Nr Kulturperronen - kvalitetsbyggeri i Norddjurs Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr 8. 2012. Kulturperronen - kvalitetsbyggeri i Norddjurs Kommune"

Transkript

1 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr Kulturperronen - kvalitetsbyggeri i Norddjurs Kommune Danskernes Kulturvaner 2012 Budget 2013: Hver 2. kommune sparer på biblioteket Dokk1 Cliff Hansen & Biblioteket Jens Thorhauge: Biblioteket er en menneskeret, stort interview Nyt hovedbibliotek til Frederikssund Litterære besøgsvenner Borgerservice Model Nordfyn Leder: Bibliotekerne må stå sammen om e-bogen

2 Forside: Kulturperronen i Auning, Norddjurs Kommune, er et godt eksempel på kvalitetsbyggeri til kombinerede biblioteks- og medborgerhuse. Foto: Thomas Mølvig. Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 16 årg., nr. 8, november 2012 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: Redaktør Hellen Niegaard ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1: 15. februar 2013 Tidligere numre og artikler Se Annoncer Formater og priser: publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag ISSN nr.: Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idrætsog fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Kommune LEDER BIBLIOTEKERNE MÅ STÅ SAMMEN OM E-BOGEN Vagn På det seneste Ytte Larsen er det blevet (A), formand klart, at enkelte for Danmarks af de store Biblioteksforening forlag ikke længere ønsker at stille deres e-bøger til rådighed for borgerne via ereolen.dk. Det beklager vi i Danmarks Biblioteksforening meget. Det er vigtigt for et demokratisk samfund, at alle borgere har mulighed for at låne bøger, uanset om det er fysiske bøger eller e-bøger. Enkelte forlag arbejder tilsyneladende på nye tilbud og forretningsmodeller for, hvordan de vil tilbyde bibliotekerne at købe e-bøger. Disse løsninger ser lige nu ud til at bygge på en model, som ikke lever op til en moderne digital formidling. En model, hvor man stadig opfatter e-bogen som et fysisk eksemplar og låner en ud af gangen nogle enkelte gange, hvorefter licensen udløber. I mine øjne uden at drage fordel af den tilgængelighed, der er for borgerne i digitale bøger. Den gode nyhed for os i DB at se er dog i dag, at ereolen fortsætter. Altså også selvom det ikke er lykkedes at etablere en forretningsaftale om udlån af e-bøger fra et par af de helt store forlag. Status er i skrivende stund, at mere end hundrede forlag stadig ønsker at deltage i ereolen, og vi er i biblioteksforeningen overbeviste om, at flere forlag og forfattere vil følge dem. Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne og deres biblioteker til fortsat at bakke op om ereolen og de mange forlag, som stadig ønsker at medvirke til bibliotekernes landsdækkende og succesfulde udlånsservice af e-bøger. Ved at tilslutte sig fortsættelsen af ereolen, er bibliotekerne aktivt med til at sikre borgerne fortsat adgang til e- bøgerne. I det store perspektiv handler sagen om meget mere end blot forretningsmodeller for e- bøger forlag og biblioteker imellem. Det handler om hele den demokratiske tanke, der ligger bag biblioteker, som den institution der sikrer almindelige mennesker adgang til viden. Det bør kendetegne ethvert oplyst og demokratisk samfund, også i en digital tidsalder, at borgerne kan få tidssvarende adgang til viden og kulturoplevelser efter eget valg via bibliotekerne. Kulturpolitisk har der i Danmark altid været fokus på, at borgerne skal have adgang til bøger. Ikke alene for den enkeltes egen skyld og personlige udvikling, men også fordi det bidrager til udvikling af samfundet og er et grundlag for demokratiet. Det ændrer sig ikke ved at bøgerne digitaliseres. I Danmarks Biblioteksforening er vi overbeviste om, at der må kunne findes fælles løsninger, der både giver borgerne adgang til e-bøger via bibliotekerne og samtidig sikrer forfatterne et eksistensgrundlag og forlagene en fornuftig indtjening. Ingen tvivl om, at det nok kræver mod, fantasi og måske også mere åbenhed i fremtidige forhandlinger, så alle gode idéer kommer på banen. I denne fase af e-bogens tidsalder er det vigtigt ikke alene at fokusere på økonomiske bundlinjer, det vil bremse udviklingstakten. Tænk i stedet i langsigtede kulturpolitiske træk og i fælles udbredelse af vidensamfundets nye bogformater.

3 INDHOLD Danmarks Biblioteker introducerer to nye undersøgelser. Kortlægningen af danskernes kulturvaner, der har forandret sig gennemgribende. Nye medier er på hastig fremmarch, mens traditionelle stadig holder niveau. Også i bibliotekssammenhæng. Interessant er det bl.a., at nydanskere bruger biblioteket mere end andre. Godt og opmuntrende, mener kulturminister Uffe Elbæk. Mindre opmuntrende er budget 2013, der ifølge DBs store årlige tendensundersøgelse indebærer besparelser på bibliotekerne. Ganske vist synes reduktionerne nu af mere beskeden art end de seneste 5-6 horrible budgetår, hvor bibliotekerne stort set bar alle besparelser på kulturområdet. Det stiller store krav til bibliotekerne om nytænkning. Også af strategisk art. Jens Thorhauge har flere bud på hvordan og kommenterer aktuel biblioteksudvikling bl.a. e-bogsgennembruddet og ereolen.dk. God fornøjelse med det store dobbelt-interview! 2 Bibliotekerne må stå sammen om e-bogen 4 Danskernes kulturvaner BF s Døssingpris til filosof og forfatter 5 DB Årsmøde Nyt fra Tænketanken 6 DB budgetundersøgelse 9 Nyt hovedbibliotek i Frederikssund Ole Find Jensen 9 Dokk1 - fremtidens bibliotek SMS julekalender v/ Lise Bidstrup og Merete Pryds Helle SMS Julekalender fra biblioteket Tilmelding nu! 10 Bibliotekarforbundet og fremtiden 11 Mit Bibliotek. DB enquete Cliff Hansen 12 Spansk forfatter siger nej til pris og giver pengene til bibliotekerne Lars Aabenhus 12 Gentofte Hovedbibliotek og Røde Kors samarbejder om litterære besøgsvenner Mette Kristine Kjær Bach 14 Etik må være op til den enkelte bibliotekar Pernille Drost Biblioteket er en menneskeret! fastslår tidligere styrelsesdirektør Jens Thorhauge Fuld borgerservicefusion i Nordfyns Kommune Hellen Niegaard 16 Kulturperronen - en svævende bølge Thomas Mølvig 18 Norddjurs: Liv i både små og store byer Peter Hansen 19 Ny biblioteksassistentuddannelse på akademiniveau Kirsten Westh og Jonna Vestergaard INTERVIEW MED JENS THORHAUGE 20 Engagement, indsigt og tæft DB-tak til Jens Thorhauge 20 I biblioteksudviklingens maskinrum Hellen Niegaard 23 Biblioteket - en menneskeret Hellen Niegaard Status på elektronisk og digital litteratur i New York! Den magiske samtale Lise Vandborg 28 Biblioteket som The Missing Link i digital formidling Pernille Carneiro Juel 30 Biblioteket rykker ud - i Viborg Kristine Nygaard Ledet og Anette Koue

4 Borgernes Hus med et fleksibelt og visionært hovedbibliotek, kultursal, møderum og musikskole. Sådan blev ambitionerne beskrevet, da byrådet i Frederikssund vedtog Budget 2013, hvor et fremtidigt nyt hovedbibliotek skal indgå i en ny bygnings- og indholdsmæssig sammenhæng. AKTUELT NYT NYT HOVEDBIBLIOTEK I FREDERIKSSUND I lighed med bl.a. Herning og Aarhus skal Frederikssund Kommune have nyt hovedbibliotek. Det blev besluttet af byrådet i forbindelse med vedtagelse af budgettet for næste år. Danmarks Biblioteker har bedt borgmester Ole Find Jensen (A) fortælle nærmere om projektet, dets baggrund og den videre tidsplan Det nuværende hovedbibliotek har siden 1930 erne været placeret i en centralt beliggende, men uhensigtsmæssigt indrettet tidligere etageboligejendom. Placeringen var tænkt midlertidig, men blev permanent. Det er Byrådets opfattelse, at såvel arbejdsmiljø som tilgængelighed for borgerne langt fra er optimalt i bygningen, og der har derfor gennem mange år været planer om en anden placering. Planer som ofte har givet anledning til debat og uenighed i byrådet, som sammen med usikkerhed om økonomien har været årsag til, at planerne aldrig er blevet realiseret. I budget 2012 satte et enigt byråd imidlertid penge af til et forarbejde, der skulle beskrive visioner og fysisk placering af et nyt bibliotek, der matchede den udvikling, som fremtidens digitale brugere forventer, og som kunne indgå i en sammenhæng, der også rummede mødesteder med mulighed for formidling, oplevelser, læring og aktiviteter. I 2013 sættes en folkelig debat om indhold og indretning i gang. I 2014 skal et projektforslag være klar, så arkitektkonkurrence kan gennemføres og udbud foretages. Byggeriet vil finde sted i 2015 og Der er i alt afsat 105 millioner kroner i budgettet for årene Dokk1 - FREMTIDENS BIBLIOTEK Havnens sted for viden, udsyn og nye idéer I en årrække har Multimediehuset været arbejdstitlen på Nordens største folkebiblioteksbyggeri i disse år. Det nye hus med hovedbibliotek og borgerservice, som Aarhus Kommune opfører på Aarhus Havn. Folkeligt, mundret og skarpt! Efter en åben navnekonkurrence med deltagelse af hundredvis af borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere har en dommerkomité fundet frem til navnet for huset blandt navneforslag. Det endelige navn for huset er: Dokk1. Fremtidens bibliotek og Borgerservice Dokk1 bliver både Aarhus nye hovedbibliotek og borgerservice. Det er her, du i fremtiden skal låne bøger, se film, høre foredrag, hente nyt pas eller bare drikke kaffe i husets café og nyde udsigten over havnebassinet, siges det på byggeriets egen hjemmeside, urbanmediaspace.dk/ dokk1. Huset bliver på m 2 fordelt på tre etager og kælder med parkering. Heraf går ca m 2 til bibliotek og borgerservice, m 2 udlejes, mens 500 m 2 er afsat til ankomstcenter. Dokk1 live På hjemmesiden kan man finde oplysninger om byggeriet og følge byggeriet tæt på. Via et webcam kan man se, hvad der sker på byggepladsen lige nu. Efter planen står Dokk1 færdigt i slutningen af Dommerne lagde i deres beslutning vægt på, at Dokk1 er et navn, der placerer bygningen i byen og sætter tanker i gang. Det giver på én gang associationer både til havnen og til bibliotekets verden. Samtidig peger navnet, ifølge komitéen, fremad. Den ser Dokk1 som et sted, der kan lade os op og sætte os i forbindelse med omverden. Noget andet der gjorde, at man valgte netop dét navn er, at det både er folkeligt, mundret og skarpt på én gang. /HN 4

5 ÅRSMØDE 2013 Velkommen til Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde og 14. marts i Bella Center Biblioteket efter Spotify Årets vigtigste bibliotekskonference! Stedet hvor kulturpolitikere mødes med biblioteks- og kulturfolk fra hele landet! Invitationer udsendes pr. mail den 7. december. Program og tilmelding fra samme dag på NYT FRA TÆNKETANKEN Lotte Hviid Dhyrbye startede den 1. oktober som leder af bibliotekssektorens et halvt år gamle fællesprojekt Tænketanken Fremtidens Biblioteker Med sine mange års erfaring med tværfaglig projektudvikling, projektledelse og fundraising og med fast arbejdsplads i Danmarks Biblioteksforenings sekretariat i Vartov skal Lotte Hviid tilrettelægge og gennemføre tænketankens fremtidige indsats. Hun er i fuld gang med opgaven og har allerede udarbejdet den første eksterne ansøgning samtidig med, at hun har kalenderen fuld af møder rundt omkring i sektoren hos de mange aktører og interessenter. Planen er, at projektorganisationen er oppe at køre med egen hjemmeside fra nytår. Bag Tænketanken står ud over Danmarks Biblioteksforening Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening og Bibliotekschefforeningen, 25 danske folkebiblioteker og flere biblioteksleverandører. Senest har også Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) meldt sig under fanerne som samarbejdspartner. Lotte Hviid er 41 år, uddannet cand. mag og bosat på Vesterbro i København. Hun kommer fra en stilling som sekretariatsleder på Diakonissestiftelsens Uddannelsescenter. Vil du vide mere om Tænketanken eller bidrage til dens arbejde, så kontakt Lotte på Lotte Hviid skal nu sammen med Nanna Kann-Christensen, forsker ved IVA, se på og analysere den nye Kulturvaneundersøgelse 2012 og dens resultater for at kortlægge behovet for afledt ny forskning og for eventuelle supplerende undersøgelser. Danmarks Biblioteker nr. 8 5

6 BUDGET 2013: HVER ANDEN KOMMUNE SPARER PÅ BIBLIOTEKSBU Hvor 6 ud af 10 folkebiblioteker i 2012 fik besparelser i budgetrunden, så er tallet en anelse bedre i Godt og vel 5 ud af 10 reducerer på driftsbudgettet næste år. Det viser Danmarks Biblioteksforenings årlige tendensundersøgelse Tendensundersøgelsen er gennemført af Danmarks Biblioteksforening i perioden 8. til 25. oktober 2012 ved en rundspørge til landets bibliotekschefer. Der er indkommet svar fra 95 af 98 kommuner. I alt 92 af landets kommuner har udfyldt online spørgeskemaet og tre har svaret pr. mail. Seks af de 95, heraf de tre mailsvar, har oplyst, at man endnu ikke har budgettallene for biblioteket. Hvor 62% af alle skulle spare i DBs 2012-undersøgelse, er tallet i % svarende til 51 kommuner. Mens 12% får en lille stigning. Øvrige fastholder status quo, dvs. samme budgetniveau i 2013 (inkl. KL s fremskrivningsprocent). Tre kommuner har ikke svaret: Fanø, Faxe og Struer. Fanø er dog med via Esbjerg, som man har samarbejdsaftale med. Hvor mange skal spare og hvor? For de kommuner, der skal spare, er der også i år store udsving. Andelen af dem, der ikke skal spare meget, er voksende. I 2013 skal 40% reducere budgettet med under en 1%, tallet for 2012 var 14%. For 43% af de kommuner, der skal spare i 2013, er der reduktioner på mellem 1 og 3%, næsten det samme antal som i 2012 hvor tallet var 46%. I alt 6% skal spare mellem 3 og 5%, mod 20% i Mens 8% skal reducere med mellem 5 og 8%, mod 14% i Og resten, nogle få i lighed med 2012, oplever meget store besparelser på henholdsvis 11 og 11,5% i det kommende budget. Reduktionerne falder i 2013 igen især på personale. Desuden på materialer, åbningstider og andet som f.eks. omlægning af rengøring. Konkret oplyser to kommuner af de 51 kommuner, der skal reducere, at de skal lukke filialer. Mens to kommuner oplyser, at der nedlægges bogbus. Lidt flere får lidt mere Over dobbelt så mange som sidste års undersøgelse oplever en beskeden øgning i det nye budgetår. Hvor 5 kommuner i 2012 fik en stigning, så er tallet i kommuner. Heraf får 5 en lil- Andelen af mere beskedne budgetreduktioner er voksende. Holder tendensen synes der for driften at være tale om en svag styrkelse af biblioteksbudgetterne generelt set. Og dertil en pæn udvikling på anlægssiden Besparelse Op til 1% 40% 14% 1% - 3% 43% 46% 3% - 5% 6% 20% 5% - 8% 8% 14% Mere end 8% 3% 6% le øgning på op til 1%, mens andre 5 får én på mellem 1 og 3%. En enkelt kommune får en stigning mellem 4 og 5%. Øgningen går især til materialer, personale og andet. Det skal bemærkes, at de lidt mere positive udviklingstendenser i næste års driftbudgettet kan handle mere om opgaveomlægninger og personaleændringer i relation til sammenlægning med eller implementering af borgerservice, det kan ikke aflæses af undersøgelsen. Mere til systemer, hovedbiblioteker og filialer Udmeldingerne på anlægssiden giver i DBs nye tendensundersøgelse anledning til optimisme på biblioteksbrugernes vegne, idet rammerne og bibliotekssystemerne opdateres rigtigt mange steder. Selvom cirka 6 ud af 10 kommuner angiver et rundt nul for næste års anlægsbudget, så har lige ved 4 ud af 10 kommuner afsat midler til anlægsopgaver i Hver tiende skal investere i ny IT og i selvbetjeningssystemer. Otte kommuner gør noget ved deres hovedbiblioteker. Således taler tre om nyt hovedbibliotek, mens fem skal i gang med renovering. De første fem år efter kommunalreformen var budgetterne nærmest sortrandede på filialsiden med mange bibliotekslukninger til følge. Men i 2013 er der klare forbedringer på vej for rammerne til den decentrale service i 5 ud af 10 kommuner. Tyve kommuner har anlægsmidler til filialerne i Tre taler om ny filial, 8 om renovering af filialer, og atter andre 9 om ombygning/ renovering i forbindelse med etablering af åbne, delvist selvbetjente filialer. Dertil angiver én kommune, at der er afsat midler til bogbusservice. Længere åbent også på hovedbiblioteker I 2013 øges åbningstiden i cirka 30% af de kommuner, der har 6

7 DB BUDGETUNDERSØGELSE DGETTET DBs formand: Jeg er selvfølgelig ked af, at folkebibliotekerne igen bliver skåret ned. De har virkelig holdt for i de offentlige nedskæringer i de senere år, samtidig med at flere borgere bruger dem. Men pilen peger dog i den rigtige retning besvaret tendensundersøgelsen. Længere åbningstid og bedre adgang for borgerne, når de har fri, har i flere år været et centralt mantra over hele landet. Dels med adgang ad digital vej, men siden 2009 tillige gennem udvidet åbningstid baseret på differentieret bemanding og betjening, især i filialerne. Og siden 2012 også i enkelte hovedbiblioteker. Den udvikling styrkes i I alt 10 kommuner oplyser, at man får øget åbningstid på hovedbiblioteket med differentieret bemanding. På filialservicen øges åbningstiden endvidere i 21 kommuner fordelt på 22 filialer/lokalbiblioteker. De såkaldt åbne, delvist selvbetjente biblioteker har fortsat vældig fremgang. Af de 22 steder øges åbningstiden i ét lokalbibliotek med fuld bemanding, mens de 21 andre drejer sig om selvbetjeningsmodellen. Det sker dog, oplyses det, kun i fire af tilfældene i besparelsesøjemed: For de øvrige sker det som led i planer om bedre lokal service. Planlægning I det hele taget arbejdes der i kommunerne med biblioteksplanlægning. Omkring 40% angiver, at man har en politisk vedtaget biblioteksplan. Heraf opdateres godt halvdelen løbende. Selv om biblioteksområdet ikke alle vegne har en særskilt politisk besluttet udviklingsplan, så indgår det i kommunens lokale kulturpolitik, oplyses det i over halvdelen af besvarelserne. De enkelte kommuner Hvad budget 2013 indebærer for den enkelte kommune, kan man se på Det er vigtigt at notere sig, at resultatet af tendensundersøgelsen kan tippe til både det bedre og det værre, når der foreligger endelige svar fra de seks kommuner, som ikke har kunnet svare i første omgang. Undersøgelsen opdateres på ultimo november Hellen Niegaard MODERAT POSITIV DREJNING Danmarks Biblioteksforenings formand, Vagn Ytte Larsen (A), kommenterer tendensundersøgelsen således: Jeg er selvfølgelig ked af, at folkebibliotekerne igen bliver skåret ned. De har virkelig holdt for i de offentlige nedskæringer i de senere år, samtidig med at flere borgere bruger dem. Men pilen peger dog i den rigtige retning. Hvor 76% af alle tilbage i 2011-budgettet oplyste, at de skulle spare, mod 62% i 2012-budgettet, så er vi efterhånden nede på 55%, der skal reducere og stadig flere skal heldigvis spare mindre. Der er selvfølgelig helt klart stadig plads til forbedring af budgetterne. Men som formand for biblioteksforeningen er jeg godt tilfreds med, at udviklingen, ifølge DBs nye tendensundersøgelse, går den rigtige vej. Det er også påkrævet. For siden kommunalreformen har der været tale om seks år med markante nedskæringer på biblioteksområdet. Og det til trods for, at bibliotekerne er inde i en ressourcekrævende transformationsproces og nyudvikling, hvor der i stigende grad også skal formidles digitale materialer og hvor man på samme tid skal opdatere formidlingen i og indretningen af de fysiske biblioteker bl.a. i forhold til IT-læring og som åbne, mødesteder og biblioteker. DBs formand finder bevægelsen i anlægsbudgetterne overordentlig interessant og lovende. Og tilføjer både i relation til driftsbudgetterne og anlægssiden i budget 2013: Selv om tendenserne på positivsiden øjensynlig i nogle tilfælde handler om sammenlægning med borgerservice, og ikke drejer sig om tilførsel af nye midler til bibliotekerne, så er også det i sig selv en interessant drejning. Og, som jeg ser det, et reelt udtryk for, at bibliotekerne med deres offentlige oplysningsforpligtelse, i et stadigt voksende omfang tænkes aktivt sammen med kommunernes borgerserviceopgaver. Danmarks Biblioteker nr. 8 7

8

9 AKTUELT NYT DANSKERNES KULTURVANER 2012 NY undersøgelse af befolkningens prioriteringer og forbrug af kulturtilbud Kulturministeriet har netop udsendt en rapport om befolkningens aktuelle kulturvaner i sammenligning med kulturvanerne tidligere. Den er gennemført af Epinion og Pluss Leadership for ministeriet, og den omfatter børn fra 7 år og voksne. Danskernes kulturvaner 2012 følger op på tilsvarende analyser over de seneste knap 50 år, første gang udkommet i 1964, senest i Som noget nyt i 2012-undersøgelsen indgår også en selvstændig dataindsamling og analyse af kulturvanerne blandt voksne nydanskere. Den seneste undersøgelse er fra 2004 og afspejler i sin gennemgang et traditionelt medieforbrug, der snarere ligner industrisamfundets end vidensamfundet. Og mangler den nye informationsteknologis betydning for kulturforbrug og medievaner. Danmarks Biblioteksforening har derfor i flere år efterlyst en ny og aktuel kortlægning. Nu er den her. De tre første af de 10 mest markante udviklingstræk i borgernes kulturvaner er ifølge undersøgelsen følgende: 1. Den teknologiske udvikling over de seneste år har ændret borgernes kulturvaner gennemgribende. Den overordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder og medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug. 2. Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra 2004 til 2012 både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet. 3. Der er stabilitet eller nedgang i den voksne befolknings forbrug af film, biblioteker, attraktioner, tv, aviser og blade. Danskerne og biblioteket I Danskernes Kulturvaner 2012 findes sammenfatninger på de enkelte kulturområder. Om danskernes biblioteksbrug, herunder brugen af bibliotekernes nettilbud, hedder det bl.a.: > Biblioteksbrugere kommer i langt overvejende grad på biblioteket for at låne bøger, blade og musik. Der ses endvidere en lille stigning i filmudlån og deltagelse i musikarrangementer, foredrag og debatarrangementer set ift Borgerservice er mange steder blevet en integreret del af biblioteket, og en del af de besøgende kommer også for at betjene sig af services i den forbindelse. > En del borgere bruger bibliotekernes hjemmesider og nettilbud, dog primært til bestilling af bøger, fornyelse af lån samt for at søge praktiske oplysninger. > Andelen af den samlede befolkning, der kommer på biblioteket, er faldet siden Det er dog fortsat en bred kreds af danskere, der benytter biblioteket. Kvinder kommer oftere end mænd, personer med en lang videregående uddannelse kommer oftere end personer med kortere uddannelser og lavtlønnede kommer oftere end højtlønnede. Ligeledes kommer personer med hjemmeboende børn oftere på biblioteket end personer uden børn. > Andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, er større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der benytter biblioteket. Biblioteket, det moderne forsamlingshus Netop det sidste aspekt af bibliotekerne fremhævede kulturminister Uffe Elbæk i sine kommentarer ved offentliggørelsen af kulturvaneundersøgelsen. Ministeren finder, at alle de andre kulturinstitutioner og -aktører kan lære meget af bibliotekerne i forhold til at inddrage nye brugergrupper. Og han fremhævede denne udvikling i biblioteksbrugen som et godt udtryk for biblioteket som det moderne forsamlingshus. Rapporten udkom mandag den 5. november lige før bladets trykstart. Danmarks Biblioteker vil i første nummer i 2013, der udkommer 15. februar, se nærmere på dens oplysninger og danskernes kulturforbrug i dag. Hellen Niegaard BF s Døssingpris 2012 til filosof og forfatter Lene Andersen Prisen, der er på kroner, er Bibliotekarforbundets (BF) hæderspris og uddeles på forbundets generalforsamling, der finder sted hvert andet år i år den 27. og 28. oktober i Vejle. Prisen er opkaldt efter Thomas Døssing ( ), Danmarks første biblioteksdirektør, som af mange betegnes som den egentlige skaber af det moderne danske folkebiblioteksvæsen, og gives for en påskønnelsesværdig indsats inden for det kultur- eller bibliotekspolitiske område. Debattør og forfatter Lene Andersen fik den for sit store arbejde med at understøtte og fremme demokrati, debat og mangfoldighed. Mange af Danmarks Bibliotekers læsere vil huske Lene Andersen for et veloplagt demokratiindlæg på DBs årsmøde 2011 i Helsingør. Her talte hun om biblioteker og aktivt medborgerskab samt Demokratihåndbogen og hendes idé om, at brugere på nettet skal være med til at oversætte håndbogen til alverdens sprog. De brugere, der allerede bor i et demokrati, kan på denne måde hjælpe til med at vedligeholde det, mens de brugere, der ikke bor i et demokrati, kan få ideér til, hvordan de kan starte en udvikling på vej mod et demokrati. Danmarks Biblioteker nr. 8 9

10 JULEKALENDER fra biblioteket Interaktiv litteraturformidling: Tilbyd jeres brugere deres helt egen SMS-julekalender Igen i år kan bibliotekerne landet over blive en del af et landsdækkende decemberprojekt: en julekalender fra biblioteket sendt som SMS hele december indtil juleaften. Ved at tilmelde sig projektet kan biblioteket, via egen hjemmeside, tilbyde brugerne en daglig julekalenderfortælling. Der findes både en historie for børn og en for voksne. Er ens bibliotek med i ordningen, modtager man hver dag et afsnit af SMS julekalenderen. Hvad skal historien ende med? Brugerne får selv mulighed for at påvirke historiens forløb ved at træffe valg på personernes vegne - via SMS. Brugeren styrer hvilken retning historien vil tage, og bestemmer hvordan julen vil forløbe for personerne. Sender man ikke svar retur, træffer personerne bare selv deres valg. Ofte med fatale konsekvenser! Børnenes julekalender er i år skrevet af Lise Bidstrup, mens Merete Pryds Helle igen i år skriver de voksnes julekalender, som har titlen Julen er hjerternes tid. De to forfattere bag årets julekalender kan også bookes til at holde foredrag om at skrive digital litteratur. Danmarks Biblioteksforening er glade for, i samarbejde med Aalborg Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker, Københavns Biblioteker og SMSpress, at have mulighed for også i år at kunne tilbyde en helt ny, interaktiv julekalender. Hvad koster det? Brugeren betaler almindelig SMS-takst ved tilmelding samt ved svar på spørgsmål undervejs. Biblioteket betaler 15 kroner ex. moms per tilmeldt bruger. Det er muligt for biblioteket at angive et udgiftsloft, og dermed styre, hvor mange brugere der skal kunne tilmelde sig julekalenderen. Bemærk, at biblioteker med licens til SMSpress automatisk er tilmeldt julekalenderen, og at licenser skal nytegnes hos SMS-press senest den 15. november. Vær med! Vil I tilbyde jeres brugere denne særlige juleoplevelse, så kontakt redaktør Kim Baasch på SMSpress står for både det tekniske og det praktiske omkring SMS julekalenderen. SMS-julekalenderen startede i 2010 som forsøg i Aarhus. Sidste år deltog 41 af landets biblioteker i projektet og vi regner med, at endnu flere deltager i Lise Bidstrup Merete Pryds Helle /HN BIBLIOTEKARFORBUNDET og fremtiden Fra BF s generalforsamling den 27. og 28. oktober 2012 i Vejle Ikke kun Danmarks Biblioteksforening diskuterer egen organisationsudvikling. Bibliotekarfaget og dets vilkår var sat til debat på Bibliotekarforbundets (BF) generalforsamling. Et arbejdsmarked i forandring, kompetencerne og konjunkturerne, løn- og ansættelsesforhold i en krisetid og forbundets egen fremtid, herunder om BF skal samarbejde eller fusionere med en anden organisation afledt bl.a. af fald i medlemstallet, var nogle af de centrale diskussionspunkter i Vejle. Debatten om fagforeningens fremtid var, ifølge BFs Nyhedsbrev den 31. oktober, både engageret og følelsesladet. Mange havde kommentarer til BF s hovedbestyrelse, der havde bedt forsamlingen om mandat til at undersøge mulighederne for et administrativt samarbejde med andre organisationer. Hovedbestyrelsen fik ok til at afsøge mulighederne, selv om mange delegater gav udtryk for, at de ikke var klar til en fusion og havde et stort behov for stadig at have et selvstændigt forbund i ryggen'. Pernille Drost, formand for BF, var meget tilfreds med generalforsamlingen, hun siger bl.a. i nyhedsbrevet: Jeg fornemmede også en stor opbakning til, at vi nu, mens tid er, undersøger mulighederne for et fremtidigt samarbejde med andre. Debatten viste, at medlemmerne rigtig gerne vil inddrages i processen, og det lover formanden, at medlemmer bliver. /HN 10

11 DB ENQUETEN BIBLIOTEKET & MIG BRUG BIBLIOTEKET Det hjælper dig videre til viden, indsigt og magiske oplevelser! Hvad betyder biblioteket for dig? Biblioteket er i mine øjne en af vores vigtigste kulturinstitutioner, som sikrer adgang til litteratur og ikke mindst formidling af den. Den adgang til viden, vi dermed alle er sikrede, er helt unik og vigtig at bevare. På den nære bane har jeg jo selv oplevet, hvordan det lokale bibliotek har været med til at gøre mine egne børn til interesserede læsere og er en ressource for dem i forbindelse med skolearbejde etc. Cliff Hansen er en af de helt centrale spillere i den standende biblioteks- og mediedebat om ereolen.dk og om e-bøger til folkebibliotekernes brugere, hvor bibliotekerne og de store forlag lige nu har valgt hver sin vej fremad. Til daglig er Cliff Hansen nemlig direktør for forretningsudvikling hos forlaget Lindhardt & Ringhof og derudover forhandler for Forlæggerforeningen i forhold til ereolen og den nye e-service, som de store forlag, Gyldendal og Lindhardt & Ringhof, aktuelt arbejder på at etablere, mens ereolen fortsætter uden de to og deres mange bogudgivelser. Her skal det dog overhovedet ikke handle om ereolen, den nye e-service eller Cliff Hansens bud på mulige fremtidige fælles forretningsmodeller men om Cliff og biblioteket. Danmarks Biblioteker har bedt Cliff Hansen om at deltage i bladets løbende enquete. Hvornår kom du første gang på biblioteket? Mine første oplevelser med biblioteket stammer fra jeg var barn måske 5-6 år gammel. Mine forældre tog os søskende med på biblioteket en fast aften hver uge. Senere, da jeg blev lidt større, brugte jeg flittigt Bogbussen, som holdt ret tæt ved vores hjem. Skolebiblioteket blev også en vigtig kilde til bøgerne, selvom udvalget der var noget begrænset og en bestemt genre/ forfatterskab hurtigt var gennemlæst. Har du et forslag til et godt biblioteksmotto? Brug biblioteket det hjælper dig videre til viden, indsigt og magiske oplevelser. Er du gået i gang med e-bøger? Og hvis ja - låner du/har du lånt bøger fra ereolen.dk? Ja, jeg er flittig og begejstret læser af e-bøger, mest på ipad en. Og ja, jeg har også lånt bøger på ereolen jo mest for at prøve, hvordan låne-flowet og brugergrænsefladerne virker. Hvad læser du lige nu? Og har du et par gode tips til julegaver og juleferielæsning? Lige nu læser jeg Solstorm. En skræmmende roman om civilisationens sammenbrud, når naturkatastrofen rammer. Og så er den (vel)skrevet af én, der ved hvad han taler om; katastrofeforskeren Rasmus Dahlberg. Og skal jeg komme med et par julegavetips må det blive Sort sne falder en super spændende thriller af Katz Krefeld; den er et must read, hvis man er til spænding eller krimi. Ellers Antony Beevor s Anden Verdenskrig en samlet fortælling om krigen, som på en gang samler alle trådene, og får dig til at forstå det uhyrlige omfang af ondskab og menneskelige lidelser, der udspandt sig i krigsårene. Når Cliff Hansen ikke er optaget af e-bøgerne og forlagenes udvikling men holder fri, kan man møde ham med løbeskoene på. Han er inkarneret løber og dertil og det forklarer måske hans rolige og skarpe forhandlingsfacon dyrker han pistolskydning. Begge dele så tit som muligt sammen med sønnerne. Og ellers, bekender han til Danmarks Biblioteker, handler det faktisk også om bøger i fritiden. Masser af læsning gerne af faglitteratur i spændingsfeltet mellem teknologi og samfundsdebat. Cliff Hansen er cand.mag i historie og informatik fra 1995 og har desuden en HD i afsætningsøkonomi fra Han har stort set altid arbejdet med bøger og bogudgivelser. Før han i 2011 kom til Lindhardt og Ringhof som direktør for forretningsudvikling, var han fra 2007 forlagschef ved Gyldendal Digital og varetog endnu tidligere diverse andre jobs ved Danmarks Nationalleksikon (Den Store Danske Encyklopædi) og Gyldendal. Hellen Niegaard Danmarks Biblioteker nr. 8 11

12 LITTERATURPRISER MAGION LITT Gentofte Hovedbibliotek og Dansk Røde Kors Gentofte er gået sammen om en ny, litterær besøgsordning, der både skaber læseglæde og nærhed mellem borgerne. SPANSK FORFATTER SÆTTER IKKE PRIS PÅ PRIS Javier Marias videresender EURO til Spaniens biblioteker Birthe Philip, næstformand i Dansk Røde Kors lokalafdelingen og tidligere borgmester, fortæller her om den oplagte idé Der går ikke mange dage mellem uddelingen af priser for både det ene og det andet. Også i litteraturens verden. Modtagerne, som nogle gange er næsten ukendte for alle andre end netop prisuddelerne, bliver som regel glade og stolte. Naturligvis! Det er jo en anerkendelse af deres arbejde, og ofte har prisen også en økonomisk betydning for den pågældende direkte eller indirekte eller både/og. Og vi er vant til at se tårerne trille ved prisuddelinger; mens fædre, mødre, onkler, tanter, gud og kæledyr takkes for deres altafgørende betydning for, at vedkommende netop kan stå dér og takke far, mor og... Så det er ganske overraskende, når nogen afslår at modtage en pris. Det er imidlertid, hvad forfatteren Javier Marias netop har gjort. Marias betragtes som en af Spaniens største nulevende forfattere med flere bøger og mange læsere bag sig. Det er derfor ikke uden grund, at Marias i sidste uge af oktober var udset til at modtage sit lands største og fineste litterære udmærkelse Premio Nacional de Narrativa, æren og euro. Men han sagde nej tak! Javier Marias bryder sig ikke om priser, siger han. I stedet bad han priskomitéen om at give pengene til bibliotekerne i Spanien, fordi de er så hårdt ramt af besparelser. Bibliotekerne i Danmark har det heller ikke så godt økonomisk i disse år. Tænk nu, hvis der var danske forfattere, som fulgte Javier Marias eksempel. Vi siger på forhånd tak! Flere af forfatterens bøger er oversat til dansk. Mere om forfatterskabet på Lars Aabenhus, bibliotekar voksenafdelingen, Albertslund Bibliotek 12

13 PARTNERSKABER, FRIVILLIGE & LÆSELYST ERÆRE BESØGSVENNER IGentofte er man de første i landet til at koble dét at være besøgsven i Dansk Røde Kors med kærlighed til litteratur. I et helt nyt projekt med titlen Litterære besøgsvenner, der er startet på Gentofte Hovedbibliotek, har man set et godt match mellem en læseglad besøgsven, der besøger en anden læseglad borger. Et møde begge parter får rigtig meget ud af. Både biblioteket og Dansk Røde Kors i Gentofte er glade for den nye ordning. Gentoftes mangeårige konservative borgmester, næstformand i Dansk Røde Kors Gentofte og frivillig, Birthe Philip, er begejstret for ordningen. Hun siger: Det er ret fantastisk, at biblioteket har fået øje på denne mulighed for at blive litterær besøgsven. I virkeligheden er det jo bare to interesser, der skal kobles. At få idéen og at se behovet er vigtigt for, at helt nye partnerskaber og værdier for andre kan skabes. Det er jo ikke det samme som, at man selv skal gøre alt arbejdet. Oplever stor interesse Gentofteafdelingen af Røde Kors har oplevet stor interesse for at blive litterær besøgsven og mærker, at ordningen har fået flere, der måske før har tøvet lidt, til at springe til som besøgsven. At være litterær besøgsven er lettere at gå til. Der er pludselig noget helt konkret at være sammen om. Man har måske en fælles interesse for en bestemt litterær genre, der gør at man taler godt sammen. Så den nye ordning har været manges springbræt til at komme i gang, mener Birthe Philip. Helt konkret er koblingen meget let, for Gentofte Hovedbibliotek har allerede en læseklub med over 200 medlemmer, som er blevet spurgt, om de kunne tænke sig at blive litterær besøgsven. Biblioteket har også en såkaldt Biblioteket Kommer -ordning, hvor man kan låne og få bragt bøger ud privat, hvis man af den ene eller anden årsag ikke selv har mulighed for at komme på biblioteket. Herfra matches nogle med en besøgsven, som de kommunikerer godt med, og som de har lyst til at tale om litteratur med. På den måde kan dagligdagens rutiner måske brydes lidt op. Man aftaler selv, hvor meget og hvor lidt, men de fleste mødes en gang om måneden en halvanden times tid. Når både gruppen af besøgsvenner og besøgsmodtagere er på plads, er det vigtigt at Røde Kors kan tilbyde ordnede forhold og f.eks. en forsikringsordning, som gør, at mange er mere trygge ved at kaste sig ud i det og også forpligte sig til ordningen. Vi er de første i landet, der gør det, men det er en meget naturlig vej at gå for andre biblioteker i landet, siger Birthe Philip, der også peger på, at frivillighed og omsorg for andre jo slet ikke er et nyt fænomen. Vi har altid haft frivillige I virkeligheden har vi altid været frivillige. Tænk på det gamle landsbysamfund, hvor det var naturligt at sige: Skal jeg købe noget med? for naboen, der ikke selv havde bil. Nu skal vi opfinde den nærhed igen. Familie- og samfundsmønstrene er ikke de samme, men jeg tror, det ligger dybt i mennesket at hjælpe andre, siger Birthe Philip. Frivilligheden kan eksistere på mange planer. Nu er der også mange unge frivillige, som f.eks. hjælper til med lektiehjælp eller giver en ekstra hånd ude på plejehjemmene. Samtidig flytter grænserne sig for, hvad der kan lade sig gøre. Erfaringen siger, at frivilligarbejdet kan blive udfordret af faggrænser, og hvem der egentlig er uddannet til at gøre hvad. Frivilligheden er kommet meget igen, og de unge kan jo bruge det i deres cv. Hvis jeg sad med en ung til jobsamtale, ville jeg da klart kigge på, om han eller hun har lavet frivillig arbejde, siger Birthe Philip og fortsætter: Det rykker sig hele tiden. Men det er helt essentielt, at der er helt klare aftaler med arbejdspladsen. Den frivillige skal være sikker på sin opgave. Så bliver det en win-win-situation, hvor en arbejdsplads ligefrem kan bede om mere hjælp og sige: Send flere frivillige, slutter Birthe Philip. Vil du vide mere om den nye litterære besøgsordning i Gentofte er du velkommen til at kontakte Gentofte Hovedbibliotek eller Røde Kors Gentofte. Mette Kristine Kjær Bach, cand. mag. og konsulent, Gentofte Kommune - Kultur og Bibliotek Danmarks Biblioteker nr. 8 13

14 DEBAT & KOMMENTAR ETIK må være op til den enkelte bibliotekar Af Pernille Drost, formand, Bibliotekarforbundet På IFLA s møde i Helsinki i august 2012 godkendte de internationale biblioteksorganisationer et etisk kodeks for bibliotekarer og informationsspecialister. I Danmarks Biblioteker nummer 6, 2012 opfordrer konstitueret stadsbibliotekar for Odense Centralbibliotek, Kent Skov Andreasen, til, at vi i Danmark også udarbejder et fælles etisk kodeks for bibliotekarer. Her i Bibliotekarforbundet er vores konklusion klar: man kan ikke vedtage et etisk kodeks ud fra en standstankegang, og ønskes etiske retningslinjer for folkebibliotekerne må det gøres for det enkelte bibliotek. At være bibliotekar er ikke et kald Bibliotekarforbundet mener ikke, det giver mening at give bibliotekarerne et fælles etisk værdisæt. At være bibliotekar er en uddannelse eller arbejdsfunktion, og der er hverken et fælles DNA, ligesom det ikke er et kald. Derfor er det ikke rimeligt, at arbejdsgiverne blander sig i medarbejdernes etiske værdier. Det bør i stedet være op til bibliotekerne at udarbejde etiske værdier for arbejdspladsen, hvis man ønsker dette. Bibliotekarer arbejder desuden på meget forskellige arbejdspladser både på folkebiblioteker, i det private og på det statslige område. Derfor er det urealistisk, at den enkelte bibliotekar kan efterleve et overordnet etisk kodeks uden Foto: Jakob Boserup at komme i konflikt med nogle af de regler, der kan være på den enkelte arbejdsplads for eksempel i forhold til håndtering af fortrolige dokumenter. Og hvordan blev det lige til, at Open Access er en del af et etisk værdisæt? Regler for reglernes skyld? I IFLA s oplæg står der, at det etiske kodeks er regler, der aldrig kan og skal efterleves af alle bibliotekarer. Kent Skov Andreasen skriver også i sit indlæg i Danmarks Biblioteker, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan det etiske kodeks skal anvendes, eller om der skal holdes øje med, hvordan de enkelte bibliotekarer forvalter det. Spørgsmålet er derfor, om ikke et sådant kodeks blot ender med at være tom retorik mere end et brugbart værktøj? Når der endnu ikke er taget stilling til, hvordan det skal forvaltes, er det måske fordi, det bliver en næsten umulig opgave? Regler og værdisæt findes i forvejen I et land som Danmark er værdier som ytringsfrihed og ligestilling allerede skrevet ind i lovgivningen, og det er en naturlig del af vores samfund. Naturligvis skal der være opmærksomhed og diskussion af de etiske overvejelser for arbejdet i folkebibliotekerne. Men at tvinge et etisk værdisæt ned over hovedet på folk, fordi de tilfældigvis har et eksamensbevis, hvor der står bibliotekar DB eller cand.scient.bibl., er helt forfejlet. FULD FU I NORDFYN Når kommuner vælger at samment fuld. Men også en kærkommen udv rummer flere fordele for borgerne Siden 2011 har Nordfyns Kommune som stort set alle andre kommuner ivrigt drøftet, hvordan fremtidens borgerservice skal se ud. I budgetaftalen for 2012 besluttedes det at lave en ny plan for fremtidens borgerservice både som følge af, at et antal af kommunens medarbejdere skulle overgå til Udbetaling Danmark fra slutningen af 2012, og fordi borgerservice i det gamle Søndersø rådhus var brændt i Mulighederne var to: enten at lave en samlet borgerservice i Søndersø eller at sammenlægge bibliotek og borgerservice. Nordfyns Kommune blev etableret som ved kommunalreformen i 2007 og består af de tre gamle kommuner Bogense, Otterup og Søndersø, og blev i første omgang kaldt Bogense Kommune. Kommunen har ca indbyggere. I foråret 2012 vedtog man, at borgerservice lægges ud på bibliotekerne med bibliotekslederen som chef. Samtidig gik man på bibliotekssiden i gang med at forberede øget selvbetjening for brugerne på forskellig vis. Blandt andet er biblioteksmaterialerne blevet forsynet med RIF chips og materialevalget omlagt. Helhjertet integration Her et år senere, i efteråret 2012, er samog omlægningen i fuld gang. Biblioteksog borgerservicechef Dorthe Schmidt Temberg fortæller om fusionsprocessen. Vi har fået udpeget de 7 medarbejdere, som skal overflyttes fra kommunens borgerservice til Bibliotek og Borgerservice pr. 1. januar 2013, hvor det hele går løs for alvor. Lige nu holder vi møder i hele hkgruppen, hvor vi inkl. bibliotekets medarbejdere er 11 i alt. Her finder vi sammen ud af, hvordan de enkelte opgaver skal løses i front pr. januar. I det første halv års tid har vi valgt at sætte en gammel biblioteksmedarbejder på 14

15 BORGERSERVICE MODEL NORDFYN SION S KOMMUNE ænke borgerservice og biblioteker, er det en udfordrende mundikling for nogle af bibliotekets medarbejdere. En udvikling, der vagt med en gammel borgerservicemedarbejder. Tanken er, at man efter 1/2 år er så velbevandret i alle opgaverne, at den enkelte frontmedarbejder herefter selv kan stå for de fleste opgaver. Efterfølgende kan vi så bemande vagterne ud fra andre forudsætninger. Dorthe Schmidt Tembergs vision er, at man som både borger og medarbejder om 2-3 år ikke mere kan huske eller skelne mellem, hvem der oprindelig kom fra borgerservice, og hvem der kom fra biblioteket. Eller hvilke opgaver, der henhørte under hvilket regi. Vi går efter fuld integration af den samlede opgavemængde. Hovedbiblioteket i Otterup Opgaveporteføljen og -udfordringerne Fra 1. januar skal den nye Bibliotek og Borgerservice dels stå for hele telefonomstillingen i kommunen og dels håndtere følgende borgerserviceopgaver: Vejledning og undervisning i forhold til borger.dk, begravelseshjælp, billedlegitimation, information og vejledning om boligindskudslån, boligstøtte, børnebidrag samt børnefamilieydelse (disse ydelser overgår til UDK), CPR, feriepenge/-kort, flytning, kørekort, køreprøvebookning, NemID, pas, SKAT, sygesikringskort, vielser. Valg og generel information i forhold til den offentlige forvaltning. Naturligvis i tillæg til biblioteksopgaverne. Noget af en mundfuld at tage fat på. Og en ordentlig udfordring for medarbejderne. Men også for den nye chef for det hele, for det er et helt nyt fagområde, man skal sætte sig ind. Den store forskel og udfordring for alle parter er, at opgaverne er mere lovmæssigt bestemt, inkl. klagemuligheder osv. Dorthe Schmidt Temberg siger: Selvom vi ikke har deciderede myndighedsopgaver og skal varetage egentlig sagsbehandling er det alligevel lidt i hvert fald set med biblioteksøjne spændende, for den opgavetype er vi ikke vant til. Ledelsesmæssigt er der en udfordring i at få integreret de to fagområder, selvom der, som hun ser det, helt klart er synergieffekter. Biblioteks- og borgerchefen siger: Jeg er meget bevidst om, at det er en ordentlig omvæltning for de 7 borgerservicemedarbejdere. De skal både flytte fysisk arbejdsplads, have andre arbejdstider, der får indflydelse på privatlivet og dertil får de nye kolleger og chef. Det er mange forandringer på én gang. Derfor arrangerer jeg også et kulturseminar for hele personalet, så vi sammen får talt om hvilke værdier, adfærd og samarbejdskultur vi gerne vil have. Dét, der især fylder mest for borgerservicemedarbejderne lige nu, fortæller Dorthe Schmidt Temberg, er nye arbejdstider. Mens bibliotekets folk egentlig ser de nye opgaver som kærkommende. For flere og flere af deres hidtidige arbejdsopgaver automatiseres, f.eks. automatisk udlån og aflevering, overgang til behold+ (materialeindkøb og -håndtering) og mere selvbetjente biblioteker. Ud til borgerne For borgerne bliver det også nyt og for nogle enkelte måske nok lidt mærkeligt at skulle gå på biblioteket, hvor de før gik til rådhuset. Der ligger en stor opgave i at formidle kendskab til de nye borgerservicemuligheder. Der planlægges en kampagne både i december 2012 og i foråret Derudover Dorthe Schmidt Temberg, bibliotekschef, Nordfyns Kommune informeres direkte til udvalgte målgrupper. Man har bl.a. informeret om sammenlægningen sammen med Ældresagen på sundhedscaféer for pensionister i kommunen, og hvor man ellers kan komme til det. Den vigtigste opgave i forhold til bibliotekets service bliver, som Dorthe Schmidt Temberg vurderer det, at man formår at få formidlingen i fokus i forhold til selvbetjeningsløsningerne. Der er tale om to helt store og umiddelbare fordele for kommunens borgere med sammenlægningen. Åbningstiden øges sammenlignet med i dag, og der bliver mulighed for betjening af borgerserviceopgaver i alle de tre større lokalsamfund: I Otterup, hvor hovedbiblioteket ligger, og i Bogense og Søndersø, de to andre gamle rådhusbyer. Dorthe Schmidt Temberg slutter: Især forventer vi os meget af muligheden med lørdagsåbent det er en klar serviceforbedring for borgerne og f.eks. en god ting, hvis man lige står og skal have nyt pas! Hellen Niegaard Danmarks Biblioteker nr. 8 15

16 KULTURPERRONEN EN SVÆVENDE BØLGE Et flot eksempel på nyere kvalitetsbyggeri: Auning fik i 2008 nyt bibliotek og medborgerhus. Arkitekt Thomas Mølvig har besøgt den utraditionelt udformede bygning i Norddjurs Kommune Biblioteker er et fascinerende fænomen, der stammer helt tilbage til antikken. Tanken om at viden er frit tilgængelig, og at man kan studere og få adgang til værker af en enhver tænkelig art, er en af dagligdagens små mirakler. Hertil kommer at de fysiske rammer ofte er arkitektoniske perler, der har højt til loftet i mere end én forstand. I de større byer kan de nyere offentlige biblioteker nærmest have karakter af kulturpaladser, mens man i de mindre provinsbyer kan finde små fine bygninger, der ligger som åndehuller i gadebilledet. Steder som er stemningsfulde tidslommer, hvor man umiddelbart føler sig godt tilpas, og hvor det pludselig virker særdeles fornuftigt at betale skat med glæde. Den ca. 4 år gamle Kulturperronen i Auning er et sådant åndehul og tilbyder samtidig borgerservice. Det er et veldisponeret hus, der med mange gedigne detaljer hæver sig over de overfladiske effekter, som mange af tidens byggerier bærer præg af. Stationsbyens nye centrum Auning ligger centralt på Djursland sådan cirka midt mellem Randers og Grenaa. Byen har bare indbyggere, men på Djursland har byerne et stort opland, fordi man ikke regner afstandene for noget. Førhen var Auning en stationsby på den nu nedlagte Randers-Ryomgård jernbane. Da banen blev nedlagt i 1993 fik arealerne lov at ligge hen, og dermed opstod et tomrum i byens absolutte centrum. Stationsbygningen lå der stadig, men det byliv, der var knyttet til togdriften, var forsvundet sammen med den. Idéen om et bibliotek blev begyndelsen på et nyt kapitel, og dermed kom området omkring stationen atter i spil. I forbindelse med kommunesammenlægningen var det af forskellige grunde 16

17 BIBLIOTEKSBYGGERI Kulturperronen er overordnet disponeret i to bygningskroppe. Ud mod Torvegade har vi placeret en bygning i tegl, der skaber samspil med de eksisterende byhuse og den gamle banegårdsbygning. Dermed dannes den manglende facade i byrummet. Teglmuren skaber, med dens nuancerede opdeling med flader og huller, en naturlig rytme, der afspejler byhusene på den anden side af pladsen. Den lange smalle bygningskrop er tilføjet et markant indgangsparti i insitu-støbt beton, der med bløde buer inviterer folk indenfor. Denne forreste del af anlægget rummer kontorfaciliteter, foyer, borgerservice, toiletter og et anretterkøkken. Arbejdslivet i bygningen bliver på den måde synligt fra gaden og øger indtrykket af et aktivt hus. I teglfacaden er der samtidigt arbejdet med et interessant og varieret lysindfald. Dels gennem vertikalt orienterede vinduer der går fra arbejdshøjde til loft. Dels gennem lange lave vinduer placeret i gulvniveau, hvor lysindfaldet reflekteres i søsten lagt i hvid cement, hvilket giver oplevelsen af flydende overgang mellem ude og inde. Naturen trækkes på denne måde ind i bygningen. nødvendigt meget tidligt at træffe beslutning om den fremtidige biblioteksstruktur. På baggrund af en biblioteksplan med forskellige løsningsmuligheder besluttede kommunalbestyrelsen, at der skulle opføres et bibliotek i Auning med tilhørende faciliteter til borger- og foreningsbrug. Bygning med indhold En totalentreprisekonkurrence med deltagelse af fem konsortier blev iværksat, og det endelige projekt blev præsenteret i juni Vinder blev et trekløver bestående af entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S, E+N Arkitektur A/S (tidl. Exners Tegnestue, red.) som arkitekter og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S. Vi satte os som mål at skabe en bygning, der skulle stå markant og flot i Aunings bybillede, tage afsæt i Aunings historie som stationsby og frem for alt at skabe en bygning med indhold, fortæller Lars Møller (A), formand for Kultur og Udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune. Arbejdet gik for alvor i gang i januar 2007, hvor en styregruppe fra forvaltningen i samarbejde med repræsentanter for lokale foreninger og Kulturelt Samvirke pegede på, hvad biblioteket burde indeholde. Borgerne har været med i hele processen, også i valget af navnet Kulturperronen, som blev fundet i en konkurrence, hvor forslag strømmede ind fra hele Djursland. Opførelsen blev påbegyndt i september 2007, og indvielsen fandt sted den 8. august i Bygningen er på ca. 750 m 2 brutto og må med entrepriseudgiften på ni mio. kr. excl. moms siges at være et særdeles prisbilligt byggeri. Den lange teglmur Kulturperronen rummer en detaljerigdom, som er sjælden i dagens byggeri, og gør et besøg til det nye bibliotek helt oplagt for alle kommuner med byggeplaner. Om den skulpturelle idé bag bygningsudformningen og om indretningen forklarer arkitekterne fra E+N Arkitektur A/S bl.a.: Svævende bølge Om selve den lette biblioteksbygning, siger tegnestuen: Den er højere og ligger beskyttet bag den forreste murede del. Foruden biblioteket rummer denne del de funktioner, der behøver mere støjsvage omgivelser. Mod syd åbner den ene facade op mod et kig langs det nedlagte sporområde. Loftet med lys træbeton skråner som taget, og man opfatter tagets bølgende form. På grund af de gennemgående vinduesbånd øverst i rummet opfattes taget nærmest som en svævende bølge. Mod nord ved krydset mellem Torvegade og Østergade er der reserveret plads til en fremtidig multisal. Ved denne placering bliver salen til bibliotekets arkitektoniske højdepunkt, der henvender sig til byen og skaber en betydningsfuld plads i byen og en afslutning på kulturhuset. Fræk spydspids Borgerne har taget godt imod den nye biblioteksbygning, og i Norddjurs Kommune er man stolte af det markante og anderledes byggeri, hvis bibliotek spiller en særlig rolle. Kulturudvalgsformand Lars Møller fortæller: Vores bibliotek i Kulturperronen er den lille frække spydspids blandt Norddjurs Biblioteker. Biblioteket, hvor vi eksperimenterer og udvikler vore bibliotekstilbud, så de hele tiden er up-todate. Jeg har udelukkende fået begejstrede tilbagemeldinger fra borgerne, som har taget bygningen og dens tilbud til sig. Der har siden åbningen været stort run på biblioteket, og borgerne putter nu også selv indhold i bygningen, slutter Lars Møller. Dele af denne artikel har tidligere været bragt i BYGGERI Tekst og fotos: Thomas Mølvig, arkitekt MAA Danmarks Biblioteker nr. 8 17

18 NORDDJURS LIV I BÅDE SMÅ OG STORE BYER OGSÅ I FREMTIDEN Fra tom stationsplads til levende kulturhus! Med Auning Bibliotek har byen fået et samlingssted for det lokale kultur- og foreningsliv, og det er netop en af de vigtigste visioner for Norddjurs Biblioteker: Vi vil være tæt på brugerne, skriver bibliotekschef Peter Hansen Da Norddjurs Kommune blev skabt med kommunalreformen i 2007, måtte der udvikles en biblioteksplan. Den skulle kunne servicere de knap indbyggere og samle deres hidtil meget forskellige biblioteksstrukturer. Mens Sønderhald tidligere kun blev betjent af bogbusser, havde Rougsø både bogbusservice og et bibliotek i Ørsted. Nørre Djurs havde hele fem små biblioteker, mens Grenå Kommune både drev byens store bibliotek og en lille filial på Anholt. Hvordan skulle en samlet plan nu se ud? Tidsånden gik mod centralisering, men i Norddjurs Biblioteker valgte vi at bibeholde modellen med flere mindre enheder, så kommunen nu dækkes af både et hovedbibliotek i Grenå og tre særdeles levende lokalbiblioteker i Ørsted, Ørum og Auning. Men hvorfor bevare så forholdsvist mange små filialer? Fordi det er vores klare vision, at biblioteket ikke bare skal være en udlånscentral. Det skal være et mødested og et samlingssted for kommunens kulturliv. For at opnå det, må vi være til stede i selve lokalsamfundene tæt på brugere, foreninger og byens ildsjæle og det er det nye bibliotek i Auning et godt eksempel på. Lokale kræfter sikrede Kulturperronen succes Ved kommunesammenlægningen var Auning med sine indbyggere den nye kommunes næststørste by, og samtidig havde den intet bibliotek. Det var en af grundene til, at det nyeste bibliotek kom til at ligge i Auning en anden var, at vi fik mulighed for at bygge på den tidligere stationsplads, som havde stået tom i årevis, og som med sin centrale placering var fantastisk velegnet som kulturelt samlingssted. Som sagt var den lokale forankring vigtig, og heldigvis spillede byen med. Auning havde på det tidspunkt ikke et hus med plads til kulturelle aktiviteter, klubmøder osv., så lokale foreninger og ildsjæle var ivrige efter at tage del i processen op til indvielsen af den nye Kulturperronen og biblioteket i Det har helt sikkert været medvirkende til, at biblioteket i Auning i dag bliver brugt utrolig meget til både møder, kurser og kulturarrangementer. Kulturperronen er blevet en dynamisk hybrid mellem bibliotek, kulturhus og borgerservice. Fremtiden byder på flere oplevelser... I denne måned udkom en helt ny brugerundersøgelse fra Norddjurs Kommunes Kultur- og Udviklingsafdeling. Her blev vi glade for at læse, at især bibliotekerne fremhæves af respondenterne som arnesteder for det lokale sammenhold... og at det at skabe kulturelle samlingspunkter i de lokale samfund er et eksempel til efterfølgelse. Også i fremtiden satser vi målrettet på fællesskab og oplevelser. Vi har rigtig mange arrangementer; vi har udliciteret materialevalg og klargøring for at skabe tid til formidlingsdelen. Til de mangeartede formidlingsopgaver ansætter vi personale med forskellige kompetencer og baggrund. Men i det hele taget er alle medarbejdere ved Norddjurs Biblioteker engageret i at udvikle nye services, klubber, arrangementer og undervisningsprogrammer. Alle fire biblioteker: Grenaa, Auning, Ørsted og Ørum har i dag tilbud om udvidet åbningstid med selvbetjening. Tiderne varierer og er tilpasset de lokale forhold de enkelte steder, ydertidspunkterne er kl Det samlede udlån var i 2011 på og dertil kommer onlinebesøg og brug af onlinetjenester som bl.a. PallesGavebod, Netlydborg, ereolen, Filmstriben, Bibzoom og ekurser.nu. Alt sammen: Tæt på brugerne med Åbne Biblioteker. Se mere på https://norddjursbib.dk. Peter Hansen, bibliotekschef, Norddjurs Biblioteker 18

19 UDDANNELSE NY BIBLIOTEKSASSISTENTUDDANNELSE PÅ AKADEMINIVEAU Biblioteksassistenterne på folke- og forskningsbiblioteker får fra januar 2013 en helt ny uddannelse Kirsten Westh Jonna Vestergaard Gennem det sidste halve år har HK Kommunals Biblioteksudvalg og TR-kollegiet for de Statslige biblioteker og Arkiver arbejdet intenst sammen med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling og Professionshøjskolen Metropol om at få skabt en ny og mere fleksibel biblioteksassistentuddannelse. En uddannelse, der bedre tager højde for de helt aktuelle forandringer, vi står over for i biblioteksverdenen. Nye rammer og opgradering Uddannelsen flyttes samtidig fra IVA (tidligere Danmarks Biblioteksskole) til COK og Metropol. Det skaber stor fleksibilitet for os, at uddannelsen nu udbydes både hos COK og Metropol, idet de to uddannelsesinstitutioner giver merit frem og tilbage mellem sig. Uddannelsen vil stadig være modulopbygget. Ikke alene flytter uddannelsen, den bliver ved samme lejlighed opgraderet til akademiniveau og indgår også i det såkaldte ECTS-system, hvor uddannelser og kurser udregnes efter point. Dette betyder bl.a., at man efterfølgende kan få direkte adgang til Diplomuddannelse og derefter Masteruddannelse. Ny mulighed for gamle biblioteksassistenter Det er intentionen, at der også skal være rigtig gode muligheder for at de medarbejdere, der har en ældre biblioteksassistentuddannelse, skal kunne tage moduler/elementer i forbindelse med deres efter/videreuddannelse. Vi håber begge, som vi også har sagt i andre sammenhænge, at mange biblioteksassistenter vil tage modulerne som videreuddannelse. Dels kan de få en meget sjovere arbejdsdag, og dels vil det give flere muligheder for at sikre dem et job i fremtiden. Man kunne nemlig godt frygte, at de nuværende stillinger bliver sparet væk, fordi arbejdsgiverne vil have ansatte, der mestrer mere. Man bliver aldrig for gammel til at videreuddanne sig. Det handler om at tage nog- le chancer og tro på, at man kan klare det. I gamle dage var man ansat til noget bestemt. Sådan er det ikke længere i det offentlige. Uddannelsens tre elementer Den nye biblioteksassistentuddannelse er sammensat af en fællesdel, en specialedel og et afgangsprojekt. Fællesdelen tages samlet over to semestre og indeholder stadig fagene Administration og forvaltning samt Psykologi og organisation. Indholdet af disse fag er naturligvis blevet justeret. Det nye i uddannelsen er specialefagene Borgerkommunikation og Digital service (På Metropol hedder faget: Digital service og innovation). Følgende beskrivelse omkring specialedelene er listet fra COK, men Metropols specialefag har tilsvarende indhold. Specialedelen inden for Borgerkommunikation, som er udviklet specielt til biblioteksansatte, har følgende indhold: Borgervejledning, mundtlig kommunikation og instruktørrollen Kommunikationsmedier og kanaler Skriftlig kommunikation, webkommunikation, hjemmesider Det retlige grundlag for offentlig kommunikation og public service, herunder Biblioteksloven Viden om målgrupper og betydningen for kommunikation Kompetencer til at vejlede og guide borgerne i offentlige hjemmesider og digitale services Markedsføring og innovation Service, kvalitet og effektivitet i opgaveløsning Specialedelen inden for Digital service, som har til formål at give den studerende færdigheder som digitale guider for borgerens brug af nettet, har følgende indhold: Hvordan møder vi borgeren på nettet? Hvordan fremmer vi den digitale selv betjening i kommunerne på bibliotekerne og i borgerservice? Bliv den kritiske bruger, som kan vurdere troværdigheden af det, du finder Lær bedre webkommunikation Skriv til nettet, så det virker Afgangsprojektet kan naturligvis rettes imod praksis i den studerendes daglige arbejde, men kan også indeholde mere teoretiske emner. Store forventninger, men ny titel mangler Vi er sikre på, at denne nyudvikling af vores biblioteksassistentuddannelse vil imødekomme nogle af de forventninger, der stilles til bibliotekerne og til deres medarbejdere også i en digital verden. Uddannelsen har naturligvis også været forelagt bibliotekschefer i både folke- og forskningsbibliotekerne og er blevet modtaget meget positivt. Nu mangler vi så bare at finde en bedre titel til vores uddannelse og en ændret stillingsbetegnelse, som er mere dækkende i forhold til det arbejde, som reelt bliver udført af biblioteksassistenter. Kirsten Westh og Jonna Vestergaard fmd. for hhv. HK Kommunals Biblioteksudvalg og TR-kollegiet for de statslige biblioteker og arkiver Jonna Vestergaard er efterfølgende blevet afløst af Belinda Nissen (SDU) som formand Danmarks Biblioteker nr. 8 19

20 INTERVIEW ENGAGEMENT, INDSIGT OG TÆFT DB-TAK TIL JENS THORHAUGE Tak for indsatsen, Jens, og tak for samarbejdet med Danmarks Biblioteksforening i dine mange år som direktør og statens øverst ansvarlige for biblioteksudviklingen. Du kan stoppe med stor tilfredshed. Din indsats i styrelsen har været enestående. Dit engagement i bibliotekerne er stort og har inspireret os alle. Sådan lød ordene fra Vagn Ytte Larsen (A), DBs formand, ved en stor reception for Jens Thorhauge i Kulturstyrelsen på H. C. Andersens Boulevard 2 på en af årets forårsdage. Den 30. april i år kan faktisk betegnes som noget af en mærkedag i nyere dansk bibliotekshistorie. Den dag gik Jens Thorhauge på pension fra stillingen som områdedirektør i Kulturstyrelsen. Og sluttede dermed sin mangeårige opgave som bibliotekernes fremmeste embeds- og ankermand i den offentlige sektor. I sin afskedstale til Thorhauge fremhævede DBs formand tre ting i Thorhauges direktørtid. Biblioteksloven i 2000, som betød ligestilling af internettet og bøgerne, og som fortsatte princippet om gratis adgang for borgerne rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet om bibliotekernes nye roller og opgaver og det nationale it-projekt Danmarks eller Danskernes Digitale Bibliotek, der nu skal realiseres. Med disse resultater og med din store viden og tæft har du ført bibliotekerne godt ind i det ny århundrede, fastslog Vagn Ytte Larsen. DBs formand udtrykte samtidig en vis bekymring for biblioteksområdet og dets fortsatte gennemslagskraft i den via fusionen mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier, Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen pr. 1. januar 2012 nyetablerede store Kulturstyrelse. Jeg håber, det går, som du spår. Nemlig, at det bliver til gavn for bibliotekerne og landets borgere. I BIBLIOTEKSU MASKIN Et halvt år efter at Jens Thorhauge sluttede fra sin direktørpost i styrelsen satte Danmarks Biblioteker ham stævne på en smuk efterårsdag i Vartov tæt på Lurblæserne. Både for at få sat ord på Thorhauges egen oplevelse af de mange år i bibliotekssektorens centrum og for at få hans vurdering af den udvikling, sektoren er inde i i dag. 20

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.37 Folkebibliotekerne Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og -indtægter, som

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Perspektiver på samarbejde mellem bibliotek og borgerservice BIBLIOTEKSLEDERMØDE: GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK, 6. MARTS 2015 TINE VIND, KULTURSTYRELSEN

Perspektiver på samarbejde mellem bibliotek og borgerservice BIBLIOTEKSLEDERMØDE: GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK, 6. MARTS 2015 TINE VIND, KULTURSTYRELSEN Perspektiver på samarbejde mellem bibliotek og borgerservice BIBLIOTEKSLEDERMØDE: GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK, 6. MARTS 2015 TINE VIND, KULTURSTYRELSEN TOP-10: Her oplever vi generelt at få Dårlig service

Læs mere

- det er så myndigt af følges ad

- det er så myndigt af følges ad Borgerservicesamarbejdet - det er så myndigt af følges ad Mandag d. 7. april Skanderborg Mikkel Hartvig Haaning - Områdeleder - Lokalbiblioteker Historik - når vi flytter sammen 2006 > Borgerservice og

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET ÅRSBERETNING 2014 2 ÅRSBERETNING 2014 ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET I 2014 har næsten 600.000 mennesker besøgt Randers Bibliotek, men vi bestræber os på at få endnu flere borgere til at bruge biblioteket

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til dine elevers læselyst og

Læs mere

FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI

FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI TAL OG TILGANG Fakta: Ca. 47.000 indbyggere Ingen hovedby, 3 lige store byer, alle med kulturhuse. Et mindre bibliotek. Ca. 21 årsværk biblioteker, ca. 2 kulturhuse

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

KARENS MINDE KULTURHUSFORENING Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 11. april 2012

KARENS MINDE KULTURHUSFORENING Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 11. april 2012 KARENS MINDE KULTURHUSFORENING Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 11. april 2012 Formanden Dorthe Eren bød velkommen til 30 medlemmer og foreslog dirigent og referent. 1. Valg af dirigent

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Biblioteksforeningen Region Sjælland. Generalforsamling i Danmarks Biblioteksforening Region Sjælland 23/2 2012 Slagelse Bibliotek

Biblioteksforeningen Region Sjælland. Generalforsamling i Danmarks Biblioteksforening Region Sjælland 23/2 2012 Slagelse Bibliotek Generalforsamling i Danmarks Biblioteksforening Region Sjælland 23/2 2012 Slagelse Bibliotek Tilstedeværende: Frederik Pedersen Tine Brings Brock Lars Lindskov Christel Grahndin Michael Gottfredsen Jana

Læs mere

Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om familieydelser

Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om familieydelser Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om familieydelser Introduktion Den 1. oktober overgår familieydelserne til Udbetaling Danmark. Det betyder, at kommunernes hjemmeside skal

Læs mere

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen side 4 Kronprinsessen kommer! side 10 Innovation Borgernes klager kan gøre det hele meget bedre side 18 Personaleblad

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Mødedeltagere: Anni Jensen, Jan Hermansen, Christian Tønnesen, Lili Jensen, Bo Stærke Jensen, Hans Jantzen, Peter Nielsen, Charlotte Pedersen,

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Budget 2013 Faktaboks 2013

Budget 2013 Faktaboks 2013 Randers Bibliotek er åbent og digitalt vidensskabende og fællesskabende. Sådan hedder det i aftalen med Randers Byråd for 2013-2014, og ligeså i den gældende bibliotekspolitik. Overskrifterne skal ses

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Forslag til ny organisering af Randers Kommune

Forslag til ny organisering af Randers Kommune Forslag til ny organisering af Randers Kommune Randers kommune skal spare 150 millioner kroner heraf er de 60 millioner kroner med henblik på et forhøjet anlægsniveau. Økonomiudvalget har besluttet at

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 20. oktober 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 20. oktober 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 20. oktober 2009 Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice 1. Resume Kommunikation mellem borgere, og mellem/med

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING HVAD SKAL VI MED DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK? Verden bliver mere digital: vores viden, vores flow af information, vores muligheder for kulturelle oplevelser.

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

Biblioteks- og Borgerservicechef til Ringsted Kommune

Biblioteks- og Borgerservicechef til Ringsted Kommune til Job- og personprofil Denne job- og personprofil indeholder: Den korte introduktion Organisationen og jobbet Personen Rekrutteringsprocessen 27-11-2013 www.malenehansen.dk Den korte introduktion Ringsted

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Pressemeddelelse. Kunst i Urban Mediaspace Aarhus. Dato 31.01 2013

Pressemeddelelse. Kunst i Urban Mediaspace Aarhus. Dato 31.01 2013 Pressemeddelelse Dato 31.01 2013 Kunst i Urban Mediaspace Aarhus I dag har fem kunstnere afleveret deres forslag til et unikt kunstværk, der skal skabe en helt særlig oplevelse i Dokk1. Aarhus Kommune

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune Borgerrettet kampagne for digital post Erfaring fra Favrskov Kommune Indhold Kampagne for digital post Favrskov Kommune... 2 Målgruppe - at ramme bredt... 2 Konkurrencen... 2 ipad eller anden tablet...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Ældrerådet, den 25. marts 2015 Thomas Jakobsen // Direktør, Kultur- og Fritidsforvaltningen Borgerservice tilbud til ældre 16-04-2015 DUKA projekt for

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere