Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Sundhedsfaglige Højskle Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted Afdeling Vibrg Juli 2011 Generel Klinisk Studieplan Mdul 12 Selvstændig prfessinsudøvelse Lungemedicinsk afsnit M13-2 Reginshspitalet Vibrg Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Lungemedicinsk afsnit M13-2 er en del af medicinsk afdeling på Reginshspitalet Vibrg, Skive. Medicinsk afdeling har specialfunktin i nefrlgi, kardilgi, gastrenterlgi g hepatlgi, hæmatlgi, endkrinlgi, infektinsmedicin, lungemedicin g dermatlgi. Medicinsk afdeling ledes af en ledende verlæge g en versygeplejerske indenfr de rammer, der er fastsat af hspitalsledelsen. Se hjemmesiden: Den daglige læge- g sygeplejefaglige ledelse af afsnit M13-2 g lungeambulatriet varetages af specialeansvarlige lungemedicinske verlæge, en afdelingssygeplejerske, samt t suschefer. Se M13-2 s hjemmeside fr yderligere plysninger: Samarbejdsrelatiner Den tværfaglige persnalegruppe består af sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter g læger. Desuden har vi tæt samarbejde med fysiterapeuter, sekretærer, prtører g rengøringsassistenter/køkkenpersnale tilknyttet afsnittet. Sygeplejestuderende, ssu-elever g lægestuderende indgår gså i samarbejdet. Patient/brger kategrier Vres hvedpgave er at udrede, behandle g pleje patienter med lungemedicinske sygdmme samt patienter med almen medicinske sygdmme. Vre patientkategrier er patienter med: Behv fr udredning fr cancer pulmnales krnisk bstruktiv lungesygdm (KOL) - emphysem/krnisk brnchitis lungecancer i terminal fase empyem tuberkulse pneumthrax pneumni astma allergi herunder hypsensibilisering Uddannelsesafdelingen Side 1 af 14

2 arbejdsbetingede lungelidelser andre specielle lungesygdmme, sarkidse g lungefibrse andre almenmedicinske patienter Se desuden hjemmesiden under verskriften: Præsentatin af M13-2, Lungeambulatriet g Lungemedicinsk dagafsnit M2114. Centrale kliniske prblemstillinger Vi yder sygepleje til akutte g krnisk syge patienter indenfr venstående patientkategrier. De centrale kliniske prblemstillinger er dermed sygepleje til patienter med: Respiratinsprblemer Ernæringsprblemer Frstyrrelser i væskebalancen Obstipatin / diarré Kvalme / pkastning Immbilitet Nedsat evne til at varetage persnlig pleje Smerter Feber Skiftende bevidsthedsniveau Kredsløbsfrstyrrelser Prblemer med hud g slimhinder Pleje til terminale patienter. Kntakten med pårørende til alvrligt syge patienter Tværfaglige g tværsektrielle frhld I det daglige samarbejder afsnittets persnale tværfagligt fr at kunne planlægge g udføre et ptimal pleje-, behandlings- g udredningsfrløb til den enkelte patient. Vi mdtager primært patienter med lungelidelser fra akut mdtageafdeling, A24. Endvidere mdtager vi patienter til Nn Invasiv Ventilatinsbehandling (NIV) fra bl.a. intensiv afd., desuden direkte fra hjemmet evt. i samarbejde med hjemmesygeplejersken, hvis patienten har en åben indlæggelse. I frhld til patienter med cancer pulmnales g pleuradræn samarbejder vi med thraxkirurgisk afdeling g lungemedicinsk afdeling på Reginshspitalet Århus. Lungeambulatriet er en tæt samarbejdspartner i frhld til akutte g subakutte indlæggelser, samt pfølgning af patienter efter udskrivelse fra afsnittet. I klinisk fysilgisk afdeling fretages udvidede lungefunktinsundersøgelser mhp. diagnstisering af KOL g astma, samt graden heraf. Fysiterapeuterne her deres daglige gang i afsnittet hvr de behandler, underviser g vejleder patienterne i frhld til phbning af sekret i lungerne, mbilisering g håndtering af deres respiratin. Ergterapeuterne kan kntaktes, hvis der er behv fr hjælpemidler til den enkelte patient g/eller ptræningsplan til kmmunen. Uddannelsesafdelingen Side 2 af 14

3 Andre tværfaglige samarbejdspartnere sm vi benytter s af fr at kunne behandle patienten ptimalt er klinisk mikrbilgisk afdeling (bldprøvetagning), bikemisk afdeling, røntgen afdelingen (røntgen, ultralyds scanning, MR scanning, CT scanning mm) g patlgisk afdeling (undersøgelse af bl.a. vævsprøver). Mange patienter er kmplekse g lider ikke kun af én sygdm, hvrfr vi fte gør brug af eksperter sm f.eks.: sårsygeplejersken, diætisten, diabetessygeplejersken, psyklg, scialrådgiver g sygehuspræsten. Andre samarbejdspartnere i hverdagen er bl.a. prtørerne, sygehuskøkkenet, sygehusapteket, Midttrafik g Falck. I frbindelse med udskrivelsen af en patient samarbejder vi fte tværsektrielt med sygehusvisitatinen i kmmunen g hjemmeplejen. Her tilrettelægges behvet fr hjælp, så patienten kan fungere i eget hjem, evt. etableres midlertidige eller permanente bligændringer. Ved behv fr hjælpemidler i hjemmet kan der gøres brug af fysiterapeuterne g ergterapeuterne. Patienter kan af årsager sm, fx smertebehandling g behv fr terminal pleje henvises til Hspice Limfjrd g det palliative team. I de situatiner hvr det vurderes at patienten ved udskrivelsen har behv fr ilttilskud, installerer Medical Danmark eller AGA ilt i hjemmet efter vres anvisning. Samtidig prettes der kntakt mellem patient g ilt-sygeplejerske, sm fører jævnlige tilsyn med, m patienten får den rette iltbehandling i hjemmet. Hvis patienten ikke har behv fr ilt i hjemmet kan denne tilbydes at få besøg af KOLsygeplejersken, sm giver råd g vejledning m hvrdan sygdmmen kan mestres i hverdagen. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Patientfrløb/ patientsituatiner Vre patientfrløb er: Patienter med krniske lungesygdmme g patienter med akut eksacerbatin af KOL til ptimering af deres behandling, dvs. både af lindrende, frebyggende g rehabiliterende karakter. Vi yder sygepleje hvr patientens mestring af sin sygdm vægtes højt, hvr infrmatin, medicinering, rygestp, selvbehandling g lungebgen er vigtige faktrer patienter med akutte lungesygdmme til udredning, behandling g pleje fr respiratinsprblemer patienter med lungecancer g patienter i terminalstadie patienter med almenmedicinske sygdmme til udredning, behandling g pleje. Sygeplejefaglige pgaver Der fkuseres på viden indenfr curlgi (læren m sygepleje), g viden indenfr patientlgi (læren m det at være patient), sundhedsinfrmatik, rganisatin g ledelse herunder sundhedsøknmi. Indhldet tager afsæt i praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden Uddannelsesafdelingen Side 3 af 14

4 Sygeplejefaget Målet er, at den studerende: Kan selvstændigt planlægge, udføre, lede g evaluere sygepleje g sikre sammenhængende patientfrløb til udvalgte patienter Ud fra dataindsamling g relevante bservatiner planlægges plejen til udvalgte patienter Mdtage nye patienter Planlægge udskrivelse Varetage stuegang mkring enkelte tildelte patienter Udføre g/eller uddelegere den planlagte pleje Evaluere den udførte pleje g planlægge nye handlinger Kan deltage i planlægning, evaluering g udvikling af generelle patientfrløb F.eks. pleje g behandlingsfrløbet til patienter med infektinstilstande g lidelser i relatin til lungesygdmme F.eks. pleje g behandlingsfrløbet til patienter med smerter Terminal sygepleje til lungesyge patienter Se i øvrigt patient/brger kategrier Kan tage hensyn til patientsikkerhed under udøvelse af sygepleje Patientidentifikatin Ved mbilisering g lejring Ved medicin administratin. Har kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser Har kendskab til Trygfndens 10 gde råd til patienter m patientsikkerhed Tavshedspligt g aktindsigt Kan under udøvelsen af sygepleje samarbejde med patient g pårørende Infrmatin g vejledning Telefnkntakt Vurdere behvet fr inddragelse af pårørende i samarbejde med patienten Tilpasse infrmatinsniveauet Kan inddrage relevante mn- g tværfaglige samarbejdspartnere i frhld til tilrettelæggelse af patientfrløb Se tværfaglige g tværsektrielle frhld Kan beherske gældende dkumentatinspraksis, samt frhlde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje Skrive i EPJ ved tildelte patienter Udfærdige udskrivningsrapprter Diverse bservatinsskemaer f.eks. sepsisscre, ernæringsscreening, Bradenskala Vurdere kvaliteten af egen g andres udførte sygepleje Kan beherske relevante administrative prcedurer f.eks.: Bestille bldprøver, venyler, A-punktur g BAC-test Sende henvisning til fysi- g ergterapeuterne Prøvefrsendelser Kan tage kritisk stilling til den udførte sygepleje g argumentere fr faglige Uddannelsesafdelingen Side 4 af 14

5 synspunkter Sammen med vejleder I rapprtsituatiner g til knferencer Refleksin sammen med andre elever g studerende Skriftligt via e-prtefli Kan redegøre fr muligheder g barrierer knyttet til kvalitets- g udviklingsarbejde F.eks. drøfte muligheder g barrierer fr en knkret kliniske retningslinje eller udviklingsarbejde Vurdere betydningen af denne i frhld til plejen g patienten Kan deltage i implementering af resultater fra udviklings- g frskningsarbejde i sygeplejevirksmhed Udvælg et udviklingsmråde i afsnittet g vær med i implementering Implementering af nye instrukser jævnfør e-dk Kan selvstændigt inddrage g anvende sygeplejefagets metder i tilrettelæggelse af pleje g behandling, herunder Specialiserede dataindsamlingsmetder g analyse af indsamlede data ud fra frskellige teretiske perspektiver, f.eks.: Anvende ernæringsscreskema Anvende Braden skala Anvende VAS skala Anvende skema til sepsisscre Udvalgte analysemetder i bearbejdning af sygeplejefaglige prblemstillinger Anvende sygeplejeprcessen Refleksin med kllegaer g samarbejdspartnere Tværfaglig drøftelse g analyse af udvalgt patientsituatin ved knference Lkale instrukser g retningslinjer Anvende instrukser g retningslinjer fra e-dk, herunder hygiejne g iv medicinering Anvende ksthåndbg Anvende sårbg Kliniske retningslinjer Anvende klinisk retningslinje fr temperaturmåling Anvende klinisk retningslinje fr fødesnde Lkale g natinale standarder Den danske kvalitetsmdel (DDKM) Natinalt indikatrprjekt (NIP) i frhld til patienter med KOL g lungecancer Udviklings- g frskningsarbejde Deltage i igangværende udviklingstiltag, f.eks. indsamling af data eller implementering Kan selvstændigt udøve msrg fr patienter/brgere g deres pårørende med respekt fr Uddannelsesafdelingen Side 5 af 14

6 Menneskers frskellige værdier g kultur Menneskers pfattelser g reaktiner i frbindelse med sundhed/sygdm Menneskers selvbestemmelsesret Sundhedsinfrmatik Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt søge, srtere g vurdere praksis- udviklings- g frskningsbaseret viden med relevans fr prfessinsmrådet Søge dkumentatin fr sygeplejefaglige prblemstillinger g iværksatte sygeplejeinterventiner g argumentere / frhlde sig kritisk vurderende Kan beherske udvalgte elektrniske dkumentatins- g kmmunikatinssystemer med relevans fr sygeplejen på uddannelsesstedet Kan anvende EPJ, herunder plejeplanen, udskrivningsrapprt, bestille prøver g undersøgelser g hente svar På Reginshspitalets intranet E-dk På Reginshspitalets hjemmeside Organisatin g ledelse, herunder sundhedsøknmi Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt priritere g lede sygeplejen til en mindre gruppe af patienter F.eks. være kntaktpersn fr 2-3 tildelte patienter Varetage stuegangsfunktinen fr tildelte patienter Plejefrmens betydning fr sygeplejen g fr den enkelte patient Kan uddelegere sygeplejemæssige pgaver til gruppen af tildelte patienter under hensyn til patientens behv g plevelse af kntinuitet medarbejdernes kmpetencer samt behv fr faglig g persnlig udvikling tid fysiske rammer nrmering øknmiske ressurcer dagens indlæggelser plejefrm Har kendskab til rganisatinens pbygning g plitikker Organisatinsplanen fr Reginshspitalet Ledelses frhld på Reginshspitalet fra afsnitsniveau til hspitalsledelsen Afdelingssygeplejerskens ledelsesmæssige vervejelser i frhld til f.eks. den daglige arbejdstilrettelæggelsesplanen, arbejdsplanen, plejefrm, øknmi g ansvarsmråder Persnaleplitik Rygeplitik Kan beherske administrative pgaver knyttet til patientfrløb Uddannelsesafdelingen Side 6 af 14

7 Udviklings- g frskningsmråder g tiltag Der er udarbejdet kmpetenceprfiler fr plejepersnalet i afsnittet. Disse er med til at sikre den videre udvikling af persnalet. Vi udvikler sygeplejen i afsnittet via sygeplejefaglige diskussiner g deltagelse i relevante kurser samt efteruddannelse. Vi arbejder med rehabilitering til patienter med KOL. Kend din KOL, et frskningsbaseret prjekt, der styres af en KOL prjektleder, lungemedicinsk verlæge, ilt- g KOL sygeplejerske. Frmålet er at følge en patient med KOL i eget hjem efter udskrivelse g give patienten handlemuligheder til at mestre sin sygdm i hverdagen. Der er udpeget specialeansvarlige fr sygeplejen, sm følger med mkring det sidste nye indenfr KOL, ernæring, rygestp, NIV, hygiejne, lungecancer, dræn g sårsygepleje. Dette frmidles videre til det øvrige persnale, der udarbejdes metdebøger m.m. Afdelingen deltager aktivt i årlige arrangementer i Det virkelige liv med fkus på lungelidelser. (Internatinale KOL-dag, Rygestpdag) Sygeplejens metder, herunder kliniske metder, refleksinsmetder samt udviklings- g frskningsmetder På afsnit M13-2 kan den studerende, afhængig af hvilket mdul den studerende er på, f.eks. se eller anvende nedenstående metder: Sygeplejeprcessen Refleksinsmetder Læge/sygeplejerskeknference / rapprt Indlæggelsessamtale Ernæringsrisikvurdering ved udvalgte patienter. Ernæringsscreening med udregning af BMI. Braden scala til vurdering af risik fr tryksår. Relevante instrukser g retningslinjer i e-dk Patientvejledninger Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer: Sndeanlæggelse g temperaturmåling jf. hspitalets hjemmeside Sygeplejefaglig refleksin Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering g tilrettelæggelse Lungeafsnittet har tre kliniske vejledere, der er ansvarlige fr den kliniske undervisning. Deres navne, telefnnumre g mailadresser findes her: +i+afdelingerne/lungemedicinsk+sengeafsnit+m13-2?editin=1 I hspitalets HR-afdeling, uddannelse, er ansat en uddannelseskrdinatr g tre Uddannelsesafdelingen Side 7 af 14

8 uddannelsesansvarlige til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Fælles intrduktin til klinisk undervisning fr alle studerende varetages af de uddannelsesansvarlige g -krdinatr. De uddannelsesansvarlige har ansvaret fr at anvise unifrmer g mklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hspitalet. Læs mere m klinisk undervisning på hspitalet på hjemmesiden: Ca. 14 dage før den studerende begynder i afsnittet, får den studerende tilsendt en velkmstmail, med bl.a. mødetider. Den første dag intrduceres den studerende til afsnittet g den kliniske undervisning af klinisk vejleder. Det frventes at den studerende inden pstart i afsnittet har udarbejdet præsentatin af sig selv g frventninger til klinisk undervisning i sin e-prtfli g givet vejlederne adgang til sin e-prtfli. En af de første dage afhldes frventnings g planlægningssamtale, mellem den studerende g klinisk vejleder. Den studerende frbereder sig ved at sætte sig ind i den aktuelle mdulbeskrivelse g generel klinisk studieplan. Det er ligeledes vigtigt, at den studerende gør sig skriftlige vervejelser mkring sin individuelle kliniske studieplan g hvrledes den studerende bedst lærer g vurderer egne faglige g persnlige ressurcer. Sammen med de kliniske vejlederes frventninger vil disse danne grundlag fr drøftelse g planlægning af periden. I den kliniske undervisning, vil der blive lagt vægt på at den studerende pnår viden m sygeplejerskens kliniske arbejdsmråde g pøver praktiske færdigheder, samt på at den studerende udvikler kmpetencer i frhld til det beskrevne læringsudbytte fr mdulet. Undervisningen vil fregå sm refleksiner før g/eller efter en handling eller være af mere demnstrerende karakter. Den studerendes rlle i handlingen kan være iagttagende, deltagende eller selvstændigt udøvende. Klinisk undervisning fregår i en studieunit, hvr sygeplejestuderende g scial- g sundhedselever undervises g vejledes sammen af vejlederne fra de t uddannelser. En gang m ugen er der planlagt refleksin / undervisning med elever, studerende g vejleder. Alle i persnalegruppen er med til at sikre, at der er mulighed fr læring. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi har et åbent g kreativt arbejdsmiljø med str respekt fr det enkelte persnalemedlems individuelle viden g ressurcer. Vi er parate til at invitere jer indenfr i et prfessinelt, fagligt g gdt scialt sammenhld Vi er engagerede i vrt fag, g vi frsøger at være åbne, ærlige g kreative Vi er kritiske på en psitiv g knstruktiv måde Vi stiller faglige g udviklende krav til den studerende Vi er parate til at dele vre erfaringer g viden med jer Vi vægter den pædaggiske dimensin i sygeplejen højt Vi reflekterer ver sygeplejen i afsnittet, men gså ver vres plads såvel i rganisatinen sm i det mgivende samfund Uddannelsesafdelingen Side 8 af 14

9 Vi frventer, at de studerende giver udtryk fr deres undren g hldning til den praksis, der pleves Vi værner m det psitive g knstruktive i vres hverdag Vi giver rum samt tid til at være studerende Fr at få det fulde udbytte af læringsmiljøet i afsnittet frventes det, at den studerende: Møder velfrberedt, dvs. med udgangspunkt i egne erfaringer, viden g hldninger har gjrt sig skriftlige vervejelser i frhld til læringsudbyttet fr mdulet g er startet på den Individuelle kliniske studieplan. Har sat sig ind i generel klinisk studieplan fr M13-2 g anvender Individuel klinisk studieplan Tager ansvar fr egen læring Tager initiativ g deltager aktivt i praksisfællesskabet Vejlednings- g evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperide i henhld til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang m ugen planlægges der med en evaluerings g planlægningssamtale, hvr målene fr den frløbne uge evalueres g den efterfølgende uge planlægges (sm redskab kan empwerment evaluering anvendes) Den studerende får daglig før-, under- g eftervejledning g reflekterer i relatin til autentiske sygeplejesituatiner g træner kliniske færdigheder. Der tilstræbes, at der ca. en gang m ugen afsættes tid til refleksin ver udvalgte sygeplejesituatiner. Derudver er vejledning g refleksin rettet md at den studerende lærer at dkumentere, udvikle fagsprg, verblik g krdinering g sin evne til at relatere erfaringer fra en sygeplejesituatin til andre situatiner. Ved Fællesrefleksin mødes studerende med medstuderende g den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Her underviser g reflekterer de med hinanden på tværs af afsnit. Studieredskaber: E-prtfli er et bligatrisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indehlder en præsentatins- g en arbejdsprtfli, sm den studerende skriver i. Individuel klinisk studieplan g ugeplaner er en del af e-prtfli Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig g teretisk underviser adgang til e-prtflien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, g give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, fr at ptimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfr de sidste 2 uger af det kliniske frløb Den studerende mdtager en mail via Sygeplejerskeuddannelsen i Vibrg med plysninger m evalueringsprceduren Den studerende drøfter sin evaluering med klinisk vejleder ved den afsluttende samtale Uddannelsesafdelingen Side 9 af 14

10 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Er faglig kmpetent sygeplejerske Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til 1/6 diplmuddannelse eller 9 ECTSpint Har interesse fr at vejlede g undervise Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/møder/supervisin af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplm, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/kurser/supervisin af ekstern supervisr Har gde samarbejds- g rganisatriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser g anbefalet litteratur I klinisk undervisning er pensum på sider pr. ects pint. Pensum afspejler mdulets læringsudbytte g bygger på praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Opgivet pensum er på 450 sider. Derudver søger den studerende selv supplerende litteratur, bl.a. i frbindelse med studieaktiviteter. Den studerende dkumenterer sit samlede pensum i e-prtflien. Sygepleje: Amtsrådsfreningen, (2003). Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relatiner anbefalinger fr kmmunikatin, medinddragelse g kntinuitet. Bg på 125 sider findes på FOKUS-net.dk Resumé ( De 20 anbefalinger ) på Videnscenter Gennembrud. (12 sider) atiner/publikatiner Andersen, J.R.m.fl. (2005) Underernæring på sygehusene. I Klinisk Sygepleje nr 2/2005. Side (6 sider) Back, I.(2005). Fra frebyggelse til sundhedsfremme. Nærværende undervisning. I Sygeplejersken 23/2005. (5 sider) Bliddal, H et al. (2010). Tryksårsplitik der virker. Sygeplejersken 2010/2, (2 Sider) Birkler, Jacb. Fra humanistiske parler til frståelse i praksis. I Klinisk Sygepleje, 4/2005, side (6 sider) Uddannelsesafdelingen Side 10 af 14

11 Blsen, M.W. (2006) Om at kmbinere kvalitative g kvantitative data. I Sygeplejersken 18/2006. (4 sider) Brøgger Jensen, E. (2998). Frstyrrelser, frvirring g frsinkelser øger risiken fr utilsigtede hændelser. I: Sygeplejersken 19/2008. (3 sider) Delmar, Charltte. Er du mere katlsk end paven? anvendelse af evidens i sygeplejen. I Klinisk sygepleje, 2/2005. Side (7 sider) Den Danske Kvalitets Mdel. Arbejdet på reginshspitalet Vibrg (7 sider) +g+frskningsafdeling/kvalitet/den+danske+kvalitetsmdel Det Reginale Dkumentatinsråd. (2009) Strategi fr dkumentatin af sygeplejen på hspitalerne i Regin Midtjylland (15 sider) 20af%20sygeplejen%20på%20hspitalerne%20i%20Regin%20Midtjylland% pdf Freil, Mrten g Knudsen, Janne Lehmann (2009) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. I Ugeskrift fr læger. Nr. 20 / 2009 side : (3 sider) Færch, Jane g Harder, Ingegerd: Medinddragelse i egen pleje g behandling fra retrik til realiteter. I Sygeplejersken 17/2009, side (4 sider) Glinsvad, J. g Ravn, A.W. (2004) Ernæring under sygdm. I: Ernæring g sygepleje. Munksgaard side (6 sider) Grube, B. (2005) Handsker er stadig en gd beskyttelse. Sygeplejersken nr. 19/2005 (1 side) Knudsen, V. Zffmann.(1999) Det relatinelle frhld mellem patient g prfessinel. Klinisk sygepleje 13. årgang, nr. 2, april 1999 side (13 sider) Kblen, A. g Tnnesen, E. (2001) Mundpleje et frsømt mråde. Sygeplejersken 7/2001 (12 sider) Lindegaard, B.R. g Qvist, P. (2010) Kntaktpersnrdningen fra navn til gavn. I Ugeskrift fr læger 2010; 172 (16): (4 sider) Mll, L. m.fl. (2011) KOL sygdm, behandling g rganisatin. 1. udgave. Munksgaards Frlag. Kap. 11, 12, 15-17, 19-21, (100 sider) Nielsby, U m.fl. (2006). Studerende skal reflektere ver elektrniske jurnaler. I Sygeplejersken 8/2006. (3 sider) Uddannelsesafdelingen Side 11 af 14

12 Petersen, K.L. (2009). Evidensbasert praksis i møte med pasientens livsverden. Vård i Nrden 3, s (3 sider) Regin midtjylland E-dk: Bldtransfusin: Afhentning af bld: (4 sider i alt) Skiveren,J. g Frandsen,J. (2001) Vurdering af smertens intensitet hs den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken 19/2001, side (8 sider) Simmelgaard, L. (2005) Dyspnø hs uhelbredelig syge g døende patienter. Sygeplejersken nr. 16/2005. (19 sider) Svanhlm, J. (2007) Evidensbaseret sygepleje: Kritisk tilgang nødvendig. Sygeplejersken Nr. 4/2007. (4 sider) Sundhedsstyrelsen Bedre mad til syge fællesrapprt. (68 sider) Tatt, Adam Dyrvig (2008). Jeg føler mig sm et tæppe, der er blevet trampet på med beskidte støvler. I Sygeplejersken 13/2008. (6 sider) Temanummer m Smertebehandling (2005). Sygehusapteket Vibrg. Marts 2005 (8 sider) Villadsen, B. g Faurschu, P.(2007). Patientundervisning skal frankres teretisk. I Sygeplejersken 5/ sider. Zffmann, V g Kirkevld, M.(2009). En persncentreret kmmunikatins- g refleksinsmdel. Fælles beslutningstagning i plejen af patienter med krniske sygdmme. I: Klinisk Sygepleje, 23. årgang nr. 3, side (20 sider) 342 sider Organisatin g ledelse Brahe, L. g Sørensen, E.E. (2010) Afbrydelser i kliniske sygeplejepraksis. I Klinisk sygepleje, 24. årgang, nr. 1, side (13 sider) Christensen, H. (2002) Gruppelederen en presset blæksprutte. Sygeplejersken nr. 45/2002. (4 sider) Uddannelsesafdelingen Side 12 af 14

13 Dalgaard, Karen Marie g Delmar, Charltte. Tidens betydning i en prfessinel msrgspraksis fr uhelbredeligt syge. I Tidsskrift fr sygeplejefrskning 1/2009, side 3-8. (6 sider) Hjerming, W. (2007) Kntinuitet i sygeplejen fra drøm til virkelighed. Fra FS 13 nr. 1/2007 (3 sider) Kjerhlt, M. g Me, C. (2000) Stuegang er til fr patienten. Sygeplejersken nr. 12/2000 (3 sider) Knradsen, H g Aagaard, S. (2009) Hvilken betydning har udvalgte faktrer i relatin til sengestuen fr patientens plevelser under indlæggelse g fr resultatet? Klinisk sygepleje. Årgang 23, Nr. 3. (8 sider) Smmer, C.(2008). Styr på patienterne. I Sygeplejersken 15/2008. (2 sider) Meldgaard, A. (2001) Hvrfr interessere sig fr dkumentatin? Sygeplejersken nr. 5/2001 (4 sider) De 3 nedenstående artikler diskuterer med hinanden Wærriø, Grete. Sykepleiefaglig ledelse gammeldags eller mderne g nytænkende? I Klinisk sygepleje 1/2005, side (6 sider) Maarbjerg Thinggaard, Ditte. Sygeplejefaglig ledelse hvad er fkus? I Kliniske sygepleje 2/2005, side (7 sider) Danielsen, Marie. Ændrede vilkår g krav til sygeplejefaglig ledelse. I Klinisk sygepleje 4/2005, side (7 sider) 63 Sider Sundhedsinfrmatik: Bekker, G. (2010) Sygeplejersker udfrdres af infrmerede patienter. Sygeplejersken nr. 3/2010 (6 sider) Brrild, L g Musaeus, L (2007) Elektrnisk patientjurnal et kvalitetsløft i sygeplejen? I Klinisk sygepleje 21. årgang, nr (7 sider) Fuglø, T. W. (2007) Vi har brug fr praksisnære terier. Sygeplejersken nr. 20/2007. (7 sider) Lyngby, C g Sørensen, R T. (2010) Bedre dkumentatin på medicinsk afdeling. Sygeplejersken, 04/2010. (6 sider) Uddannelsesafdelingen Side 13 af 14

14 Mathar, H & Mrville, A (2006) Autnmi g infrmeret samtykke i sygeplejepraksis. I: Klinisk sygepleje nr. 4/ 2006, side (8 sider) Nyland, A. H. g Kirketerp, G. (2007) Evidensbaseret praksis i praksis. Sygeplejersken Nr. 9/2007. (5 sider) Sundhedsstyrelsen (2005) Vejledning m sygeplejefaglige ptegnelser. VEJ nr af 29/04/ (11 sider) 50 sider I alt 455 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige pgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige pgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer m ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Klinisk kvalitetsudvikling Den planlagte studieaktivitet placeres i e-prtflien i præsentatinsprtflien g dkumenteres i den individuelle kliniske studieplan Fælles refleksin Gdkendt planlagt studieaktivitet (klinisk kvalitetsudvikling) er en frudsætning fr deltagelse i intern klinisk prøve på mdul 12. Intern klinisk prøve er uddybet i det lkale tillæg til studierdningen. Gdkendelse af den generelle kliniske studieplan Dat:15. juli 2011 Udd. institutinens gdkendelse: Uddannelsesafdelingen Side 14 af 14