Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber"

Transkript

1 Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag:

2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Side 2 2. Introduktion og problemfelt Side Problemformulering Side 2 3. Socialt Entreprenørskab Side 3 4. Læring i praksisfællesskaber Side 5 5. Praksisfællesskaber i relation til socialt entreprenørskab Side 6 6. Konklusion Side 8 7. Litteratur Side 8 2. Introduktion og problemfelt Socialt entreprenørskab er et relativt nyt og omdiskuteret begreb, der befinder sig i et skæringsfelt mellem forskellige diskurser og forståelser, og som kan anskues fra forskellige vinkler. Jeg ønsker at beskue feltet med et læringsmæssigt fokus, da jeg mener det er et interessant perspektiv på begrebet. Min personlige interesse for socialt entreprenørskab udspringer blandt andet af, at jeg selv forsøger mig som social iværksætter i forbindelse med projektet Kompetencebureauet, der er et forsøg på at stable et beskæftigelsesprojekt for tidligere mellem- og langtidsindsatte på benene. I den forbindelse har jeg haft berøring medforskellige instanser der beskæftiger sig med socialt entreprenørskab og har stiftet bekendtskab med flere forskellige indstillinger til feltet. Det er tydeligt, at der er mange meninger om hvad feltet indeholder og hvad feltet skal eller bør indeholde. Jeg ønsker at bidrage med et lærings- og praksisperspektiv på socialt entreprenørskab som begreb, og på det felt det udspænder. Til dette formål vil jeg anvende Etienne Wengers teori om læring i praksisfællesskaber. Det giver mening at se på socialt entreprenørskab via læringsteori, idet jeg mener, at det giver et indblik, i et vigtigt aspekt af det sociale entreprenørskab, nemlig hvordan innovation opstår. Wengers teori omhandler hvordan læring skabes i forbindelse med de konkrete fællesskaber vi indgår i som mennesker, hvor vi udfører en praksis som former vores identitet, og hvor vi derigennem skaber mening i vores levede liv. En af Wengers pointer er, at personer der indgår i flere forskellige praksisfællesskaber, eller bevæger sig imellem dem, har muligheden for at skabe radikal ny viden. Det er min hypotese, at sociale entreprenører har stor mulighed for at være en del af, eller have adgang til, flere forskellige praksisfællesskaber, hvilket i så fald netop vil give den sociale entreprenør mulighed for at skabe ny viden og måske også mulighed for at innovere på særlige måder. Jeg vil derfor i dette essay føre en diskussion af begrebet socialt entreprenørskab hvor det perspektiveres med forståelsen af læring i praksisfællesskaber. Dette leder mig frem til en enkel problemformulering: 2.1 Problemformulering Hvordan kan forståelsen af socialt entreprenørskab kvalificeres af Etienne Wengers teori om social læring? 2

3 3. Socialt Entreprenørskab Definitionen af socialt entreprenørskab gennemgår en udvikling og udfordres af forskellige forskere og praktikere, og deres ønsker og interesser. Teoretikerne James Austin, Howard Stevenson & Jane Wei- Skillern bringer dette op og definerer socialt entreprenørskab som; innovative, social value creating activity that can occur within or across the nonprofit, business, or government sectors. (Austin, Stevenson & Wei-Skillern, 2006, s. 371). Denne definition af socialt entreprenørskab minder meget om den som anvendes af Lars Hulgård og Linda Lundgaard Andersen i deres rapport Socialt entreprenørskab i Danmark status 2009, hvor de beskriver det på følgende måde: socialt entreprenørskab er skabelsen af social værdi via innovationer, der ofte indebærer en økonomisk aktivitet (Hulgård & Andersen, 2009, s. 6). I denne definition udelades vigtigheden af de indgående sektorer, og der sættes i stedet fokus på, at der ofte indgår en økonomisk aktivitet i skabelsen af den sociale værdi. Hulgård og Andersen har således en forståelse af, at det sociale og det økonomiske kan optræde sammen. Ligeledes mener Austin et al. ikke, at man kan opdele socialt og kommercielt entreprenørskab i en dikotomi, men at man nærmere bør se det som en skala der rangerer fra det rent sociale til det rent økonomiske. De beskriver hvordan kommercielle foretagender kan have et socialt sigte eller give sociale afkast (ud over det, at der skabes job og betales skat), og hvordan sociale foretagender ofte vil blive nødt til at operere under en kommerciel forståelse og indgå i økonomiske overvejelser på linje med de kommercielle virksomheder. Udover at sætte fokus på samspillet mellem det sociale og det økonomiske/ kommercielle, så indeholder begge definitioner også et fokus på begrebet innovation. Dette begreb uddybes ikke videre hos Austin et al., hvilket det til gengæld gør hos Hulgård og Andersen. Her omtales det, som det der skal til for at den sociale entreprenør bevæger sig fremad via nye arbejdsmåder og ny organisering og på denne måde kan skabe nye sociale strukturer (Hulgård & Andersen, 2009, ss. 7-8; Austin, Stevenson & Wei-Skillern, 2006, s. 372). Austin et al. lægger et specifikt fokus på den sociale entreprenørs muligheder for samarbejde. De mener, at den sociale entreprenørs hovedformål, er at skabe social forandring, og det er derfor ikke så vigtigt, om denne forandring kommer indefra eller udefra det sociale foretagende. Dette giver den sociale entreprenør en større frihed i at indgå i diverse former for samarbejder, end den kommercielle entreprenør, da denne af økonomiske grunde, altid vil forsøge at forbinde den skabte forandring, med sit eget foretagende. De fremhæver, at det at netværke på tværs af organisatoriske grænser, for at skabe social værdi, er en stærk strategi. På den måde ender forfatterne på sin vis med at udvide deres egen definition af socialt entreprenørskab, uden at de dog fremhæver det på den måde. De skriver følgende: The social entrepreneurial venture can thus be conceptualized as a vehicle for creating social value, either directly or through facilitating the creation of social value with and by others. (Austin, Stevenson & Wei-Skillern, 2006, s. 381). 3

4 De lægger her vægt på det sociale foretagende, altså den sociale entreprenørs virksomhedsmæssige aktivitet, og ikke på socialt entreprenørskab som begreb. De fremhæver her vigtigheden af samarbejde med andre partnere, hvilket de ikke har med i deres oprindelige definition. Lars Hulgård beskriver i sin bog Sociale entreprenører En kritisk indføring, hvordan flere sektorer er på spil når socialt entreprenørskab opstår, ikke nødvendigvis som et samarbejde, men måske nærmere som en nødvendighed, for at begrebet kan udfolde sig. Dette kan ses på nedenstående model: Model: Socialt entreprenørskab (SE) i et krydsfelt af sektorer (Hulgård, 2007, Model, s. 137). Hulgård beskriver hvordan netværkssamarbejde er vigtigt for de sociale entreprenører, og at de i deres udvikling er afhængige af de relationer de kan skabe, til de forskellige aktører, der har indflydelse på deres sociale mål. Også her bliver samarbejde og netværk således en central del af den sociale entreprenørs virksomhed (Hulgård, 2007, ss ). De ovenstående betragtninger kan ikke ses som en udtømmende definition af hvad socialt entreprenørskab indeholder af specificiteter, men er en række nedslag i nogle af de centrale aspekter, der afdækker hvad socialt entreprenørskab er og ikke er. Socialt entreprenørskab er blandt andet, som beskrevet herover, ofte tæt involveret i en række forskellige netværks- og samarbejdsrelationer. Disse relationer udgøres af en anden praksis, end den sociale entreprenørs praksis, men de er alligevel forbundne, og jeg finder det derfor relevant at se nærmere på Wengers teori, der beskæftiger sig med praksisfællesskaber og deres interaktion. 4

5 4. Læring I praksisfællesskaber For at kunne benytte Wengers begreb praksisfællesskaber, som et perspektiv på forståelsen af socialt entreprenørskab, vil jeg nu introducere begrebet, før jeg går videre til en diskussion. Wengers teori er baseret på, at vi som mennesker er sociale væsner, der interagerer med verdenen i en form for aktivt engagement, vi ser som værdifuldt, og at den mening vi tilskriver denne interaktion, ultimativt er hvad læring skal producere. Læring er altså en måde hvorpå vi skaber mening i vores sociale interaktion med verdenen. Wenger finder fire hovedområder han vælger at fokusere på, som værende vigtige for at læring kan opstå. De er; praksis, fællesskab, identitet og mening, som vist i modellen herunder: MODEL: Komponenter i en social læringsteori (Wenger, 1998, s. 5). Praksis beskrives som en måde at handle på, der tager højde for den sociale historie og de ressourcer, rammer og perspektiver der opstår i forbindelse med denne handlen. Fællesskab beskrives som en social konfiguration der gør det muligt for os at se vores virksomhed som værdifuld, og vores deltagelse i virksomheden som værende kompetent. Identitet beskrives som en måde at forstå vores personlige historie i relation til de fællesskaber vi indgår i. Det er således et fokus på individet, men fra et socialt udgangspunkt. Mening beskrives som måden, hvorpå vi som individer og i fællesskab oplever vores liv og verden, som værende meningsfyldt. Dette kan ses som en konstant forhandling af vores erfaringer, i samspil med andres erfaringer, for på den måde i fællesskab at danne mening ud af vores oplevelser (Wenger, 1998, ss. 4-7). Wengers forståelse af praksisfællesskaber som et sted hvor læring opstår, baseres på, at han ser læring som værende situeret kompetence der udspringer af meningsfuld erfaring. Et praksisfællesskab er ifølge 5

6 Wenger et ideelt sted at gøre sig personlige erfaringer i forbindelse med sin egen identitet som deltager i en praksis, og derved erhverve sig ny eller allerede eksisterende viden. Den viden vi erhverver eller skaber, er med til at give mening til hvad vi kan og hvem vi er, hvilket har indflydelse på vores identitet. Udviklingen af vores identitet med de dertilhørende kompetencer, i et praksisfællesskab med andre, er hvad Wenger omtaler som læring (Wenger, 1998, ss. 86, 95-97, , & 220). Wenger går i dybden med at beskrive de forskellige aspekter og funktionaliteter af de fire hovedområder, og omtaler i den henseende en lang række begreber. Jeg har udvalgt nogle få specifikke begreber, som jeg mener, vil kunne give et interessant perspektiv på socialt entreprenørskab. 5. Praksisfællesskaber i relation til socialt entreprenørskab Som nævnt i min introduktion er det min hypotese, at sociale entreprenører ofte vil have adgang til flere forskellige praksisfællesskaber. Da praksisfællesskaber altid er konkrete og kontekstbundne, er det svært at diskutere dem på et hypotetisk teoretisk plan. Som beskrevet tidligere, er der i definitionen af socialt entreprenørskab og i teoretiseringen om dets specificiteter, en forståelse af, at socialt entreprenørskab opstår i et krydsfelt mellem forskellige sektorer, at netværk er vigtige, og at samarbejde med flere forskellige aktører er nødvendigt. Det kan derfor med en vis sandsynlighed antages, at den sociale entreprenør indgår i flere forskellige praksisfællesskaber. Dette kan dog ikke automatisk tages for givet, da en arbejdskontekst godt kan eksisterer uden, at det er et praksisfællesskab. Det er derfor det fremstilles som en hypotese, og ved accepten af denne hypotese, skabes muligheden for en interessant diskussion mellem Wengers begreber og socialt entreprenørskabs specificiteter. I dette afsnit vil jeg således se nærmere på, hvordan Wengers begreber kan kvalificere forståelsen af socialt entreprenørskab. Wenger bruger begrebet multideltagelse 1 om det at være deltager i flere praksisfællesskaber, og omtaler det, at man kan overføre elementer fra en praksis til en anden, som mægling 2. De forskellige praksisfællesskaber eksisterer indenfor en form for afgrænsning 3, og det er når de forskellige praksissers grænser mødes, at de forskellige praksisser interagerer og kan skabe ny praksis eller ændre på allerede etableret praksis. Et eksempel på dette indenfor socialt entreprenørskab, belyses af Austin et al., der beskriver, hvordan et socialt foretagende er afhængig af både de personer der aktivt deltager i foretagendet, men også af dem der bringer ressourcer dertil, og at de således kan være både udenfor og indenfor organisationen. De sociale virksomheder skal kunne agere i mange forskellige sammenhænge med både ledere og medarbejdere, samt de økonomiske bagmænd, kommende fra mange forskellige baggrunde, og som kan være frivillige eller andre typer af partnere. De vil også ofte skulle samarbejde med andre sociale virksomheder, samt offentlige virksomheder, for at nå deres mål. Hulgård og Andersen beskriver i samme spor, hvordan socialt entreprenørskab er en form for hybrid aktivitets- og organisationsform, der bryder med tidligere tiders skarpe opdeling. Den sociale entreprenør eksisterer altså i et felt af forskellige praksisser, og kan ved hjælp af sin multideltagelse mægle mellem disse, således, at der bringes et element fra en praksis ind i en anden. Den sociale entreprenør vil dog hele 1 Oversat fra multimembership. 2 Oversat fra brokering. 3 Oversat fra boundaries. 6

7 tiden skulle forholde sig til, at de praksisser denne begår sig i, er forskellige, og at det derfor vil være forskelligt, hvad man kan i en praksis, frem for en anden. Den sociale entreprenør vil således hele tiden skulle forholde sig til en afgrænsning af de forskellige praksisser denne befinder sig i (Wenger, 1998, ss & ; Austin, Stevenson & Wei-Skillern, 2006, ss. 373, & 381; Hulgård, 2007, ss ; Hulgård & Andersen, 2009, s. 13). Det at operere med en afgrænsning af sit fællesskab, hjælper den involverede deltager til at danne mening i egen praksis, og til dermed at kunne identificere sig med de kompetencer som vedkommende danner i arbejdet med egen praksis. Det at tilhøre én praksis og ikke en anden, er altså en form for læringsproces. Forståelsen af ens egen praksis, sat i relation til andre, og det, at ny praksis kan opstå i grænselandet mellem allerede eksisterende praksisser, udfordrer den mening, den enkelte person tilskriver sin egen praksis, og sin identifikation med denne. En af effekterne af multideltagelse og mægling, er således, at man via læring ændrer på den eksisterende praksis, idet man tilskriver praksissen forskellige forståelser af mening. Wenger kalder dette for forhandling 4 og kæder det sammen med det at have aktørskab. Når vi kan forhandle vores forståelse af mening, så giver det os mulighed for at indvirke på vores egen praksis, på en måde der har indflydelse på vores identitet, og måske ligefrem transformerer denne identitet. Dette er en dyb og stærk form for læring, og Wenger mener, at det kan have en større effekt, end de fleste andre slags forandringer eller læringsprogrammer. Austin et al. beskriver, hvordan den sociale entreprenør kan komme ud for, at omverdenens behov for social intervention kan være meget stort, og at den sociale entreprenør derfor risikerer at fortabe sig i alle de muligheder, hvor man kan sætte ind. Den sociale entreprenør får derved en vigtig funktion i at bedømme, hvor stor en opgave det sociale foretagende kan magte at varetage, på et hvert givent tidspunkt. Dette er således en vigtig meningsforhandling i forhold til den sociale entreprenørs praksis, der kan have en stor indflydelse på denne, og på hvordan den sociale entreprenørs foretagende former sig. Dette vil have en betydning for den sociale entreprenørs identitet, samt den læring der opstår i forbindelse med, at den sociale entreprenør udvikler sine kompetencer på basis af nye erfaringer i takt med, at praksis ændrer sig. Hulgård og Andersen beskriver, hvordan kompetenceudvikling og livslang læring hænger sammen med socialt entreprenørskab, og hvordan der i Danmark er et fokus på, at denne form for læring integreres i vores uddannelsessystem. De fremhæver at det især drejer sig om læreprocesser hvor viden transformeres til en kunnen, gennem en gøren, og hvor hovedvægten især lægges på det at handle og gøre. En forståelse der altså i høj grad stemmer overens med Wengers forståelse af praksisfællesskaber, hvor praksisdeltageren både bruger og skaber viden, for at kunne udøve sin praksis, og derved forme sin identitet (Wenger, 1998, ss , 137 & ; Austin, Stevenson & Wei-Skillern, 2006, s. 375; Hulgård & Andersen, 2009, ss ). Wenger fremhæver, at grænserne mellem forskellige praksisser, er steder hvor radikal ny viden kan opstå, og, at de personer der kan bære denne nye viden frem og tilbage mellem forskellige praksisfællesskaber (og derved fungerer som mæglere) er vigtige for en organisations fælles læring. Da personer med multideltagelse kan være mindre integrerede i den fælles praksis, end dem som kun deltager i den enkelte praksis, er de ofte nogle af de første der vælges fra, i forbindelse med en reorganisering. Derved går det potentiale for ny læring de er bærere af tabt. Sociale entreprenører løber en lignende fare, hvis de relationer og netværk de er en del af, er for få og/ eller for svage. Hulgård pointerer, at netværksskabelse er en vigtig ressource for den sociale entreprenør, på lige fod med andre 4 Oversat fra negotiability. 7

8 materielle ressourcer. Det er vigtigt for den sociale entreprenør at skabe nye netværk, samt at udvide og udvikle de netværk som foretagendet er en del af. Hvis ikke den sociale entreprenør gør dette, risikerer man, at foretagendet opløses i forbindelse med en ændring i f.eks. en samarbejdsaftale altså i forbindelse med en reorganisering. Værdien af disse netværk rækker også i Hulgårds forståelse udover den enkelte praksis, og kan være med til at styrke formidlingen af viden, ressourcer og erfaringer, og kan gøre dette mellem aktører i konflikt og på tværs af organisationsformer, institutioner og sektorer. Den sociale entreprenør fungerer da som en multideltager, der kan mægle på tværs af praksisfællesskaber, og derved igangsætte meningsforhandling, der udvikler ny viden og læring. Dette sker ikke blot ved, at den sociale entreprenør ændrer på gældende strukturer som en del af sit sociale entreprenørskab, men også alene ved den sociale entreprenørs involvering i andre sektorers, organisationers og institutioners hverdag (Wenger, 1998, s. 255; Hulgård, 2007, s ). 6. Konklusion De teoretiske begreber anvendt i dette essay, vil i praksis ikke nødvendigvis være til stede i en given situation, og ikke alle aspekterne af socialt entreprenørskab kan direkte relateres til Wengers begreber. Jeg mener dog, at have påvist, at der er flere overlap mellem de to begrebsverdener, og at min hypotese om, at sociale entreprenører ofte vil indgå i flere praksisfællesskaber, er plausibel. Wengers teori om social læring bringer noget nyt ind i diskussionen om socialt entreprenørskab, og bidrager dermed til atter et perspektiv på begrebet. Med et afsæt i Wengers teori, kan man se socialt entreprenørskab som ikke bare en praksis der skaber social innovation, men også som en praksis der skaber radikal ny viden hos den enkelte involverede. En viden der spredes i de netværk og samarbejder, som den sociale entreprenør deltager i. Den sociale entreprenør ændrer altså på de sociale strukturer denne indgår i, ikke kun som en konsekvens af, at der skabes nye strukturer og nye netværk, men også fordi den sociale entreprenør kan udvide den forståelse de som indgår i samarbejdet har. Den sociale entreprenør er med til at forhandle ny mening og derved skabe nye identiteter, der i deres videre liv og arbejde bringer den nye forandring med sig, da den nu er en del af dem. Sociale entreprenører forandrer altså ikke kun samfundet i kraft af de konkrete ændringer det lykkes dem at indføre, men også i kraft af hvordan den praksis de inviterer andre ind i, er med til at forandre dem der inviteres. De inviterede forandrer så deres egen praksis, og på den måde spredes forandringerne som ringe i vandet der brydes og sender nye ringe ud, hver gang de rammer noget i vandspejlet. 7. Litteratur Hulgård, Lars & Andersen, Linda Lundgaard; Socialt entreprenørskab i Danmark status 2009, Austin, James, Stevenson, Howard & Wei-Skillern, Jane; Social and commercial entrepreneurship: same, different, or both?, Hulgård, Lars; Socialt entreprenørskab En kritisk indføring, Wenger, Etienne; Communities of Practice Learning, Meaning and Identity,

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem?

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Hvorfor læring? Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Vanskeligheder ved at forandre uddannelse inviterer til et nyt fokus på det at lære Hvorfor innovation? Omverdenen

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Cubions coachingprofil

Cubions coachingprofil Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Større sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole.

Større sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole. Større sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole. Udviklingen i børnetal, den demografiske udvikling og udviklingen med befolkningstilvækst i de store byer medfører, at vi skal gentænke hvordan de

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Carolineskolen ambitionen om en skole i verdensklasse

Carolineskolen ambitionen om en skole i verdensklasse Carolineskolen ambitionen om en skole i verdensklasse I 2015-16 har skolebestyrelsen, ledelsen, Lennart Lajboschitz og Autens arbejdet for at udvikle en ambitiøs platform for Carolineskolens pædagogiske

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Hvornår er biblioteket et læringsrum? Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D. PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Daniel Nayberg Pædagogik og Uddannelsesstudier E12 Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

Daniel Nayberg Pædagogik og Uddannelsesstudier E12 Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning I dette eksamensessay har jeg valgt at tage udgangspunkt i Jean Laves tekst Læring, mesterlære og social praksis fra 1999. Det valg har jeg blandt andet taget på baggrund af en personlig interesse for

Læs mere

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune PERSONALEPOLITIK Skanderborg Kommune FORORD Vi bestræber os hver dag på, at alle medarbejdere og ledere trives og er engagerede i at skabe værdifulde resultater til fælles bedste i samspil med hinanden,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør

Læs mere

Kristian Nagel Delica Ph.d. og Adjunkt ENSPAC, RUC kdelica@ruc.dk Temadag Medborgerhuset Korskær 19.9 2013 1 Struktur Medborgercentre som hybride institutioner Relationer i arbejdet Kompetencer i dagligdagen

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI FOLDER 2013 2012 Sponsorbrochure for Region Bornholm www.ffe-ye.dk Som medlem af Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise kan du være med til at styrke det lokale erhvervsliv!

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Kortlægning af sociale ressourcer og netværk. Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016

Kortlægning af sociale ressourcer og netværk. Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016 Kortlægning af sociale ressourcer og netværk Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016 Formål: Hvorfor lave en analyse af ressourcer og netværk i lokalsamfundet? Sociale netværksanalyser kan

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Forår 2016 Beskrivelse af fagene: Business development Forandringsledelse Innovation og forretningsmodeludvikling Supply Chain Management MBA

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være!

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Hvad er organisatorisk læring (OL)? Organisatorisk læring er både et forskningsfelt og en betegnelse for aktiviteter, som praktikere (fx uddannelseskonsulenter)

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere