Interview med Christina den 25.maj 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview med Christina den 25.maj 2011"

Transkript

1 Interview med Christina den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Christina I: Hvad er din uddannelse og din nuværende beskæftigelse? Christina: Helt oprindeligt er jeg civil økonom, så har jeg det der i gamle dage hed en HAS, så har jeg en HD i afsætning og en delvis HD i organisation, og så har jeg lavet så vanvittige ting som tegnefilm og siddet i procurement herinde i Egmont også og lavet fundraising på spillefilm, siddet som det der hedder etisk leverandørstyrer, så min titel er i dag social compliance manager, hvor jeg forsøger at sikre at de leverandører Egmont bruger rundt om i verden lever op til vores code of conduct som omhandler menneskerettigheder, arbejdsforhold og miljø. Som i se er der en masse legetøj herinde og det er fordi jeg delvist er involveret i indkøb af de ting vi lægger på vores blade. Min teoretiske baggrund er jo gammel efterhånden. I: Er du gift eller alene? Christina: Jeg er alene I: Har du børn? Christina: Nej I: Hvornår fik du konstateret diabetes? Christina: I 1977 I: Hvor gammel var du der, hvis man må spørge om det? Christina: Der var jeg 7 eller 8. I: Det er type 1 kan jeg regne ud Christina: Det er type 1 ja. I: Kan du huske hvordan det blev opdaget? Christina: Ja, det kan jeg godt, fordi dengang var det ikke en ret kendt sygdom. Jeg havde fået en tendens til at hænge inde under vandhanen og min far og mor var sådan lidt, drikker du nu igen, nej nej jeg vasker bare hænder. Jeg tabte mig helt vildt og havde været hos lægen flere gange. Den dag hvor det så endte med 1

2 at jeg blev indlagt, da ville min mor være rigtig sød ved mig så jeg fik en ordentlig portion koldskål med masser af vaniljesukker i. På det tidspunkt var man helt ude i at det kunne være leukæmi og da jeg så blev indlagt fandt man ud af at blodsukkeret var rimeligt højt, så det var den måde det blev opdaget på. Men den måde det også blev opdaget på det er en lidt diskuteret teori, men egentlig var det fordi jeg havde leget med naboens børn som havde fåresyge. Jeg fik så ikke fåresyge men til gengæld fik jeg sukkersyge. Det er en teori som går på at det ligger latent i kroppen så hvis jeg ikke havde leget med dem som havde fåresyge så havde jeg bare fået det på et andet tidspunkt. I: Så det er simpelthen det som har provokeret det? Christina: Ja det er det som har provokeret det, men der er lidt uenighed om det egentlig kan eller ikke kan. I: Men hvad er fåresyge, er det en betændelse eller? Christina: Jeg mener det er en virus. Drenge skal jo helst ikke få det da de risikerer at blive sterile. Man får de her store kinder, men jeg fik så ikke fåresyge men sukkersygen i stedet for. I: Ja det var så rimelig ærgerligt for det slipper man jo ikke af med. Christina: Men jeg har aldrig haft det sådan, måske også fordi jeg har haft det siden den alder, for mig har det ikke været en sygdom men en livsstil. Jeg har haft nogle forældre som stadigvæk gav mig lov til at være spejder, at spille badminton og alt muligt, jeg skulle bare blive ved med at gøre de ting. Så var der nogle forholdsregler som jeg skulle leve efter. I: Men kan du huske hvordan det var og hvor meget dine forældre kendte til det? Christina: Jeg tror ikke de kendte ret meget til det, for som sagt så var det ikke særlig udbredt dengang. Altså det lærte man jo, kan man sige. Set i forhold til i dag så spiser alle groft brød, det gjorde man bestemt ikke tilbage i 77. I: Man er vel også blevet meget klogere siden dengang? Christina: Ja Men jeg tror ikke de kendte så meget til det lige da jeg fik det, men det lærer man jo så hen af vejen. I: Nu var du lige lidt inde på det men føler du at det er en begrænsning i din hverdag? Christina: Nej overhovedet ikke. Jeg har et job hvor jeg rejser, nogle år har jeg rejst nogen og 100 dage om året, tidsforskelle på 8-10 timer men der er ikke noget som har holdt mig tilbage overhovedet. Så nej det føler jeg bestemt ikke. 2

