Offentlig høring af Natura 2000-handleplaner Kommunernes behandling af høringssvar HVIDBOG

Transkript

1 Offentlig høring af Natura 2000-handleplaner Kommunernes behandling af høringssvar HVIDBOG

2 Indhold 1 Høringssvar til handleplan for Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Naturstyrelsen Kommunernes Landsforening Kystdirektoratet Danmarks Jægerforbund Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg Dansk Kano- og Kajakforbund Dansk Ornitologisk Forening Østjylland Landboforeningen Kronjylland Høringssvar til handleplan for Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Naturstyrelsen Kommunernes Landsforening Kystdirektoratet Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerland Danmarks Naturfredningsforening, Rebild Friluftsrådet Høringssvar til handleplan for Natura 2000-område nr. 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov Naturstyrelsen Kommunernes Landsforening Kystdirektoratet Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg Danmarks Naturfredningsforening, Rebild

3 3.6 Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet Aage V. Jensens Naturfond Høringssvar til handleplan for Natura 2000-område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Naturstyrelsen Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening/Aalborg Danmarks Naturfredningsforening/ Rebild Dansk Kano- og Kajakforbund Friluftsrådet Lindenborg Gods Vincent Georg Juul, Willestrup Gods Høringssvar til handleplan for Natura 2000-område nr. 19 Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede Naturstyrelsen Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerland Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet Høringssvar til handleplan for Natura 2000-område nr. 218 Hammer Bakker, østlig del Naturstyrelsen Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg Dansk Botanisk Forening

4 4

5 1 Høringssvar til handleplan for Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Bemærkning Behandling Myndigheder 1.1 Naturstyrelsen Ingen indsigelser eller bemærkninger. Ingen anledning til ændring af Natura Kommunernes Landsforening I forlængelse af Naturstyrelsens høringssvar til kommunernes Natura 2000-handleplaner opfordrer KL til at kommunerne tilføjer nogle væsentlige præciseringer. Det drejer sig om ambitionsniveau og om præmissen om frivillighed. For spørgsmålene om frivillighed og ambitionsniveau er det mellem Miljøministeriet og KL aftalt at de nævnte udfordringer fx kan håndteres på følgende måde: I afsnittet om "Prioritering af den forventede forvaltningsindsats" indsættes følgende sætning: I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrund for økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommunale Natura 2000-indsats. I afsnittet "Forventede metoder og forvaltningstiltag" kan skrives: "Arealer angivet i Tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre N2000-planens målopfyldelse ved at: 1) Arealer med disse naturtyper indenfor N2000- området ikke går tilbage og 2) Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode. Hvor der i Natura 2000-planen er angivet eksakte antal hektar, er disse antal også normsættende for handleplanens ambitionsniveau og der er Formuleringen medtages i Natura Formuleringen medtages i Natura

6 således ikke tale om potentielle bruttoarealer. Det gælder i tabel 1 for KL opfordrer til at der i tabel 1 indføres op til i stedet for ca. Tabel 1 tilrettes så ca. ændres til op til i behovet for ny indsats og samlet indsatsbehov. Natura 2000-handleplanen tilrettes med de foreslåede ændringer. 1.3 Kystdirektoratet Side 6 i høringsforslaget: Målsætning (generel bemærkning). Kystdirektoratet er overordnet set enig i, at kysterne skal sikres en fri dynamik, hvor det er muligt. Tilladelser til kystbeskyttelse gives efter kystbeskyttelseslovens 16, stk. 1 nr. 1, som administreres af Kystdirektoratet. Formålet med kystbeskyttelse er bl.a. jf. lovens 1, stk. 1, at beskytte ejendomme mod nedbrydning fra havet. Dette formål skal varetages ud fra en række hensyn, herunder også hensynet til naturens frie udfoldelse." Handleplansudkastets s. 7 beskriver målsætningerne for området som følgende: "Målsætning: Det overordnede mål for Natura 2000-området er, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringstilstand. Dette indbefatter, at områdets hav-og kyst- og lysåbne natur udgør et stort, sammenhængende naturområde med vægt på dynamisk kystudvikling og retablering af de hydrologiske og naturmæssige sammenhænge mellem havet og kysten, og med udbredte yngle- og rasteområder for hav- og kystfugle samt havpattedyr." Målsætningerne for Natura 2000-området i udkast til handleplan s. 6, der bl.a. lægger vægt på dynamisk kystudvikling, er udelukkende en gengivelse af målsætningerne i den vedtagne statslige Natura 2000-plan for området. Kommunen er bekendt med, at tilladelser til kystbeskyttelse administreres af Kystdirektoratet ud fra en række hensyn. Som følge af klimaforandringer kan der i de kommende år opstå en række problemer for hvorledes særligt strandenge og øvrige habitatnaturtyper i Natura 2000-område nr. 14 skal have mulighed for at trække sig tilbage landværts når havspejlet stiger i et længere tidsperspektiv. Tilsvarende kan behovet og presset for evt. kystbeskyttelse af individuelle og samfundsmæssige værdier stige - men dette skal altså ske under hensyntagen til statens Natura 2000-plans målsætning om en dynamisk kystudvikling i området. Det forventes i øvrigt ikke at der i forbindelse med handleplanlægningen vil være behov for fokus på tiltag for yderligere kystbeskyttelse, idet statslige Natura 2000-planer og vandplaner ikke i denne planperiode beskæftiger sig med eller tager højde for effekterne af klimaforandringer. Kyststrækningen er endvidere 6

7 ikke i udpræget grad præget af erosion og sandvandring men er tværtimod en udbygnings- eller stilstandskyst. Organisationer 1.4 Danmarks Jægerforbund Danmarks Jægerforbund skønner ikke, at en indsats for odder er nødvendig, da arten i dag må anses for at være veletableret. Danmarks Jægerforbund er bekymrede for, om eksisterende regler for forstyrrelser af ynglefugle på rev og småøer håndhæves tilstrækkeligt. Danmarks Jægerforbund mener ikke, at motorbådsjagten langs kysten ud for Norddjurs er en belastning for de udpegede arter. Handleplanen dækker mange kommuner, derfor kan en indsats for odder være nødvendig nogle steder. I indsatsplanen i de statslige Natura planer fremgår det, at der skal sikres velegnede levesteder for odder. Dette er bindende for kommunernes indsats. Håndhævelsen af reservatbestemmelserne i Randers og Mariager Fjorder er oprettet i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning og administreres af Naturstyrelsens lokale enheder. Det ligger ikke inden for rammerne af handleplanen at regulere tilsynet med de eksisterende reservatbestemmelser. Indsatsen over for forstyrrelser skal ske på baggrund af en nærmere undersøgelse og vurdering af de konkrete forhold indenfor Natura området. Denne undersøgelse udføres af Naturstyrelsen og forventes iværksat i efteråret På baggrund af undersøgelsen vil planmyndighederne vurdere, hvorvidt der skal ske en konkret indsats i området. Dette vil enten kunne ske gennem udlægning af nye eller udvidelse af eksisterende vildtreservater efter lov om jagt og vildtforvaltning, eller ved at indføre adgangsforbud med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 27. Derudover vil myndighederne vurdere kommende planer og projekter i forhold til de enkelte arters sårbarhed overfor forstyrrelser. 7

8 1.5 Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg DN Aalborg ønsker mål for kvælstofnedfald på områdets naturtyper. DN Aalborg ønsker at vide, hvem der griber ind overfor evt. uhensigtsmæssige tilskudsordninger. I Natura 2000-planen angives eutrofiering fra kvælstof-deposition fra luften og tilførslen af kvælstof og fosfor fra husdyrgødning som en trussel for en lang række naturtyper på udpegningsgrundlaget. Det ligger imidlertid ikke inden for rammerne af Natura 2000-handleplanen at håndtere dette problem, da det specifikt håndteres via Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Indsatsen i første planperiode finansieres via midler i EU s Landdistriktsprogram. Tilskudsordningerne til Natura 2000-områderne administreres af NaturErhvervstyrelsen og søges direkte af den enkelte lodsejer. Der er tale om frivillige ordninger, hvor planmyndighederne først og fremmest har en formidlingsopgave i forhold til lodsejerne. Såfremt gennemførelsen af en indsats medfører en væsentlig ændring i et 3-beskyttet område, vil dette kræve en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. I den forbindelse vil planmyndigheden vurdere indgrebet og den efterfølgende drift i forhold til naturbeskyttelsesloven og Natura 2000-direktiverne. Det er lodsejers forpligtelse at sikre, at evt. tilladelser nødvendige for gennemførelsen af et projekt, er indhentet. DN Aalborg ønsker mere specifikke beskrivelser af indgreb under afsnittet Forventet effekt. Det fremgår af lovgivningen, at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af Natura

9 1.6 Dansk Kano- og Kajakforbund Forbundet ønsker, at der ikke sker yderligere restriktioner oven i allerede eksisterende sejladsforbud mv. Det fremgår af Natura 2000-planens indsatsprogram, retningslinje 1.9, at der skal gøres en indsats i forhold til forstyrrelser af både rastende og ynglende fugle: Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for ynglefuglene alm. ryle, klyde, dværg-, hav-, split- og fjordterne, samt uforstyrrede raste- og fourageringslokaliteter til områdets trækfugle. Naturstyrelsen undersøger og vurderer, hvor og i hvilket omfang, der er behov for en konkret indsats. Indsatsen overfor forstyrrelser skal således ske på baggrund af en nærmere undersøgelse og vurdering af de konkrete forhold indenfor Natura 2000-området. Denne undersøgelse udføres af Naturstyrelsen og forventes iværksat i efteråret På baggrund af undersøgelsen vil planmyndighederne vurdere, hvorvidt der skal en konkret indsats i området. Dette vil enten kunne ske gennem udlægning af nye eller udvidelse af eksisterende vildtreservater efter lov om jagt og vildtforvaltning, eller ved at indføre adgangsforbud med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 27. Derudover vil myndighederne vurdere kommende planer og projekter i forhold til de enkelte arters sårbarhed overfor forstyrrelser. 1.7 Dansk Ornitologisk Forening Østjylland DOF Østjylland ønsker en mere konkret og målrettet handleplan. Det fremgår af lovgivningen, at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af Det ligger ikke indenfor rammerne af den fremlagte handleplan at ændre 9

10 DOF Østjylland har en række forslag til udvidelser af udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F 15. på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Handleplanens mål og indsatser baserer sig derfor på det udpegningsgrundlag, der var aktuelt ved udarbejdelsen af den statslige Natura 2000-plan. For løbende at tilpasse planerne til naturens dynamik, og for at leve op til EU's krav, har Naturstyrelsen netop gennemført en opdatering af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne. De opdaterede udpegningsgrundlag har efterfølgende været i offentlig høring med udløb 20. august Det fremgår af høringsmaterialet, at udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F 15 udvides til endvidere at omfatte kongeørn og splitterne, som anført af DOF Østjylland. Derimod er skestork ikke optaget på det opdaterede udpegningsgrundlag. Det nye udpegningsgrundlag vil være gældende for den næste generation af handleplaner og vil således først blive indarbejdet efter udløb af første planperiode. Bemærkninger vedrørende ambitionsniveauet for mål for planperioden. DOF Østjylland bemærker i sit høringsbrev, at handleplanens mål om areal og tilstand på de udpegede naturtyper ikke er ambitiøs nok i forhold til at tilgodese de fuglearter, der er på udpegningsgrundlaget. DOF Østjylland savner mål for begrænsning af forstyrrelser og et højere mål for antallet af ynglende dværgterner i området. Handleplanens mål er en gengivelse af Natura 2000-planens indsatsprogram, der udstikker bindende retningslinjer for handleplanen i første planperiode. Det ligger således ikke indenfor rammerne af Natura 2000-handleplanen at ændre på det ambitionsniveau, der er udstukket i de statslige Natura 2000-planer. Det gælder både når det gælder de konkrete udvidelser af habitatnaturtyper såvel som for målsætningen for ynglende fuglearter. I forhold til forstyrrelser fremgår det af Natura 2000-planens indsatsprogram, retningslinje 1.9, at der skal gøres en indsats i forhold til forstyrrelser af både rastende og ynglende fugle: Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for ynglefuglene alm. ryle, klyde, dværg-, hav-, split- og fjordterne, samt uforstyrrede raste- og fourageringslokaliteter til områdets trækfugle. Naturstyrelsen undersøger og vurderer, hvor og i hvilket omfang, der er behov for en konkret indsats Indsatsen over for forstyrrelser skal således ske på baggrund af en 10

11 nærmere undersøgelse og vurdering af de konkrete forhold inden for Natura 2000-området. Denne undersøgelse udføres af Naturstyrelsen og forventes iværksat i efteråret På baggrund af undersøgelsen vil planmyndighederne vurdere, hvorvidt der skal en konkret indsats i området. Dette vil enten kunne ske gennem udlægning af nye eller udvidelse af eksisterende vildtreservater efter lov om jagt og vildtforvaltning, eller ved at indføre adgangsforbud med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 27. Derudover vil myndighederne vurdere kommende planer og projekter i forhold til de enkelte arters sårbarhed overfor forstyrrelser. DOF Østjylland ønsker oplyst, hvilke værktøjer myndighederne vil anvende, såfremt der ikke kan opnås frivillige aftaler. Bemærkninger vedrørende forventede metoder og forvaltningstiltag. DOF Østjylland fremfører en række forslag til konkrete forvaltningstiltag i området. For så vidt angår gennemførelsen af tiltag, så er det grundlaget for hele Natura 2000-indsatsen, at den skal baseres på frivillighed. Indsatsen finansieres hovedsagligt via EU-midler og der er ikke afsat penge til yderligere indsatser i første planperiode. Der er procedure og krav i naturbeskyttelseslovens 19d, stk. 1, om at kommunerne skal pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen, hvis der ikke kan indgås aftale på rimelige vilkår. Der er dog ikke indgået aftale mellem KL og staten om, hvorledes kommunerne skal kompenseres økonomisk herfor, og det forventes ikke at hjemlen til tvangsindgreb vil blive brugt i større omfang i de enkelte kommuner. For så vidt angår de foreslåede tiltag skal det bemærkes, at der ikke i første planperiode skal ske en indsats for at udvide arealet med strandenge. Derudover vil alle tiltag, der sigter mod at begrænse de evt. skadelige effekter af forstyrrelser, afvente den statslige udredning på området. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af Natura

12 1.8 Landboforeningen Kronjylland Landboforeningen opfordrer planmyndighederne til at inddrage lodsejerne i området så meget og så tidligt som muligt, evt. ved at oprette brugergrupper for området, og til at gøre de nuværende støtteordninger mere attraktive for lodsejerne. Indsatsen i første planperiode finansieres via midler i EU s Landdistriksprogram. Tilskudsordningerne til Natura 2000-områderne administreres af NaturErhvervstyrelsen. Det ligger således ikke indenfor rammerne af Natura 2000-handleplanen at ændre på indholdet af de enkelte ordninger. Tilskuddet søges direkte af den enkelte lodsejer, og der er tale om frivillige ordninger, hvor planmyndighederne først og fremmest har en formidlingsopgave i forhold til lodsejerne. Når handleplanerne er endeligt vedtagne vil planmyndighederne fortsætte arbejdet med at få gennemført de beskrevne indsatser i tæt dialog med lodsejere og relevante organisationer. Der er ingen formkrav til denne opgave, som vil bero på den enkelte myndigheds praksis. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af Natura Private/Virksomheder Ingen 12

13 2 Høringssvar til handleplan for Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Bemærkning Behandling Myndigheder 2.1 Naturstyrelsen Naturstyrelsen gør ikke indsigelse mod de kommunale dele af forslag til Natura 2000-handleplan nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, men har følgende bemærkninger: Det fremgår af handleplanens afsnit om Prioritering af den forventede forvaltningsindsats (s.14), at: Opfyldelsen af handleplanen afhænger af at de frivillige tilskudsordninger bliver udbredt blandt lodsejerne. Naturstyrelsen er enig i, at den konkrete indsats som udgangspunkt forudsættes gennemført ved frivillige aftaler, men skal bemærke, at kommunalbestyrelsen ifølge miljømålslovens 46 a, stk. 4, skal sikre gennemførelse af en vedtaget handleplan, også hvis det skulle vise sig, at de fornødne frivillige lodsejeraftaler ikke kan indgås. Teksten indgår i afsnittet Prioritering af den forventede forvaltningsindsats som beskriver de dele af indsatsprogrammet som handleplanmyndighederne forventer at gennemføre med særlig fokus i første del af planperioden. Kommunernes Landsforening har efterfølgende haft dialog med Naturstyrelsen om kommunernes forpligtigelser. På denne baggrund har Kommunernes Landsforening opfordret til at der tilføjet præciseringer i handleplanerne. Se bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening nedenfor. Handleplanen tilrettes som anført under bemærkning fra Kommunernes Landsforening (se nedenfor). 2.2 Kommunernes Landsforening I forlængelse af Naturstyrelsens høringssvar til kommunernes Natura 2000-handleplaner opfordrer KL til at kommunerne tilføjer nogle væsentlige præciseringer. Det drejer sig om ambitionsniveau og om præmissen om frivillighed. For spørgsmålene om frivillighed og ambitionsniveau er det mellem Miljøministeriet og KL aftalt at de nævnte udfordringer fx kan håndteres på følgende måde: I afsnittet om "Prioritering af den forventede forvaltningsindsats" indsættes følgende sætning: I første planperiode Formuleringen medtages i Handleplanen. 13

14 gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrund for økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommunale Natura 2000-indsats. I afsnittet "Forventede metoder og forvaltningstiltag" kan skrives: "Arealer angivet i Tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre N2000-planens målopfyldelse ved at: 1) Arealer med disse naturtyper indenfor N2000- området ikke går tilbage og 2) Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode. Hvor der i Natura 2000-planen er angivet eksakte antal hektar, er disse antal også normsættende for handleplanens ambitionsniveau og der er således ikke tale om potentielle bruttoarealer. Det gælder i tabel 1 for KL opfordrer til at der i tabel 1 indføres op til i stedet for ca. Formuleringen medtages i Handleplanen. Tabel 1 tilrettes så ca. ændres til op til i behovet for ny indsats og samlet indsatsbehov. Natura 2000-handleplanen tilrettes med de foreslåede ændringer. 2.3 Kystdirektoratet Kystdirektoratet har ingen bemærkninger til Natura Organisationer 2.4 Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg Natura 2000-handleplanen skal lægges til grund for kommunens beføjelser i henhold til lovgivning i øvrigt. I statens Natura-2000 plan vurderes atmosfærisk kvælstofdeponering at være en trussel for mange af de naturtyper, området er udpeget for. Denne trussel skal bl.a. imødegås ved kommunens administration af Husdyrgodkendelsesloven. Hele dette Naturtypernes tålegrænse indgår i administrationen af husdyrloven. I høringssvaret efter offentlighedsfasen af de statslige Natura 2000 planer redegjorde Naturstyrelsen for denne indsats således: Der er i 2011 indført skærpede ammoniakreduktionskrav i husdyrgodkendelsesloven, der skal sikre nedbringelse af ammoniakpåvirkningen af sårbar natur i forbindelse med tilladelse og 14

15 kompleks er trukket ud af Natura-2000 planer og handleplaner. Har kommunen naturtypernes tålegrænse som mål for Natura-2000 områdets kvælstofnedfald? godkendelse af husdyrbrug. Ved administrationen af loven foretages der i hver enkelt sag en vurdering, som også omfatter en vurdering af forholdet til forpligtelserne efter habitatdirektivet. Der er til dette formål fastlagt et beskyttelsesniveau i loven. Tilskud under landdistriktsmidlerne. Lodsejere skal søge om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriksprogrammet. Det er NaturErhvervstyrelsen, der vurderer, hvilke tilskud, der kan opnås. Det er Naturstyrelsen, der er overordnet ansvarlig for målene og overvågning. Men det er kommunen, der er ansvarlig for, at tilskudsordningerne medfører hensigstmæssig naturpleje. Hvem skal i givet fald gribe ind for en uhensigtsmæssig tilskudsordning? 840 ha af Sønderup Ådal er fredet, så der er endnu en myndighed, der har en opgave, nemlig Fredningsnævnet. Hvem skal DN henvende sig til, hvis vi synes, der sker en uhensigtsmæssig pleje som følge af en EU-aftale? Tilskudsordningerne udbydes som generelle tilskudsordninger til afgræsning, rydning og etablering af naturlige vandstandsforhold. Til projekter med naturlige vandstandsforhold skal der gennemføres en forundersøgelse. Gennemførelse at projekter der ændrer tilstanden vil som regel kræve behandling i kommunen efter naturbeskyttelsesloven. Der er i den forbindelse mulighed for at stille konkrete vilkår til et projekt. DN har mulighed for at påklage afgørelser efter naturbeskyttelsesloven. Det er meget positivt, at der er planer om en kraftig udvidelse af aktiviteterne i dette habitatområde. De beskrevne metoder er velkendte og har været anvendt i området i stor udstrækning og med fine resultater. Aalborg Kommune dækker 3006 ha ud af 7172 ha i habitatområdet. 702 ha er habitatnatur. Der er planlagt 7 ha ny naturhabitatnatur! Der findes 858 ha 3 strandenge/enge/moser som ikke er habitatnatur. Det bør være disse områder, der først skal ind i billedet ved naturgenopretning til ny habitatnatur. Og der kunne godt planlægges med langt flere ha. Indsatsen for genskabelse af strandenge bør øges, især set i lyset af, at der forventes havstigninger i fremtiden. Særligt skal fremhæves habitatområdet på Egholm, hvor der bør fremmes genskabelse af strandengsarealer. Det er positivt, at der skal arbejdes for at naturlig hydrologi får høj prioritet- især i Sønderup å, hvor der er mange skræntvæld/kilder. Heldigvis er ådalen ikke så bred, så opdyrkningen er ikke så udbredt. Udvidelserne følger omfanget fra indsatsprogrammet i Natura 2000 planen. Indsatsprogrammet i Natura 2000 planen omfatter ikke udvidelse af strandenge i første planperiode. I høringssvaret efter offentlighedsfasen af den statslige Natura 2000 planen begrundede Naturstyrelsen dette således: Strandengsarealerne udvides på længere sigt, idet der målsættes for udvidelse af levesteder for truede ynglefugle på længere sigt. Strandenge er ikke en naturtype der er i fokus i første planperiode, jf. retningslinier for den statslige Natura 2000-planlægning. 15

16 Da naturtypen Elle- og askeskov er en habitatnaturtype, der har stor naturværdi, bør en indsats for at fremme 7230 rigkær først og fremmest ske, hvor der i dag er eng/ drænede arealer eller pilekrat. Skovnaturtyperne bør så vidt muligt udvikle sig uden indgreb. Formuleringerne for pleje i skovnaturtyperne er så brede, at næsten alt kan lade sig gøre. Hvordan undgås, at det bliver som "almindelig skovdrift"? Dog findes i området egekrat, som er plejekrævende. Der er kun kortlagt 2 ha af naturtypen Elle- askeskov. Der er ikke påtænkt udvidelse af rigkær indenfor disse områder. Der er ikke registreret skovnatur der opfylder Naturstyrelsens kriterier for urørt skov. Tilskudsordningen til skovnaturtypebevarende drift og pleje forventes at få følgende indhold: Alle arealer omfattes af en basissikring med følgende indhold: - Vedvarende skovdække - Ved skovdrift skal de karakteristiske træarter for skovnaturtype fremmes - Ved foryngelse skal der anvendes en naturvenlig foryngelse - Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse - Uforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealet - Ingen øget afvanding - Bevaring af eksisterende dødt ved og træer med hulheder - Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt Som minimum skal alle arealer i tilstandsklasse 1 omfattes af en supplerende sikring med én eller flere af følgende tiltag: Bevaring af store træer til død og henfald Bekæmpelse af invasive arter Etablering af naturlige vandstandsforhold Forberedelse til skovgræsning Denne indsats forventes at kunne sikre de pågældende skovnaturtyper. Naturstyrelsen behandler i øvrigt bemærkningen for fredskovspligtige arealer. 16

17 2.5 Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerland DN tager til efterretning, -at Handleplanen jf. afsnittet Trusler mod områdets naturværdier tager udgang i en stor indsats for alle de nævnte virkemidler (reducere forstyrrelser undtaget) -at indsatsen hovedsagelig rettes mod sikring af levesteder for fugle og sammenbinding af lysåben natur -at der gøres en særlig indsats for truede naturtyper DN værdsætter de tiltag, der allerede er taget for at nå de opstillede mål. De nævnte metoder til endelig målopfyldelse forekommer anvendelige. Der skal gøres en stor indsats for at indgå de nødvendige græsningsaftaler. Bekæmpelse af invasive arter skal være en gennemgående indsats. Skovnaturtyperne er f.s.v. angår de fredskovspligtige arealer udskudt beroende på Naturstyrelsens initiativ, men m.h.t. de øvrige skovarealer vel behandlet. Virkemidlerne er hængt op på Naturstyrelsens tilskudsordninger og derfor afhængige af lodsejernes frivillige medvirken og tilstrækkelige tilskudsmidler De fire sigtelinjer, der er lagt i prioriteringen kunne godt være fulgt op af en tidsplan om tid og sted. Det er gennemgående at indsatsen hovedsagelig er bevarende. Kun 4.prioritet signalerer forbedringer eller en akut indgriben. Prioriteringen af tilskudsmidlerne og kommunernes indsats er tilfredsstillende. Indsatsen i Natura 2000 område nr. 15 Nibe Bredning m.m. Habitatområde nr. H15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F1 er fordelt mellem 4 kommuner og naturstyrelsen. Vesthimmerlands og Rebild kommuner synes at have den største opgave i ådalene med den mest komplekse mosaik af naturtyper og flora /fauna. Vesthimmerland er således ansvarlig for 50 % af arealudvidelserne i det meget store Natura2000 område. Der skal gøres en stor indsats for at indgå de nødvendige græsningsaftaler. Bekæmpelse af invasive arter skal være en Det er rigtigt at gennemførsel af planen fordrer en udbredt interesse for tilskudsordninger til græsningsaftaler. Aftaler om græsning og rydning vil i de fleste tilfælde også imødekomme behovet for bekæmpelse af invasive arter. Afsnittet Prioritering af den forventede forvaltningsindsats angiver hvor 17

18 gennemgående indsats. Prioriteringen kunne være fulgt op af tidsplan med tid og sted. der vil være fokus først i planperioden. Med planperiode til 2015 og udbredt grad af frivillighed, er der ikke nærmere prioritering over tid og sted. 2.6 Danmarks Naturfredningsforening, Rebild DN-Rebild er generelt tilfredse med de mål, der er opstillet i de statslige Natura 2000-planer. DN foreslår vi øget opmærksomhed på at etablere en synergi mellem lodsejerne og andre interessenter og investorer, der kunne spille en positiv rolle i etableringen af natur, der kunne være til fordel for grupper af befolkningen, der ellers ikke har en sådan adgang til positive naturoplevelser. Tiltag der skal iværksættes: Alle kilder bør restaureres. Alle spærringer fjernes. Alle eksisterende dambrug i systemet bør fjernes. Af hensyn til kulturarv kan enkelte opstemninger ved møller/dambrug bevares. Ådalens natur sikres gennem etablering af 10m bræmme omkring alle vandløb. Hvis der ikke kan skabes sammenhængende lysåbne naturområder på denne vis, bør det overvejes at lade nogle af de mere våde engpartier, blandt andet omkring Naturfondens ejendom Højris mølle springe i Ellekrat. Det bør overvejes om bæver kunne spille en positiv rolle inden for dette vandløbssystem, ved at sikre en mere fri dynamik, der potentielt på sigt vil omfatte hele ådalens bredde. DN finder det ikke acceptabelt, at man så åbenlyst er afhængige af, at Kommunerne vil gerne opfordre og medvirke til samarbejdsprojekter med lodsejere og andre interessenter. Kommunerne er opmærksomme på områdets unikke kilder. Det fremgår at indsatsprogrammet at den mest hensigtsmæssige hydrologi for kilder skal sikres. Kommunerne vil i forbindelse med konkrete hydrologiprojekter på andre arealer med kilder vurdere et evt. restaureringsbehov. 10m bræmmer er ikke den del af indsatsprogrammet i N 2000-planen. I følge indsatsplanen skal habitatnaturtype: 91E0 elle og askeskov ikke øges i areal. Udsætning af bævere er ikke en del af indsatsprogrammet i N2000- planen Realisering af handleplanmål er af en del af Grøn Vækst aftalen besluttet 18

19 der afventes tildeling af midler fra staten, EU, Life-programmer, landdistriktsmidler osv. Det er for passivt og man kan frygte, at der med de nuværende økonomiske muligheder vil ske en ødelæggelse af naturtyper, som ikke har været topprioriterede i handleplanen eller er offentligt ejede. Det er derfor vigtigt, at kommunerne prioriterer en tilpas kortlægning, så der ikke tabes værdifuld natur på jorden i perioder, hvor kommunen ikke selv har nogle midler at gøre godt med. Rebild Kommune bør afse midler til specifikke tiltag, der går videre end den mængde projekter der er regnet med i denne sammenhæng. Rebild Kommune skal være opmærksom på andre finansieringsformer som fx. Naturfonden, Fugleværnsfonden og andre interessenter. finansieret ved tilbud til berørte lodsejere om støtteordninger under landdistriktsprogrammet. Desuden kan Kommunerne søge LIFE+-midler til større projekter, hvortil Kommunerne i givet fald også skal bidrage økonomisk. Handleplanmål om genskabelse af større højmosearealer i Rold Skov ventes realiseret ved udarbejdelse af et LIFE+-projekt. Det er uvist i hvilket omfang lodsejere vil finde de frivillige aftaler under landdistriktsprogrammet attraktive. Andre finansieringsmodeller som foreslået af DN kan derfor være relevante alternativer. Ved kommunernes kontakt med lodsejere kan der vejledes om finansieringsmuligheder, opfordres til samarbejde mellem lodsejere samt oplyses om eventuelle kommunale bidrag (projektideer, nødvendig sagsbehandling o.a.). 2.7 Friluftsrådet Friluftsrådet tilslutter sig indsatsen for at bevare den store sammenhæng af rigtig mange naturtyper i området. Vi støtter hermed handleplanen om drift af flere hektar lysåbne - og skovnaturtyper. De lysåbne naturtyper: Her konstateres behov for udvidelse arealerne med rydning af opvækst, forbedre/anderledes afvanding og for græsning/ høslet. Vi ser gerne, at mulighederne for offentlighedens færdsel på disse arealer forbedres f.eks. med markeringer for trampesti, med stenter, klaplåger o. lign. Skovnaturtyperne: I forbindelse med indsats som skovnaturbevarende drift og pleje ønsker vi, at der bevares et sti- og vejnet i både offentlig og private skove, så offentlighedens færdsel kan fortsætte som hidtil og gerne forbedres. Støtter hermed handleplanen om drift af flere hektar lysåbne - og skovnaturtyper. De lysåbne naturtyper: Vi ser gerne, at mulighederne for offentlighedens færdsel på disse arealer forbedres f.eks. med markeringer for trampesti, med stenter, klaplåger o. lign. Skovnaturtyperne: I forbindelse med indsats som skovnaturbevarende drift og pleje ønsker vi, at der bevares et sti- og vejnet i både offentlig og Faciliteter for friluftsliv indgår ikke i Natura2000 Drift af privatejede arealer vil ske gennem udbud af frivillige tilskudsordninger, der ikke indeholder initiativer for friluftsliv. I forbindelse med samlede projekter hvor kommunen er aktiv vil mulighederne for offentlighedens færdsel blive vurderet. 19

20 private skove, så offentlighedens færdsel kan fortsætte som hidtil og gerne forbedres. Private/Virksomheder Ingen 20

21 3 Høringssvar til handleplan for Natura 2000-område nr. 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov Bemærkning Behandling Myndigheder 3.1 Naturstyrelsen Af forslag til den kommunale handleplan fremgår det, at en stor del af indsatsen i første planperiode vil blive gennemført som en konsekvens af Life-projektet. I tabel 1 fremgår det at indsatserne i Life-projektet suppleres med yderligere indsatser, således den samlede nye indsats for rydning af uønsket opvækst er på 950 ha, der vil ske forbedring af hydrologi på nye 1220 ha og endelig vil der ske en udvidelse af ny habitatnatur på 750 ha. Kommunerne skal være opmærksomme på, at kommunalbestyrelserne efter miljømålslovens 46 a, stk. 4, skal sikre gennemførelsen af en vedtaget handleplan, og at kommunerne derfor vil være forpligtet til at gennemføre en indsats af den i handleplanen angivne størrelsesorden i 1. planperiode. Det er Naturstyrelsens opfattelse, at i det omfang indsatsprogrammet i den statslige Natura 2000-plan for området angiver specifikke ha-tal, er kommunerne bundet til at opfylde disse specifikke ha-krav. Det er endvidere Naturstyrelsens opfattelse, at indeholder en vedtaget handleplan en indsats, som ikke kan betragtes som en udmøntning af de bindende retningslinjer i indsatsprogrammet i den statslige Natura 2000-plan, er det kommunalbestyrelsens beslutning, om denne indsats skal være gennemført i 1. planperiode. Naturstyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at tilskudsordningerne under landdistriktsprogrammet er målrettet den indsats, som forudsættes gennemført i forhold til sikring af de kortlagte habitatnaturtyper og kendte levesteder for fugle. Som det fremgår af handleplansudkastet vil der for en stor del af de 950 ha lysåben natur, der kræver rydning, være tale om en minimal indsats, og muligvis ingen indsats overhovedet i første planperiode. Tabel 1 ændres derfor således, at rydningsindsatsen angives som op til 950 ha. I tabel 1 er ligeledes angivet, at der som ny indsats vil ske forbedring af hydrologi på ca ha. Det skal præciseres, at dette tal bl.a. rummer op mod 400 ha af vestkanten af Tofte Mose. Som det fremgår af svaret under Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg om spørgsmålet, vil indsatsen i første planperiode bestå i en forundersøgelse af hvilken løsning, der er mest hensigtsmæssig i fht. at sikre vestkanten af Tofte Mose. Hektar-tallet for hydrologiindsatsen ændres derfor til op til ha. I handleplansudkastet er anført, at den samlede indsats i fht. udvidelse af naturtyper forventes at være på 1100 ha i første planperiode. Langt hovedparten af denne indsats forventes at foregå i Mellemområdet, hvor sikring af naturlig hydrologi (hævning af vandstand), samt ekstensiv pleje i form af afgræsning med kronvildt forventes at skabe de rette betingelser for, at op mod 1100 ha i dette område på sigt udvikler sig til aktiv højmose. Dette er en proces, som vil tage flere generationer. Målet i første planperiode er som beskrevet i Natura 2000-planen således følgende: Arealer med mulighed for gendannelse af aktiv højmose søges udvidet i størrelsesordenen ha. I Natura 2000-planens indsatsprogram er der angivet et krav om udvidelser af naturtyper på ha. Under hektar-antallet for udvidelser af naturtyper i tabel 1 ændres hektar-tallet derfor fra en samlet indsats på ca ha til ha. 21

22 Natura 2000-handleplanen tilrettes jf. ovenstående. 3.2 Kommunernes Landsforening I forlængelse af Naturstyrelsens høringssvar til kommunernes Natura 2000-handleplaner opfordrer KL til at kommunerne tilføjer nogle væsentlige præciseringer. Det drejer sig om ambitionsniveau og om præmissen om frivillighed. For spørgsmålene om frivillighed og ambitionsniveau er det mellem Miljøministeriet og KL aftalt at de nævnte udfordringer fx kan håndteres på følgende måde: I afsnittet om "Prioritering af den forventede forvaltningsindsats" indsættes følgende sætning: I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrund for økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommunale Natura 2000-indsats. I afsnittet "Forventede metoder og forvaltningstiltag" kan skrives: "Arealer angivet i Tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre N2000-planens målopfyldelse ved at: 1) Arealer med disse naturtyper indenfor N2000- området ikke går tilbage og 2) Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode. KL opfordrer til at der i tabel 1 indføres op til i stedet for ca. Formuleringen medtages i Natura Formuleringen medtages i Natura Tabel 1 tilrettes så ca. ændres til op til i behovet for ny indsats og samlet indsatsbehov. Natura 2000-handleplanen tilrettes med de foreslåede ændringer. 3.3 Kystdirektoratet Ingen bemærkninger. 22

23 Organisationer 3.4 Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg Har kommunen naturtypernes tålegrænse som mål for Natura-2000 områdets kvælstofnedfald? Naturtypernes tålegrænse indgår i administrationen af husdyrloven. I høringssvaret på offentlighedsfasen om Natura 2000-planerne redegjorde Naturstyrelsen for denne indsats således: Der er i 2011 indført skærpede ammoniakreduktionskrav i husdyrgodkendelsesloven, der skal sikre nedbringelse af ammoniakpåvirkningen af sårbar natur i forbindelse med tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Ved administrationen af loven foretages der i hver enkelt sag en vurdering, som også omfatter en vurdering af forholdet til forpligtelserne efter habitatdirektivet. Der er til dette formål fastlagt et beskyttelsesniveau i loven. Hvem skal i givet fald gribe ind for en uhensigtsmæssig tilskudsordning? Hvis der sker en uhensigtsmæssig pleje som følge af en EU-aftale, hvem skal så gribe ind? Tilskudsordningerne udbydes som generelle tilskudsordninger til afgræsning, rydning og etablering af naturlige vandstandsforhold. Gennemførelse af projekter der ændrer tilstanden vil som regel kræve behandling i kommunen efter naturbeskyttelsesloven. Der er i den forbindelse mulighed for at stille konkrete vilkår til et projekt. DN har mulighed for at påklage afgørelser efter naturbeskyttelsesloven. Haslevgårde Å grænser op til Tofte Mose. Når der er gennemført en grundig måling af åens påvirkning af mosen, bør der ske en regulering til gavn for både å og mose. Afvanding af højmosen til Haslevgård Å er i Natura 2000-planen angivet som en trussel. Der er i de senere år lukket flere grøfter fra mosen med tilløb til Haslevgård Å. I første planperiode vil effekten af dette blive fulgt samtidig med at selve Haslevgård Å s virkning på højmosen undersøges med henblik på at klarlægge, hvilken indsats der er behov for. Det præciseres i Natura 2000-handleplanen, at indsatsen i første planperiode vil inkludere sådanne undersøgelser. 23

24 Der er planlagt 1100 ha ny habitatnatur! Dette er enestående, og DN peger på, at 3-arealerne får første prioritet til genopretning som habitatnatur. Det skal bemærkes, at langt hovedparten af den nye habitatnatur forventes at fremkomme ved at forbedre hydrologien i Mellemområdet, hvilket på lang sigt forventes at bevirke, at arealerne vil udvikle sig til habitatnaturtypen aktiv højmose. Det præciseres i Natura handleplanens tabel 1, at udvidelsen vil blive i størrelsesordenen , som krævet i Natura 2000-planens indsatsprogram. Det er meget positivt, at der skal arbejdes for at naturlig hydrologi får så høj prioritet. Da naturtypen Elle- og askeskov er en habitatnaturtype, der har stor naturværdi, bør en indsats for at fremme 7230 rigkær først og fremmest ske, hvor der i dag er eng/ drænede arealer eller pilekrat. Genopretning af nye højmosearealer bør kunne finde sted, hvor denne tilgroning er af nyere dato, eller hvor der er tale om tilgroning med pil, mosearealer drænet til græsning, dyrkning mv., og nedbrudt højmose. Det er DN s indtryk at det også er planens intention. Birkesø er ikke vist som et potentielt naturområde. Skyldes det, at planerne for genopretning først skal realiseres i næste planperiode? Handleplanmyndigheden er enig i disse betragtninger, og det vil i forvaltningen af områderne blive tilstræbt at bevare områdets elleaskesumpe. Handleplanmyndigheden er enig i denne betragtning. Birkesø er statsejet og er derfor ikke omfattet af denne handleplan. Grunden til at Birkesø heller ikke i Statens plan er vurderet som et potentielt naturområde skyldes, at disse områder udelukkende omfatter arealer, der vurderes at have potentiale til at kunne udvikle sig til nogle af de habitatnaturtyper, der i Natura 2000-planerne er krav om, at der skal ske en udvidelse af. Der er således ikke krav i Natura 2000-planerne om, at der skal ske udvidelse af arealet med sø-habitatnaturtyper. 3.5 Danmarks Naturfredningsforening, Rebild Natura 2000-handleplanen omfatter kun en lille bid af Rebild kommune. Der er udpeget en del af et Natura 2000-område i Rebild kommune, som ligger op til Haslegård Å. Såvidt det fremgår af den kommunale handleplan, gør Rebild kommune intet for at etablere en hydrologisk status der kan være med til at sikre en tilpas høj vandstand i den vestlige del af Natura 2000-området og dermed forbedre den hydrologiske status Afvanding af højmosen til Haslevgård Å er i Natura 2000-planen angivet som en trussel. Der er i de senere år lukket flere grøfter fra mosen med tilløb til Haslevgård Å. I første planperiode vil effekten af dette blive fulgt samtidig med at selve Haslevgård Å s virkning på højmosen undersøges med henblik på at klarlægge, hvilken indsats der er behov for. Det præciseres i Natura 2000-handleplanen, at indsatsen i første planperiode 24

25 for området. Principielt mener vi i DN Rebild, at der bør ske en omlægning af Haslevgård å til sit oprindelige forløb. Som det er nu, har den forlagte å en stor dræn-påvirkning af Tofte mose med tilgroning af birk til følge. Når der er gennemført en grundig måling af åens påvirkning af mosen, bør der ske en regulering til gavn for både å og mose. vil inkludere sådanne undersøgelser. Natura 2000-handleplanen præciseres jf. ovenstående. 3.6 Dansk Ornitologisk Forening Vi kan bifalde de overordnede mål, men ser gerne de mange hensigtserklæringer formuleret mere præcist. Vi har gennem en årrække fulgt processen med udarbejdelse af projektet for genoprettelse af mosen og skovenes hydrologi og forventer også fremover løbende at blive inddraget i processen Vi bemærker, at handleplanen omtaler den uønskede tilgroning af birkeskov i Tofte Moses vestlige del, og det er derfor med stor skuffelse at læse, at planerne ikke inddrager Haslevgaard Ås drænende og nedbrydende effekt på Tofte Mose. Vi ser endvidere gerne, at det i handleplanen fremgår, at invasive arter som mink og mårhund skal bekæmpes og forsøges udryddet. Afvanding af højmosen til Haslevgård Å er i Natura 2000-planen angivet som en trussel. Der er i de senere år lukket flere grøfter fra mosen med tilløb til Haslevgård Å. I første planperiode vil effekten af dette blive fulgt samtidig med at selve Haslevgård Å s virkning på højmosen undersøges med henblik på at klarlægge, hvilken indsats der er behov for. Det præciseres i Natura 2000-handleplanen, at indsatsen i første planperiode vil inkludere sådanne undersøgelser. Der er i Natura 2000-planens indsatsprogram ikke stillet krav om indsats i forhold til de nævnte arter. Der er derfor ikke medtaget en indsats i Natura I forbindelse med det EU-støttede LIFEnaturgenopretningsprojekt, som gennemføres fra og som omfatter hele Natura 2000-området, vil der dog ske en målrettet bekæmpelse af bl.a. mink og mårhund. Der vil således i praksis blive taget hånd om denne trussel. Natura 2000-handleplanen præciseres jf. ovenstående. 3.7 Friluftsrådet Friluftsrådet finder naturgenopretningsaktiviteterne i den fredede Lille Vildmose interessante. Vi er enige i, at i denne og evt. flere planperioder må indsatsen koncentreres om at genskabe mest mulig højmose, hvilket vi også læser i planens tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne. Handleplanerne vedrører alene naturindsatsen og faciliteter for friluftsliv indgår ikke i Natura Friluftsrådet deltager i følgegruppe om Life projektet, hvor mulighederne for friluftsliv også kan drøftes. 25

26 Friluftsrådet deltager gerne i diskussion af mulighederne for offentlig adgang indenfor rammerne i Lille Vildmose-fredningen. Private/Virksomheder 3.8 Aage V. Jensens Naturfond Glæder os over at forslaget understøtter LIFE-projektet i Mellemområdet og de grønne driftsplaner for skovene. Bilag 4 Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Dette kan være svært at kommentere på, da det ikke er med i dette udkast/forslag. Under Mål for planperioden/naturtyper nævnes rødgran som en invasiv art. Vi kan blot notere, at rødgran har svært ved at forynge sig grundet græsningstrykket fra vildtet. Vi anser ikke rødgranen for invasiv i skovene, men ønsker selvfølgelig ikke at den skal sprede sig på højmosefladerne, hvilket ikke tidligere har været et problem. Rødgran anses i visse naturtyper for at være en såkaldt problemart, som i sådanne tilfælde bør bekæmpes. Det præciseres i handleplanen, at rødgran er en problemart og ikke en af de officielt udpegede 26

27 4 Høringssvar til handleplan for Natura 2000-område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Bemærkning Behandling Myndigheder 4.1 Naturstyrelsen Naturstyrelsen gør ikke indsigelse mod de kommunale dele af forslag til handleplanen, men har følgende bemærkninger: Afsnittet "Sammendrag af den statslige N 2000-plan" er tabellen på s. 7 ikke gengivet korrekt i forhold til den tabel der fremgår af resumé af N 2000-planen. Naturstyrelsen mener at den skal gengives korrekt. Afsnittet "Mål for planperioden" En fejlcitering af indsataprogrammet. Det drejer sig om forskellen i formuleringen i N 2000-planen om at ynglevandhuller for stor vandsalamander sikres, og handleplanens formulering om, at der etableres nye ynglevandhuller for stor vandsalamander. Det bør af handleplanen fremgå at kommunerne har valgt en mere ambitiøs indsats end forudsat i den statslige N 2000-plan. Afsnittet "Mål for planperioden" Mindst to steder er medtaget formuleringer der relatere sig til den langsigtede målsætning og ikke indsatsprogrammet fra den statslige N 2000-plan. Tabellen på s. 7 tilrettes så den er i overensstemmelse med tabellen i Natura 2000-planen. Kommunen vælger at udtage formuleringer vedr. etableringer af to nye ynglevandhuller til stor vandsalamander. Kommunen udtager formulering vedrørende etablering af nye vandhuller til stor vandsalamander da dette er en mere ambitiøs. Natura 2000-handleplanen justeres i overensstemmelse med Natura 2000-planen. 4.2 Kommunernes Landsforening I forlængelse af Naturstyrelsens høringssvar til kommunernes Natura 2000-handleplaner opfordrer KL til at kommunerne tilføjer nogle væsentlige præciseringer. Det drejer sig om ambitionsniveau og om præmissen om frivillighed. Spørgsmålene om frivillighed og ambitionsniveau er det mellem Formuleringen medtages i Handleplanen. 27

28 Miljøministeriet og KL aftalt at de nævnte udfordringer fx kan håndteres på følgende måde: I afsnittet om "Prioritering af den forventede forvaltningsindsats" indsættes følgende sætning: I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrund for økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommunale Natura 2000-indsats. I afsnittet "Forventede metoder og forvaltningstiltag" kan skrives: "Arealer angivet i Tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre N2000-planens målopfyldelse ved at: 1) Arealer med disse naturtyper indenfor N2000- området ikke går tilbage og 2) Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode. Hvor der i Natura 2000-planen er angivet eksakte antal hektar, er disse antal også normsættende for handleplanens ambitionsniveau og der er således ikke tale om potentielle bruttoarealer. Det gælder i tabel 1 for KL opfordrer til at der i tabel 1 indføres op til i stedet for ca. Formuleringen medtages i Handleplanen. Tabel 1 tilrettes så ca. ændres til op til i behovet for ny indsats og samlet indsatsbehov. Natura 2000-handleplanen tilrettes med de foreslåede ændringer. Organisationer 4.3 Danmarks Naturfredningsforening/Aalborg Der savnes mere konkrete beskrivelser af hvordan og hvor der skal ske forvaltningstiltag. Der kunne skabes en faunapassage med etablering af ny skov mellem Handleplanen er udarbejdet i overensstemmelse med 3 i Bekendtgrøelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr af 25/11/2011). Det fremgår heraf, at den kommunale Natura 2000-handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af Området mellem Lindenborg Ådal og Aalborg indgår ikke Natura