Dødshjælp dansk ret Juristen nr. 5, maj 2000, s

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dødshjælp dansk ret Juristen nr. 5, maj 2000, s. 165-182"

Transkript

1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 621 Offentligt Dødshjælp dansk ret Juristen nr. 5, maj 2000, s Af lektor, lic. jur. Jørn Vestergaard 1 Det retsvidenskabelige Institut D 1. Indledning I dansk ret er retten til såkaldt passiv dødshjælp fuldt anerkendt, hvilket har stor praktisk betydning i relation dels til undladelse af livsforlængende behandling af terminalt syge patienter, dels til iværksættelse af lindrende behandling, der som ikke-intenderet sidevirkning kan fremskynde dødens indtræden med et kortere tidsrum. Såkaldt aktiv dødshjælp ved drab efter begæring eller hjælp til selvmord er efter gældende dansk lov strafbart. I det følgende gennemgås reglerne, sådan som de er udformet efter indførelsen i 1998 af en samlet lov om patienters retsstilling. I den offentlige debat om lægelig dødshjælp er det ikke altid særlig klart, hvad der lægges i begreberne passiv dødshjælp og aktiv dødshjælp. De anvendes ofte til at skelne mellem, hvad der etisk set betragtes som acceptabelt. Selv om udtrykkene ikke anvendes i lovgivningen, anvendes de til tider også til at beskrive, hvad der efter gældende ret er lovligt og forbudt. Dette er til dels misvisende, idet visse former for lægelig dødshjælp kan være etisk acceptabel og/eller efter omstændighederne tilladt juridisk set, til trods for at der foretages en aktiv handling, f.eks. afbrydelse af en respirator eller indgivelse af midler, som er nødvendige for at lindre lidelse, men samtidig bevirker en afkortning af patientens liv. Berettigelsen af at yde passiv dødshjælp kan desuden bero på nærmere betingelser, således som når det i dansk ret normalt forudsættes, at patienten er uafvendeligt døende. Det acceptable i forbindelse med lægelig dødshjælp kan med andre ord være både noget mere og noget mindre end, hvad der normalt forbindes med de anvendte udtryk. I nogle tilfælde kan en kobling mellem begreberne passivitet og hjælp i øvrigt virke lidt anstrengt. Den offentlige debat præges ofte af manglende konkretisering, og de overordnede etiske spørgsmål drøftes til tider i meget brede vendinger. De eksempler, der anvendes i medierne og faglitteraturen, er næsten altid fiktive eller stiliserede, og deres forbindelse med virkeligheden lader sig ikke efterprøve. Da Det Etiske Råd for et par år siden udarbejdede redegørelsen Dødshjælp?, blev der rettet henvendelse til nogle læger, der offentligt har været blandt professionens meget få fortalere for lovliggørelse af aktiv dødshjælp, for at få autentiske eksempler på tilfælde, som kunne belyse behovet for en sådan ordning. Henvendelserne var forgæves. Ved udvælgelsen af eksemplerne i det følgende er der lagt vægt på, at der er tale om veldokumenterede sager, så vidt muligt vedrørende danske forhold. Der vil indledningsvis blive givet en oversigt over baggrunden for lovgivningen om patienters selvbestemmelse og om information og samtykke. Derefter vil der blive redegjort for retstilstanden med hensyn til patienters ønsker og behandlende lægers afgørelser vedrørende afståelse fra eller foretagelse af livsforlængende behandling. Først omtales reglerne om fravalg af behandling. Gennemgangen tager sit udgangspunkt i fornuftshabile patienters selvbestemmelsesret med hensyn til fravalg af enhver eller en 1 Forfatteren har været medlem af Det Etiske Råd, formand for rådets arbejdsgruppe om dødshjælp og pennefører for den redegørelse om emnet, som rådet udgav i 1996 (bortset fra en mindretalsudtalelse i redegørelsens Del V). 1

2 bestemt slags behandling. Efterfølgende drøftes retsstillingen med hensyn til fornuftsinhabile patienter, dvs. patienter som er kommet i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves ved en aktuel tilkendegivelse. I sådanne tilfælde kan oprettelsen af et livstestamente have væsentlig betydning for vedkommende selv og den behandlende læge. I et følgende hovedafsnit redegøres der for reglerne om tilvalg af en bestemt ydelse i sundhedsvæsenet. Et spørgsmål af særlig betydning i denne forbindelse angår retsstillingen med hensyn til anvendelse af midler, som skønnes nødvendige for at lindre den uafvendeligt døende patients lidelser, men som desuden kan indebære fremskyndelse af dødstidspunktet. Foranstaltninger med denne såkaldte dobbelteffekt er i princippet lovlige. Hjælp til aktiv afkortning af en andens liv efter vedkommendes eget ønske er derimod som nævnt strafbar som drab efter begæring eller hjælp til selvmord. Der lægges altid betydelig vægt på et princip om at gøre den sidste del af patientens tilværelse så god som muligt, uanset om vedkommende er i stand til at udøve sin ret til selvbestemmelse, og uafhængigt af, hvad patientens ønsker i givet fald måtte gå ud på, se nærmere i det følgende Baggrunden for lovgivningen om patienters selvbestemmelse Debatten om retten til en værdig død har ikke mindst handlet om retten til at dø underforstået dø en naturlig død eller med andre ord, retten til at blive fri for livsforlængende behandling. Desuden kom spørgsmålet om terminalt syge patienters adgang til at modtage lindrende behandling, der som sidevirkning kan fremskynde dødstidspunktet (dobbelteffekten) tidligt ind i den den faglige og den offentlige debat. Især efter midten af 1970erne viste der sig en betydelig interesse for at opnå en juridisk anerkendelse af forskellige former for lægelig dødshjælp. I 1976 stiftedes Landsforeningen Mit Livstestamente Retten til en værdig død. Foreningens ca medlemmer oprettede livstestamente på en af foreningen udarbejdet standardformular; men den retlige betydning af en sådan forhåndserklæring var usikker. I samme periode lagde Sundhedsstyrelsen afstand til den opfattelse, at en læge altid skulle være forpligtet til at søge livet opretholdt til det yderste. 3 I 1974 tilkendegav Sundhedsstyrelsen således i en pressemeddelelse, at det ikke er i strid med almindeligt anerkendte principper for lægers handlemåde, at den ansvarlige læge træffer bestemmelse om at undlade at påbegynde eller fortsætte foranstaltninger, som kun kan udskyde tidspunktet for dødens indtræden. Sundhedsstyrelsen understregede imidlertid, at der altid og for hver enkelt patient skal foretages en konkret vurdering af patientens tilstand og udsigter samt de foreliggende behandlingsmuligheder. Initiativet var bl.a. foranlediget af udtalelser fra lægelig side om, at der i et vist omfang blev ydet dødshjælp på hospitalerne. På den baggrund gav Sundhedsstyrelsen tillige udtryk for, at når behandling af patienten er udsigtsløs og døden nært forestående, er det 2 3 Det Etiske Råds redegørelse Dødshjælp? indeholder i kapitel 4 en udførlig gennemgang vedrørende lindring, omsorg og pleje i relation til alvorligt og uhelbredeligt syge, dvs. den palliative indsats i bred forstand. I 1996 fremlagde Den Almindelige Danske Lægeforening handlingsplanen En værdig død. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde samme år en rapport vedrørende omsorg for alvorligt syge og døende. En revideret version af denne er udgivet som Faglige retningslinier for den palliative indsats. Sundhedsstyrelsen Se desuden Palliativ indsats i Danmark, DSI rapport Synspunktet har også længe haft støtte i den strafferetlige litteratur, se således Stephan Hurwitz: Den danske Kriminalret. Speciel del. 1955, s. 233, samt Vagn Greve: Om læger og euthanasi, Juristen 1974, s ; se tillige sidstnævntes artikel Lægers ret og pligt til eutanasi. Nordisk Medicin, 1974 s

3 berettiget at indgive de nødvendige smertestillende midler, selv om dette som en ikke tilsigtet virkning kan medføre risiko for, at døden indtræffer på et lidt tidligere tidspunkt. Medicinaldirektøren udtalte i øvrigt i 1976 til pressen, at et livstestamente kunne få vægt derved, at lægen kunne tage patientens forhåndstilkendegivelse med ind i billedet sammen med en række andre ting, når den svære afgørelse skulle træffes. 4 Anklagemyndigheden tilsluttede sig, at et livstestamente ville kunne indgå som ét af mange momenter i et berettiget lægeligt skøn. 5 Landsforeningen Mit Livstestamente efterlyste gennem en årrække en juridisk anerkendelse af livstestamenter. I 1987 nedsatte Justitsministeriet en arbejdsgruppe med henblik på en afklaring af retstilstanden; arbejdsgruppen afgav betænkning 1184/ Et flertal anbefalede, at der ved ændring af et par linier i lægeloven alene skulle foretages en lovfæstelse og tydeliggørelse af gældende ret vedrørende information og samtykke. Flertallet ønskede ikke nogen lovfæstelse af livstestamentets betydning. Sundhedsministeren fremsatte et lovforslag, der fulgte indstillingen fra flertallet i arbejdsgruppen. Et stort flertal i Folketinget delte imidlertid i det væsentlige opfattelse med Landsforeningen Mit Livstestamente. I 1992 blev der i lægeloven lovfæstet en række regler om passiv dødshjælp. 7 I 1998 er lovbestemmelserne blevet tydeliggjort og gjort til en del af en ny, samlet lov om patienters retsstilling, der regulerer de generelle principper for forholdet mellem patient og sundhedsperson med hensyn til selvbestemmelse, aktindsigt og helbredsoplysninger. Til lovreglerne knytter der sig et sæt udfyldende, administrative forskrifter FRAVALG AF BEHANDLING 3.1. Patienter i en tilstand, hvor selvbestemmelsesret kan udøves (fornuftshabile patienter) Patientens selvbestemmelsesret reglerne om information og samtykke Efter dansk ret har sundhedspersoner vidtgående beføjelser og til dels pligt til at udøve såkaldt passiv dødshjælp. Dette følger af det samlede regelsæt, der mere overordnet fastslår det grundlæggende princip om patienters selvbestemmelsesret (autonomi), både generelt og mere specifikt i relation til afkald på livsforlængende behandling, se nærmere i det følgende. Det bærende princip er blevet, at patientens selvbestemmelse skal respekteres, hvis der er tale om en person over 15 år, som retligt set er fuldt fornuftshabil, dvs. i stand til at forstå og vurdere sin aktuelle sygdomssituation. Normalt behøver en sådan patient ikke mod sin vilje at underkaste sig indlæggelse eller modtagelse af nogen form for behandling, heller ikke Berlingske Tidende Rigsadvokatens notat af om livstestamenters strafferetlige betydning. Betænkning nr. 1184/1989 om afkald på livsforlængende behandling (livstestamenter m.v.). Afgivet af arbejdsgruppen om lægers og patienters retsstilling vedrørende behandling af patienter, som ikke ønsker udsigtsløs livsforlængende behandling. Lov om ændring af lægeloven nr. 351 af Jf. Folketingstidende 1991/92 A 2780, 2685, B 1189, C 889. Sundhedsministeriet har udsendt bekendtgørelse nr. 663 af om livstestamenter. I medfør af denne bekendtgørelse har Sundhedsstyrelsen udsendt cirk. nr. 482 af samt vejledning nr. 158 af om lægers forpligtelser i forbindelse med livstestamenter m.v. Desuden har Sundhedsministeriet udsendt bekendtgørelse nr. 665 af om information og samtykke m.v. Om samme spørgsmål har Sundhedsstyrelsen tillige udsendt vejledning nr. 161 af Yderligere har Sundhedsstyrelsens udsendt vejledning af om morfindrop. 3

4 livsforlængende behandling. Tilsidesættelse af en patients selvbestemmelse kan kun ske i tilfælde, hvor dette har særlig hjemmel, hvilket kun har praktisk betydning med hensyn til strafferetlige foranstaltninger og ved anvendelse af tvang i psykiatrien. I retlig henseende er det et enten/eller, om en person i en given sammenhæng skal betragtes som fuldt fornuftshabil. I praksis vil der være tale om meget flydende overgange, hvilket ikke mindst har betydning i behandlingen af svært syge, alderdoms- eller bevidsthedssvækkede patienter, hvor det kan være usikkert, om de er i stand til at give samtykke på en tilstrækkelig meningsfuld måde. Princippet om patientens ret til selvbestemmelse blev først fastslået med et cirkulære fra Sundhedsstyrelsen i 1976 og senere lovfæstet i Reglerne blev præciseret i 1998 ved indførelsen af en samlet lov om patienters retsstilling (LPR). 9 Lovens første bestemmelse indeholder en overordnet formålsangivelse om sikring af respekten for patienters værdighed, integritet og selvbestemmelsesret og af tillids- og fortrolighedsforholdet mellem patient og sundhedsperson. LPR 1. Loven skal medvirke til at sikre, at patienters værdighed, integritet og selvbestemmelsesret respekteres. Loven skal endvidere medvirke til at sikre tillids- og fortrolighedsforholdet mellem patient og sundhedsperson. Reglerne om informationpligt og patientsamtykke står nu i samme lovs 6 og 7: LPR 6. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov [...]. Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1. Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. 7. Stk. 4. Et informeret samtykke efter dette kapitel kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende. Stk. 5. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold. LPR 7. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Stk. 2. Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1. Stk [...] 10 Behandling af en fornuftshabil patient over 15 år må normalt kun iværksættes, hvis vedkommende samtykker heri efter løbende og om nødvendigt af sundhedspersonens egen drift at være blevet fyldestgørende og behørigt informeret om sin helbredstilstand, de foreliggende behandlingsmuligheder og risikoen for eventuelle komplikationer og bivirkninger herved. 11 Pligten til information skærpes, jo mere nærliggende og alvorlige komplikationer eller bivirkninger der kan være ved et indgreb eller en behandling. Efter omstændighederne kan samtykket dog være underforstået eller stiltiende, idet en sundhedsperson ofte med rette må kunne anlægge den formodning, at patienten især hvis vedkommende selv henvender sig utvivlsomt er indforstået med sædvanlig eller i øvrigt påkrævet behandling, hvis ikke patienten 9 Lov om patienters retsstilling nr. 482 af Jf. FT 1997/98 A 505, 548, B 268, 367, C Denne del af bestemmelsen indeholder nærmere regler om, hvorledes informationen skal meddeles, og hvad den skal indeholde samt en bemyndigelse til sundhedsministeren. 11 De nærmere retningslinier er fastlagt med Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665 af om information og samtykke m.v. samt Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 482 af om samme spørgsmål. 4

5 ytrer sig i modsat retning. Information til patienten skal i øvrigt kun gives, hvis det er muligt, og kun i det omfang, der er grund til at antage, at det ikke strider mod patientens tarv eller ønske. Et gyldigt samtykke kan godt gives af en patient, der ikke eller kun i begrænset omfang har ønsket information. 12 Patienten kan til enhver tid tilbagekalde samtykket og frabede sig en behandlingsindsats. 13 Patienten kan udøve sin ret til at fravælge behandling på den måde, at kun visse former for behandling afvises, f.eks. modtagelse af blod eller blodprodukter. Der vil alt andet lige være en ganske stærk formodning for, at en patient, der ikke ønsker livsforlængende behandling, er indforstået med at få lindrende behandling. For at understrege, at princippet om patientens ret til selvbestemmelse også gælder for fornuftshabile terminalt syge, blev der ved revisionen af reglerne i 1998 indsat følgende udtrykkelige bestemmelse i lov om patienters retsstilling: 16, stk. 1. En uafvendeligt døende patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. I andre bestemmelser er det fastslået, at velovervejede ønsker om at sultestrejke samt ønsker om ikke at modtage blod skal respekteres. 14 Forhåndstilkendegivelse i en aktuel sygdomssituation I forbindelse med en aktuel sygdomssituation, hvor det kan forudses som en nærliggende mulighed, at behandling vil vise sig udsigtsløs, kan patienten med en forhåndstilkendegivelse udøve sin ret til helt eller delvis at afvise behandling. En sådan erklæring skal respekteres, også hvis patienten efterfølgende bliver inhabil, f.eks. på grund af bevidstløshed. 15 Ansvar for foretagelse af behandling mod patientens ønsker Hvis en sundhedsperson foretager en livsforlængende behandling mod patientens vilje, kan sundhedspersonen efter omstændighederne drages til ansvar efter straffelovens bestemmelser om ulovlig tvang, frihedsberøvelse eller legemskrænkelse. Det må dog forventes, at både sundhedsmyndighederne og anklagemyndigheden kun vil være indstillet på tiltalerejsning i særligt oplagte og graverende tilfælde. Patientens ønske om afbrydelse af fortsat behandling Lovreglerne om dødshjælp omfatter såvel at indlede som at fortsætte behandling. I princippet kan en patient altså også kræve en allerede påbegyndt behandling afbrudt, også selv om behandlingen er livsnødvendig. Det er imidlertid forudsat i lovens forarbejder, at en patient ikke har ret til at kræve afbrydelse af en behandling, når der er tale om en situation, hvor døden ikke er uafvendelig, og efterkommelse af patientens begæring vil bevirke, at den pågældende umiddelbart efter afgår ved døden. En sundhedsperson, der i tilfælde heraf efterkommer patientens begæring, vil kunne ifalde strafansvar, se nærmere i det følgende. 12 Se herom LPR 7, stk. 2. Ifølge lovmotiverne betegnes samtykket som informeret, da begrænsningen i informationen skyldes patientens bevidste valg. 13 Jf. LPR 6, stk LPR 14 og Se cirk. 157/1998 (livstestamenter) LPR 8, stk. 2. 5

6 Lægens beføjelser med hensyn til fravalg af behandlingsmuligheder Den behandlende læge vil kunne modsætte sig en patients ønsker om en bestemt behandling af lægefaglige/lægeetiske eller økonomiske grunde, f.eks. fordi behandlingen må anses for nytteløs. Ved modtagelsen af en behandlingskrævende patient kan det således være berettiget at afstå fra iværksættelse af livsforlængende behandling ud fra en saglig prioritering af de foreliggende ressourcer set i forhold til denne og andre patienters behandlingsmuligheder og behandlingsudsigter. I øvrigt hviler lovens regler på en forudsætning om en vidtgående forpligtelse til at tilrettelægge behandlingen i overensstemmelse med patientens ønsker. Lægens beføjelser vedrørende afbrydelse af påbegyndt behandling En læge er som hovedregel ikke beføjet til på egen hånd at afbryde en allerede påbegyndt livsforlængende behandling af en uafvendeligt døende, fornuftshabil patient. Noget sådant må ikke ske imod patientens ønske, og normalt vil et samtykke fra patienten være en forudsætning. Lægen må således ikke uden videre afbryde respiratorbehandling, ilt- eller væsketilførsel, selv om det med sikkerhed måtte kunne fastslås, at patienten under alle omstændigheder kun ville have ganske kort levetid tilbage. Dette er forudsat i forbindelse med fastlæggelsen af de overordnede principper om information og selvbestemmelse, herunder den ovenfor nævnte forpligtelse til at tilrettelægge en behandling i overensstemmelse med patientens ønsker. Fortsættelse af behandling, der er direkte nytteløs, eller som strider mod den lægefaglige/lægeetiske opfattelse herunder med nødvendig hensyntagen til en saglig prioritering af ressourcerne kan dog nægtes. Som tidligere nævnt må der imidlertid kræves mere tungtvejende grunde for at afbryde en allerede iværksat behandling end for at undlade påbegyndelse af ny behandling Patienter i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves (inhabile patienter) Udgangspunktet pligten til at foretage uopsættelig behandling Som hovedregel skal der indhentes samtykke fra nærmeste pårørende til behandling af en varigt fornuftsinhabil patient. 16 Hvis behovet for behandling er akut, er en læge eller en anden sundhedsperon imidlertid som regel forpligtet til at foretage livsnødvendig eller på anden måde uopsættelig behandling. Dette gælder, uanset om patienten midlertidigt eller varigt mangler evnen til at afgive informeret samtykke, hvilket fremgår udtrykkeligt af en række lovbestemmelser. Straffeloven indeholder generelle regler om hjælpepligter i 250 og 253. Strfl Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under hans varetægt stående person i sådan tilstand, straffes [...] Strfl Med [...] straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader 1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller 2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke. For læger er der i lægelovens 7 givet en særlig pligt til at yde nødvendig førstehjælp. 16 Dette princip blev formaliseret og kodificeret i 1998 med LPR 9. 6

7 Lægelovens 7. Enhver læge er forpligtet til på begæring at yde den første fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig, såsom ved forgiftningstilfælde, større blødninger, kvælningsanfald [...] I lov om patienters retsstilling er der i 10 medtaget en ny bestemmelse om tilfælde, hvor der er tale om et akut behandlingsbehov. LPR 10. Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller værge. I tilfælde af et behov for øjeblikkelig behandling af en patient, der ikke er fornuftshabil, er udgangspunktet med andre ord, at en sundhedsperson er berettiget til at foretage, hvad der er uopsætteligt, og der skal ikke indhentes stedfortrædende samtykke fra nogen. Under visse omstændigheder skal der dog tages hensyn til, at patienten ved udøvelse af sin selvbestemmelsesret på forhånd har frabedt sig behandlingen (se nærmere om forhåndstilkendegivelser nedenfor). Patienter, der varigt er ude af stand til at give informeret samtykke, er med den nye lov om patienters retsstilling sikret indflydelse på behandlingssituationen i det omfang, de forstår behandlingssituationen, uanset om der i det konkrete tilfælde kan gives stedfortrædende samtykke af en legal repræsentant for patienten. Dette er blevet fastslået i lovens 11. LPR 11. En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning Situationer med ret eller pligt til at afstå fra livsnødvendig behandling Hverken pårørende eller andre stedfortrædere for en fornuftsinhabil patient har adkomst til at give afkald på livsforlængende behandling. 17 Derimod har sundhedspersoner efter dansk ret nogle selvstændige og ganske vidtrækkende beføjelser til at træffe afgørelse om undladelse af udsigtsløs livsforlængende behandling i visse tilfælde, hvor inhabile og uafvendeligt døende patienter ikke er i stand til at udøve selvbestemmelsesretten på en retligt relevant måde. Denne ret til undladelse af at iværksætte eller fortsætte en behandling har først og fremmest betydning, når sådanne foranstaltninger kun (kortvarigt) kan udskyde tidspunktet for den inhabile patients død. Herom indeholder lov om patienters retsstilling nu en udtrykkelig bestemmelse. LPR 16, stk. 2. Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling [...]. Loven indeholder en definition på livsforlængende behandling. LPR 17, stk. 3. Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse. 17 Jf. LPR 13 modsætningsvis, idet 9 om stedfortrædende samtykke ikke nævnes i bestemmelsen og således ikke finder anvendelse for de særlige tilfælde i lovens kapitel 3, der handler om afvisning og undladelse af livsforlængende behandling. 7

8 I lovens forstand betragtes en patient som uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage eller uger trods anvendelse af de behandlingstilbud, der er til rådighed. Loven forudsætter, at det er en ren lægefaglig vurdering at tage stilling til, om patienten befinder sig i et sådant terminalt forløb. Som illustration af lægens beføjelser i tilfælde, hvor terminalt syge ikke selv er i stand til at udøve selvbestemmelsesretten, kan nævnes en konkret sag, hvori det allerede forud for indførelsen af udtrykkelige lovregler blev fastslået af sundhedsmyndighederne, at lægen havde beføjelse til at afbryde respiratorbehandlingen. Efter et selvmordsforsøg ved udspring fra 4. sals højde har en patient henligget meget syg gennem mere end en måned på intensiv afdeling. Der er klare tegn på enten hjernestammelidelse eller sygdom dybt i venstre hjernehalvdel, der forårsager vekslende grader af bevidstløshed og bevidsthedssvækkelse. Patienten er næsten helt lammet og har mangelfuld lungefunktion samt vedvarende betydelig leverskade. Efter mere end en måneds intensiv behandling forværres patientens tilstand fortsat, og der er tegn på, at patientens kredsløb begynder at svigte. Han er afhængig af respiratorbehandling, men har dog dagen forinden været i stand til selv at trække vejret i 11 timer og til på opfordring at trykke den ene hånd sammen. Yderligere behandlingsmæssig indsats skønnes udsigtsløs med hensyn til såvel funktion som overlevelse. Den behandlende overlæge afbryder respiratorbehandlingen med den forventede virkning, at patienten afgår ved døden i løbet af det kommende døgn. 18 Man kunne også forestille sig, at der var tale om en bevidstløs respiratorpatient med akut leukæmi. Hvis en sådan patient bedømmes som uafvendeligt døende, har lægen også her efter omstændighederne beføjelse til at slukke for respiratoren. Tilsvarende kan det være lovligt at undlade tilførsel af flydende næring eller anden udsigtsløs behandling. Har patienten forud for en sådan situation oprettet et livstestamente og deri fravalgt livsforlængende behandling, skal denne forhåndserklæring respekteres, se nedenfor. Lægen har også beføjelse til at afstå fra livsforlængende behandling i visse tilfælde, hvor patienten ikke er uafvendeligt døende, men hvor det med stor sikkerhed må antages, at patienten efter en livsforlængende behandlingsindsats vil være afskåret fra enhver form for egentlig menneskelig kontakt, f.eks. på grund af, at åndedrætssvigt efter hjertestop har medført svære, uoprettelige hjerneskader. Dette er forudsat i forarbejderne til de gældende lovbestemmelser. Komapatienter samt patienter i en tilstand af pseudokoma og patienter i en vedvarende vegetativ tilstand (persistent vegetative state) kan også nævnes i denne sammenhæng. I USA har sagen om Karen Ann Quinlan påkaldt sig særlig opmærksomhed. Denne kvinde havde i adskillige år ligget i koma i respirator. Domstolene medgav i 1976 kvindens familie, at respiratorbehandlingen kunne afbrydes, idet man lagde til grund, at dette var i overensstemmelse med, hvad der ville have været patientens eget ønske. Siden har amerikanske domstole behandlet en lang række sager vedrørende retten til at dø, og i 1990 traf den amerikanske højesteret en tilsvarende afgørelse i en sag vedrørende afbrydelse af behandlingen for en permanent komapatient, Nancy Cruzan, som modtog droptilførsel af næring og væske. I England har det givet anledning til megen debat, at House of Lords i 1993 tillod afbrydelse af livsforlængende behandling i sagen om Tony Bland, som ved en ulykke på et fodboldstadion var blevet 18 I en sag fra 1986 med en tilsvarende sygehistorie klagede patientens pårørende over behandlingen. I overensstemmelse med en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen fandt Sundhedsstyrelsen (som dengang var klageinstans) ikke, noget grundlag for kritik af den lægelige behandling; men der fandtes anledning til beklagelse af en mangelfuld kommunikation med patientens forældre. Sagen er omtalt i bet. 1184/1989 s. 55 f. 8

9 hjerneskadet og derefter befandt sig i en vedvarende vegetativ tilstand. I visse tilfælde navnlig hvor patienten vil lide under fortsat behandling er det i forarbejderne til lovreglerne lagt til grund, at en læge efter omstændighederne ligefrem kan have pligt til at undlade livsforlængende foranstaltninger. Der foreligger imidlertid ikke nogen form for uddybning eller nærmere retningslinier herom. Man kan i øvrigt rejse det spørgsmål, om der i tilfælde af sikkerhed for, at behandling er udsigtsløs, overhovedet kan tænkes tilfælde, hvor der ikke bør foreligge en sådan pligt Særligt om behandling af personer, der har forsøgt selvmord Et selvmordsforsøg kan ikke i sig selv tillægges den betydning, at den pågældende person har udtrykt et ønske om at afkorte sit liv, og at andre skal respekterede et sådant ønske. I lidt ældre retspraksis er der antaget en ganske vidtgående pligt for privatpersoner til at sørge for, at en (bevidstløs) person, der har forsøgt selvmord, undergives livreddende behandling også i tilfælde af, at vedkommende umiddelbart forud har frabedt sig hjælp. For en læge kan tilsidesættelse af en sådan pligt efter omstændighederne tænkes at bevirke strafansvar efter de tidligere omtalte bestemmelser i straffeloven eller lægeloven. Sundhedspersonens hjælpepligt gælder utvivlsomt også, selv om vedkommende véd, at den bevidstløse i forbindelse med selvmordsforsøget, men forud for sin kontakt til sundhedspersonen, har tilkendegivet et ønske om ikke at blive udsat for livsforlængende behandling. Noget andet kan imidlertid være tilfældet, hvis den bevidstløse allerede ved selvmordsforsøget er i behandling i forbindelse med en aktuel sygdomssituation, og vedkommende i den sammenhæng har drøftet sine selvmordsplaner med en sundhedsperson og over for denne har afvist enhver livsforlængende behandling og samtidig er blevet behørigt informeret om konsekvenserne heraf. I overensstemmelse med de almindelige regler om patientens selvbestemmelsesret skal et sådant ønske muligvis respekteres, f.eks. i tilfælde af at patienten har taget en stor dosis sovepiller. Hvis en fuldt fornuftshabil person efter et selvmordsforsøg stadig er ved bevidsthed og afviser hjælp, er der så meget desto mindre hverken pligt eller ret til behandlingsmæssig indgriben. Der er formentlig heller ikke hverken pligt eller ret til på forhånd at gribe ind med tvang for at imødegå selvmordsforberedelser eller afværge en selvmordshandling. Et selvmordsforsøg præget af ydre dramatiske omstændigheder må dog kunne bevirke en ret for omgivelserne til at gribe ind, f.eks. for at standse forblødning. I praksis er der i øvrigt en klar tendens til at behandle suicidale patienter som fornuftsinhabile, f.eks. med overførsel til psykiatrisk afdeling til følge Lovgivningen om livstestamenter 20 I forbindelse med lovfæstelsen i 1992 af det almindelige princip om patientens ret til selvbestemmelse blev der tillige indført udtrykkelige regler om livstestamenter. Et juridisk 19 Jf. Claus Moe & Marianne Schroll: Selvbestemmelsesret og handlepligt - skismaet mellem patientens ret til selvbestemmelse og lægens pligt til at handle i relation til livstestamenter. Oversigtsartikel. Ugeskrift for Læger 1994; 156: 7014 og En nærmere drøftelse af lovgivningen vedrørende livstestamenter findes i forfatterens notat af om nogle af bestemmelserne om selvbestemmelsesret i sundhedsministerens forslag til lov om patientrettigheder. Notatet er udarbejdet i forbindelse med Det Etiske Råds høringsudtalelse af og vedlagt denne. Se i øvrigt Jørn Vestergaard: Livstestamenters betydning i dansk ret. Medicinsk-Rättslig Årsbok 1993/04. Institutet för Medicinsk Rätt AG 1994;

10 gyldigt livstestamente er en særlig erklæring, hvori en fornuftshabil person (testator) tilkendegiver, at vedkommende ikke ønsker at modtage udsigtsløs livsforlængende behandling, hvis den pågældende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves på anden måde. En fornuftsinhabil person kan ikke oprette et gyldigt livstestamente, lige så lidt som pårørende eller andre stedfortrædere kan gøre dette på vedkommendes vegne. Bestemmelserne om livstestamenter stod indtil 1998 i lægeloven, hvorefter de ligesom de øvrige bestemmelser om patienters selvbestemmelser blev flyttet over til den nye samlede lov om patienters retsstilling, der indeholder følgende definition af et livstestamente: 17. Enhver [...] 21 kan oprette et livstestamente. I livstestamentet kan den pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv. Stk. 2. I et livstestamente kan optages bestemmelser om, at 1) der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende, og 2) der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop, eller lignende har medført så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt. [...] Et samlet regelsæt om livstestamenter findes i en bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet samt et cirkulære og en vejledning fra Sundhedsstyrelsen. 22 Den standardformular, som benyttes ved udfærdigelse af livstestamenter, indeholder to punkter. Livstestamentets punkt 1 For de tilfælde, der er omfattet af den nævnte bestemmelse i lov om patienters retsstilling 17, stk. 2, nr. 1, bestemmes det i samme paragrafs stk. 5, at testators ønske er bindende for sundhedspersonen, som således har pligt til at rette sig efter testators ønske om undladelse af behandling, hvis patienten er uafvendeligt døende (livstestamentets punkt 1). 23 I sådanne tilfælde skal en læge f.eks. afstå fra anvendelse af antibiotika ved en tilstødende lungebetændelse, respiratorbehandling ved åndedrætssvigt eller gennemførelse af en større kræftoperation ved en fremskreden kræfttilstand. Loven forudsætter, at alene bedømmelsen af patientens tilstand kan tillægges betydning, hvorimod andre hensyn såsom den behandlende læges personlige holdning, pårørendes ønsker, forskningsinteresser eller økonomiske hensyn ikke må spille ind. Livstestamentets punkt 2 For de tilfælde, der er omfattet af den nævnte bestemmelse i lov om patienters retsstilling 17, 21 Et livstestamente kan i princippet oprettes af enhver fornuftshabil person over 18 år, jf. lov om patienters retsstilling 13 modsætningsvis, idet 9 om varigt inhabile patienter ikke nævnes i bestemmelsen og således ikke finder anvendelse for de særlige tilfælde i lovens kapitel 3, herunder dem der handler om livstestamenter. Indtil 1998 var kravet efter lægelovens tilsvarende bestemmelse, at testator var myndig. Efter den reviderede bestemmelse omfatter retten til at oprette et livstestamente enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens Sundhedsministeriet har udsendt bekendtgørelse nr. 663 af om livstestamenter. I medfør af denne bekendtgørelse har Sundhedsstyrelsen udsendt cirk. nr. 482 af samt vejledning nr. 158 af om lægers forpligtelser i forbindelse med livstestamenter m.v. 23 I bekendtgørelsen om livstestamenter er der i 3, stk. 3, fejlagtigt kommet til at stå nr. 2 i stedet for nr. 1 i henvisningen til gengivelsen (i samme paragrafs stk. 1) af første stykke i LPR 17. Ud fra sammenhængen ses det dog let, at det er nr. 1, der menes. 10

11 stk. 2, nr. 2, bestemmes det i samme paragrafs stk. 5, 2. led, at testators ønske er vejledende for sundhedspersonen og skal indgå i dennes overvejelser (livstestamentets punkt 2). Det drejer sig f.eks. om tilstande i forbindelse med svære hjernelidelser, herunder senil demens og afasi, svære lungelidelser og svære rygmarvslidelser. Eksemplerne er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning. I disse tilfælde er behandling ikke udsigtsløs, men forlængelsen af livet vil indebære en tilværelse i meget invalideret tilstand, sådan som der kan være tale om ved igangsættelse af et standset hjerte, når det på grund af den siden hjertestoppet forløbne tid må anses for sikkert, at hjertestoppet allerede har medført svære, uoprettelige skader hos patienten. En forhåndserklæring er i disse tilfælde ikke bindende for den behandlende læge, men blot vejledende. Loven forudsætter, at et sådant livstestamente kun må tilsidesættes, hvor tungtvejende grunde taler herfor. I lægens samlede skøn kan der indgå en række forskellige forhold, herunder sygdommens art og stadium, de foreliggende behandlingsmuligheder, patientens alder og øvrige livssituation, de pårørendes holdning etc. De skønsbeføjelser, som er tillagt lægen i denne forbindelse, er ganske vidtgående og ret ubestemte. Procedurerne i forbindelse med livstestamenter Sundhedsministeriet har oprettet et livstestamenteregister, der er placeret på Rigshospitalet. Oprettelsen af et bindende livstestamente kan kun ske ved, at en person, der er fyldt 18 år, foretager en afkrydsning på en særlig formular udfærdiget af Sundhedsstyrelsen. En utvetydig tilkendegivelse, der ikke er fremkommet på Sundhedsstyrelsens formular, vil i øvrigt kunne tillægges samme virkning som et formelt livstestamente, hvis lægen bliver bekendt dermed. 24 Sundhedsstyrelsens formular indgår i en lille folder, som er fremlagt til almen afbenyttelse på alle landets folkebiblioteker og apoteker. Pjecen redegør kortfattet for reglerne og indeholder en side med selve livstestamentet. Formularen skal blot afkrydses, underskrives, dateres og indsendes til Livstestamenteregistret af testator, som derefter modtager en bekræftelse på registreringen. Livstestamentet træder i kraft tre uger senere. Der opkræves et gebyr på 50 kroner for registreringen. I tilfælde, hvor en patient er i en situation som beskrevet i følgende lovbestemmelse, er den behandlende læge forpligtet til at undersøge i Livstestamenteregistret, om patienten heri har fremsat ønsker vedrørende behandlingen. LPR 17, stk. 4. Såfremt en sundhedsperson, i tilfælde hvor patienten ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, påtænker at iværksætte livsforlængende behandling af en uafvendeligt døende eller påtænker at iværksætte livsforlængende behandling i en situation som nævnt i stk. 2, nr. 2, skal sundhedspersonen kontakte Livstestamenteregistret [...] med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente. Lægens pligt til at kontakte registret gælder nu kun, hvis livsforlængende behandling påtænkes iværksat. Efter de indtil 1998 gældende regler skulle lægen altid kontakte registret, hvilket dog 24 Indtil lovrevisionen i 1998 indeholdt den officielle livstestamenteformular et punkt 3, ved hvilket testator kunne tilkendegive ønske om at blive holdt fri for smerter med medicin i tilfælde af, at vedkommende er uafvendeligt døende, selv om dette skulle medføre risiko for fremskyndelse af dødstidspunktet, den såkaldte dobbelteffekt. En sådan forhåndstilkendegivelse var vejledende, men ikke bindende for lægen. Ved lovrevisionen blev det lagt til grund, at udviklingen i praksis af en almindelig lægefaglig norm havde gjort sådanne forhåndstilkendegivelser overflødige, idet læger nu stort set altid vil anvende de nødvendige midler. 11

12 sjældent skete, hvorfor Sundhedsstyrelsen var nødt til at indskærpe de dagældende regler. 25 Dette var udtryk for en udvikling i retning af, at lægers skønsmæssige beføjelser til at forholde sig på en måde, der kan fremskynde dødens indtræden, nu i udstrakt grad udøves uafhængigt af, om der foreligger et livstestamente eller ej. Den eventuelle forekomst af et livstestamente kan typisk kun bekræfte, at lægen også efter patientens forhåndsbedømmelse handler rigtigt. Et retligt problem af praktisk betydning opstår nu kun i sjældne tilfælde, hvor der er tvivl om berettigelsen af en aktiv behandlingsindsats, og hvor et livstestamente ville kunne gøre udslaget. Ugentligt modtager registret typisk kun et par henvendelser fra behandlende læger. Et livstestamente kan altid tilbagekaldes med en skriftlig og utvetydig erklæring til livstestamenteregistret. I forbindelse med en aktuel sygdomssituation kan testamentet formløst tilbagekaldes med en utvetydig tilkendegivelse, f.eks. til den behandlende læge. Pr. 9. november 1999 havde personer ladet sig optage i Rigshospitalets Livstestamenteregister. Dette er næsten tre gange så mange som antallet af medlemmer i den nu nedlagte Landsforeningen Mit Livstestamente. Der er dagligt personer, der opretter livstestamente. Af disse er de fire femtedele fyldt 45 år. En betragtelig andel af mennesker i de ældre aldersklasser opretter altså livstestamente. Kvinder gør det dobbelt så ofte som mænd Betydningen af lovbestemmelserne om selvbestemmelse Indførelsen i 1992 af lovreglerne om informeret samtykke og livstestamenter skabte større klarhed over retstilstanden, men betød ikke drastiske ændringer i forhold til den umiddelbart forudgående retstilstand eller efterhånden udviklede behandlerholdninger. To årtiers offentlige og faglige debat havde allerede gradvist bevirket et markant skift. Mange lægers fagetiske standarder for god lægeskik havde længe bygget på den holdning, at udsigtsløs behandling aldrig iværksættes, uanset om der foreligger et livstestamente eller ej. Det må dog antages, at lovdebatten og den større klarhed, som de nye regler indebar, var af væsentlig betydning med henblik på at fremme sådanne behandlerholdninger og skabe større ensartethed i praksis. Samtidig kan lovgivningen om selvbestemmelse og livstestamenter have bidraget til at skabe en væsentlig risiko for underbehandling af patienter, som ikke er uafvendeligt døende, men som på grund af alderdomssvækkelse eller invaliditet er ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt TILVALG AF EN BESTEMT YDELSE FRA SUNDHEDSVÆSENET 4.3. Lindring af terminale patienters lidelser ( dobbelteffekten ) Der kan i Danmark anvendes lindrende midler, hvis en patient er uafvendeligt døende, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Den generelle bestemmelse om lindring af terminalt syges lidelser står nu i lov om patienters retsstilling. LPR 16, stk. 3. En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. 25 Sundhedsstyrelsens cirk.skr. af om livstestamenteregistret. 26 Se således Moe & Schroll, ibid. 12

13 I forarbejderne til lovreglerne antages det, at lægen efter omstændighederne ligefrem kan være forpligtet til at indgive lindrende midler med eventuel dobbelteffekt. 27 Det fremgår ikke, hvad det skulle være for tilfælde, men det må antages, at der er tænkt på situationer, hvor patienten er i særlig grad forpint. Hvis patienten er fornuftshabil, forudsætter lovligheden af at anvende smertestillende midler med eventuel dobbelteffekt, at de almindelige regler om information og samtykke iagttages. Hvis patienten er bevidstløs eller på anden måde uden fornøden habilitet, beror brugen af smertestillende midler på den behandlende læges skønsmæssige afgørelse. Spørgsmålet om rækkevidden af bestemmelsen om dobbelteffekten er ikke drøftet særlig indgående i lovreglernes forarbejder. I sundhedsfaglige kredse har den fejlagtige forestilling gjort sig gældende, at selv omhyggeligt tilrettelagt smertebehandling med opioider indebærer væsentlig risiko for, at patienten vil komme til at lide under alvorlige åndedrætsvanskeligheder, som kan fremskynde døden. I de seneste år har særligt sagkyndige imidlertid påpeget, at der reelt kun er en ubetydelig risiko for at fremkalde åndedrætsvanskeligheder, som kan skade patienten eller fremskynde døden, hvis smertebehandlingen udføres omhyggeligt. Risikoen er kun til stede i sjældne tilfælde, hvor en patient får pludseligt opståede, meget svære smerter, der gør anvendelse af store doser opioider påkrævet. Det er kun i sådanne ekstraordinære situationer, at reglerne om dobbelteffekten har umiddelbar praktisk og principiel betydning. Både i litteraturen og i praksis har der imidlertid været en åbenbar tilbøjelighed til at give disse regler et meget bredere anvendelsesområde, end der er dækning for i kliniske erfaringer. Indgivelse af lindrende midler med potentiel dobbelteffekt er kun lovlig, hvis indsatsen ikke tilsigter at føre til patientens øjeblikkelige død. Det vil være retsstridigt at iværksætte en mekanisk og kontinuerlig optrapning af en sådan medicinering. Hvis det primære formål med en sådan foranstaltning er at afkorte patientens liv, må forholdet i princippet bedømmes som forsætligt manddrab. Det vil dog kunne være vanskeligt at føre bevis for det fornødne forsæt hertil. Lægen skal imidlertid altid foretage en konkret, omhyggelig og samvittighedsfuld vurdering af patientens tilstand og udsigterne til bedring samt mulighederne for behandling. For tilsidesættelse af denne pligt kan en læge ifalde strafansvar efter lægeloven for grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sit kald. 28 Mindre graverende forhold kan bevirke kritik fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. I en spørgeskemaundersøgelse blandt danske læger oplyste et meget stort antal af de adspurgte, at de havde anvendt morfin i livsforkortende doser med henblik på smertelindring. Tre fjerdedele havde foretaget en sådan behandling med patientens samtykke og halvdelen uden samtykke. 29 Resultaterne af undersøgelsen er ikke entydige, men de er egnede til at rejse tvivl såvel om lægernes kundskabsniveau som om deres holdninger. Det har i den offentlige debat været fremført, at det på visse sygehusafdelinger skulle forekomme, at patienter, der bedømmes som uafvendeligt døende, indgives morfin ved drop, således at dosis forøges efter et på forhånd fastlagt skema, indtil patienten er afgået ved døden. Det er blevet hævdet, at noget sådant på visse afdelinger skulle være endog fast praksis, og at dosis i sådanne 27 Bet. 1184/1989 s Jf. lægelovens Anna P. Folker et al.: Experiences and Attitudes Towards End-of-Life Decisions Amongst Danish Physicians Bioethics 1996; 10: Undersøgelsen er også afrapporteret af Michael Norup et al.: Nordisk Medicin 1998; 113:

14 tilfælde mekanisk fordobles med faste tidsintervaller, f.eks. hver fjerde time. En tiendedel af de adspurgte læger i den nævnte spørgeskemaundersøgelse oplyste, at de uden information til hverken patienten eller de pårørende havde anvendt morfin i livsforkortende doser større end nødvendigt for smertelindring. De andre ni tiendedele af de adspurgte tog afstand fra en sådan praksis, og de fleste fastholdt denne indstilling også for det tilfælde, at praksis blev lovlig (83%). 30 Sundhedsstyrelsen tog for få år siden afstand fra sådanne praktikker i forbindelse med en konkret sag, som var rejst af pårørende til en 80-årig hospitalsindlagt kræftpatient, som ved sin død var i behandling med morfindrop. Dosis blev fordoblet hver 8. time, indtil patienten døde knap halvandet døgn senere. Journaltilførslerne var mangelfulde, således at det var uklart, hvilke læger, der havde deltaget i forskellige afgørende beslutninger, og på hvilke præmisser beslutningerne var taget. I en udtalelse til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tilkendegav Sundhedsstyrelsen bl.a., at nogle af de ansvarlige læger havde udvist manglende omhu ved at have ordineret en betydelig og ubegrundet stigning i behandlingsdosis, henholdsvis en fordobling af morfindrop, uden at der var tale om terapistyring efter tilstanden. Hertil kom manglende omhu med journalføringen. Patientklagenævnet fandt, at patienten på tidspunktet for beslutningen om morfindrop havde været uafvendeligt døende, og at der havde været grundlag for beslutningen. Nævnet traf imidlertid afgørelse om, at lægeloven var overtrådt, fordi der ikke gjort fornødne tilførsler til journalen. Efterfølgende udsendte Sundhedsstyrelsen i december 1995 en vejledning om morfindrop. 31 Det understreges i Sundhedsstyrelsens vejledning, at anvendelse af morfindrop kan komme på tale som sidste udvej (ultimum refugium), hvis andre indgiftsmetoder ikke kan anvendes. Det indskærpes tillige, at beslutningen om at behandle med morfindrop skal fremgå af journalen med angivelse af behandlingsindikation samt dosisberegning. Der skal ske en løbende beskrivelse af patientens tilstand i journalen, hvor også enhver dosisændring skal begrundes og noteres. Vejledningen angiver retningslinier for dosisberegning og understreger i forlængelse heraf, at dosis ikke må øges automatisk, men kun efter individuelt behov. Der er næppe tvivl om, at Sundhedsstyrelsens vejledning har bidraget til at dæmme op for tendenserne til for vidtgående tolkninger af lovens bestemmelser. Vejledningen giver imidlertid ingen nærmere anvisninger på, hvornår mindre drastiske indgiftsmåder er utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Det kan især dreje sig om indgift af opioider i underhuden (subkutant) frem for direkte i blodbanen (intravenøst). Vurderingen af indikationer for disse alternativer ud fra patientens tilstand er stadig overladt helt til et individuelt lægefagligt skøn. Det påpeges som nævnt, at morfindrop er sidste udvej, men det anføres ikke, at der kun i ekstraordinære situationer vil være anledning til og behov for at ty til anvendelse heraf med henblik på lindring af smerte eller angst. I øvrigt oplyses det ikke i Sundhedsstyrelsens vejledning, at der ved en omhyggeligt udført behandling med morfindrop normalt kun vil være ubetydelig risiko for at fremkalde åndedrætsvanskeligheder, som kan fremskynde døden, og at det således vil være påfaldende, hvis det regelmæssigt forekommer, at patienter på en afdeling dør efter kort tids hastigt optrappede doser af opioider i drop. Endelig savnes der i Sundhedsstyrelsens vejledning en angivelse af kriterier for, hvornår en patient kan bedømmes som terminal, dvs. uafvendeligt døende. 30 Ibid. 31 Sundhedsstyrelsens vejledning af vedrørende kontinuerlig intravenøs opioidinfusion til terminale patienter. 14

15 Lægeforeningens hovedbestyrelse har i en skarpt kritisk udtalelse 32 anført, at Sundhedsstyrelsens vejledning er behæftet med faktuelle fejl og i sin grundtanke er i strid med intentionerne bag lovreglerne. Morfindropbehandling efter vejledningens retningslinier vil kunne opfattes som starten på legalisering af aktiv dødshjælp. Vejledningen tager ikke tilstrækkelig højde for, at en palliativ indsats altid kræver individuel stillingtagen, men indeholder præcise anvisninger på doseringer, der savner videnskabelig begrundelse. I pressen har lægeforeningens formand ligefrem betegnet vejledningen som en kogebog i aktiv dødshjælp. Den fokuserer ensidigt på en enkelt facet af palliativ behandling og kan medføre en hyppigere anvendelse af intravenøs opioidinfusion som accepteret behandlingsform, blot den opstillede doseringsvejledning følges. Det er i øvrigt meningsløst, når der i vejledningen sondres mellem terminal fase og helt terminal fase. Lægeforeningen fandt, at vejledningen burde trækkes tilbage eller i hvert fald suppleres, hvilket dog ikke er sket. 5. Om aktiv dødshjælp drab efter begæring/hjælp til selvmord 5.1. Indledning I det foregående er der redegjort for den form for dødshjælp, der består i, at livsforlængende behandling undlades, hvorved døden i mange tilfælde indtræder tidligere, end det ellers ville have været tilfældet. Der forekommet imidlertid også tilfælde, hvor dødstidspunktet for alvorligt syge patienter ikke kan forventes fremskyndet ved undladelse af behandling. I sådanne tilfælde må patientens liv ikke afkortes ved andres aktive indblanding, heller ikke selv om patienten tilkendegiver et ønske om at blive hjulpet til at dø. Dette forbud gælder, uanset om behandling er udsigtsløs, og patienten allerede er døende. Lægen har således ikke lov til at fremskynde dødens indtræden ved f.eks. også at indgive patienten en dødelig indsprøjtning med en morfinopløsning. Det følgende eksempel kan illustrere situationen for en døende patient med svære lidelser. En kvinde har i mere end tyve år gentagne gange været indlagt på sygehus på grund af en fremadskridende og meget smertefuld ledsygdom. De seneste år har hun konstant ligget i sengen, da hun er ude af stand til at gå. Hun får dagligt smertestillende indsprøjtninger. Hun har flere gange bedt om at blive hjulpet til at dø. En dag spiser hun en overdosis sovepiller og tager afsked med familien. Inden tabletterne har nået at virke, indlægges hun på sygehuset. Tre dage senere vurderer overlægen, at hun næppe vil kunne leve yderligere et døgn til trods for en meget intensiv behandling. Det er åbenbart, at hun lider meget. Halvandet døgn senere er hun stadig i live. 33 Der er ikke noget forbud mod at forsøge selvmord, hvilket nogle alvorligt syge patienter vil kunne indlade sig på. Andre har imidlertid som følge af deres sygdom ikke denne mulighed, eller kan kun benytte sig af den med udtalt besvær, f.eks. ved spisevægring, således som følgende sag er et eksempel på. En 56-årig plejehjemspatient lider af en sjælden nervesygdom, olivopontocerebellar atrofi, som viser sig ved en tiltagende degeneration af nerveceller i bestemte områder i hjernen, og som medfører svære funktionsnedsættelser, bl.a. lammelser i alle lemmer og alvorligt talebesvær. Patienten ønsker at dø, men er ikke i stand til umiddelbart at berøve sig selv livet. I et par måneder har patienten nu nægtet at tage imod næring eller medicin og indtager kun en lille smule væske. Sygdommen er i den seneste tid 32 Torben Pedersen: Første skridt mod aktiv dødshjælp. Udtalelse fra Den Almindelige Danske Lægeforening vedrørende Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende intravenøs opioidinfusion til terminale patienter. Ugeskrift for Læger 1996, 158; Omstændighederne i en konkret sag som denne bevirkede, at kvindens voksne børn kvalte hende med et lagen og blev idømt 3 måneders betinget fængsel for drab efter begæring (Roskilde byrets dom af 20. december 1971). Sagen er omtalt i bet. 1184/1989 s. 16 f. 15

16 forværret, og patienten er ikke længere i stand til at tale med sin mand. Patienten virker ikke psykotisk. Hun kan meddele sig ved håndtryk. 34 Selv om en person måtte være fysisk i stand til at gennemføre et selvmord, så kan forsøg herpå mislykkes, og omstændighederne i forbindelse med selvmord er altid stærkt belastende for såvel den pågældende selv som omgivelserne. Dette kan være problematisk f.eks. for visse patienter med cancer, dissemineret sclerose eller AIDS i et tidligt stadium. Patienten har måske det ønske at ende sit liv, før sygdommen når et så fremskredent udviklingstrin, at den medfører udtalt svækkelse og forfald. Også en svært invalideret person kan være i denne situation, f.eks. hvis vedkommende er lammet på grund af en rygmarvsskade og varigt ude af stand til at tage vare på sig selv. Efter nogles opfattelse skal sådanne patienter ikke være henvist til selvmordsmuligheden, men under visse forudsætninger kunne modtage aktiv dødshjælp. Efter andres mening burde det også være lovligt for en læge at yde hjælp til selvmord eller selv at afkorte en alvorligt og uhelbredeligt syg patients liv, hvis patientens sygdom og lidelser er af psykisk art. Et eksempel på et sådant tilfælde kunne være følgende. En mand lider af stærke depressioner og giver jævnligt udtryk for, at han er træt af livet. Han har et ikke ubetydeligt spiritusforbrug og har tidligere været indlagt på psykiatrisk hospital. For halvanden måned siden har han forsøgt selvmord. Han vil gerne have et middel, hvormed han kan tage livet af sig. 35 Ingen betydende dansk parlamentariker, endsige noget politisk parti har til dato haft lovliggørelse af aktiv dødshjælp på sit program. Der har ikke i Folketinget været fremsat forslag om hel eller delvis afkriminalisering af hjælp til selvmord eller drab efter begæring. De lægelige og sygeplejefaglige organisationer har i mange sammenhænge taget klart afstand fra noget sådant. Det samme gælder for næsten alle medlemmer af Det Etiske Råd. 36 Samtykke gør ikke drab straffrit, og også medlidenhedsdrab er strafbart, som udgangspunkt som forsætligt mandrab efter strfl Dette gælder, uanset om forholdet udøves af en læge, et familiemedlem eller en anden. Straffeloven indeholder imidlertid to mildere bestemmelser, der omhandler hjælp til aktiv afkortning af en andens liv efter vedkommendes eget ønske, se det følgende afsnit Drab efter begæring En forsætlig drabshandling, der foretages efter den dræbtes utvetydige anmodning, bedømmes efter en lempeligere strafferamme end de former for drab, der kan henføres under den almindelige bestemmelse om forsætligt manddrab: Strfl Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år eller med hæfte ikke under 60 dage. Som tidligere omtalt kan en fornuftshabil patient afvise livsforlængende behandling, men adgangen til at afbryde en allerede påbegyndt behandling er snævrere end adgangen til at undlade påbegyndelse af samme behandling. Patienten har ikke krav på afbrydelse af en behandling, hvis 34 Sagen er omtalt i bet. 1184/1989 s. 40 ff. 35 Se afgørelsen i Ugeskrift for Retsvæsen Ø. 36 Det Etiske Råd, Dødshjælp? En redegørelse. København Redegørelsens Del V indeholder en mindretalsudtalelse, hvori et enkelt af sytten medlemmer argumenterer for en lovliggørelse af aktiv dødshjælp. 16

17 efterkommelse af patientens begæring vil bevirke, at den pågældende umiddelbart eller i løbet af meget kort tid afgår ved døden. En læge, der efterkommer en patientens anmodning herom, vil efter omstændighederne kunne ifalde strafansvar for drab efter begæring. Dette er lagt til grund i forarbejderne til de gældende regler. 37 Der kan imidlertid gøre sig en vis usikkerhed gældende om, hvad der må betragtes som afbrydelse henholdsvis undladelse af at påbegynde en behandling. Justitsministeriets arbejdsgruppe nævnte som eksempel herpå, at regelmæssig indgivelse af et livsnødvendigt medikament som f.eks. insulin til en svært sukkersyg eller en penicillinkur til en ældre person med lungebetændelse kan anskues enten som én fortløbende behandling eller som en serie af enkeltbehandlinger. 38 Hvis en læge indgiver en patient kraftige smertestillende midler typisk morfin kan følgen blive en afkortning af patientens liv. Hvis lægens handling foretages med forsæt til at dræbe patienten, vil lægen kunne ifalde strafansvar, enten for forsætligt manddrab eller efter omstændighederne for drab efter begæring. Som tidligere nævnt er lægen imidlertid berettiget til at anvende lindrende midler, hvor patienten er uafvendeligt døende, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet Hjælp til selvmord Den anden af de to nævnte bestemmelser i straffeloven vedrører ikke drab af en anden, men medvirken til en andens selvmord. Den, der ønsker at dø, foretager her selv det afgørende for at afkorte sit liv. Dette er i sig selv straffrit, hvilket medvirken hertil imidlertid ikke er: Strfl Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller hæfte. Hvis handlingen foretages af egennyttige bevæggrunde, er straffen fængsel indtil 3 år. Begrundelsen for at straffe hjælp til selvmord skal findes i den betragtning, at den kan bidrage til at forhindre fuldbyrdelsen af selvmord, der ellers ville være blevet opgivet eller mislykkedes. Efter bestemmelsens forarbejder er også psykisk medvirken i form af anstiftelse strafbar. Som eksempel fra nyere praksis på en domfældelse for hjælp til selvmord kan nævnes en afgørelse om en mand, der overlod sin nervesvækkede og stærkt deprimerede ven en revolver med ét skud i tromlen uagtet en bestemt formodning om, at vennen ville benytte revolveren til at berøve sig livet, hvilket vennen faktisk gjorde. 39 Hvis et egenhændigt selvmordsforsøg videreføres af en anden person, vil hjælperens forhold kun i helt specielle tilfælde kunne blive bedømt efter den lempelige bestemmelse om hjælp til selvmord i stedet for som forsætligt manddrab. Det kan næppe antages, at den lempelige bedømmelse vil blive anlagt, hvis det er en læge, der griber ind i et sådant forløb og fuldfører det. Et selvmordsforsøg bedømmes i øvrigt ikke i sig selv som en bestemt begæring, der bevirker, at et drab henføres under den tidligere omtalte bestemmelse om drab efter begæring Adgangen til lempelse ved strafudmåling og i påtalepraksis Den almindelige bestemmelse om forsætligt manddrab såvel som den mildere bestemmelse om 37 Jf. Sundhedsministeriets bemærkninger til lovforslaget L 128 af med henvisning til bet. 1184/1989, se her især s. 51 ff. og 112 f. 38 Bet. 1184/1989 s Ugeskrift for Retsvæsen Ø. 17

18 drab efter begæring angiver lovbestemte mindstestraffe på henholdsvis fængsel i 5 år og hæfte i 60 dage. Dette er dog ikke til hinder for en betydelig nuancering af bedømmelsen i praksis af forskellige forholds strafværdighed. De almindelige regler om strafudmåling gør det ved udnyttelse af adgangen til strafnedsættelse eller strafbortfald muligt at fastsætte en helt symbolsk straf, og der vil endog kunne blive tale om, at anklagemyndigheden helt undlader påtale. Ud fra en samlet samfundsmæssig bedømmelse vil sådanne lempelser i forbindelse med afkortning af en nærtståendes liv kunne give en tilfredsstillende udgang på sagen. For en læge, der har sin faglige integritet og måske sit levebrød på spil, vil sådanne lempelser dog ikke altid være (næsten) lige så tilfredsstillende som straffrihed, i hvert fald ikke hvis der er udsigt til at stå over for problemstillingen gentagne gange. I forbindelse med overvejelserne vedrørende lempelser i den strafferetlige bedømmelse vil der kunne lægges afgørende vægt på, om lovovertræderens bevæggrunde var uegennyttige, herunder om det reelle motiv faktisk var medlidenhed, samt på i hvilken grad, lovovertræderen handlede under indflydelse af den syges tilkendegivelser eller andet pres. Der er således ikke i dansk ret noget lovteknisk behov for en særlig bestemmelse om medlidenhedsdrab, sådan som det forekommer i den norske straffelov. I forbindelse med en domfældelse for et medlidenhedsdrab vil det kunne være nærliggende at benytte den hjemmel, der findes til at nedsætte straffen under det normale minimum, eller at lade straffen helt bortfalde. Dette vil typisk kunne ske ved at henføre forholdet under den almindelige, meget rummelige lempelsesregel i strfl. 85. Strfl. 85. Straffen kan nedsættes, når en strafbar handling er begået under indflydelse af stærk sindsbevægelse, eller når der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved gerningen, og de nævnte forhold taler for en mildere straf end den, som ellers ville finde anvendelse. Under særlig formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Også en særlig lempelsesregel vedrørende forhold, der må bedømmes på baggrund af den skyldiges særlige afhængighed af en anden, vil eventuelt kunne benyttes til strafnedsættelse eller -bortfald: Strfl. 84, stk. 1, nr. 5. Den for en strafbar handling i loven foreskrevne straf kan nedsættes [...] når nogen ved sit afhængighedsforhold til en anden eller ved trussel om betydelig skade har ladet sig bevæge til gerningen [...] Stk. 2. I de under nr. 1-6 omhandlede tilfælde kan straffen under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde. Yderligere hjemmel til strafnedsættelse findes i straffelovens almindelige regler om strafbart forsøg, som bl.a. kan finde anvendelse, hvis det ikke kan bevises, at et forsætligt forhold var årsag til patientens død, der efter bevisførelsen i det konkrete tilfælde lige så vel kunne være indtrådt af naturlige eller andre årsager. Et eksempel på en sådan dom findes i en lidt ældre nævningeafgørelse om en læge, der efter sin hustrus selvmordsforsøg gav hende en stor dosis morfin under hendes bevidstløshed ved en efterfølgende hospitalsindlæggelse. 40 En lempelse i forhold til de straffe, som omtales i bestemmelserne om de nævnte forbrydelser, kan altid ske ved at benytte den almindelige adgang til at anvende betinget dom. Som eksempel på en sådan afgørelse kan nævnes en byretsdom vedrørende pårørendes drab efter 40 Ugeskrift for Retsvæsen V. 18

19 begæring af en kvinde med en meget smertefuld ledsygdom. 41 Delvis betinget dom blev anvendt i en nyere byretsafgørelse vedrørende en sygeplejerske, ansat som plejehjemsleder, der gav en 91-årig døende plejehjemsbeboer en dræbende indsprøjtning. 42 Udover de allerede omtalte lempelsesmuligheder vil der i sager om medlidenhedsdrab i et vist omfang være mulighed for, at anklagemyndigheden helt undlader at rejse påtale ved i stedet at meddele et tiltalefrafald. Det antages imidlertid, at påtale næppe kan undlades i tilfælde, hvor det er en læge, en sygeplejerske eller andet sundhedspersonale, der med føje er sigtet for at have ydet strafbar dødshjælp. 43 Det forhold, at grænsedragningen mellem det strafbare og det straffri område i visse henseender er skønsmæssig, bevirker imidlertid en udtalt tilbageholdenhed fra sundhedsmyndighedernes og anklagemyndighedens side i forbindelse med tiltalerejsning. Der vil i forbindelse med overvejelserne om påtaleopgivelse blive lagt afgørende vægt på, om lægens forhold ligger inden for det område, som Retslægerådet eller Sundhedsstyrelsen vil karakterisere som almindelig lægepraksis. Som følge af det særlige pligtforhold, der består mellem en behandlende læge og en patient, antages det dog, at der alt andet lige kan være grund til at anlægge en strengere strafferetlig vurdering af ulovlig lægelig dødshjælp end af forhold udøvet af andre. 6. Sammenfatning vedrørende dansk ret om lægelig dødshjælp I det danske sundhedsvæsen er svært syge patienter nu til dags sikret en ganske vidtgående adgang til at dø en værdig død. Patienterne og de ansvarlige læger har fået beføjelser til at fravælge udsigtsløs behandling og til at anvende nødvendige lindrende midler, selv om patientens liv dermed afkortes. Patienter kan til og med fravælge behandling, som ikke er udsigtsløs, og som måske endog med stor sikkerhed og forholdsvis ringe belastning vil medføre overlevelse. Lovgivningsmagten har fastslået, at en patient kan afvise livsforlængende behandling såvel i en aktuel sygdomssituation som forudgående (ved et livstestamente). Patientens selvbestemmelsesret skal næsten altid respekteres, idet et livstestamente dog kun er bindende, hvis patienten er uafvendeligt døende. I tilfælde af svær invaliditet, hvor patienten varigt er ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt, er en sådan forhåndserklæring vejledende. I tilfælde, hvor en uafvendeligt døende patient ikke har tilkendegivet, at vedkommende afviser livsforlængende behandling, har den ansvarlige læge vidtgående beføjelser til at træffe valg, der kan indebære en vis afkortning af patientens liv. Lægen kan således undlade behandling, som kun kan udskyde dødstidspunktet. Lægen kan desuden anvende lindrende midler, som kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Patientens egne ønsker skal altså tillægges afgørende vægt. Hvis patienten ikke er i stand til at udøve nogen selvbestemmelsesret, lægges der betydelig vægt på et princip om at gøre den sidste del af patientens tilværelse så god som muligt. De foreliggende oplysninger tyder på, at man i sundhedsvæsenet i det væsentlige efterlever lovens intentioner om at undgå overbehandling af uafvendeligt døende. Tilsyneladende forekommer der dog en vis variation i praksis. Der er således både rapporteret om tendenser i retning af, at læger på visse afdelinger udviser overdreven forsigtighed med fravalg af behandling, og tendenser i den modsatte retning. Indførelsen af lovregler om selvbestemmelse, 41 Den i note 28 nævnte dom. 42 Brønderslev rets dom af , omtalt i bet. 1184/1989 s. 18 og Jf. bet. 1184/1989 s. 23 f. 19

20 informeret samtykke, livstestamenter og visse former for lovlig dødshjælp samt den almindelige holdningsændring blandt læger indebærer efter nogle fagfolks opfattelse en risiko for underbehandling af nogle patienter. Desuden har der været forskellige oplysninger fremme, som tyder på, at der i et vist omfang ligefrem forekommer brug af lindrende midler til forsætlig afkortning af svært syge patienters liv på en måde, som der ikke er dækning for i lægelovens regler. Sundhedsstyrelsens vejledning fra december 1995 om morfindrop har formentlig delvis bremset udøvelsen af sådanne praktikker. Hvis en læge går ud over de beføjelser, som er fastlagt i lægeloven, kan der blive tale om strafferetligt ansvar. Drab af en svært syg person er strafbart, også selv om gerningsmandens motiv er medlidenhed med patienten. Med henblik på tilfælde, hvor der foreligger en bestemt begæring fra patienten, eller hvor der er tale om hjælp til patientens selvmord, er der fastsat særligt lempelige strafferammer, ligesom der efter omstændighederne vil kunne blive tale om anvendelse af betinget dom, strafbortfald, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse. Der er ikke i Danmark forekommet tilfælde, hvor en læge er blevet dømt for drab efter begæring eller hjælp til selvmord. I begyndelsen af 1980erne blev en overlæge frikendt i en dengang meget omtalt nævningesag om forsætligt manddrab på en kræftpatient, som han, efter at have udtaget af respirator, indgav flere indsprøjtninger af morfinopløsning, hvorefter patienten afgik ved døden femten-tyve minutter efter den sidste indsprøjtning. 44 I den verserende Plejebo-sag er den faste læge for et plejehjem bl.a. tiltalt for fem tilfælde af uagtsomt manddrab, mens alle tiltalepunkter er frafaldet mod den tidligere plejehjemsassistent, som i oktober 1997 blev sigtet for 22 tilfælde af manddrab i form af aktiv dødshjælp. Da en del af sagen stadig verserer, skal den ikke her gøres til genstand for yderligere omtale. Det Etiske Råd har anbefalet at fastholde den grænse, som kendes i dag, fremfor at lovliggøre yderligere former for dødshjælp. I klinisk praksis er der ganske givet en gråzone, og der er ikke tvivl om, at ulovlig lægelig dødshjælp i praksis forekommer i et eller andet ikke nærmere kendt omfang. Det er næppe grund til at bestride, at det i visse tilfælde kan være etisk rigtigt at udøve aktiv dødshjælp, hvorfra man imidlertid ikke kan foretage slutninger om den rette juridiske grænsedragning. Der kan gives vægtige begrundelser for, at lovgivningsmagten her i landet principielt set har foretaget en sondring mellem lovlige og ulovlige former for dødshjælp på fornuftig vis, og det må tages i betragtning, at gråzoneproblematikken ikke ville forsvinde ved en lovliggørelse af visse andre former for lægelig dødshjælp end de nu tilladte, men blot forskydes Afgørelsen er omtalt i Ugeskrift for Retsvæsen H, der i øvrigt angår et formiddagsblads overtrædelse af rpl. 1017, stk. 2, nr. 3, ved under domsforhandlingen i drabssagen at have tilkendegivet, at den tiltalte burde frifindes. 45 Se nærmere kapitlerne 8-10 i den tidligere omtalte redegørelse Dødshjælp? 20

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling I medfør af 1 og 3 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland fastsættes: Kapitel 1. Formål, anvendelsesområde, definitioner

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Folketingets Sundhedsudvalg. Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen

Folketingets Sundhedsudvalg. Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt Folketingets Sundhedsudvalg Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Sundhedslov og straffelov Grænser for patienters ret til selvbestemmelse

Læs mere

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning 1. Indledning: Hændelser indenfor sygehusvæsenet har tydeliggjort behovet for en vejledning til sundhedspersoner

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling 20 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om patienters retsstilling" Viðgerðin av heimildarlógini á fólkatingi Anordning om ikrafttræden på Færøerne

Læs mere

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 71 Offentligt VEJ nr 33 af 11/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 20. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Læs mere

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:

Læs mere

Lov om patienters retsstilling

Lov om patienters retsstilling LOV nr 482 af 01/07/1998 Historisk (Patientretsstillingsloven) Offentliggørelsesdato: 02-07-1998 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 272 af 19/04/2001 LOV nr 312 af

Læs mere

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune Instruks om fravalg af Livsforlængende behandling og hjertestops behandling Formål: At beslutninger om fravalg af behandling og genoplivning sker efter gældende retningslinjer, og at borgerens ønsker i

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed Ældre og Handicap Procedure vedrørende retssikkerhed Procedure for: Personale i Ældre og Handicap i Langeland Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe bestående af: Områdeledere: Marianne Larsen, Bodil Skriver,

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075 Page 1 of 5 Til forsiden af retsinformation.dk Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Informeret samtykke Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 300 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 300 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 300 Offentligt NOTAT Uafvendeligt døende patienters retsstilling og regler om terminal sedation Folketingets Sundhedsudvalg har bedt om et uddybende

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Beboeres retsstilling på plejehjem

Beboeres retsstilling på plejehjem Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Beboeres retsstilling på plejehjem Plejehjemmet Falkenberg et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 SAMMENFATNING

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks

Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks Formål: Gældende for: Borgermålgruppe- Hvornår kan der ske fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning Ansvar og kompetencer:

Læs mere

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 879 af 10/12/1998 Historisk Offentliggørelsesdato: 18 12 1998 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 534 af 27/06/2002 Ændrer i/ophæver

Læs mere

GENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE

GENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE GENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING. Udarbejdet og godkendt af: kommunal Udarbejdet dato: 2012-04-19 risikomanager Christine Vammen Godkendt af: fagcenter chef Marie Linhjordet Dato:2014-04-07 Glenstrup

Læs mere

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger Sundhedsstyrelsen 20. december 2007 Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger...4 1. Formålet...4

Læs mere

UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse

UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse (til landets praktiserende læger, præhospital personale, hjemmeplejen,

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB Sundhedsstyrelsens vejledning af 6. januar 2000 VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB (Til landets læger) 1. Indledning Sundhedsstyrelsen er, som led i sit tilsyn med den sundhedsfaglige

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 617 af 21/09/1989 Historisk Offentliggørelsesdato: 29 09 1989 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 879 af 10/12/1998 Ændrer i/ophæver

Læs mere

afholdt d. 26. august 2009

afholdt d. 26. august 2009 Juridiske forhold vedr. isolation Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen E: ehe@sst.dk T: 72 22 77 96 Relevante regelsæt Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Epidemiloven)(alment farlige

Læs mere

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke Den indledende sagsbehandling i sager om udsættelse af straf mv. Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke En advokat klagede for en borger over at Direktoratet

Læs mere

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3 Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 8.7.2013 Status: Historisk Udskrevet:

Læs mere

Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2

Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 27.4.2011 Status: Historisk

Læs mere

Relevante love & regler i forbindelse med vaccination

Relevante love & regler i forbindelse med vaccination 1 Relevante love & regler i forbindelse med vaccination Af homøopat Mette Mitchell, Bsc (hons), LCHE, RAB, MDSKH Et lille udvalg af relevenate love og regler i spørgsmålet om vaccination. Alt her er taget

Læs mere

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur 1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet Indrettelseshensynet Den juridiske litteratur Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende

Læs mere

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om

Læs mere

Kommentarer til forslaget

Kommentarer til forslaget Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Dato: 10. oktober 2017 Sagsnr.: 1706466 Dok.nr.: 451502 Sagsbeh.: HKJ.DKETIK Høring, udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Læs mere

Rigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet

Rigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet Birgitta Nordenhof 15-05-2017 1 Informeret samtykke Patienter skal informeres, men skal de også inddrages? Hvornår

Læs mere

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning Dato 21-12-2015 sbro Sagsnr. 4-1415-19/1 Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning af straffesager Internt notat om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af

Læs mere

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger»

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger» VEJ nr 009 af 0//007 (Gældende) Udskriftsdato: januar 07 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, jnr 7-60-0-/ Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om patienters/beboeres

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 16.7.2014 Status: Historisk Udskrevet:

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1) Nr. 268 20. april 2001 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1) Kapitel l Dødens konstatering Kapitel 2 Ligsyn mv Kapitel 3 Obduktion Kapitel 4 Transplantation

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Til lovforslag nr. L 185 Folketinget

Forslag. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Til lovforslag nr. L 185 Folketinget Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2016-17 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017 Forslag til Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Kapitel 1 Lovens

Læs mere

Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse

Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse VEJ nr 9025 af 17/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Ændring til skade for klager

Ændring til skade for klager Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Høring over udkast til lovforslag om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Lægemiddelstyrelsen har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag

Læs mere

Lægedag Syd 2011. Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge. Henrik L Hansen Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen

Lægedag Syd 2011. Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge. Henrik L Hansen Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen Lægedag Syd 2011 Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge Henrik L Hansen Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge Hvad siger

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015 Demens juridiske udfordringer Inside, 13. januar 2015 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

Dødshjælp? en redegørelse

Dødshjælp? en redegørelse Til forside Dødshjælp? en redegørelse Det Etiske Råd 1996 Produceret af Grafiraf Omslagsfoto: Olle Lindstedt MIRA/2. maj Tryk: Handy Print ISBN 87-90343-09-3 Indholdsfortegnelse Medlemmer af Det Etiske

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 2014/1 LSV 137 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300459 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28.

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om. Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling

Det Etiske Råds udtalelse om. Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling s udtalelse om Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling s udtalelse om Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling s udtalelse om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet

Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet Henstillet til socialministeren i overvejelser om en eventuel ændring af bistandslovens regler om døgnpleje at inddrage nogle spørgsmål vedrørende de gældende

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af sundhedsloven

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af sundhedsloven UDKAST Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en behandlingstestamenteordning) 1 I sundhedsloven, jf.

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: juridiske personer;påtale og påtaleundladelse; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 28.9.2011 Status:

Læs mere

Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn

Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn Elisabeth Hersby, chefkonsulent Sundhedsstyrelsen, Danmark T: 72 22 77 96 - E: ehe@sst.dk

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 534 af 27/06/2002 Historisk Offentliggørelsesdato: 09 07 2002 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 194 af 23/03/2004 Ændrer i/ophæver

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

ALS og palliation

ALS og palliation ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til tandlæger. Hvad betyder reglerne for dig?

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til tandlæger. Hvad betyder reglerne for dig? Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til tandlæger Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Børn og unges rettigheder i sundhedsregi

Børn og unges rettigheder i sundhedsregi Børn og unges rettigheder i sundhedsregi På det uformelle plan Set, hørt og forstået På det formelle plan Danmark tilsluttede sig FN s Børnekonvention i 1991 Hav øje for mangfoldigheden i familiemønstre

Læs mere

Ved livets afslutning på plejehjem

Ved livets afslutning på plejehjem Ved livets afslutning på plejehjem et oplæg til medarbejderne livogdoed.dk Landsforeningen Liv&Død Landsforeningen Liv&Død er en humanitær, almennyttig og medlemsbaseret organisation, der blev stiftet

Læs mere

Den 27. maj 2004 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 23. februar 2004 af Psykiatrisk Afdeling på Horsens Sygehus.

Den 27. maj 2004 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 23. februar 2004 af Psykiatrisk Afdeling på Horsens Sygehus. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. maj 2004 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 23. februar 2004 af Psykiatrisk Afdeling på Horsens Sygehus. I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende nærmere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA-2009-520-0007 Behandling af erstatningskrav omfattet af retsplejelovens 1018 a, stk. 2, 1. led, i sager, hvor der er idømt fængselsstraf

Læs mere

Bekendtgørelse af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.

Bekendtgørelse af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. Givið út 29. september 2017 4. september 2017. Nr. 1060. Bekendtgørelse af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. Herved bekendtgøres anordning nr. 1083 af 8. oktober 2014 om

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi?

Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi? Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi? Æskulapsnogen. For grækerne var slangen symbol på sundhed og evig ungdom. Patient authonomy

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Udkast. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.

Udkast. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2013-3122 Beb 6. januar 2014 Udkast Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

Patientombuddet. Klagesagsbehandling Sygepleje faglig forsvarlighed. Patientombuddet. Elisabeth J. Kjøller, jurist Metta Detlefsen, jurist

Patientombuddet. Klagesagsbehandling Sygepleje faglig forsvarlighed. Patientombuddet. Elisabeth J. Kjøller, jurist Metta Detlefsen, jurist Klagesagsbehandling Sygepleje faglig forsvarlighed Temadag i Dansk Sygeplejeråd, 24. oktober 2011 Elisabeth J. Kjøller, jurist Metta Detlefsen, jurist Klage over sundhedsvæsenet Faglig virksomhed Service

Læs mere

Psykiatrien Region Sjælland, Psykiatrihuset Nørregade Ringsted. Sagsnummer 001/0002/07 inspektion af Sikringsafdelingen 30.

Psykiatrien Region Sjælland, Psykiatrihuset Nørregade Ringsted. Sagsnummer 001/0002/07 inspektion af Sikringsafdelingen 30. Psykiatrien Region Sjælland, Psykiatrihuset Nørregade 54 4100 Ringsted Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere