NR. 12 DECEMBER ÅRGANG. PO-bladet SALMER MED HOLGER, HANS ANKER & CO. SIDE 12

Transkript

1 NR. 12 DECEMBER ÅRGANG PO-bladet SALMER MED HOLGER, HANS ANKER & CO. SIDE 12

2 AT NETVÆRKE OM NYE SALMER Syng Nyt vil arbejde for udbredelsen af nye salmer. I oktober blev netværket for alvor skudt i gang med et såkaldt salmetræf. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Sognepræst Morten Skovsted fra Hjortshøj brænder for kirkesangens fornyelse. Det er han ikke ene om. Flere års bestræbelser på at samle ligesindede i netværket Syng Nyt kulminerede den 26. oktober med en fyldt sognegård på præstens hjemmebane nord for Aarhus. Til salmetræffet havde Morten Skovsted sammensat et stærkt program, som formåede at tiltrække omkring 80 salmeelskere, både fra sognet og fra resten af landet. Tydeligt begejstret kunne han erklære Syng Nytnetværket for født. Men der var et lille luksusproblem: Alle dem, jeg har spurgt om at medvirke, har haft den frækhed at sige ja. Så vi har et kompakt program med kun en halv time til hver, undskyldte han. Morten Skovsted har forbindelserne i orden til det danske salmedigter-miljø. Han er gift med en af slagsen: Iben Krogsdal. Og ud over Hjortshøj-præsteparret bød dagen på oplæg fra to koryfæer, Hans Anker Jørgensen og Holger Lissner, en hymonolog, Jørgen Kjærgaard, og et par komponerende musikere, Jesper Gottlieb og Janne Mark. Og lere andre bidrog. SALMEBOGEN DOMINERER I løbet af dagen blev den lotte nye Hjortshøj Sognegård mere propfyldt af syngende og lyttende mennesker. En god andel af de tilrejsende var organister og præster, hvoraf lere på grund af kirkelige handlinger først nåede frem om eftermiddagen. Inden Morten Skovsted satte perlerækken af oplæg i gang, fortalte han om sin baggrund for at etablere Syng Nyt-netværket. I vores lutherske sammenhæng er det paradoksalt, at salmesproget stort set er lere hundrede år gammelt. Vi må arbejde for at fremme brugen af nye salmer og for at der fortsat kan blive skabt salmer af høj kvalitet. I kirkerne bliver der bestemt sunget nye salmer, og det er godt. Men det dårlige er, at der kun bliver sunget ganske få nye salmer, som ikke står i salmebogen, pointerede han. inspirerer salmedigtere, komponister og salmebrugere gensidigt står for salmearrangementer eller hjælper med at arrangere sådanne udvikler redskaber, der gør det nemmere at finde frem til relevante, nye salmer har p.t. omkring 190 medlemmer og er åbent for gratis tilmelding via syngnyt.dk. 12 PO-bladet

3 Jørgen Kjærgaard tog afsæt i Hans Anker Jørgensens Hvad er det at møde den opstandne mester og forklarede, hvorfor han som en del af salmebogskommisionen var med til at optage den, fire år efter at der var lukket for tilføjelser. Herefter gik han tilbage til urkristendommen, trak en linje over Luther og videre op for at påvise behovet for nye salmer. En salme er evangeliet forløst i musik og poesi, definerede han. Morten Skovsted præsenterede en række af de senere års salmeudgivelser. For ham selv var Salmer og sange i skole og kirke (Dansk Sang) i sin tid et kvantespring i brugen af nye salmer, men mange præster ikke er opmærksomme på den. Han tog desuden en afstikker til Sverige og fremhævede Psalmer i 2000-talet (Verbum), et uofficielt og meget ambitiøst salmebogstillæg fra Svenska Kyrkan. Jesper Gottlieb, der blandt andet har gjort sig bemærket med sine melodier til en række af Simon Grotrians salmer, fortalte om sin vej til at blive salmekomponist. Han prøvede også at forklare det uforklarlige i, at når en salme er rigtig vellykket, er tekst og musik et hele, som bliver til tre. Desuden listede han mere konkrete kriterier op for den gode salmemelodi (læs om dette på side 15). Hans Anker Jørgensen serverede et veloplagt causeri om de kære pligter i rimsmedjen, præstegården og banken, et tilbageblik på hans foreløbig 57 år som salmedigter (fra han var 11 år). Når jeg skriver salmer, skriver jeg i høj grad på mine sansninger, fortalte han. Der var god plads til fællessang, blandt andet den helt nye Livet er en kostbar gave på Kai Normann Andersens melodi. > PO-bladet 13

4 REPORTAGE Maria Kynne, sanger og komponist, stod for eftermiddagens afbræk i de talte oplæg, for nu skulle der synges flerstemmigt! Hun havde sat en ny julesalme af Iben Krogsdal i musik, Maria ind i natten. Deltagerne fik lov at uropføre Maria Kynnes effektfulde SATB-arrangement, hvor melodien går på skift mellem stemmerne og samtidig moduleres en hel kvint op for hvert vers. Holger Lissner fortalte med humor om at oversætte salmer. Han har flere gange bidraget til oversættelser af egne salmer til fremmedsprog: Nu går solen sin vej er bl.a. oversat til finsk og filippinsk, hvor han har digtet med via en prosaoversættelse. Det handlede dog mest om at oversætte den anden vej. Blandt de mere farverige eksempler var den tyske Hallo Luther, som blev til Hva så, Luther?. Iben Krogsdal, der i sit professionelle liv er religionsforsker, havde fået emnet Hvordan skriver man salmer, når det religiøse sprog er under forandring?. Hun tog brodden af det vanskelige spørgsmål ved straks at erklære, at det ved hun virkelig ikke, men hun eksperimenterer med det. Efter Iben Krogsdal fortalte Janne Mark om et nyt salmeprojekt, som vil blive omtalt i et senere nummer af PO-bladet. Maria Kynne og Thomas Reil var blandt de optrædende ved kirkekoncerten, som sidst på eftermiddagen afrundede en meget indholdsfyldt dag. Her medvirkede også Janne Mark, Lisbeth Iversen og Katrine Broch Møller, og endelig havde Morten Skovsted lokket en af de deltagene organister til at improvisere lidt på orglet. Hans navn er Frederik Magle. 14 PO-bladet

5 ET SPÆNDINGSFELT MELLEM STRUKTUR OG KAOS Jesper Gottlieb er en ferm salmemelodisnedker. På Syng Nyts salmetræf fortalte han lidt om, hvordan han gør. Af Filip Graugaard Esmarch Melodien skal smage godt, lød et af de mere abstrakte råd fra Jesper Gottlieb, da han på salmetræffet fortalte om sit forhold til det at skrive melodi til en salme. Han har været omkring meget andet end salmer. I sine yngre år var han frontmand for underholdningsorkesteret Tintin & Hårtørrerne, hvor han demonstrerede en sikker sans for den gode melodi. Den sans viste sig at være hængt ved, da Syng Nyt-forsamlingen ik lov at synge med på hans tonesættelser af blandt andet Iben Krogsdals viseprægede Jeg holder af det nære liv og Simon Grotrians Velsign mit barn, du kære Gud (ifølge komponisten et oplagt bud på en a løser for Herren strækker ud sin arm ). TEKSTEN SKAL FORMIDLES En salme er først en salme, når den bliver sunget, påpegede Jesper Gottlieb, der interesserer sig meget for, hvad der kan få tekst og musik til at gå op i en højere enhed noget han ikke mindst oplever med Weyses og Ingemanns salmer. Det er vigtigt, at melodien er sangbar og hurtig at lære, men samtidig skal den være langtidsholdbar. Den skal også helst kunne synges uden akkompagnement. Omvendt synes jeg også, det er vigtigt, at den nemt kan spilles på et orgel. Jesper Gottlieb understregede vigtigheden af, at melodien formidler teksten på en naturlig måde uden at låse den fast. En melodi kan let komme til at sætte fokus på en linje, som salmedigteren ikke havde tænkt sig at fremhæve. Overordnet er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan tekstens lyriske kvalitet er. Simon Grotrian og Iben Krogsdal har et meget inspirerende poetisk sprog, der i sig selv klinger godt og skaber nogle gode billeder, erfarer Jesper Gottlieb. Jeg prøver at angribe teksterne meget intuitivt. Læser dem første gang ved klaveret og går så i gang med at spille og synge med det samme. Det resulterer i nogle melodier, som er meget tekstnære. EN LEG MED FORVENTNINGER For at en melodi kan være rigtig god, skal der samtidig være noget originalt over den. Det handler om at navigere i et spændingsfelt mellem struktur og kaos. Hvordan får man gjort det både interessant og lettilgængeligt? Nogle toner er mere interessante end andre i forhold til en bestemt akkord. Man kan også søge at undgå klichéer ved både at lave mønstre og bryde mønstre, rådede Jesper Gottlieb. Som komponist skaber man en musikalsk arkitektur. En melodi skal have en organisk logik. Hver gang man sætter noget i gang i en melodi, skaber man nogle forventninger. De forventninger kan man så prøve at lege lidt med uden at bryde dem for meget. PO-bladet 15

6 ÉN NY SALME HVER SØNDAG MINDST Betina Friis, organist ved Skibby Kirke nær Roskilde Fjord, tog med til SyngNyt-salmetræffet i Hjortshøj i oktober, og det fortrød hun bestemt ikke. Der er ikke så meget deling derude, så jeg synes, det er spændende og inspirerende med et netværk om nye salmer. Hun forklarer, at hun ik rigtig meget ud af både at møde mennesker, som også interesserer sig for nye salmer, og at høre hvad de forskellige digtere og komponister havde at sige om den måde, de arbejder og tænker på. Der var en masse inspiration og læring, som jeg kan tage med videre ud i mit arbejde, opsummerer Betina Friis. Hun hører da bestemt også til de littige ambassadører for nye salmer, dels i forbindelse med gudstjenester og sangaftner, og dels vil de nye salmer indgå naturligt i det korliv, der efter planen skal bygges op omkring stillingen, som hun blot har haft siden september. EN AMBITIØS PLAN I Skibby Kirke sigter de på at introducere mindst én ny salme ved hver højmesse. Jeg har en lydhør præst, der ligesom jeg er meget interesseret i nye salmer. Vi har en god dialog og lytter til hinandens forslag. Nu er jeg i gang med at lave en liste, som præsten kan kigge på. Det kan også ske, hun har hørt noget et sted, og bare gerne vil indføre salmen, fortæller Betina Friis. Men hvorfor dog så meget nyt? Dels fordi der er nogle virkelige gode nye salmer, som int kan gå i hånd med de gamle. Og dels fordi de er skrevet i et mere nutidigt sprog. Folk kan relatere til dem på en anden måde. Så det er vigtigt med et miks af nyt og gammelt, mener hun. Hun erkender, at det ikke er sikkert, den ambitiøse plan holder i praksis. Vi er godt i gang med at følge tanken til dørs, og jeg er spændt på om det lykkes. Kriteriet er selvfølgelig, at melodien skal være nem for menigheden at lære. TRE AF DE GODE NYE Som eksempler på nye salmer, Betina Friis for nylig har brugt i forskellige sammenhænge, fremhæver hun: Opstandelsen er også her med tekst af Iben Krogsdal og melodi af Helene Plum (skrevet til solofremførelse i DR-kirken 2011, indes med tekst og noder på allehelgenmesse.dk). Gud i dine hænder er det godt at bo, en insk salme med tekst af Anna-Mari Kaskinen 1982, oversat af Holger Lissner 2005/2013. Decembernat. Engle slår vingerne ind med tekst af Iben Krogsdal 2009 og melodi af Johannes Konstatin Neergaard ( indes med tekst, noder og lyd på krogsdal.dk). Betina Friis, organist ved Skibby Kirke 16 PO-bladet