ABSTRACT Aim: Methods: Results: Conclusion:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABSTRACT Aim: Methods: Results: Conclusion:"

Transkript

1 ABSTRACT Aim: The first aim of this study was to assess the changes of the running style in Vibram Fivefingers Speed over a period of five weeks. The second aim was to assess if Vibram Fivefingers had any influence on the running style in cushioned running shoes, and if yes, in what matter? Methods: 8 male experienced runners from a running club were recruited. Both Kinetic and Kinematic data would be collected from four trials during a five week period. The kinetics data were collected from an instrumented treadmill by Zebris. The kinematic data were collected from high-speed video, and further processed with Kinovea to measure the degrees. The results were statistically analyzed with 1-way repeated ANOVA and mixed models linear regression. Results: During the 5 week period Vibram Fivefingers gait line length was significantly reduced. Fivefingers center of pressure was significantly more active on the forefoot in test 1-2. The stride length was significantly shortended from test 1-4 in the cushioned running shoes. Conclusion: the running style in Fivefingers have only changed one parameter significantly, the gait line length. Fivefingers may be influencing the stride length of cushioned running shoes. 1

2 Titel: Fivefingers indvirkning på løbestil over 5 uger Tema: Den videnskabelige undersøgelse Projektperiode: Projektgruppe: 12gr636 SYNOPSIS: Deltagere: Rasmus Christiansen Lars Schüsler David Jens Iversen Henriksen Vejledere: Uwe G. Kersting Undersøgelsen ønsker at besvare problemformuleringen: Hvordan udvikles løbestilen i Fivefingers over en 5 ugers periode, og hvilken påvirkning har det på løbestilen i stabile løbesko? Der testes 8 mandlige løbere der sideløbende med træning i stabile løbesko skal løbe i Fivefingers Speed. Testpersonerne skal følge et træningsprogram der strækker sig over 5 uger. Fordelt over de 5 uger, udføres 4 tests. Til måling af løbestilen måles kinetiske og kinematiske faktorer, det drejer sig om skridtlængden, landing på foden, knævinklen og ankelvinklen. Til behandling af resultater benyttes en Bland & Altman-analyse, one-way repeated ANOVA og en mixed model linear regression. Resultaterne af undersøgelsen viste, at testpersonerne igennem testperioden landede længere fremme på foden i Fivefingers. De andre faktorer ændrede sig ikke signifikant i Fivefingers. Løb i Fivefingers påvirkede ikke løbestilen i stabile løbesko, dog blev skridtlængden forkortet signifikant igennem testperioden. Oplagstal: 5 Sideantal: 65 sider Bilagsantal og -art: 7 bilag på CD Afsluttet den: Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne 2

3 3

4 FORORD Dette bachelorprojekt er udarbejdet af projektgruppe 12gr636 i forbindelse med idrætsuddannelsen på Aalborg Universitet. Projektet tager udgangspunkt i semestertemaet Den videnskabelige undersøgelse med projekttitel Løbestil i Fivefingers og påvirkning på løb i stabile løbesko. 6. semester projektet er udarbejdet i perioden Projektet består af en teoretisk og resultatbehandlende del. Vi vil benytte lejligheden til, at takke en gruppe mennesker, som har været os behjælpelige med udarbejdelsen af projektet. Vi vil starte med at takke Uwe G. Kersting, som har været vores vejleder gennem projektets udarbejdelse. Vi vil derudover gerne takke testpersonerne fra løbeklubben AMOK for at deltage i forsøget. Derudover skal der lyde en stor tak til Lars Henrik Larsen og University College Nordjylland, for at lån af udstyr og en stor tak til bioanalytiker Claus Dethlefsen for at være behjælpelig med udarbejdelse af statistik. Samtidig skal også lyde en tak til Alun.dk, som gjorde hele projektet muligt ved at levere sko, som var projektets omdrejningspunkt. En rigtig stor tak skal lyde herfra til jer alle. LÆSEVEJLEDNING Kildehenvisninger er angivet efter Harvard-metoden. Programmet Refworks er benyttet til at liste kilderne. Kildehenvisning til internetadresser fungerer uden sidetal. Internetadresser er angivet med dato, for hvornår de senest blev benyttet. Bilagsoversigt findes bagerst i rapporten og bilag er tilgængelig på den vedlagte CD. 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Baggrund Relevansanalyse: Voksende marked og ny skotype på markedet Påstande og tidligere undersøgelser Adaptationsperiode Initierende arbejdsteori Problemafgrænsning Problemformulering Teori Foot Posture Index Løb Indlæring Opbygning af løbesko Opvarmning Metode Repræsentativitet vs. homogenitet Forsøgspersoner Vigtigheden af referencesko Protokol: Forsøgsopstilling Måleudstyr til kraftmålinger Måleudstyr til ledvinkler Statistisk analyse Analyse Betydelighed af varians for egne sko Skridtlængde Ankelleddet Knæleddet Indledende kontakt med underlaget Metodekritik & fejlkilder Metodekritik Fejlkilder Diskussion

6 7.1. Vurdering af hypotese Vurdering af hypotese Vurdering af hypotese Diskussion af hypotese Konklusion Bilag

7 1.0. BAGGRUND 1.1. Relevansanalyse: Voksende marked og ny skotype på markedet Det danske marked for løbesko, har været støt stigende siden Det ses af en statistik over import af løbesko leveret af Danmarks Statistik. Dataene viser, at Danmark i 1999 importerede godt 1 mio. par løbesko, og at antallet i 2011 var steget til 5,5 mio. par sko. Det svarer til ca. ét par sko pr. person i Danmark. I 2005 trådte en ny type sko ind på dette store marked i form af barfodssko. Det er løbesko uden en stødabsorberende sål og pronationskile, der forsøger at imitere løb i bare fødder. Flere skoproducenter, heriblandt Vibram, har udviklet deres svar på en barfodssko (Biggart 2012). Vibram har udviklet en hel serie af barfodssko, som de kalder Fivefingers. Hvis en motionsløber overvejer en barfodsløbesko som Vibram Fivefingers, vil de fleste være klar over, at de må påregne en vis tilvænningsperiode til barfodsløbet. Nogen overvejer måske Fivefingers som en løbesko, man kan løbe i en gang i mellem, for at få stærkere fødder. Andre har måske fået ondt af at løbe i deres tidligere løbesko, og håber på at skader og smerter vil forsvinde, hvis de løber i Fivefingers. Men hvor lang tid varer tilvænningsperioden? Det ønsker projektgruppen at give et videnskabeligt svar på Påstande og tidligere undersøgelser For at få en overordnet forståelse for hvor lang tilvænningstid det kræver at tilpasse sig Vibram Fivefingers, så kan man indledningsvis starte med at kigge på, i hvor høj grad løbestilen i Fivefingers adskiller sig fra løb i stabile løbesko. Tidligere studier har konkluderet, at løb i Fivefingers ændrer løbestilen på flere områder: I et studieprojekt på Aalborg Universitet blev løbestilen analyseret på en enkelt forsøgsperson. Forsøgspersonen løb i stabil løbesko, Vibram Fivefingers Speed, og på bare fødder. Resultaterne fra studieprojektet indikerede, at Fivefingers er med til at ændre løbestilen. Metoderne anvendt i projektet var EMG på 12 muskler i underekstremiteten, og løbebånd med kapacitive tryksensorer. Det kan tolkes ud fra målingen af de 12 muskler i underekstremiteten, at løbestilen i Fivefingers ligger sig tættere op af en barfodsløbestil end løbestilen i den stabile løbesko. Resultaterne indikerede også, at løbestilen i Fivefingers var signifikant forskellig fra den stabile løbesko på flere parametre (R. Christiansen et. al. 2011). En undersøgelse af Brigit De Wit et. al. undersøgte forskelle i kinematikken i det sagittale plan mellem løb barfodet og løb med løbesko. Der blev bl.a. fundet en større knæfleksion ved landing ved løb barfodet(de Wit 2000). 7

8 Figur 1 Vinkel på knæleddet ved 3 forskellige hastigheder(de Wit 2000). Vinklen på knæleddet blev målt på 9 løbere, både i løbesko og barfodet. Det ses, at vinklen på knæleddet generelt er større ved løb i løbesko med enkelte undtagelser. Ydermere fandt undersøgelsen frem til, at anklen udførte mere plantarfleksion i svævefasen ved løb barfodet og at der ved landing forekom mindre reaktionskræfter under hælen(de Wit 2000). Et studie af Tenbroek (2012) undersøgte løbestilen i forskellige løbesko og på forskellige underlag. Resultaterne viste, at både underlaget og løbeskoene havde indflydelse på løbestilen. Det blev fundet, at løbestilen ved løb barfodet adskilte sig signifikant fra løb i stabile løbesko. Ved løb barfodet var anklen mere plantarflekteret og knæleddet havde større fleksion i det sagittale plan ved landing (Tenbroek 2011). Det er i denne forbindelse interessant at undersøge, om løb i Fivefingers kan have en tidsmæssig påvirkning på løbestilen i stabile løbesko og omvendt. Fivefingers påstår, at der forekommer en øjeblikkelig ændring af løbestilen, første gang man løber i Fivefingers og efter nogle uger vil der forekomme varige ændringer af løbestilen. Samtidigt skriver Fivefingers på deres hjemmeside, at hvis man både træner i stabile løbesko og Fivefingers, så er det at foretrække, hvis de stabile løbesko muliggør forfodsløb, sådan at løbestilen, der adapteres ved løb i Fivefingers, kan videreføres til løb i stabile løbesko. Fivefingers antyder derfor, at løb i Fivefingers godt kan påvirke løbestilen i stabile løbesko (Vibram Fivefingers 2012a) Tilvænningsperiode En undersøgelse af Tenbroek (2011) undersøgte, hvor hurtigt løberne tilpassede sig løbestilen ved løb barfodet. Det blev konkluderet, at nogle tilpasninger skete hurtigt, men at tilpasninger også fortsatte langt indtil slutningen af en 30 minutters løbetest (Tenbroek 2011). I denne forbindelse er det interessant at undersøge, hvor lang tid der går, inden løbestilen er konstant og fuldt adapteret. Om adaptionsperioden i Fivefingers skriver Vibram på deres hjemmeside, at løbestilen vil ændre sig øjeblikkeligt, når man begynder at løbe i Fivefingers. Varige ændringer af løbestilen vil forekomme efter nogle ugers træning (Vibram Fivefingers 2012a). 8

9 En undersøgelse af Lieberman et. al (2009). testede 14 personer heraf 10 mænd og 4 kvinder med en gennemsnitsalder på 21,4 år. Han lod testpersonerne løbe i Fivefingers (Sprint model) over en periode på 6 uger. Den første uge løb testpersonerne 1,6 km pr. dag, hvorefter de øgede træningsdistancen med % om ugen. I den 6. uge løb testpersonerne km om ugen. De kinematiske resultater fra forsøget viste, at testpersonerne i gennemsnit udførte 7,2 ±3,5 mere plantarfleksion i ankelleddet ved afsættet og 5,6 ±3,6 mere plantarfleksion ved indledende kontakt med underlaget efter testperioden (Lieberman 2008). Lieberman(2009) undersøgte, hvor stor en procentdel af deltagerne der lavede en hæl-, midtfods-, forfods- og tålanding, i hhv. uge 0 og uge 6. Dette er illustreret i følgende tabel: Landingstype Uge 0 (% og antal) Uge 6 (% og antal) Hællanding 72 (10) 36 (5) Midtfodslanding 14 (2) 0 (0) Forfodslanding 1 14 (2) 57 (8) Tålanding 2 0 (0) 7 (1) Tabel 1. 1 Defineret som en forfodslanding efterfulgt af hælkontakt. 2 Defineret som en forfodslanding og ingen hælkontakt (Lieberman 2008). Efter de 6 uger var der flere hællandere der ændrede deres løbestil til at blive forfodsløbere. Hvis det antages, at de der var forfodsløbere i forvejen, ikke ændrede deres landing på foden under perioden, så er der 7 ud af 14 løbere der ændrede sig fra at lande på hælen eller midtfoden til at lande længere fremme på forfoden. Det er dog værd at bemærke, at der stadig efter en 6 ugers træningsperiode stadig er løbere der lander på hælen. Der er altså forskel på, hvor hurtigt testpersonerne vænner sig til løb i Fivefingers. 9

10 1.3. Initierende arbejdsteori Ingen tidligere undersøgelser har forsøgt, at give et bud på, hvor lang en tilvænningsperiode man bør påregne, når man har købt nye løbesko dette gælder for både stabile løbesko og barfodsløbesko. Derfor ønskes det at undersøge, hvordan løbestilen i Vibram Fivefingers vil ændre sig over en træningsperiode på 5 uger. Derudover ønskes det at undersøge, om træningen i Fivefingers Speed har en påvirkning på løbestilen i testpersonernes egne løbesko Problemafgrænsning Formålet med undersøgelsen er, at beskrive løbestilen under en 5 ugers træningsperiode i Fivefingers Speed. Baggrunden for undersøgelsen er Vibrams beskrivelse af tilvænningsperioden: Løbestilen vil ændre sig øjeblikkeligt, når man begynder at løbe i Fivefingers. Varige ændringer af løbestilen vil forekomme efter nogle ugers træning (Vibram Fivefingers 2012a). Det vil derudover også blive undersøgt, hvordan træning i Fivefingers Speed påvirker løbestilen i almindelige stabile løbesko. Baggrunden for dette er, at Vibram omtaler deres Fivefingers som et godt supplement til almindeligt løb. Det ønskes derfor at se, hvilken effekt denne ekstra påvirkning vil have på løb i stabile løbesko. I projektet arbejdes med begrebet løbestil. Der er blandt idrætsfolk og løbere ikke enighed om, hvad løbestil nøjagtigt er. Derfor defineres løbestil i dette projekt som: Den måde kroppen instinktivt løber på, og som kan ændres af ydre faktorer. Løbestilen vil blive forklaret med via en kinematisk og kinetisk analyse. 10

11 2.0. PROBLEMFORMULERING Hvordan udvikles løbestilen i Fivefingers over en 5 ugers periode, og hvilken påvirkning har det på løbestilen i stabile løbesko? Hypotese 1: På baggrund af tidligere undersøgelser af Squadrone & Gallozzi (2009) antages det, at skridtlængden mindskes ved tilpasning til Fivefingers. På baggrund af dette ønskes det at undersøge, om skridtlængden i stabile løbesko også vil udvikle sig, som følge af påvirkningen. Derfor lyder hypotese 1: Skridtlængden forkortes signifikant både i Fivefingers og stabile løbesko, efter 5 ugers træningsperiode Hypotese 2: For at lande mere på flad fod eller fremme på forfoden kan ankelleddet udføre en plantarfleksion. Tidligere undersøgelser af De Wit (2000) har fundet at løb barfodet medfører en øjeblikkelig større plantarfleksion i ankelleddet. Udviklingen i plantarfleksionen er dog ikke undersøgt over en periode på 5 uger. Derfor lyder hypotese 2: Plantarfleksionen øges signifikant både i Fivefingers og stabile løbesko, ved indledende kontakt med underlaget, efter 5 ugers træningsperiode Hypotese 3: En høj knæfleksion kan bevirke, at det bliver lettere at udføre forfodslanding. Der blev fundet en større knæfleksion ved landing ved barfodsløb. Det ses, at vinklen på knæleddet generelt er større ved løb i løbesko med enkelte undtagelser(de Wit 2000). Dette er dog ikke undersøgt over en 5 ugers periode. Derfor lyder hypotese 3: Knæfleksionen øges signifikant både i Fivefingers og stabile løbesko, ved indledende kontakt med underlaget, efter 5 ugers træningsperiode Hypotese 4: Tidligere undersøgelser har vist at der efter 6 ugers træning, at den indlende kontakt med underlaget forskydes længere frem på foden, efter træning i Fivefingers (Lieberman 2008). Det er projektgruppens antagelse, at testpersonerne gradvist hen over 5 uger vil ændre deres løbestil til at løbe længere fremme på foden i hhv. Fivefingers og stabile løbesko. Derfor lyder hypotese 4: Efter 5 ugers træningsperiode, landes der signifikant længere fremme på foden, både i stabile løbesko og Fivefingers. 11

12 3.0. TEORI I dette afsnit beskrives diverse teoretiske begreber som er nødvendige for at forstå den kommende metode og analyse Foot Posture Index Foot Posture Index er en metode som blev udviklet for at skabe et let brugbart analyseredskab til vurdering af om fodstillingen er supineret, proneret eller neutral, uden brug af en større mekanisk undersøgelse. FPI i dens originale udformning (FPI-8) indeholdt 8 komponenter, men validitets- og reliabilitetsstudier har vist, at testen er mere reliabel og valid, når to af komponenterne fjernes(keenan 2007). Derfor er det normen at benytte den nyeste udgave, FPI-6, som indeholder 6 forskellige deltests. De 6 deltests består af: 1) Talar palpering af talus hoved, 2) Kurver over og under den laterale malleol, 3) Inversion og eversion af calcaneus, 4) Talo-navikulær kongruens, 5) Medial buehøjde og 6) Forfods abduktion/adduktion. Disse 6 test vil blive beskrevet senere i dette afsnit. Studier omkring validiteten af FPI har bekræftet at undersøgelsen er valid sammenlignet med Video Sequence Analysis (VSA). Variationen mellem de to undersøgelser var på 13,2% (Nielsen 2010). Formålet med FPI er at foretage en vurdering af bag-, mellem- og forfodens stilling i stående, statisk position. Hertil knyttes i hvilken grad foden er supineret, proneret eller neutral. Vurderingen sker på baggrund af en pointskala fra -2 til +2. i hver af deltestene. -2 antyder kraftig supination, +2 kraftig pronation og 0 neutral fodstilling. Tallene for de 6 tests summeres, og den samlede score afgør den endelige vurdering af fodstillingen (Figur 2). Figur 2: Scoringsværdier for FPI-test Det er vigtigt at testen udføres rigtigt, og med det menes der at nogle kriterier bør være opfyldt. Det er vigtigt at testpersonen står afslappet og naturligt med ca. skuldrebredde mellem fødderne. Dette kan dog i nogle tilfælde være unaturligt for nogle personer. Hvis dette er tilfældet er det vigtigst at personen står i en naturlig stilling. Testpersonen skal stå på det samme punkt under eksaminationen af fødderne, dog er det en god ide at testpersonen går på stedet inden undersøgelsen starter. 12

13 Testpersonen skal kigge lige frem og ikke ned på sine fødder da dette vil påvirke resultaterne. Det skal være muligt for eksaminator at få testpersonen til at rotere for at se tendenser Løb Løb er en kompliceret bevægelse som kræver en nøjagtig koordination mellem ledbevægelser og muskelkraft, for at opretholde en jævn sinusoidal bane. Ved gang og løb producerer musklerne drejningsmomenter omkring leddene. Drejningsmomenterne skaber rotatoriske bevægelser af de enkelte legemsdele, som omsættes til lineær forflytning af hele legemet. Ligeledes arbejder ledbevægelserne i hofte, knæ og ankelled sammen under det fremaddrivende afsæt (Bojsen-Møller 2001) Der er to variabler, der bestemmer hastigheden ved løb. Det er henholdsvis skridtlængden og kadencen. Almindelig ganghastighed svarer til ca. 4-6 km/t. Når hastigheden er omkring 7-8 km/t er det mere økonomisk at løbe, se evt. figur 3. (Bojsen-Møller 2001) Det mekaniske arbejde under løb kan inddeles i vertikale og horisontale forskydninger af massemidtpunktet. De vertikale forskydninger svarer til ændringer i potentiel energi (E pot), mens de horisontale forskydninger svarer til ændringer i kinetisk energi (E kin)(burkett et al. 1985). Figur 3 - Viser iltoptagelsen ved gang og løb ved stigende hastighed {{24 McArdle, William D. 2007, s. 214}} 13

14 Løbets cyklus I beskrivelsen af løbets cyklus fokuseres på benene og føddernes arbejde under løb. Underekstremiteten deles ind i en cyklus, se figur 3, som er delt op i følgende 4 faser: - Landingsfasen - Midtstandsfasen - Afsætsfasen - Svævefasen (Zachariasen 2009) Figur 3 Underekstremitetens bevægelse delt op i faser, på nær svævefasen(huei-ming Chai 2003). Landingsfasen Denne fase forekommer, når løberen rammer underlaget. Ved landingsfasen forekommer mange af løbeskaderne. Ved hællanding kommer der et stød op i gennem kroppen som er 3 6 gange løberens kropsvægt. Målt i kg kan stødet let være mellem kg Ved landingsfasen taler man om tre forskellige slags landinger på foden. Det er hhv. forfodslanding, midtfodslanding og hællanding (se figur 5): Figur 5 Viser forskellige muligheder for landing (Huei-Ming Chai 2003). Skoens opbygning har indflydelse på, hvor på foden den indledende kontakt med underlaget forekommer. En del af grunden til at mange løbere lander på hælen er den høje stødabsorberende hæl, som er en integreret del af stabile løbesko. Hvis en løber lander midt på foden på bare fødder, vil løberen have en tendens til at lande på hælen i en stabil løbesko(lieberman 2012). Et studie af 14

15 Hasegawa et. al.(2007) viste, at størstedelen af alle motionsløbere løber hælfodsløb. Det blev fundet, at omkring 75% af alle løbere med løbesko lander på hælen(hasegawa H, Yamauchi T, Kraemer WJ 2007). Farten hvorpå der løbes vil også være med til at bestemme hvorpå foden der landes. Generelt kan der siges, at jo hurtigere man løber, desto længere fremme på foden lander løberen. I landingsfasen forekommer en hoftefleksion, knæfleksion og ankelledet udfører en dorsalfleksion(bojsen-møller 2001). Det er vigtigt, at knæleddet flekterer i landingsfasen, da landing med strakt knæ medfører et mindre stop i løbebevægelsen og knæet udsættes for en stor belastning. Støddæmpningsfasen foregår i tre forskellige dele af underekstremiteten. I ankelleddet foregår en blød dorsalflektion, knæleddet flekteres let, og hofteleddet flekterer(bojsen-møller 2001, Zachariasen 2009). Midtstandsfasen Ved midtstandsfasen er hele fodsålen i fuld kontakt med underlaget. Når foden rammer underlaget udfører ankelleddet en dorsal fleksion. Knæet strækkes på ny, og kroppen hælder forover. Bækkenet føres fremad på det fremadgående ben, mens støttebenets hofteled laver en ekstension samt en indadrotation(bojsen-møller 2001). I midtstandsfasen foregår en stor del af stødabsorberingen fra landingen. Den vigtigste stødabsorbator løberen har, er anklens pronation ved landing. Pronationen i anklen medvirker til, at der bliver længere tid til at absorbere stødet. Pronation medfører samtidigt, at foden bringes i en god udgangsstilling for afsætningsfasen. Hvis anklen pronerer mere end 12 grader forekommer der en overpronation i anklen og det kan medføre løbeskader(zachariasen 2009). Figur 4 - Viser venstre fod, supineret og højre proneret(northcoast footcare 2010). Supination af anklen i midtstandsfasen betyder, at løberen har en tendens til at løbe på ydersiden af foden. Der er ganske få løbere der supinerer i midtstandsfasen. Det ses dog at fodboldspillere, der er vant til, at løbe kortere ryk på meter, udvikler denne tendens. Løbesko er i dag designet for at hjælpe løberen i denne fase til at undgå overpronation eller supination(bojsen-møller 2001). Hvis én af støddæmpningsfunktionerne bliver undertrykt eller ophævet vil det resultere i, at arbejdet øges for de to andre muskelled. Fx nedsætter højhælede sko fodens arbejde under støddæmpningsfasen. For at kompensere for fodens manglende arbejde, arbejder knæleddet og 15

16 hofteleddet derfor automatisk mere. Knæleddet kan kompensere for dette ved at øge knæbøjningen i standfasen og lade kroppen falde lidt forover. Hofteleddet kan samtidigt aflaste knæleddet ved at lave en større bevægelse i bækkenet, for at undgå de bøjede knæ. Holdningen kan derfor være mere rank og gangen mere glidende(bojsen-møller 2001). Afsætsfasen Afsætsbenet er strakt og standbenets fod udfører en plantarfleksion. Tæerne forbliver på underlaget, mens hælen udfører en bevægelse i en opadgående retning. Ved løb er hastigheden størst i afsætningsøjeblikket lige inden svævefasen. Kraften på afsættet samt knæløftets højde har indvirkning på svævefasens højde og længde(bojsen-møller 2001). Svævefasen Det er vigtigt, at løberen udfører en fleksion i knæet. Fleksion i knæet bevirker, at løberen undgår at lande med et strakt knæ. Fødderne skal hænge afslappet i luften, derfor skal ankelleddet hverken udføre en dorsal- eller plantarfleksion(zachariasen 2009) Hælfodsløb vs. Forfodsløb Ved hælfodsløb sker landing på hælen, og ved forfodsløb landes der på forfoden. Det har en betydning, hvor på foden landingen foregår, da reaktionskræfterne fra underlaget ikke er det samme under hhv. hælen og forfoden. Det er ikke kun landingen på foden, der adskiller de to løbeteknikker fra hinanden. Der er også forskel på kroppens bevægelser ved hhv. hælfodsløb og forfodsløb(lieberman 2012) For at definere hvornår en løber lander på hælen, midtfoden eller forfoden, har forskere inddelt landingen på foden i tre dele. Landingen defineres ud fra, hvor center of pressure (COP) forekommer første gang man har kontakt med underlaget. En hællanding er en landing på den bagerste 33 % af fodens længde. En midtfodslanding er landing imellem 33 66,67 % af fodens længde. En forfodslanding er en landing på de forreste 33 % af fodens længde(lieberman 2012). Nedenfor vil de grundlæggende kinematiske forskelle mellem hælfodsløb og forfodsløb blive beskrevet. Der tages udgangspunkt i landingsfasen og midtstandsfasen. Midstandsfasen deles op i to dele. Afsætsfasen og svævefasen bliver ikke beskrevet, da der ikke er grundlæggende kinematiske forskelle mellem disse faser(lieberman 2012). Landingsfase hælfodsløb Landingen sker på hælen lige under ankelleddet, se figur 5. Anklen udfører en dorsalfleksion. Når hælen rammer underlaget, begynder anklen at udføre en plantarfleksion, det vil sige, at tæerne bevæger sig mod underlaget. Landingsfase forfodsløb Landingen sker på forfoden, se figur 5. Anklen udfører en plantarfleksion. Når forfoden rammer underlaget, begynder Figur 5 - viser landingen for hælfodsløb og forfodsløb{{8 Lieberman, Daniel E. 2012}}. 16

17 ankelleddet at udføre en dorsalfleksion. Fodens svang er aktiveret under denne fase. Figur 6 - viser midtstandsfasen for henholdsvis hælfodsløb og forfodsløb{{13 Daniel E. Lieberman, Madhusudhan Venkadesan, Adam I. Daoud, William A. Werbel; 13 Lieberman, Daniel E.; 8 Lieberman, Daniel E. 2012}} ved forfodsløb(lieberman 2012). Midtstandsfasen hælfodsløb Anklen udfører en plantarfleksion. Forfoden kommer ned mod underlaget, se figur 6. Ankelleddet fortsætter med at udføre en plantarfleksion. Ankelleddets plantarfleksion, svangens arbejde samt fodens eversion resulterer tilsammen i en pronation. Midstandsfasen forfodsløb Anklen udfører en dorsalfleksion, se Figur 6. Hælen bevæger sig ned mod underlaget under kontrol af hasemusklerne og akillessenen. Fodens svang fortsætter med at være aktiv. Ankelleddets dorsalfleksion, svangens arbejde samt fodens eversion resulterer i pronation, men pronationen starter ved forfoden og stopper ved hælen. Det kan være svært at undgå at lande på hælen pga. den høje stødabsorberende hæl, der findes på mange af de stabile løbesko. En amerikansk forsker har undersøgt forskellene mellem hælfodsløb og forfodsløb. Resultaterne viste at ved hælfodsløb forekom der en kortvarig stor belastning op igennem underekstremiteten, samt at kroppens kinetik og kinematik arbejder forskelligt ved hhv. forfodsløb og hælfodsløb. Lieberman(2012) bruger benævnelsen chokbølge om det kortvarige stød. Denne chokbølge kan ifølge undersøgelsen have indflydelse på det store antal af løbeskader. Chokbølgen forekom ikke På nedenstående figur 7 ses den kortvarige chokbølge der forekommer, når hælen lander. Målingerne viser, at chokbølgen kan reduceres med 10 %, hvis man er iført løbesko. Figuren viser en kraft som funktion af tiden. Kraften er målt i kropsvægt. Ud af figuren kan det ses, at foden træder ned med en kraft op til tre gange kropsvægten(lieberman 2012). 17

18 Figur 7 Impact ved hælfodslanding{{19 Daniel E. Lieberman, Madhusudhan Venkadesan, Adam I. Daoud, William A. Werbel}}. Chokbølgen indtræffer ca. efter 0,1 og 0,4 sekunder og er ifølge kurven ganske kortvarigt. Belastningen af stødet ved chokbølgen er næsten tilsvarende den maksimale belastning. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.8 viser reaktionskræfterne under forfodsløb. Det ses, at der ikke forekommer en chokbølge, når foden rører underlaget. Reaktionskræfterne er højst, når hele foden har kontakt med underlaget. Figur 8 Impact ved forfodslanding {{19 Daniel E. Lieberman, Madhusudhan Venkadesan, Adam I. Daoud, William A. Werbel}} Det er værd at bemærke, at den maksimale belastning ved figur 7 og 8 er den samme. Den maksimale belastning forekommer, når tyngdepunktet er på sit laveste punkt. Selvom at den resulterende kraft er høj, når hele foden rører underlaget, er det nødvendigvis ikke usundt for kroppen, da belastningen stiger langsomt og kontinuerligt modsat chokbølgen(lieberman 2012). 18

19 3.3. Indlæring Ved tilvænning til nye løbesko skal kroppen vænne sig til nye forhold at løbe i. Længden af tilvænningsperioden afhænger af, hvor hurtigt kroppen indlærer at løbe i nye løbesko. For at få en forståelse for indlæring og adaptation ønskes det at beskrive, hvilke processer der forekommer i kroppen under en adaptationsperiode. Centralnervesystemet (CNS) sørger for koordinering og aktivering af alle kroppens muskler. CNS får hele tiden signaler fra sansecellerne, der er placeret på huden, leddene og musklerne om omgivelserne, og hvordan kroppen har interageret med omgivelserne. F.eks. opfanger sansecellerne, hvordan underlaget er udformet. Om det er hårdt, blødt eller glat (Bilde 2009). Samtidig med at CNS sender besked ud til de motoriske forhornsceller får lillehjernen besked om målet med den motoriske aktivitet. Når den motoriske aktivitet har fundet sted, sender sansecellerne derefter besked tilbage til lillehjernen, om hvilke motoriske ændringer, der har fundet sted. Lillehjernen sammenligner så den ønskede bevægelse og den egentlige bevægelse. Hvis den sensoriske feedback ikke passer til den ønskede bevægelse, kan lillehjernen justere muskelaktiveringen ved at ændre på aktiviteten i motor cortex. Ved udførelsen af kendte bevægelser sker den sensoriske behandling og den motoriske justering uden for kognitiv aktivitet (Schibye 2011). Sensorisk feedback sker gennem CNS. Derved skabes en forbedret evne til at kortlægge nye bevægelser, gennem en optimering af disse netværk. Motorisk indlæring kan betragtes som en mængde interne processer, der medfører en relativt permanent ændring i færdighedsniveau eller præstationsemne. Denne indlæring vil altid komme ud fra at et event såsom træning eller erfaring på andre måder. Når et event opstår, vil en person tage nogle erfaringer med, og disse erfaringer vil blive husket af kroppen. Indlæring kan derfor også på mange måder siges, at være den proces, hvorpå hukommelse etableres. Disse hukommelsesmønstre muliggør genkaldelse af de før indlærte færdigheder. Det er endda muligt at genkalde bevægelser, man har lavet f.eks. 10 år tidligere og udføre bevægelserne igen uden større problemer. F.eks. som at cykle efter lang tid uden brug. Grunden til dette skyldes, at vores rygmarv nedlagrer de indlærte bevægelsesmønstre (Bilde 2009). Løb er et bevægelsesmønster, der er nedlagret. Den sensoriske feedback under løb foregår via automatiske rygmarvsmekanismer. Løb foregår derfor automatisk uden nogen kognitiv aktivitet. Der er lavet forsøg, der påviser, hvordan bevægelser i kroppen forekommer automatisk via rygmarvsmekanismer. I et forsøg brugte man én forsøgsperson, der havde dækket sit udsyn, så han ikke kunne se underlaget foran sig. En del af gulvet, han gik på, var en kraftplatform. Kraftplatformen kunne tippes op og ned. Ændringerne i platformens vinkel var kun 1-3 grader, så forsøgspersonen bemærkede ikke ændringerne. Der var påsæt EMG-udstyr på forsøgspersonen til måling af muskelaktiviteten i Gastrocnemius. Samtidigt var der påsat markører på hhv. ankelleddet og knæleddet. Resultaterne af forsøget viste, at muskelaktiviteten i Gastrocnemius ændrede sig med underlagets hældning. Gangen blev derfor hele tiden tilpasset af omgivelsernes krav. Ankelleddet tilpassede sig også automatisk kraftplatformens hældning. Forsøget er et bevis på, at rygmarven er i stand til at tilpasse sig gangaktiviteten i forhold til underlaget helt automatisk uden kognitiv aktivitet. (Bilde 2009) 19

20 Fitts og Posners teori Mange teoretikere har prøvet at skildre, hvordan læring foregår. Nogle teorier er mere anerkendte end andre og specielt Fitts og Posners teori bliver ofte anvendt i sammenhæng med indlæring af nye bevægelser. Det er vigtigt at pointere at der i forbindelse med at tilvænne sig til nye løbesko ikke er tale om at indlære en ny færdighed. Løbets bevægelsesmønster er som tidligere skrevet, nedlagret i rygmarven. Dog sker der muligvis en påvirkning af bevægelsesmønstret, grundet Fivefingers anderledes konstruktion. Dette udmønter sig i, at testpersonerne måske begynder at have en vis kognitiv aktivitet i forbindelse med deres løb. Testpersoner begynder at forholde sig til, at de muligvis skal begynde at lande anderledes på foden og det skaber et anderledes bevægelsesmønster. Derfor foregår der sandsynligvis i starten af træningsperioden en vis form for kognitiv aktivitet hos testpersonerne. Fitts og Posners teori er derfor inddraget i undersøgelsen for at beskrive, hvilke stadier af indlæring testpersonerne kan befinde sig i. Når testpersonerne har vænnet sig til Fivefingers, og bevægelserne foregår fortrinsvis automatisk uden nogen form for kognitiv aktivitet, vil det kunne aflæses af de målte faktorer, at de er stabile og har en lav standardafvigelse. Fitts og Posners teori om indlæring af færdigheder og bevægelser indeholder tre stadier: Den kognitive fase, den associative fase, den autonome fase. Dette kan ses på følgende tabel: Stadier af læring Karakteristik Grad af opmærksomhed Kognitiv Bevægelserne er langsomme, Store dele af bevægelserne er inkonsekvent og ineffektiv. kontrolleret bevidst. Betydelig kognitiv aktivitet er nødvendig. Associativ Bevægelserne er mere flydende, pålidelige og økonomiske. Mindre kognitiv aktivitet er nødvendig. Autonome Bevægelserne er præcise, konsekvente og effektive. Begrænset eller ingen kognitiv aktivitet er nødvendig. Tabel 2 Fitts's og Posners teori omkring 'Stadier af læring'{{20 Coker A., Cheryl 2004}}. Dele af bevægelserne er kontrolleret bevidst, nogle er automatiske. Bevægelserne er fortrinsvis kontrolleret automatisk. Det første stadie under indlæring af en ny færdighed eller bevægelse er: Den Kognitive Fase. Under denne fase er bevægelserne besværet og der vil være stor udsving i bevægelsesmønstret. Foruden det vil der foregå meget indre snak hvori man selvrealiserer ens bevægelser, for at afgøre om det er den korrekte fremgangsmetode, som der bliver anvendt. Alt i denne fase kræver opmærksomhed på de bevægelser, som skal udføres (Coker A. 2004). Det andet stadie som personer vil møde efter mere erfaring med en bevægelse, er: Den Associative fase. Under denne fase vil der ikke være den samme mængde opmærksomhed på den bevægelse som skal udføres, og den bliver udført mere automatisk end i den kognitive fase. Der er stadig flere dele af bevægelsen, som skal overvejes, og derfor er det ikke en bevægelse, som udføres uden besvær. Dette medfører en bedre bevægelsesøkonomi end den kognitive fase, dog stadig med meget potentiale for forbedring (Coker A. 2004). Efter omfattende arbejde med bevægelsen er man i sidste fase den autonome fase. Denne fase er det sidste trin af indlæring. I denne fase er bevægelsen automatisk og naturlig, og udførsel af bevægelsen 20

21 indebærer ringe eller ingen bevidst tanke eller opmærksomhed. Når en person har opnået denne fase vil bevægelsen betegnes som indlært og brugbar på alle måder og henseender. (Coker A. 2004) 3.4. Opbygning af løbesko Afsnittet omhandler opbygningen af traditionelle stabile løbesko. Efterfulgt af en beskrivelse af de anvendte sko Den stabile løbesko Den stabile løbesko, kan variere i opbygningen afhængig af producenten. Nogle dele af opbygningen er dog gennemgående for en stabil løbesko. Afsnittet vil forsøge at beskrive nogle af de materialer, som er gældende for stabile løbeskos opbygning (se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). Overdel Skoens overdel er lavet i en kombination af f.eks.: Åndbare netmaterialer, mere fast og støttende kunstlæder, en hælkappe i plast og snørebånd(zachariasen 2009). Skoens overdel kan deles ind i områder med forskelligt formål: Figur 9 - Stabil løbesko med betegnelser 1. Overdelens net har hovedsagligt til formål at være ventilerende. Udover det er den også med til at beskytte mod eventuelle skarpe genstande som kunne ramme foden ovenfra ()(Ramskov 2011). 2. Pløsen er det mellemstykke som sidder placeret under snørebåndene og over vristen. Pløsen beskytter vristen fra snørebåndenes tryk, når skoen snøres. Denne del har hovedsagligt kun en funktion i form af komfort(marathon Sport 2011)(Ramskov 2011). 3. Snøresystemet er afgørende for fodens kontakt med resten af skoen, og det er vigtigt at snøringen er tilpas stram. En korrekt snøring vil give foden en god kontakt med skoen, og løberen vil opnå bedre komfort og støtte(marathon Sport 2011). 21

22 4. Tåboksen er skoens snude, hvor tæerne er placeret og her er det vigtigt at skoen giver tæerne plads så løberen ikke føler sig besværet eller hæmmet af pladsmangel(marathon Sport 2011)(Ramskov 2011). 5. Hælkappen har til funktion at give løberen stabilitet i standfasen. Det er vigtigt, at hælen passer i skoens hælkappe, for at opnå stabilitet. En hælkappe, som ikke passer, vil give hælen mulighed for at bevæge sig uhensigtsmæssigt. Dette kan give vabler eller reduceret stabilitet. En pronationsløber belaster hælkappen yderligere end en traditionel løber gør(marathon Sport 2011)(Ramskov 2011). Sålen Sålen er det vigtigste ved hver sko. Det er primært det der adskiller skoene fra hinanden. Sålen er bygget op af en mellemsål, ydersål og indlægssål. De 3 niveauer i sålen tjener hvert deres formål: 1. Indlægssålen skal give løberen en følelse af komfort, samtidig med, at den har en lille støddæmpende funktion. En individuelt tilpasset indlægssål kan tage højde for anatomiske forskelle i foden, som nedfalden forfod, forfods pronation eller hvis en løber er platfodet, og dermed yde ekstra støtte eller øge kontaktfladen i svangen(marathon Sport 2011)(Ramskov 2011). 2. Mellemsålens opbygning er den vigtigste og den mest komplekse del af skoens opbygning. Det er her de støddæmpende materialer er placeret. Støddæmpningens opgave i løbeskoen er absorbering af energi, denne absorbering opnås gennem den deformation som materialet gennemgår ved løbeskridtets landing. Producenterne har forskellige navne for deres støddæmpende materialer, men overordnet set har materialerne samme funktion. Forskellen opstår ved den kemiske sammensætning af materialet som kombineres med andre materialer i skoen. Ved hjælp af støddæmpningen i skoen opnås forskellige egenskaber afhængig af producentens hensigt med den specifikke sko. Sammensætning af disse materialer er betydende for om skoen enten kan være en neutralsko eller pronationssko. Neutralsko har den samme hårdhed i hele mellemsålen, og der er ofte indlagt ekstra støddæmpende materiale på bestemte punkter på mellemsålen, som tager imod stor belastning fra løberen, fx i hæl og forfod. Pronationssko har en mellemsål, som skal yde støtte til løberen i pronationsbevægelsen. Dette opnås ved at lægge hårdere materiale i mellemsålens inderside. Det er denne forskel i mellemsål, som adskiller neutralsko fra pronationssko(marathon Sport 2011)(Zachariasen 2009, Ramskov 2011). 3. Ydersålen har til opgave at give løberen et godt greb i underlaget. Sålen er lavet i flere forskellige slags gummi alt efter hvor på sålen den sidder. I områder med højt slid, hvilket primært er på ydersiden af hælen, er den hårdeste og mest slidstærke gummiblanding placeret. Denne blanding indeholder oftest carbon og er relativt tung, så i områder med mindre kraftig påvirkning, anvendes gummiblandinger, der er iblandet luft for at gøre dem mere støddæmpende og lettere(zachariasen 2009, Ramskov 2011, Marathon Sport 2011) Vibram Fivefingers Speed Fivefingers Speed er en løbesko lavet til at imitere barfodsløb. Den er fremstillet med den hensigt, at få løberen til at lande på forfoden eller mellemfoden. Skoen har et udseende som kan minde om en 22

23 handske til fødderne, se Figur 10. Skoen vejer 195g i en størrelse 42. Vægten ændrer sig dog afhængigt af størrelsen på skoen. Figur 10 - viser Vibram Fivefingers oppefra Sålens opbygning: Skoen har ikke en stødabsorberende mellemsål. Skoen indeholder derudover ingen pronationskile, se Figur 11, eller andre stabiliseringsmaterialer, derfor skal foden selv bearbejde en mulig pronation/supination eller overpronation i ankelleddet. Figur 11 - viser Vibram Fivefingers nedefra Fivefingers Speed har en Dri-lex-dækket 3 mm polyurethan indersål, der er tykkest under forfoden. Modellen har en ydersål med 4 mm anatomisk designede puder. De anatomiske puder er lavet for at give beskyttelse under fodnedslaget. Selvom skoen indeholder beskyttelse af fodnedslaget, så er sålen konstrueret med det formål, at foden får en føling med underlaget og samtidigt gør det muligt at bruge fodens muskler til at løbe effektivt på forfoden. Skoen er opbygget uden midtsål, se Figur 12(Joy Run 2010). Figur 12 - viser Vibram Fivefingers fra siden. 23

24 3.5. Opvarmning Inden testningen skal testpersonerne gennemgå en opvarmning. Formålet med opvarmningen er at få musklerne og leddene varmet op, så skadesrisikoen minimeres. Opvarmningen skal desuden bevirke, at testpersonerne bliver fortrolige med løbebåndet og opnår et kontinuerligt løb/ steady state. Undersøgelser viser, at opvarmningen skal være af minimum 10 minutters varighed for at få den største præstationsfremmende virkning. Derimod må opvarmningen heller ikke være for lang, da det kan resultere i, at træthed opstår tidligere i den efterfølgende træning eller konkurrence. Lufttemperaturen og beklædning har en indvirkning på, hvor hurtigt udøveren kan opnå en bestemt opvarmningseffekt. Varme temperaturer og en varm beklædning bevirker, at musklerne hurtigere bliver varme. Virkningen af opvarmningen aftager efter ca. 15 min, derfor er det vigtigt, at selve aktiviteten begynder inden for dette tidsrum. Nøglepunkter ved opvarmning: Minimum 10 minutters varighed Påklædning afpasset efter forholdene Bør indeholde en almen og en idrætsspecifik del Gradvis øget intensitet Bør indeholde strækøvelser Kan bruges som mental forberedelse til den efterfølgende præstation Bør tilpasses efter arbejdsformen af den efterfølgende aktivitet Bør foregå umiddelbart før træning eller konkurrence. (Bangsbo 2002) 24

25 4.0. METODE Dette afsnit vil forklare de valgte fremgangsmetoder og detaljer for afviklingen af træningsprogrammet og testene. Undersøgelsen vil blive klassificeret som værende et ikke-kontrolleret single-case studie. Undersøgelsen bliver lavet uden kontrolpersoner og er dermed ikke-kontrolleret. Studiet er prospektivt, da undersøgelsen bliver lavet over fem uger og følger forsøgspersonernes udvikling i løbestil. Selve single-casestudiet er et studiedesign som er valgt, da det er hensigtsmæssigt i forhold til den begrænsede tidsramme, og antal tilgængelige forsøgspersoner Repræsentativitet vs. homogenitet Ved videnskabelige forsøg kan der enten stræbes efter at opnå en bred repræsentation eller en homogen gruppe for at opnå forholdsvis entydige og reproducerbare resultater. Ønskes der eksempelvis et forsøg som giver resultater der er repræsentative for hele befolkningen, så er det vigtigt at der også tilfældigt udvælges stikprøver fra hele befolkningen fx vil 30 tilfældigt udvalgte CPR-numre fra borgere i Aalborg, give en bred repræsentation, men også en stor variation i data. Alternativt kan der udvælges forsøgspersoner fra en forholdsvis homogen gruppe. Forsøgspersonerne kan ensartes henover alder, køn, højde, skostørrelse, træningsmængde osv. Det forventes at kunne indsamle 8-10 forsøgspersoner, og derfor er der valgt at homogenisere gruppen på følgende punkter: Mandlige testpersoner Det antages at kvinder og mænds antroprometriske forskelle, vil øge variationen af samples. Skal løbetræne i stabile løbesko mindst 2 timer om ugen - Målgruppen for dette projekt er typiske motionister, som ikke har prøvet at løbe i barfodssko før, da vi antager at disse er mest interesserede i at afprøve en barfodssko. Foot Posture Index (FPI) mellem -4 til +9. Det forventes, at de fleste testpersoner skal være neutrale (0 til +5), men da ca % af Danmarks befolkning har tendens til pronation (+6 til +12) betyder det at det er svært at undgå pronerende løbere (Team Michelsen 2012). Hvis tilfældet var, at nogle testpersoner var meget overpronerede eller supinerede(-12 til -5 & +10 til +12)(se figur xx i FPI afsnit), ville de ekskluderet fra forsøget. Dels for at sikre, at testgruppen er homogen og samtidigt fordi der er usikkerheder omkring hvorvidt overpronation/supinations-løbere udvikler løbeskader ved løb i barfodssko (Steen Søgaard Christensen 2011). For at øge repræsentativiteten af undersøgelsen vil der anvendes testpersoner, som løbetræner jævnligt i samme løbeklub, Aalborg Motionsklub (AMOK). Testpersonerne er indsamlet fra samme løbeklub for at bruge testpersoner, som løber ca. samme distance på ugentligt basis. 25

26 4.2. Forsøgspersoner I nedenstående tabeller er der opstillet et overblik over de udvalgte testpersoner, som er fundet ud fra ovenstående kriterier. Disse testpersoner er navngivet fra A til H, så de fremstår anonymt. Alle forsøgspersoner løber 20-70km om ugen og løbetræner normalt i løbeklubben AMOK (Aalborg Motionsklub). Alle testpersoner var skadesfrie ved forsøgets start. De blev inden forsøgets start informeret om protokollen, og underskrev en skriftlig kontrakt. Tabellen lige under viser også resultaterne fra FPI-testen som blev lavet første testgang. Hvis der ses på FPI resultaterne i følgende tabel kan man se at der er et gennemsnit på 3. Det skal dog bemærkes at testperson B og D har en FPI på hhv. 7 og -1, hvilket betyder at de ikke regnes som neutralløbere, men som hhv. proneret og supineret: Person Alder: Højde: Vægt: FPI: Skostr: A ,0 5 44,5 B ,9 7 45,5 C , D , E ,0 2 44,5 F , G , H , Std.af: 10,25 7,02 8,96 2,5 1,5 Middel: , Tabel 3 Viser oplysninger om testpersonerne Udover de fysiologiske fakta om hver person, blev der også spurgt ind til testpersonernes løbeerfaring og deres tid som medlem af AMOK-løbeklubben. Ud fra følgende resultater kan man se, at løbeerfaringen for alle personer er over 3 år og op til 30 år: 26

27 Person Træningserfaring (år): Medlem af AMOK (år): A 7 4 B C 7 0,5 D 6 6 E 3 2 F G H 4 4 Minimum: 3 2 Tabel 4 - Oplysninger om træningserfaring Tabellen nedenfor viser et overblik over brugen af testpersonernes nuværende og daværende løbesko. Da forsøget blev startet blev alle deltagere udspurgt om hvilken sko de brugte og hvor langt de havde løbet i skoen. Grunden til dette skyldes at nedslidning af skoen medfører en mindre stødabsorbering når løberen lander (kilde). To af testpersonerne udskiftede deres sko under testperioden: Person Skomodel til start Skoslid(km) Skomodel til slut A Asics Gel 2150 GT 650 B New Balance C Adidas Supernova 650 D Asics Gel Kayano (m. skoindlæg) 300 E Adidas Supernova Glide 1700 Mizuno Wave Rider 15 F Adidas Supernova Glide ukendt G Asics Gel 2150 GT 500 H Asics Gel Nimbus Nimbus 13 Middel: 736 Tabel 5 - Oplysninger om forsøgspersonernes sko Oplysningerne om forsøgspersonernes sko er relevant i forhold til følgende afsnit, der forklarer hvordan man kan tillade sig at generalisere på tværs af forskellige løbesko. 27

28 4.3. Vigtigheden af referencesko Det ønskes at sammenligne Fivefingers med almindelige stabile løbesko. For at foretage denne sammenligning er det derfor nødvendigt at anvende en reference, i dette tilfælde en almindelig stabil løbesko. Dette er et helt oplagt valg, idet forsøgspersonerne, som deltager i forsøget, alle løber i deres egne stabile løbesko, på en ugentlig basis. Det virker derfor ligetil at bestemme sig for en bestemt løbesko-model, som alle forsøgsdeltagerne skal løbe i, over forsøgsperioden. Løbeskoen skal så fungere som reference til Fivefingers. Der opstår imidlertid et problem ved dette, fordi det i praksis betyder at man udsætter forsøgsdeltagerne for en ny intervention den nye løbesko. Hvilket er uhensigtsmæssigt når der i forsøget allerede er en intervention Fivefingers-skoen. Det er uhensigtsmæssigt for forsøget at udsætte forsøgsdeltagerne for andre interventioner, end dem man rent faktisk ønsker at undersøge. Når man gør det, bliver det svært at forklare om de forventede ændringer på effektparametrene (eller mangel på samme), vil skyldes den ene eller den anden intervention. En anden mulighed er at forsøgsdeltagerne fortsætter med at løbe i deres egne løbesko. Dette er hensigtsmæssigt fordi de kan fortsætte uhindret med deres individuelle træningsmængde. Ved dette opstår der dog et nyt problem: Forsøgsdeltagerne har alle forskellige modeller af løbesko. Dette er problematisk, hvis man ønsker at forsøgsgruppen skal være homogen, hvilket netop er tilfældet i dette forsøg. Hvis der er alt for store forskelle i blandt forsøgspersonerne (fx pga. variationen af sko) bliver det i sidste ende et problem ved p-værdier, der ikke viser eventuelle forskelle mellem stabile løbesko og Fivefingers selvom de måske faktisk er dér. Projektgruppen har i den forbindelse en hypotese som siger at: Variationen mellem forsøgspersonernes egne løbesko er ikke signifikant. Hvis denne hypotese kan bekræftes, betyder det at forsøgspersonernes egne sko kan anvendes som reference i forsøget. Projektgruppen ønsker altså at vide om eventuelle variationer imellem forsøgspersonerne skyldes forsøgspersonerne selv (fx vægt, højde, træningsmængde osv.), eller deres sko? 28

29 Denne hypotese testes ved at kombinere elementer fra de 2 ovenstående muligheder for referencesko: Udover at teste løb i Fivefingers, vil der for den første testgang også blive testet løb i en referencesko. Brooks Ravenna 2 er anvendt som referencesko: Billede 1 viser Brooks Ravenna 2 skoen Resultaterne for denne sko skal dernæst sammenholdes med resultaterne for deltagernes egne sko. Dette gøres ved brug af en statistisk analyse der traditionelt bruges til at undersøge om to målemetoder, giver statistisk ens resultater, eller om der sker systematiske fejl ved fx høje eller lave målinger. Indenfor medicinvidenskab, kaldes denne analyse typisk for Bland-Altman-analyse (Altman 1983). 29

30 4.4. Protokol: Protokollen er opdelt i en trænings- og forsøgsprotokol. Det samlede overblik kan ses i nedenstående tabel: Uge: Aktivitet: 0 Test 1 Tirsdag: 6 min 1 Torsdag: 6 min Test Tirsdag: 6 min Torsdag: 7 min Tirsdag: 9 min Torsdag: 10 min Test 3 Tirsdag: 12 min Torsdag: 14 min Tirsdag: 16 min Torsdag: 20 min Test 4 Tabel 6 - Trænings- og forsøgsprotokol Træningsprotokol: Træningstiden er bestemt ud fra anbefalinger om, at træning i nye løbesko ikke må udgøre mere end 10 % af den samlede træningsmængde og en 20 % øgning af træningstiden om ugen(vibram Fivefingers 2012a). Testpersonernes træningstid pr. træningspas i AMOK (Aalborg Motionsklub) varer ca. 60 minutter, derfor er den indledende træningstid sat til 6 minutter og sat til at stige med ca. 20 % om ugen. Sideløbende med træning i Vibram Fivefingers Speed skal testpersonerne også følge den daglige træning i AMOK, hvilket normalt varer omkring en time, to gange om ugen Forsøgsprotokol: Forsøgsdeltagerne testes 4 gange over en 5 ugers periode. Testugerne er uge 0, 1, 3 og 5. Hver test indledes med en opvarmning på løbebånd i 12 minutter ved selvvalgt hastighed. Test 1 har to primære formål. Det ene formål er at karakterisere deltagernes udgangspunkt for løb i stabile løbesko, og løb i Vibram Fivefingers. Det andet formål er at be- eller afkræfte hypotesen om at forsøgspersonernes egne sko ikke er betydeligt forskellige fra hinanden, hvilket er beskrevet i afsnit 4.3. Test 2-4 havde alle samme formål at registrere udviklingen af træningen ved løb i Fivefingers, og hvilken påvirkning denne udvikling havde på løb i stabile løbesko. Til test 1 skal deltagerne igennem 3 omgange med tre forskellige sko: Reference-sko(Brooks), egne sko og Fivefingers Speed. Til test 2-4 skal der kun løbes i de to sidstnævnte. Inden hver omgang optages et kalibrationsbillede af ca. 1 sekunds varighed. Forsøgspersonen placerer sig med siden til kameraet, stående i en opret, afslappet, ikke overstrakt position med hænderne placeret på modsatte skulder. 30

31 Ved hver omgang bedes forsøgspersonerne løbe i 3 min på løbebånd ved 11 km/t. Pauserne varede mindst 3 minutter, og bestod af forberedelse til næste omgang Forsøgsopstilling Følgende figurer illustrerer forsøgsopstillingen: Figur 13 Forsøgsopstilling. Billedet illustrerer positionen af ventilator(v), kamera(k) og de resterende elementer. Figur 14 Kamera og lampe opstilling Til højre for løbebåndet foregår videooptagelsen af testpersonerne. Omkring kameraet er der opsat projektørlamper for at oplyse de optiske markører, se Figur 14. Bag testpersonerne er der opsat en grå væg. Den ensfarvede grå væg bruges til at undgå at de påsatte markører interfererer med eventuelle reflekterende materialer i baggrund. Der er foran løbebåndet placeret en ventilator der bruges til at afkøle forsøgspersonerne under testen Måleudstyr til kraftmålinger Til indsamle målinger er anvendt h/p/cosmos Quasar-løbebånd fra h/p/cosmos Sports & Medical GmbH, Nussdorf-Traunstein, Tysland. Softwaren som anvendes til at behandle og analysere er Zebris FDM-T fra Zebris Medical GmbH, Isny, Tyskland. Løbebåndet måler foden/skoens kontakt med underlaget og trykdistributionen for hver løbetest. Netop dette løbebånd er særligt egnet til hurtig 31

32 optagelse og analyse af tryk-data fra et stort antal skridt ved fastsat hastighed(squadrone, Gallozzi 2009). Selve måleapparatet er indbygget i løbebåndet og består af kapacitive kraftsensorer, der alle måler 0,72 cm 2. Sensorerne er indstillet til at måle med en opdateringsfrekvens på 120Hz. Hele løbearealet måler 170x65cm, men sensorarealet er 135,5x54,1cm, og der er 160x64 sensorer på henholdsvis den lange og den korte led. De indbyggede kraftsensorer måler kun vertikal kraft Dataindsamling kraftmålinger Hver løbetest varer 3 minutter, og der måles i de sidste 30 sekunder. For hver løbetest kommer 3002 samples. På baggrund af de rå kraftdata, udregner Zebris FDM-T-softwaren en lang række effektparametre for hver løbetest, og udgiver disse i en rapport(se bilag 1). Værdierne for effektparametrene er gennemsnit af alle skridt i hver løbetest. Beskrivelsen af effektparametrene tager udgangspunkt i definitionen givet i Zebris User Manual (se bilag 3). Effektparametrene som præsenteres i Zebris-rapporten vil blive kritisk beskrevet her: Skridtlængde Shows the distance between two heel contacts on the same side of the body. (Zebris Medical GmbH 2010) Det kan læses af definitionen at Zebris antager at man lander på hælen. Det kan både være ved gang eller løb. I dette forsøg forventes det at nogle forsøgsdeltagere vil lande på forfoden, og derfor vil skridtlængden blive tolket som afstanden fra den bagerste kontakt på foden til den næste, bagerste kontakt på foden, på samme side af kroppen. I dette tilfælde er der kun tale om højre side. Skridttid Skridttiden er ikke fast defineret af Zebris, men den tolkes som tiden mellem to fodkontakter på samme måde som skridtlængden. Kadence Shows the parameter steps/second and is calculated from the reciprocal of the Stride Time. (Zebris Medical GmbH 2010) Det vil sige at: I de rapporter som udgives af softwaren er kadencen imidlertid givet i enheden skridt/min, hvilket naturligvis kræver en omregning. Kadencen er angivet som samlet antal skridt for både højre og venstre sko. Bemærk sammenhængen mellem kadence, skridtlængde og hastighed beskrevet i afsnit 3.2. Gait line length Gait line length beskriver vandringen af COP i løberetningen(y-aksen). Gait line length er derfor målt som afstanden fra bagerste til forreste registrering af COP. I dette forsøg analyseres kun gait line length på højre fod. Maksimal kraft Angiver den maksimale vertikale kraft lagt i løbebåndet, som et gennemsnit af alle skridt for højre fod. 32

33 Tidspunkt for max kraft i % af hele skridtet Angiver i procent tidspunktet for hvornår den maksimale kraft forekommer under hele løbecyklussen Opdeling af foden De følgende tre underpunkter skal ses i forhold til en grov opdeling af foden i tre undergrupper (figur 15): Hæl(rød), midtfod(blå) og forfod(grøn). Det er ukendt hvordan denne opdeling er foretaget af Zebris. Kontakttid i % af standfase Denne effektparameter angiver i procent hvor lang tid der er kontakt med hver af de tre undergrupper under standfasen. Bemærk at hver af de tre undergrupper sagtens kan være i kontakt samtidig, og der må derfor forventes et overlap. Maksimal kraft, opdelt. Her angives den maksimale kraft målt i hver af de tre undergrupper. Det er ukendt netop hvor i hver af de tre undergrupper at denne maksimale kraft forekommer. Tidspunkt for maksimal kraft i % af standfase Her angives hvornår den maksimale kraft forekommer i procent af standfasetiden Måleudstyr til ledvinkler Figur 15 Zebris opdeling af fod (se bilag 1). For at måle ledvinklerne i knæ og ankelled filmes løbetestene med et Casio Exilim EX-F1 højhastighedskamera. Der filmes 300fps og med en lukketid på 1/2000s. For at øge præcisionen af målingerne placeres syv optiske markører på forsøgspersonerne, som markerer særlige knoglefremspring. De rå video-filer konverteres fra.mov til.avi-filer med konverteringsprogrammet XMedia Recode, og ledvinklerne digitaliseres og analyseres med Kinovea version Placering af markører Til undersøgelsen vil der blive påsæt i alt 6 markører. Disse markører skal placeres på major trochanter, knæets laterale epikondyl, lateral malleolus, lateral calcaneus, hovedet af femte og anden metatarsal. Markørerne skal bruges til at måle vinklerne på hofte-, knæ- og ankelleddet. Markørerne skal placeres på steder hvor en knogle fremspringer og hvor der samtidigt er minimalt af fedt og bindevæv. Fedt og bindevæv kan medføre at markørernes bevægelse ikke stemmer overens med knoglernes bevægelse, da mængder af fedt og bindevæv bevirker, at skindet bliver elastisk (G. F. Harris et. al. 1996). For at lokalisere positionen af femur skal der placeres en markør på major trochanter og en markør på den laterale epikondyl af knæleddet. Det er alment kendt at definere positionen af femur ud fra disse to markører. Denne metode Figur 16 - Viser position af markører. 33

34 forhindrer at der kan måles rotation omkring femur, men derimod er det en pålidelig metode til at måle fleksionen af hofte og knæleddet (G. F. Harris et. al. 1996) se figur 16. For at lokalisere knæleddets rotationsakse, skal der placeres en markør på den laterale epikondyl(g. F. Harris et. al. 1996). For at måle underbenets position fra den laterale side, placeres der en markør på den laterale epikondyl og den laterale malleolus. Lateral malleolus er ofte let at lokalisere, da der er en lav grad af fedt og bindevæv. Der er i alt 3 markører placeret på foden. Markørerne er placeret på lateral calcaneus, hovedet af femte og anden metatarsal. Markørerne kan bl.a. være med til at påvise, om foden udfører en plantar eller dorsalfleksion ved landing. Figur 17 - Placering af markører på foden Dataindsamling ledvinkler Af de 3 minutter en løbetest varer, indsamles der, også her, målinger i 30 sekunder. I en løbesekvens vil knæ- og ankelvinkel ved landingstidspunkt blive målt. Denne måling gentages for hver forsøgsperson, for hver sko, ved alle forsøgstidspunkter. I softwaren gentages proceduren for tre kontinuerlige skridt, for at undgå at de målte forskelle blot kan forklares ved tilfældig variation. Af de tre skridt tages et gennemsnit, og dette fratrækkes så ledvinklerne som blev målt i kalibrationsbilledet. I praksis ser beregningen sådan ud: Stående kalibrering Skridt Middel - Stående Middel Tabel 7 - Dataeksempel for en videosekvens af én forsøgsperson. Stdafv De enkelte gennemsnit for alle forsøgspersoner samles og der foretages en statistisk analyse af disse på tværs af testtidspunkt. Dette vil blive beskrevet i de følgende afsnit: 4.8. Statistisk analyse Dette afsnit vil beskrive baggrunden for de statistiske modeller, der er benyttet til undersøgelsen. Der er benyttet 2 forskellige statistiske analyser af resultaterne. For resultaterne fra Zebris-rapporterne laves der en One-way repeated ANOVA, mens der for resultaterne fra ledvinklerne benyttes en mixed models linear regression. Samtidigt bliver udregningerne af de statistiske tabeller beskrevet. 34

35 Statistisk test på effektparametre Det ønskes at udføre en statistisk test, hvor dataene fra begge skotyper ikke påvirker hinanden, sådan at løbestilen i Fivefingers og stabile løbesko testes adskilt fra hinanden, derfor laves en One-way repeated ANOVA. På den måde udføres en statistisk test der ikke udnytter alle observationerne for begge sko til testningen. En One-way repeated ANOVA kan udelukkende beregne dataene fra løb i en skotype og lave en signifikanstest. Derfor kan en One-way-repeated ANOVA give et svar på, i hvilken grad interventionen (Fivefingers) har påvirket løbestilen i stabile løbesko. En anden mulighed er at lave en Two-way repeated ANOVA med interaktion der viser tidsudviklingen for begge sko og sammenligner dem. Ved denne test bliver alle observationerne udnyttet for at øge præcisionen. Det vil bl.a. sige, at sampleværdien er 16 i stedet for 8, som det er tilfældet ved en Oneway repeated ANOVA. Det er dog et minus ved en Two-way repeated ANOVA, at det antages, at løb i Fivefingers og stabile løbesko er beslægtet. Dvs. at det antages, at variansen er den samme for løb i Fivefingers og stabile løbesko. Denne antagelse er ikke rimelig, da der er større standardafvigelser i Fivefingers end i stabile løbesko. F. eks viser dataene for Fivefingers, at der er store forskelle på hvor testpersonerne har den indledende kontakt med underlaget, hvilket giver en stor standardafvigelse. Layout for statistiske test på effektparametre Statistikken for effektparametrene er udregnet i statistikprogrammet STATA. I analysen vil der løbende blive præsenteret tabeller over de statistiske resultater. For at ensarte de statistiske data vil de blive ensartet. Et eksempel på statistisk data ses nedenfor: Gait line length (mm) Forskel Standardafvigelse P-værdi Startværdi 134, test 9, test -9, test -28, Samlet p-værdi: 0,0236 Tabel 8 - Eksempel på statistisk tabel fra analysen Startværdien 134,3mm i anden kolonne er sammenligningsværdien i tabellen, dvs. at 2., 3. og 4. test bliver sammenlignet ud fra startværdien: 134,3mm. F. eks henviser tallet 9,3mm i anden kolonne til, at 2. test er 9,3mm. længere end 134,3mm, derfor er længden på 2. test 143,5mm. Samme metode er gældende for 3. og 4. test. Resultaterne for 4. test kan dog ikke beregnes på samme måde som for 2. og 3. test, da antal forsøgspersoner ved 4. test er fem i forhold til otte ved de andre tests. Værdien ud fra 4. test er en estimeret værdi, hvor de tre manglende forsøgspersoner har en indflydelse på estimatet. I fjerde kolonne er p-værdierne listet. Her tages igen udgangspunkt i 1. test. I fjerde kolonne er p- værdierne beregnet ud fra 1. test. De samlede resultater for effektparametrene kan ses i bilag Statistisk test på ledvinkler Til beregning af ledvinklerne i hhv. anklen og knæet benyttes en mixed models linear regression. En mixed model er grundlæggende en ANOVA. Denne test er hensigtsmæssig når data mangler i et datasæt. Mixed models linear regression tager højde for manglende værdier i dataene. I dette forsøg er personer sat som en random effekt, hvor testgang er en fixed effekt. Heraf kommer navnet mixed model. 35

36 Layout for statistisk test på ledvinkler Statistikken for ledvinklerne er udregnet i statistikprogrammet SPSS. Layoutet for de statistiske tabeller af ledvinklerne er som følgende: (I) test (J) test Fivefingers 95% Confidence Interval for Difference a Mean Difference (I-J) Std. Error df Sig. a Lower Bound Upper Bound 1 2 1,246 2,964 21,678-4,917 7, ,238 2,847 21,668-7,160 4, ,943 3,119 21,765-7,429 5,544 Hele tabellen sammenligner testene med 1. test. 1. kolonne viser testene. I 2. kolonne er differencen af gennemsnitsværdierne imellem testene plottet. I 3. kolonne er standardafvigelse imellem testene plottet. I 4. kolonne er frihedsgraderne plottet. I 5. kolonne er signifikansniveauet plottet. I 6. og 7. kolonne er konfidensintervallet plottet. De samlede resultater for ledvinklerne kan ses i bilag 2. 36

37 Bland & Altmans metodesammenligning: Denne statistiske analysemetode, efter Altman & Bland (1983), kan opdeles i flere niveauer. I førnævnte artikel præsenteres en række diagrammer, som i forskellig grad illustrerer om der er overensstemmelse mellem det man ønsker at sammenligne. Softwaren som benyttes til at kalkulere metodesammenligningen, XLSTAT(Addinsoft 2012), inkluderer også automatisk en tosidet t-test. Den medtages også, på trods af at den baserer sig på ukendte antagelser, om samples og population. De relevante dele vil blive forklaret i de følgende tre afsnit: Tosidet t-test: Softwaren til rådighed præsenterer den tosidede t-test således: t-test for two paired samples / Two-tailed test: 95% confidence interval on the difference between the means: ] 0,159; 1,329 [ Difference 0,744 t (Observed value) 3,009 t (Critical value) 2,366 DF 7 p-value (Two-tailed) 0,020 alpha 0,05 Test interpretation: H0: The difference between the means is equal to 0. Ha: The difference between the means is different from 0. As the computed p-value is lower than the significance level alpha=0,05, one should reject the null hypothesis H0, and accept the alternative hypothesis Ha. The risk to reject the null hypothesis H0 while it is true is lower than 1,97%. Tabel 9 - Præsentation af tosidet t-test (XLStat ). Tabel 1 viser en mængde oplysninger, hvoraf det kan tolkes af p-værdien at der i dette tilfælde er grund til at forkaste H0-hypotesen, hvilket også udtrykkeligt er forklaret i den næstsidste række i tabellen. I analysen vil p-værdierne for hver parameter blive præsenteret samlet. 37

38 NM Spredningsdiagram: Scatter plot Ref Figur 18 Spredningsdiagram(XLStat ). Figuren ovenfor plotter de to målinger som man ønsker at sammenligne. Ideelt set bør de to målinger være nøjagtigt ens, og i så fald vil alle de blå prikker være placeret på stregen (y=x). I dette tilfælde kan det ses at 5 ud af 8 af prikkerne er over stregen, hvilket er tæt på halvdelen. Det viser sig dog også at de 3 prikker under stregen er tættere på stregen end de 5 over, og man må derfor formode at gennemsnittet for forskellene viser en systematisk forskel(bias)(xlstat ). Dette bør stadig undersøges nærmere, hvilket passende kan gøres ved hjælp af det originale Bland & Altman-diagram: 38

39 Difference (NM - Ref) Limits of agreement (grænser for overensstemmelse): Bland and Altman plot 2,5 2 1,5 1 0,5-0, Average (Ref + NM)/2 Bias CI Bias (95%) CI (95%) Figur 19 - Bland-Altman-diagram(XLStat ). Figur 1 illustrerer forskellen mellem to forskellige metoder. Den blå streg viser den gennemsnitlige forskel, og de blå prikker indikerer forskellen for hver forsøgsperson. De stiplede blå streger er limits of agreement. På det viste eksempel kan det ses at forskellen mellem metoderne er større end limits of agreement, hvilket også kan udledes af et konfidensinterval. For at kunne afvise en eventuel hypotese om at de to metoder stemmer overens, skal 0 ligge uden for konfidensintervallet. Konfidensintervallet for figur 1 kan aflæses til cirka [0,15;1,35], og 0 er derfor ikke inkluderet. Hvorvidt forskellen for den enkelte forsøgsperson ligger relativt tæt på eller langt fra gennemsnittet, siger ikke noget om sammenligningen af de to metoder, men derimod metodens gentagelsesnøjagtighed. Hvis forskellene ligger relativt langt fra gennemsnittet, betyder det at metoden har en dårlig gentagelsesnøjagtighed. I forbindelse med dette forsøg, som søger at sammenligne forsøgspersoners egne sko, kan det blive anvendeligt hvis en stor forskel gentager sig for den samme forsøgsperson. Derved må spørgsmålet være om netop én forsøgspersons sko er markant forskellige fra de andre, og bør ekskluderes fra forsøget. 39

40 5.0. ANALYSE I dette afsnit vil resultaterne fra zebris-løbebåndet og ledvinklerne, blive kortlagt så der dannes en klar forståelse af resultaterne og deres betydning. I analysen vil der blive gennemgået i alt fire hypoteser, men først forklares hvorvidt forsøgspersonernes egne sko kan anvendes som referencesko i forsøget Betydelighed af varians for egne sko. Denne analyse søger at be- eller afkræfte hypotesen om at der ikke er signifikant forskel på deltagernes egne løbesko. Der er lavet et Bland-Altman-diagram på samtlige 15 parametre. På følgende tabel er listet de 15 effektparametre. Effektparametre P-værdi CI Limits of agreement Nedre Øvre Stride length 0,831 ] -4,373 ; 3,623 [ Stride time 0,528 ] -0,017 ; 0,010 [ Cadence 0,800 ] -2,999 ; 3,749 [ Gait line length 0,868 ] -7,953 ; 9,203 [ Max force 0,063 ] -2,245 ; 63,045 [ % from gait cycle 0,048 ] 0,008 ; 1,492 [ Contact time % of stance time Max force Max force time % of stance time Forefoot 0,882 ] -1,438 ; 1,638 [ Midfoot 0,596 ] -1,794 ; 2,894 [ Heel 0,035 ] -5,418 ; -0,257 [ Forefoot 0,114 ] -15,160 ; 113,335 [ Midfoot 0,035 ] 5,746 ; 115,704 [ Heel 0,188 ] -125,897 ; 29,847 [ Forefoot 0,335 ] -11,451 ; 4,476 [ Midfoot 0,500 ] -9,026 ; 4,851 [ Heel 0,581 ] -1,966 ; 3,241 [ Tabel 10 - Resultater fra Bland Altman analyse Tabellen viser at der på 3 ud af 15 parametre er en signifikant forskel mellem testpersonernes egne løbesko og referenceskoen. De blå markeringer viser de effektparametre, hvor p-værdien er mindre 0,05. De viser også i hvilke effektparametre at 0 ligger uden for konfidensintervallet for limits of agreement. Jf. afsnit , må det forstås at det er netop dette konfidensinterval som man bør fokusere på når det skal vurderes om der er overensstemmelse mellem de to skotilstande. Det viser sig dog at den tosidede t-test har afsløret en signifikant forskel i de samme effektparametre, hvilket blot styrker den samlede test. Ved denne vurdering er det ikke uvæsentligt at den samme statistiske test er gentaget på så mange parametre. Man bør i dette tilfælde foretage en Bonferroni-korrektion - hvilket vil sige at dividere signifikansniveauet med antallet af tests. Det giver i dette tilfælde: 0,05/15=0,003. Det nye signifikansniveau bliver derfor 0,003, og der er ingen af de tidligere beskrevne p-værdier, som er mindre end det nye signifikansniveau. 40

41 Når konfidensintervallerne skal evalueres er der også et andet element man bør være opmærksom på mangel på decimaler og for lille optagelsesfrekvens. Effektparameteren Max force time % from gait cycle, er kun angivet uden decimaler, hvilket er rimeligt i det optagelsesfrekvensen kun er på 120Hz, men det er usikkert om den statistiske test ville give de samme resultater hvis opdateringsfrekvensen havde været højere. Dette er fordi Dette skal også ses i forhold til konfidensintervallet hvor den nedre grænseværdi ligger meget tæt på 0. Dette gentager sig også for de øvrige konfidensintervaller hvor 0 ikke er inkluderet, hvilket kan ses på de tilhørende Bland Altman-diagrammer: A B C D Figur 20-4 Bland Altman-diagrammer: Skridtlængde(A), Max kraft midtfod(b), Max kraft tidspunkt(c), Kontakttid hæl (D). På figur 20 er sammenlignet 4 diagrammer, hvor figur 20A, adskiller sig fra de øvrige, ved at 0 er inkluderet i limits of agreement. På de øvrige figurer (20B-D), kan det ses at 0 ligger uden for limits of agreement. Ved figur 20B-D, bør man bemærke at på trods af at forsøgspersonernes egne sko adskiller sig fra referenceskoen, så adskiller de sig ikke nævneværdigt fra hinanden. På figur 20B, kan det ses at for 6 af forsøgspersonerne så er den maksimale kraft i midtfoden højst N større end referenceskoen. På figur 20D, kan det ses at for 5 af forsøgspersonerne, så er kontakttiden højst 2 % mindre i forsøgspersonernes egne sko i forhold til referenceskoen. På den anden side, så er dette også en meget usikker vurdering i det der kun er 8 forsøgspersoner. 41

42 På baggrund af denne analyse vurderes det at variationen i forsøgspersonernes sko, er ubetydelig, og at forsøgspersonernes egne sko kan fungere som et rimeligt sammenligningsgrundlag indbyrdes og i forbindelse med Fivefingers Skridtlængde Der ønskes at af- eller bekræfte 1. hypotese: Skridtlængden mindskes signifikant både i Fivefingers og stabile løbesko, efter 5 ugers træningsperiode. Figur 1 Graf over udviklingen i skridtlængde for hhv. Fivefingers og stabile løbesko Det er vigtigt at fastslå, at resultaterne viser det samme billede som tidligere undersøgelser(squadrone, Gallozzi 2009), nemlig at skridtlængden er kortere i Fivefingers i forhold til stabile løbesko. Det er værd at bemærke, at skridtlængden i Fivefingers stiger hen over testgangene, dog ikke signifikant. Med hensyn til tilvænningsperioden i Fivefingers, ville det være interessant at se om skridtlængden ændrer sig signifikant, hvis perioden var på mere end 5 uger. Det ser ud til at der ved begge skridtlængder er en tendens til, at skridtlængderne måske øges markant. Det er vigtigt at bemærke, at det kun er en tendens. Dette kan testes i de følgende statistiske tests: Stabile løbesko Stabile løbesko Skridtlængde, cm 212,63 208,50 210,50 211,80 Tabel 11 - Gennemsnitlig udvikling for stabile løbesko Skridtlængde, cm Forskel Standardafvigelse P-værdi Startværdi 212,62 3,35 2. test -4,12 1,44 0, test -2,13 1,44 0, test -,88 1,70 0,603 Samlet p-værdi 0,030 Tabel 12 - Statistisk udvikling for stabile løbesko Resultaterne viser, at skridtlængden i stabile løbesko falder signifikant fra test med 0,82 cm. Det er dog ikke et markant fald. Det største fald sker fra test 1 til 2, hvor der sker et signifikant fald på 4,13. Hele denne proces er også afbilledet på tabel 2. Selvom det ikke umiddelbart er et markant fald i skridtlængden fra test, så er der alligevel en 42

43 signifikant forskel i skridtlængden over testperioden. Det skyldes, at standard afvigelserne er lave værdier, hvilket betyder at testpersonernes skridtlængde har små afvigelser og er forholdsvis konstante Fivefingers Fivefingers middelværdier Skridtlængde, cm 203,25 202,63 204,63 206,20 Tabel 13 - Gennemsnitlig udvikling for Fivefingers Skridtlængde, cm Forskel Standardafvigelse p-værdi Startværdi 203,25 3,25 2. test -,62 2,48 0, test 1,38 2,48 0, test 1,63 2,93 0,577 Samlet p-værdi 0,809 Tabel 14 - Statistisk udvikling for Fivefingers Skridtlængden i Fivefingers ændrer sig mere markant end i stabile løbesko, dog er der ikke en signifikant udvikling, da standardafvigelserne er større ved løb i Fivefingers. At standardafvigelserne er større betyder, at testpersonernes skridtlængde har været mere forskellige fra hinanden end tilfældet har været i stabile løbesko. Da det ikke er signifikant forskel på udviklingen, så viser det i forhold til skridtlængden at testpersonerne adapterer Fivefingers ved 1. test og ikke ændrer deres skridtlængden over tid. 43

44 Vinekl i grader 5.3. Ankelleddet Der ønskes at af- eller bekræfte 2. hypotese: Plantarfleksionen ved indledende kontakt med underlaget øges både i Fivefingers og egne sko Ankelleddets udvikling i Fivefingers og stabile løbesko Vinklen ved ankelleddet er udregnet således, at jo større vinklen er desto mere plantarfleksion. Følgende figur viser ankelleddets udvikling i Fivefingers(rød) og stabile løbesko(blå): 10,0 Ankelled 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0 Stabil sko Fivefingers -10,0 Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 Stabil sko -2,1-3,4-0,9-1,2 Standardafvigelse 4,9 5,3 6,5 3,9 Fivefingers -1,5-0,4 2,2 0,6 Standardafvigelse 4,8 5,7 5,3 6,2 Figur 20 - Ankelleddets udvikling Af tabellen i figur 20, kan det aflæses at standardafvigelsen for hvert testtidspunkt, er større end de enkelte testganges indbyrdes forskel, og at de lapper over. Dette gør sig gældende for begge sko. Der er på den baggrund ikke grund til at tro at der vil være væsentlig forskel særligt ikke når forsøget kun inkluderede højst 8 og til sidst 4 forsøgspersoner. Dette bør dog undersøges nærmere ved en statistisk test, hvilket er udført i følgende tabel: 44

45 Vinkel i grader (I) test (J) test Stabile løbesko 95% Confidence Interval for Mean Difference a Difference (I-J) Std. Error df Sig. a Lower Bound Upper Bound 1 2 1,246 2,964 21,678-4,917 7, ,238 2,847 21,668-7,160 4, ,943 3,119 21,765-7,429 5,544 (I) test (J) test Fivefingers 95% Confidence Interval for Mean Difference a Difference (I-J) Std. Error df Sig. a Lower Bound Upper Bound 1 2-1,161 2,783 22,681-6,932 4, ,732 2,783 22,194-9,504 2, ,125 3,293 22,525-8,954 4,704 Tabel 15 - Mixed model regression Hvis der ses på de statistiske udregninger som er afbilledet i tabel 15, kan det konstateres, at ingen af skoene har gjort en signifikant forskel på ankelleddets vinkel ved indledende kontakt med underlaget. I forbindelse med figur 20, synes det dog særligt væsentligt at der kun var 5 forsøgspersoner. Ved nærmere kig på ankelleddets udvikling i Fivefingers fra test 1 til 3, kan det aflæses af figur 20, at vinklen går fra -1,5 til 2,2. Det betyder med andre ord at udviklingen, på trods af manglende signifikans, går fra en dorsalflekteret til en mere plantarflekteret landing. Hvis man tager i betragtning, at der ved test 4 var flere testpersoner som manglede, og flere markører som ikke kunne findes under vinkelanalysen, kan man godt betvivle resultatet fra test 4. Hvordan undersøges det så om udviklingen havde fortsat i samme retning, hvis alle forsøgspersoner havde været med? Det er muligt at konstruere et diagram hvor forsøgspersoner der faldt fra(grøn) bliver sammenlignet med de som fortsatte i forsøget(orange). Dette diagram kan ses her: Forsøgspersoner kun test 1-3 vs. forsøgspersoner test 1-4 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0 Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 Avg Test 1-3 0,4 2,4 2,0 Avg Test 1-3 Avg Test 1-4 Avg Test ,5-4,1 2,3 0,6 Figur 21 - Viser anklens vinkel i Fivefingers for de forsøgspersoner som faldt fra mod de forsøgspersoner der fortsatte forsøget. 45

46 Vinkel i grader På figur 21, er det mest iøjnefaldende at gennemsnittet for den grønne gruppe er væsentligt højere ved test 1 og 2 end for den orange. Dette ændrer sig dog ved test 3 hvor det er den orange gruppe som har det højeste gennemsnit. Hvis den grønne gruppe bevarer deres niveau, ville det samlede gennemsnit være højere, men man bør igen have de enkelte standardafvigelser fra figur 1 i betragtning Knæleddet Der ønskes at af- eller bekræfte 3. hypotese: Knæfleksionen ved indledende kontakt med underlaget øges signifikant både i Fivefingers og egne løbesko. Vinklen på knæleddet er målt på indersiden af knæet. Se Derfor gælder det, at jo lavere værdier desto højere knæfleksion Knæleddets udvikling i Fivefingers og stabile løbesko Følgende figur viser knæleddets udvikling i Fivefingers(rød) og stabile løbesko(blå): 15,0 Knæled 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 Stabil sko Fivefingers -25,0 Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 Stabil sko -5,8-5,1-2,0-6,9 Standardafvigelse 6,5 7,8 10,8 11,6 Fivefingers -7,8-5,5-5,0-10,8 Standardafvigelse 4,2 6,2 8,0 8,2 Figur 22 - Knæleddets udvikling Af tabellen i figur 22, kan det aflæses at standardafvigelsen for hvert testtidspunkt, er større end de enkelte testganges indbyrdes forskel, og at de lapper over. Dette gør sig gældende for begge sko. Der er på den baggrund ikke grund til at tro at der vil være væsentlig forskel for en større population 46

47 særligt ikke når forsøget kun inkluderede højst 8 og til sidst 4 testpersoner. Dette bør dog undersøges nærmere ved en statistisk test, hvilket er udført i følgende tabel: (I) test (J) test Stabile løbesko 95% Confidence Interval for Mean Difference a Difference (I-J) Std. Error df Sig. a Lower Bound Upper Bound 1 2 -,754 5,151 21,885-11,466 9, ,857 4,949 21,444-14,149 6,434 (I) test 4 1,057 5,421 21,847-10,217 12,331 (J) test Fivefingers 95% Confidence Interval for Mean Difference a Difference (I-J) Std. Error df Sig. a Lower Bound Upper Bound 1 2-2,226 3,383 22,517-9,242 4, ,702 3,383 22,433-9,719 4, ,000 4,003 22,462-5,302 11,302 Tabel 16 Mixed model regression Hvis der ses på de statistiske udregninger som er afbilledet i figur 16, kan det konstateres, at ingen af skoene har gjort en signifikant forskel på knæleddets vinkel ved indledende kontakt med underlaget. 47

48 5.5. Indledende kontakt med underlaget Der ønskes at af- eller bekræfte 4. hypotese: Testpersoner kommer til at lande længere fremme på foden efter 5 ugers træningsperiode, både i egne løbesko og Fivefingers. For at undersøge om testpersonerne lander længere fremme på foden i hhv. Fivefingers og stabile løbesko, ses der bla. på data fra effektparameteren Gait line length. En løber der lander langt fremme på foden vil typisk rulle lidt tilbage på foden for at kunne udføre et ordentligt afsæt (Se figur 22). En løber der lander på hælen vil derimod ikke rulle tilbage på foden, men i stedet vil COP bevæge sig fra hælen og op til spidsen af foden og udføre afsættet. Derfor er det udelukkende ud fra dataene af Gait line length svært at afgøre, hvor præcist den indledende kontakt forekommer. Se figur 24. Det antages ud fra videomateriale og generel teori om løb, at testpersonerne har afsæt helt fremme på skoen. Derfor kan Figur 23 Positionen af Gait line length længden af Gait line length give en indikation på, om testpersonerne igennem træningsperioden har flyttet den indledende kontakt med underlaget længere frem under løb. Figur 24 Fodaftrykket (tv.) viser et eksempel på en hællanding, hvor COP bevæger sig i løberetningen fra hælen til toppen af foden. Fodaftrykket (th.) viser hvordan COP kan bevæge sig i begge retninger under en forfodslanding. Nedenstående tabel viser en statistisk tidsudvikling af gait line length i Fivefingers: Fivefingers Gait line length (mm) Forskel Standardafvigelse P-værdi Startværdi: 134,25 19,59 0, test 9,25 10,69 0, test -9,36 10,69 0, test -27,98 12,62 0,027 Samlet p-værdi: 0,0236 Tabel 17 One way repeated ANOVA Dataene i tabel 17 viser, at Gait line length over en 5 ugers periode bliver signifikant kortere, men at den signifikante forskel først forekommer ved 4. test. Dette betyder, at træningen har haft en 48

49 påvirkning på testpersonernes løbestil i forhold til effektparameteren Gait line length. Standardafvigelsen i Fivefingers er omkring 11 cm. Det er en høj standardafvigelse. Dette indikerer, at testpersonerne både har haft indledende kontakt fremme på forfoden og hælen. Af tabel 17 kan det tilmed aflæses at standardafvigelsen ikke bliver mindre igennem testperioden. Der er altså stadig efter 4. test stor fordeling på, hvor testpersoner har den indledende kontakt med underlaget. Nedenstående tabel viser en statistisk tidsudvikling af gait line length i stabile løbesko: Stabile løbesko Gait line length (mm) Forskel Standardafvigelse P-værdi Startværdi 184,75 16,63 2. test,25 5,67 0, test 2,5 5,67 0, test -9,21 6,70 0,170 Samlet p-værdi 0,357 Tabel 18 - One way repeated ANOVA Dataene i tabel 18 viser, at der ikke er signifikant udvikling i Gait line length. Dog falder Gait line length i 4. test. Der skal dog tages højde for at der kun er fem testpersoner ved 4. test. Standardafvigelsen i stabile løbesko er ca. halv så stor som i Fivefingers. Det betyder, at testpersonerne har den indledende kontakt med underlaget inden for et mindre interval. Gait line length(mm) 1.test 2.test 3.test 4.test Fivefingers 134,25 143,50 124,88 110,80 (-23,45) Stabile løbesko 184,75 185,0 187,25 163,0 (-21,75) Tabel 19 - Tallene I parentes viser forskellen i Gait line length fra test Det kan ses på tabellerne, at Gait line length både i hhv. Fivefingers og stabile løbesko samlet set bliver mindre igennem træningsperioden. Altså har testpersonerne flyttet den indledende kontakt med underlaget længere frem på foden. Den statistiske test viser samtidigt, at Gait line length i stabile løbesko ikke ændrer sig så markant, som tilfældet er i Fivefingers. 49

50 Estimat for testpersonernes landing Der kan gives et estimat på, hvor testpersonerne lander på foden. Det gøres ved at finde gennemsnittet for længderne af testpersonernes fødder. Testpersonernes fødder er beregnet ud fra en tabel, der vurderer fodens størrelse i forhold til størrelse på Fivefingers Speed-modellen(Vibram Fivefingers 2012b). Det samlede gennemsnit for testpersonernes fødder er 28,06 cm. Når gennemsnittet er fundet deles længden med 3. Det betyder inddelingen er som indskrevet i tabellen nedenfor. Testpersonerne inddeles under de 3 kategorier ud fra deres individuelle Gait line length ved løb i Fivefingers. Fivefingers (cm) 1. test 2. test 3. test 4. test A(21,4) A(21,3) B(19,0) B(18,7) Hællander (18,70-28,06) B(21,2) C(19,2) B(21,5) C(19,0) C(20,2) Midtfodslander (9,35-18,70) D(12,1) G(11,8) H(10,7) D(13,8) F(10,7) G(12,0) H(9,8) A(12,2) D(12,5) G(11,5) A(11,0) D(11,3) Forfodslander (0-9,35) E(5,1) F(5,9) E(6,7) E(6,4) F(8,9) H(9,2) E(5,1) G(9,3) Tabel 20 De markerede tal viser testpersonernes nr. Tallene i parentes viser testpersonernes Gait line length. OBS: Ved 4. test er der kun 5 målinger registreret. Det ses af tabellen, at 5 ud af 8 testpersoner ikke ændrer deres landing på foden i forhold til de estimerede kategorier. Der er 3 testpersoner som efter træningsperioden lander længere fremme på foden. Især testperson A viser mærkbare resultater, da dennes Gait line length forkortes med 10,4 cm.. 5 ud af 8 testpersoner forkorter deres Gait line length efter træningsperioden. 1 ud af 8 har en uændret Gait line length, og 2 ud af 8 har efter træningsperioden en længere Gait line length. Testperson F forlængede sin Gait line length, dog var han i forvejen forfodsløber og forblev forfodsløber efter træningsperioden. Testperson C skilte sig mest ud, da testpersonen havde en lang Gait line length ved 1. test og forlængede den ved 3. test med 1 cm. Det tyder på, at testperson 3 ud fra resultaterne af Gait line length ikke ændrede løbestilen igennem træningsperioden. Fivefingers 1. test 3. test Strike type Person (%) % af testpersoner Hællander 37,5 25 Midtfodslan der Forfodsland er 37,5 37, ,5 Tabel 21 Viser hvor mange hæl-, midtfods-, og forfodslandere der var fra 1. til 3. test i Fivefingers. Tabel 21 viser det samme som i tabel 21, dog er 4. test ikke medtaget. Tabel x giver et mere overskueligt billede af, hvordan testpersonerne er kommet til at løbe længere fremme på foden, der er altså igennem træningsperioden kommet flere forfodsløbere. Det samme estimat kan laves for udviklingen ved løb i testpersonernes egne løbesko. Det antages, at testpersonernes egne løbesko i gennemsnit er lidt længere end Fivefingers. Derfor vurderes det ud fra et skøn, at gennemsnittet af testpersonernes egne sko er 30 cm. 50

51 Stabile løbesko 1. test 2. test 3. test 4. test Hællander (20-30) A(23,2) B(24,7) C(22,3) A(22,7) B(23,9) C(23,4) F(21,5) A(22,4) B(22,6) C(23,2) F(20,5) A(21,6) B(22,1) Midtfodslander (10-20) Forfodslander (0-10) D(13,7) E(12,1) F(18,6) G(14,3) H(18,9) D(14,2) G(13,9) H(18,9) 5(9,5) D(14,0) E(12,3) G(15,8) H(19,0) D(11,7) E(13,3) G(12,8) Tabel 22 - Viser hæl-, midtfods- og forfodslandere i stabile løbesko Resultaterne fra testpersonernes løb i egne løbesko viser, at 50 % forkorter deres Gait line length, mens de resterende 50 % forlænger deres Gait line length. Mest iøjnefaldende er det, at testperson F går fra at være midtfodslander ved 1. test til at være hællander ved 3. test. Testperson F forlænger sin Gait line length med 1,9 cm fra test. Stabile løbesko 1. test 3. test Strike type Personer (%) Personer (%) Hællander 37,5 50 % Midtfodslander 62,5 50 % Tabel 23 viser at testpersonerne ud fra de estimerede kategorier ikke er kommet længere frem på foden. Der er tværtimod flere testpersoner der lander på hælen ved 3. test i forhold til 1. test. Det kan dog ses ud fra tabel 3, at der gennemsnitligt er flere testpersoner der er kommet længere frem på foden ved løb i egne løbesko. Forfodslander 0 0 Tabel 23 - Viser hvor mange hæl-, midtfods-, og forfodslandere der var fra 1. til 3. test i stabile løbesko Kontakttid på foden Softwaren fra Zebris kan måle den procentvise del af standfasen hvor hælen, midtfoden og forfoden har kontakt med underlaget. Hælen er i denne effektparametre interessant at undersøge, derfor vil den blive analyseret i nedenstående afsnit: 51

52 Fivefingers Hælkontakt % af Forskel Std. Error Signifikansniveau standfasen 2. test test test Startværdi Signifikansniveau: Tabel 24 - Hælkontakt i % af standfasen Som det kan aflæses af tabel 5 er der ingen signifikante ændringer af kontakttiden under hælen. Dataene viser, at selvom at testpersonerne lander længere fremme på foden efter testperioden, så er der uændret kontakttid med underlaget under hælen. Figur 25, 26 og 27 viser hhv. en hællanding, midtfodslanding og en forfodslanding Jf. Lieberman(2012). Hællanding Figur 25 Kontakttiden i % af standfasen for hælen (rød), midtfoden (blå) og forfoden (grøn) Midtfodslanding Figur 26 Kontakttiden i % af standfasen for hælen (rød), midtfoden (blå) og forfoden (grøn) Forfodslanding 52

53 Figur 27 Kontakttiden i % af standfasen for hælen (rød), midtfoden (blå) og forfoden (grøn) Det ses at kontakttiden under hælen ved en hællanding og en midtfodslanding i begge tilfælde er omkring 40 % af standfasen. Det samme billede gør sig gældende for de øvrige testpersoner. Kontakttiden for hælen ved figur 5 er markant anderledes. Her er kontakttiden på 27 %. Det betyder at hvis kontakttiden på hælen under standfasen skulle have ændret sig signifikant, så skulle testpersonerne have ændret deres landing på foden til at være helt fremme på forfoden. Stabile løbesko Hælkontakt % af Forskel Std. error Signifikansniveau standfasen 2. test test test Startværdi Signifikansniveau Tabel 25 Kontakt % af standfasen Tabel 25 viser, at kontakttiden på hælen er øget signifikant hen over testperioden. Det er modsatte effekt af hvad projektgruppen forventede af interventionen. 53

54 6.0. METODEKRITIK & FEJLKILDER I dette afsnit vil metoderne og fejlkilder blive forklaret Metodekritik Valg af forsøgspersoner Det var originalt projektgruppens idé, at henvende sig til motionister, for hvem det kunne være interessant at prøve et par nye løbesko. Det var relativt nemt at rekruttere forsøgspersoner i en løbeklub, men det var måske uhensigtsmæssigt med forsøgspersonernes alder. I Liebermans undersøgelse var gennemsnitsalderen for forsøgspersonerne 21,4 år±1,8s.d., hvilket er 23,1år yngre end forsøgspersonerne i nærværende forsøg. FPI VI havde fra starten satset på, at vores deltagere skulle være neutrale løbere, eller i det mindste tæt derpå. Hvis vi sammenligner gennemsnits-fpi-en på 3 med rammerne som adskiller fodstilling, se tabel 26, kan man se at gennemsnittet er inden for den neutrale kategori, hvilket betyder, at hvis vi ser ud fra FPI-gennemsnittet er vores testpersoner i harmoni med vores indledende krav til testpersonerne. Dog hvis vi ser på tabel 3 i metoden kan man se at testperson B har et FPI på 7, hvilket derfor betyder, at han er proneret. Testperson D havde en FPI på -1 hvilket også betyder, at Tabel 26 - FPI han hører under den subinerede kategori. Det skal dog huskes, at vores krav hed: FPI mellem -4 til +9. Dermed har testperson B og D ikke overskredet nogle krav. Men det betyder dog at der gennem undersøgelsen har været 2 personer som skulle betragtes som værende ikke neutrale løbere Der er dog ikke blevet taget højde for disse to testpersoners afvigelse i forhold til de resterende seks personer, da undersøgelsen ikke har fokuseret på individuelle forskelle, men mere på populationsforskelle. Det kan godt diskuteres hvorvidt om man skulle have haft skarpere krav til fodstillingen, og besluttet, at det kun var personer med en FPI på 0 til +5, som var egnede til forsøget, og derved ekskluderet testperson B & D. Dette var en overvejelse vi tog, men vi kom til konklusionen om at undlade denne option. Som tidligere nævnt i afsnit 1.4., har 70 % af danskerne tendens til pronation, hvilket betyder, at der godt kunne argumenteres for at det derfor kun var 30 % neutrale løbere, eller måske endnu færre, som derfor ville kunne få noget ud af undersøgelsen. Når man ser på hvor meget B & D overskrider grænsen fra neutral, er det også med lave værdier, B=1, D=2. Dette var også med til at afgøre hvorvidt om testpersonerne skulle ekskluderes. Et andet aspekt der også skal tages med i overvejelsen er, at hvis vi havde ekskluderet B &D havde vi haft en mindre sample-størrelse at arbejde med. Dette kunne derfor også gøre undersøgelsen dårligere både i repræsenterbarhed og validitet i forhold til en generalisering af resultaterne. Man kunne i forvejen godt argumentere for at 8 testpersoner var et lavt antal, derfor mente vi ikke at det var tilsigtet at mindske antallet ydere. 54

55 Frafald i test 4 Det er flere gange blevet nævnt I analysen og diskussionen af hypoteserne, at der har været usikkerheder omkring resultaterne grundet frafaldet på tre personer i test 4. Selvom dette har været ærgerligt for forsøget, er det næppe trænings- eller forsøgsprotokollen der er skyld i dette frafald. Testpersonerne der faldte fra var C, F og H. Ud fra egne udsagn var der forskellige grunde til at skaderne opstod. Person C blev skadet under en fodboldkamp. Person F havde løbet 5 marathon over en 9 ugers periode, og var i en alder af 58 år. Person H blev skadet under et marathon som foregik egne løbesko Fejlkilder Fejl på løbebånd Under hele projektet har der været en fejl på løbebåndet. Dette har betydet at der ofte har været fejl på løbebåndets trykplader, så den har troet at COP lå nede i højre hjørne. Dette resulterede i, at vi måtte tage de skridtdata ud hvorpå fejlen opstod. Oftest var antallet af skridt på 40, men når fejlen opstod, blev dette reduceret til minimum 30 skridt. Det burde dog ikke have nogen uønsket effekt, idet antallet af skridt, kan antages at være normalfordelte Zebris automatiske opdeling af foden Den tredelte opdeling af trykarealer kan skabe tvivl om resultaternes validitet. Squadrone & Gallozzi, 2009, udførte et lignende forsøg med et lignende løbebånd, men anvendte egen software til at foretage en regional opdeling af foden. Foden blev delt op i 5 regionale områder: Hæl, midtfod, metatarsalknoglerne, storetåen og de øvrige tæer. Denne opdeling virker mere anatomisk baseret end den fra Zebris, som virker en kende besynderlig, blandt andet fordi skellet mellem midtfod og forfod skærer midt igennem de forreste trædepuder (figur 28). På trods af dette er det altså denne grove opdeling som anvendes, i mangel af en mere anatomisk baseret software Gait line length En anden faktor som også kan skabe en del forviring fra Zebris-rapporten er gait line length. I Zebris User Manual er dette defineret som: Figur 28 - Viser Zebris opdeling af foden. The parameter Gait Line Length is the length of the line that describes the course of the pressure center (COP, red.), when only the individual ground contacts of one side of the body are taken into consideration. (Zebris Medical GmbH 2010) Ved læsning af Zebris-brugermanualen, er det usikkert om der er tale om længden af ruten som COP tilbagelægger under hver standfase, eller om det blot er en lige linje der er tale om. Figur 2 illustrerer dog at dette er afstanden fra den bagerste til den forreste kontakt på Figur 29 Dette billede illustrerer gait line for venstre og højre fod(rød og grøn farve). Den lige sorte streg er gait line length. foden, i det gait line length måles som længden af den sorte streg. 55

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. September 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider KEND DIN LØBESTIL. - og få en sjovere LØBETUR

Guide. Foto: Scanpix/Iris. September 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider KEND DIN LØBESTIL. - og få en sjovere LØBETUR Foto: Scanpix/Iris Guide September 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider KEND DIN LØBESTIL - og få en sjovere LØBETUR INDHOLD: FIND DIN LØBESTIL Kend din løbestil - og få en sjovere

Læs mere

Teknisk progression. Længdespring

Teknisk progression. Længdespring Teknisk progression Længdespring Den tekniske progression på dette niveau, beskæftiger sig med de grundlæggende øvelser til indlæringen af længdespring. Her kan det, i forhold til en praktisk og måske

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

Viby Løbeklub. Sæsonstart 2009

Viby Løbeklub. Sæsonstart 2009 Sæsonstart 2009 Velkommen til alle nye løbere Introduktion til Viby løbeklub Løbetur for 5 og 10 km holdet Introduktion til nybegyndere Opvarmning Gangtest Dagens program Lidt om Viby Løbeklub Præsentation

Læs mere

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser

Læs mere

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

!//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// HIK U1 Pige Sommerprogram //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Minimum træninger om ugen Ugentligt: 1 x løb (eller anden

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Introduktion til step

Introduktion til step Øvelser til step Introduktion til step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler

Læs mere

Produktsortiment Sport. Den ultimative fodkomfort

Produktsortiment Sport. Den ultimative fodkomfort Produktsortiment Sport Den ultimative fodkomfort Med mere end 35 års erfaring indenfor sportsmedicin og fodsundhed, har Foot Science hjulpet mange folk af med ømhed og smerter i både fod, knæ, akillessene,

Læs mere

Træningsmateriale 400 meter

Træningsmateriale 400 meter Træningsmateriale 400 meter Indhold Generelt om lang sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 lange stigningsløb... 4 Lektion 3 fartkontrol... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 7 1

Læs mere

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen Træningsprogram Øvelser for smerter i achillessenen Træning af kroniske smerter i achillessenen Kroniske smerter i achillessenen kan afhjælpes med regelmæssig styrketræning af senen, hvor senen belastes

Læs mere

Styrketræning for rullere

Styrketræning for rullere Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

HUSK I FORM LØBET 2016 DAG 1 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6. 1 km langsomt. Pause: 1 min x 4. Pause: 2 min x 4. Pause: 2 min. 2 km fart.

HUSK I FORM LØBET 2016 DAG 1 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6. 1 km langsomt. Pause: 1 min x 4. Pause: 2 min x 4. Pause: 2 min. 2 km fart. 3 kvinder blev flere minutter hurtigere sådan gjorde de! HUSK I FORM LØBET 2016 På kun 30 dage kan du forbedre din løbetid, hvis du følger I FORMs løbeprogram. Alle kan være med, for programmet tager udgangspunkt

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Udviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point

Udviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point Udviklet af support energy point Støttefunktion S.E.P. strømpen yder støtte til fodens svang i tværgående retning og indirekte på langs af svangen. Den støtter kun hvis, og hvor det er nødvendigt. Der

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Træningsprogram Program titel: Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Lavet af: Hospitalenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 7847800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt.

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Baggrunden for, og fordelen ved at der er brugt en sål og at trækøjerne

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Sådan træner du foden

Sådan træner du foden Du kan med fordel træne foden dagligt, medmindre vi har lavet anden aftale. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Hjørring Tlf. 97 64

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Små fødder. Børn er søde og har nogle dejlige, bløde, søde små fødder og. de er værd at passe på. Børnenes fødder er så fine og perfekte,

Små fødder. Børn er søde og har nogle dejlige, bløde, søde små fødder og. de er værd at passe på. Børnenes fødder er så fine og perfekte, BØRN & FØDDER Små fødder Børn er søde og har nogle dejlige, bløde, søde små fødder og de er værd at passe på. Børnenes fødder er så fine og perfekte, fordi de ikke er pakket ind i sko. Dette er de indtil

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Træningsmateriale Sprint

Træningsmateriale Sprint Træningsmateriale Sprint Sprint Indhold Generelt om sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 4 Lektion 2 start og acceleration... 5 Lektion 3 maksimal løbehastighed... 7 Træningsøvelser og lege... 8 Konkurrencen...

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med total knæprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Genoptræningen

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

Ankel fod ortoser (AFO)

Ankel fod ortoser (AFO) Ankel fod ortoser (AFO) Generelle informationer Ankel Fod ortoser (AFO) er et af de mest brugte hjælpemidler inden for ortopædien. Denne AFO guide er tænkt som et lille opslagsværk, der kan give et overblik

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

Teknisk progression Diskoskast

Teknisk progression Diskoskast Teknisk progression Diskoskast Diskoskast er en teknisk disciplin, hvor der skal læres en del før man mestrer en god teknik. En af de allervigtigste elementer er, at man har en god rotationsteknik. Derfor

Læs mere

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Knæet Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæet Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Træningen begynder med det samme, hvis ikke andet er

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Powerfull Running. Program:

Powerfull Running. Program: Powerfull Running Program: Dato: Mødested kl. 18:00 15. aug Dagnæs stadion 22. aug Caroline Lunden v/kunstmuseet. 29. aug Husodde Strand v/campingpladsen 5. sept Bygholm sø. v/campingpladsen Lovbyvej 19.

Læs mere

der samtidig aflaster, reducerer og fjerner smerte igennem trykaflastning og bevægelse Balancesystemet SYN VESTIBULÆR INFO

der samtidig aflaster, reducerer og fjerner smerte igennem trykaflastning og bevægelse Balancesystemet SYN VESTIBULÆR INFO MEDICOVI's Bilag 7A sensoriske vandfyldte balanceøgende sålsystem der samtidig aflaster, reducerer og fjerner smerte igennem trykaflastning og bevægelse D40 D40 er den normale balanceøgende sål Konstruktion:

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

Fysio- og Ergoterapi

Fysio- og Ergoterapi ØVELSE 1 Stå med afstand mellem benene. Før vægten fra side til side. Bøj let i det ben, du lægger vægten på. ØVELSE 2 Stå med det ene ben foran det andet. Før skiftevis vægten fra det forreste til det

Læs mere

I FORMs STORTEST! 20 par løbesko 24 testløbere 1600 km SÅDAN TESTEDE VI. løbetema 2013

I FORMs STORTEST! 20 par løbesko 24 testløbere 1600 km SÅDAN TESTEDE VI. løbetema 2013 I FORMs STORTEST! 20 par løbesko 24 testløbere 1600 km SÅDAN TESTEDE VI Testens løbesko er forårets og sommerens mest populære og opsigtsvækkende modeller. Testpanelet består af 24 kvinder, som er meget

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram for smerter i achillessenen

Patientvejledning. Træningsprogram for smerter i achillessenen Patientvejledning Træningsprogram for smerter i achillessenen Træning af kroniske smerter i achillessenen Kroniske smerter i achillessenen kan afhjælpes med regelmæssig styrketræning af senen, hvor senen

Læs mere

Motionsplan: Uge 1-6

Motionsplan: Uge 1-6 Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart

Læs mere

Korsbåndsprogram - genoptræning efter ACL-rekonstruktion

Korsbåndsprogram - genoptræning efter ACL-rekonstruktion Korsbåndsprogram - genoptræning efter ACL-rekonstruktion Navn Operation Operationsdato Dato efter operation Fokusområde Uge 3: Uge 5: Uge 7: Uge 11: Uge 13: Uge 16: Forventet slutdato: Roskilde kommune.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Sundhedstjenesten. Styrk dit barns fødder. Rigtig god fornøjelse. www.sundhedstjenesten-egedal.dk. Udendørs aktiviteter: Husk altid de gode sko.

Sundhedstjenesten. Styrk dit barns fødder. Rigtig god fornøjelse. www.sundhedstjenesten-egedal.dk. Udendørs aktiviteter: Husk altid de gode sko. Udendørs aktiviteter: Husk altid de gode sko. Det styrker knæene at køre på løbehjul, hvor der selvfølgelig skiftes ben ind imellem. Styrk dit barns fødder Det styrker knæene at cykle- gerne lidt op af

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER

Læs mere

Hardcore - få den fulde effekt, når du træner! Du har fortjent det bedste også når du træner

Hardcore - få den fulde effekt, når du træner! Du har fortjent det bedste også når du træner Hardcore - få den fulde effekt, når du træner! Du har fortjent det bedste også når du træner Af: Bettina Borg, foto: Peter Nørby Den nye træningsform HardCORE løfter styrketræning op på næste niveau. Der

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram for genoptræning efter ruptur af achillessene

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram for genoptræning efter ruptur af achillessene Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram for genoptræning efter ruptur af achillessene Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle achillessenen efter overrivning (ruptur).

Læs mere

Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år

Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år 1 HVAD vil vi teste? Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år NB! Testpersonerne gennemfører øvelserne med sko på Fysisk form er en variabel, der er sammensat af mange forskellige egenskaber.

Læs mere

Dynamisk tuning af AFO

Dynamisk tuning af AFO Dynamisk tuning af AFO Efter Elaine Owens principper Af aut. Bandagist Helle Harbo, Ortos Elaine Owen, MScSRP MCSP Klinisk specialist og ledende fysioterapeut, Child Development Centre, Bangor, UK Uddannet

Læs mere

GANGKOMFORT OG RULLEMODSTAND

GANGKOMFORT OG RULLEMODSTAND Myndighederne kræver, at gulvene skal have "passende fjedring", men der angives dog ingen metode til måling af fjedringen. Der er metoder til måling af støddæmpning og deformation i gulvbelægninger. Et

Læs mere

Teknikmærke 2000/2001/2002. Målet med teknikmærket er at øge spillerens motivation mod en målrettet selvtræning.

Teknikmærke 2000/2001/2002. Målet med teknikmærket er at øge spillerens motivation mod en målrettet selvtræning. Teknikmærke 2000/2001/2002 Målet med teknikmærket er at øge spillerens motivation mod en målrettet selvtræning. Der kan opnås et af følgende teknikmærker: Spilleren opnår en samlet score > 9 point = Bronzemærke

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Træningsmateriale Længdespring

Træningsmateriale Længdespring Træningsmateriale Længdespring Længdespring Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 Lektion 1 afsættet... 5 Lektion 2 - tilløb... 6 Lektion 3 svævefasen... 8 Træningsøvelser og lege... 9 Konkurrencen...

Læs mere

Foto: colourbox. Navn. Operation og dato. Fokusområde

Foto: colourbox. Navn. Operation og dato. Fokusområde Foto: colourbox Navn Operation og dato Fokusområde 1 Styrke 1. Grundtræning a. Lig på siden med begge ben bøjede. Sæt elastikken om det øverste lår. Løft øverste knæ op og ned, men fødderne holdes samlede.

Læs mere

Sådan Vælger Du Dine Vandrestøvler

Sådan Vælger Du Dine Vandrestøvler Sådan Vælger Du Dine Vandrestøvler I 5 overskuelige trin bliver du anvist en metode til at finde de støvler, som er rigtige for dig. Hvorfor skal du vælge vandrestøvler? Når folk tager på vandretur for

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere - Ordforklaring Af Helle Dreier

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere - Ordforklaring Af Helle Dreier - Ordforklaring 030 ORDFORKLARING Armlæn Beklædning Bækkenets neutralstilling På kørestolen kan bruges til at aflaste op til 10 % af kroppens vægt. Skal understøtte armene, når disse ikke bruges, og må

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Sunde og smukke fødder

Sunde og smukke fødder Sunde og smukke fødder med grønne mini bolde (også kendt som Franklin Balls) af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Velkommen til dine fødder Bonus til hele kroppen Vi har det med at glemme fødderne vi

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Sådan træner du, når du er opereret i knæet Sådan træner du, når du er opereret i knæet Du skal træne efter din knæoperation for at styrke musklerne omkring knæet. Det er nødvendigt for at du kan opnå normal bevægelighed i knæleddet, og for at du

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Følsomme fødder. www.new-feet.com

Følsomme fødder. www.new-feet.com Følsomme fødder www.new-feet.com Denne brochure viser kun et mindre udvalg af fodtøj fra New Feet. Se mere på www.new-feet.com Ny letvægtssål Den nye letvægtssål er lavet i EVA. Sålens volume og den indbyggede

Læs mere

Forårets sjoveste og sejeste løbesko

Forårets sjoveste og sejeste løbesko I FORM s stortest: Forårets sjoveste og sejeste løbesko De nyeste løbesko er på hylderne, og måske overvejer du allerede nu at købe forårets første par. Lad dig guide på vej af I FORM s løbende testpanel,

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra Træningsprogram. Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra  Træningsprogram. Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1 Træningsprogram Programtitel: Chondromalasi Behandler: Fysioterapien Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1 Trin 1. Styrke og stabilitet for yderside af hoften Udgangsposition: Sideliggende med

Læs mere

Bedre håndbold uden skader!

Bedre håndbold uden skader! Bedre håndbold uden skader! Indledning Oversat og gengivet fra norsk efter tilladelse fra E-post: ostrc@nih.no Hjemmeside: www.klokeavskade.no Træningsprogrammet er lavet for at forbedre præstationen og

Læs mere

Education purposes only Thomas van Elst

Education purposes only Thomas van Elst 1 - Firefodsstående skuldpres Brostående med strakte arme og ben. Sænk overkroppen til hovedet er i kontakt med underlaget og pres op igen. 2 - Spider push-ups Stå på tæer og strakte arme med skulderbreddes

Læs mere

Føreren gør holdt ca. ½ meter fra skiltet. Hunden sætter sig i udgangsstillingen (ved førerens venstre side). Dette kan

Føreren gør holdt ca. ½ meter fra skiltet. Hunden sætter sig i udgangsstillingen (ved førerens venstre side). Dette kan Rally Lydighed 1. Stop Når hunden har sat sig, kommanderes den til igen at følge med ved dennes venstre side indtil næste øvelse. Skævt-sidninger på under 45 trækker ikke fra. Hvis hunden selv rejser sig

Læs mere

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Specifik knætræning Øvelsesprogram for VMO Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken VMO Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 VMO er en muskel og er en forkortelse

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog Gode øvelser til dig, der arbejder i tog - det virker! Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed i muskler og led. Derfor har vi samlet en række gode øvelser, som du kan foretage i løbet af din arbejdsdag

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Øvelser for gravide i vand

Øvelser for gravide i vand Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide i vand Patientinformation www.koldingsygehus.dk I løbet af graviditeten er det vigtigt, at du holder dig i god form. Det er en god idé at træne 1

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

Teknisk progression Hæk

Teknisk progression Hæk Teknisk progression Hæk For unge og uerfarne hakkeløbere er trin 1 og til dels trin 2, der hvor langt størstedelen af fokus bør være, og først når dette beherskes, giver det mening at gå videre. Det kan

Læs mere