Epistel 2 Kor 6,1-2; 2 Kor 6,10

Transkript

1 1 Urup Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i Fasten, Matt. 4, tekstrække. Salmer. DDS 753: Gud, du som lyset og dagen oplod DDS 691: Loven er et helligt bud DDS 337: Behold os, Herre, ved dit ord --- DDS 675: Gud, vi er i gode hænder (Mel: Willy Egmose) Efter nadveren DDS 634: Du ved det nok, mit hjerte DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg Tekstlæsninger. Gammeltestamentlig lektie 1 Mos 3,1-19 Epistel 2 Kor 6,1-2; 2 Kor 6,10 Prædiketekst: Matt 4,1-11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham:»hvis du er Guds

2 2 søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.«men han svarede:»der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund. «Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham:»hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten. «Jesus sagde til ham:»der står også skrevet: Du må ikke udæske Herren din Gud.'«Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham:»alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig. Da svarede Jesus ham:»vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene. «Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham. Prædiken. Fristelser oplever vi alle sammen. Spørgsmålet er, hvordan vi skal forholde os til dem. Er fristelser noget positivt? Man kan bruge ordet fristelse i dagligdagen om turen forbi bageren: Jeg blev fristet over evne kan man sige, når man kommer hjem og svinger flødeskumsfastelavnsbollerne hen over køkkenbordet. Det kan være for stor en fristelse, hvis man efter at have spist dem lader sig overtale til at gå til gymnastik. Det er ret uskyldigt. Men også i mere prekære situationer forsøger man at fremstille fristelsen positivt. På TV3 er der en udsendelse ved navn fristet hvor langt vil du gå? Jeg skal tilstå, at jeg aldrig har set udsendelserne, men plottet er at sende en gruppe unge til Thailand og udsætte dem for seksuelle fristelser til hvor langt de vil gå for åben skærm og for at vinde en sum penge. I filmen et frækt tilbud kan man følge et par, som er havnet i en håbløs gæld. Kvinden tilbydes én nat med en milliardær for at få slettet sin gæld. Det er fristende, men heller ikke uden problemer. Er en fristelse noget positivt? Fristelser har det dilemma ved sig, at de på den ene side tilbyder os noget attraktivt, noget vi ønsker os eller gerne vil opnå. På den anden side er der et bedrag ved fristelsen, fordi vi sjældent når frem til den nydelse, vi gik efter.

3 3 Det er netop sådan, Evas fristelse udspiller sig. Fristeren kommer og tilbyder hende åbne øjne, kundskab om godt og ondt. I bliver som Gud, siger han. Og Eva kommer netop ind i et bedrag, hvor hun tænker, at hvis hun bare overtræder det klare bud, Gud har givet, så opnår hun noget. Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hvordan kunne det gå så galt, kan vi spørge. Hvordan kunne hun være så dum? Vi behøver dog ikke spørge sådan ret længe, for prøv engang at tænke på de fristelser, du bliver udsat for og mærk efter, hvordan det er nøjagtigt det samme mønster som Evas fristelse i haven! Du bliver fristet på præcis samme måde, og du falder på præcis samme måde. Gang efter gang. Om fristelsen drejer sig om økonomi, sex, magt, så sker det på samme måde. Fristeren er ikke særlig opfindsom, kan man sige. Men det behøver han heller ikke være, for hans trick er lige så succesfuld som første gang, han prøvede det. Fristelsen går på, at vi vil opnå noget godt ved at give efter for fristelsen. En tilfredsstillelse, som gør, at jeg ikke behøver opsøge den samme fristelse igen. Når jeg bare har fået det, fristeren lover mig, så bliver jeg tilfreds. Igen kan vi tale om fristelser på det materielle, seksuelle og magtmæssige område. Og bedraget går på, at det aldrig er sandt. Jeg opnåede ikke det, jeg ville eller troede, jeg ville opnå. Og i stedet for at tænke: Det vil jeg aldrig gøre igen, så bedrages vi snart på samme måde. Mere vil have mere, og snart efter vender vi tilbage til samme nydelse, eller mere nydelse. Og lige en parentes: Jeg taler ikke imod nydelse generelt. Nogle gange er nydelse i sig selv blevet gjort til noget ondt. Her taler vi om den syndige nydelse. Den nydelse, der kommer af at udnytte eller udstille andre mennesker. Ét nyt og rigtig godt trick har Djævelen dog fundet på for ikke så længe siden: at han slet ikke findes. At beretningen om Djævelen, der fristede Adam og Eva og forførte dem ikke er historie, men bare betyder generelt det onde i verden og det onde i mennesker. Der er slet ikke nogen ond åndsmagt, vi kan blive fristet af. Så er det let at konkludere, at fristelser er noget positivt, vi kan forholde os til ud fra vores instinkter. Virkeligheden er ganske anderledes. Ganske anderledes! Der findes en ond magt, som vil forføre os og få os til at handle ondt og rive troen på Jesus fra os og føre os ind i evig fortabelse. Og vi er under konstant angreb.

4 4 Vi skal ikke løbe fra det faktum, at vi også selv vil det onde, men vi påvirkes også udefra, fra Djævelen. Og det er afgørende, at han ikke får magten over mig. Samtidig siger vi også, og læg mærke til det: Mennesket er ikke ondskaben selv! Konsekvensen af at sige, at Djævelen slet ikke findes, er netop, at ondskaben i verden må mennesket selv være ophav til. Nej, siger vi. Det kommer fra den onde selv. Og lige så vigtigt er det at forstå, at det gælder andre; selv det menneske, der gør mig mest ondt, er ikke den onde selv. Når Paulus et sted siger: Vi kæmper ikke mod kød og blod, men mod ondskabens åndemagter, så er det netop for at undgå at regne noget menneske for ondt, men se sådan et menneske som erobret slagmark, som et menneske skabt af Gud, der er grebet af en større magt. Sådan bliver det muligt for en kristen at bede endda for sin egen bøddel om, at han må blive frelst fra sin ondskab, frelst fra Djævelens magt. Sådan undgår jeg at identificere det onde med et menneske, hverken mig eller den der gør mig ondt. Jeg behøver ikke at sige: Hvordan kunne jeg dog gøre det? og jeg behøver ikke at sige: Det er mig, ondskaben kommer fra. Jeg er håbløs! Og heller ikke: Det er ham ondskaben kommer fra. Han er håbløs! Nej, der er befriende erkendelse i at sige: Nu er Djævelen på spil igen! Men lad ham ikke få magt over os! Der kunne siges meget mere om slangens fristelse af Eva, om faldet og Guds straf over det. Én ting vil vi standse ved, nemlig: Hvor begynder det hele? Hvad begynder fristelsen med? For her finder vi også et mønster i al fristelse, og særligt den store fristelse, som river mennesker væk fra troen på Jesus og ind i den evige fortabelse. Det begynder med, at slangen kommer og siger: Mon Gud virkelig har sagt? Slangen betvivler Guds klare ord uden at benægte det. Han siger ikke: Gud har ikke sagt, at I ikke må spise af træet, men siger: Mon Gud virkelig har sagt? Og så får han Eva ind i en diskussion med sig selv og med slangen, hvorigennem hun drives til at gøre oprør mod Gud. Læg mærke til, at det hele begynder med at Djævelen stiller spørgsmålstegn ved sandheden i Guds ord, og Eva giver efter! Og her kommer også den store kontrast til Jesu fristelse. Dog hørte vi mellem beretningen om Evas fristelse og Jesu fristelse teksten om Paulus, der blev fristet,

5 5 oplevede fald og modgang, men også sejre og frimodighed, og det kan han kun sige, fordi han ved, hvad der skete med Jesus i ørkenen. Evas fristelse var til at overse den var ikke enorm stor. Men Jesus oplevede en fristelse så stor, som vi slet ikke kan forestille os. Vi bliver heller ikke ledt ind i en fristelse som den, Jesus blev udsat for. Mønsteret var det samme husk, at Djævelen ikke er så opfindsom. Efter 40 dages og nætters faste kommer han og tilbyder brød. Eller Jesus skal bruge sine guddommelige egenskaber til at skaffe brød ud af sten. Mon Gud virkelig har sagt, at mennesket ikke skal leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund? Hvad ville Eva have gjort da? Hun så, at stenene var tiltrækkende at se på og gode at spise af, og hun spiste. Sådan ville det have gået, og sådan ville vi have gjort, hvis vi havde stået i ørkenen i Jesu sted. Men Jesus afviser ham ikke ved at gå ind i en diskussion med Djævelen, men ved at argumentere med Guds ord. Der står skrevet! Læg mærke til, at det var sådan, vi skulle have afvist vores fristelser! Igen kommer Djævelen med en ny fristelse ved templets tinde. Det er en fristelse til at opnå anseelse og tilslutning. Og tænk hvilken fristelse for ham, som er kommet for at nå alle mennesker med evangeliet. Nu citerer Djævelen Bibelen, nemlig Sl 91:»Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten. «I Sl 91 handler det om, at Gud vil bære den på hænder og fødder, der følger Guds veje. Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham, står der. Djævelen citerer Bibelen ud af sin sammenhæng, og derfor må Jesus afvise ham:»der står også skrevet: Du må ikke udæske Herren din Gud.'«At opnå anseelse og tilslutning ved at imponere var ikke Jesu vej. Hans vej var korsets vej, og den vej ville han gå. Den tredje fristelse er en fristelse til magt. Djævelen tilbyder Jesus al verdens riger og deres herlighed. Det er hælervarer, for Djævelen har ikke i sin magt at give det til ham. Hans eneste formål er at få Jesus til at tilbede ham bare én eneste gang. Og var det sket, så havde Jesus været ødelagt. Så havde han ikke kunnet fuldføre sin gerning. Der står uendelig meget på spil i ørkenen, hvor Jesus står over for Djævelen og bliver fristet. Jesus er selv i kamp mod Djævelen men det er ikke bare Jesu kamp. Som Evas fristelse var en fristelse på alle menneskers vegne, og hendes fald hev hele menneskeheden med i faldet, sådan er Jesu fristelse en fristelse på menneskehedens

6 6 vegne. Det er menneskehedens kamp mod Satan, der udspiller sig i ørkenen. Det var vores kamp, han kæmpede. Og det var vores kamp, han vandt. Det er derfor, Paulus kan kæmpe med frimodighed: fordi Jesus vandt sejren over Djævelen og alt det onde. Han siger: Helligånden hjælper os. Vi taler sandt og finder vores styrke hos Gud. Vi kæmper til højre og venstre med de våben vi har fra ham. Et andet sted siger han: Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Og så er vi tilbage til vores fristelser: Vi vinder ikke sejr ved selv at kæmpe. Vi kan ikke vinde over fristeren, for vi er ikke det mindste stærkere end de første mennesker på jorden. Nøglen til sejren ligger i Jesu kamp og sejr for os og i at holde sig fast til ham og hans sejr. Også i de konkrete fristelser, vi bliver udsat for. Derfor kan den svenske sjælesørger Rosenius give følgende råd til den, der oplever fristelser: Når du fristes til synd, så gælder det om at holde op med selv at kæmpe! Jesus bar vores fristelser og fald og vil kæmpe for os og sejre. Læg mærke til, hvordan vi tit tænker modsat: Jeg skal mobilisere al min magt for at holde stand. Nej! Vores største kamp består i midt i fristelsen og i vores liv i det hele taget at holde blikket rettet mod ham, som sagde: Mig er givet al magt! Hans sejr er vores sejr! Kampen, om den er nok så hård, er vundet, når du fastholder blikket på Jesus. Hans styrke er vores styrke. Hans sejr er vor sejr. Vi er i gode hænder! AMEN!