at ændre vores risikoprofil, hvis vi ønsker det, da risikoen bliver styret af de rentesikringer, som er tilknyttet. UCSJ har derved meget små omkostninger ved låneomlægning. Niels Benn Sørensen Ressourcedirektør /4 PROFESSIONSHØJSKOLEN SJÆLLAND

148 Bilag 4.3 Bestyrelsesmøde den 29.marts 2011

149 Bilag 4.4 Bestyrelsesmøde den 29.marts 2011

150 Bilag 4.5 Bestyrelsesmøde den 29.marts 2011

151 BESTYRELSESFORENINGEN Bestyrelsesformænd f. Professionshøjskoler Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 28. februar 2013 J.NR.: Sagsbeh.: MC Mail: Telefon: SAMMENLÆGNING AF BESTYRELSESFORENINGEN FOR PROFESSI- ONSHØJSKOLER I DANMARK OG PROFESSIONSHØJSKOLERNES REKTORKOLLEGIUM TIL DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER Kære bestyrelsesformand På det ordinære repræsentantskabsmøde i Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark (herefter "Bestyrelsesforeningen") den 23. april 2013 fremsætter bestyrelsen forslag om sammenlægning af Bestyrelsesforeningen og Professionshøjskolernes Rektorkollegium (herefter "Rektorkollegiet") med virkning fra den 1. januar 2013 under navnet Danske Professionshøjskoler. Forslaget om sammenlægningen indebærer vedtagelse af nye vedtægter for Danske Professionshøjskoler. Derfor vedlægges udkast til vedtægter for Danske Professionshøjskoler som er tiltrådt af bestyrelsen i Bestyrelsesforeningen på et bestyrelsesmøde den 12. februar 2013 og af Rektorkollegiet på et kollegiemøde den 30. januar Desuden vedlægges til orientering en tidsplan for sammenlægningen af de to foreninger. Bestyrelsen vil senere udsende en indkaldelse til repræsentantskabsmødet den 23. april 2013 indeholdende bestyrelsens fuldstændige forslag om sammenlægning af de to foreninger, herunder forslag til endelige vedtægter for Danske Professionshøjskoler. Sammenlægningen skal først behandles og i givet fald vedtages på et kollegiemøde i Rektorkollegiet, der i henhold til tidsplanen afholdes den 13. marts Sammenlægningen af de to foreninger er derfor endeligt besluttet, såfremt denne ligeledes vedtages på repræsentantskabsmødet i Bestyrelsesforeningen den 23. april Med venlig hilsen f./ Bestyrelsen for Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark Ove E. Dalsgaard Formand Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark BESTYRELSESFORENINGEN PROFESSIONSHØJSKOLERNE UNIVERSITY COLLEGES DENMARK Ny Vestergade 17 st.tv København K. Tlf Fax Side 1 af 1

Multisalen ved kantinen, til højre for hovedbygningen. Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden...

Multisalen ved kantinen, til højre for hovedbygningen. Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... Dagsorden Mødedato: Fredag den 28. marts 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:45 Mødested: Mødelokale: Ernærings- og sundhedsuddannelsen Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Multisalen ved kantinen,

Læs mere

Dagsorden for bestyrelsesmøde

Dagsorden for bestyrelsesmøde Dagsorden for bestyrelsesmøde Mødedato: Onsdag den 24. juni 2015 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: Ankerhus Slagelsevej 70-74, Sorø D 010

Læs mere

Mødereferat af bestyrelsesmøde

Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødedato: Tirsdag den 27. september 2011 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Knud

Læs mere

Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. D 010 (I bygning D som er bagved til højre for hovedbygningen)

Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. D 010 (I bygning D som er bagved til højre for hovedbygningen) Dagsorden Mødedato: Torsdag den 26. juni 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej

Læs mere

Nanna Ferslev (NAF), tlf. 7248 1020, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Nanna Ferslev (NAF), tlf. 7248 1020, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 9. februar 2010 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Mødelokalet 2. sal Journalnummer:

Læs mere

Ib Østergaard Rasmussen, Jacob Bøgh Andersen, Knud Henning Andersen, Marie Klarskov. 1. Godkendelse af dagsorden... 2. 2. Godkendelse af referat...

Ib Østergaard Rasmussen, Jacob Bøgh Andersen, Knud Henning Andersen, Marie Klarskov. 1. Godkendelse af dagsorden... 2. 2. Godkendelse af referat... Mødereferat Mødedato: Tirsdag den 9. februar 2010 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: 7-03-001-0007 Til stede: Fraværende: Bente Sorgenfrey, Hans Stige (formand),

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Bestyrelsesmøde REFERAT. Tirsdag den 19. marts 2013

Bestyrelsesmøde REFERAT. Tirsdag den 19. marts 2013 REFERAT Bestyrelsesmøde Ledelsessekretariatet 19. marts 2013 Tirsdag den 19. marts 2013 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Ove E. Dalsgaard, Leo H. Knudsen, Lone

Læs mere

Strategisk Ledermøde. Hanne har medarbejdermøde 25.2. Punkter på mødet. 1. Dagsorden Til godkendelse. Til godkendelse

Strategisk Ledermøde. Hanne har medarbejdermøde 25.2. Punkter på mødet. 1. Dagsorden Til godkendelse. Til godkendelse Strategisk Ledermøde Mødedato: D. 24. februar 2015 Starttidspunkt: kl. 12.30 Sluttidspunkt: kl. 15.30 Mødested: Asylgade Mødelokale: Jørgens kontor Journalnummer: 7000-1862-2013 Deltagere: Jørgen Hansen,

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Fredag den 28. februar 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Havestuen Journalnummer: Deltagere:

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for ergoterapeutuddannelsen. Tomas Bech Madsen (TBM), tlf. 7248 1049, tbm@ucsj.

Ergoterapeutuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for ergoterapeutuddannelsen. Tomas Bech Madsen (TBM), tlf. 7248 1049, tbm@ucsj. Dagsorden Mødedato: Fredag den 12. november 2010 Starttidspunkt: Kl. 9:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:00 Mødested: Campus Næstved Ergoterapeutuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved Mødelokale: B 101 Journalnummer:

Læs mere

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nordvestsjællands HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Holbæk Kommune,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for sygeplejerskeuddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for sygeplejerskeuddannelsen Dagsorden Mødedato: Onsdag den 11. januar 2012 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Campus Næstved Sygeplejerskeuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved B08 Journalnummer:

Læs mere

Dagsorden blev herefter godkendt.

Dagsorden blev herefter godkendt. REFERAT Bestyrelsesmøde Ledelsessekretariatet 26. marts 2014 Torsdag den 27. marts 2014 kl. 8.00-10.00 Buddinge Hovedgade 80, Søborg, Auditoriet Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Godkendelse

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6

Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6 Mødeindkaldelse 5. november 2008 Mødeforum: VIAs bestyrelse Dato: 11. november 2008 Tid: 16.00 18.30 Sted: Deltagere: Afbud: Referent: Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6

Læs mere

Vedtægter. for. 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service.

Vedtægter. for. 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service. Vedtægter for Foreningen Sønderborg Vækstråd 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service. 1.2 Hjemstedet

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Professionshøjskolen UCC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Professionshøjskolen UCC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Københavns Kommune

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Vedtægt for VUC Roskilde

Vedtægt for VUC Roskilde Vedtægt for VUC Roskilde Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. VUC Roskilde er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Roskilde Kommune, Region Sjælland, og omfattet

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret. Forretningsorden for Centerrådet 1 Sammensætning: Centerrådet sammensættes af et bestyrelsesmedlem fra hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og et fra hvert VUC, som har hjemsted i VEU-centrets geografiske

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 34, mandag den marts 2014 Afholdt på Rungsted Gymnasium, Stadionallé i Rungsted

Bestyrelsesmøde nr. 34, mandag den marts 2014 Afholdt på Rungsted Gymnasium, Stadionallé i Rungsted I A R U N G S T E D G Y M N A S I U M Referat marts 2014 Bestyrelsesmøde nr. 34, mandag den marts 2014 Afholdt på Rungsted Gymnasium, Stadionallé i Rungsted Til stede Fraværende Referent Bo Hilsted, Svend

Læs mere

Resume Quickstart er en fælles indsats for aktørerne på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Region Sjælland.

Resume Quickstart er en fælles indsats for aktørerne på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Region Sjælland. VUC Storstrøms bestyrelse Referat af møde den 17. marts 2015 Bispegade 1 4800 Nykøbing F. E-mail nhe@vucstor.dk Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1709 Mobil 3035 9491 Dato 18. marts 2015 Deltagere: Per

Læs mere

Vedtægter for Randers HF & VUC

Vedtægter for Randers HF & VUC Vedtægter for Randers HF & VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Randers HF & VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Randers Kommune og Region Midtjylland

Læs mere

Vedtægt for Kolding HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Kolding HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Kolding HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Kolding HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,

Læs mere

Referat af uddannelsesudvalgsmøde

Referat af uddannelsesudvalgsmøde Referat af uddannelsesudvalgsmøde Godkendt 11/2-2014 Mødedato: Tirsdag den 28. januar 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale:

Læs mere

Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale F1 efter mødet.

Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale F1 efter mødet. Mødeindkaldelse 18. juni 2008 Mødeforum: VIAs bestyrelse Dato: Tirsdag den 24. juni Tid: 16.00 18.00 Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Aarhus

Vedtægt for Erhvervsakademi Aarhus Vedtægt for Erhvervsakademi Aarhus Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Aarhus er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aarhus Kommune i Region

Læs mere

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Middelfart Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Middelfart kommune,

Læs mere

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium M ø d e r e f e r a t Dato: Tid: Sted: den 24.september 2014 kl. 16 rektors kontor Til stede: Søren Slotsaa Musa Kekec Birgitte Frandsen Langkilde Birgitte Lind Thomas

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 10. marts 2014

Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 10. marts 2014 Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 10. marts 2014 Der indkaldes til bestyrelsesmøde Tirsdag den 18. marts 2014 kl. 16.00 i konferencelokalet. Dagsorden: 1. Årsrapport for 2013 / v. revisor

Læs mere

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Nedsat af bestyrelsen i Topdanmark Forsikring A/S ( Selskabet ) 1. Formål Revisionsudvalget er et bestyrelsesudvalg, der skal overvåge selskabets

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORRETNINGSORDEN for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bestyrelse I medfør af 14, stk. 1 i vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fastsættes herved følgende forretningsorden for Danmarks

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland

Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland d. 21. september kl. 10-12 Kragerup Gods Indkaldt til mødet 1. Formand Per B. Christensen, direktør i Børne og kulturforvaltningen i Næstved kommune 2. Næstformand

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Johnny Søtrup, formand Ruth Nykjær, næstformand Kirsten Dyrholm Hansen Inge Hynkemejer Peter Petersen Angela Kühl Jensen Marianne Dietz Pedersen Anne-Mette Holm Sørensen Afbud: Christian

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6,

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6, Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6, Torsdag den 17. juni 2010 på Experimentarium kl. 15.00 18.00 Deltagere: Nils O. Andersen, Randi Brinckmann Wencke, Claus Hviid Christensen og Wenche Erlien, Gitte Bailey

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Møde i den midlertidige bestyrelse for Professionshøjskolen VIA. Møde 2007-5

Møde i den midlertidige bestyrelse for Professionshøjskolen VIA. Møde 2007-5 Møde i den midlertidige bestyrelse for Professionshøjskolen VIA Møde 2007-5 Mødet afholdes: Mandag den 29. oktober, kl. 16.00 til 18.00, på Jydsk Pædagog-Seminarium, lokale U104, Skejbyvej 29, 8240 Risskov.

Læs mere

Fraværende: Social- og sundhedsassistentelev Eva Jørgensen, elevrepræsentant

Fraværende: Social- og sundhedsassistentelev Eva Jørgensen, elevrepræsentant Til bestyrelsen for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Ullasvej 6 3700 Rønne TLF.36982900 Fax 36982909 bhsund@bhsund.dk www.bhsund.dk CVR 29547807 Dato 30. aug.

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Referat af hhv. stiftende, konstituerende og første bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland

Referat af hhv. stiftende, konstituerende og første bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland Referat af hhv. stiftende, konstituerende og første bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland D. 20. januar 2011 kl. 17.30-20.00 Adresse: Hotel Scandic, Nørretorv 57, 4100 Ringsted Indkaldt til mødet var 1. Niels

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012

Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012 Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012 Deltagere: Fraværende med afbud: Jeppe Kofod Roar Bendtsen Schou Ingolf Lind-Holm Kirsa Ahlebæk Nils Pedersen Michael Dam Steen Colberg Jensen Karen Bladt

Læs mere

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Referat af bestyrelsesmøde nr.17 Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Mai Louise

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Afbud: Vibeke Prenter, Carina Skovby-Larsen, Bolette Meisner Holdgaard Hansen, Michael Hansen, Bente Nielsen, Karin Lindstrøm

Afbud: Vibeke Prenter, Carina Skovby-Larsen, Bolette Meisner Holdgaard Hansen, Michael Hansen, Bente Nielsen, Karin Lindstrøm Bestyrelsesmedlemmer: Bestyrelsesformand Hans-Jørgen Hørning, næstformand Per Brobæk Madsen, Isabell Friis Madsen, Sven Thorøe, Susanne Bøgelund Kristiansen, Rie Grotkjær Øvrige deltagere: Klaus Grønbæk

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

vedtægter for fsb juni 2010

vedtægter for fsb juni 2010 vedtægter for fsb juni 2010 Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2010 vedtægter for fsb indhold 04 04 07 10 10 10 kapitel 1 Navn, hjemsted og formål kapitel 2

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde på SOPU (forkortet version til hjemmesidebrug)

Referat af bestyrelsesmøde på SOPU (forkortet version til hjemmesidebrug) Referat af bestyrelsesmøde på SOPU (forkortet version til hjemmesidebrug) 28. marts kl. 17.30-19.00 i Vognmagergade 8 Tilstede: Knud Henning Andersen, Ingo Østerskov, Jens Christensen, Camilla Woller Nielsen,

Læs mere

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nørresundby Gymnasium og Hf er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aalborg Kommune,

Læs mere

Vedtægt for Haderslev Katedralskole

Vedtægt for Haderslev Katedralskole Vedtægt for Haderslev Katedralskole Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Haderslev Katedralskole er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Haderslev Kommune, Region

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00.

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Afbud: Torben Busk, Helle Lindkvist Kjeldsen. Statsautoriseret revisor Helle Lorenzen fra YE deltager ved punkt

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej 32, 4873 Væggerløse. Rikke Maja Kromann (RMK), tlf. 7248 1093, rmk@ucsj.

Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej 32, 4873 Væggerløse. Rikke Maja Kromann (RMK), tlf. 7248 1093, rmk@ucsj. Dagsorden Mødedato: Onsdag den 30. november 2011 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Campus Storstrøm Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej

Læs mere

Stk. 3. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i Region Midtjylland.

Stk. 3. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i Region Midtjylland. Vedtægt for Professionshøjskolen VIA University College Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Professionshøjskolen VIA University College er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning

Læs mere

Bestyrelsen for VUC Roskilde

Bestyrelsen for VUC Roskilde Bestyrelsen for VUC Roskilde Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 4. juni 2015, kl. 08.30-10.30 på Hotel Comwell, Roskilde i forbindelse med bestyrelsesseminar. Til stede: Astrid Dahl, formand Bjarne

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Dagsorden Bestyrelsen

Dagsorden Bestyrelsen Dagsorden Bestyrelsen Mødedato: Torsdag den 16. december 2010 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Knudsens Gaard, Hunderupgade 2, 5230 Odense M Mødelokale: Ny konferencelokale

Læs mere

Bestyrelsen for VUC Roskilde

Bestyrelsen for VUC Roskilde Bestyrelsen for VUC Roskilde Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 18. december 2013, 17.00 19.00 i Roskilde. Til stede: Astrid Dahl (AD), formand Mathias Brodka (MB), kursistrådet David Riko Sørensen

Læs mere

Helle Dirksen, Lisse-Lotte Rosenkilde, Mette Mønster Westergaard, Niels Henriksen og Kathrine Krageskov Eriksen. 1. Velkomst og meddelelser...

Helle Dirksen, Lisse-Lotte Rosenkilde, Mette Mønster Westergaard, Niels Henriksen og Kathrine Krageskov Eriksen. 1. Velkomst og meddelelser... Mødereferat Mødedato: Onsdag den 10. november 2010 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fraværende: Helle Kehlet, Jennifer Olsen, Susanne Lønborg Friis,

Læs mere

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE Vedtægter for Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE 2 1 - Hjemsted og formål Gerlev Idrætshøjskole er en uafhængig selvejende institution med hjemsted i Gerlev, Slagelse Kommune. Institutionen

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland d. 30. april 2012 kl. 15-18 Selandia Park 6 4100 Ringsted

Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland d. 30. april 2012 kl. 15-18 Selandia Park 6 4100 Ringsted Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland d. 30. april 2012 kl. 15-18 Selandia Park 6 4100 Ringsted Indkaldt til mødet var 1. Formand Per B. Christensen, direktør i Børne og kulturforvaltningen i Næstved

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse MG Maribo Gymnasium Ref. af bestyrelsesmøde Mandag 3.10.2011 Kl. 1619 Deltagere: Hans Stige, Tine Clausen, Theis Jensen, Erik Carter, Ellen Sørensen, Leise Buhl Jensen, Henrik Andreasen, Vibeke Grave,

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Møde for bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC

Møde for bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC REFERAT Møde for bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Ledelsessekretariatet 4. juni 2014 4. juni 2014 Første del - konstituerende møde Anden del - ordinært møde Til stede: Carsten Koch, Agi Csonka,

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er "Foreningen Kollegienet Odense". Stk. 2: Foreningens hjemsted er Odense kommune. 2 Formål Foreningens formål er at varetage

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn fredag den 20. marts 2015

Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn fredag den 20. marts 2015 Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn fredag den 20. marts 2015 26. marts 2015 cava Mødested: Mødelokalet Social- Sundhedsskolen Fyn, Odense City Til stede: Bestyrelsesmedlemmerne

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Inno-Sense

Vedtægter for Foreningen Inno-Sense 197-174673 TTC/ttc Vedtægter for Foreningen Inno-Sense Advokatfirma HjulmandKaptain Indholdsfortegnelse 1. Foreningens navn, hjemsted, virke og formål... 3 2. Medlemskab... 4 3. Ledelse... 4 4. Inhabilitet...

Læs mere

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1. Navn: Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt med hjemsted i Nyborg. 2. Formål: 1. Dansk Skoleidræt har som mål at fremme folkesundheden ved:

Læs mere

REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014

REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014 Tidspunkt: kl. 13-16 Sted: Social- og Sundhedsskolen Skive, Arvikavej 7 Deltagere: Bente Bang, Kenneth Bjerregaard, Ove Kent Jørgensen, Ulla Møller Thomsen,

Læs mere

Notat udarbejdet på baggrund af strategiseminaret i Manchester udsendes med referatet.

Notat udarbejdet på baggrund af strategiseminaret i Manchester udsendes med referatet. VUC Storstrøms bestyrelse Referat af møde den 17. december 2014 Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. E-mail nhe@vucstor.dk Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1712 Mobil 3035 9491 Telefax 7248 2805 Dato 18. december

Læs mere

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ Telefon: 66 10 26 42 - Fax: 66 10 26 32 - E-mail: mail@mulerne-gym.dk - www.mulerne-gym.dk Odense den 12.3.2014 Vedtægt for Mulernes Legatskole Kapitel

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere