Jødernes politiske historie. fra Aleksander den Store (333 f.kr.) til Bar Kokba-opstanden (138 e.kr.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jødernes politiske historie. fra Aleksander den Store (333 f.kr.) til Bar Kokba-opstanden (138 e.kr.)"

Transkript

1 KAPITEL 1 Jødernes politiske historie fra Aleksander den Store (333 f.kr.) til Bar Kokba-opstanden (138 e.kr.)

2

3 Indledende bemærkninger om kultur, politik, religion I ethvert samfund er der perioder, som i historiebøgerne betegnes som kulturelle og politiske højdepunkter. Disse epoker er i reglen kendetegnet ved, at der indtræder afgørende nye begivenheder og sker politiske ændringer, som afføder mærkbare forandringer i kulturlivet. Tidsrummet ca. 300 f.kr. til ca. 135 e.kr. er et eksempel på en sådan periode, hvor en rivende udvikling i Middelhavsområdet fandt sted. Det gælder både for det politiske, det sociale og det religiøse liv. På den politiske scene skete der en række magtskift mellem forskellige stormagter. Disse politiske omvæltninger indebar, at jøderne i og uden for Palæstina kom til at leve under stærkt foranderlige religiøse og sociale vilkår. De mange kriges geo-politiske indvirkninger med nedbrydning af tidligere geografiske og nationale skel åbnede for en række kulturmøder, hvor enkeltindividers og gruppers selvforståelse og verdenssyn blev ændret. Mange af krigene i århundrederne omkring vor tidsregnings begyndelse førte til flytning af landegrænser og befolkningsgrupper og til ændringer i magtforhold m.m. Disse krige kan derfor i høj grad betragtes som kulturskabende og -forandrende faktorer, og det er blandt andet i dette lys, de skal ses. Kultur skal i denne sammenhæng forstås som en helhed, hvori blandt andet sociale, økonomiske, historiske, politiske, geografiske og religiøse komponenter indgår. Som sådan danner kultur rammen om en gruppe menneskers, eventuelt folkeslags, liv og vaner. Når tidligere relativt adskilte etniske og religiøse grupper mødtes som resultat af nye storpolitiske magtkonstellationer, kan det således ikke undre, at det førte til reinterpretationer og transformationer af blandt andet religiøse traditioner. Et hovedformål med denne bog er at afdække sammenhænge mellem de politiske, sociale, religiøse og filosofiske forhold og forandringer, der fandt sted i kulturmødets smeltedigel. Disse sammenhænge viser sig blandt andet ved, at jødernes reli- Indledende bemærkninger 13

4 giøse liv med det til tider stærkt nationale islæt kom under kraftig påvirkning af fremmede kulturer og religioner. Samtidig stræbte mange jøder efter at bevare deres religiøse særpræg og identitet midt i den hellenistisk-romerske tids omvæltnings- og opbrudsstemning (jf. f.eks. kap. 4 om de jødiske grupperinger). De politiske kår, som gjaldt for jøderne i Palæstina og nabolandene, har i vidt omfang også været gældende for de første kristne, der af de politiske myndigheder blev betragtet som en gruppe inden for jødedommen. Relevansen af jødernes politiske historie for arbejdet med NT er derfor åbenlys. Desuden er det jødedommen i den periode, vi skal beskæftige os med, som danner baggrund og udgør kontekst for Jesus, Paulus og de første kristne. Det er derfor vanskeligt at forstå de problemer, som drøftes i de nytestamentlige skrifter, uden et kendskab til såvel samtidens jødedom som den hellenistisk-romerske verden. 14 Jødernes politiske historie

5 Palæstina under persisk herredømme f.kr. Ifølge de gammeltestamentlige traditioner blev det davidiske kongerige Israel (det senere Palæstina) omkring år 1000 f.kr. opløst og ved Davids søn kong Salomos død i ca. 930 f.kr. delt i et Nord- og et Sydrige, som blev benævnt henholdsvis Israel og Juda. Da det politisk noget urolige og ustabile Nordrige i 722 f.kr. blev indtaget af assyrerne, blev der deporteret mange jøder eller israeliter, som de bibelske skrifter betegnede jøderne 1 fra Nordriget indtil det babylonske eksil derfra, mens andre folkeslag bosatte sig i landet. Efter assyrernes magtovertagelse blev det tidligere Nordrige (fra da af Samaria) beboet af en udpræget blandingsbefolkning, idet det kom under endnu større indflydelse fra andre kulturer og religioner, herunder kana - anæisk religion, end tilfældet var med Sydriget, der havde Jerusalem som sit centrum. De deporterede jøder, som levede i diasporaen efter assyrernes erobringer, blev spredt og blandet med andre folkeslag i en sådan grad, at vi ikke kan tale om en egentlig diasporajødedom på dette tidlige tidspunkt. Inden for nyere gammeltestamentlig forskning er der sået betydelig tvivl om dateringen af disse begivenheder. Herhjemme har især københavnske gammeltestamentlere under betegnelsen københavnerskolen argumenteret for en langt senere datering, ligesom de har forholdt sig kritiske til historiciteten af de storpolitiske begivenheder, som GT beretter om, for perioden ca til især 587 f.kr. Københavnerskolen har henvist til, at et samlet israelitisk imperium under David og Salomo i det 10. årh. f.kr. ikke er 1 Egentlig judæerne, som er afledet af navnet på en af de tolv stammer, Juda. Der er ikke først og fremmest tale om en geografisk-politisk betegnelse, som vi genfinder i Judæa, men om en fælles kulturel og religiøs identitet. Netop det babylonske eksil havde demonstreret, at den israelitiske kultur og religion også kunne eksistere uden for Jerusalem og Palæstina, dvs. uafhængig af geografi. Palæstina under persisk herredømme 15

6 bevidnet af andre kilder end de gammeltestamentlige selv. Tilsvarende er eksistensen af staten Juda først bevidnet nogle hundrede år senere i de øvrige nærorientalske kilder. Måske har der eksisteret en vis David i form af en jødisk høvding et eller andet sted i Judæa, men ikke den David, GT beretter om som en mægtig konge. Beretningerne om ham er ifølge københavnerskolen næppe før-eksilske, men snarere bevidnelser af, hvordan den persisk-hellenistiske tid har opfattet Davidsskikkelsen. Metodisk set afspejler udviklingen inden for den gammeltestamentlige forskning, at man har forladt et tidligere udbredt princip, at sålænge de begivenheder, de bibelske skrifter beretter om, ikke var modsagt af f.eks. arkæologiske resultater, blev de regnet for historiske. I dag går tendensen i stedet i retning af at behandle de bibelske tekster som andre antikke kilder, der skal efterprøves kritisk. Det indebærer blandt andet, at indholdet af den enkelte kilde skal bekræftes af andre kilder, særligt hvis dens ideologiske intention giver anledning til at betvivle dens historiske troværdighed. Udviklingen inden for den gammeltestamentlige eksegese tydeliggør, at en historisk rekonstruktion af nævnte periode er vanskelig. Det hænger især sammen med, at de gammeltestamentlige skrifters slutredaktion har fundet sted langt senere end de historiske begivenheder, som de beretter om. Det er derfor svært at gennemskue forholdet mellem en senere, religiøs ideologi og den forhistorie, som er tilrettelagt herudfra. Fra midten af det første årtusinde f.kr. er de politiske begivenheder, som omtales i de gammeltestamentlige beretninger, i højere grad bevidnet af ikke-kanonisk materiale, og den historiske rekonstruktion af denne periode er derfor mindre usikker. I 587 f.kr. blev Sydriget erobret og byen Jerusalem og det jødiske tempel ødelagt af babylonerne. I kølvandet herpå fandt der betydningsfulde deportationer af jødiske grupper sted. Særligt kongehuset og landets øverste embedsmænd blev i fangenskab ført til Babylon, hvor mange af dem levede i kolonier. Ydre, sociale forhold bidrog til udviklingen af jødernes kulturelle og religiøse egenart. Selvom jøderne i diasporaen ikke havde nogen tempelkult som samlingspunkt, lykkedes det dem i vidt omfang at bevare en identitet og et særpræg ved at lægge vægt på overholdelse af Moseloven, særligt dens bud om omskærelse og sabbat. Desuden mødtes de i forsamlinger, som sidenhen udviklede sig til synagogen. Derved kunne de opretholde bevidstheden om at være udskilt fra de andre folkeslag og tilhøre det særligt udvalgte, jødiske folk. Den diasporajødedom, som her blev grundlagt, fik sidenhen afgørende betydning for kristendommens hurtige fremvækst. Det babylonske herredømme ( f.kr.) smuldrede ganske gradvis og faldt i 539 f.kr. for perserkongen Kyros den Store ( f.kr.), under 16 Jødernes politiske historie

7 l y d i e n D e t K a p i s k e H a v Karkemish m e d i e n Nineve Ekbatana M i d d e l h a v e t Memfis Damaskus Samaria Jerusalem Ribla s y r i e n Eufrat Tigris Babylon b a b y l o n d e t b a b y l o n i s k e r i g e i e n Susa D e n P e r s i s k e G o l f e g y p t e n Nilen D e t R ø d e km H a v hvis ledelse Babylon erobredes, og riget blev udvidet, blandt andet med Egypten. Perserriget havde fra omkring 550 f.kr. udviklet sig til et decideret imperium i Det Mellemste Østen, og det bevarede sin status som sådant i ca. 200 år. Med Kyros erobring af det babylonske rige og de efterfølgende persiske regenters (især Darius I f.kr. og Xerxes f.kr.) udvidelser af det kom det persiske imperium til at omfatte en stor del af det østlige Middelhavsområde. Riget blev inddelt i kongedømmer (satrapier), som igen blev inddelt i provinser. Således var også Syrien, herunder Palæstina eller rettere den persiske provins i Judæa, Jehud, under persisk herredømme fra 539 f.kr. til 333 (evt. 332) f.kr. Hvert satrapi måtte betale skat til storkongen, indordne sig under persisk udenrigspolitik og i øvrigt undgå uro. Til det sidste formål var der udstationeret garnisonskommandanter rundt omkring i riget. Magtskiftet fra assyrisk og babylonsk til persisk herredømme førte til et skift i politik over for de underlagte befolkningsgrupper. Dels foretog perserne ikke store tvangsdeportationer, dels indførte de ikke deres egen kult som statsreligion, sådan som assyrerne og babylonerne havde gjort. I stedet Babylon omkring 550 f.kr. Palæstina under persisk herredømme 17

8 forsøgte de at opnå de underlagte befolkningsgruppers loyalitet over for de nye magthavere ved at undgå drastiske indgreb i de lokale forhold og ved at give plads til de enkelte etniske gruppers egenart. Resultatet blev et pluralistisk samfund, hvor jøderne eksisterede som en gruppe blandt andre. Sprogligt set viste tolerancepolitikken sig ved, at de persiske magthavere ikke anvendte deres eget sprog i officielle og embedsmæssige anliggender, men derimod aramæisk, som var udbredt i Syrien og Palæstina. På det religiøse område førte tolerancen til en statslig støtte til jødisk religionsudøvelse. Allerede året efter, at det babylonske herredømme var blevet afløst af det persiske, udstedte kong Kyros et edikt (538 f.kr.; 2 Krøn 36,22-23; Ezra 1,1-4 og 6,3-5), hvori han anmodede jøderne om at vende tilbage til Judæa, genopbygge templet i Jerusalem og gav dem de genstande tilbage, som den babylonske kong Nebukadnezar tidligere havde frarøvet templet (Ezra 6,5): KILDE I perserkongen Kyros første regeringsår vakte Herren perserkongen Kyros ånd, for at Herrens ord ved Jeremias kunne opfyldes. I hele sit kongerige lod han følgende bekendtgøre både mundtligt og skriftligt: Dette siger perserkongen Kyros: Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Må Gud være med enhver iblandt jer af hele hans folk! Enhver skal drage op til Jerusalem i Juda og bygge på Herrens, Israels Guds, hus; det er den Gud, der er i Jerusalem. Overalt, hvor der er nogen tilbage, der bor som fremmede, skal stedets befolkning forsyne dem med sølv og guld, gods og kvæg tillige med frivillige gaver til Guds hus i Jerusalem. (Ezra 1,1-4). Størsteparten af eksil-jøderne forblev imidlertid i diasporaen, hvor de havde etableret sig gennem generationer. Da de sociale kår tilmed generelt var ringe for jøderne i Judæa, skred genopbygningsarbejdet under ledelse af statholderen Zerubbabel kun langsomt frem ( f.kr.), og templet stod først færdigt omkring 515 f.kr. Dette genopbyggede tempel var angiveligt mere beskedent end det tidligere under Salomo (omkring 965 f.kr.) og langt mindre prangende end det tempel, som flere hundrede år senere blev ombygget i perioden 20 f.kr. til 63 e.kr. på initiativ af Herodes den Store. Alligevel fik det en central betydning som kultsted, der bidrog til at gøre Jerusalem til et åndeligt centrum for jøder både i og uden for Judæa. 18 Jødernes politiske historie

9 m a k e d o n i e n t r a k i e n S o D e r t e h a v e t t K a s p d e t p e r s i s k e r Sardes i g e i s k e H a v Oxus e g y p t e n M i d d e l h a v e Memfis Nilen Theben t D e a r m e n i e n Eufrat Damaskus Babylon Jerusalem Nineve Tigris m e d i e n Ekbatana Susa D e n P e r s i s k e G o l p a r t h i e n Persepolis f p e r s i e n Indus i n d i e n t R ø d e H a v km Som led i tolerance-politikken over for jøderne beordrede perserkongen, ifølge Ezras og Nehemias bøger, at Ezra og Nehemias skulle rejse til Judæa for at støtte tempelarbejdet og den jødiske religionsudøvelse der. 2 Nehemias blev udnævnt til guvernør i Jerusalem, og på hans initiativ blev der opført en bymur som befæstning omkring Jerusalem. Under Ezra og Nehemias blev blandingsægteskaber forbudt, hvilket vidner om en tidlig etnisk bevidsthed blandt jøderne. Desuden blev overholdelse af sabbatten indskærpet. Ezra skildres som den, der spillede en central rolle i oplæringen af jøder i Moseloven, som med perserkongens tilladelse blev gældende lov for jøder i Jerusalem og hele Judæa. Jødisk religionsudøvelse nød således beskyttelse af den persiske regering, og der udviklede sig en art teokrati, hvis centrum var Jerusalems tempel med ypperstepræsten som leder. Jøderne havde med andre ord religiøs autonomi i et afgrænset område. Sidenhen (i makkabæertiden) udvik- Persien omkring 450 f.kr 2 Der er problemer med dateringen af Ezra. Nogle hælder til den antagelse, at Ezra først kom til Jerusalem længe efter Nehemias. Palæstina under persisk herredømme 19

10 lede dette teokrati sig til en decideret tempelstat i Judæa. Det var tilsyneladende under Nehemias, at staten Judæa blev genetableret som en uafhængig politisk enhed dog naturligvis under persisk overhøjhed efter at området helt tilbage til Zerubbabels tid var blevet ledet af guvernører i Samaria. Ikke alle bifaldt imidlertid tempelbyggeriet og den jødiske konsolidering i Judæa. I det nordlige Samaria, det tidligere Nordrige, hvor fremmede folkeslags indtog efter assyrernes erobringer som nævnt havde ført til en større blanding med den tilbageblevne befolkning, end tilfældet var i den sydlige del, var indbyggerne ikke begejstrede for begunstigelsen af Jerusalem. Indbyggerne i Samaria, som jøderne ikke regnede for rette israelitter, var især utilfredse med perserkongernes støtte til Jerusalem. Fremmedgørelsen mellem Palæstinas nordlige og sydlige del voksede markant. Politisk og administrativt blev den kulturelle og religiøse adskillelse understøttet af en deling af Palæstina i en række provinser eller stater, som hver især blev ledet af et dynasti af lokale guvernører. Også Samaria og Judæa blev adskilt i to separate provinser. Bevæger vi os fra det religiøse område til det kulturelle i bredere forstand, afspejler den persiske periode en øget international aktivitet blandt andet inden for handel. Det er vigtigt at gøre sig klart, at denne form for aktivitet ikke blot involverede køb og salg af materielle genstande, men samtidig kontakt mellem personer, udveksling af kulturelle traditioner og skikke m.m. Indtil for få årtier siden var den persiske periode kun i meget begrænset omfang udforsket arkæologisk, og vi havde stort set kun kendskab til Judæa i persisk tid fra litteratur fra perioden, som derfor er blevet betegnet som en næsten ukendt epoke i Palæstinas historie. De seneste årtiers udgravninger med talrige fund af mønter, segl, keramik, smykker og lignende har imidlertid øget vor viden om persertiden. F.eks. tyder fund af varer, især importerede produkter fra Fønikien, Egypten og ikke mindst Grækenland på en periode med stor international handel. Endvidere bekræfter de arkæologiske fund, at den græske kultur har befundet sig i en storhedstid, idet græsk indflydelse har vist sig på en række områder: anlæggelse af byer i græsk stil (se nedenfor), fund af græsk keramik, athenske krukker, græske drikkekar og attiske mønter samt græske motiver på segl m.m. Selvom der ikke er sået tvivl om det persiske imperiums politiske og militære rolle som supermagt i det østlige Middelhavsområde, synes den persiske indflydelse på den materielle kultur derimod at have været overskygget af den græske, især i kystområderne og Galilæa, mens bjergområderne, Judæa, Transjordanien og til dels Samaria var mere influeret af østlig, dvs. assyrisk, babylonsk og egyptisk kultur. 20 Jødernes politiske historie

11 Samaritanere Samaritanerne var landskabet Samarias befolkning, der fra omkring 330 f.kr. udgjorde en selvstændig gruppe. Etnisk set var gruppen sammensat, men religiøst betragtede den sig som jøder, om end de jerusalemitisk orienterede jøder regnede den for en blandingsbefolkning, som de ikke anerkendte. Det skyldtes især, at samaritanerne ikke godtog Jerusalems primat og således ikke ville acceptere, at ofringerne udelukkende var tilladt i Jerusalems tempel. Samaritanerne praktiserede omskærelse, holdt sabbat og jødiske højtider. Men efter tilladelse fra Aleksander den Store (333 f.kr.) opførte de deres egen helligdom, uafhængig af Jerusalem. Opførelsen fandt sted på bjerget Garizim. Foruden eget kultsted adskilte samaritanerne sig endvidere fra jøderne (dvs. de øvrige jøder, judæerne) ved kun at anerkende de fem Mosebøger. Det var dog navnlig opførelsen af helligdommen, der førte til bittert fjendskab og egentligt skisma mellem samaritanere og jøder (judæere). I hasmonæertiden (under Johannes Hyrkan) kom det ligefrem til et voldeligt opgør, hvor templet på Garizim (128 f.kr.) og sidenhen byen Samaria (107 f.kr.) blev ødelagt. Bjerget vedblev dog at være samaritanernes helligsted, til trods for at templet dér aldrig blev genopbygget. Mens Nehemias og Ezras politik lagde grunden til jødedommens udvikling med centrum i Jerusalem, bidrog den således samtidig til den endelige adskillelse mellem jøder og samaritanere. Det uigenkaldelige skisma fra 128 f.kr. og fremefter skal ses som en tilspidsning af de gamle modsætninger mellem nord- og sydstammerne. I den proces, som førte til den endelige adskillelse, har de religiøse stridspunkter om centraliseringen i Jerusalem også haft politiske og økonomiske implikationer: Striden var således også udtryk for et rivaliserende forhold mellem Samaria og Jerusalem, mellem den samaritanske blandingsbefolkning og de jerusalemitiske jødiske ledere. For så vidt de tempelorienterede jøder kan siges at have repræsenteret en form for normativ jødedom, kan skismaet betragtes som grænsen for denne jødedoms tolerance. Skismaet er imidlertid mere en afspejling af, hvorledes forskellige interesser og holdninger inden for jødedommen har levet side om side i generationer, før det er kommet til et endeligt brud. De jøder, der var orienteret mod Jerusalem, betragtede samaritanerne som halvt hedninger og halvt Jahvedyrkere. Dette fremgår blandt andet af en af vore vigtigste, om end polemiske, kilder, nemlig Josefus: Samaritanerne fremstilles som et folk, der frygtede Herren, men samtidig dyrkede deres egne guder (Josefus, Ant 9, ; 2 Kong 17, ; Ezra 4,2). Eller de beskrives slet og ret som frafaldne (Josefus, Ant 11, ). Samaritanernes påberåbelse af etnisk set at være en rest af den gamle Josefstamme blev ikke anerkendt, men de blev i stedet Palæstina under persisk herredømme 21

12 betragtede som efterkommere af kolonisterne fra den assyriske periode. Dog kan Josefus også omtale samaritanerne som en del af det jødiske folk (Josefus, Ant 11, ). I øvrigt fortæller Josefus i sin beretning om skismaet, at en del af præsteskabet i Jerusalem drog nordpå i protest mod blandede ægteskaber (Josefus, Ant 11, ). Dersom præsterne har spillet en afgørende rolle for skismaet, har vi en vis parallel til dannelsen af menigheden i Qumran, hvor en præstestyret jødisk gruppe protesterede imod den gængse religionsudøvelse i Jerusalem. Fjendskabet mellem jøder og samaritanere er bevidnet adskillige steder i NT, som afspejler en dobbelt holdning til samaritanerne. F.eks. refereres et negativt syn på dem i notitser om, at jøder betragtede samaritanere som fremmede (Luk 17,18) og ønskede at undgå handelsforbindelser med dem (Joh 4,9), i brugen af ordet samaritaner som skældsord (Joh 8,48), i uviljen til at betræde deres jord (Matt 10,5; modsat ApG 8,5-25) eller i hentydninger til samaritaneres uvenlighed (Luk 9,51-56). Desto mere provokerende for jøderne har de traditioner været, der har ladet Jesus fremhæve en samaritaners handling som paradigmatisk (Luk 10,30-37; 17,11-19) eller negligeret forskellen mellem gudsdyrkelse på bjerget Garizim og i Jerusalem (Joh 4,20-24). Sammenfattende betegner den persiske periode begyndelsen på det andet tempels tid (afsluttet i 70 e.kr. med templets fald). Den er kendetegnet ved delvis tilbagevenden fra det babylonske eksil, genopbygning af templet, konsolidering af jødedommen, gradvis opbygning af et teokratisk styre i Judæa med Moseloven som gældende lov og ypperstepræsten som leder. Sideløbende med styrkelsen af jødedommen i Judæa tilspidses imidlertid konflikterne mellem jøder og samaritanere. Blandt andet arkæologiske fund afspejler kontakt til fremmede kulturer. Den persiske politik over for jødisk religionsudøvelse er kendetegnet ved forståelse og konkret støtte til genopbygningsarbejdet. Nøgleordene er således: tempel, tolerance og teokrati. 22 Jødernes politiske historie

Det Nye Testamentes omverden

Det Nye Testamentes omverden Det Nye Testamentes omverden Til Mogens Müller Det Nye Testamentes omverden Om politiske, religiøse og filosofiske forhold på Det Nye Testamentes tid Birgitte Graakjær Hjort AARHUS UNIVERSITETSFORLAG 2003

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016 DET GAMLE TESTAMENTE BIBELSYN 1 Menighedsfakultetet bygger på Bibelen og vor kirkes bekendelse og vil virke ud fra det syn på Bibelen, som er Bibelens eget, og som altid har været kirkens: Den er Guds

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - EZRAS BOG

SVENS BIBELOVERSIGT - EZRAS BOG SVENS BIBELOVERSIGT - EZRAS BOG Bogens hvem, hvad, hvor: Beretningen i Ezras Bog er en direkte fortsættelse af Krønikebøgerne, som også fortsætter i Nehemias Bog. Den dækker den historiske periode efter

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

GÅ IND I HOLD-DIG-VÆK-OMRÅDERNE. 2 søndag efter helligtrekonger

GÅ IND I HOLD-DIG-VÆK-OMRÅDERNE. 2 søndag efter helligtrekonger GÅ IND I HOLD-DIG-VÆK-OMRÅDERNE 2 søndag efter helligtrekonger Samaria, Samaria om et par dage kører jeg i en bus i Samaria. Det er et område af Israel som jøderne på Jesu tid betragtede som no-go-areal.

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Klub 60+ Pensionistforening for tidligere medarbejdere i Fødevareministeriet og for nuværende 60+ -medarbejdere

Klub 60+ Pensionistforening for tidligere medarbejdere i Fødevareministeriet og for nuværende 60+ -medarbejdere Fra Klubbens besøg i Synagogen Den 17. april 2013 mødtes en stor del af Klubbens medlemmer i Synagogen i Krystalgade, stedet for jødernes gudsdyrkelse i København. Ordet jøde stammer fra patriarken Jakobs

Læs mere

Zakarias' bog Kapitel 1

Zakarias' bog Kapitel 1 Profeten Zakarias og hans budskab Af Samuel Roswall Zakarias' bog Kapitel 1 En kærkommen og engagerende hjælp til at tilegne sig profetens anliggende. Det kan være fristende at gå uden om bibeltekster,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Menigheden som ressourcecenter. Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016

Menigheden som ressourcecenter. Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016 Menigheden som ressourcecenter Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016 Menigheder i NT Apg 13:1 I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt

Læs mere

Glædelig Løvhyttefest Glædelig Hoshana Rabbah

Glædelig Løvhyttefest Glædelig Hoshana Rabbah Glædelig Løvhyttefest Glædelig Hoshana Rabbah Løvhyttefesten Herren talte til Moses og sagde: Sig til israelitterne: Den femtende dag i denne syvende måned er det løvhyttefest for Herren i syv dage. På

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Den bibelske fortælling

Den bibelske fortælling Denne tekst er et uddrag af bogen "Kristendom i nutid" af Allan Poulsen og Jakob Schow- Madsen udgivet i serien "Levende religioner - tradition og fornyelse", Gyldendal 2000. Den bibelske fortælling I

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller

Læs mere

Striden fortsætter. Ugens vers

Striden fortsætter. Ugens vers 5 TIL SABBATTEN 30. JANUAR 2016 Striden fortsætter Ugens vers Introduktion Da jeg fortalte dem, hvordan Guds hånd havde været god mod mig, og om de ord, kongen havde talt til mig, sagde de: Vi vil gå i

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Indre og ydre kriser

Indre og ydre kriser 2 TIL SABBATTEN 10. OKTOBER 2015 Indre og ydre kriser Ugens vers Introduktion Israel var hellig for Herren, det var hans førstegrøde, alle, som spiste af den, pådrog sig skyld, ulykke ramte dem, siger

Læs mere

De Bibelske Fester. Hovedteksterne i GT. 3 Mos 23 og 5 Mos 16. Sabbatten en fest? Hvorfor landbrugsfester? 3 Mos 23,1-44

De Bibelske Fester. Hovedteksterne i GT. 3 Mos 23 og 5 Mos 16. Sabbatten en fest? Hvorfor landbrugsfester? 3 Mos 23,1-44 De Bibelske Fester Hovedteksterne i GT 2 Mos 23,10-19 2 Mos 34,18-26 3 Mos 23,1-44 5 Mos 16,1-17 (4 Mos 28-29 om festofrene) 2 2 Mos 23,10-19 19 + 34,18-23 3 Mos 23 og 5 Mos 16 Tre gange om året skal du

Læs mere

S ø g,- s å s k a l I f i n d e. - J e s u B j e r g p r æ d i k e n -

S ø g,- s å s k a l I f i n d e. - J e s u B j e r g p r æ d i k e n - 1(34) S ø g,- s å s k a l I f i n d e - J e s u B j e r g p r æ d i k e n - Bed, så skal der gives jer søg, så skal I finde, bank på,- så skal der lukkes op for jer. Thi - enhver, - som beder, han får,

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

børn og juniorer 2011

børn og juniorer 2011 Bibelcampingmateriale for børn og juniorer 2011 Forord Dette års bibelcampingmateriale indeholder 12 timer fordelt på to emner: Kære Gud hør lige her og I Daniels fodspor. Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Landflygtige missionærer

Landflygtige missionærer 5 Landflygtige missionærer TIL SABBATTEN 1. AUGUST 2015 Ugens vers Introduktion Herredømme, ære og kongerige blev givet ham; alle folk, stammer og tungemål tjente ham. Hans herredømme er et evigt herredømme,

Læs mere

Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden

Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden igennem sin myndige lære, overnaturlige tegn og inderlige barmhjertighed Niels Pauli Nónstein Indledning Jesus forkynder de gode nyheder om Guds rige (Mt

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

ROAR STEFFENSEN. Tro i frafaldets tid. Studier over tekster fra 1. og 2. Kongebog BIBELSTUDIE LOHSE

ROAR STEFFENSEN. Tro i frafaldets tid. Studier over tekster fra 1. og 2. Kongebog BIBELSTUDIE LOHSE ROAR STEFFENSEN Tro i frafaldets tid Studier over tekster fra 1. og 2. Kongebog BIBELSTUDIE LOHSE Indhold 5 Introduktion 10 1. studie: Elias profeterer tørke, Gud sørger for sin profet og den fattige enke

Læs mere

Torahens rolle i gammeltestamentlig religion og tidlig jødedom - Charlotte Vindeløv Larsen - TOTEM nr. 25, efterår Side 1 af 8 TOTEM

Torahens rolle i gammeltestamentlig religion og tidlig jødedom - Charlotte Vindeløv Larsen - TOTEM nr. 25, efterår Side 1 af 8 TOTEM TOTEM nr. 25, efterår 2010 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 25, efterår 2010 Tidsskriftet og forfatterne, 2010 ISRAELITISK

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

#22 Guds advarsel dyrets mærke!

#22 Guds advarsel dyrets mærke! #22 Guds advarsel dyrets mærke! I vores studium af Bibelen har vi indtil nu set vor himmelske faders vedvarende anstrengelser for at frelse menneskeslægten fra den visse tilintetgørelse. Da flere katastrofer

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Prædiken til 10. s. e. trin kl og Engesvang

Prædiken til 10. s. e. trin kl og Engesvang 1 Prædiken til 10. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang 349 Herren han har besøgt sit folk 7 Herre Gud dit dyre navn og ære 335 Flammerne er mange 328 Hvor Gud sit hus ej bygge 84 v. 6-7 af Gør døren høj

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Kristus og Moseloven

Kristus og Moseloven 2 TIL SABBATTEN 12. APRIL 2014 Kristus og Moseloven Ugens vers Introduktion Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. (Joh 5,46). Mange kristne er vokset op med historier

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Den rette prioritering

Den rette prioritering 10 TIL SABBATTEN 8. JUNI 2013 Den rette prioritering HAGGAJ Ugens vers Ugens nøgletanke Introduktion Mit er sølvet, og mit er guldet, siger Hærskarers Herre. (Hag 2,8). Haggajs budskab er enkelt: Hvordan

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 For tiden kan hendes majestæt Dronning Margrethes kjoler ses på

Læs mere

Vise mænd fra Østerland

Vise mænd fra Østerland Vise mænd fra Østerland Teksten: Matthæus 2:1-12 1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem 2 og spurgte:»hvor er jødernes nyfødte

Læs mere

Bibelen You Can Trust It

Bibelen You Can Trust It Bibelen You Can Trust It Ledervejledning: Det er en kerneværdi i kristendommen, at Bibelen er troværdig. Målet med denne teen-samling er, at vise teenagerne, at de virkelig kan stole på, at Bibelen er

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

Jesus og loven Hvad mente Jesus i grunden om 3. Mosebog?

Jesus og loven Hvad mente Jesus i grunden om 3. Mosebog? Jesus og loven Hvad mente Jesus i grunden om 3. Mosebog? ved Morten Hørning Jensen Menighedsfakultetet d. 5. marts 2009 Opgør med loven: Sabbatten: Mk 2,23-28; 3,4; Mt 12,1-8; Lk 6,1-5; 13,14; 14,1-6,

Læs mere

Forside. Johannes Åbenbaring

Forside. Johannes Åbenbaring Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12.

Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. v1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der

Læs mere

Gud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe?

Gud, som har forpasset deres chance eller bare ikke tilhører den rigtige gruppe? Epistelprædiken 20. søndag efter Trinitatis Sankt Pauls Kirke Aarhus 2012-10-19 Rom 11,25-32 Inden oplæsning/kort introduktion: Gud ønsker at sige os noget i dag. Igennem Paulus. Jeg vil gerne forberede

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Love på Jesu tid. Ugens vers

Love på Jesu tid. Ugens vers 1 Love på Jesu tid TIL SABBATTEN 5. APRIL 2014 Ugens vers Introdutktion For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. (Rom 2,14).

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Forord. Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk

Forord. Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk Forord Guds hemmelighed et brev om den kristne åndeligheds grund og udtryk TEMAET ÅNDELIGHED MØDER os næsten hver dag i medierne. Nogle gange fortælles der, at nogen vender ryggen til åndeligheden og troen,

Læs mere

Det er vores! Hvorfor skal de komme og tage vores ting!

Det er vores! Hvorfor skal de komme og tage vores ting! Sl 42,2-6, 1 Thess 4,1-7, Matt 15,21-28 Salmer: Lihme 9.00 736 Den mørke nat 410 Som tørstige 158 Kvindelil 582 At tro er at komme 10.30 i Rødding, 736 Den mørke nat 410 Som tørstige 289 Nu bede vi 158

Læs mere

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120.

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. Harmonisering af opstandelsesberetningerne De fire evangelier i Bibelen (Matt, Mark, Luk og Joh) har nogle beretninger om, hvad der sker påskemorgen ved Jesu grav og senere den dag, og når vi læser de

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til?

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Det var i det sorgens år 70, da verdensmagten Rom skaffede dødelig ro i et lille land, ikke så stort som Jylland, i det land, hvor Israel ligger i dag,

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk 5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet På udstillingen Kodeordet var Håbet på Gilleleje Bibliotek og Museum fortælles følgende: I Gilleleje Kirke var Kjeldgaard Jensen sognepræst. Tidligt i oktober blev

Læs mere

Jesus i Jerusalem. Ugens vers

Jesus i Jerusalem. Ugens vers 10 Jesus i Jerusalem TIL SABBATTEN 4. JUNI 2016 Ugens vers Introduktion Jesus sagde til dem: Har I aldrig læst i Skrifterne: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - ESAJAS BOG

SVENS BIBELOVERSIGT - ESAJAS BOG SVENS BIBELOVERSIGT - ESAJAS BOG Bogens hvem, hvad, hvor: Esajas Bog indleder Bibelens profetiske bøger, som er GTs fjerde hovedsektion (Loven, Historie, Visdom, Profeter). Hans profeti udgør en af GT

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Relevant kirke i samfundet

Relevant kirke i samfundet hvordan bygger bro til ikke kirkevante? Relevant kirke i samfundet Machiavelli i Fyrsten 1519 Man bør stadig have sig for øje, at der ikke findes noget, der er vanskeligere at tilrettelægge, mere tvivlsomt

Læs mere

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7, OVERSIGT BOG 1 EFTERÅR 2015 JESU UNDERE 34 Brylluppet i Kana Joh 2,1-12 12 13 35 Den blinde Bartimæus Mark 10,46-52 14 15 36 Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,11-17 16 17 KATEKISMUS FOR BØRN FADERVOR 37

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Religionernes spiseregler

Religionernes spiseregler Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed

Læs mere

De 5 mosebøger

De 5 mosebøger De 5 mosebøger Gud skabte Israel, som sit hellige folk: I. 1 Mos 1 11: Skabelsen af himlen og jorden, dyrene, planter og træer, og menneskene II. III. IV. 1 Mos 12 50: Patriark-historien 2 Mos 1 18: Guds

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787 Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv, om vi nu er dér, hvor vi skal være i livet.

For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv, om vi nu er dér, hvor vi skal være i livet. 1 af 5 Prædiken søndag d. 8. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 2,1-1-12 For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Paradigmatiske eksempler - Græsk C

Paradigmatiske eksempler - Græsk C Paradigmatiske eksempler - Græsk C Her følger de paradigmatiske eksempler, som fandtes i vejledningen for Græsk C fra 2007. 1: Sokrates vismand eller original 2: Uddannelse og dannelse i et kritisk lys

Læs mere

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353.

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. 1 Jesper Stange 25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 17, 20-33 Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Hemmeligheden med de 7 stjerner og de 7 menigheder:

Hemmeligheden med de 7 stjerner og de 7 menigheder: Hemmeligheden med de 7 stjerner og de 7 menigheder: Jesu Krist åbenbaring, som Gud gav Johannes 1.12-16: Kristendommens Jødiske Rødder af: Oskar Edin Indergaard Tingvoll, Norge, resume er skrevet af Egon

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som

Læs mere

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere