DET AMERIKANSKE NEDERLAG I SYRIEN

Transkript

1 INTERSOL NR. 115 NYHEDSBREV FOR STS INTERNATIONAL SOLIDARITY Oktober 2013 DET AMERIKANSKE NEDERLAG I SYRIEN USA s nederlag i Syrien tåler sammenligning med nederlaget i Vietnam. Men denne gang har USA ikke bare tabt en krig. Det har mistet sin status som verdens eneste supermagt. Mellemøsten og hele verden kan blive forandret. I en periode på omkring en måned balancerede verden på randen af den måske værste krig siden den anden verdenskrig USA s åbne krig mod Syrien. Men ret pludseligt blev det bebudede angreb afblæst igen. USA INDSER AT KRIGEN ER TABT USA har længe været klar over, at man ikke kunne fjerne Assad. Det stod klart allerede i dagene op til en stor international sikkerhedskonference i München, der blev åbnet den 1. februar, og hvor man lod den daværende leder af oppositionen, Moaz al-khatib, meddele, at han var parat til at indlede direkte forhandlinger med den syriske regering. Meldingen udløste omfattende diplomatisk aktivitet især mellem den amerikanske og den russiske regering, som var enige om, at der skulle afholdes en international konference i Geneve, der skulle løse den syriske krise med politiske midler. En medvirkende årsag til USA s ønske om en fredelig udgang på krisen, var også angsten for de kræfter, USA havde fået samlet i forsøget på at vælte Assad. Den 13. august sagde CIA s næstkommanderende Michael Morell til Wall Street Journal, at den største trussel Obama forsøger at skaffe allierede under G20- mødet i Skt. Petersburg. mod USA s sikkerhed ville være, hvis Assad blev væltet i Syrien. Et nederlag for Assad kunne blandt andet hjælpe Al Qaeda med at med at sætte sig i besiddelse af kemiske våben, sagde Morell, og det var regeringens største bekymring. Skulle det nuværende regime kollapse uden, at der var en stabil regering til at træde i stedet, sagde Morell, kunne de militære midler, Assad rådede over, risikere at falde i hænderne på USA s fjender. DEN SYRISKE OFFENSIV FORTSÆT- TER Samtidigt med disse forhandlinger fortsatte de syriske forsvarsstyrker deres succesfulde offensiv mod de såkaldte rebeller. Jihadisterne i Syrien fører guerillakrig. Når de er slået et sted, dukker de op et andet sted. Det har det været meget svært for Syriens Arabiske Hær at bekæmpe. Derfor oprettede regeringen for et år siden Syriens Nationale Forsvarsstyrker. Medlemmerne rekrutteres fra den lokale befolkning og bevæbnes af hæren. De Nationale Forsvarsstyrker forsvarer dels de områder, hvor hæren har slået jihadisterne, og dels hjælper de hæren med at erobre nye områder. OBAMA ERKLÆRER KRIG Da Obamas administration havde indset, at man ikke kunne vælte Assad ved hjælp af stedfortrædere, mente den, at USA s militære apparat måtte træde til. Anledningen fandt man, da der 21. august var forekommet et kemisk angreb i det østlige Ghouta en forstad til Damaskus. Det var det hidtil værste angreb med kemiske våben i Syrien. Læger Uden Grænser fortalte, at 365 personer var døde som resultat af angrebet. USA hævdede, at mennesker heraf 426 børn var blevet dræbt, et tal, der vil stige, når vi får flere oplysninger, sagde CIA. Angrebet fandt sted kort tid efter ankomsten af en delegation af eksperter fra FN, som var inviteret til Syrien for at undersøge forholdene ved et giftgasangreb, der i februar var begået mod landsbyen Khan al-assal. (Om skylden for dette giftgasangreb sagde den tidligere chefanklager ved den internationale domstol Carla Del Ponto, som var medlem af en delegation, der besøgte regionen i maj, at det efter al sandsynlighed var begået af de såkaldte rebeller.) Indbyggere såvel som rebelgrupper (som der er flere af) i Ghouta, som er forfærdede over brutaliteten i det kemiske angreb, har i øvrigt senere erklæret, at det var en oprørsgruppe, der blev støt-

2 2 SYRIEN bevæbne, træne og betale for de rebeller, der kæmper mod Bashar al-assad, efterlader Vesten med meget lille regional støtte, hvis noget går galt i et vestligt opbakket angreb. Intersol Nr. 115 Oktober 2013 Nyhedsbrev fra STS International Solidarity Borgediget 23, 1. DK-4000 Roskilde Tlf ISSN Postgirokonto : FI-konto: tet af den saudiske regering, der udførte angrebet. Den 24. august meddelte Obama, at han havde besluttet at indlede et angreb på Syrien for at straffe Assad for den angivelige krigsforbrydelse, han havde begået ved at bruge kemiske våben imod sit eget folk, og at han ville samle en koalition af lande, som var villige til at angribe Syrien uden mandat fra FN. Måden, man skulle straffe Assad på, var ved at bombe Syrien, hvad der betød, at store dele af det samme syriske folk også ville blive bombet. Obamas beslutning skyldtes utvivlsomt pres fra det militær-industrielle kompleks, der blev bakket op af den stærke og velhavende israelske lobby, som yder store økonomiske bidrag til de amerikanske politikers valgkampagner. OBAMA ISOLERES INTERNATIO- NALT Beviserne for, at Assad var skyld i massakren, var så ringe, at da den britiske premierminister den 30. august fremlagde en resolution i det britiske parlament, der gik ud på, at briterne skulle støtte Obamas nye krig, blev resolutionen stemt ned. Berøvet støtten fra sin vigtigste partner inden for NATO, rejste Obama til et møde i G20 i Moskva, hvor han forsøgte at få støtte fra andre lande til sit krigseventyr. Kun den underdanige danske regering meldte - i øvrigt i klar strid med, hvad danskerne selv mente - at den var parat til at deltage i et angreb uden om FN. Men da det var en udmelding, der reelt ikke havde nogen som helst militær betydning, har man stort forbigået den danske regerings støtte i den efterfølgende debat. NATO ville heller ikke deltage. Ikke engang diktaturstaterne i Golfen støttede den nye krig. Den 27. august skrev Wall Street Journal, som også var imod krigen: Mangelen på offentlig støtte fra arabiske regeringer, endog fra Saudi-Arabien og andre lande, som har hjulpet med at ASSADS POPU- LARITET Hvad ligger der i grunden bag denne manglende regionale støtte? Det faktum, at Assad var uhyre populær i de arabiske befolkninger i Mellemøsten! Allerede før angrebet blev afblæst, rapporterede den Israel-venlige mellemøstenkorrespondent Steffen Jensen på TV2, at araberne betragtede Assad som en helt, fordi han havde nægtet at bøje sig for USA. Og, sagde Jensen, hvis det lykkedes at forhindre det nye angreb fra USA, vil Assads heltestatus blive endnu større i de arabiske befolkninger. OBAMAS ISOLATION I USA Kun 9 procent af den amerikanske befolkning støttede planen om en ny og meget kostbar krig. Det er forståeligt, også fordi de amerikanske skatteydere ikke har en chance for nogensinde at betale de mange regninger fra USA s tidligere krige! Selvom antallet af krigstilhængere steg en smule under Obamas kampagne, var der alligevel meget stor modstand imod hans krigsplaner ikke engang Obamas egen kone støttede dem. Langt de fleste medier i USA var også imod dem. Mest tydeligt kom det frem, da en af USA s absolut største Tv-stationer, CBS, sendte sin mest kendte reporter til Damaskus for at interviewe Assad. Interviewet blev bragt den 8. september i den bedste sendetid, og det var første gang amerikanerne fik lejlighed til at høre og se, hvad den syriske præsident selv mente om situationen. Den 20. september blev Assad endog interviewet af det stokkonservative Fox News, der sendte journalisten Greg Palkot til Damaskus sammen med det forhenværende kongresmedlem, Dennis Kucinich. FREDSBEVÆGELSER MOBILISE- RER USA s egne fredsbevægelser blev også sat i gang af de voksende krigstrusler. Ligesom de gjorde under krigen mod Irak, sts@intsol.dk Hjemmeside: Intersol redigeres af bestyrelsen for STS. Ansvarshavende for dette nummer er: Vagn Rasmussen. Oplag for Nr. 115: 500 eksemplarer. Produktion: Eget Tryk. Signerede artikler udtrykker ikke nødvendigvis forenings synspunkter. Redaktion afsluttet: 26. september 2013 ville de denne gang sende mindst 1000 amerikanere til Syrien, der kunne fungere som menneskelige skjolde i forsøg på at beskytte syrerne imod det mulige amerikanske angreb. De organiserede også e- mail-kampagner og telefoniske opkald til medlemmerne af den amerikanske kongres, som var en af grundene til, at den vendte sig imod krigen. Andre landes fredsbevægelser mobiliserede også. Og også de ville sende mennesker, der kunne fungere som menneskelige skjolde. Især var der mange egyptere, der ville deltage i aktionen. Forholdet mellem syrere og egyptere har været noget særligt, fordi de to lande i Nassers tid var forenet i Den Forenede Arabiske Republik. Efter at angrebet blev afblæst, bevarer fredsbevægelserne deres mobiliseringer for at forhindre USA i fortsat at støtte de såkaldte rebeller. OBAMA MALER SIG OP I ET HJØR- NE Som øverstbefalende for de amerikanske væbnede styrker, kunne Obama godt gå i krig uden kongressens forhåndsgodkendelse, (hvis han bare orienterede kongressen inden for 48 timer). Med det turde Obama lige godt ikke. Han overlod det til kongressen at tage beslutningen. De amerikanske politikere er naturligvis glade for de bidrag de får af våbenindustrien og af den israelske lobby til deres valgkampagner, men til syvende og sidst er de også valgt af vælgerne i USA. Derfor viste det sig snart, at Obama ikke havde en chance for at få kongres-

3 SYRIEN 3 sen til at støtte hans krigsplaner. Han var isoleret både internationalt og i den amerikanske befolkning såvel som i det amerikanske etablissement. DEN RUSSISKE REDNINGSKRANS Obama havde meget svært ved at komme ud af hjørnet. Det var formentlig grunden til, at hans udenrigsminister, John Kerry, den 10. september sagde, at et angreb formentlig kunne undgås, hvis den syriske regering stillede sine kemiske våben under international kontrol. Det var den russiske regering øjeblikkeligt parat til at bruge. Man kontaktede den syriske regering, som sagde, at den godt ville stille de kemiske våben under international kontrol. Derefter udarbejdede russerne en plan for, hvordan krigen i Syrien kunne bringes til ophør. Man indbød derefter USA til at medvirke ved virkeliggørelsen af den russiske plan. Det ville USA gerne. Obama slap ud af sit hjørne og kunne meddele kongressen og alle andre amerikanere, at han fandt, at planen indeholdt positive elementer, der gjorde, at han fremover ville bruge det meste af sin tid til at løse USA s egne problemer. Rusland og USA arbejder igen sammen om at få indkaldt til en international fredskonference, som kaldes Geneve 2, da den skal afholdes i Geneve. NOGET FOR NOGET Her i landet og i de fleste andre vestlige lande, får man stort set kun at vide, at den syriske regering er parat til at stille sine kemiske våben under international Det syriske folks tolerance kontrol. Men man glemmer nogle yderst vigtige begrænsninger i den syriske regerings vilje til at implementere planen. Syrien vil nemlig først overlade sine kemiske våben, når den amerikanske regering har vist, at den sigter imod stabilitet i regionen. Det kan USA gøre ved at afblæse ethvert angreb på Syrien, ved at trække sin flåde og de øvrige militære faciliteter, den har opbygget i Middelhavet, som skulle bruges til et angreb på Syrien, tilbage igen, foruden at den skal holde op med at støtte terroristerne i Syrien. Rusland bakker den syriske regering op, og det er faktisk den russiske plan, der forhandles om! En tilbagetrækning af den amerikanske og andre udenlandske magters støtte til oprørerne kan kun betyde, at de syriske forsvarsstyrker får endnu lettere med at gøre op med terroristerne. Og det vil gøre det muligt for den syriske stat at genetablere sin magt i hele Syrien. Men man kan stadigt ikke tro på USA. En såret bjørn er farlig, og der er ingen tvivl om, at USA stadig vil slå sig i tøjret og prøve at lave nye numre! På trods af forhandlinger mellem USA og Rusland understregede Rusland sin vilje til at forsvare Syrien ved at sende den missilbevæbnede krydser, Moskva, til sin flådebase i Syrien den 20. september. EN NY GLOBAL MAGTBALANCE Takket være først og fremmest den syriske regerings modstand imod at lade sig rende over ende af den amerikanske krigsmagt, men også på grund af Ruslands støtte til det der endog gik så langt, at Rusland truede med at stille Syrien under beskyttelse af russiske kernevåben - er der i virkeligheden tale om, at USA s hegemoni som verdens eneste supermagt er brudt sammen. For fremtiden vil vi (igen) se, at Rusland også er en stor aktør på den verdenspolitiske scene. Syriens sekulære regering den eneste i Mellemøsten - og dens forsvarsstyrker står som garant for, at det syriske folk kan bevare sin tolerance. I Syrien kan tilhængere af alle religioner og folk fra alle etniske grupper leve og arbejde sammen, som man i øvrigt også Billede fra Maaloula efter at de syriske forsvarsstyrker havde befriet den fra islamisterne. kunne i Tuzla under krigen i Bosnien. Og det gælder alle. Damaskus er fortsat den største kristne by i Mellemøsten. Men de barbarer, der med støtte fra Vesten, fra Tyrkiet og de arabiske diktaturstater, er sendt til Syrien for at prøve at ødelægge landet, er på ingen måde tolerante. I ly af mørket natten til den 8. september rettede de et angreb på den kristne by, Maaloula, der ligger i et bjergområde tæt ved grænsen til Jordan. Associated Press fortalte: En indbygger sagde, at rebellerne, hvoraf mange bar skæg og råbte Aluahu Akbar ( Gud er stor ), angreb kristne hjem og kirker kort tid efter, at de var trængt ind i landsbyen om natten. De skød og dræbte folk. Jeg hørte skud, og så jeg tre dræbte ligge midt på gaden i det gamle kvarter i landsbyen, sagde indbyggeren, som blev nået pr. telefon fra det nærliggende Jordan. Så mange mennesker er flygtet af sikkerhedsgrunde. Nu er Maaloula en spøgelsesby. Hvor er præsident Obama, så han kan se, hvad der sker med os, sagde manden. Men Maaloula er meget mere end blot en kristen by. Den er hjemsted for en menighed, som er Syrien og verdens ældste kristne menighed. Den er grundlagt af apostlen Paulus på hans rejse til Syrien i det første århundrede. Og det var under Paules besøg i den syriske by, Antiokia, at apostlene for første gang blev benævnt kristne. I daglig benyttede indbyggerne sproget aramæisk det samme sprog, som blev talt på Jesu tid.

4 4 FUKUSHIMA Grænseløst hykleri a Det er typisk for de NATO-venlige medier i Danmark, at de har slugt de amerikanske forklaringer om Assads krigsforbrydelser uden at stille alvorlige spørgsmål til beviserne. Det er også typisk, at de ser helt bort fra USA s egne krigsforbrydelser. Vi har haft dette billede liggende længe, men nu da hykleriet har nået nye højder, vil vi bringe det, for at vise, hvor forfærdelige, de amerikanske krigsforbrydelser i grunden er. Billedet viser et offer for den ulovlige brug af fosforbomber i Fallujah i Irak. Der findes nemlig ikke den krigsforbrydelse, som USA ikke har begået. USA hjalp Saddam Hussein med at gasse iranere. Man havde brug for, at Irak vandt krigen mod Iran. Under den første krig mod Irak opfordrede USA blandt andet kurderne til at rejse sig imod Saddam Hussein, men da man ikke var sikre på, om man ikke stadigt havde brug for ham i en eventuel ny krig mod Iran, væltede man ham ikke. I stedet fandt man sig uden at løfte en finger i, at Hussein gassede de samme kurdere, man havde bedt om at rejse sig. Komponenterne til giftgassen kom fra kemiske fabrikker i Tyskland, hvor Hussein havde købt dem. USA brugte det usædvanligt giftige Agent Orange i dets krige i Indokina. Den forandrer blandt andet menneskers genetiske arveanlæg, så generationer af beboere i Indokina er deforme eller føder deforme børn. Under blokaden mod Irak, som gik forud for den sidste krig mod dette land døde irakiske børn mange under frygtelige pinsler på grund af mangel på medicin og smertestillende midler: Hvor mange børn og mennesker i det hele taget, der dør i Iran og i Syrien på grund af de ulovlige blokader, er sværere at fastslå. Det kan man som regel først fastslå mere nøjagtigt, når krigene er ovre, men mange iagttagere mener, at sulten i disse lande mest skyldes blokaderne af dem: Under selve angrebet på Irak og i tiden derefter blev der dræbt i alt 1,4 millioner irakere, hvilket er 5 procent at Iraks befolkning. Man bombede befolkningen i Irak med de forbudte fosforbomber og armerede uranbomber, som betyder, at befolkningen i Fallujah i dag er dem i hele verden, der føder flest deforme børn. USA er også det eneste land, der har brugt atomvåben på levende mennesker. Dels i forsøgsfasen, hvor man undersøgte atomvåbnenes virkninger på almindelige soldater og dels ved uden nogen som helst grund at bombe Hiroshima og Nagasaki på et tidspunkt, hvor det knuste Japan havde bedt om at få lov til at overgive sig. FUKUSHIMA et spørgsmål om udslettelse af civilisationen! Den samlede menneskehed har to måneder til at få de atomare brændselsstave ud af bygning nr. 4 ved Fukushima. Ellers vil det havarerede atomkraftværk udspy giftige gasser i atmosfæren, som vil gøre kloden ubeboelig i århundreder. Så hårdt sætter redaktøren af Harvey Wasserman, det op i en artikel fra den 21. september på den alternative hjemmeside: countercurrents.org Vi citerer fra artiklen: Vi har nu kun to måneder til at forhindre den værste krise for menneskeheden siden krisen med missiler til Cuba. Der er ingen undskyldning for ikke at handle. Alle de ressourcer vores art kan præstere må fokuseres på Fukushima 4- enheden. Fukushimas ejer Tokio Elselskab Tepco siger, at de inden for så få som 60 dage måske kan begynde at fjerne mere end 1300 brugte brændselsstave fra en kraftig ødelagt pøl, der strækker sig 31 meter op i luften. Pølen hviler på en kraftigt ødelagt bygning, der hælder, synker, og som let kan bryde sammen under det næste jordskælv om ikke af sig selv. Omkring 400 tons brændsel i denne pøl kunne spredes ud. Det er gange så megen radioaktivitet, som blev udløst i Hiroshima. En ting er sikker: Tepco har ikke de nødvendige videnskabelige, tekniske eller økonomiske ressourcer til at klare det. Det har den japanske regering heller ikke. Situationen kræver en verdensomspændende koordineret indsats af de bedste videnskabsmænd og teknikere vores art kan præstere. Hvorfor er dette så alvorligt? Vi ved allerede, at tusinder af tons kraftig forurenet vand strømmer igennem Fukushima enheden og bærer en djævelsk bryg af giftige og langtidsaktive isotoper ud i Stillehavet. Tun, der bliver fanget ved Californiens kyster udstråler allerede radioaktivitet, der stammer fra Fukushima. Vi kan forvente, at det bliver meget værre. Tepco fortsætter med at pøse vand i nærheden af de tre nedsmeltede reaktorer, som må holdes afkølede. Røgfaner af damp viser måske, at atomspaltninger Dette billede, taget med kamera, blev for nylig frigivet af Tepco. Det viser ødelæggelserne af en reaktor i april stadig foregår nedenunder et eller andet sted i undergrunden. Men ingen ved nøjagtigt hvor disse kerner befinder sig. Meget af det radioaktive vand befinder sig i omkring et tusinde enorme, men ustabile tanke, som er hurtigt samlede og strøet rundt på stedet. Mange lækker

5 llerede. Alle kunne de bryde sammen uunder det næste jordskælv og frigøre tusinder af tons permanent radioaktivt gift i Stillehavet. Friske rapporter viser, at Tepco for nylig har dumpet omkring tusind tons radioaktivt vand ud i Stillehavet foruden det, der i forvejen befinder sig der. Vandet, der flyder gennem resterne af bygningen underminer de resterende strukturer inklusive den, det opretholder pølen ved enhed nr. 4. Mere end 6000 samlinger af brændsel er samlet i en fælles pøl kun 50 meter fra enhed 4. Nogle indeholder plutonium. I mere end 14 år har Daniel Estulin, skrev Stephan Lendman på forskellige alternative hjemmesider, undersøgt og dissekeret Bilderberggruppens langtrækkende indflydelse på forretningsliv og finanspolitik, den globale politik, krig og fred, kontrol med verdens ressourcer og dens penge. Hans bog: Den Sande Historie om Bilderberggruppen, blev publiceret i 2005, og den er nu udsendt i en opdateret version. Han skriver, at verdens mægtigste mennesker i 1954 mødtes i Oosterbeek i Holland for at debattere verdens fremtid, og at de besluttede at mødes en gang om året i hemmelighed. De kaldte sig selv for Bilderberggruppen og navnene omfattede hvem er hvem? fra BILDERBERGGRUPPEN Glem alt om folkestyre, frie valg og demokrati. Verdens virkelige regering kalder sig Bilderberggruppen. Den består af verdens mægtigste mennesker, og den mødes bag lukkede døre hvert år for at drøfte fremtiden og træffe beslutninger, som angår os alle. På vegne af det britiske kongehus optrådte baronesse Williams som vært. Bjarne Corydon var inviteret som gæst. Verdenskompagniet: BILDERBERGGRUPPEN! verdenseliten, mest fra USA, Canada og Vesteuropa, med kendte navne som David Rockefeller, Henry Kissinger, Bill Clinton, Gordon Brown, Angela Merkel, Alan Greenspan, Ben Bernanke, Larry Summers, Tim Geithner, Lloyd Blankfein, George Soros, Donald Rumsfeld, Rupert Murdoch, andre statsledere, indf l y d e l s e s r i g e senatorer, kongresmedlemmer og parlamentarikere, generaler fra Pentagon og NATO, medlemmer af de europæiske kongefamilier, udvalgte mediefigurer, og sommetider blev der også inviteret andre som Barack Obama og mange af hans vigtigste medarbejdere. Topfigurer fra Rådet for Udenlandske Relationer (CFR), IMF, Verdensbanken, Den Trilalaterale Kommission, EU, og magtfulde bankfolk fra centrale banker som Federal Reserve, Den Europæiske Banks Jean-Claude Trichelt, Bank of Englands Mervyn Kings var også til stede. I over et halvt århundrede har ingen dagsorden, emne for diskussion eller pressedækning været tilladt. De få, der har været til stede, og deres bosser har svoret på at bevare tavsheden. Ikke desto mindre har Estulin foretaget en undersøgelsesrejse, som er blevet hans livsværk. Han erklærer: Langsomt, og et for et, har jeg gennemtrængt det lag af hemmelighed, som omgiver Bilderberggruppen, I år fandt mødet i Bilderberggruppen sted på Grove Hotel i Hertfordshire i England. Alene for at betale sikkerhedsudgifterne må de britiske skatteydere betale omkring 1,8 millioner pund. Google s direktør, Eric Schmidt, var der også. 5 Pølen er ikke overdækket. Den er sårbar på grund af manglende køling, kollapset af en nærtstående bygning, et nyt jordskælv, en ny tsunami og andre ting. Alle kræfter må nu sættes ind for at forsøge at få fjernet brændselsstavene så hurtigt som muligt, mener Wasserman. Skulle forsøget slå fejl kan stavene udsættes for luft og bryde i brand og forfærdelige kvantiteter af radioaktivitet vil udløses i atmosfæren. Pølene kan styrte til jorden, samles i en stak, som kan eksplodere. Resultatet kan true livet, helbredet og sikkerheden for os alle. Nedfaldet fra Tjernobyl nåede Californien ti dage efter ulykken. Et sammenbrud for enhed 4 vil fortsætte udspy dødelige doser af radioaktivitet i århundreder. Den tidligere japanske ambassadør, professor Misuhei Murata, siger, at et fuldstændigt sammenbrud for Fukushima, ville ødelægge verdens miljø og vores civilisation. Dette er ikke raketvidenskab. Det kan heller ikke forbindes med en boksekamp om atomkraft. Det er spørgsmålet om menneskehedens overlevelse. men jeg kunne ikke have gjort det uden hjælp fra samvittighedsfulde opponenter indenfor såvel som udenfor Bilderberggruppens medlemskreds. Han holder derfor

6 6 BILDERBERGGRUPPEN Krigsforbryderen Henry Kissinger var der også mens general Pinochet desværre er død. navnene på disse personer hemmelige. Verdensregeringen Uanset sin tidligere mission er gruppen nu en verdens skyggeregering, der truer med af fjerne vores ret til at skabe vores egne skæbner ved at skabe en foruroligende realitet, der harmer den offentlige velfærd meget. Kort og godt: Bilderberggruppen ønsker at fortrænge de nationale staters suverænitet med en magtfuld global regering, der er korporativ kontrolleret, og som er håndhævet af militære styrker. Forestil jer en privat klub, hvor præsidenter, premierministre, internationale bankfolk og generaler slutter sig sammen, hvor elskværdige kongelige anstandspersoner sikrer, at alle har det godt, og hvor de, der leder krigene, markederne og Europa og Amerika kan mødes og sige det, de aldrig ville vove at sige i offentligheden. Baseret på Estulins bog fortæller Lendman også, at Bilderberggruppen tidligere besluttede at skabe et aristokrati med det formål at nå til enighed mellem Europa og De Forenede Stater om, hvordan man kunne herske over verden med hensyn til politik, økonomi og om en overordnet strategi. NATO var central for dets planer den kunne sikre fortsatte krige, afpresning med atomvåben, hvis man fandt det nødvendigt. Så fortsatte man med at udplyndre kloden, skabte sig fabelagtige rigdomme og magt og knuste alle udfordringer for at bevare dem. Lendman forsætter: Sammen med militær dominans er kontrol med verdens penge afgørende, når det kommer til absolut kontrol. Den magtfulde Rothschild familie fra det 19. århundrede forstod det. Som patriarken Amschel Rothscild engang sagde: Giv mig kontrol med en nations penge. Så er jeg ligeglad med, hvem der laver lovene. Fra reglerne Bilderbergerne udgør verdens mest eksklusive klub, fortsætter Lendman. Ingen kan købe sig ind. Kun gruppens Styringskomite beslutter, hvem man skal invitere og i alle tilfælde drejer det sig om personer, der går ind for En Verdens Orden, ledet af topeliten. Den inviterede gæst må komme alene; ingen koner, husbonder, kærester. Personlige assistenter såsom livvagter, sikkerhedsfolk, CIA eller andre hemmelige beskyttere, kan ikke deltage i konferencen, men må opholde sig i separate haller. Gæsterne bliver i særdeleshed forbudt at give interviews til journalister eller at afsløre, hvad der foregår på møderne. Værtsregeringen sørger den nødvendige sikkerhed og for at holde udenforstående på afstand. En tredjedel er politiske figurer. De andre er fra industri, finansverden, akademikere, arbejderbevægelsen og kommunikationsverdenen. Møderne foregår efter reglerne fra Chatham House, der lader deltagerne tale i en fri atmosfære og vide, at intet vil blive citeret eller afsløret til offentligheden. Møderne er altid oprigtige, men ender ikke altid med konsensus. Medlemskabet består af omkring 80 af verdens mest magtfulde. og andre inviteres, fordi de har kendskab til særlige forhold eller er involveret i særlige emner. Sidste år blev de såkaldte rebeller i Syrien inviteret og i år inviterede man den danske finansminister Bjarne Corydon, hvis nedskæringspolitik synes at falde i god smag hos verdens mægtigste. Bilderberggruppens drøm er at skabe en Verdensregering (eller Verdenskompagni) en global markedsplads, der beskyttes af en verdenshær, og finanser, som reguleres af en Verdens Central Bank, der bruger en global valuta, skriver Lendman. Skal den slags drømme have en chance for at blive realiseret er det ikke mindst nødvendigt at kontrollere medierne. Den tidligere præsident for CBS News Richard Slalant, skriver Lendman, forklarede, hvad der var mediernes rolle: Vort job er ikke at give folk det, de ønsker, men hvad vi beslutter, de skal have. CBS og andre gigantmedier kontrollerer alt, hvad vi ser, hører og læser gennem fjernsyn, radio, aviser, magasiner, bøger, film og store dele af Internettet. Deres topfolk og endog journalister kan deltage i Bilderberggruppens møder på den betin- Labours leder, Ed Balls, var der også - etc., etc. Fra en anden vinkel: NORDKOREA Der findes næppe noget land, som er blevet så hårdt angrebet propagandamæssigt som Nordkorea. Derfor vil vi prøve at anlægge en anden synsvinkel end den, man kan læse, se og høre i de vestlige meder. USA s tidligere justitsminister, Ramsey Clark, som også var i Nordkorea, har udviklet sig til at være en stærk kritiker af USA s krigeriske politik. Forfatteren, filmmanden og journalisten Andre Vltchek har besøgt Nordkorea i anledning af 60 året for afslutningen af krigen i Korea. Det har han skrevet en artikel om, som vi her vil bringer dele af. Andre Vltchek er født i Rusland, men blev senere amerikansk statsborger. Han er forfatter, filmmand og journalist. Til fredstidsskriftet Transcend Media Service skrev Vltchek blandt andet: Efter at have besøgt mere end 150 lande over hele verden, efter at have dækket krige og konflikter, nogle af dem med ufattelig intensitet og grusomhed, længtes jeg pludselig efter hvile og endog efter total stilhed. For 60 år siden vandt Nordkorea krigen. Men omkring 4 millioner mennesker døde, mange af dem civile. Måske var det flere ingen kender det nøjagtige tal. Hovedstaden Pyongyang var fuldstændigt jævnet med

7 NORDKOREA - ZIMBABWE 7 Amerikansk veteran hjælpes ud af en kirkegård, man har lavet for faldne amerikanske soldater under Koreakrigen. jorden. Jeg ønskede ikke at høre høj musik og lange taler. Jeg ønskede blot af mindes alle, der mistede deres liv og sidde ved floden indhyllet i tågen og lytte til græsset. Men under mit otte dage lange ophold i Nordkorea havde jeg meget få øjeblikke med stilhed og næsten ingen lejlighed til at reflektere. Hvad så jeg så i disse dage i DPRK (Den Demokratiske Folkerepublik Korea) i Nordkorea? Jeg så en enorm futuristisk by: Pyongyang, som var genopstået af asken. Jeg så enorme pladser og sportspladser, jeg så et metrosystem dybt nede i jorden (det offentlige transportsystem er indrettet til at modstå eventuelle angreb med atomvåben). Jeg så trolleybusser, dobbeltdæksbusser, brede avenuer, meget brede fortove, rulleskøjtebaner og legepladser til børnene. Der var statuer og momenter alle vegne. Størrelsen af nogle boulevarder og bygninger var simpelthen overvældende. I mere end ti år har jeg boet på Manhattan, men dette var en anden slags storhed. New York vokser sig opad imod skyerne, mens Pyongyang består af enorme åbne pladser og massive, udsøgte bygninger. Uden for hovedstaden så jeg grønne marker, hvor landsmænd vandrede hjem i det dybe landskab. Det var åbenbart, at der ikke var sultne børn, og på trods af embargoen var alle ordentligt klædt. Jeg så tæt pakkede torve med ti tusinder af mennesker, der råbte af deres lungers fulde kraft. Jeg så tusinder af kvinder i farverige traditionelle dragter vifte med flag og bånd, der råbte, når der blev givet signal, for at byde os velkommen de internationalt delegerede. På min ene side gik den tidligere amerikanske justitsminister, Ramsey Clark, og på min anden side gik lederne fra et af Indiens kommunistiske partier. Der var menneskeretsadvokater fra USA og fra hele verden, der var tyrkiske revolutionære og af grunde, der var vanskeligt at forstå, også adskillige ledere fra det ugandiske militær. Men jeg var ikke kommet for at marchere. Jeg var kommet for at filme og fotografere, for at læse, hvad der stod skrevet i disse ansigter af lokale folk, at føle, sanse og prøve at forstå. I stedet for høje bifaldsråb var jeg kommet for at lytte til det, der blev hvisket, i håb om at opfange ansigtsudtryk med svage tegn på frygt, på glæde, på kærlighed eller eksistentiel forvirring. Vesten, dets politiske beslutningstagere og massemedierne har skabt en forestilling om et umenneskeligt Nordkorea. De gjorde de ved at sløre ansigterne. I årtier er nordkoreanerne blevet fremstillet Fra en anden vinkel: ZIMBABWE I forhold til antallet af indbyggere er Zimbabwe det land i verden, der har de rigeste naturressourcer! Zimbabwe har verdens største diamantreserver og verdens næststørste reserver af platin plus omkring 40 andre mineraler. Mugabes parti, ZANU-PF, vandt to tredjedele af mandaterne. Resultatet er godkendt af FN, af de afrikanske lande og deres forskellige samarbejdsorganisationer. Men USA, UK, Australien og dele af EU mener, det var tale om valgsvindel af et sådant omfang, at valget må forkastes som værende demokratisk. Zimbabwe: USA s sponsorerede opposition er slået. ZANU- PF vinder en jordskredsejr. Sådan lød overskriften på en artikel af Abayomi Azikiwe, som er redaktør af Pan African News Wire. Azikiwe skriver blandt andet: som indbyggere i et monstrøst og lukket imperium, hvor mænd, kvinder og børn ligner hinanden, går ens klædt, handler som robotter, der aldrig smiler, og som ikke tør se hinanden i øjnene. Vltchek skrev også, at han havde gjort sine intentioner klart over for den organisation, som havde inviteret ham. Han var ikke interesseret i at overvære al det forberedte fyrværkeri, men i at filme og fotografere almindelige nordkoreanere. Men i stedet for at blive opmuntret til det, skrev Vltchek, blev han opfordret til at marchere: Og derfor marcherede jeg for fred og genforening af den koreanske nation. Og mens jeg marcherede, blev jeg ved med at filme og fotografere. Det må have set mærkeligt ud, må jeg indrømme: En delegeret, som filmer en samling kvinder, der klædt i deres traditionelle, farverige dragter, vifter med flag og råber af deres lungers fulde kraft. Vi bringer også billeder, der sjældent ses. Søskende ved deres fars grav. Han faldt i Pressedækningen af Zimbabwe er som regel også negativ. Efter valget den 29. juli koncentrerede det meste af pressen sig om at beskrive Robert Mugabes valgsvindel. Hvad kan der ligge bagved? Guldmine i Zimbabwe. Efter fem år med en regionalt forhandlet Omfattende Politisk Aftale kan ZANU-PF se frem til at danne sin egen revolutionære regering uden de hindringer, der har ligget i, at regeringen også skulle omfatte MDC-T og andre mindre partier. ZANU-PF s kampagne koncentrerede sig om det legale i jordreformerne og overgivelse til afrikanere af operationer inden for mineindustrien og fremstillingsindustrien i landet. Valget den 31. juli var kulminationen på en fire års lang politisk proces, som har frembragt og godkendt en ny forfatning. Alle relevante partier har deltaget i debatten og i de forhandlinger, som har omgivet den. Forfatningen blev godkendt af en folkeafstemning, og den er vedtaget af begge kamre i Den Nationale Forsamling. Om Vestens foretrukne kandidat skriver Azikiwe: Morgan Tsvangirai, lederen af MDC-T

8 8 ZIMBABWE Robert Mugabe. og tidligere premierminister i koalitionsregeringen, råbte modbydeligt endnu før den officielle meddelelse om valget forelå. Den vestligt-støttede oppositionsfigur har tre gange uden held udfordret præsident Mugabe og hævdet, at hans parti havde et program, der kunne genoplive økonomien og forbedre forholdet til Vesten. Naturligvis er Azikiwe klar over faren for et vestligt inspireret angreb på Zimbabwe, som det faktisk er sket nogle gange, og det advarer han imod. Man han slutter af med at skrive: Folkets kamp i Zimbabwe, som bakkes op at det afrikanske kontinent, bør tjene som inspiration for alle, som kæmper imod imperialismens hegemoni ud over hele verden. Fra Sydrhodesia til Zimbabwe Oprindeligt var området en del af det britiske kolonirige, og det fik navnet Rhodesia efter den britiske kolonist i Sydafrika, Cecil Rhodes, der i 1888 havde fået bragt en aftale i stand med lokale herskere med ret til at udvikle minedrift i området. I 1965 løsrev den sydlige del af Rhodesia sig fra Storbritannien under ledelse af den hvide farmer Ian Smith. Smith indførte et apartheidregime som i Sydafrika. Og ligesom i dette land besvarede den afrikanske befolkning indførelsen af apartheid med guerillakamp. En af guerillabevægelserne, Zimbabwe African National Union (ZANU), blev ledet af Robert Mugabe, og efter et blodigt oprør Ringe tillid til politikerne I Grækenland og Portugal har kun en procent af befolkningerne tillid til, at deres regeringer kan yde en effektiv indsats imod korruptionen, fremgår det af Global Curruption Barometer for I Spanien er der tale om 8 procent, i Italien 13, mens den er på 9 procent i Frankrig og 11 procent i UK. og senere forsoning med oprørsgruppen ZAPU, blev partiet ZANU -PF grundlagt. Ved de første frie valg i 1980 vandt ZANU en jordskredssejr. Landet skiftede også navn til Zimbabwe, som var navnet på en oldtidsby i det sydlige Afrika. Igennem 1980-erne fremstod Zimbabwe nærmest som et mønsterland i Vestens øjne. Mugabe udviklede et af Afrikas mest effektive undervisningssystemer (omkring 90 % af indbyggerne lærte at læse og skrive, og universiteter og andre højere læreanstalter uddannede flere unge, end der faktisk var arbejde til). Sundhedssystemet blev også effektiviseret. Og i begyndelsen gjorde man ikke større forsøg på at underminere de hvides dominerende magt i Zimbabwe. Skønt de hvide kun udgjorde en procent af befolkningen, ejede de 70 procent af jorden, og det var den bedste del. Hvad vil Mugabe og ZANU-PF? Mugabe, der nu er 89 år, er den eneste statsleder, der er tilbage af den generation, der stod i spidsen for Afrikas kamp mod kolonimagerne. Som mange af disse ledere er Mugabe socialist og tilhænger af Panafrikanismen. Ifølge Azikiwes meget positive fremstilling vil Mugabe øge afrikaniseringen af Zimbabwe, og hvedebrødsdagene mellem Vesten og Mugabe kom til afslutning, da man påbegyndte jordreformer for at opdele de store farme i mindre enheder, som der var et stærkt pres for. Jorden blev uddelt til zimbabwere. Der har været rejst stærk kritik af den måde overdragelsen af jord foregik på. Man hævder, at takket være korruptionen satte ledere af Mugabes parti sig på de største og mest frugtbare arealer, og i begyndelsen faldt produktionen af landbrugsvarer drastisk. Zimbabwere, som var draget til byerne i stort tal, fordi de søgte arbejde, blev jaget tilbage til landområderne af koalitionsregeringen. Inflationen steg til fantastiske højder, men Befolkningerne i Danmark, Sverige og Norge er dem, der har mest tillid til regeringernes evne til at bekæmpe korruptionen. Foruden at være en skamplet på det repræsentative demokrati er korruptionen også en dyr affære for befolkningerne. Den italienske rigsrevision hævder, at 60 milliarder euro hvert år forsvinder fra mest på grund af vestlig intervention. Den tidligere leder af det amerikanske udenrigsministerium havde for eksempel opfordret senatorerne til at lade den zambabwianske økonomi skrige for at bryde båndene imellem befolkningen i Zimbabwe og ZA- NU-PF. Siden er forholdene dog blevet stabiliseret igen, landbrugsproduktionen er igen i vækst, og afrikaniseret blev en stor del af jorden i hvert fald. Der er heller ingen tvivl om, at Mugabes regering vil koncentrere en stor del af sin opmærksomhed på at få kontrol med mineindustrien. Af en artikel i Reuters fra den 20. maj 2013 fremgår det, at Zimbabwes Minekammer har protesteret voldsomt imod et forslag om, at staten skal kontrollere salget af guld og platin, og at salget af resten af mineralerne skal foregå gennem det statsejede Minerals Marketing Corporation of Zimbabwe. Staten vil også bestemme priser og produktion af strategiske mineraler. Morgan Tsvangirai I sidste ende frygter mineejerne, at det regeringen vil satse på, er at udvikle et ad venture samarbejde med de store mineselskaber i selskaber, hvor staten ejer over 50 procent af aktierne. de offentlige kasser. I er alle tyveknægte, som den italienske komiker og politiker, Beppe Grillo, sagde om politikerne. I Spanien, hvor fattige skoleelever undertiden besvimer af sult, regner universitet i Las Palmas med, at der forvinder 40 milliarder euro om året. Følg de sidste nyheder på:

9 Libyske oliearbejdere får priserne på olie til at stige LIBYEN - EGYPTEN Libyske oliearbejdere strejker. De har lukket havne og raffinaderier. Det har fået prisen på råolie til at stige. Rapporter om afbrydelse af leverancen af libysk olie har ført til en stigning i verdens oliepriser, skrev countercurrents.org den 15. august og fortsatte: Nye strejker fra oliearbejderne i Libyen har tvunget landets to største eksportterminaler i Es Sider og Ras Lanuf til at lukke. Arbejdernes strejke har øget bekymringerne for en afbrydelse af den globale olieforsyning. Arbejdsløse har tilsluttet sig de strejkende arbejdere. Sikkerhedsvagterne kræver højere betaling, og lokale folk kræver flere jobs i oliesektoren. Countercurrents org skrev også, at uroen hos libyske arbejdere og de sociale protester i forvejen havde fået priserne på olie til at stige. Rapporter i medierne fortalte, at i september 2012 steg prisen i London med 69 cents til 109,66 dollars pr. tønde olie, og i New York steg prisen med 25 procent til 106,36 dollars. Og: Libyens olieeksport faldt med 70 procent tidligere i denne måned efter, at protesterende, der inkluderede politibetjent og sikkerhedsvagter tvang terminaler til at lukke for at bakke krav om højere betaling op. Strejkende sikkerhedsvagter genindførte en to ugers lang lukning af Libyens to største olieeksportterminaler den 12. august 2013 timer efter, at de var blevet genåbnet og flere oliefelter lukkede i bølgen af protester, som vil få verdenspriserne på olie til at stige. Lukningen af havnene og olieboringskilder har medført den værste krise hos de nordafrikanske OPEC-medlemmer siden krigen i 2011, skrev hjemmesiden også. Før krigen, som bragte Gadaffi til fald, producerede Libyen 1,6 millioner tønder olie om dagen. Dette faldt drastisk under krigen. Men gradvist, skrev Reuters, var olieproduktionen nået op på næsten samme niveau, nemlig til 1,3 millioner dagligt. Efter strejker og protester producerer Libyen nu 1,15 tønder olie dagligt. Uden for de to lukkede havne ligger der for tiden 15 store olietankere og venter på at kunne blive fyldt op med olie, skrev countercurrents.org. Desuden er lagrene i selve Atter nogenlunde ro i Egypten Brutalt, siger mange. Nødvendigt, siger andre. Nedkæmpelsen kom efter en periode med skiftende tilkendegivelser fra broderskabet. Den 28. juli skrev Al Arabiya: Egyptens Muslimske Broderskab synes pludseligt at være inde i fase med sammenbrud eller fornyelse, som nogen vil kalde det. Mere end 500 medlemmer af det yngre broderskab har besluttet at bryde med gruppen på grund af de ældre lederes høgeagtige politik, som de ser som en fejltagelse. De yngre medlemmer har dannet en gruppe, som de kalder Broderskab uden Vold, idet de søger at føre gruppen tilbage til den kurs, der blev lagt af dens grundlægger Hassan al-banna. Samme dag sagde en vestlig diplomat: De, der har magt til at tale på vegne af Mursis parti, Friheds- og Retfærdighedspartiet, forstår godt, at Mursi ikke kommer tilbage. De indtager en forhandlingsposition. Den 4. august holdt den egyptiske militærchef et møde med islamistiske grupper. Ifølge Al Jazeera skete det for at inddrage dem i den nye regering. Skønt broderskabet ikke selv var mødt op, betegnede Al Jazeera alligevel forhandlingerne med de islamistiske grupper som en indirekte forhandling med broderskabet. Den samme dag skrev Reuters: Allierede af den afsatte egyptiske præsiden Mohamed Mursi har fortalt forhandlere, at de respekter viljen i masseproteserne, som førte til hans fald og antydede, at de måske kan opgive deres krav om, at han bliver genindsat. Men det ser ud til, at det i sidste ende var mere hårdkogte ledere, der vandt, hvad der kan synes at være en intern magtkamp. 9 havnene fyldt op. Men Libyens viceolieminister, Omar Shakmak, har ikke tænkt sig at give efter for protesterne. Hvis dette accepteres, er det muligt, at vi vil se andre gøre det samme, sagde Sharmak i Washington. Siden da har arbejderne strejket. The Guardian skrev den 3. september, at regeringen havde truet med at sætte hæren ind. Men lederen af de strejkende ved havnene i Cyrenaica, som er hjemstedet for Libyens største havne for eksport af olie, havde svaret, at dette lignede en krigserklæring, Kommandøren for de tropper, som havde nægtet at udføre ordren, advarede om, at hans soldater ville kæmpe tilbage, Vi vil gå til modstand, sagde han. Blokaden, fortalte avisen, har nu spredt sig til det vestlige Libyen med en blokade af Elefant oliefeltet, nær grænsen til Algeriet og oliearbejdere i Zintan længere nordpå har standset olieledningerne. Bortset fra farlige, men spredte terroristiske angreb synes situationen i Egypten atter at være rolig. Kulminationen på volden kom midt i august, hvor hæren besluttede sig for at bekæmpe Det Muslimske Broderskab. Opinionsundersøgelser og opinionsundersøgelser Måske har disse ledere sat for stor lid til en undersøgelse fra den 13. august, som viste, at egyptere, der nu var modstandere at Mursis afsættelse var oppe på 69 procent af befolkningen, og at kun 25 procent støttede hans afsættelse, mens 6 procent foretrak at holde deres mening for selv, som man

10 10 EGYPTEN skrev i forbindelse med offentliggørelsen af det uventede resultat. Analysen var foretaget af Egyptian Centre for Media Studies and the public opinion group Integrating. Hvad er så det for et institut? Det ville H. A. Hellyer også gerne vide, for han leder Galluporganisationen i Egypten. Han var aldrig selv stødt på dette institut før, og han kontaktede alle sine kolleger på andre opinionsundersøgelsesinstitutioner, som heller ikke kendte det. Hellyer og andre stillede også mange spørgsmålstegn ved anvendte metoder og mente, der var tale om et institut, der blev ledet af broderskabet. Den sidste opinionsundersøgelse fra Gallup kom et par uger før Mursi blev afsat. Undersøgelsen viste, at kun 29 procent af den egyptiske befolkning støttede Mursi, og at kun 19 procent støttede han parti: Friheds- og Retfærdighedspartiet. Konfrontationer Anti-Mursidemonstration. Mere end 60 kirker blev skændet eller ødelagt, da Mursis tilhængere gik amok. Her en afbrændt kirke. Broderskabet ønskede at fremstile sig selv som fredelige demonstranter, men sådan opfattede befolkningen dem ikke. Mange var bevæbnede og voldelige. Den 15. august besluttede hæren, at den ville jage broderskabet væk fra lejre, det havde besat. Både Wall Street Journal og Al Jazeera fortalte, at mange indbyggere i Kairo havde genoprettede de nabokomiteer, der også opstod under kampen mod Mubarak. Op imod en halv snes steder kunne men se medlemmer af disse grupper brække fortove op og bruge stenene til at bygge checkpoints for at hindre fremmede fra at komme ind i deres kvarterer, skrev Wall Street Journal, som før var en stærk tilhænger af den alliance, der var indgået mellem USA og broderskabet. Broderskabet havde kaldt fredagen for Vredens Dag i protest mod afsættelsen af Mursi. Avisen skrev også: Mindst 31 lig blev observeret i på Kairos Ramses Torv, efter at protesterende havde sat ild til en politistation der. Torvet var centeret for protesterne fredag, efter at støtter af hr. Mursi var samlet fra 28 moskeer ud over Storkairo for at deltage i middagsbønnerne, før de begav sig på vej til torvet. Sammenstødende fortsatte hele eftermiddagen ikke bare mellem de protesterende og sikkerhedsstyrkerne, men tilsyneladende også med civile borgere. Politikens Rasmus Bøgeskov Larsen skrev fra Kairo: Egyptisk politi og militær skød i går op i luften for at holde vrede menneskemængder fra at bryde ind i en moske, hvor adskillige hundreder islamister havde søgt tilflugt. Problemet blev langt om længe løst ved at sikkerhedsstyrkerne ledsagede islamisterne ud af moskeen for at beskytte dem imod den vrede menneskemængde. Voldens kulmination Den alternative hjemmeside countercurrents.org bragte på basis af læsningen af mange egyptiske og udenlandske medier, den 15. august en artikel, som gennemgik handlingsforløbet indtil da. Og det står klart, at broderskabets fremstilling af dets protester som fredelige ikke har nogen bund i virkeligheden. Bror til Al Qaedas leder arresteret i Egypten For eksempel skrev hjemmesiden: Den 14. august stormede sikkerhedsstyrker lejrene ved Nahda Torvet nær Rabaa al-adawiya-moskeen, hvor islamisterne i seks uger havde haft to lejre. Mange journalister rapporterer, at politiet og islamisterne affyrede ammunition imod hinanden. Og: I bølgen af vold i Kairo fandt der blodige sammenstød sted over Egypten inkluderet i Alexandria, Beheira, Beni Suef, Ismailia, Suez, Fayoum, Assuit, Minya og Aswan, da vrede islamister gik på gaderne og angreb regeringsbygninger, retsbygninger, 21 politistationer og, dusinvis af ejendomme, der tilhørte de kristne, hvad der inkluderede kirker, skoler, huse og butikker. Politibil med betjente væltes ud fra en bro. Hjemmesiden beskrev derefter de enkelte hændelser, og det er ikke lystig læsning. Ifølge broderskabet logik er kristne og shiitter nemlig vantro. Og ødelæggelsen af de kristnes ejendom og udryddelsen af de kristne var allerede i gang, før broderskabet blev sat fra magten. Hjemmesiden skrev også: I Kairo prøvede aktivister fra Det Muslimske Broderskab at sætte en ny lejr op og at holde grunden. Affyringen af geværer blev rapporteret. Islamisterne blokerede adskillige vigtige veje i Kairo inklusiv en hovedfærdselsåre, der forbandt mange af byens vigtigste distrikter. På den 6. Oktober broen i Rabaa Al- Adawiya kastede de protesterende et militært køretøj i vandet. I køretøjet sad der fem værnepligtige. Nu er broderskabet forbudt i Egypten og er igen vendt tilbage til undergrunden. Men meget tyder også på, at resterne af det har genoptaget de metoder, de anvendte før i tiden. Mohammed al-zawahri en bror til Al Qaedas leder Ayman al-zawahri er blevet arresteret i Egypten fortalte Al Jazeera den 17. august. Ayman al-zawahri overtog ledelsen af Al Qaeda efter Osama bin Laden. Mohammed al-zawahri, en leder af en salafistisk gruppe, blev arresteret ved et checkpoint i Giza, byen på den anden side af Nilen skråt over for Kairo, sagde repræ-

11 SAUDI-ARABIEN - USA 11 sentanter for sikkerhedsstyrkerne, skrev Al Jazeera også og forsatte: Mohammed al-zawahris gruppe var tilhænger af en hardline-ideologi, men gruppen var ikke forbudt, før militæret tog over den 3. juli. Han var allieret med præsident Mohamed Mursi, hvis tilhængere nu prøver at gå på gaderne for at protestere imod drab på dens støtter under sammenstødene med dem i Saudisk prins hopper af den sidste uge. Autoriteter har tidligere sagt, at Mohammed al-zawahri havde kommanderet krigere på halvøen Sinai. Han blev tilbageholdt under en arrestationsbølge, hvor mere end 1000 islamister blev arresteret i hele landet. Arrestationsbølgen blev bekendtgjort af autoriteterne efter fredagens protester. Den saudiske prins, Khaled Bin Farhan Al-Saud, har afbrudt alle forbindelser med kongehuset. Over for nyhedsbureauet, RT, siger han, at grunden er, at det optræder brutalt og undertrykkende overfor arabiske revolter. Demonstranter i Qatif, der protesterer imod dommen over Sheik al-nimre. Regeringen er helt klart skræmt af de arabiske revolutioner. Og den optræder som sædvanligt: ved at bruge undertrykkelse, Den Amerikanske Drøm vold, vilkårlige love og arrestationer, siger prins Khaled, der tilføjer, at jo hårdere midler den bruger for at knuse dissidenterne, desto højere lyder deres røster. Et godt eksempel var, da Sheik Imre al- Nimre, der gerne ville drøfte religionens indflydelse på sin Facebook, i juni blev idømt 600 piskeslag og 7 års fængsel for at have kritiseret islam. Det medførte omfattende protestdemonstrationer. Human Rights Watch anslår, at der er mere end politiske fanger i Saudi- Arabien. Mohammed al-zawahri. Saudisk udenrigspolitik Saudi-Arabien hørte til blandt de syriske rebellers største støtter, men alligevel er landet berørt af, hvad der sker i andre arabiske lande. For nylig rejste den saudiske kronprins til Moskva, hvor han blandt andet mødtes med Vladimir Putin for at drøfte situationen i Syrien. Han medbragte også et tilbud til den russiske regering, for hvis den ville skifte politik, ville han sørge for, at Saudi-Arabien, som normalt køber alle sine våben i USA også ville indkøbe nogle våben i Rusland. Men det tilbud har Rusland afvist. Fire ud af 5 amerikanere vil opleve arbejdsløshed eller næsten at være fattige i deres livstid, fremgik det af en undersøgelse, som for nylig blev offentliggjort af Associated Press ((AP), skrev TruthDig den 28. juli. I hvad, der kan synes at være endnu en dyster og deprimerende tegn på USA s økonomiske situation, vil omkring 80 procent af amerikanerne opleve arbejdsløshed eller næsten fattigdom i deres livstid, fremgår det af en undersøgelse, der er foretaget af AP- GfK, skrev TruthDig og fortsatte: Sultelønninger i USA Dataene viser en stigende forskel mellem USA s fattige og rige en kløft, der ikke overraskende er vokset under landets recession, som er en hovedårsag til kløften. Det er på tide, at Amerika kommer til at forstå, at mange af nationens største uligheder fra uddannelse over livstidsforventninger og til fattigdom i stigende grad er et økonomiske klasseproblem, sagde William Julius Wilson, en professor ved Harvard, som er ekspert i race og fattigdom. Så meget for den amerikanske drøm, lød TruthDigs kommentar. Walmart er USA s største forretningskæde og det firma i hele verden, der har flest ansatte. Men mens de seks medlemmer af Waltmart-familien har en samlet formue på 93 milliarder dollars, må de ansatte nøjes med en årsløn på 15,500 dollars. Det kan man simpelthen ikke leve af. Mange arbejdere må derfor supplere deres løn med sociale bidrag, hvilket skønsmæssigt koster de amerikanske skatteydere en milliard dollars om året. Fagforeningen United Food & Commercial Workers (UFCW), som organiserer nogle få af de ansatte, har i lang tid befundet sig i konflikt med ejerne. Walmart er kendt for sin fagforeningsfjendtlige politik. Vi er walmarts, vi har ikke brug for fagforeninger, som man skriver i sit personaletidsskrift. Mere end 100 fagforeningsmedlemmer er blevet fyret, fordi de har strejket, og selvom fagforeningen har fulgt alle regler for at erklære strejke, er omkring 50 stadig ikke blevet genindsat på trods af retskendelser. Der er 2,1 million ansatte i Walmart og deres sultelønninger medfører også, at mange små forretninger må dreje nøglen om. Desuden er det varer fra fattige lande med elendige arbejdsvilkår, der ligger på mange af Walmarts hylder. Fagforeningen har taget initiativ til at lave en større kampagne med navnet Making Change at Walmart. Kampagnens formål er, at udfordre Walmart og at hjælpe til med at styrke de arbejdendes familiers økonomi. I kampagnen deltager UFCW, Walmartansatte, andre fagforeningsmedlemmer, små forretningsdrivende, religiøse ledere, kvindegrupper, multi-etniske organisationer, valgte repræsentanter og almindelige borgere, der mener, at en forandring af Walmart er vital for vores økonomi.

12 12 SOMALIA Obama vil nu satse på at løse USA s egne problemer. Der er nok at tage fat på! Slå Making Change at Walmart op på computeren og deltag i denne kampagne, der er ledet af en fagforening. Burgeroprøret i USA Men de mange ansatte i Walmart er ikke de eneste, der må arbejde til sultelønninger. Det må de ansatte i burgerkæderne også. Og ligesom i Walmart stiler man efter at nøjes med deltidsansatte, fordi man dermed ikke behøver at rette sig efter de regler, der trods alt findes for fuldtidsansatte. I slutningen af juli nedlagde de ansatte i burgerkæderne arbejdet i syv byer og gik på gaderne for at kræve en fordobling af deres timeløn fra 7,50 dollars og til 15 dollars i for eksempel McDonald s kæderne til 15 dollars. Denne aktion faldt sammen med bestræbelser fra præsident Obama på at få hævet mindstelønningerne i USA. Når trinene på stigen mod nye muligheder sidder for langt fra hinanden, underminerer det selve kernen i dette samfund, sagde Obama på et møde i Illinois. Al Shababs angreb på indkøbscentret i Nairobi Den 20. september trængte omkring 15 krigere fra Al Shabab ind i indkøbscenter Westgate i Nairobi. Efter først at have udskilt de muslimske kunder gik i gang med at udrydde store dele af resten, mens nogle blev holdt som gidsler. Der blev dræbt mere end 68 personer inden Kenyas politi, hjulpet af israelske sikkerhedsstyrker(!) besluttede at storme indkøbscenteret for at befri gidslerne. Drab af uskyldige mennesker fordømmes af alle religioner og også af islam, og det bør fordømmes af alle. Men derfor kan man godt se på motiverne. Al Shabab har påtaget sig ansvaret for angrebet. De siger, det var en hævnaktion over for Kenya, som dels har været drivende i besættelsen af det sydlige Somalia og i forsøget på at skabe en bufferzone her under navnet Jubaland. Og dels for at Kenya er en del af de afrikanske tropper, som forsvarer den vaklende og aldeles korrupte overgangsregering. I begge disse aktioner har Kenya også dræbt uskyldige somaliere for eksempel ved USA s krig mod terror i Somalia bombardementer under dets felttog i Somalia. De afrikanske tropper har også dræbt mange uskyldige, og indirekte fortsætter drabene i for eksempel den store havneby Kismayo, hvor krigsherren Sheik Madobes uregerlige militser nu regerer langt størstedelen af byen. Så den ene part har i virkeligheden ikke meget at bebrejde modparten. Derfor fastholder vi vores vigtigste argument. Lad dog Somalia i fred. Lad dem selv løse deres egne problemer. Erfaringer viser, at det faktisk kan lade sig gøre. Vi kan henvise til to erfaringer: dels dannelsen af den første folkeligt støttede overgangregering under den store forsoningskonference i 2000, og dels til opblomstringen af Unionen af Islamiske Domstole i løbet af foråret og sommeren Mange af Somalias nuværende problemer kan spores tilbage til det etiopiske og amerikanske felttog, der startede i den sidste uge af 2006 og som tog sigte på at ødelægge Unionen af Islamiske Domstole. Billeder af ofre for attentatet i Nairobi er i forvejen kendt. Derfor illustreres denne artikel med et billede af sårede efter et kenyansk bombeangreb i Somalia. Obama-administrationen har brudt den internationale lovgivning og resolutioner fra FN ved af føre en stort set hemmelig krig i Somalia, skrev John Glaser på AntiWar Blog den 25. juli. Her ses demonstranter i Mogadishu, der protester imod den etiopiske invasion, der blev indledt i den sidste uge af Endvidere skrev Glaser: På Foreign Policy skrev Colum Lynch, at Obama-administrationen tidligere i år har optrappet sin assistance til føderale og regionale somaliske sikkerhedstjenester, som er dens allierede mod landets islamistiske oprørere på en måde, som ikke blot bryder med reglerne for en international våbenembargo, men som måske også styrker Al Shabab. Dette er ikke ligefrem noget nyt, fortætter Glaser. The Nations Jeremy Scacill har afdækket den Obamas skjulte krig, som inkluderede hemmelige fængsler, der bliver ledet af CIA-stedfortrædere, hårdhændede forhørsmetoder og direkte betalinger og træning af skrupelløse militser, af hvilke mange blev dannet og ledes af tidligere (og nuværende?) krigsherrer. Anti-terror -anstrengelserne i Somalia inkluderer også angreb fra amerikanske specialstyrker, droneangreb og udvidede overvågningsoperationer. Scahill hævder også, at USA s politik (siden Black Hawk Down ) har været præget af forsømmelser, misforståelser og forfejlede forsøg på at bruge krigsherrer til at opbygge en hjemmebåren kapacitet til antiterrorisme, og at mange af disse forsøg dra-

13 SOMALIA 13 matisk har givet tilbageslag. Til tider, mest på grund af de forbrydelser de somaliske militser, som CIA har støttet, har USA s politik styrket de samme grupper, som den havde til formål at svække, idet den utilsigtet har ført til styrkelsen af militante grupper, inkluderet Al Shabab. Mange somaliere betragter Unionen af Islamiske Domstole (UID), som slog de CIA-støttede krigsherrer i Mogadishu i 2006, som en stabiliserende skønt brutal styrke. UID blev sat fra magten af en invasion fra Etiopien i 2007 med amerikansk støtte. Siden har en række svage somaliske administrationer, der er bakket op af USA og andre magter, afløst hinanden som Somalias legitime regering. Både Glaser og Scahill hævder, at Al Shabab er et indirekte resultat af USA s og andre magters indblanding, og at Al Shabab før denne indblanding ikke var nogen styrke, der var værd af regne med. Og Glaser fortsatte: Al Shabab udgør ikke nogen direkte trussel mod De Forenede Stater, skrev Malou Innocent fra Cato Instituttet for Foreign Policy sidste år. Men overdrevne påstande om udsigten til, at Al Qaeda kan udgøre en fare, kan frembringe en politik, der fører til, at et lokalt problem kan blive et regionalt problem og derefter et globalt problem. Selv Obama-administrationen har i stilhed Forværret sikkerhedssituation i Somalia anerkendt, at militær involvering i Somalia kan skabe flere problemer, end den løser. I 2011 fortalte en repræsentant for administrationen til Washington Post, at der var bekymringer for at en bredere kampagne mod Al Shabab kan føre til, at truslen fra at være regional kan medføre, at man skabte en fjende, som kunne udføre attentanter på amerikansk jord. I attentatet i indkøbscentret i Nairobi deltog der også to amerikanere, hævdede Kenyas udenrigsmister til et amerikansk fjernsyn. De kom fra Minnesota som mange andre jihadister. Associated Press udnævnte derefter Minnesota til at være Amerikas Jihad-land. Efter at have arbejdet i Somalia i 22 år er sikkerhedssituationen nu blevet så dårlig, at Læger Uden Grænser har besluttet at opgive at arbejde i landet. STS satser i Nairobi Lukningen af vores aktiviteter i Somalia er et direkte resultat af de mange angreb på vores stabe, sagde gruppens internationale præsident Unni Karunakara til New York Times (NYT). Lukningen vil berøve mange civile adgangen til sundhedshjælp, oplyser NYT. Sidste år sørgede gruppen for at personer blev behandlet. I tilgift fik yderligere personer adgang til hospitaler, og man udførte operationer. En ansat ved Daynile hospitalet i Mogadishu sagde, at gruppens beslutning er ødelæggende, skønt han tilføjede, at Læger Uden Grænser ville støtte hospitalet i endnu tre måneder. Nyheden om lukningen skal føjes til et øget antal hændelser, som sår tvivl om den somaliske regerings fortælling om et land i fremgang. En række nylige angreb fra den militante Al Shabab gruppe, herunder et dødeligt angreb på en FN-base, har allerede sat spørgsmålstegn ved sikkerheden, skrev NYT også. Da Karunakara blev spurgt om den forbedrede sikkerhedssituation, som regeringen hævder, der er sket, svarede han: Vi deler ikke denne optimisme. Kvinder i Mogadishu bevæbner sig Adskillige somaliske hjemmesider fortæller, at situationen for somaliske kvinder nu er så usikker, at de er nødt til at bære manchetter for at forsvare sig imod voldtægter. Seksuel vold er et stigende problem i Mogadishu, fortæller De Somaliske Søstres organisation. Det er især yngre kvinder blandt de mange fordrevne, der bor i teltlejre, der risikerer at blive voldtaget. Grundlæggeren af organisationen har fortalt, at man havde brug for at behandle syv sager om nye voldtægter hver uge. FN anslår, at der forekom omkring 1700 tilfælde af voldtægt sidste år. Mange af voldtægterne begås af politiet og sikkerhedsstyrkerne, men at det kan være farligt at anmelde dem, viste sig sidste år, da en kvinde anmeldte en voldtægt til politiet og desuden talte med en freelancejournalist fra Al Jazeera om det. Både kvinden og journalisten blev i første omgang dømt til et års fængsel. Kvinden for bagvaskelse af politiet, og journalisten for at have besøgt kvinden uden først at få tilladelse fra hendes mand. Somaliland Sun som udgives fra Somaliland fortalte den 12. august om en kvinde, der var blevet interviewet til Somali Chanell Mogadishu. Kvinden fortalte om, hvordan hun først var blevet voldtaget af soldater fra den somaliske hær, som derefter havde overladt hende til de afrikanske fredsbevarere til flere voldtægter. Det har længe været et ønske for STS at åbne et kontor i Nairobi. Nu er de første to yngre medlemmer taget af sted for at åbne det. Billedet her er fra Sofias rejse til Nairobi i På Sofias højre side sidder Søren Bjerregaard fra ActionAid og Ali Elmi, som er kasserer i STS Somalia. Hun vil træffe dem begge under hendes ophold i Nairobi. Nairobi er hjemsted for langt de fleste organisationer ikke mindst fra FN, som arbejder i Somalia, og desuden kan vi derfra bedre være med til at lede de projekter, vi selv sætter i gang i Somalia i samarbejde med STS Somalia. I begyndelsen af september rejste Sofia Ibrahim til Nairobi. Hun er blevet tilbudt en stilling som praktikant i den danske ambassades erhvervsafdeling. I sin fritid vil Sofia arbejde for at få kontoret op at stå. Den 8. oktober rejser Kamilla Falsted Dihle til Nairobi foreløbig for en periode på tre måneder, men efter at hun har været i Danmark for at lave et projekt i forbindelse med sine studier, er det Kamillas mening at vende tilbage til Nairobi igen. Og nogenlunde samtidigt med Sofia rejste også Frederik Staun til Nairobi, men kun for en relativ kort periode, for fra Nairobi rejser Frederik videre til Uganda, hvor han skal arbejde for UNDP.

14 14 STS INTERNATIONAL SOLIDARITY Frederik Staun. Det vil altså først og fremmest være Kamilla, der i første omgang skal arbejde for at få kontoret op at stå. Lokalet har vi allerede. Vi får stillet et kontor til rådighed af den schweiziske hjælpeorganisation Swisso Kalmo med hvem, vi blandt andet samarbejder omkring hospitalet i Marka. Takket være en donation fra tips- og lotto, er det også lykkes os at få anbragt en computer og en printer i lokalet. Sofia Ibrahim er 26 år. Hun læser internationale studier på Roskilde Universitets Center. Hun har været medlem af vores bestyrelse i tre år. Kamilla Falsted er også 26 år. Hun læser antropologi ved Københavns Universitet. Frederik Staun er 30 år. Han har læst Internationale Studier på Roskilde Universitetscenter og International business and development studies på Handelshøjskolen. Til dagligt arbejder Frederik på UNEP (FN s Miljøprogram) i Risø. Han rejser til Nairobi på vejen til Kampala i Uganda i forbindelse med et program for udnyttelse af solceller. Men fra Kampala og til Nairobi tager det kun en time at flyve, så Frederik vil også fremover være behjælpelig med at starte STS-kontoret i Nairobi. Ser frem til at rejse til Nairobi Kamilla Falsted er et nyt medlem af STS. Men alligevel rejser hun til Nairobi den 8. oktober for at hjælpe Sofia Ibrahim og Frederik Staun med at åbne et kontor for STS i denne by Intersol talte med Kamilla inden et bestyrelsesmøde den 29. august. Når Sofia og Frederik ikke kunne komme, var det fordi, de skulle af sted til Nairobi den næste dag. Vi spurgte Kamilla, hvorfor hun ville rejse til Nairobi: Jeg kom i kontakt med Sofia for nogle måneder siden. Jeg har arbejdet i Afrika Kontakt med Somalia. Jeg har mange gode venner fra Somalia, og landet og dets befolkning interesserer mig meget også på grund af landets beliggenhed og den udenlandske indblanding, svarer Kamilla. Vi taler lidt om, hvad der gjorde Sofia interesseret i STS. Det var først og fremmest det, vi skrev på vores hjemmeside om vores holdning til det palæstinensiske problem og oprindeligt ikke vores holdning til Somalia. Ja, siger Kamilla. Jeg har været glad for, hvad jeg kunne læse på hjemmesiden. Den bringer alternative informationer, der svarer til mange af de tanker, jeg selv har. Det var i hvert fald det, der motiverede mig til at tage kontakt med organisationen. At samle folk Vi taler også om STS s grundlæggende ideer, som er, at det ikke er mangelen på tekniske, industrielle eller økonomiske ressourcer, der er problemet, men derimod den måde, ressourcerne bruges på. Og om vores bestræbelser, som derfor går ud på at lave projekter sammen med grupper på Balkan, i Somalia og i Pakistan, der lige som os selv er modstandere af de mange krige og utilfredse med den måde, ressourcerne bruges på. Lige præcist, siger Kamilla. Det gælder om at få folk til at stå sammen. Jeg er også meget træt af de officielle medier, og at man ikke kan få mere varierede oplysninger. De skriver de samme historier. Det er de samme mål, de har, og målene bliver derfor reproduceret. Når man fører krig, siger man, at man gør det for at hjælpe civilbefolkningen, siger Kamilla, men det jo de civile, der først og fremmest bliver dræbt. Kamilla er meget optaget af, hvordan man får oplyst folk. Hun mener, at STS har en stor opgave i at bringe oplysninger frem til så mange som muligt, men også i at bidrage til at udvikle fredsbevægelsen. Hun mener, det må være muligt at samle nogle af fredsorganisationerne om at forsvare FN-pagten og Folkeretten, som forbyder krige. Kamilla har kun været medlem af STS et par uger, da interviewet blev optaget på bånd. Derfor stiller hun også mange spørgsmål i løbet af den time, der er afsat til interviewet. Disse spørgsmål forsøger intervieweren så at besvare så godt som muligt. I Nairobi Da Sofia først og fremmest skal arbejde på den danske ambassade, og da Frederik skal rejse til Kampala i Uganda, som dog kun ligger en times rejse med fly fra Nairobi, vil det være Kamilla, der vil komme til at spille hovedrollen i åbningen af kontoret i Nairobi. Hun vil med hjælp fra de andre to og med assistance fra Danmark arbejde med to modeller for, hvordan vi kan medvirke til at styrke STS Somalia. Det ene projekt Kamilla vil arbejde for er at få lavet et samarbejdsprojekt mellem STS Somalia og STS i Danmark, der tager sigte på at genopbygge nogle af de faciliteter, som blev ødelagt under krigen. Sofia var på en kort rejse til Mogadishu i juli, hvor hun mødtes med STS s nye medarbejder professor Shirwa og med kassereren for STS Somalia, Ali Elmi, for også kort at drøfte et sådant projekt. Dette samarbejdsprojekt, som vil blive relativt beskedent ikke over kr. vil vi søge CISU om penge til. Dernæst vil Kamilla koncentrere sig om at opsøge FN s forskellige organisationer for om muligt at få støtte til projekter i Somalia, som STS kan stå for. De vil i øvrigt blive billigere at gennemføre end andre projekter på grund af vores forbindelser med STS Somalia. Kamilla glæder sig til at tage fat på disse opgaver. Hun kender en del til Somalias problemer og mener, at de blandt andet skyldes fremmede interesser. Som hun siger: Årsagerne til Somalias situation i dag er mange og komplekse. Dog mener jeg, at en væsentlig grund er de vestlige landes interesse i at holde landet under kontrol. Behovet for kontrol skyldes i høj grad Somalias placering, men også landets store råstofressourcer. Men hver gang man har forsøgt på at underkue somalierne er det slået fejl. Man vil simpelthen ikke acceptere det. Hun tror heller ikke, det vil lykkes denne gang, hvor Somalias to arvefjender Kenya og Etiopien igen har angrebet landet. For Etiopiens vedkommende er det anden gang, det er blevet sat til at erobre Somalia siden det mislykkede forsøg fra 2007 og til 2009.

15 STS INTERNATIONAL SOLIDARITY 15 Glimt fra arbejdet i STS: Arbejdet med Somalia er ret udførligt beskrevet i dette nummer af Intersol. Vi kan dertil tilføje, at kassereren i STS Somalia, Ali Elmi, forventes at rejse til Danmark i midten af november. Vi vil bringe mere nyt om hans besøg i næste nummer af Intersol. Medlemmer af Solidaritetsfondens bestyrelse ser også frem til Alis besøg, fordi man skal drøfte samarbejde omkring et særligt projekt med udnyttelsen af solenergi i Somalia. Solidaritetsfonden bygger på STS s generelle ideer. Hvis nogen vil støtte fondens arbejde, kan man sætte et beløb ind på konto nr Da fonden er registreret som en almengyldig fond i Civilstyrelsen, kan penge, der gives til fonden, trækkes fra i skat. Uddannelsen af nye faglige aktivister Dette projekt skrider planmæssigt frem. Vi har modtaget en ny rapport i PDFformat. Rapporten kan findes både på vores gamle hjemmeside og den nye under projekter. Projektleder Jamal Bakhteyar og Jeff Colville, som er STS projekt-koordinater, har været på en workshop med andre organisationer. CISU (Civilsamfund i Udvikling) afholdt workshoppen, hvor alle kunne udveksle erfaringer med egne projekt og bidrage derved til hinandens projekt. Skolen i Kashmir Skoleelev. Også dette projekt skrider frem efter planen. STS har udgjort den økonomiske basis for skolen i mere end 5 år. Vi har allerede næsten alle af de kr., vi har forpligtet os til at betale inden den 15. oktober. Men vi kan stadigt bruge lidt flere faste bidragydere til skolen, så vi helt slipper for at bruge af vores andre midler. I øvrigt regner vi bestemt med, at Khalid Mahmood, som leder Labour Education Foundation i Pakistan, også vil besøge os midt i november. banker med mellemrum ved vi ikke, hvor mange, der er begyndt at overføre faste beløb fra deres egne konti i disse banker og til STS s konti i de samme banker. Beløbene er meget forskellige. De strækker sig fra 25 kr. månedligt en del betaler 50 kr., andre 100 kr. men en enkelt ønsker at betale 500 kr. om måneden. Da det drejer sig om faste månedlige indbetalinger, løber det i sidste ende op i mange penge. Vi takker alle, som har deltaget, også og ikke mindst de, der af økonomiske grunde kun har kan binde sig til at betale et beskedent beløb. problemer I de sidste mange måneder har vores fungeret meget dårligt, og det blev faktisk værre med tiden. Dels modtog vi på vores hovedcomputer ikke alle de mails, folk sendte til os, og dels forsvandt mange af mailene igen. Derfor har vi arbejdet intenst på at få åbnet en ny -forbindelse et stort arbejde da vi har måttet overføre næsten 600 adresser til det nye system. Det blev vi færdige med at gøre den 15. september, og nu fungerer systemet igen perfekt. Jamal (i midten) på et nylig tilsynsbesøg til projektet i Lahore. Khalid ses til højre. Faste bidragydere Med Intersol nr. 114 opfordrede vi til, at læserne meldte sig som faste bidragydere. Indtil nu har vi registreret 7 nye faste bidragydere, som enten har sendt os en tilmeldingsblanket, eller som har ringet til os. Dertil kommer nogle enkelte, der er begyndt at betale til vores Arbejdskonto: af egen drift. Da vi kun tømmer vores konti i andre Khalid Mahmood, lederen af LEF (STS projekt partner), og Jamal Bakhteyar ved et møde i STS. Tjernobylfår Der synes i høj grad grund til, at man skal tage advarslen fra Harry Wasserman alvorligt. (Se side 4.) Verden er endnu ikke kommet sig helt over ulykken ved Tjernobyl i år efter ulykken er man stadig nødt til i Norge at nødslagte enkelte af de såkaldte Tjernobylfår, fordi de har græsset i områder, hvor jorden er gjort giftig af nedfaldet fra Tjernobyl. Efter denne forfærdelige ulykke voksede modstanden mod atomkraftværker med meget stor kraft. Men de pengegriske forretningsfolk, der havde investeret meget i fremtidens energiform atomkraftværker fik hurtigt banket modstanderne på plads. Hvad Fukushima angår, har værkets ejer ikke bestilt andet end at lyve og pøse mere vand på, siden ulykken fandt sted i marts 2011.

16 STS INTERNATIONAL SOLIDARITY Hjemmesiden B Opdateres flere gange ugentligt Vi forhindrede angrebet men! Returadresse: STS International Solidarity, Borgediget 23, Roskilde Devisen blandt fredsaktivister først og fremmest i USA er nu: Vi forhindrede angrebet, men nu må vi også forhindre, at Washington forsyner de såkaldte oprørere med våben og penge. Det var Rusland, der hjalp Obama ud af det internationale og nationale hjørne, han fuldstændigt havde fået sig malet op i, da det stillede den russiske plan til rådighed for en fredelig og forhandlet løsning på krisen i Syrien ved at lade afholde en international fredskonference i Geneve. Forhandlinger, der tegnende fremragende, gik i gang mellem den amerikanske og den russiske udenrigsminister. En af betingelserne for at man kunne komme videre, var, at Syrien erklærede sig parat til at lade sine kemiske våben komme under international kontrol, hvad landet var parat til. Men så skete der noget: Den 24. september sagde den russiske udenrigsminister: Vores amerikanske partnere er begyndt at afpresse os: Hvis Rusland ikke støtter en resolution under Kapitel 7 (som tillader et angreb på Syrien), så vil vi trække støtten til, at Syrien kan blive medlem af Organisationen for Forbud imod Kemiske Våben, tilbage. Det er et komplet brud med det, jeg har forhandlet med John Kerry om. Rusland vil selvfølgelig ikke støtte en resolution i Sikkerhedsrådet, der autoriserer et angreb på Syrien. Det vil FN s generalsekretær og et overvældende an- Protester mod Obamas angrebsplaner foran Det Hvide Hus. tal lande, der ikke stoler på de amerikanske beviser, som Sikkerhedsrådet i øvrigt ikke har taget stilling, heller ikke. Men fræk som en slagterhund stillede Obama ikke desto mindre sig op på generalforsamlingen i FN, og sagde, at Assad skal fjernes. Og USA er igen begyndt at sende våben til Syriens Frie Hær. Det er det rene vanvid, for den ene brigade efter den anden er på vej over i jihadisternes lejr, hvad der i øvrigt bekymrer ikke så få amerikanske politikere, som godt kan se, hvilken vej vinden blæser. Så nu må de fredelige kræfter igen gå i gang med at lægge pres på de amerikanske politikere. De måske vigtigste i den forbindelse er mylderet af kristne menigheder, hvor en kampagne er gået i gang for at frelse de syriske kristne, som udgør 10 procent af den syriske befolkning, fra at blive slået ihjel eller fordrevet af Al Qaedas forskellige afdelinger. Mens dette diplomatiske spil foregår, ser det ud til, at de syriske styrkers offensiv fortsætter. Da Obama første gang blev valgt som præsident i USA var den aktive støtte fra fredsbevægelsen den udslagsgivende faktor. I dag er Obama blevet dens værste fjende. STS, der yder humanitær bistand, mener, at problemerne i verden ikke skyldes mangelen på tekniske, industrielle eller økonomiske ressourcer, men den måde ressourcerne anvendes på. For blot nogle få procent af de store ressourcer, der bliver brugt til at føre krig med eller til andre forsvarsformål, kan man sikre hvert eneste menneske på jorden en anstændig tilværelse. Derfor samarbejder STS fortrinsvis med kræfter, der lige som os selv ønsker en anden lokal og global fordeling af ressourcerne.