Ide og tilrettelæggelse: Jabbar Yazdani Redaktion: Anders Hedegård Sørensen Korrektur: Gry Trust Mertz

Transkript

1 Ide og tilrettelæggelse: Jabbar Yazdani Redaktion: Anders Hedegård Sørensen Korrektur: Gry Trust Mertz

2

3 Indledning Forening Mennesker står stærkere, når de står sammen. I Danmark tillader loven, at man finder sammen og laver foreninger. Man kan altså danne en forening og dermed få mulighed for at stå sammen om et fælles mål. Det er stort set kun fantasien, der sætter grænser for, hvad en forening kan arbejde for. Forening og organisation betyder stort set det samme. Hvorfor en foreningsordbog? I mit virke som foreningskonsulent i Århus Vest, hvor jeg har undervist i foreningslære og holdt kurser om bestyrelsesopgaver, -pligter og -ansvar, har mine kursister ofte spurgt: Hvad er inhabilitet? Hvad er tegningsret? - og hvad vil det sige med neutralitet i dirigentrollen m.m. Desuden har jeg hjulpet nyetablerede foreninger med at lave vedtægter, og der har jeg også konstateret et behov for en forståelse af forskellige ord. Derfor fik jeg idéen til at udarbejde en mini lommeordbog for at kunne give et redskab og værktøj til de etniske minoriteter i foreningslivet.

4 Ordbogen kan rekvireres fra Frivilligcenter Århus, og skulle nogen ønske at oversætte denne til forskellige andre sprog, hentes ligeledes tilladelse fra Frivilligcenter Århus. I er også velkommen til at berige ordbogen med nye ord til næste oplag. Jeg takker alle som har medvirket og hjulpet mig i processen og ønsker god læselyst til brugeren af ordbogen. Jabbar Yazdani Foreningskonsulent Frivilligcenter Århus

5 Administration Administration er de praktiske opgaver, der skal løses, for at foreningen kan fungere. Det er typisk sekretæren der står for disse opgaver, der kan være indkøb, medlemskontakt og post. Afbud At melde afbud betyder, at man meddeler, at man ikke kommer til et møde. Hvis der er mødepligt, kan man ikke bare blive væk, men skal melde afbud med en gyldig grund. Afbuddet kan ske på telefon, mail eller SMS. Hovedsagen er, at man får informeret mødeledelsen eller andre relevante personer i foreningen om sin udeblivelse. Afstemning Ved uenighed kan bestyrelsesmedlemmerne eller foreningens medlemmer stemme om, hvad foreningen skal gøre i en given sag. Afstemningen kan foregå ved håndsoprækning eller skriftligt, og det er flertallet, der bestemmer.

6 Aktiviteter En aktivitet er den eller de ting, foreningen laver for at leve op til sit formål. En aktivitet kan være foredrag, rådgivning, lektiehjælp el. lign. Det kan også være at foreningen driver en café. Ansøgning Hvis man har en god sag, kan man søge om økonomisk støtte til sagen hos personer eller institutioner. Man skriver en ansøgning som forklarer, hvorfor det giver god mening at støtte den gode sag og hvad foreningen laver. Hvis man søger kommunen eller ministerier om penge, skal man bruge et skema og være opmærksom på tidsfrister. Man kan komme på kursus i at skrive gode ansøgninger, der fører til tilskud. Arkiv Et arkiv er en mappe eller en elektronisk fil, hvor man gemmer gamle dokumenter. Man skal ikke skille sig af med ældre dokumenter, da man aldrig ved, om man får brug for dem igen. Derfor bør man ikke smide noget ud, før det er fem år gammelt, men i stedet flytte det til foreningens arkiv. Husk at ødelægge personfølsomme oplysninger, kontonumre osv., før de smides i papirkurven.

7 Beslutningsdygtighed En forening kan i sine vedtægter skrive, at bestyrelsen kun kan træffe beslutninger under visse omstændigheder. F. eks. kan der stå at mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal være til stede, for at bestyrelsen er beslutningsdygtig hvis dette ikke er tilfældet, kan bestyrelsen ikke træffe beslutninger. Bestemmelser omkring beslutningsdygtighed er med til at sikre, at beslutninger altid træffes på et demokratisk grundlag. Bestyrelse Alle foreninger skal have en bestyrelse. En bestyrelse er det samme som den øverste ledelse i en forening. Bestyrelsen består af en række personer, som alle er valgt ind af foreningens medlemmer på den årlige generalforsamling. Her vælger foreningens medlemmer et antal bestyrelsesmedlemmer, som har ansvaret for, at foreningens drift er i orden, og at foreningens formål opfyldes. Det vil være praktisk at bestyrelsen har et ulige antal medlemmer, så der altid kan besluttes ved flertal, hvis der skal stemmes.

8 Bevilling Et beløb er øremærket og ydes til noget bestemt tiltage, dvs. hvis en forening er bevilliget et økonomisk støtte til forældre arrangement, hjælper det ikke ret meget at bruge det beløb til at trykke folder! Bilag Et bilag er et dokument, som man kan vedlægge dagsorden, referat, ansøgninger osv. Det centrale har man allerede været inde på i hoveddokumentet, og bilagene tjener til ekstra dokumentation, uddybende detaljer osv. Bilag er absolut ikke uvæsentlige, men deres primære funktion er at supplere allerede eksisterende oplysninger. Foreningen bør arkivere alle bilag. I regnskaber er et bilag f. eks. en bon fra Bilka, der kan vise at foreningen har haft en udgift. Den slags bilag skal gemmes i fem år.

9 Bogføring En bogføring betyder at man skriver indtægter og udgifter i en bog f. eks. i et regnskab. Så har man altid styr på foreningens økonomi og det er kassererens opgave. I moderne tider sker bogføring elektronisk i et regneark. Revisoren gennemgår hvert år før generalforsamlingen regnskabet og godkender det. Bruger En bruger er en person som benytter sig af de foreningens tilbud. F. eks. hvis man benytter muligheden for at få retshjælp i en frivillig rådgivning. En gæst på et værested er også en bruger.

10 Budget Ordet budget stammer fra det oldfranske ord bougette, som betyder lille pengepose. Et budget skal forudsige indtægter og udgifter i et bestemt tidsrum, eller til et konkret projekt eller arrangement. Man ved aldrig med 100 procents sikkerhed hvilke indtægter og udgifter, der kommer i fremtiden, men det er nødvendigt at lave et kvalificeret gæt. Budgettet er et meget vigtigt redskab i styringen af foreningens økonomi. Budget handler normalt om det kommende års regnskab. 10

11 Børneattest Frivillige foreninger skal indhente en børneattest, hvis de beskæftiger personer, som har direkte kontakt med børn under 15. En børneattest er en særlig form for straffeattest, som giver oplysninger om, hvorvidt en person er straffet for seksuelle forhold til børn under 15 år. En børneattest indeholder kun oplysninger om en eller flere af følgende typer overtrædelser: Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år, udbredelse eller besiddelse af børnepornografi, samt blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år. Der står altså ikke i en børneattest, om man har fået en trafikbøde eller er dømt for tyveri. 11

12 CVR nr. Hvis en forening lader sig registrere, så får den et såkaldt CVR-nummer af Det centrale virksomheds register: dk. Dette nummer er lidt ligesom CPRnummeret for enkeltpersoner. Man kan sige, at CVR-nummeret er statens identitet på foreningen, ligesom CPR-nummeret er statens identitet på personen. Man kan også kalde det foreningens officielle referencenummer. Efterhånden er det nødvendigt at have CVR nr. for foreninger. 12

13 Dagsorden En dagsorden er en prioriteret liste over forskellige sager eller punkter, som man skal gennemgå på et møde i foreningen. Dagsordenen medvirker til at man tager én ting ad gangen, og at man får gennemført de ting, der er behov for på mødet. Ledelsen af mødet laver dagsordenen, og der er tit faste punkter på listen f. eks.: Godkendelse af dagsorden, hvor man undersøger om mødedeltagerne kan godkende punkterne / listen, Valg af referent, Godkendelse af referat fra sidste møde osv. Sidste punkt på dagsordenen er ofte Eventuelt, hvor mødedeltagerne kan bringe forskellige sager frem i lyset til fælles diskussion - der kan dog ikke vedtages noget under dette punkt. 13

14 Digital signatur Den digitale signatur er en fil på computeren, der fungerer som en underskrift på Internettet. Ved hjælp af digital signatur kan foreningen kommunikere sikkert med f. eks. kommunen og banken. Man slipper derfor for en masse ekstra arbejde med normal post osv., og dermed er digital signatur en stor lettelse af den administrative proces i foreningen. Digital signatur skal opbevares sikkert, det nytter ikke noget, at den ligger på en usikker computer uden virustjek og koder m.m. Dirigent En dirigent er det samme som en ordstyrer og bruges på foreningens medlemsmøder (generalforsamling og årsmøde). Dirigentens opgave er at sørge for, at mødet forløber på den mest hensigtsmæssige måde. Som dirigent har en person altså fået ansvaret for at de møder, der foregår i foreningen, bliver afholdt ordentligt. Dirigenten påtager sig f. eks. ansvaret for at man kommer gennem dagsordenen, at man taler efter tur, og for at alt dette sker i god ro og orden. Dirigenten skal holde sig neutral. Derfor vælger man ofte en udenforstående dirigent. 14

15 Dokumentation Det er vigtigt at dokumentere, dvs. beskrive, hvad der sker i foreningen. Dokumentation skal være på skrift, så man kan finde den frem igen. Denne dokumentation kan bruges til at huske, hvad man tidligere har besluttet, eller den kan bruges overfor omverdenen. Vigtige informationer kan f. eks. være antal medlemmer i foreningen, antal frivillige eller antal brugere. Eksklusion Som medlem kan man overskride foreningens vedtægter, og derved gøre sig fortjent til at blive ekskluderet, dvs. bortvist fra eller udstødt af, foreningen. Det kan være man har taget af foreningens penge eller har gjort noget, der har skadet foreningens muligheder for at leve op til sit formål. Eksklusion er en meget alvorlig ting og bør kun finde sted ved meget alvorlige overskridelser af foreningens vedtægter. Normalt vil en beslutning om at ekskludere et medlem blive truffet af bestyrelsen og derefter blive godkendt af medlemmerne på generalforsamling. 15

16 Evaluering Evaluering betyder, at man undersøger og dokumenterer, om tingene kører som de skal, eller om et bestemt projekt er gået, som man havde planlagt. En negativ evaluering kan pege på, hvilke områder, der fortjener en ekstra indsats. Omvendt kan en positiv evaluering vise, på hvilke områder, foreningen har succes. En positiv evaluering er et vigtigt bilag til en ansøgning om tilskud. Eventuelt Eventuelt er et punkt, der kan findes sidst i dagsordenen til et møde i foreningen, når man har behandlet alle andre punkter. Under dette punkt har alle mødedeltagere mulighed for at byde ind med forskellige emner, de gerne vil have op til fælles drøftelse. Dog kan intet vedtages under dette punkt. 16

17 Folkeoplysningslov Folkeoplysning dækker over forskellige fritidsaktiviteter i frivillige foreninger med medlemsindflydelse, aktivt medlemskab og forpligtende fællesskaber. Loven sikrer, at der kommer offentlige tilskud til folkeoplysende virksomhed i form af: undervisning og foredrag for voksne, idrætsforeninger, spejderbevægelser, politiske og religiøse foreninger samt fritids- og ungdomsklubber. Folkeoplysningsloven giver frivillige foreninger ret til offentlige lokaler og tilskud, men stiller også nogle krav til foreningernes indhold og vedtægter. Det er kommunen, der forvalter loven og yder tilskud. Fonde & legat Foreningen kan også søge midler fra private fonde. En fond råder over et større beløb til donationer. Fonden er defineret ved sin fundats, sine vedtægter, som beskriver dens formål og virkemidler. Her står der f.eks. om fonden støtter sociale formål eller måske kulturelle formål. Fonden har en bestyrelse, der disponerer over dens formue i henhold til fundatsen. Foreninger kan finde fonde, der støtter netop deres formål, i såkaldte legat cd er. 17

18 Formand Formanden (eller forkvinden) påtager sig hovedansvaret for foreningen. Han eller hun er valgt af bestyrelsen eller direkte på generalforsamlingen. At man er formand betyder ikke, at man bestemmer over foreningen, men at man er dens hovedrepræsentant udadtil. Formue Når foreningen har penge stående på bankkonti eller i værdipapirer, aktiver f. eks. i form af fast ejendom osv., kalder man disse penge for foreningens formue. Misbrug af foreningens formue kan medføre eksklusion af foreningen. 18

19 Formål Foreningens formål beskriver den overordnede grund til, at foreningen overhovedet er blevet stiftet. Hvad er meningen med foreningen? Hvad er det for en sag, vi kæmper for og hvorfor gør vi det? Hvad skal det hele lede frem til? Hvad er den allerhøjeste ambition? Når foreningen har nået sit overordnede mål, hvad er formålet så med denne forening i verden? Med et præcist og klart formål ved foreningen hele tiden, hvorfor den eksisterer, og hvad det hele skal lede frem til. Man kan så lave nogle delmål, som man kan arbejde hen imod, med det til fælles, at de bringer foreningen tættere på at opfylde dens overordnede formål. Modarbejdelse af selve foreningens formål kan medføre eksklusion. 19

20 Forsikring En forsikring betyder, at man betaler et vist årligt beløb til et forsikringsselskab for at forsikre sig mod f. eks. tyveri, brand og ulykker. Hvis uheldet er ude, står forsikringsfirmaet klar til økonomisk, via såkaldte forsikringspræmier, at dække evt. skader. Det er meget bedre at betale et lille beløb hvert år, end at skulle betale et meget stort beløb, når skaden er sket. Når man arbejder som frivillig i en forening, er det en god idé at have sin egen personlige forsikring, da foreningens forsikring ikke nødvendigvis dækker den frivillige. Forslag En forening ønsker hele tiden at udvikle sig, så hvis nogle af dens medlemmer har nogle idéer, som de mener, kan bringe foreningen i den rigtige retning, så har de mulighed for at fremsætte forslag til forbedringer. Et forslag tages så op til bestyrelsesmøde eller på generalforsamlingen, som så kan drøfte om de pågældende forslag kan bruges til noget. 20

21 Fortroligt At noget er fortroligt betyder, at det kun er en udvalgt personkreds, f. eks. bestyrelsen, der informeres om det. Dette kan være for at beskytte personers privatliv eller hemmeligholde beslutninger, indtil de offentliggøres. Frivilligt Dette ord bruges i foreninger som en betegnelse, der dækker, at en person udfører et stykke arbejde af en bestemt type uden at få løn for det. Dette kan også kaldes voluntørarbejde. Frivilligt arbejde er ikke at forstå som normal hjælpsomhed, men er ulønnet arbejde, der er formelt organiseret af en eller flere foreninger. Der kan være mange årsager til at vælge at arbejde frivilligt uden løn, men det mest typiske er nok, at man ønsker at gøre en forskel for andre og lære noget nyt. 21

22 Frivilligt socialt arbejde Frivilligt arbejde er én ting, frivilligt socialt arbejde er en anden. Man taler om frivilligt socialt arbejde, når der arbejdes frivilligt med at hjælpe andre mennesker. Eksempler er: Besøgsven, lektiehjælp, retshjælp, gruppeterapi og samtaler. Frivilligt socialt arbejde handler om at støtte mennesker, der af forskellige grunde har det svært her i livet. Frivillige sociale foreninger En frivillig social forening, arbejder med at hjælpe mennesker med sociale problemer (f. eks. ensomhed) eller sundhedsmæssige problemer (f. eks. sukkersyge). Foreningen kan også beskæftige sig med humanitære problemer. I foreninger forsøger man at sørge for at den frivillige hjælp når frem til de mennesker, der har brug for den. 22

23 Fuldmagt En fuldmagt er et dokument, der giver en person lov til noget på en andens vegne, f. eks. at stemme på en bestemt kandidat til en bestyrelsespost ved generalforsamlingen (hvis fuldmagt er tilladt i vedtægten). Ved valget fremvises fuldmagten med underskrift. Fundraising Fundraising er arbejdet med at søge økonomiske midler til foreningen hos offentlige myndigheder og private fonde. Det er meget vigtigt, at man skriver en god ansøgning, hvor man argumenterer for, at netop denne forening skal have støtte. Man kan gå på kursus i fundraising. 23

24 Fusion/sammenlægning En sammenlægning af foreninger betyder, at to eller flere foreninger smelter sammen og bliver til én stor forening. Det kaldes også en fusion. Fusion kan f. eks. være nyttig, hvis to foreninger minder meget om hinanden, og dermed har større interesse i at samarbejde og lægge kræfterne sammen, end i at konkurrere mod hinanden. En sammenlægning kræver en generalforsamling, hvor man så beslutter, hvem der skal med i hovedbestyrelsen, for man har altid behov for en overordnet myndighed for hele organisationen. 24

25 Generalforsamling Generalforsamling er et møde, hvor alle foreningens medlemmer indkaldes skriftligt. Generalforsamlingen er den øverste myndighed i foreningen. Det vil sige, at de vigtigste beslutninger kan tages på dette møde. Der skelnes mellem stiftende, ordinær og ekstraordinær generalforsamling. På den stiftende generalforsamling bliver foreningen dannet. Dvs. medlemmerne beslutter hvordan foreningens vedtægter skal formuleres og hvem der skal sidde i bestyrelsen den først tid. Når foreningen er dannet afholdes der normalt én ordinær generalforsamling om året. Man indkalder skriftligt med varsel alle medlemmer til dette møde. På generalforsamlingen følger man en dagsorden, der ofte er skrevet i vedtægterne og denne kan f. eks. indeholde valg af nye bestyrelsesmedlemmer, ny revisor, fremlæggelse af regnskab, bestyrelsens beretning om året, der gik, og spørgsmål fra medlemmerne. Men det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan drøfte på generalforsamlingen. Udover den almindelige, ordinære generalforsamling er det også muligt at indkalde til og afholde ekstraordinær generalforsamling. Årsagen til dette kan f. eks. være et akut behov for 25

26 at træffe nogle overordnede beslutninger for at få foreningen på rette kurs, eller at 1/3 del af medlemmerne ønsker et møde. Resten af året er bestyrelsen, som er valgt af medlemmerne på generalforsamlingen, den øverste myndighed for foreningen. Habilitet At være habil betyder, at man ikke har andre interesser, der kan mistænkes for at veje tungere, end hensynet til foreningen. Hvis dette er tilfældet, er man inhabil. Det kan f. eks. være, hvis man er medlem i andre foreninger, der konkurrerer med denne forening, eller hvis man har en personlig relation til en kandidat til en bestyrelseseller tillidspost. Hjemsted Foreningens hjemsted er de fysiske rammer for dens eksistens, det vil sige lokaler og aktivitetsradius i et geografisk område, f. eks. Århus Kommune. Foreningen kan godt bruge mange forskellige lokaler mange steder i byen, men der findes kun et hjemsted, så det kan betragtes som foreningens tilholdssted og postadresse. 26

27 Hæftelse At hæfte betyder, at man er juridisk ansvarlig for et beløb ved sin underskrift. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem (ofte kassereren). Ved optagelse af lån og ved køb af fast ejendom, tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. Det er normalt foreningens formue, der hæfter for foreningens forpligtelser. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter altså ikke personligt, medmindre de selvfølgelig begår ulovligheder eller handler groft uagtsomt. I så fald kan kreditorer gøre krav gældende. Som bestyrelsesmedlem skal man altid sørge for at holde sig orienteret om foreningens økonomi. Ildsjæl En ildsjæl er en person som, ulønnet, arbejder begejstret og ivrigt for en sag, eller - sagt med andre ord - en person der brænder for en sag. 27

28 Indbydelse I modsætning til en indkaldelse med mødepligt, så bestemmer man selv, om man vil acceptere en indbydelse. Der er med andre ord ikke mødepligt til det arrangement, som indbydelsen drejer sig om. En indbydelse svarer til en invitation. Indkaldelse Indkaldelse betyder, at man informerer relevante personer, typisk medlemmer af foreningen, om et bestemt møde, der snart skal afholdes via mail, post eller SMS. Indkomne forslag På et møde, typisk på generalforsamlingen, kan man på dagsordenen finde punktet indkomne forslag, hvor man drøfter forskellige forslag, som mødeledelsen har modtaget fra medlemmerne indenfor en angivet frist før generalforsamlingen. Er et forslag ikke modtaget indenfor den gældende frist, kan det ikke tages op til den pågældende generalforsamling, men må vente til senere. 28

29 Indtægt Står i modsætning til udgift. Indtægt er, når der strømmer midler ind til foreningen, og disse midler er typisk penge i form af kontingentindbetalinger fra medlemmerne. Indtægterne bruges til at dække driften. Manglende indtægter kan betyde at foreningen må stoppe sine aktiviteter. Initiativ Grunden til, at der overhovedet findes foreninger, er, at nogle mennesker har taget initiativ til at stifte dem. Initiativer er altså altafgørende i den indledende fase i opbygningen af en forening, men de er også vigtige fremover. Hvis en forening efterhånden lider af mangel på initiativer og nytænkning, så kan den få svært ved at overleve på længere sigt. Det er nødvendigt, at nogle mennesker hele tiden tager initiativ, viser handlekraft, gå på mod og kreativitet. 29

30 Jura Jura handler om, hvad loven siger om forskellige områder. Det er juraen vi retter os efter for at overholde loven, og det gælder også foreninger. Hvis der er tvivl omkring juraen ved nogle ting, så kan man vælge at benytte en jurist en advokat - fra f. eks. retshjælp, altså en person der er specialist i jura, til at hjælpe med at fortælle, hvad man må og ikke må rent juridisk. Kandidat Som kandidat opstiller man til valg til en bestemt post i foreningen, f. eks. formand, kasserer eller sekretær. Alle medlemmer kan melde sig som kandidater og forsøge at indsamle stemmer nok til at få den ønskede post. 30

31 Kasserer Kassereren har ansvaret for foreningens økonomi eller pengekasse. Kassereren administrerer foreningens formue og må aldrig nogen sinde blande sin private økonomi sammen med sin forenings økonomi. Konfliktløsning Uanset hvor godt et formål, og hvor engagerede medlemmer, man har i en forening, så kan der opstå konflikter fra tid til anden. Mennesker er mennesker, og af og til bliver de uvenner. Det er der ikke noget unaturligt i, men det gælder om at løse problemerne eller konflikten hurtigst muligt og på den bedst mulige måde. Foreningen kan ikke leve med længerevarende konflikter blandt sine medlemmer, så derfor kan foreningen vælge at indkalde professionelle kræfter udefra, altså personer som ellers ikke har noget med foreningen at gøre, og som er trænet i at mægle. 31

32 Konstituering Ved stiftelsen af en forening, eller efter generalforsamlingen, skal bestyrelsen konstituere sig, dvs. fordele de forskellige poster, f. eks. formand, næstformand, kasserer og sekretær mellem sig. Dermed er konstitueringen en meget vigtig del af foreningens eksistensgrundlag, da en klar ansvarsfordeling er nødvendig for, at foreningen kan arbejde effektivt for sit formål. Kontingent Kontingent betyder medlemsbidrag, dvs. den økonomiske støtte fra foreningens medlemmer, som er meget vigtig for, at foreningen kan leve op til sit formål. Generalforsamlingen kan fastsætte størrelsen på kontingentet, og det kan f. eks. være lavere for pensionister og studerende end for andre. Kursus Et kursus er undervisning, enten en enkelt dag eller over en længere periode. Det kan være af stor værdi for foreningen at deltage i kurser om emner af fælles interesse for foreningen. Der findes en række gratis kurser, som foreningerne kan melde sig til. 32

33 Løsrivelse Af og til fører intern uenighed i en forening til, at den deler sig i to eller flere grupper. Det kan føre til, at der bliver stiftet en ny forening. Den nye forening, der altså løsriver sig, kan af og til få nogle af foreningens midler med sig. Medlem I vedtægterne bestemmer foreningen, hvem der kan blive medlem. Hvis man ønsker at blive medlem af en forening, kan man henvende sig til foreningen og få at vide, om det er muligt. Typisk betaler man kontingent ved indmeldelse og løbende hvert år. Medlemskab af en forening giver stemmeret ved generalforsamlingerne. Det vil sige, at man har direkte indflydelse på foreningen. Man kan være medlem af foreningen uden at være medlem af bestyrelsen, men man kan ikke være bestyrelsesmedlem uden at være medlem i foreningen. 33

34 Medlemskab Når man bliver medlem af en forening, så opnår man medlemskab. Med medlemskab følger en række rettigheder og pligter, f. eks. stemmeret og pligt til at betale kontingent, hvis foreningen kræver det. Bestyrelsen kan vælge at fratage én medlemskabet, hvis man ikke har levet op til forpligtelserne i sit medlemskab, f. eks. kontingentbetaling. Møde På møderne drøftes sager, der har betydning for foreningen og opfyldelsen af dens formål. Uden møder er det ikke muligt at samarbejde effektivt, og uden samarbejde bliver en forening ikke til noget, da ingen kan drive en forening alene. Der findes forskellige typer af møder, f. eks. bestyrelsesmøde, medlemsmøde eller generalforsamling. Mødedeltagere De personer der er til stede ved et møde kaldes mødedeltagere. Det tages som regel til referat, hvem der har deltaget i mødet. Der er i princippet ingen grænse for antallet af mødedeltagere, men normalt indkalder man kun de personer mødet er relevant for, f. eks. deltager kun bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsesmøder. 34

35 Mødedeltagere De personer der er til stede ved et møde kaldes mødedeltagere. Det tages som regel til referat, hvem der har deltaget i mødet. Der er i princippet ingen grænse for antallet af mødedeltagere, men normalt indkalder man kun de personer mødet er relevant for, f. eks. deltager kun bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsesmøder. Mødeleder Når foreningen afholder møder, er det vigtigt, at nogen har ansvaret for, at disse møder bliver gennemført på den mest hensigtsmæssige måde, og at man opnår det, man vil med mødet - det sørger mødelederen for. Mødeleder og ordstyrer er ofte én person, f. eks. formanden. Mødepligt Mødepligt betyder, at man SKAL deltage i bestemte møde. Hvis der er indført mødepligt, så har det konsekvenser at udeblive uden at meddele det eller uden at have en gyldig grund. En gyldig grund er f.eks. sygdom - man kan ikke bruge som grund, at man ikke har lyst. Det tillader mødepligten ikke. 35

36 Mål For at foreningen kan leve op til sit formål, er det meget nyttigt at gå efter nogle konkrete mål undervejs. Man kan sige, at formålet er selve målstregen, og de mål man sætter sig undervejs er skridt på vejen. Navn Foreningens navn besluttes af medlemmerne på den stiftende generalforsamling. En forening kan godt senere ændre navn, men dette kan kun besluttes på generalforsamlingen. Et navn er foreningens ansigt udadtil. NemKonto Når en forening ønsker at modtage tilskud fra det offentlige er der nogle formelle ting der skal på plads. Foreningen skal registrere sig i det offentlige system og får et CVR-nummer. Foreningen skal have en NemKonto, som er en almindelig bankkonto, der er tilknyttet det offentlige udbetalingssystem. Dvs. at evt. tilskud og penge fra det offentlige går ind på denne konto. 36

37 Neutralitet Foreningen kan få brug for at inddrage personer udefra, som holder sig neutrale i forhold til forskellige emner. En dirigent skal f. eks. være neutral. En dirigent styrer ordet til møder, og skal sikre at alle, der har noget at sige, bliver hørt. Man kan også forholde sig neutralt til et punkt på dagsorden, dvs. vælge ikke at give sin mening til kende. Non-profit Non-profit kommer fra engelsk og betyder uden fortjeneste. Private virksomheder drives for at give økonomisk overskud til investorer eller enkeltpersoner. Frivillige foreninger drives ikke med henblik på fortjeneste. Hvis der er overskud, investerer man pengene i foreningen, så de anvendes til foreningens formål, der ofte gavner samfundet. Den frivillige sektor (alle frivillige foreninger i Danmark) kaldes derfor også for non-profit sektoren. 37

38 Nyhedsbrev Nyhedsbreve er små breve, man sender ud til personer i foreningen: f. eks. medlemmer og frivillige for at de kan orientere sig om forskellige ting. Nu om dage sker det primært ved hjælp af Internettet. Som medlem har man et moralsk ansvar for at følge med i foreningens udvikling, og det er en meget stor hjælp at følge med i foreningsnyhedsbrevene. Næstformand Det er praktisk at udnævne en næstformand, der kan træde til, hvis formanden af den ene eller anden årsag er forhindret. Dermed er foreningen ikke fuldstændig afhængig af formanden for at kunne fungere og holde møder. Når formanden stopper, kan næstformanden også være den naturlige efterfølger til formandsposten. 38

39 Opløsning Det modsatte af at stifte foreningen. Det betyder simpelthen, at foreningen ophører med at eksistere. En opløsning finder sted på generalforsamlingen. Opløsningen kan selvfølgelig skyldes, at foreningen har opfyldt sit formål og dermed har overflødiggjort sig selv, og så kan man lige så godt nedlægge den straks. Men opløsningen kan også være udtryk for manglende støtte og initiativ, for få medlemmer, svigtende økonomi og meget mere. Orientering En orientering er information om nyheder og ændringer af forskellig slags, og det er vigtigt, at alle relevante personer i foreningen bliver orienteret hurtigst muligt for at kunne arbejde effektivt for foreningens formål. Man kan orientere hinanden på møder eller ved at sende informationsbreve ud. 39

40 Orlov Som medlem af bestyrelsen har man en række opgaver og et overordnet ansvar, men man kan godt fralægge sig disse pligter i en periode og fortsat være bestyrelsesmedlem. En sådan pause kaldes orlov. Det kræver selvfølgelig at den siddende bestyrelse bliver enig om, at det kan lade sig gøre og det kræver også en gyldig grund at gå på orlov: f. eks. sygdom, arbejde, uddannelse, familieforøgelse osv. Efter endt orlov kan man vende tilbage til bestyrelsesarbejdet. Paragraf En paragraf er et afsnit i vedtægterne, som fortæller så præcist som muligt, hvad man må og ikke må i foreningen, altså foreningens regler. Hvis man f. eks. er i tvivl om noget på et møde, kan man altid finde vedtægterne frem og se, hvad der står i de enkelte paragraffer. Dem skal man nemlig rette sig efter. Medlemmer af en forening vedtager selv paragrafferne og kan også ændre i dem. Dette kan kun ske på en lovligt indkaldt generalforsamling. 40

41 Partnerskab En forening bør aldrig have nok i sig selv. Det er muligt for en forening at skabe partnerskaber, hvor foreningen samarbejder med andre personer, foreninger eller andre. Partnerskabet kan være kortvarigt eller langvarigt og det kan være om forskellige emner. Planlægning Enhver medlemsaktivitet eller synliggørelse af foreningen kræver god planlægning. Dårlig planlægning fører ofte til dårlige arrangementer, fordi man helt eller delvist møder uforberedte op, eller folk er usikre på, hvem der har ansvaret for de forskellige arbejdsopgaver i forbindelse med arrangementets afvikling. Med andre ord betyder planlægning: forberedelser, gennemtækning og arbejdsfordeling. Post En stilling eller en rolle i foreningen, f. eks. suppleant, kaldes en post. 41