3 I: Har du succes med at regulere din diabetes? Christina: Ja men jeg har så også lige et par andre helbredsudfordringer også så derfor kan det være svært i perioder. Men generelt ja. I: Har du flere kroniske sygdomme? Christina: Ja I: Men det er da flot at rejse, det syntes jeg vi hører at mange er begrænset i, tør overhovedet ikke tage udenfor byen. Christina: Ja, men jeg tror det er et spørgsmål om, jeg fik det da jeg var rimelig ung og har altid rejst meget med min far og mor. Jeg kan huske min far, han sagde altid at jeg skulle lære at drikke danskvand fordi det kan du få over hele verden, danskvand som 7-8 årig det var bare ikke lige det fedeste. Men nu her kan jeg godt se at det var rigtig godt set, for der er jo ikke nogen begrænsninger, selvfølgelig kan man rejse. Man må jo bare ændre sin insulin og regulering. Men jeg syntes det er møg ærgerligt for dem som holder sig tilbage, men jeg er også opdraget til at der er nogle forholdsregler som man skal leve efter men det er lige så meget en livsstil som det er en sygdom. Jeg har så også været forskånet for følge sygdomme indtil videre, så det gør også en kæmpe forskel. I: Du sagde selv at du var medlem af diabetesforeningen, er du aktiv? Christina: Nej jeg er for optaget af mit arbejde. Men da jeg var barn var der en lokalforening hvor min mor og far var meget aktive. Trine som jeg nævnte før kender jeg helt tilbage, jeg kommer fra Holstebro, det er i den forbindelse jeg har lært hende at kende. Så da jeg var yngre var min mor og far meget aktive. I: Er der andre foreninger i forbindelse med din sygdom som du er medlem af? Christina: Nej I: Nu siger du selv at de var meget aktive i den forening, har du så fået nogle relationer til andre som er i samme situation som dig selv? Christina: Ja en pige som hed Kirsten som også var en del af den der lokalforening, men hun var nogle år ældre så da hun flyttede fra byen så mistede jeg ligesom forbindelsen til hende. Frem til jeg var 20 år der boede jeg i Jylland og der var det meget det lokale sygehus, men efter jeg flyttede herover kom jeg rimelig hurtigt på Steno og det er der jeg har min viden og kompetencer fra. I: Hvad er for dit forhold til Steno i dag, at du kommer der i forsknings øjemed eller er det også 3

4 Christina: Jeg syntes det er det bedste sted, nu skal jeg ikke sidde og reklamere for Steno men jeg syntes de er de bedste. Jeg har et lidt komplekst helbredsbillede og derfor er det vigtig at jeg kommer til nogle af dem som har forstand på tingene og det syntes jeg at de har derude. Det undrer mig egentlig også lidt at de ikke vil hænge jeres poster op, det er rigtig at der er mange medicinske forsøg og jeg har været med i rigtig mange af dem. Men det er også min tilgang at hvis man vil have noget nyt og forbedret så må man også selv bidrage. Jeg kan jo se at nogle af de forsøg jeg var med i for 20 år siden har effekt i dag. I: Det må være rigtig dejligt at vide. Christina: Ja det er super godt og der er de nogle af de førende. I: Med alle de erfaringer og den viden du har fra din egen krop, har du så overvejet at være på et socialt netværk på internettet, f.eks. diabetes chatten? Christina: Nej det er ikke en tanke der har strejfet mig overhovedet, nej I: Hvorfor ikke? Christina: Det er fordi jeg tænker hvad kan jeg lære andre, kan jeg overhovedet lære dem noget. Man er også nødt til at kigge på det, i starten havde jeg det sådan lidt at jeg gerne vil have min krop er en maskine, at når jeg given den to enheder insulin så reagerer den på samme måde som den gjorde i går da jeg gav den to enheder, men det gør den desværre ikke altid. Man er også nødt til at kigge lidt individuelt. Men det er sikkert fordi jeg har tænkt tanken, hvad kan jeg bidrage med, fordi jeg også syntes det er meget individuelt hvordan man håndterer ens sygdom. I: Men hvad er din holdning til sociale netværks på internettet? Christina: Jamen jeg syntes det er fint. Hvis du vil have min helt firkantede holdning kan jeg simpelthen ikke forstå det behov, nu er jeg meget sort hvid du sagde jo at du gerne ville have at vide hvorfor jeg f.eks. ikke var på Facebook eller andet. Jeg kan sagtens se det der med få nogle relationer, min søster bor i USA og hun holder fast i sine relationer blandt andet via Facebook. Jeg har det lidt svært med de der mennesker som har behov for at ligge sig på et socialt medie for at fortælle om at jeg har været i netto i 5 min, det er meget karikeret sagt men det er det som har gjort at jeg simpelthen ikke har gidet. Jeg vil hellere bruge min tid, som er ret begrænset, på at se de mennesker i nærvær. Det har været grundet til det. Det er egentlig meget firkantet sagt men det er egentlig det jeg syntes. I: Betyder sociale relationer meget for dig? Christina: Ja det betyder rigtig meget. 4

5 I: Sådan hvor man er sammen face to face Christina: Ja men det job jeg har haft og som jeg jo stadigvæk har, så er det jo lidt svært. Hvis man er væk 120 dage om året er det rigtig svært at holde fast i de der relationer. Men jeg har en fantastisk omgangskreds og familie hvor det så har været muligt. Så ja det gør det. I: Grundet til at jeg spørger er at der ligesom er to grupper af mennesker, der er nogen mennesker som har et stort behov for at være sammen med andre fysisk, men der er også andre som kan blive mættet og få deres behov opfyldt af at være på nettet og tale med andre den vej. Christina: Nej det ville ikke være noget for mig. Men det er meget sjovt for vi har lige siddet og diskuteret den personlighedsmodel som hedder Myers Bricks som handler om man er ekstrovert eller introvert. Jeg kan være enormt meget ekstrovert, men jeg er kun ekstrovert hvis jeg samtidig har nogle dage hvor jeg bare sidder på sofaen og ser fjernsyn eller læser, hvor jeg virkelig lukker af. Om det er nok at være på nettet nej det ville ikke være nok for mig. I: Men tror du at du kunne forestille dig hvis f.eks. havde et spørgsmål eller et problem som du måske ikke havde lyst til at spørge din læge om fordi det var meget personligt. Christina: Jeg har ikke den der læge angst som der er nogen der har. Kva hele min sygdoms/helbreds historie så den der respekt som min farmor fra en helt anden generation havde om ikke at turde spørge om noget. Jeg har stadigvæk stor respekt for lægestaben men nej jeg er ikke bange for at spørge om noget. Jeg stiller rigtig mange spørgsmål til min læge, så det ville jeg ikke behøve et socialt medie for overhovedet. Men jeg kan godt forstå hvis der er nogen som har det sådan, men nej, jeg prøvede lige at løbe igennem men jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om noget som jeg ikke turde spørge om. Måske fordi jeg ikke har været i situationen, det ved jeg ikke. I: Eller måske fordi du har det så godt med at du har diabetes. Christina: Hvis jeg kunne vælge ville jeg da helst undvære men jeg har ikke noget problem det det, sådan vil jeg sige det. Jeg er måske også lidt heldig fordi jeg ikke har haft de store problemer med min diabetes. I: Tror du det kan have været fordi du fik det da du var meget ung? Christina: Nej, nu bliver det lidt teoretisk igen og jeg ved ikke hvor meget i kender til det. Men det er jo den der med at man kan være rigtig uheldig, have hold sig blodsukker på et fint og acceptabelt niveau hele livet og så alligevel ender man op med alle følge sygdommene. Så kan man også have levet som den værste og været fuldstændig ligeglad og samtidig komme igennem et helt liv uden noget. Der har jeg haft tilgangen at 5

6 jeg gør i hvert fald mit til at det, hvis jeg får nogle følgesygdomme vil jeg kunne se mig selv i spejlet og sige at det var i hvert fald ikke min egen skyld. Om det er at have det godt, det er i hvert fald en konstatering. I: Nu taler vi jo rigtig meget omkring alt det med regulering, det rent fysiske, men der er jo også hele den menneskelig, personlige og psykiske side ved at skulle leve med diabetes. Der tror jeg at vi tænker meget på det sociale netværk i forhold til at man kan tale med andre som er lige. Man skal nødvendigvis ikke kun snakke om det rent faktuelle, jeg tager så og så meget insulin, det her produkt frem for et andet, men måske lige så meget at man kan snakke med nogen som ved præcis hvilke tanker man har. Christina: Jeg tror bare at jeg har været sindssyg heldig med en klasselærer i anden klasse som var super god til at tage hånd om det og jeg tror faktisk at jeg gik på handelsskolen før jeg første gang blev drillet, hvis man kan sige drillet på handelsskolen, men før der var nogen som helst som kommenterede at du ikke må spise slik. Det er jo en super heldig situation og når vi var til børnefødselsdag var der altid et eller andet frugt eller boller uden noget sukker. I: Du lyder også som en som har haft nogle sociale relationer og omgivelser som har været rigtig gode til at Christina: Jeg tror helt sikkert også at jeg har været super heldig og det er også det som har hjulpet mig igennem. Jeg kan faktisk huske da jeg var teenager ville min far og mor sende mig på, der var noget i gammel dage som jeg ikke tror findes mere, jeg har måske været 10 eller 12 år, som var at man blev sendt af sted i to uger hvor man skulle være sammen andre som havde sukkersyge og så kunne man lære fra dem. Jeg kom så ind i en gruppe hvor der var lidt ældre piger og de var fuldstændig ligeglade med deres regulering, prøvede at presse til at man skulle spise slik, is og sådan nogle ting. Men det måtte jeg jo ikke, så det var ikke nogen succes og var ikke særlig ideelt. I: Så det jeg hører dig sige er at det måske ikke altid er en ideel situation når man er sammen med andre? Christina: Det var det i hvert fald ikke for mig i den situation, jeg var opdraget lidt mere sort hvidt med slik vs. ikke slik, sukker vs. ikke sukker. Da jeg fik det var jeg syv og første gang jeg var til øjenlæge var jeg otte og jeg kan stadigvæk huske det der billede af et lille mørkt rum og en ældre øjenlæge. Hun nærmest pustede mig ind i ansigtet og sagde, nå jeg kan se du har spist is, så bliver du blind. Når man så er otte år gammel og bare ikke har spist is så tænker man shit, men det har haft en effekt. I: Du ser hende når du ser en is. Christina: Ja, altså jeg har spist is og når jeg har lavt blodsukker kan jeg alverdens som indeholder sukker ned. Men man kan sige det er jo ikke en særlig pædagogisk måde at gøre det på, men jeg tror simpelthen at det satte tingene i bero. Mine forældre har også været meget på den der med at vi skal give nogle alternativer 6

7 til at der var noget andet for mig. Og så var der en super opbakning i den folkeskoleklasse som jeg gik i. Så jeg vil ikke sige at det at være sammen med andre er negativ, den der oplevelse på feriekolonien var bare rigtig uheldig. I: Hvad så i dine teenageår, hvordan gik det der? Christina: Jamen det gik fint, hende Trine som jeg hele tiden refererer tilbage til, vi havde hver vores vennekreds men så kunne vi også finde på at mødes når vi gik i byen. Men det var heller ikke noget issue. Det betyder ikke at jeg ikke har drukket mig fuld, for det har jeg. I: Det skal der også være plads til. Christina: Ja man er jo også nødt til at leve i en eller anden forstand. I dag får man jo også at vide at man godt kan tage et lille stykke kage og man kan godt tage nogle stykker slik, det gør jeg så hvis jeg har lavt blodsukker og da får jeg rigeligt dækket det der behov. Men igen, det er jo ikke ekstremt for jeg ved godt at i nogle situationer er man nødt til at kaste det ind for at kunne fungere. I: Så kan det måske ligefrem være en fordel at have fået det så tidligt i forhold til at man forestiller sig et scenarie hvor man er midt i sine teenageår og måske skal give afkald på en masse? Christina: Ja det tror jeg helt sikker, det siges jo også at især hvis du er dreng og får det mens du er teenager så er det rigtig rigtig svært. Men om det holder det ved jeg ikke, jeg har ikke noget belæg for det, det er bare noget man hører. Når jeg nu sidder og siger dreng så var der faktisk en mere som jeg en jeg gik i folkeskole med hans lillebror fik det også, så ham havde jeg også lidt socialt med. Han var lidt yngre, men det var ikke særlig meget. I: Men er der nogen i dag som du mødes med og taler om diabetes med? Christina: Ikke hvor diabetes er fokus, men når jeg er sammen med de to Trine er så vender vi lige situationen, hvordan og har du hørt, samt sidste måling var sådan. I: Og hvad betyder det for dig? Christina: Jamen det syntes jeg er okay, om jeg ville savne det, det ved jeg ikke. Det ville jeg måske men det er ikke livsnødvendigt for mig. I: Er det på grund af din relation til Steno hvor du har meget kontakt og snakker med dem? Christina: Ja det tror jeg og så er det måske også lidt at som jeg bliver ved med at refererer tilbage til, så har jeg et lidt komplekst helbred. Der kommer også nogle andre ting ind og der har jeg det nok sådan lidt at 7

8 min sukkersyge den kender jeg, den kan jeg håndtere og forholde mig til. Så har der de sidste fem år været nogle andre ting jeg har skullet tage hånd om i stedet for. I: Som har fået dit fokus mere? Christina: Ja som jeg har været nødt til at give fokus. Nu har jeg lige været igennem en ben undersøgelse, fordi jeg har nogle ben problemer, der var det enormt vigtigt for mig at få at vide at man måske godt kan se at jeg har lidt men at jeg slet ikke er i faregruppen og jeg ville ligge i normalgruppen. Der er det enormt vigtigt for mig at vide at min sukkersyge har jeg i hvert fald ikke svigtet, Sådan er det også når man går til øjenlæge og får at vide at kva jeg har haft det i 30 år så har jeg nogle fine øjne. På den måde skal man ikke kimse sig af at det, men jeg tror ikke at jeg har et behov på den måde. Jeg forholder mig mere til min egen situation, det er måske forkert at sige min egen situation, men jeg forholder mig mere til det jeg får at vide. I: Nu vender jeg lige tilbage til det her sociale netværk på internettet fordi det er det der er fokus for vores opgave. Vi prøver at finde ud af hvilken indflydelse det kan have på både ens forebyggende behandling af diabetes men også i forhold til ens livskvalitet. Tror du der kunne være en situation hvor du kunne forestille dig at opsøge det som nogen kalder et opslagsværk på internettet hvor der er nogle mennesker som har talt med hinanden om nogle problemer? Christina: Øhh jeg tror måske jeg er lidt mere, nu har jeg lige fået en ny diagnose i december, der er det min egen oplevelse at man skal passe enorm meget på hvad det er man læser på det der net. Jeg tror måske også at det er derfor jeg forholder mig meget til lægerne, dem stoler jeg på og ved at det er rigtigt hvad der bliver sagt. Man kan rimelig hurtigt komme ud i noget, man kan hurtigt give sin sygdom skylden for en helt masse ting som nødvendigvis ikke helt hænger sammen. Derfor er jeg nok lidt påpasselig med det man kan finde på internettet. Det er helt klart at på den sidste diagnose jeg har fået, det er ikke bandlyst men lægerne har sagt, lad nu være med at gå ind og læs, gå på den forenings side som din sygdom relaterer sig til. De frarådede det decideret. I: Mener du folks erfaringer, det som folk med samme diagnose skriver eller snakker vi netdokter.dk hvor man kan slå nogle faktuelle ting op? Christina: Jeg tror det er lidt en kombination, jeg tror måske at deres anbefalinger ligger lidt op af, der er jo ikke noget som bliver verificeret inden det kommer på nettet. Men jeg syntes da at det er total fedt at hvis man sidder med tanken, kan jeg rejse til Kina, så ville jeg til enhver tid sige ja det kan du sagtens, du kan ikke få det samme brød som du kan herhjemme men du kan sagtens begå dig og leve af det mad de får derude. Men når det begynder at blive lidt mere faglige ting så bliver jeg en lille smule usikker. Måske er det derfor t jeg ikke selv vil søge informationen der. Men jeg tror det kommer an på formålet, som i også selv siger, hvad er det, vidensudveksling, videndeling eller er det jeg oplever. Det kan også være sådan en ting 8

9 som når man får lavt blodsukker, da jeg var barn kunne jeg sagtens mærke symptomerne og så er det måske vigtigt at vide at jo længere man har haft sygdommen og jo ældre man bliver, så er det nogle andre symptomer. Det kan jo være sådan nogle ting, for mit vedkommende er det en fornemmelse. Men man kan sige det kommer lidt an på formålet, men som i også har fundet ud af så er jeg temmelig selvkørende. Jeg behøver ikke det der men jeg kan godt forstå at hvis man har det behov så er sociale medier en rigtig god ting. I: Men det er en virkelig interessant pointe du kommer med det her om man kan stole på det som der står derude. Det er virkelig også noget af det som vi har tænkt rigtig meget over, det her med tillid. Når man har en skærm og en fysisk afstand imellem dem man skriver med og man kender dem ikke, hvad tænker man så om det der bliver skrevet. Vores opfattelse efter at have talt med de mennesker som er aktive derinde er at det ingenting betyder. For nogle er det ligegyldigt om man er anonyme og de stoler nærmest på alt hvad der bliver skrevet derinde. For andre er det meget vigtigt at man er anonym og det kan måske være at os som ikke er en del af det tænker hvordan kan man tro på en eller anden skriver som hedder kysmor eller noget andet. Det er lidt svært at blive klog på fordi f.eks. Facebook der kender man jo hinanden fordi man har en relation i virkeligheden. Christina: Det er lidt det jeg tror, er forskellen, du relaterer dig ikke til nogen på Facebook som du ikke har en eller anden form for relation til. Det kan godt være det er ude i tredje led men du har mødt vedkommende til en fest eller nogen andet. Så igen jeg vil bestemt ikke nedstemme sociale medier i forbindelse med diabetes for jeg tror det kan give rigtig mange rigtig meget. Jeg tror bare man skal være opmærksom på hvad det er for nogle informationer man deler, ikke fordi jeg tror det kan blive misbrugt men mere hvad det er for nogle informationer man gør brug af. I: Men der har vi jo så tænkt meget over hvilken rolle en ekspert kunne spille, at man måske har tilskrevet en læge rollen at sidde og overvåge og som måske griber ind når det der bliver skrevet måske er lige på grænsen til at være urigtigt. Christina: Men det er også en lidt anden tilgang end hvis Christina på 42 og Hanne på 37 år sidder og udveksler erfaringer. Jeg ville f.eks. aldrig skrive noget der ikke passer men det kan godt være jeg lagde nogle ting ind over som måske ikke nødvendigvis var relateret til sukkersyge. Så kommer der en forventning på den anden side. Men det er jo sindssygt svært, det er ikke meget anderledes end vi sidder og taler og jeg siger nogle ting, hvordan kan det være rigtig og er det ikke hammer forkert. Så på den måde tror jeg egentlig ikke at det er så forskelligt fra den personlige relation og via en computer. Men for mig har det bare en stor forskel og det er fordi jeg ikke ville opsøge det for råd og vejledning og jeg tror det er der forskellen ligger for mig. 9

10 I: Det er nok der vi lidt ser muligheden ved det hvis man virkelig kunne få folk til at videndele og erfaringsudveksle. Christina: I var også selv omkring det lige før, der er nogen mennesker som har det bedst når de er sammen med andre mennesker og der er nogen der har det bedst når de sidder bag en skærm og så er det jo et super værktøj. Jeg kom også lige til at tænke på en mor som var til det her foredrag som jeg fortalte om før, som netop klandrede samfundet over at hendes søn ikke kunne få den her insulinpumpe med det her måleapparatur i uden at de selv skulle ligge penge. Hun siger så nemlig.. jeg kan ikke huske hvad drengen hedder, det er jo synd at stikke Markus seks gange om dagen hvor jeg så sidder og tænker hvis behov er det lige vi er ude i her. Er det Markus som har et problem med at blive stukket seks gange om dagen eller er det dig der har et problem hvis han nu ikke selv kunne. Sådan en som hende tænker jeg, helt sikkert vil gøre brug af sådan et medie til vidensudveksling og gode råd. Så jeg ligger bestemt ikke jeres ide ned eller noget som helst, for jeg mener at der kan være en masse fordele ved det. Jeg ville nok bare ikke være den typiske bruger. I: Vi taler måske også om en meget bred gruppe som du selv siger så kan det både være en på otte år og helt op til en som er tæt på at ramme de 60år, det kan være alle sociale lag så det er måske også noget med at der er mange forskellige typer af diabetikere. Man kan jo ikke nævne nogen fællesnævner som karakteriserer dem som gruppe. Christina: Nej det tror jeg ikke at man kan og derfor tror jeg også at et er hvordan jeg søger information og som nykonstateret diabetiker som måske har en del spørgsmål som man sidder med. Der gå min bekymring bare på at man nogen gange godt kan få nogle ting galt i halsen og der kan være noget kommunikation som måske ikke har så meget hold i virkeligheden. I: Det er i hvert fald medet subjektivt. Jeg læste lige en tråd her i formiddags om en pige som var 19 år og havde haft det i fire måneder, type 1. Overskriften hed så slik, is og slush ice fordi hun arbejdede i en slikbutik og hvad kunne man nu spise om sommeren. Så var der måske 10 svar og nogle af dem at man bare skulle spise is men dog ikke så meget, en anden skrev at han helt vildt godt kunne li sukkerfri slik som sikkert kunne få sin arbejdsgiver til at bestille. Det var meget personlige holdninger som bare var rystet ud af ærmet. Måske kunne hun bruge det til noget, havde hun spurgt en person havde hun fået et svar, nu får hun lige pludselig 10 forskellige menneskers mening. Så er det jo noget med at man selv skal gøre meget arbejde for at sortere det som man kan bruge til noget og hvad kan jeg ikke bruge til noget I: Ja, i min sygdom skete der det at da jeg fik det måtte man overhovedet ikke spise vindruer og den dag i dag har jeg svært ved at tage en vindrue selvom det ved jeg godt ved, at det må jeg gerne. Men fordi det også er en af de ting der har sat sig fast. Jeg ville sige med isen, kig efter om der er under 10 gram kulhydrater for det var tommelfingerreglen da man begyndte at finde ud af at det faktisk er okay at spise en is med sukker 10

11 fordi den er knap så fed som en sukkerfri is. Men det er en regel som er 30 år gammel og jeg ville ikke vide om den holdt i dag og det tror jeg ikke nødvendigvis at den gør. I: Nej der er vel meget som har ændret sig Christina: Ja Christina tjekker lige sin mobil for at se hvor lang tid interviewet kan fortsætte. I: Jeg syntes helt sikker at det er interessant det du siger med at man måske ikke kan have tillid til det der bliver skrevet derinde og du var også inde på her med om en ekspert kunne ændre noget. Tror du at det ville ændre noget for dig og at du så ville have lyst til at gå ind? Christina: Det ville helt klart ændre noget hvis jeg vidste at der sad en ekspert. Det kan godt være at jeg brugte ordet at man ikke kan stole på det og det mener jeg stadigvæk, men forhåbentlig er der ikke nogen som bevidst skriver noget som er forkert. Jeg tror bare at man skal have sin sunde fornuft med når man læser de der ting. Det er måske der min bekymring ligger, man skal lige sørge for at holde tingene adskilt. Jeg ville helt sikkert sige at hvis den for mig skulle have en værdi så ville der skulle sidde en ekspert. Men det er også spørgsmålet, hvad skal eksperten lave for hvis det er udveksling blandt diabetikere så kan det måske også være lidt svært for en ekspert at gå ind over. Hvis det er en subjektiv oplevelse så er det sådan det er. I: Ja spørgsmålet er vel hvornår man skal træde ind og blande sig og sige det er forkert man må ikke spise is. Christina: Ja det er jo lige det, men det er fordi jeg syntes det ville verificere oplysningerne lidt hvis eksperten kommer ind. Det er måske der den ikke helt har overblikket. Hvis jeg skal finde noget, det er så primært lovgivningen eller medicinsk så går jeg over på diabetesforeningen, det ville jeg nødvendigvis ikke spørge nogen om i et sociale netværk. I: Er du sådan en der søger meget information, bruger Google og wikipedia? Christina: Ja I: Så hvis der er et ord som du ikke ved hvad betyder eller er interesseret i et fænomen så søger du på nettet? Christina: Ja I: Og stoler på det der står? Christina: Nej det er så der jeg. I: Så der er du hele vejen igennem lidt mistroisk? 11

12 Christina: Jeg tror jeg er den der som prøver at bruge min sunde fornuft. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er i en medie branche men jeg ved at når en bog bliver udgivet så har der siddet en redaktør og forsøgt at verificere nogle af oplysningerne. Men det sker jo dog engang imellem at der kommer nogle bøger ud hvor oplysningerne ikke er sande, men det er jo den risiko der er på nettet at du aldrig ved helt 100 om det er rigtigt. Men det betyder ikke at man ikke skal søge på nettet, man skal bare have sin fornuft med og det er uanset om man søger på wikipedia, googler eller går på et sociale netværk for diabetikere. Det er bare at man ikke æder alt råt og det kan godt lyde lidt skeptisk. I: Men det er man vel også nødt til at være når det kommer til ens helbred, et er måske et naturligt område at være rigtig skeptisk på? Christina: Jeg prøver virkelig at tænke tilbage på hvad jeg har brugt min veninde Trine til og hende Kirsten. Det kan da godt være at det var noget med, hvad føler du når du har for lavt blodsukker, er der nogen som driller dig eller sådan noget. Men som jeg også startede med at sige så har jeg være sindssygt heldig i folkeskolen, det er der udfordringen er jo at man skal lære at leve med diabetes. Jeg har også været spejder og der har heller ikke været noget. I: Men tror du det er et spørgsmål om at ens behov ændrer sig over tid. Jeg tænker at vi kan se at det der bliver diskuteret derinde er mange af de samme emner som kommer op igen, paragraf 100, kulhydrattælling osv. Det betyder måske over noget hvor henne man er og hvor lang tid man har haft diabetes. Du lyder meget oplyst så spørgsmålet er hvor meget du ville få ud af de faktuelle ting som man skriver derinde, du ved måske rigtig meget i forvejen. Christina: Jeg er så en af dem som ikke rigtig tæller kulhydrater, jeg er mere en som kigger på hvad det er. Jeg er lidt anderledes men kva mit rejseri og tidszoner, så tager jeg faktisk først min insulin når jeg spiser fordi jeg ikke helt har den der faste rytme. Altså hvis jeg er hjemme og skal spise morgenmad så tager jeg det selvfølgelig, men jeg tager primært min insulin når jeg spiser. I: Og hvad gør det af forskel? Christina: Det gør den forskel at så behøver jeg ikke holde helt fast på at jeg skal have så mange kulhydrater, så kan jeg være lidt mere fleksibel på hvad jeg tager af mad. Som jeg sagde før kan jeg i Kina ikke tage to stykker rugbrød, så der er det også noget med, hvor meget kan jeg egentlig spise og hvad er det så jeg har spist. Insulinen virker ofte, lidt afhængig af hvad man tager, en halv time til et kvarter før man spiser skal man tage insulinen. Det gør jeg så når jeg ved hvad det er for noget mad jeg skal have og har en ide om hvad jeg spise. Men ellers tager jeg den først lidt senere. I: Og så regulerer du så insulinen i forhold til hvad du har spist? 12

13 Christina: Ja i forhold til hvad jeg har spist og i forhold til hvordan mit blodsukker ligger. Det er lidt atypisk og jeg gør det heller ikke hele tiden. Hvis jeg ved hvad jeg spiser og kan planlægger hvad jeg spiser I: Men det er vel mange af de personlige tilpasninger man selv gør sig for at det fungere for en selv? Christina: Ja og det er jo det. Så tænker jeg bare er det noget jeg vil anbefale andre det kommer an på hvordan man optager insulinen, det kommer an på hvad det er for noget insulin man tager, spiser man hurtige eller langsomme kulhydrater. I: Men det er ikke fordi du besidder et behov for at bidrage til andres førstehjælp i forhold til at have fået diabetes? Christina: Nej sådan et behov har jeg nok ikke, men jeg vil gerne hjælpe. Som jeg også sagde til at starte med hvad er det jeg kan hjælpe med, hvad er det jeg kan bidrage med i forhold til andre. Men det vil jeg hellere end gerne, hvis jeg kunne bidrage med noget. Det er jo fordi at jeg har haft sukkersyge i så mange år, så er jeg måske kommet dertil hvor jeg måske ved bedre end lægerne. I: Kan det ikke godt være lidt skræmmende følelse af få, at man ved bedre end specialisten? Christina: Nej I: Hvor søger man så råd henne? Christina: Det er lidt fordi, de ville jo vide det, hvis det var en ny type insulin eller behandling af et eller andet. Hvis man fik behov for et eller andet så er de jo stadigvæk specialisterne men i dagligdagen For at gå lidt i detaljer så tager jeg insulin seks gange om dagen og min afteninsulin har jeg de sidste 20 år taget når jeg gik i seng. Det var så sådan på et tidspunkt at mine niveauer var lidt høje og det er så der lægen komme ind og siger, prøv at rykke den frem til kl. 19. Det prøvede jeg over en lang periode men det er det der med at 20 års vane, det kan man ikke bare lige ændre. Men så satte jeg min iphone hver aften i 21 dage, så ringede min telefon og fortalte mig at jeg skulle tage min insulin, 21 dage så skulle den være på plads. Men det er jo der de har en viden, der har jeg ikke viden nok til at vide hvordan insulinen virker over døgnet. Kroppen reagerer jo forskelligt over døgnet, så det er der de kommer ind. Det havde jeg aldrig selv gættet på, måske havde jeg sagt at jeg skulle have mere eller mindre insulin, men ikke at jeg skulle rykke den frem. I: Men det er også lidt lumsk det der med at det kan ændre sig, du siger at det er en vane som du har haft i 20 år og at du har taget det på samme tidspunkt og så ændrer det sig pludseligt. Christina: Ja den samme insulin, men det er jo det der med at det bliver en dagligdag og livsstil så det er bare helt automatisk det er kommet. 13

14 I: Men er det fordi kroppen pludselig reagerer anderledes på insulinen? Christina: Nej det er så fordi at jeg fik en stofskifte sygdom som krævede en anden insulin dosis. I: Nå okay, så der er mange ting som kan spille ind. Christina: Der er rigtig mange ting som kan spille ind, stres kan også spille ind, hvis man er stresset i en periode, smerter kan også spille ind og være med til at øge insulin behovet. Det er jo der hvor det er rigtig godt at have lægerne. Jeg røg egentlig på hospitalet med en syreforgiftning, jeg havde været hos en vagtlæge fordi jeg syntes at jeg egentlig ikke havde det så godt. Han sagde bare at jeg havde spist for fed mad, så jeg skulle bare tage hjem. Om lørdagen havde jeg det så rigtig rigtig dårligt, havde problemer med at trække vejret og så dobbelt, men så kan man ringe til Steno. I: Hvad er den syreforgiftning kommet af? Christina: Ja, det kommer sig faktisk af at jeg havde været i Kina med Ida og jeg kunne simpelthen ikke forstå at jeg ikke havde det helt godt. Jeg kunne ikke få mit blodsukker ned, uanset hvor meget insulin jeg tog blev jeg ved med at ligger på en i blodsukker, så opstår der noget syre i kroppen og så får man en syreforgiftning af det. I: Og det kan man kun komme sig over hvis man bliver indlagt på sygehuset? Christina: Ja, men grunden til at jeg havde fåret en syreforgiftning var så at jeg egentlig havde et udbrud af en stofskiftesygdom. Så tingende hang sammen den vej og det er så der at man synes det er super godt at have nogle læger. Jeg havde været hos en læge som sagde du har bare spist for fed mad, gå hjem og sov. Når man så i mit tilfælde pludselig får endnu en sygdom som jeg skulle forholde mig til så er det super godt at have de der eksperter som ved hvordan tingene hænger sammen for man har ikke selv viden nok til at starte med. I: Jeg tror ikke vi har flere spørgsmål, det har været rigtig spændende Christina: Ja det er nok lidt alternativt, jeg kan jo ikke rigtig komme med de der super fede bud til hvad i skal gøre og hvordan en side skal bygges op og sådan nogle ting. I: Men jeg tror ikke man skal undervurdere den værdi som det kan give når man snakker med nogen som har en helt anden holdning til det. Tusind tak for hjælpen. 14

15 15

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Interview med Mia den 4. april 2011

Interview med Mia den 4. april 2011 Interview med Mia den 4. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Mia Rosa laver en kort introduktion og præsenterer kort projektet (Er ikke optaget) I: Til at starte med, du

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Interview med Bent den 25. maj 2011

Interview med Bent den 25. maj 2011 Interview med Bent den 25. maj 2011 Interviewere: Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Bent I: Kort introduktion til projektet (00.00 00.57) Først så har vi lige et par korte spørgsmål til dig, vi kan

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Ring dig til en bedre livskvalitet

Ring dig til en bedre livskvalitet 4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning Forvandlingen Af Herningsholmskolen 8.B Louise, Katrine & Linea 3. gennemskrivning "FORVANDLINGEN" MANUS 1. INT. S VÆRELSE MORGEN (15) vågner ved lyden af sit vækkeur. Hun har ikke lyst til at stå op,

Læs mere

Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert

Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert Tina er salgschef i kursusvirksomheden LearningLink i Viborg og har selv haft deltagere med ude på Camp Lynderup. Interviewet blev afholdt

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere