Diskutere tilstedeværelsen af kejserkulten i de ovennævnte områder.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskutere tilstedeværelsen af kejserkulten i de ovennævnte områder."

Transkript

1

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Problemformulering Metode Historisk og politisk udvikling i Lilleasien og Levanten Lilleasien Administration Judæa Etnisk og religiøs sammensætning Bithynien Galatere Jøder Nabatæere Kejserkulten Konklusion Litteraturliste... 20

3 3 1. INDLEDNING Romerne havde med sin langvarige tilstedeværelse i Lilleasien og Levanten efterladt dybe politiske, historiske og kulturelle spor, der længe efter deres afgang havde influeret folkeslag og samfund i de pågældende områder. Formålet med denne opgave er at: Redegøre for den politiske og historiske udvikling i nogle af provinser i Lilleasien og Levanten. Redegøre for den etniske og religiøse sammensætning i provinser i de ovennævnte områder. Diskutere tilstedeværelsen af kejserkulten i de ovennævnte områder. 1.1 PROBLEMFORMULERING Problemformuleringen for opgaven er: Med udgangspunkt i petitum ønskes der: En sammenligning og diskussion af den historiske og politiske udvikling, den etniske og religiøse sammensætning samt tilstedeværelsen af kejserkulten med inddragelsen af kildemateriale. 1.2 METODE Jeg vil undersøge og diskutere den historiske og politiske udvikling i Lilleasien og Levanten ved at anvende bl.a. Strabons tekster, Plinius den Yngres breve, Arristides og Josefus som kilder, samt Martin Goodmans The Roman World: 44 BC-AD 180 og Fergus Millars The Roman Near East: 31 BC-AD 337 som sekundær litteratur. Jeg vil redegøre for den etniske og religiøse sammensætning i nogle af provinserne i Lilleasien og Levanten ved at benytte mig af Tacitus, Strabons, Dion af Prusas kilder, samt Brigitte Kahls Galatians Re-Imagined og S.R.F. Prices værk Rituals and Power: The Roman Imperial Cult in Asia Minor som sekundær litteratur. Desuden vil jeg til besvarelsen af spørgsmålet vedrørende kejserkultens tilstedeværelse i Lilleasien benytte mig af bl.a. kildetekster Tre kejsereder og Plinus den Yngres breve, samt sekundærlitteraturen.

4 4 På grund af denne opgaves begrænsede omfang, vil ikke alle romerske provinser i Lilleasien og Levanten blive berørt i diskussionen om den politiske udvikling, den etniske og religiøse sammensætning og udbredelsen af kejserkulten. Ligeledes har jeg ikke beskæftiget mig med kristendommens indflydelse i regionen, da den nævnes i nogen grad først efter den julisk-claudiske dynasti og spiller først egentlig en politisk rolle et par århundreder senere. 2. HISTORISK OG POLITISK UDVIKLING I LILLEASIEN OG LEVANTEN 2.1 LILLEASIEN Lilleasiens politiske landskab ændres radikalt da romerne ankom til området efter deres sejr over den seleukidiske konge Antiochos 3. den Store i 190 f.v.t. Seleukiderriget var efterfølgende nødt til at trække sig fra alle områder nord for bjergmassivet Taurus. Romerne fordelte de pågældende områder mellem de lokale klientkongeriger, hvilket understøttes af den græske historiker Strabon, der noterede, at [ ] da romerne efter sejren over Antiochos gik i gang med at administrere Lilleasien, indgik de venskaber og alliancer med stammerne og kongerne ( ). Romerne oprettede dog den direkte administration i området først i 133 f.v.t. da Pergamons konge Attalus 3. testamenterede sit rige til Rom. Overdragelsen af kongeriget foregik først efter det blodige oprør, da flere i Pergamon ikke ønskede at komme under eksplicit romersk styre. Det meste af kongeriget blev til den romerske provins Asia, dog indgik de nordlige områder i den senere romerske dobbelprovins Bithynien-Pontos (Bythinia et Pontus) 1, mens Pergamons østlige områder blev en del af provinsen Kappadokien, der også tidligere var et selvstændigt kongerige. Med Pergamons indlemmelse i det romerske territorium, kom den gamle latinske betegnelse mare nostrum ( vores hav ) tættere på sin bogstavelige betydning, nemlig den, hvor romerne ønskede hele Middelhavskyst under deres kontrol. Få århundreder senere vil den græske retoriker i sin panegyriske tale til Rom beskrive 1 Strabon påpeger, at bl.a. den vigtige by Herakleia er en del af provinsen Pontos, der blev lagt sammen med Bithynien (Geografika, ).

5 5 Roms storhed og bredde med Hvad man ikke kan få øje på her, eksisterer ikke og har ikke eksisteret på noget tidspunkt (Aristides 1). Grunden til at der gik over halvtreds år imellem romernes møde med Lilleasien og den faktiske oprettelse af romersk styre i området kan muligvis findes i, at områderne var svære at kontrollere (Goodman 237), at romerne havde gode allierede i bl.a. Pergamon og Kappadokien 2, at romerne førte flere ekspansionistiske krige i Grækenland, Makedonien og Kartago, samt, at der også i denne periode var intern uro i det store rige, bl.a. slavernes opstand på Sicilien ( f.v.t.). Da ovenstående brændpunkter blev overstået, kunne romerne fokusere i højere grad på Lilleasien, der var den naturlige udvidelsesmulighed mod øst, især efter slaget ved Korinth i 146 f.v.t., der resulterede i det romerske overherredømme over det hele Grækenland. Den pontiske konge Mithridates 6. Eupator ( f.v.t.) førte en ekstrem ekspansionistisk politik i Lilleasien og underlagde sig de store områder i bl.a. Bithynien, Armenien, Galatien, Paflagonien og Kappadokien, hvilket bragte ham direkte i strid med Romerriget. Strabon nævner dog, at da den romerske hærfører Pompejus den Store ( f.v.t.) havde besejret ham [Mithridates] (12.3.1) overtog romerne områderne Bithynien og Armenien. Pompejus grundlagde eller gav et nyt navn til en række byer på sit togt i Lilleasien, bl.a. Nikopolis (Strabon ), Diospolis ( ), Zela og Megalopolis ( ), Pompeiopolis ( ), mens den eksisterende by Fazemonitis blev omdøbt til Neapolitis ( ). Byen Eupatoria, der blev grundlagt af konge Mithridates 6. Eupator, blev udvidet efter Pompejus ordre og blev navngivet som Magnapolis ( ). Landsbyen Fazemon opgraderede hærføreren til bystatus og ændrede dens navn til Neapolis ( ). Desuden erobrede Pompejus den Store Syrien i 64 f.v.t. og Fønikien, samt Jerusalem bliver plyndret året efter sejren over den hasmonæiske konge. Efter politisk uro og hjælp af partherne, bliver området kortvarigt igen hasmonæisk, men med romersk hjælp kommer Herodes den Store til magt (Goodman 111) i Judæa og området bliver et romersk klientkongerige. I året 6 2 Dog blev Kappadokien romersk allierede først efter den seleukidiske konge Antiochos den Stores nederlag til netop romerne.

6 6 e.v.t. bliver Judæa en romersk provins. Millar kalder Judæa for en second-rank province, fordi provinsen kun huser hjælpetropper (auxilia) og ikke legioner og fordi statholderen ikke er en senator, men en præfekt af ridderstanden (44). Provinsens metropolis blev dog ikke Jerusalem, men Caesarea, en havneby oprettet af Herodes den Store i slutningen af det første årh. f.v.t. Under Augustus opretter romerne den eneste koloni i Mellemøsten, Berytus (Millar 36), dagens Beirut i Libanon, og er i lang tid den eneste romerske by i området, hvor der tales overvejende latin og hvor indbyggerne hovedsageligt er romerne (militære veteraner og deres familier). Selvom latin er det officielle sprog i hæren, er græsk det officielle administrative sprog i hele Mellemøsten, da det var lingua franca i hele området siden Alexander den Stores tid og senere den hellenistiske politisk-kulturelle periode. Martin Goodman starter med året 44 f.v.t. i sit værk Roman World, fordi det er året, hvor Cæsar blev myrdet. Hans nevø/adopterede søn Octavian, sammen med Marcus Antonius og Marcus Lepidus danner det såkaldte andet triumvirat året efter, men efter slaget ved Actium i 31 f.v.t. og Antonius og Cleopatras nederlag til Octavian, er der skabt et pattern for future government of the Roman world by a sole ruler (Goodman 8). Octavian, under navnet Augustus 3, styrede alene den romerske verden og han satte en ny autokratisk styreform i Rom i de efterfølgende århundreder. Under hans styre blev der bl.a. oprettet provinserne Galatien og Egypten (Goodman 237, 239), mens fx Kappadokien blev oprettet under kejser Tiberius i 17 e.v.t. Kappadokien grænsede i nordøst op til Armenia Minor, som var romersk klientkongerige. Hele området er berygtet for sine høje og utilgængelige bjergkæder og kulden, hvilket var meget besværligt at føre angrebskrige i. Fra år 72 til en gang under Trajan slog man Kappadokien og Galatien sammen i en storprovins pga. militære udfordringer. 2.2 ADMINISTRATION Uanset hvilket område romerne kom til, oprettede de det lokale styre, militærposter, domstole og skattekontorer. Under den romerske republikperiode var det en vane, at [ ] armies had been raised each year for warfare and disbanded at the 3 Senatet tildelte Octavian i 27. f.v.t. æresnavnet Augustus (latin: den ophøjede).

7 7 end of the campaigning season (Goodman 81). Altså efter krigen var omme, kunne mange romerske soldater vende tilbage til deres tilstedeværelse som bønder. Men under Augustus (63 f.v.t.-14 e.v.t.) var der ifølge den romerske senator og historiker Tacitus op til legionærer hjulpet af mindst hjælpetropper, de såkaldte auxilia (Goodman 82), der primært bestod af ikke-romerske borgere fra forskellige provinser, der var underlagt Romerriget. Grunden til en så massiv hær kan selvfølgelig findes i Augustus og andres kejseres ønske om at bevare magten, men Goodman påpeger Augustus bevidsthed om hans karriere (83). Altså var kejserens rationale, at så længe han havde den største og stærkeste hær, var han sikker på sin post som enehersker. Derfor gav alle kejsere store gaver til deres soldater og alle militære dekorationer (dona militaria) blev givet i kejserens navn (Goodman 84), for at understrege, at han var soldaternes mand. Det er dog interessant, at efter Augustus død, var fire legioner (ud af i alt 25 i det hele rige) placeret i Syrien og to i Egypten (Goodman 84). På dette tidspunkt var Syrien (og det østlige Lilleasien) rigets grænseområder, og man måtte anse Syrien for det mest oplagte forsvars- og/eller angrebspunkt imod fjender mod østen, især ærkefjenden Partherriget. Udstationering af legionerne betød også, at de indre provinser sammen med Italien ikke blev yderligere bebyrdet med udgifter der fulgte med husning af soldater. Den allerede nævnte skatteopkrævning var decentraliseret under de romerske kejsere. Der var to skattetyper: direkte (ejendomsskat og fx afgrødsskat) og indirekte skat i form af omsætningsskat, slavefrigivelsesskat, havnetold, arveafgift og krigsbytte (Goodman 99). Flere af disse skatter blev introduceret for at kunne parere de stigende militærudgifter, der muligvis udgjorde over halvdelen af statsbudgettet (Goodman 82). Det er interessant, hvordan Goodman tegner et ret dystert billede af Rom i sit værk The Roman World. For ham er det et militært autokrati, hvor kejserne i høj grad udøvede statsterror mod alle dem, der stod på deres vej (81, 85). Administration af provinser foregik via statholdere: visse provinser var senatstyrede, der udpegede en prokonsul, andre var kejserlige provinser med en legat (Millar 31), der varetog kejserens og rigets interesser. Der er to væsentlige forskelle i disse administrative strukturer: Kejserlige provinser var såkaldte militære

8 8 områder, hvor der altid, også i fredstiden, blev udstationeret store militære enheder, samt, at alle højere embedsmænd, inklusiv legaten, blev udnævnt og afskediget af kejseren selv. Således var Pontos-Bithynien en senatorisk provins, hvor statholderen havde sæde i Nicomedia. Galatien var kejserlig provins med hovedbyen Ankyra. Kappadokien var også kejserlig provins, der først havde en statholder af ridderstand, senere en ekskonsul. Syrien var en kejserlig provins med hovedbyen Antiokien. Judæa var, som allerede nævnt, en kejserlig provins med en statholder af ridderstand. Efter det jødiske oprør er det en provins med en senator som statholder og med stationerede legioner. Efter 135 bliver provinsen omdøbt til Syrien Palæstina af kejser Hadrian, grundet den store jødiske Bar Kokhba oprør ( e.v.t.). Plinius den Yngre (61-113) var statholder i byen Nicaea, der var provinsen Bithyniens metropolis. Mange af hans breve med kejser Trajan er bevarede og giver en uvurderlig indsigt i bl.a. romersk administration. I et af hans breve til Trajan skrev han, at der udbrød en brand i Nikomedia, og han beklagede sig, at borgerne var meget passive og at byen ikke havde et brandberedskab. Han anmod kejseren om at oprette et brandkorps af håndværkere på mindst 150 mand (Plinius den Yngre 335). Kejseren afviste forslaget, men foreslog selv, at der lovgives om, at husejerne selv skulle stå for brandslukning. Det er tydeligt, at kejseren er bange for, at de lokale ville organisere sig og at de vil have det nemmere med at gøre oprør og skabe politisk uro, der potentielt kunne være farligt for riget. Derfor forbød han alle former for private foreninger i byerne. 2.3 JUDÆA Flere jødiske oprør viser, at romersk militær herredømme i Judæa og omegn havde været skrøbelig (Millar 42). Dette skyldes også jødernes selvbevidsthed som en etnisk enhed, men også en udpræget trang til frihed, måske netop fordi de i kraft af deres religiøse overbevisninger altid har følt sig anderledes i forhold til både nabofolkeslags modus vivendi og de fremmede magter som fx partherne eller romerne. Der er flere grunde til de jødiske oprør; allerede under Augustus vakte folkeoptællinger modstand blandt jøderne, både af religiøse (de ønskede ikke at blive registreret) og økonomiske årsager (skattebetaling). Under Caligula (12-41 e.v.t.) blev der rejst et kejseralter i byen Iamnia i Judæa, hvilket jøderne fandt stødende

9 9 og fjernede det (Millar 343). Caligula anså sig selv for en gud og derfor beordrede han legaten i Syrien, Publius Petronius, at tage til Jerusalem og opstille statuer af ham i jødernes Tempel (Josefus 129) og hvis jøderne modsatte sig, måtte Petronius slå dem alle ihjel. Jøderne møder legaten ved Ptolemais og beder ham, om at respektere deres tradition, og at det [ ] ville være i strid med guddommelig anordning at opstille et billede af Gud for slet ikke at tale om et billede af et menneske (Josefus 130). Petronius stillede ikke statuer op og valgte at overbevise kejseren, selvom om han viste godt, at det var en livsfarlig beslutning: Så er det bedre, at jeg løber risikoen; enten vil det med Guds hjælp lykkes mig at omstemme kejseren [ ] eller også vil han blive grebet af vrede, og så er jeg rede til at sætte mit liv på spil for så mange menneskers skyld (Josefus 130). Som ventet bliver Caligula rasende og afgiver Petronius dødsstraf, dog bliver den aldrig eksekveret, da brevet om kejserens død ankom før det foregående brev, der indeholdt dødsdommen over legaten. Også i dette eksempel ses jøderne, som et enestående folk i forhold til relation til den romerske overmagt: De anerkender ikke kejserne som guderne, da de kun tror på en gud og de holder fast ved det, selvom det potentielt kan betyde et blodigt opgør med flere hundrede tusinde døde jøder som følge. Fergus Millar påpeger den særlige jødiske identitet og deres hellige bog (337) som vigtige faktorer, der gjorde muligt for jøderne at navigere rundt i det turbulente politiske virvar i Mellemøsten i denne periode. Josefus mente, at jødernes Bibel indeholdt ikke blot de religiøse forskrifter, men hele den jødiske historie (Millar 338), hvilket må i høj grad bidrage til den høje jødiske nationalbevidsthed, især når man tager det historiske perspektiv i betragtning. Det første jødiske oprør sker egentlig i først i 66 e.v.t. Urolighederne startede mellem jøderne og græske 4 hedninge, bl.a. i byerne Caesarea, Philadelphia, Gerasa, Pella, Gadara og Gaza, og ifølge den jødiske historiker Josefus var det jøderne, der startede urolighederne (Millar 356), fordi de mente, at byen Caesarea var jødisk by og ikke græsk, da byens grundlægger var kongen Herodes. Grækerne mente at byen tilfaldt dem, for selvom grundlæggeren var jøde, indeholdt byen mange græske templer og statuer (Josefus 138). Da kejser Nero stillede sig på 4 Josefus kalder dem egentlig syrere (Josefus, Den jødiske krig 138).

10 10 grækernes side, udbrød der oprør og decideret krig, der endte med romersk sejr og bl.a. ødelæggelsen af jødernes tempel i Jerusalem. Judæa blev omdøbt til Syria Palaestina, mens Jerusalem blev til koloni Aelia Capitolina med hedenske templer og altre (Millar 374). Josefus selv har aktivt deltaget i det jødiske oprør mod romerne som en jødisk hærfører i Galilæa (Millar 347), men blev taget til fange af Vespasians styrker i 67 e.v.t. Med reference til de jødiske messianske profetier foreslog han, at herskeren in mente er den kommende romerske kejser: Hvad der dog mest ansporede dem til krig, var et tvetydigt udsagn, som ligeledes fandtes i de hellige skrifter, om at på denne tid ville en fra deres land blive hersker over hele verden. Dette opfattede de som en hentydning til en fra deres eget folk [ ] I virkeligheden pegede ordet på Vespasians herredømme [ ] (Josefus 377). Dette kom belejligt til Josefus fordel. Vespasian tog Josefus som fange og tolk. Da Vespasian blev kejser i 69 e.v.t. gav han Josefus frihed og senere fik han sågar det romerske borgerskab. Senere var han rådgiver for Vespasians søn Titus. Netop Josefus dybe kontakter til Roms absolutte elite gør, at hans tekster kan opfattes som romervenlige og selvpromoverende, der ikke indeholder meget kritik overfor magthaverne. Man skal dog også have for øje, at Josefus skrev på græsk, og derfor henvendte han sig primært til græsk(talende) publikum, altså et publikum i den østlige halvdel af Middelhavet, inklusiv hele Lilleasien og Levanten. Josefus mente, at grunden til oprøret skyldes to faktorer: 1) Den ekstreme jødiske gruppe, sikariere, der ofte angreb romerne; 2) inkompetente romerske guvernører, der mest var interesseret i at demonstrere magt og hegemoni over den lokale befolkning (Goodman 256). Således fredede Josefus sin egen samfundsklasse for årsagen til konflikten, modsat Goodman, der mener, at baggrunden for oprøret netop var den jødiske elites manglende legitimitet blandt folket (Goodman 255). Indtil Herodes den Stores herredømme var jødernes opfattelse, at deres leder var den ypperste præst. Herodes udskiftede disse vigtige poster med folk fra ubetydelige familier, hvilket var ikke populært blandt jøderne.

11 11 3. ETNISK OG RELIGIØS SAMMENSÆTNING 3.1. BITHYNIEN Etnisk set var Lilleasien en sand smeltedigel, der var beboet af utallige stemmer og folkeslag på det tidspunkt da romerne kommer til området. I Bithynien boede der bithynere, der var egentlig af thrakisk afstamning, men der var også bl.a. mange grækere. Den græske historiker Dion Chrysostom (40-115) var født i Prusa 5, og han berettede om en langvarig stridighed imellem bithyniske byer Nikaia (Nicaea) og Nikomedia. Hans ønske var, at borgerne i de to byer samarbejdede og hjalp hinanden. Dions formål med teksten var at skabe en form for fælles forståelse ( samdrægtighed ) mellem disse to byer og at det var ligefrem pinligt, at romerne latterliggjorde disse stridigheder imellem nabobyer i disse områder og kaldte dem for græske skavanker (Dion af Prusa 7). Man kan sige, at der i virkelighed var en administrativ rivalisering mellem disse to byer, fordi deres stridighed i høj grad handlede om, hvilken by skulle have status som metropolis og dermed være et sæde for statholder og en række vigtige romerske institutioner, ikke mindst kejserkulttemplet. På grund af fraværet af politiske stridigheder, var kampen om kulturel prestige en af hovedgrunde til konkurrencen mellem nabobyer. Selvom området var et multietnisk samfund, ønskede Dion af Prusa at skabe et billede af bithynere, som et folk, der kan stå sammen og vise det romerske overherredømme, at de er et civiliseret folk, der tænker på det bithyniske folks velstand: Forsøg også at indgyde provinsguvernørerne respekt ved [ ] at markere at [ ] I har hele det bithyniske folks ve og vel på sinde (Dion af Prusa 6). 3.2 GALATERE I Galatien var der et stammebaseret samfund, hvor det herskende folk var galatere, et keltisk folk, der bosatte sig i området i 3. årh. f.v.t. Dette er muligvis også en grund til at der i Galatien ikke var nogle større byer. Udover (og måske netop på grund af) det utilgængelige terræn, satte den hellenistiske kultur aldrig store spor i området inden romernes ankomst. Det samme gælder for Kappadokien og Pontos, hvor der heller ikke var mange byer. Disse områder var politisk og økonomisk underudviklet og Romerriget havde primært interesse i provinserne af militærstra- 5 I dag storby Bursa i det nordvestlige Tyrkiet.

12 12 tegiske grunde: De førte jo videre mod Armenien i nord, Partherriget i øst og de syriske, fønikiske og jødiske områder i syd. Udenfor romernes direkte interessesfære fik folk og især landsbyområder lov til at passe sig selv og pleje sine traditioner og kulturer som før. Brigitte Kahl tolker apostlen Paulus beskrivelse af galatere som [ ] defeated and rehabilitated barbarians (169). Dette er et bemærkelsesværdigt skift på få århundreder fra at være set af romerne som fjender og lovløse barbarer til at være lovlydige romerske undersåtter. Under Augustus betegnes de ligefrem som Augustus galatere Sebasteni Galatai (Kahl 182), hvilket også vidner om romernes forståelse af galatere som pacificerede og civiliserede folkeslag, der har fortjent Roms respekt. På en præsteliste, der er indhugget i sten på facaden af kejserkulttemplet i antikkens Ankyra, står der, hvordan de galatiske præster ofte gav offentlige bespisninger: Pylaimenes, søn af kong Amyntas, gav en offentlig bespisning til de tre stammer, men ofrede endvidere en hekatombe i Ankyra. [ ] Ligeledes gav han en tyrekamp og tyrefægtninger og 50 par gladiatorer. I alt gav han et års forbrug af olie til de tre stammer og en kamp med vilde dyr (Sørensen, Kejserkulten i Galatien og den galatiske elite). Det ser ud til at disse offentlige bespisninger kun blev uddelt til galatiske stammer, mens andre, der ikke var galatere, havde været udelukket. Det er muligt, at provinsråd (koinon) fungerede på etnisk plan, da Galatien var et stort territorium med mange forskellige etniske grupper. Eksempelvis er jøderne bosat i området siden slutningen af det 3. årh. f.v.t. Desuden er fællesspisning en del af den gamle keltiske kultur (Kahl 200), der fortsatte også i de galatiske områder. Den sociale dominans af den galatiske elite, der samledes i det lokale koinon, blev fremstillet ved hjælp af de store festmåltider for så mange mennesker som muligt. Dette fænomen, også kaldet euergetisme, vil jeg behandle senere i afsnittet om kejserkulten. Som sagt, havde disse stammer og folkeslag modstået den græske assimilering gennem tiderne, og den samme modstand fortsatte også under romersk styre. Kun

13 13 i de større byer blev romersk kultur og arkitektur synlig, især i hovedprovinsbyerne som fx Ankyra 6 (Galatien) og Caesarea 7 (Kappadokien), da de rummede både de romerske institutioner, kejserkulttempler mm. Man kan konkludere, at der i stort set det hele lilleasiatiske område herskede dikotomier: Bysamfund/spredte beboelser, by/land og græsk kultur kontra ikke-græsk. Der er noget anderledes billede langs Lilleasiens kyst og Levanten. Det er områder, der længe havde været under den græske kulturs, ikke mindst siden Aleksander den Stores erobringer og den efterfølgende græsk-makedonske hellenistiske periode med Seleukiderriget og/eller Ptolemæerriget. Byen Damaskus i provinsen Syrien fremstår ifølge Millar græsk under romerne, mens det semitiske stort set er væk. Byens religiøse sfære domineres af Zeustemplet (Millar 312), der også indikerer, at de fleste af indbyggere enten var grækere eller græsk sindede. 3.3 JØDER I Judæa boede der også forskellige folkeslag, dog var jøderne den dominerende etniske gruppe. De adskilte sig i antikken fra andre folkeslag, inkl. grækere og romere, på flere områder: Deres religion er monoteistisk, de holder hver lørdag en hviledag (Sabbath), omskæring af drenge som en del af deres religiøse ritual og madforbud (bl.a. svin og heste). Den romerske senator og historiker Tacitus (56-117) er kendt for sin kritik af jødernes levemåde: Alt er dér [hos jøderne] vanhelligt, som hos os er helligt, og på den anden side er hos dem helligt, hvad der for os er fordømmeligt (Tacitus 5). Han nævnte, at jøder holdt sig væk fra svinekød, fordi de kunne huske en frygtelig pest fra fortiden. Desuden påpegede Tacitus, at jøderne ikke havde samleje med ikke-jødiske kvinder og at omskærelse har de indført for at kunne kendes på denne forskel (Tacitus 5). For romerne var jødernes hviledag en forhindring for, at de kunne indgå i socialøkonomiske fællesskab med andre folk. Desuden ansås deres dyrkelse af kun én gud for en potentiel illoyalitet og oprør imod romersk overherredømme, især da jødernes tempel lå i Jerusalem og de så ikke Rom, som deres hovedstad. 6 I dag Ankara i det centrale Lilleasien. 7 I dag byen Kayseri i det centrale Lilleasien, sydøst for Ankara.

14 14 Goodman mener, som tidligere nævnt, at forklaring på det jødiske oprør i 66 e.v.t. kan findes i en klassekamp, hvor underklassen blev forgældet, mens de rige blev endnu rigere (Goodman 256). Desuden oplevede Judæa en stor befolkningstilvækst, da jødernes religiøse overbevisning forbød prævention, abort og barnemord, som det ellers var en norm mange andre steder i den antikke verden. Som nævnt i det forrige afsnit viste det første jødiske oprør, at Judæa og andre provinser var heterogene samfund, hvor der boede flere folkeslag med store religiøse og kulturelle forskelle, bl.a. mellem jøder og grækere, der førte til enten mindre eller større konflikter. 3.4 NABATÆERE Strabon påpegede, at Judæa afgrænsedes af bl.a. idumæerne, der egentlig var nabatæere, men, at idumæerne efter et oprør blev udvist af Arabien og at de tog jødiske leveregler til sig ( ). Selve kongeriget Nabatæa var uafhængig i forhold til Rom helt op til 106 e.v.t. Goodman forklarer det med, at kongerne levede længe og derfor kunne kejserne sjældent bestemme kongerigets efterfølger (259). Anden forklaring er, at landets herskere holdt lav profil og sjældent var i kontakt med romerske kejsere i modsætning til andre kongeriger i området. Nabatæerne var gode handelsmænd, der handlede med bl.a. Egypten, Jemen og områder i Det Indiske Ocean (Millar 387). Men stigende romerske politiske indflydelse i det hele Mellemøsten snarere bragte en langt større handelskonkurrence (Goodman 259), bl.a. på grund af bedre veje og nye ruter, hvilket tvang dem til at fokusere på landbrug. Vi ved ikke meget om nabatæiske byer, dog var deres kongelige hovedstad Petra. Strabon har betegnet nabatæerne i Mesopotamien som teltboende arabere (16.3.1) og havde ikke meget tiltro til dem som folkeslag. Han skrev, at Augustus ønskede tættere kontakt med nabatæerne, ikke mindst på grund af handelsmuligheder, og derfor sendte Gallus af sted. Nabatæernes opsynsmand Syllaios ønskede umiddelbart ikke at vise den romerske udsending de bedste veje, så han drev rundt med ham og hans følge i en lang ørkenvandring. Til sidst fik romerne nok og der opstod en militær konflikt, der dog hurtigt var overstået: Af araberne faldt omkring 1000, af romerne kun to (Strabon 16.24). Nabatæernes Sylllaios blev halshugget i Rom for sit forræderi. Strabon betegnede dette folk som middelmådige krigere, men udmærkede krejlere og handelsmænd (16.23).

15 15 Som allerede nævnt, ved vi ikke meget om nabatæiske byer, men skal op i den romerske provinstid, før Petra og Bostra ligner rigtige byer. Dette underbygger en påstand om, at nabatæerne i noget grad var et nomadefolk, dog er Millars konklusion, at de fleste nabatæere bor i landsbyerne (405). Nabatæisk sprog benyttes både i tale og skrift mindst helt op til det fjerde årh. e.v.t. (Millar 421), der nævnes bl.a. flere skrifter indhuggede i gravesteder i Hedjaz (403). Med romersk herredømme i 106 e.v.t. udbrededes der via den græsk-romerske administration det græske sprog, da dokumenter udfærdiges på græsk. Siden er alle mønter slået i Petra og Bostra med græske indskrifter (Goodman 260). I det nordlige områder af provinsen boede jøder og nabatære tæt op ad hinanden og der taltes hebræisk, nabatæisk og arabisk. Babatha-arkiverne, der er fundet nær Det Døde Hav, vidner om en jødisk kvinde, der boede i en overvejende nabatæisk landsby i det andet århundrede e.v.t. Hendes dokumenter, der er af den juridiske karakter, er skrevet på nabatæisk, græsk og aramæisk (Goodman 260), og vidner også om en voksende romersk tilstedeværelse, ikke mindst i kræft af brugen af det græske sprog. Petra fik navnet Petra Metropolis i 114 og under kejser Hadrian Hadriane Petra i 131, mens Bostra blev omdøbt til Nea Traiane Bostra (Millar 418) under Trajans regeringstid, hvilket også vidner om romersk-græsk indflydelse i området, der betød, at de fleste byer i provinsen blev klassificeret som græske byer. 4. KEJSERKULTEN Kejserkulten i Romerriget blev etableret og institutionaliseret under kejser Augustus Principat. I Lilleasien var personkultdyrkelsen ikke et ukendt fænomen, da de store dele af området var både under de hellenske og persiske kulturers påvirkning i århundreder før romernes ankomst, hvor begge kulturer, især antikke persere, var tilbøjelige til at ophøje mennesker til guder apoteosen. Ifølge den engelske historiker Simon R.F. Price var kejserkulten i Lilleasien spredt over hele området, men den var ikke allestedsnærværende (21). I større byer, der overvejende var græske, var der etableret en kejserkult med tilhørende institutionelle komponenter som templer, monumenter, festivaler, ofringer mm. Allerede i 29 f.v.t. etablerede man kejserkulten, med kejserens tilladelse, i Pergamon i provinsen

16 16 Asia (Goodman 232, Price 56). Dio Cassius beretter om helligdomme i Pergamon i Asia og i byerne Nikaia og Nikomedeia fra Bithynien ( ) allerede under kejser Augustus, hvilket tyder på en meget tidlig adoption af kejserkulten i disse provinser. Stadioner og gymnasier var også steder, hvor man ofrede for kejserkulten og man holdt offentlige banketter (Price 110). Mens Goodman ser disse gerninger som en form for opportunisme og lefleri for kejseren, er Price ikke så kritisk og han mener, at man skulle være varsom med at dømme fra vores moderne ståsted. I byen Neapolis 8 i Pontos blev der fundet en kejsered indhugget i sten, der indeholdt indbyggernes troskab overfor kejser Augustus og hans efterkommere: Jeg sværger ved Zeus [ ] og Augustus selv, at jeg vil være venligt indstillet over for Cæsar Augustus, [ ] hans efterkommere al den tid, jeg lever, både i ord, handling og tanke [ ] (Sørensen, Tre kejsereder #1). Denne ed, der blev aflagt til kejseren i år 3 f.v.t., viser, at området Pontos meget tidligt fik rejst kulten for kejseren. Selve eden er et udmærket eksempel på en magtdemonstration, altså, at folkets loyalitet opnåedes uden, at kejseren personligt skulle være til stede med sin hær. Et andet eksempel for denne form for kontrol ser vi hos Plinius den Yngre, hvor han berettede, at han sammen med soldaterne og provinsens indbyggere aflagde en troskabsed overfor kejseren (Plinius den Yngre 344). I det 70. brev anmod han om at få tilladelse til at bygge en badeanstalt på en grund med et forfaldent hus, der engang husede et tempel til kejser Claudius. Trajan afviste anmodning med henvisning til, at huset ikke måtte bruges til noget andet, da Claudius var jo en guddom (Plinius den Yngre 336). Price ser ikke kejserkulten blot som et hæderssystem, men som en struktur, hvis formål er at definere kejserens magt og position (7). Med andre ord er folkets betegnelse for kejser Augustus guddommelighed mere af symbolsk karakter, hvor hans status som gud er åbent for fortolkning. Det vil sige, at Price foreslår, at man muligvis betragtede kejseren kun som en repræsentation af gud: like a god (9), men ikke en decideret guddom. Denne symbolske fortolkning af kejseren som en 8 I dag Vezirköprü i Tyrkiet

17 17 guddom kan muligvis forklares med grækernes (og lilleasiatiske) polyteistiske forståelse og en lang tradition for tilbedning af bl.a. forskellige demiguder. Byerne indså hurtigt, at de kunne opnå politisk indflydelse og magt ved at etablere og huse kejserkulten (Price 53), og derfor var det enorm prestige for en by at blive udnævnt til sædet for et koinon (kejserlig provinsråd) og kejserkultens høje præst. Jeg har allerede nævnt Dion af Prusas tale om Nikaias og Nikomedias nabostridighed, der bl.a. skyldtes en konkurrence om, at være et metropolis og dermed den mest prestigefyldte by i området (se afsnit 3). Disse præsteskaber fandt man under Augustus regeringstid i ikke mindre end 34 byer i Lilleasien (Price 58), hvilket vidner om en stor udbredelse af kejserkulten allerede i den tidlige kejserperiode og den fortsatte, ifølge Price, også ind i anden halvdel af det tredje årh. e.v.t. (59). Der er bl.a. bevaret et kejserkulttempel til Augustus i den galatiske Ankyra mellem 10 f.v.t. og 20 e.v.t. (Kahl 186). Netop i Galatien har man knyttet kejserkulten sammen med provinssrådet og underholdning og offentlige donationer, ofte i form af offentlige bespisninger (se afsnit 3.1). Denne form for euergetisme var ikke ualmindelig i provinsen, mens man andre steder typisk gav store summer penge til kejserkulten (Price 62). Ingen af disse offentlige donationer var et udtryk for altruisme eller bekymring for de fattige og svage, men derimod et ønske om at få indflydelse og magt, med andre ord: Få noget tilbage, quid pro quo, fx at blive et medlem af provinsrådet eller få et andet højtstående embede. Grunden til, at kejserkulten overlevede i flere århundrede kan man finde i den lokale elites fuldkomne udnyttelse af kejserkultinstitutionen til at både tilgodese rigets og kejserens interesser, men også at promovere sine egne. Man forventede af medlemmerne af de lokale eliter at de skulle blive kejserkultpræster eller lign. og derfor opstod der en hård konkurrence mellem byerne overalt på den lilleasiatiske halvø (Price 64). Afslutningsvis er det interessant, hvordan Augustus (og flere af efterfølgende kejsere) håndterede anmodninger om oprettelse af kejserkult i hans navn: På den ene side var han opmærksom på den store del af romerske elite (især republikanere), der ikke ønskede flere guddommeliggjorte ledere, og på den anden side tog han i betragtning de lilleasiatiske folks religiøse skikke og fremgangsmåder. Denne ba-

18 18 lancegang mellem tilladelser og afvisninger om oprettelse af en kejserkult var en standard proces, der indebar både kejserens kontrol og varsom forhandling (Price 72). 5. KONKLUSION Jeg har startet denne opgave med at beskrive det politiske og historiske forløb i nogle af Lilleasiens og Levantens provinser, samt administrative og militære situation i nogle områder. Efterfølgende har jeg gjort rede for den etniske og religiøse sammensætning i nogle af provinserne, der viser en sand kludetæppe af folkeslag i disse områder. På grund af denne tekstrammes omfang begrænsede jeg dette afsnit til primært at handle om galatere, jøder og nabatæere. Til sidst har jeg behandlet kejserkulten i Lilleasien og givet en mulig forklaring på, hvordan og hvorfor kejserkulten overlevede i flere århundrede i disse områder: det skyldtes i høj grad de lokale eliters potentielle og ønske om at via kejserkultens (og andre romerske institutioner) få større magt, indflydelse og rigdom. Med hensyn til den sekundære litteratur har jeg hovedsageligt benyttet mig af Goodman, Price og Millar. Goodman tegner et ret dystert syn på det hele Romerriget, samt er han ret kritisk over for fx den lilleasiatiske/græske lefleri ift. kejserkulten, modsat Price, der ikke ønsker at dømme de antikke fænomener med det moderne forståelsesapparat. Udfordring med Price er til gengæld det, at han kun tager udgangspunkt i de græske byer i Lilleasien mht. kejserkulten og festivaler (Price 108) og derfor kan vi ikke sammenligne fænomenet i de mange ikkegræske beboelser i området. Romerne var kulturelt og militært ikke allestedsnærværende i deres østlige provinser, fordi de udnyttede det allerede eksisterende græske kultur- og administrationssystem til at styre disse områder. Men de oprettede deres kulturelle bygninger og administrative institutioner i større byer, og ikke mindst kejserkultstempler i provinsernes hovedsteder, som fx Nikaia, Nikomedia, Ankyra og Caesarea. I Lilleasien og Levanten har romerne i deres rige inkorporeret en overflod af folkeslag med hver deres kulturtraditioner og religiøse overbevisninger, men de havde alligevel formået at etablere sig som et potent overherredømme, der både administrativt, kulturelt og, i mindre grad, åndeligt havde påvirket sine undersåtter, dog al-

19 19 lermest i større byer, hvorimod romernes indflydelse var i høj grad begrænset i lande- og bjergområder. Forklaring kan muligvis findes i, at de lokale eliter fandtes netop i byerne, hvor netop de besatte de vigtige politiske og religiøse poster i romerske provinser. Ikke desto mindre vidner Lilleasiens og Mellemøstens historie om et område, der altid har stået på en korsvej, der uafbrudt har været under stormagters politisk, militær og kulturel påvirkning, og dette gælder ikke mindst den periode, hvor Rom herskede i alle de førnævnte provinser.

20 20 LITTERATURLISTE Aristides, Tale til Rom, Søren Lund Sørensen (overs.), (u.å.). Print. Cassius, Dio, , Søren Lund Sørensen (overs.), (u.å.). Print. Dion af Prusa, 38. tale, Christian Høgel (overs.), (u.å.). Print. Goodman, Martin. The Roman World. 44 BC-AD 180. London: Routledge Print. Josefus, Flavius. Den jødiske krig. København: Museum Tusculanums Forlag Print. Kahl, Brigitte. Galatians re-imagined: reading with the eyes of the vanquished. Minneapolis, MN: Fortress Press, Print. Kejserkulten i Galatien og den galatiske elite, Søren Lund Sørensen (overs.), (u.å.). Print. Millar, Fergus. The Roman Near East, 31 B.C.-A.D Cambridge, Mass.: Harvard University Press, Print. Plinius den Yngre, Plinius breve, Gunnar Andersen (overs.), Munksgaard, Print. Price, S. R. F. Rituals and power: the Roman imperial cult in Asia Minor. Cambridge: Cambridge University Press, Print. Strabon, Bog 12, in: Søren L. Sørensen (trans.), Strabon: Geografika (u.å.) Strabon, Bog 16, in: Søren L. Sørensen (trans.), Strabon: Geografika (u.å.) Tacitus, Historiae, 5. bog, Appendiks 5, (u.å.). Print. Tre kejsereder, Søren Lund Sørensen (overs.), (u.å.). Print.

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7

Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7 Lektion 7 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og var ven med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12.

Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. v1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lektion 11: Det augustæiske Principat

Lektion 11: Det augustæiske Principat Romerrigets historie Lektion 11: Det augustæiske Principat Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Reorganiseringen af Romerriget 4. Principatet - fred og fremgang 5. Tronfølgen 6. Arbejdsopgaver

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Det er vores! Hvorfor skal de komme og tage vores ting!

Det er vores! Hvorfor skal de komme og tage vores ting! Sl 42,2-6, 1 Thess 4,1-7, Matt 15,21-28 Salmer: Lihme 9.00 736 Den mørke nat 410 Som tørstige 158 Kvindelil 582 At tro er at komme 10.30 i Rødding, 736 Den mørke nat 410 Som tørstige 289 Nu bede vi 158

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

EVENT 2014. Kejser Augustus. Magt og Fred. Projektbeskrivelse

EVENT 2014. Kejser Augustus. Magt og Fred. Projektbeskrivelse EVENT 2014 Kejser Augustus Magt og Fred Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse Eventen Kejser Augustus magt og fred... 2 Hvornår og hvor?... 2 Kejser Augustus... 3 Eventens arbejdskomite.... 4 Eventens

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Fra stamme til stat i Danmark 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får viden om og forståelse af: Samfundsudviklingen i Danmark fra Jernalder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Kristi himmelfart 25. maj 2017

Kristi himmelfart 25. maj 2017 Kl. 9.00 Bjolderup + nadver: 261, 251; 257, 264 Kl. 10.30 Burkal Kirke: 250, 251, 254; 259, 724 Tema: Herrens medvirken Evangelium: Mark. 16,14-20 Himmelfarten kan man let gøre grin med, fordi det virker

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til pinsedag, Joh. 14,15-21, 2. tekstrække. Salmer. DDS 290 I al sin glans nu stråler solen. DDS 291 Du, som går ud fra den

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Dion af Prusa: en bitter mand

Dion af Prusa: en bitter mand Dion af Prusa: en bitter mand Jesper Majbom Madsen 1. Indledning Dions syn på Rom og romersk overherredømme har traditionelt været genstand for stor interesse i såvel studiet af personen som forfatteren

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf.

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Intro Velkommen til udstillingen Den romerske forbindelse. Hvem var romerne? Hvem var germanerne? Hvilke kontakter havde de med hinanden? Hvilken viden havde de

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Folkene er ivrige efter at høre dig, cæsar...

Folkene er ivrige efter at høre dig, cæsar... Denne tredje dag før Ides i oktober regner det over byen. I nogle timer har Rom, den hovmodige by, haft en ny cæsar. Kejser Claudius er død i nattens løb. hans efterfølger vil handle hurtigt. Hans navn

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Tog lukas fejl? folketællingen, der forsvandt

Tog lukas fejl? folketællingen, der forsvandt Tog lukas fejl? folketællingen, der forsvandt Af lektor Carsten Vang, Menighedsfakultetet Og det skete i de dage. sådan indleder lukas sin velkendte beretning om Jesu fødsel i betlehem. for at vi nu kan

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord,

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord, 23.s.e.trinitatis 2 Lovsynger Herren 294 Talsmand på jorderige 318 Stiftet Guds søn... 710 Kærlighed til fædrelandet 15 Op al den ting Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0. Elevgruppe Formål 3. 6. klassetrin. Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om stammesamfundet i Danmark i Jernalderen.

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Det gamle Grækenland Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Alexander den Store dør 323 f.kr. 753 f.kr. -476 e.kr. : Romerske republik Efter romerriget følger middelalderen Det gamle

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

IMPERIUM. Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk. Nøglepunkter for magistraternes erstatning af kongedømmet

IMPERIUM. Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk. Nøglepunkter for magistraternes erstatning af kongedømmet Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk IMPERIUM Romerne var overbevist om at imperium, som det var brugt på deres tid, var et levn fra kongetiden. Imperium (at beordre) var efter sigende

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Forside. Johannes Åbenbaring

Forside. Johannes Åbenbaring Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver

Læs mere

Jerusalem er landets hovedstad. Her er Guds hus, kongens palads, her skal festerne fejres. Det er landets hjerte. Jesus drog

Jerusalem er landets hovedstad. Her er Guds hus, kongens palads, her skal festerne fejres. Det er landets hjerte. Jesus drog Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. april 2017 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Zak 9,9-10; Fil 2,5-11; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 447 * 449 * 57 * 192 * 208 * 209 LL: 403 * 220 * 200

Læs mere

Prædiken til 10. s. e. trin kl og Engesvang

Prædiken til 10. s. e. trin kl og Engesvang 1 Prædiken til 10. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang 349 Herren han har besøgt sit folk 7 Herre Gud dit dyre navn og ære 335 Flammerne er mange 328 Hvor Gud sit hus ej bygge 84 v. 6-7 af Gør døren høj

Læs mere

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab.

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Skriftlæsning Præsten: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes. Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Præsten fortsætter: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa,

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere