Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis. Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops på Færøerne. Runavik og Suðuroy

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis. Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops på Færøerne. Runavik og Suðuroy"

Transkript

1 Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops på Færøerne Runavik og Suðuroy

2 Introduktion Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe for bæredygtig udvikling i Arktis arbejder i en tre-trins proces med at udvikle lokale økonomiske og sociale udviklingsstrategier baseret på en struktureret dialog mellem relevante aktører. Metoden kaldes en Foresight analyse, der består af tre runder af workshops, hvor den første fokuserer på perspektiverne set fra indbyggerne i lokalsamfundene. I denne første fase formulerer indbyggere visioner for lokalsamfundets fremtid samt idéer til hvordan de ønsker at opnå de fremhævede mål. De to workshops afholdt i Grønland er en del af en større analyse af udviklingstendenser og udviklingsperspektiver i de Arktiske regioner i Norden. Der bliver i alt afholdt 12 lokalt forankrede workshops i de Nordiske arktiske regioner i Grønland, Finland, Sverige, Norge, Island og Færøerne. For at kunne repræsentere forskellige problemstillinger og karakteristika ved byer på Færøerne er de to workshops blevet holdt i henholdsvis Runavik og Suðuroy. Runavik har nogle år tilbage været igennem en kommunal sammenlægning, hvilket har medført en række forandringer for beboerne i dette område. Planlægning og konstruktion af en undervandstunnel der forbinder Runavik med hovedstaden Thorshavn er i gang og forventningen er at kunne tage den i brug fra cirka Derudover er Runavik en by der har haft et stabilt indbyggertal og der er forventninger til olieudvinding og anden virksomhedsudvikling. Suðuroy er et ø-samfund med flere forskellige kommuner. I modsætning til Runavik har der i dette område ikke været en kommunal sammenlægning og set i et Færøsk perspektiv er Suðuroy perifært beliggende. Ser man derimod Suðuroy beliggenhed i et Nordisk Arktisk perspektiv så er det en ø med forbindelser, der i princippet muliggør arbejdspendling til Thorshavn med 3 timers sejlads hver vej. Dette gør Suðuroy til et interessant område hvor distance kan studeres på baggrund af flere perspektiver. Begge workshops blev afholdt i Januar Runavik, Færøerne

3 Foresight workshop i Runavik 12 personer deltog i workshoppen i Runavík. Yderligere 3 personer var tilmeldt workshoppen, men de meldte af forskellige årsager fra. Deltagerne blev inddelt i fire grupper med henblik på at have en fordeling mellem køn og de bygder i Runaviks kommune, som de kom fra. De fire grupper diskuterede først, hvad de anser som de vigtigste udfordringer og muligheder for Runaviks kommune. Runaviks kommune omfatter hele 15 bygder hvoraf ikke alle blev repræsenteret. Den første diskussion resulterede i en lang liste, hvorfra workshoplederne (Nordregio, lokal ankerperson og medhjælper) samlede op under workshoppens gang og generede en liste efter hvilke emner, der var blevet nævnt flest gange af de fire grupper. Ved workshoppens afslutning satte hver enkelt person to streger ved de emne, der efter deres mening er de to vigtigste udfordringer og de to vigtigste muligheder. I prioriteret rækkefølge, hvor nr. 1 er højest prioriteret, blev resultatet følgende: De vigtigste udfordringer 1. Manglende levende ungdomsliv ungdomstilbud (andet end idræt og religion) (5) 2. Kommunen er for stor manglende følelse af at være en enhed (3) 3. Manglende offentlige arbejdspladser til uddannede (særlig adminstrativt) (3) 4. Manglende æstetisk tankegang (3) 5. Manglende lejeboliger (2) 6. Manglende strategi til når tunnelen kommer fra Tórshavn (2) 7. Manglende bycentrum ( 2) 8. Manglende forskelligartede arbejdspladser til f.eks. kreative folk og kunstnere (1) 9. Rejseforbindelse rundt om fjorden er ikke ofte nok(koordineret nok (1) 10. Manglende naturbeskyttelse (1) 11. Mangel på en lige fordeling af tjenester til alle borgere (henvisning til de mange forskellige bygder i Runavíkar kommune) 12. Handelserhvervet store udfordringer (0) 13. Internettet er for dårligt (0) De vigtigste muligheder 1. Gode muligheder for at være bedre til at brande kommunens gode tilbud (7) 2. Hjælpe iværksættere 7) 3. Udnytte de gode rammer, der er i forvejen (5) 4. Udvikle turismen sælge/brande de små bygder (4) 5. Udvikle havneområdet så større skib kan lægge til havnen (1) 6. Gøre Runavík til oliehovedstad (0)

4 Manglende levende ungdomsliv blev vurderet af deltagerne at være Runaviks kommunes største udfordring. Det fremgik af diskussionen at deltagerne synes, at Runavik kommune er stor med mange tilbud. Tilbuddene gælder dog mest idræt og religion, da rammerne omkring disse er gode og prioriteret. Der blev understreget, at kommunen, byen og folket her mangler kreative kulturelle og kunstneriske tilbud, som kan støtte op om et levende ungdomsliv. Kommunen er for stor blev vurderet som Runaviks kommunes næststørste udfordring sammen med to andre udfordringer. At kommunen er for stor henviser til oplevelsen af at være en enhed. Manglen på fællesskab blev nævnt og i denne sammenhæng blev den geografiske sammensætning nævnt. Nogle nabobygder, som er tættere på, er udenfor kommunen, mens andre bygder, som er længere væk, er med i kommunen. Derfor ser indbyggerene ikke Runaviks kommune som en naturlig geografisk enhed. Dette er en stor udfordring for fællesskabsfølelsen i kommunen. Det præger også hvordan kommunen virker, og der opstår ifølge beboerne nemmere splid og konkurrence bygderne imellem i forhold til kommunens fordeling af ressourcer. Manglende offentlige arbejdspladser blev også vurderet til at være Runaviks anden største udfordring. Mange kvinder tager en uddannelse indenfor forvaltning og administration, men der er ikke mange arbejdsmuligheder for dem i Runaviks kommune. Det er særligt kontorarbejdspladser deltagerne savnede i Runaviks kommune. Manglende æstetisk tankegang er noget, som deltagerne så som en af de største udfordringerne for Runavik. Her argumenterede de ud fra et trivsels spørgsmål, idet de mente, at der ikke bliver taget højde for, hvordan indretningen af byen og arkitektur gavner folkene, der bor der. Nogen påpegede, at det kunne ses i forlængelse af manglen på kulturelle og kreative tilbud i Runaviks kommune. Manglende bycentrum kan også ses i forlængelse af ovenstående udfordring, hvor der savnes æstetisk tankegang. Et centrum i byen kan gøre indretningen nemmere og føre til at Runavik ikke kun bliver en lang vej, som man kører igennem. Nogle deltagere nævner, at et shopping center ville være gavnligt, så butikkerne ikke er så spredte. Manglende lejeboliger bliver også nævnt som en vigtig udfordring. Specielt enlige forældre, unge nyuddannede eller unge under uddannelse mangler muligheder for at leje sig en bolig. Deltagerne nævner, at enten bor disse, som savner lejeboliger, ikke i Runaviks kommune, eller også må de bosætte sig med et stort lån og købe hus. Deltagere pegede på, at der mangler grundstykker i kommunen udover at boligpriserne er høje. Manglende strategi til når tunnelen kommer bliver også nævnt som en vigtig udfordring for Runaviks kommune. Landsmyndighederne har godkendt projektet, hvilket befolkningen i Runaviks kommune er glade for. Deltagerne på workshoppen påpeger dog, at kommunen må forberede sig med hensyn til den trafik, der kommer, og igen kommer vi ind på indretning og arkitektur.

5 Manglende forskelligartede arbejdspladser til f.eks. kreative og kunstneriske folk bliver nævnt som en udfordring. Deltagere peger på, at man burde arbejde aktivt for at forbedre det kreative miljø og aktiviteter, så også børnene bliver bedre til at tænke nyt og anderledes. Rejseforbindelsen rundt om fjorden er ikke ofte nok og/eller koordineret nok er en problematisk. Runaviks kommune dækker over et geografisk stort område, hvor bygderne er adskilte med fjorde og fjelde. Specielt savnede deltagere på workshoppen koordinering af busserne rundt om fjorden, så folk ikke skal vente længe, og derudover syntes de også, at busserne kunne køre oftere. Manglende naturbeskyttelse blev også set som en vigtig udfordring for Runaviks kommune. Denne udfordring hænger delvist sammen med manglende æstetisk tænkning. Der er stor industri i Runavik, men deltagerne påpeger, at borgerne også er bange for, at der er for meget betonkultur og grønne områder, fredede områder, grønne marker, som også er et spørgsmål om trivsel i byen, bliver nedprioriteret. Ikke lige fordeling af tjenester til borgerne i kommunen bliver også nævnt som en udfordring. Runaviks kommune dækker over flere bygder, hvor borgere fra nogle bygder, kan være utilfreds med fordelingen af skattepengene. I denne forbindelse nævner nogen deltagere, at ikke alle borgere har været tilfreds med den relativt nye kommunesammenlægning, da disse borgere føler, at de mister flere penge, end det gavnede deres bygd. Handelserhvervet har store udfordringer blev også skrevet på listen over udfordringer samt gentagende understregelse af, at internettet er for dårligt, hvilket er en kæmpe hæmsko for erhvervsdrivende. De vigtigste muligheder 1. Gode muligheder for at være bedre til at brande kommunens gode tilbud (7) 2. Hjælpe iværksættere (7) 3. Udnytte de gode rammer, der er i forvejen (5) 4. Udvikle turismen sælge/brande de små bygder (4) 5. Udvikle havneområdet så større skib kan lægge til havnen (1) 6. Gøre Runavík til oliehovedstad (0) Gode muligheder for at være bedre til at brande kommunens gode tilbud er af høj betydning eftersom Runavik er en rigtig god kommune. Desværre er oplysningen om disse muligheder begrænset over for andre fra Thorshavn eller til folk uden for Færøerne. Derfor er der et potentiale i at markedføre de tilbud kommunen allerede yder eftersom det kan være afgørende at få Runavik til at fremstå attraktiv for mulige tilflyttere. Kommunikation af kommunens gode tilbud internt såvel som eksternt er altså relevante for trivsel for de nuværende indbyggere samt tiltrækningen af nye tilflyttere. Hjælpe iværksættere er afgørende for at vedligeholde såvel som skabe nye erhvevsmuligheder på Færøerne. Potentialet for iværksættere kan både være lokalt forankret i forhold til eksempelvis turisme såvel som mere internationalt orienteret, f.eks. afsætning af nogle delikateressevarer til europæiske lande. Idéværksted og løbende støtte i

6 forhold til sparring af en forretningsplan såvel som finansiel støtte er essentielt i opstartsfasen. Turismen er et emne de fleste deltagere var enige om skulle udvikles bedre og turismebranchen kunne bruge et skub. Et antal idéer og muligheder blev nævnt og de inkluderede bl.a. at landmænd kunne få mulighed for at vise turister rundt i bygderne, fortælle historier og gå fjeldture med dem. Derudover er generel markedsføring vigtigt og dette handler f.eks. om at gøre opmærksom på mulighederne for at kombinere kulturelle og historiske oplevelser (monument fra 2. verdenskrig) med naturskøn vandring og sejling øerne imellem. Udvikling af havneområdet er en mulighed for at kunne tiltrække både de større fiskerkuttere såvel som cruiseskibe. Begge dele kan väre med til at skabe servicerelaterede jobs i kommunen og dermed øge beskæftigelsen. Derudover vil en større havneby kunne betyde bedre afsætningsmuligheder til det globale marked ved produktion af råvarer herunder de planer der eksisterer i forhold til olieudvinding. Gøre Runavik til en oliehovedstad. Dette er en satsning som allerede er begyndt og som færingene ser et potentiale i og derfor ønsker at fortsætte dette arbejde. Fremtidsperspektiver Under temaet fremtidsperspektiver blev deltagerne bedt om at angive, hvordan de ønsker at lokalsamfundet skal udvikle sig på kort sigt (nu og inden for de næste ti år) og på længere sigt (om år). De fremførte fremtidsperspektiver i listen nedenfor er derfor ikke en forslag, som grupperne skal være enige om, og kan være en enkelt persons ide, da workshoppens opsætning tillod dette. I nærmeste fremtid, dvs nu og inden de næste 10 år Udvikle kommunen som en enhed ved f.eks. at skifte til et fælles navn Arbejde med en fælles identitet Brande kommunen som familie kommunen i bredeste forstand Mere forskellig folkesammensætning og arbejdsmuligheder (privat og offentlig) At rammerne til kultur og idræt bliver bedre koordineret og udnyttet At bruge og udnytte den natursmukke Skálafjørðin (fjorden) aktivt i forbindelse med ny bosættelse Afsætte større budget til friområder, legepladser, stier (som f.eks. Toftavatn) Sætte ungdomshus på finansloven. Løn og administration skal prioriteres. Knytte fjorden sammen med gode busforbindelser (en times intervaller, også om aftenen).

7 Over længere tid, dvs om år Flere arbejdspladser til højere uddannede Det skal blive tryggere for den bløde trafik f.eks. Rituvík-Runavík-Lamba-Æðuvík Flere kommunesammenlægninger større kommune Kommunen skal have et centrum/torv/gågade/caféer At erhvervslivet ikke presser naturen væk. For at mennesket skal trivest må friområder tænkes ind i erhvervsområderne Specifikke ønsker Under temaet om specifikke ønsker blev deltagerne bedt om at angive, hvordan de ønsker at lokalsamfundet skal udvikle sig i forhold til aldersfordeling, kønsfordeling og næringslivet. Ønskerne listes nedenfor:

8 Aldersfordelingen (børn, unge, voksne og ældre) Kønsfordeling Erhvervsudvikling Flere legepladser som skal fungere som fritidsområde for familierne Svømmehal Til de unge: ungdomstilbud, ungdomshus, dansesteder (gå i byen steder) For voksne: flere arbejdsmuligheder. Kulturhus til alle aldersgrupper dyrke forskelligheden og det kreative miljø Værksteder, kunstudstillinger Musikundervisning Forskellige aftenskole tilbud Boligmuligheder til de unge Flere arbejdsmuligheder til kvinder. F.eks. forvaltning, kreative jobs). Vælge kvinder ind i byrådet, så vi får andet end beton- og stenkultur mennesket lever ikke af stene alene. Flere større arbejdsplader med mange arbejdsmuligheder og forskelligartede opgaver (markedsføring, salg, HR, innovation, kommunikation, jura) Gøre noget for at tiltrække iværksættere som f.eks. gode omstændigheder, leje til en fornuftig pris, gøre det tilgængeligt Mere turisme Mere sammenhold Skabe et iværksætter miljø Ansvar Under temaet ansvar blev deltagerne bedt om at angive, hvilket myndighedsniveau skal sikre, at deres ønsker bliver opfyldt (nationalt, regionalt, eller kommunalt). De ønskede ansvarsområder listes nedenfor: Nationale myndigheder Skálafjarðartunnellen skaber mobilitet, vækst og trivsel Kommunesammenlægning Landet skal levere et bedre/ det bedste internet!

9 Landet skal flytte arbejdspladser til kommunen (forskning, forvaltning og institutioner) Skolen skal ud til kommunerne (her er alle ikke enige) Landet skal lave overordnede visioner om hvordan kommunerne skal udvikles, f.eks. i forhold til havnebyggeri skolebyggeri g placering af offentlige arbejdspladser. Kommunesammenlægning hvis kommunerne ikke finder sammen, skal landet sørge for det. Kommunerne: Det æstetiske i kommunen skal kommunen tage initiativ til, blandt andet ved at mobilisere borgerne med frivilligt arbejde også! Ungdomshus hvor alle kan være med brede interesser, Ansvar for at forhindre braindrain, ved at passe godt på de intellektuelles behov f.eks. med støtte til iværksætteri Bedre busforbindelser Bygge svømmehal Forsikre sikker trafik (blød trafik/ trafiklys/fremtidssikre) Forvalte kommunen som en enhed Udvikle oplysningskontoret (camping, info, www, få uddannet folk til turistkontorene) Lave en plan for hvordan vi får forskelligartede folk- og arbejdssammensætning Råd og ideer Under temaet råd og ideer blev deltagerne spurgt om hvilke råd de vil give til de ansvarlige, så deres ønsker bliver opfyldt, og hvilke ideer de selv har for at bidrage til at deres ønsker bliver opfyldt. De anførte råd og ideer listes nedenfor: Råd til de ansvarlige for at ønsker opfyldes Gode vilkår til børnefamilierne (børnehavepladser, lejligheder til leje, grundstykker) Synliggøre kommunen og sælge det gode vi har (tilbud til de gamle, udviklingshæmmede, nye og gode børnehaver, skoler) Have professionelle folk til at brande kommunen Kommunen skal ansætte en landskabsarkitekt og by gartner, så det æstetiske element kommer borgerne og turisterne til gode. Folk kan lide det smukke. Kommunen skal prioritere ungdommen højere, f.eks. ved at sætte et ungdomshus på finansloven (både løn og forvaltning) Arkitektkonkurrence nyt centrum Arbejde mere sammen med nabokommunerne Bedre busforbindelse til bygderne Lave en rampe i havnen

10 Lave en langsigtet plan for udviklingen af kommunen og for at få folket med Værdisætte og støtte dem, som laver frivilligt arbejde (f.eks. hædersløn). Ideer til selv at bidrage til at ønsker opfyldes Selv at sælge kommunen og tage initiativ til arrangementer Stifte grønne interesseregrupper under landskabsarkitektens og by gartnerens. Sådan en gruppe ville kunne pynte om og skabe hygge i naturen. Gæstfrihed Vælge kvinder ind i byrådet, kvinder som jo har større opmærksomhed for de bløde værdier og de æstetiske værdier Elduvík, Funningur eller Funningsfjørður må stå sammen og prioritere ønsker Flere borgermøder og give et incitament til at folk dukker op til disse Støtte op om og rose arrangementer og events(koncerter, restauranter, foredrag ) Omtale vores eget lokalsamfund positivt og konstruktivt Være bedre til at uddelegere og involvere flere borgere i aktiviteter og debat om udvikling Mediedækning En pressemeddelelse er sendt ud på lokal nyhedssite i Suðuroy: En lidt anderledes version af pressemeddelelsen er sendt ud på en af Færøernes største nyhedsportaler:

11 Ovenover er vedhæftet billeder af de to sider, der kom med i den trykte avis,vikuskifti.

12

13

14 Foresight Workshop Suðuroy 15 personer deltog i workshoppen i Suðuroy. Deltagerne blev inddelt i fire grupper sådan, at de kom fra forskellige kommuner i øen samt med henblik på en fordeling mellem køn. De fire grupper diskuterede hvad de opfatter som de vigtigste udfordringer og muligheder for øen Suðuroy på tværs af kommunerne. Dette resulterede i en lang liste, hvorfra ankerpersonen samlede op under workshoppens gang og generede en liste på baggrund af de udfordringer, der var blevet nævnt flest gange af grupperne. Ved workshoppens afslutning satte hver enkelt person to streger ved det, der efter deres mening er de to vigtigste udfordringer for Suðuroy og de to vigtigste muligheder med/i Suðuroy. De fik lov at sætte tro streger ved samme udfordring/mulighed. I prioriteret rækkefølge, hvor nr. 1 er højest prioriteret, blev resultatet følgende: De største udfordringer i/for Suðuroy 1. Rejseforbindelse til resten af Færøerne ( 8 streger) 2. Manglende samarbejde i øen på tværs af kommuner ( 8 streger) 3. Manglende arbejdsmuligheder til folk, som har fået uddannelse så de flytter ikke tilbage (5) 4. Manglende hjælp til iværksættere ( 4) 5. Ikke tilfredsstillende børne- og ældreområde (3) 6. Manglende kultur- og fritidstilbud (1) 7. Manglende skatteindtægter (pga. DIS-, NIS-systemer) (1) 8. Manglende uddannelsesmuligheder i øen (0) 9. Rejseforbindelsen internt på øen (0) De største muligheder i/for Suðuroy 1. Rejseforbindelsen til resten af landet kan forbedres (8) 2. Forbedre arbejdsmuligheder (7) 3. Turismen kan udvikles (5) 4. Uddannelsestilbud til folk på øen, bl.a. mulighed for fjernstudium (5) 5. Styrke fiskeproduktionen/fiske industrien (2) 6. Styrke lokalsamfundet (2) Rejseforbindelsen blev fremhævet som den vigtigste udfordring af workshopsdeltagerne. Suðuroy ligger længere væk fra de andre øer og en færge sejler mellem Tvøroyri og Tórshavn på 2 timer. Deltagerne til workshoppen så det som en kamp, befolkningen på øen hvert år skal kæmpe, for at antallet af ture ikke bliver sat længere ned, da det i forvejen er svært for dem, der pendler, altså bor i Suðuroy og arbejder i Tórshavn (eller andre steder i Færøerne). Det blev understreget af mange, at øen ikke er prioriteret af landspolitikere, og at politikere hellere kæmper for tunneller til dem, som allerede har en fast forbindelse, i stedet for at vægte Suðuroy.

15 Manglende kommunesamarbejde bliver udpeget som den næststørste udfordring. I Suðuroy er der syv kommuner, og der er ikke flertal for sammenlægning af kommunerne. Deltagerne var ikke enige om, hvorvidt de syntes, at kommunerne på øen skulle lægges sammen, men de var enige om, at kommunerne bør samarbejde i langt højere grad. Det blev understreget af flere, at eftersom Suðuroy er i udkanten af Færøerne, så kunne den stå stærkere i sig selv og i forhold til resten af landet, hvis kommunerne/politikerne/befolkningen anså sig som en enhed på tværs af kommuner i stedet for at konkurrere mod hinanden. Manglende arbejdsmuligheder blev udpeget som den næststørste udfordring, hvilket henviser til den overordnede udfordring at unge og uddannede kommer ikke tilbage til øen efter endt uddannelse, da der ikke er arbejdsmuligheder. Her bliver det påpeget, at landsmyndighederne skal lægge offentlige arbejdspladser ud på øerne. Manglende hjælp til iværksættere bliver fremhævet som en udfordring lidt i forlængelse af den ovenstående med manglende arbejdsmuligheder. Her bliver nævnt, at de mennesker, der står uden job kunne få hjælp til at udvikle sine ideer og dermed skabe sin egen arbejdsplads. Ikke tilfredsstillende børne- og ældreområde henviser til, at der er for mange på venteliste til både børnehave og plejehjem. Deltagerne nævner eksempler på, at der ikke er en værdig behandling af en som gammel. At have gode omstændigheder til børn og gamle bliver anset som noget af det vigtigste og mest fundamentale i et samfund, og det mener deltagerne ikke, at nogle kommuner i Suðuroy lever op til. Manglende kultur- og fritidstilbud blev fremhævet som en udfordring i forhold til lysten og mulighederne for at bo på Suðuroy. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad de har af fritidstilbud, og flere deltagere påpegede, at der er gode tilbud, men at der kunne være mange flere. Deltagerne var enige om, at der var nok af idrætstilbud, men der mangler andre typer (teater, kunst, musik, naturliv) fritidstilbud for unge og ældre. Manglende skatteindtægter henviser til de skattesystemer (f.eks. DIS og NIS), hvor flere mand sejler ude i andre lande og ikke betaler skat. Mange færinger sejler under disse skattesystemer, men det bliver en udfordring specielt for de kommuner, som er hårdt ramte, hvor forholdsvis mange skatteindtægter går tabt, f.eks. i flere kommuner i Suðuroy. Manglende uddannelsesmuligheder på øen er en udfordring i forlængelse af, at de unge flytter fra øen for at uddanne sig. Deltagerne nævnte, at heldigvis er der et gymnasium på Suðuroy, men efter det er der ikke mange muligheder, medmindre de unge vil gå i lære. Deltagerne savnede bedre muligheder for fjernstudium, så de i højere grad kan blive på øen mens de tager en uddannelse andre steder i landet., Andre deltagere nævnte derudover, at nogle særlige uddannelsestilbud på Suðuroy kunne tiltrække folk fra hele Færøerne. Rejseforbindelsen internt på øen henviser til busforbindelsen mellem bygderne. Deltagerne syntes ikke det var en stor udfordring, men hyppige busforbindelser med gode ventepladser og eventuelt billigere priser blev nævnt ud fra et spørgsmål om trivsel og en måde at sammenkoble kommunerne på. Der blev refereret til gratis busserne i Tórshavns kommune,

16 men deltagerne var klar over, at busserne i Tórshavn ikke hører under landets busser, som de gør i Suðuroy. Listen over de vigtigste muligheder i Suðuroy afspejler listen over udfordringerne. Rejseforbindelsen til resten af landet blev vurderet til at være den vigtigste mulighed. Deltagerne mente ikke, at der skulle så drastiske ændringer til før der er forbedringer på dette område. Forbedre arbejdsmulighederne hænger igen sammen med udfordringen for Suðuroy, nemlig at de unge uddannede ikke vender tilbage, fordi de ikke kan få job. Turismen blev set som tredje vigtigste mulighed for Suðuroy. Deltagerne mente, at der er for lidt eller så godt som ingen koordinering i forhold til branding af Suðuroy som en enhed, men i stedet forsøger kommunerne at fremhæve dem selv. Der blev argumenteret for, at hvis kommunerne samarbejdede kunne Suðuroy sælges som en turistpakke, og således tiltrække flere turister. Uddannelsestilbud henviser til både fjernstudium eller eventuelt særlige uddannelser, som kun kan tages i Suðuroy. Deltagerne mente, at dette både ville bidrage til at folk kom til øen for at uddanne sig og arbejde samtidig med at det ikke var krævet af de unge, at de skulle rejse væk fra øen imod deres vilje for at få en uddannelse, hvis det var muligt med fjernstudium. Styrke fiskeproduktioner/fiskeri-industrien og styrke lokalsamfundet blev vurderet af deltagerne også at være to vigtige muligheder for Suðuroy. Hvordan vil vi gerne se lokalsamfundet udvikle sig? Næste session på workshoppen inkluderede fire relaterede temaer, som hver gruppe diskuterede i 20 minutter. Plancher for de fire temaer roterede mellem bordene, og man arbejdede i grupperne videre med lister, som var påbegyndt af de foregående grupper. Fremtidsperspektiver Under temaet fremtidsperspektiver blev deltagerne bedt om at angive, hvordan de ønsker at lokalsamfundet skal udvikle sig på kort sigt (nu og inden for de næste ti år) og på længere sigt (om år). De fremførte fremtidsperspektiver i listen nedenfor er derfor ikke et forslag, som grupperne skal være enige om, og kan være en enkelt persons ide, da workshoppens opsætning tillod dette. Nu og inden for de næste 10 år Arbejde med kommunesammenlægning At der skal være fast forbindelse til og rundt på øen. At udvikle niche-uddannelser, f.eks. rejseledere, kunst o.a. For at arbejde for befolkningsvækst, må der arbejdes struktureret med dette problem.

17 Mere ungdomsarbejde, f.eks. mere information til børn og unge om relevante emner. Efterskole i Suðuroy skal bygges. Bevare, beskytte og udvikle det som det færøske har at byde på, som nærhed, hjælpsomhed og imødekommenhed og gamle traditioner. Arrangere og koordinere events og arrangementer i øen for hele øen Udvikle øen som turistattraktion med alt som er særligt med øen, f.eks. kulminerne, færøsk dans, rappelling, saltsiloen. Burde være muligt med en pakkeløsning. Om år Suðuroy er blevet til en kommune både politisk og sammenholdmæssigt Fast forbindelse er nu kommet til Tórshavn. Flere folk er kommet til øen. Turismen er udviklet og godt koordineret. Flyttet os fra fiskeri-industrisamfund til videnssamfund. Specifikke ønsker Under temaet om specifikke ønsker blev deltagerne bedt om at angive, hvordan de ønsker at lokalsamfundet skal udvikle sig i forhold til aldersfordeling, kønsfordeling og næringslivet. Ønskerne listes nedenfor: Aldersfordelingen (børn, unge, voksne og ældre) Forbedre forholdene for de ældre! Henvises specielt og måske kun til Tvøroyrar kommune. De ældste er de svageste borgere, mener nogle deltagere. Forbedre forholdene til børnepasning, mest i forhold til at åbningstiderne eftersom de ikke stemmer godt overens med forældrenes forskellige arbejdstider. Unge voksne (25-45 år)mangler på øen. Hvordan kan man kan skabe rammerne for at de kommer tilbage. Udvikle ungdoms og børneområde på øen. Fleksibel børnepasning 9. og 10. klasse skal laves til efterskole. Det vil betyde at de unge får oplevelser på øen som de vil huske for livet, i stedet for at disse oplevelser sker i Danmark.

18 Kønsfordeling Næringslivsudvikling Der mangler kvinder på Suðuroy, og får vi dem hjem igen, så skal mændene nok følge efter. Derfor skabe tiltrækkende jobs til kvinder. Forbedre barselssystemet så fædre får mere tid i barsel. Flere fleksible arbejdspladser, fordi her bor mange mænd, der sejler ude og hvor konen er hjemme med børnene. Hjælp til iværksættere. F.eks. kunne bygge et iværksætterhus. Ansætte en turismekoordinator. Ansvar Under temaet ansvar blev deltagerne bedt om at angive, hvilket myndighedsniveau der skal sikre, at deres ønsker bliver opfyldt (nationalt, regionalt, eller kommunalt). De ønskede ansvarsområder listes nedenfor: Nationale myndigheder De offentlige landsmyndigheder skal sørge for flere arbejdspladser rundt omkring i landet, og ikke kun centralisere alle organisationer og administrationer i Tórshavn, Har ansvar for at det skal være muligt at pendle mellem Suðuroy og resten af Færøerne. Støtte op under de private initiativerne iværksætterne Tilpasse forholdene i skolerne til den lokale virkelighed. Offentlige arbejdsplader bør tage ind lærlinge på samme måde som andre arbejdspladser Rådgivning i skolen om efterspørgslen på arbejdsmarkedet ca år frem i tiden. Kommunerne: Skal skabe rammerne for f.eks. fjernstudie, finde lokalerne, tilbyde kurser Kommunerne skal samarbejde med andre kommuner Kommunerne skal kunne finde ud af at uddelegere og ikke altid blande sig for meget. Støtte private initiativer uden at styre dem. Kommunen skal holde sin del af aftalen, f.eks. skolestyre/teknisk afdeling ( henvisning til Tvøroyrar kommune) Kommunen kan samarbejde med det private f.eks. for at lave en offentlig velvirkende legeplads på Tvøroyri. Forbilledligt i Hvalbas kommune. Kommunerne må være mere objektive, åbne og konstruktive og samarbejde mere.

19 De kan også lægge op til at andre samarbejder bedre. Råd og ideer Under temaet råd og ideer blev deltagerne spurgt om hvilke råd de vil give til de ansvarlige, så deres ønsker bliver opfyldt, og hvilke ideer de selv har for at bidrage til at deres ønsker bliver opfyldt. De anførte råd og ideer listes nedenfor: Råd til de ansvarlige for at ønsker opfyldes Lokal politikere skal tvinges til at tænke ud over egen kommune men for øen som en helhed. Samarbejde kommunikation og åbenhed Spred arbejdspladserne bedre, så Færøerne kan forblive et øsamfund. At sørge for at naturressourcer og naturens rigdomme kommer alle til gode. At landsmyndighederne informerer sig selv om lokalsamfundet, og sådan lærer, hvordan Færøerne kan udnytte det, som bygderne hver i ser har at bidrage med. Ideer til selv at bidrage til at ønsker opfyldes Kommunesammenlægning: man ville spare administrativt, større indkøb -> færre udgifter -> større/mere plads til investeringer. Større enheder er billigere i drift. Iværksætterhus kan arrangeres af privat initiativ Giv ildsjæle legeplads/handlerum, rammer og støtte at virke i Alternative erhverv, som passer til vores for vilkår (transportomkostnings), eventuelle KT løsninger. Fra industrisamfund til videnssamfund tænke nyskabende Få forskellige faggrupper til at forklare eleverne på skolerne hvilke muligheder der findes, arbejdsindholdet i de forskellige fag, og derefter systematisere denne viden til senere anvendelse. Mediedækning: Der blev sendt nyhedsmeddelelse ud på lokal og national nyhedsportal. Desuden blev der lavet interview med den lokale ankerperson efter den første workshop, som omhandlede Nordregios projekt.

20

Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops i Grønland

Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops i Grønland Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops i Grønland Alluitsup Paa og Qaqortoq, Grønland Introduktion Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

KALMER & HVASS A R K I T E K T E R Design by Research

KALMER & HVASS A R K I T E K T E R Design by Research Hvad gør de i Republikken, LYNfabrikken, the Hub og Spinderihallerne? //INDHOLD /Hvem er de? /Brugerne /Optagelse /Faciliteter /Aktiviteter /Identitet /Hvad kendetegner et vellykket iværksætterhus? /HVEM

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Den videre udvikling af DSUKs arbejde

Den videre udvikling af DSUKs arbejde Den videre udvikling af DSUKs arbejde Gruppearbejde ved landsmøde den 20. august 2014 Ca. 180 deltagere inddelt i 17 grupper Mål: Formulere 3 hovedpunkter for den videre udvikling af DSUKs arbejde Indhold:

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Hovedvejen 19, Avernakø By

Hovedvejen 19, Avernakø By Navn Laura Johanne Storm Adresse Hovedvejen 19, Avernakø By 5600 Faaborg E-mail laurajstorm@gmail.com Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller nej bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser Slagelse ErhvervsNyt November 2013 Læs denne email i din browser Nyhedsbrevet Slagelse ErhvervsNyt udgives af Slagelse Kommunes Erhvervs-, Innovations-, og Arbejdsmarkedsudvalg. Nyhedsbrevet udkommer en

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Visionspapir for Arbejdsgruppen Erhverv og beskæftigelse Nov. 2014 Nørrebro Lokaludvalg har nedsat en arbejdsgruppe, der fokuserer på erhverv og beskæftigelse. Den

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Realdania Baggrundsrapport til Udviklingsstrategi 2030 August 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune I de mange år jeg har beskæftiget mig med politik, har mit arbejde været præget af: Ærlighed Åbenhed Dialog Du kan læse mere om mit politiske virke

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Dit næste valg Færøerne

Dit næste valg Færøerne m ø d e r f i r m a r e j s e r k o n f e r e n c e r o p l e v e l s e r Dit næste valg Færøerne ISLAND Tórshavn FÆRØERNE SHETLAND NORGE SKOTLAND ENGLAND DANMARK w w w. g r e e n g at e. f o 2 3 Færøerne

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere