^^reseitteb ta. ^he Xthraru. of the. ^niuerstty of ^^^urditta. Mrs. Ra^iaond Dan i ell

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "^^reseitteb ta. ^he Xthraru. of the. ^niuerstty of ^^^urditta. Mrs. Ra^iaond Dan i ell"

Transkript

1

2 ^^reseitteb ta ^he Xthraru of the ^niuerstty of ^^^urditta by Mrs. Ra^iaond Dan i ell

3

4

5

6

7 'i^fphu'^>i---, 1/ FORT^LLINGER.

8

9 Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Toronto

10 ^f-

11 BJ0RNSTJERNE BJORNSOX FORT^LLINGER FJERDE UDGAVE F0RSTE DEL KJ0BEXHAVX GYLDENDALSKE BOGHAXDELS FORLAG (F. HEGEL 5: SON TrYKT HOS J. JORGENSEX & Co. (M. A. Haxnover) 1893

12

13 F0RSTE KAPITEL. Uer var et dybt Stup nede mellem to Fjaeld; igjennem det Stup drog en vandrig Elv timgt hen over Sten og Ur. Hojt var der op paa begge Sider og brat, hvorfor den ene Side stod bar; men taet indunder og saa naer Elven, at den Vaar og Host lagde \'aede henover, stod en frisk Skog i Klynge, saa op og foran sig og kunde hverken komme hid eller did.»end om vi klaedte Fjaeldetr«sagde Eneren en Dag til den udenlandske Eg, som den stod naermere end alle de andre. Egen saa ned for at komme efter, hvem det var, som talte; dernaest saa den op igjen og taug. Elven arbejdede saa tungt, at den gik hvid; Nordenvinden havde lagt ind gjennem Stupet og skreg i Klofterne; det bare Fjaeld hang tungt udover og fros;»end om vi klaedte FJ3eldetr«sagde Eneren til Furuen Stup o: Styrtedyb, Svaelg. Ur b: Stenbakke, Fjaeldskraaning fuld af Stene. Furu r : Fvr.

14 4 ARNE. paa den andre Siden.»Skulde det vaere nogen, maatte det vel blive vi. < sagde Furuen; den tog sig i Skjaegget og saa over til Birken;»hvad mener du?«men Birken glyttede varsomt op imod Fjaeldet; saa tungt laa det ud over hende, at hun syntes ikke at kunne drage Pusten engang;»lad 05 klaede det i Guds Navn, «sagde Birken, og ikke flere end disse tre var ; saa tog de paa sig at klaede Fjaeldet. Eneren gik forst. Da de kom et Stykke paa Vej, modte de Lynget. Eneren vilde ligesom gaa det forbi. :>Xej, tag Lynget med, «sagde Furuen. Og Lynget i Vej. Snart begyndte det at rape for Eneren;»bid i mig.o: sagde Lynget. Eneren saa gjorde, og hvor der var bare en lille Rift, der stak Lynget en Finger ind, og hvor det forst havde faaet en Finger, fik Eneren hele Haanden. De krabbede og krob, Furuen tungt efter, Birken med.»det er Saelebod i det, < sagde Birken. Men Fjaeldet begyndte at taenke, hvad det vel kunde vaere for noget Smaatteri, som foer og klorede op over det. Og da det havde taenkt paa dette et Par Hundre Aar, sendte det en liden Baek nedover for at se efter. Det var endda i Vaarflommen, og Baekken smat saa laenge, til den traf paa Lynget.»Kjaere, kjaere Lyng, kan du ikke slippe mig frem; jeg er saa liden, sagde Baekken. Lynget havde meget travelt, let- Glytte 3. kigc. Rapes: glide ud. Krabbe o: kravle. Det er Szlebod i det o: Der er Velsignelse det. Smsette (smat)d: smatte. Klore 3 : kradse.

15 ARNE. 5 tede bare paa sig og arbejdede videre. Baekken indunder og frem.»kjcere, kjaere Ener, kan du ikke slippe mig frem; jeg er saa liden.<' Eneren saa hvast paa den; men naar Lynget havde sluppet den frem, kunde vel alle Tider ogsaa den. Baekken opunder og frem, og kom nu did, hvor Furuen stod og pustede i Bakken.»KJ2ere, kjaere Furu, kan du ikke slippe mig frem; jeg er saa liden, jeg,«sa' Baekken, kyssede Furuen paa Foden og gjorde sig saa inderlig laekker. Furuen blev skamfuld ved det og slap den frem. Men Birken lettede paa sig, for Baekken spurte. xhi, hi, hi,«sa' Baekken og voxede..)ha, ha, ha,«sa' Baekken og voxede.»ho, ho, ho, «sa' Bsekken og kastede Lynget og Eneren og Furuen og Birken fremstupes og paa Ryg op og ned i de store Bakker. Fjaeldet sad i mange Hundre Aar og taenkte paa, om det ikke havde draget paa Smilen den Dag. Det var tydeligt nok: Fjaeldet vilde ikke blive klaedt. Lynget aergrede sig, saa det blev gront igjen, og da tog det afsted.» Frisk Mod!«sa' Lynget. Eneren havde rejst sig paa Hug for at se paa Lynget; og saa laenge sad den paa Hug, til den sad opret. Den klode sig i Haaret, satte i Vej og bed saa last, at den syntes, Fjaeldet maatte kjende det.»vil ikke du have mig, saa vil jeg have dig. «Furuen krogede lidt paa Taeerne for at kjende, om de var hele, lettede saa paa den Fremstupes o: naesegrus. Krege o: kroge, beje.

16 6 ARNE ene Foden, som var hel, saa paa den andre, som ogsaa var hel. saa paa dem begge to. Den undersogte forst, hvor den havde gaaet, dernaest, h^or den havde ligget, og endelig, hvor den skulde gaa. Tog den saa paa at rusle i Vej og lod, som den aldrig havde faldet. Birken havde solet sig saa stygt til, rejste sig nu og pyntede sig. Og nu bar det afsted, fortere end fort, opover og til Siderne, i Solskin og Regnvejr.»Hvad er det ogsaa for noget,<; sa' Fjaeldet, naar Sommersolen stod paa. det glitrede i Duggen, Fuglene sang, Skovmusen peb, Haren hoppede, og Roskatten gjemte sig og skreg. Saa var Dagen kommen, at Lynget fik det ene 0je op over Fjaeldkanten.»Aa nej, aa nej. aa neji'c sa' Lynget, og vaek v^ar det.»kjaere, hvad er det. Lynget ser,«sagde Eneren og kom saa vidt, at den fik kige op.»aa nej, aa nej!«skreg den og var vaek.»hvad er det, som gaar af Eneren i Dag?; sagde Furuen og tog lange Skridt i Solheden. Snart kunde den lofte sig paa Taeerne og glutte op.»aa-nej!«grene og Pigger blev staaende ende tilvejrs af Forundring. Den kavede afsted, kom op, og vaek var den.»hvad er det, alle de andre ser, og ikke jeg,«sa' Birken, lettede Skjorterne vel op og trippede efter. Der fik den hele Hovedet op med een Gang. > Aa-aa! staar her ikke en stor Skog baade af Furu og Lyng og Ener og Birk oppe paa Marken og Rosle o: skride, lakke. Glitre?: glimre, gliase. Reskat?: Lskat. Ende tilvejrs? ; lige op. Ka v e a f s te d :«: arbejde sig frem.

17 ARNE. 7 venter os,«sa" Birken, og Bladene skalv i Solskinnet, saa Duggen trillede.»ja, slig er det at naa frem,«sagde Eneren. ANDET KAPITEL. Oppe paa Kampen var det, at xarne blev fodt. Hans Moder hed Margit og var eneste Barn paa Pladsen Kampen. I sit attende Aar blev hun engang siddende for laenge efter ved en Dans; Folget hendes var gaaet fra hende, og da taenkte Margit, at Vejen hjemover blev lige lang for hende, enten hun ventede den Dansen over eller ej. Og saaledes haendte det sig, at Margit blev siddende der, til Spillemanden, Xils Skraedder kaldet, med eet lagde Felen, som han plejede, naar Drikken tog ham, lod andre tralle, trev den vakreste Jente, fl\1:tede Foden saa sikkert somtakten i en Vise og hentede med Stovlehaelen Hatten af den hojeste, han saa.»hoi«sa' han. Da Margit gik hjem den Kvaeld, spillede Maanen saa forunderlig vakkert paa Sneen. Kommen op paa Svalen, h\-or hun skulde ligge, maatte hun endnu engang se ud. Hun tog af sig Livstykket, men blev staaende med det i Haanden. Da folte hun, at hun fros, drog til i Hast, klaedte Trive I'trev d: gribe.

18 8 ARNE. sig af og puttede sig langt ind under Faelden. Den Nat dromte Margit om en stor, rod Ko. som var kommen borti Ageren. Hun skulde jage den derifra, men alt det hun straevede, kunde hun ikke komme af Pletten; Koen stod rolig og aad, til den blev saa rund og maet, og alt imellem saa den bort paa hende med store, tunge 0jne. Xaeste Gang der blev Dans i Bygden, var Mareit der. Hun vilde lidet med at danse den o Kvaeld; hun blev siddende at hore paa Spillet, og syntes det hende rart, at ikke ogsaa andre havde bedre Hug til det. Men da det led paa, rejste Spillemanden sig op og vilde dan.se. Han gik lige bort til Margit Kampen med een Gang. Hun vidste naesten ikke af det; men h'n dansede med Nils Skraedder! Snart blev det varmere i Vejret, og man dansede ikke mere. Den \'aar tog Margit sig slig af et lidet Lam, som var blevet sygt for dem, at Moderen naesten syntes, det var for meget.»det er da bare et Lam,«sagde Moderen.»Ja, men det er sygt, sagde Margit. < Det var laenge siden, hun havde vaeret i Kirke; hun undte Moderen bedre at gaa, sagde hun, og nogen maatte vaere hjemme. En Sondag ud paa Sommeren, det var saa vakkert i Vejret, at Hoet gjaerne kunde staa det Dogn over, sagde Moderen, at nu turde de vist gaa begge to. Margit kunde ikke svare stort til det og klaedte Fzld?: laaddent Skindtcppe. Rarr; underlig.

19 ARNE. 9 sig paa; men da de var komne saa langt, at de kunde here Kirkeklokkerne, skar him i at graede. ]\Ioderen blev ligbleg; de gik videre, Moderen foran, hun efter, horte Prcckenen, sang Salmerne til den sidste, h0rte B0nnen med og lod det ringe ud, for de gik. Men da de atter var komne hjem i Stuen, tog Moderen hende mellem begge sine Haender og sagde: >.Gjem ingen Ting bort for mig, Barnet mitl«der kom atter en Vinter; da dansede ikke Margit. Men Nils Skraedder spillede, drak mere end for og svang altid til Slut den vakreste Jenten i Laget. Den Gang fortaltes der for et vist Ord, at han kunde faa, hvilken han vilde af Bygdens gildeste Gaardmandsjent-^r ; somme lagde til, at Eli Boen selv havde friet for sin Datter Birgit, der var syg af Kjserlighed til ham. Men netop paa den Tid var det, at der blev baaret et Barn over Daaben for Husmandsjenten paa Kam.pen ; det fik Navnet Arne, men Nils ud som Fader. Samme Dags Kvseld var Nils i et stort Skraedder lagdes Bryllup; der drak han sig fuld. Han vilde ikke spille, men dansede bestandig og taalte naeppe nogen anden paa Gulv. Men da han kom bort til Birgit Boen og bod hende op, vaegrede hun sig. Han lo kort, vendte sig paa Hselen og trev fat i den forste den bedste. Hun holdt imod. Han saa ned ; det var en liden sort en, som havde Gild 3 : fin, stadselig.

20 10 ARNE. siddet og nidstirret paa ham og nu var ganske bleg. Han bojede sig let over hende og hviskede:»danser du ikke med mig, Karen r«hun svarede ikke. Han spurte een Gang til. Da svarede hun hviskende, som ban spurte:»den Dansen kunde gaa laengre, end jeg vilde.«han drog sig langsomt tilbage, men kommen midt paa Gulvet gjorde ban et Kast og dansede nu Hallingen alene. Der var ingen anden, som dansede; de stod tause og saa paa. ban sig Siden gik ban bort paa Laaven, og der lagde ned og grsed. Margit sad bjemme med den lille Gutten. Hun borte om Xils, der ban foer fra Dans til Dans, saa paa Gutten og graed, saa atter paa bam og var glad. Det forste, bun Isrte Gutten, var at sige Papa; men det turde bun ikke, naar Moderen eller Bedstemoderen, som bun berefter bed, kunde sidde i Xaerbeden. Folgen deraf var, at det blev Bedstemoderen, som Gutten kaldte Papa. Det kostede Margit meget at laere bam af med det, og bidrog det igjen til, at bun drog op et tidligt Nemme i bam. Han var ikke meget stor, da ban vidste, at Nils Skraedder var bans Fader, og kommen i den Alder, at det aeventyrlige smagte, fik ban op-saa vide, bvad Slasfs Karl Nils Skraedder v^ar. Bedstemoderen bavde stroengt forbudt endog at naevne bam; bendes meste Idraet var det at faa Pladsen Kampen lagt ud til Gaard, saa Datteren Nidstirre? : stirre i ect vjck. Laave?: LaJe, Lo.

21 : 1 ARNE. 1 og" hendes Gut kunde vsere omsorgsl0se. Hun brugte Gaardejerens Fattigdom, fik Pladsen kjobt, afbetalte hvert Aar og forested Arbejdet som en Mand; thi hun havde vaeret Enke i fjorten Aar. Kampen var stor og blev udvidet, saa den alt nu fodte 4 Kor, sexten Sauder og ejede Ha^lvten i en Hest. Nils Skraedder foer imidlertid paa Bygden; Fortjenesten var tagen af for ham, dels fordi ban havde mindre Hug til at skjotte den, dels ogsaa, fordi han ikke var likt som for. Han slog sig da mere paa Felespillet, og dette gav oftere Drik, dermed Slagsmaal og onde Dage. Der var dem, som havde hort ham klage sig. Arne kunde vsere saa pas som sex Aar. da han en Vinterdag regerede i Sengen, hvis Aaklaede han havde oppe til Sejl og sad og styrede med en Slev. Bedstemoderen sad inde og spandt, ha\'de sine egne Tanker og nikkede stundom, som skulde det staa fast, det, hun taenkte. Da vidste Gutten, han var upaaagtet, og nu sang han, som han havde laert den, \^isen om Xils Skraedder, raa og vild som den var: Dersom du ikke kom til i Gaar, har du hort gjeti han Nils Skr^dder, saa staut han gaar. Dersom du ikke kom til her ene Dagen, har du hort gjeti, hvor han lagde Knut Storedragen. Det var oppaa Laavetaget hans Ola Per Kviste»Nasste Gang jegskal hive dig, maa du have med dig lidet Niste.s Saud 0: Faar. Fele 3: Violin. Aaklxde d: Sengetajppe. Gjeti : omtale. Niste?: Rejsekost.

22 : ; 12 ARNE. Hans Bugge var saa navngjetin en Mand, at det spggte efter'n baade Land og Strand. ^Sig fort, Nils Skrasdder, hvor du ligge \t1, saa skal jeg spytte paa Flaekken og laegge Ho'det dit til.c -Aa, kom mig forst saa na:r, at jeg kan kjende dig paa Taeften tror nu ikke, du slaar nogen Mand omkring med Kjaeften.* Det forste Taget var bare saa som saa, Begge de Karleme vilde have det med at staa. Det andre Taget glap for han Bugge-Hans. "Blir du trot nu, Buggingen; det er en straeng Dans.«Det tredje Taget foer Hans fremstupes, saa Blodet sprat. :Det var svasrt, som du spytter, Karl!«^Aa joje, hvor jeg dat!c Lsngre sang Gutten ikke; der var to Vers til, som nok Moderen ikke havde laert ham Har du set et Tra; lasgge Skvgge paa nyfalden Sne? Har du set han Nils, naar han monne mod Jenten le? Har du set han Nils sarrte Foden frem i Dansen Er du Jente, saa gaa! det er for sent, naar du har tabt Sansen. Disse to \^ers kunde Bedstemoderen og kom dem bedre i Hug nu, da de ikke blev sungne. Hun sagde intet til Gutten, men til Moderen sagde hun: xlasr Gutten godt om din egen Skam; glem ikke de to sidste Vers!«Navngjetin 7. navnkocdig. Kjende paa Tsetten?: faa Fxrten af. Fremstupes 3: nxsrgms. A a jaje o: ak ve. Dxiie ^dat) : falde.

23 3 ARNE. 1 Nils Skraedder havde Drikken slaaet ned, saa ban ikke laenger var den samme som for. Der var dem, der mente, at snart var han tagende. Da haendte det sig, at to Amerikanere gjsestede Bygden og horte om, at der i Naerheden var Bryllup, som de straks vilde se for at komme efter Skikkene. Der spillede Nils. De gav en Daler hver i Spillepenge og bad om Hallingen. Ingen vilde byde sig til at danse den, saa meget han ogsaa blev bedt. Nogen og hver bad Nils selv danse:»han var dog den bedste.«han vaegrede sig, desto staerkere blev Opfordringen, til sidst enstemmig, og dette var, hvad han vilde. Han gav Felen til en anden, tog Troje og Hue af, traadte ind i Kredsen og smilede. Nii fulgte den gamle Opmaerksomhed ham, og det gav ham ogsaa den gamle Kraft. Folk traengte saa naer sammen som muligt, de bagerste krob paa Borde og Baenke, nogle Jenter stod hojt over de andre, og den fremste af dem, hoj mied lyse, bruntvexlende Haar, men blaa 0ine dybt under en staerk Pande. en langtrukken Mund, der ofte smilede og da lidt til den ene Side, var Birgit Boen. Nils saa hende, idet han kastede 0jet op efter Biten. Det spillede op, der indtraadte dyb Stilhed, og han gav sig i Vej. Han slsengte sig hen ad Gulvet, gik efter den ene Side halvt paa Skakke, i Takt med Felen, diltede, kastede Benene nu og da i Kors Tagende d: ferdig ihan var t. o: det var forbi med ham). Bite 3: Tvserbjaelke under Taget. Dilte : slentre, slingre fom visse Bevsegelser i Dansen).

24 14 ARNE. under sig, sprat op igjen, tog Stilling som til Kast og gik paa Skakke som for. Felen fores af en dygtig Haand. Slaatten tog mere og mere Brand, Nils kom mere bagover med Hovedet, og med eet laa Stovlehaelen til Biten, saa Stovet dryssede ned over dem. Man lo og skreg om ham, Jenterne stod, som kunde de ikke drage Pusten. Slaatten hujede ind imellem dem, aeggede paa n\- med vaerre og vaerre Ryk. Han stod heller ikke imod, lagde Legemet forover, smaasprang i Takt, rettede sig som til Kast, narrede. slentrede som for, og da han saa ud, som han slet ikke taenkte paa Sprang, dundrede Stovlehaelen mod Biten, og om igjen, saa Rundkast forover, bagover, og stod han hver Gang lige rank paa Foden. Han vilde ikke mere. Felen gjorde nogle kaade Rend ud fra Slaatten, arbejdede sig ned i en dyb Tone, hvor den sitrede af, og kom bort i et enkelt langt Strog paa Bassen. Gruppen spredtes, en staerk Samtale, hvori Raab og Skrig, afloste Stilheden. Nils stod op efter Vaeggen ; da kom Amerikanerne med sin Tolk bort til ham og gav ham hver fem Daler. Atter Stilhed. Amerikanerne talte lidt med Tolken; derpaa.>purte denne, om han vilde drage med som deres Tjener; han skulde faa, hvad han vilde. > Hvorhenr«spurte Nils; Folk trykkede sig saa taet ind paa dem som muligt»ud i Verden,«blev der svaret.»naarr«spurte Nils, saa sig om med Slaai :> : Musikstykke, Dansemelodi.

25 ARXE. 15 ikke siden. ; lysende Ansigt, traf Birgit Boens og slap det >0m en Uge, naar de kommer tilbage,«blev der svaret.»det kunde haende, jeg var faerdig, «svarede Nils, vejende sine to Femdalere. Han havde stottet sin Arm paa en hosstaaende Alands Skulder, og den skalv, saa Manden vilde saette ham i Ba^nk.»Det er vist ingenting, «svarede Nils, gjorde nogle svigtende Skridt bort over Gulvet, derpaa nogle faste, vendte sig og bad om en Springdans. Alle Jenter havde stillet sig frem. Han saa sig ogsaa om, laenge og langsomt, gik saa bent over til en i mork Stak, og det var Birgit Boen. Han rakte Haanden frem, og hun gav begge sine; da lo han, veg tilbage, tog en ved hendes Side og dansede overgiven afsted. Blodet foer Birgit op i Hals og Aasyn. En hoj Mand med et blidt Ansigt stod lige bag hende; han tog hende ved Haanden og dansede afsted efter Nils. Denne saa det, og kanske det var af Vanvare, at han dansede saa haardt imod dem, at Manden og Birgit vaeltede overende med stort Fald. Latter og Skraal rejste sig rundt omkring. Birgit kom sig endelig op, gik afsides og graed meget. Manden med det blide Ansigt rejste sig langsommere, gik lige bort til Nils, som endnu dansede.»du faar stoppe lidt, «sagde Manden. Nils h0rte ikke, og da tog Manden ham ved Armen, Nils sled sig fra ham og saa paa ham.»jeg kjender Bent 0: lige. Stak?: Skjert.

26 6 1 ARNE. dig ikke,«sagde han med Smil.»Nej, men nu skal du faa kende mig,«sagde Manden med det blide Ansigt og lagde til ham lige over det ene Oje. Nils, der ikke ventede sligt, stupte med tungt, svaert Fald lige over den skarpkantede Gruesten, vilde strax rejse sig, men kunde ikke; bans Ryg var brudt. Paa Kampen var foregaaet en Forandring. Bedstemoderen havde skrantet paa det sidste, og strax bun begyndte dermed, fik bun travlere end ellers med at samle Penge til den endelige Udlosning af Gaarden.»Saa bar du og Gutten, bvad I traenger. Og slipper du nogen ind at odelaegge det for eder, saa vender jeg mig, der jeg ligger. ' Ud paa Hosten bavde bun ogsaa baft den Gl?ede at kunne rusle op til den forrige Hovedgaard med den sidste Rest af Skylden, og glad var bun, da bun sad paa Baenken igjen og kunde sige: > Xu er det gjort.^ Men i samme Stund fik bun ogsaa sin Helsot; bun vilde strax tilsengs og rejste sig ikke mere. Datteren gravede bende ned, bvor Plads var ledig paa Kirkegaarden, og en vakker Hovedstav fik bun, bvorpaa bendes Navn og Alder stod samt et Salmevers af Kingo. Fjorten Dage efter den Dag, bun fik Jorden, var bendes sorte Sondagskjole gjort om til Klaeder for Gutten, og da ban stod i dem, blev ban saa alvorlig, som om Bedstemoderen var kommen igjen. Af sig selv gik ban bort til den storstilede Stupe?: styne overende. Grue?: Ildsted, Arne.

27 7 ARXE. 1 Spaendebog, som Bedstemoderen havde laest og sunget af bver Sondag; ban aabnede den, og indeni laa hendes Briller. Dem havde aldrig Gutten faaet Lov at r0re i hendes levende Live; nu tog han dem rsed op, satte dem paa X?esen og saa igennem dem ned i Bogen. Alt blev Taage. Det var dog underligt, tsnkte Gutten: i dem var det, Bedstemoder kunde lasse Guds Ord. Han holdt dem hojt mod Lyset for at se, hvad fejlede, og der laa Brillerne paa Gulvetl Han blev meget raed, og da Doren i det samme aabnedes, var det ham, som Bedstemoderen skulde komme ind; men det var Moderen og bag hende sex Mand, der med megen Trampen og St0J forte en Baereseng mellem sig, som de satte midt paa Gulvet. Doren stod laenge aaben efter dem, saa det blev koldt i Stuen. I Sengen laa en Mand med morkt Haar og blegt Ansigt; Moderen gik omkring og graed;»lasg ham varlig bort paa Sengen, ^^ bad hun og hjalp selv til. Men alt som Maendene flyttede sig med ham, skreg det i noget under deres Fodder.»Aa, det er bare Bedstemoder? Briller, tsenkte Gutten; men han sagde det ikke. TREDJE KAPITEL. Det var just om Hosten, som for meldt. Otte Dage efter at Nils Skraedder var baaren ind

28 8 ; 1 ARXE. til Margit Kampen. kom der Bud fra Amerikanerne, at han maatte holde sig faerdig. Han laa netop og vred sig i svaere Smertetag, og idet han bed Taenderne sammen, skreg han : Lad dem rejse til Helvedel Margit blev staaende, som havde hun ikke faaet Svar. Han maerkede det, og en Stund efter gjentog han langsomt og mat:»lad dem rejse!«ud paa Vinteren kom han sig saa vidt, at han kunde sidde oppe, skjont hans Helse var brudt ned for al hans Levetid. Forste Gang han sad oppe, tog han Felen frem. stemte, men kom i slig Rorelse. at han maatte tilsengs igjen. Han var meget faamaelt. men god at omgaas, og da det led laengre, laeste han med Gutten og beg^-ndte at tage Arbejde hjemme i Huset. Ud kom han ikke, og med dem, som saa til ham, talte han ikke. I Forstningen bar Margit Tidender til ham fra Bygden bagefter var han mork; saa holdt hun op. Ud paa \'aaren sad han og Margit laenger end saedvanlig og samtalede efter Kvaeldsmaden. Gutten blev da jaget tilsengs. En Stykke hen paa Vaaren blev der lyst for dem i Kirken, og siden blev de gifte i al Stilhed. Han arbejdede med paa Marken og ordnede alt forstandigt og med Rolighed. Margit sagde til Gutten:»Der er baade N^lte og Glaede i ham. Nu maa du vaere lydig og snil. at du kan gjore dit bedste for ham.«snil 3. artig.

29 ARNE. 19 Margit havde altid holdt sig lidt forlig midt i sin Sorg; hun var rodlig i Ansigtet og havde ret store 0jne, som saa end storre ud derved, at der laa en Ring om dem. Hun havde tykke Laeber, rundladent Ansigt og saa frisk og staerk ud, skjont hun ikke havde store Kraefter. I denne Tid saa hun bedre ud end nogensinde og sang bestandig, som hendes Vis var, naar hun arbejdede. Saa var det en Sondag Eftermiddag, Fader og Son gik ud for at se, hvorledes det artede sig det Aar paa Marken. Arne foer rundt om Faderen og skod med Pil og Rue; Nils havde selv laget dem for Gutten. Saaledes bar det opover lige som forte fra Kirken og Pr^stegaarden mod V^ejen, ned i den saakaldte Bredebygd. Nils satte sig paa en Sten ved Vejkanten og faldt i Tanker, Gutten skod hen ad Vejen og sprang efter Pilen; det var i Retning mod Kirken. Jkke for langt bort,«sagde Faderen. Som Gutten bedst foer der, stansede han, som han lyttede.»far, jeg horer det spille.«denne lyttede med; de horte Felespil, somme Tider lagde Raab og vild Stoj sig over, men durende opunder gik bestandig Vognrammel og Hovslag; det var et Brudefolge, som vendte hjem fra Kirke.»Kom hid, Gutl«raabte Faderen, og Arne horte paa Tonen, at han maatte springe. P^aderen havde skyndsomt rejst sig og gjemte sig bag et stort Trae. Gutten efter;»ikke hid, men did!«gutten bag et Orekjaer. Allerede Orekjaer : EUebuskads.

30 ; 2C ARNE. bojede X'ognraekken om Birkeskogen, de kom i rasende Trav, Hestene var hvide af Skum, fulde Folk skreg og hujede; Fader og Son talte Vogn for \'ogn; der var i alt fjorten. I den forste sad to Spillemaend, og Brudeslaatten kiang gennem Torvejret; en Gut stod bagpaa og kjorte. Efter kom en Kronebrud, der sad hoj og skinnede i Solen; hun smilede. og Munden drog sig til den ene Side ; hos hende sad en blaaklaedt Mand med et blidt Ansigt. Folget kom efter, Maendene sad i Kvindernes Fang, bagpaa sad Smaagutter, fulde Folk kjorte, sex paa en Hest, Kogemesteren kom i sidste Vogn og holdt et Braendevinsanker i Fanget. De drog forbi med Raab og Sang, foer fremstupes ned ad Bakken; Felespillet, Skriget. Vognramlen stod op efter dem i Taagen, Luftdraget bar et enkelt Skrig op, snart bare dumpe Dur, og saa intet. Nils stod endnu ubevaegelig; det raslede bag ham, ban vendte sig; det var Gutten, som krob frem.»hvem var det, Farr^< Men Gutten skvat lidt thi Faderen var styg i Ansigtet. Arne stod stille og ventede Svar; siden stod ban, fordi ban intet fik. Langt om laenge blev ban utaalmodig og vovede igen:»skal vi gaar«nils saa endnu som efter Brudefolget, tog sig nu sammen og gik; Arne efter. Han lagde en Pil paa Buen, skod af og lob. > Traed ikke ned Engen,«sagde Nils kort. Gutten lod Pilen ligge og kom igjen. E^n Stund Dur? buldrendc Lyd. Skvjctte (skvaf r: fare sammen (i Skrzkj.

31 : ARXE. 21 efter havde han glemt det, og medens Faderen engang stod stille, lagde han sig ned og stupte Haukraake.»Laeg ikke ned Engen, siger jeg;< han blev tagen og loftet efter den ene Arm, som vilde den af Led._ Siden gik han noget stille bagefter. I Doren ventede Margit dem ; hun koni netop fra Fjoset. hvor hun havde haft strsengt Arbejde; thi hendes Haar var pjusket, Linnedet urent. og Klaederne lit^esaa; men hun stod i Doren oe smilede: >/Et Par af Korene har slidt sig og gjort Ugagn; nu er de atter bundne.du maatte dog fli dig lidt paa en Sondag,^ sagde Nils, idet han gik forbi ind i Stiien. r>ja, nu er det Raad til at fli sig, naar Arbejdet er endt,«sagde Margit og gik efter. Hun beg\'ndte strax og sang, mens hun stellede sig. Xu sang Margit godt; men somme Tider var hun lidt tyk i Maelet. Hold op med det Gnaal,>^ sagde Nils; han havde kastet sig bagover i Sengen. Margit holdt op. Da kom Gutten stormende ind:»her er kommen en stor, sort Hund tilgaards, styg i Synet \«-vhold Mund, Gut!«sagde Nils i Sengen og tog den ene Fod ud for at trampe med den;»fanden til Uvejr, der staar af den Gutten stot, mumlede han ^< hen efter og drog Foden op igjen. Moderen truede til Gutten.»Du ser da vel, at Fader ikke er i Godlaget,- mente hun Vil du ikke have Stupe Haukraake 2: slaa Kolbette. Fjes :>: Kvasgstald. Ugagn.< Unyite, Fortrsed. Stelle sysle Gnaal d: Skrig. Stet d: altid. r,odlag?: godt Lune.

32 22 ARNE. lidt staerk Kafife med Sirup!?< sagde hun; hun vilde gjore ham god igjen. Dette var en Drik, som Bedstemoderen havde likt, og de andre med hende. Nils likte den ^^let ikke, men havde dog drukket den, fordi de andre gjorde det.»vil du ikke have lidt staerk Kaffe med Sirup i?«gjentog Margit; thi han havde ikke svaret forste Gang. Nils rejste sig paa begge Albuer og skreg:»tror du, jeg vil tylle i mig det Soleri.'c Margit blev rent forundret, tog Gutten med sig og gik. De havde adskilligt at stelle med ude og kom ikke ind for med Kvaeldsmaden. Da var Nils borte. Arne blev sendt ud pad. Marken for at raabe ham ind, men fandt ham ingensteds. De ventede. til Maden naesten blev kold, spiste saa, og endnu var ikke Nils kommen. Margit blev urolig, sendte Gutten tilsengs og satte sig for at vente. Lidt efter Midnat kom Nils. >.Kjaere, hvor har du v.aeretr«spurte hun.»det skiller dig ikke, < svarede han og satte sig langsomt paa Baenken. Han var fuld. Siden var Nils ofte paa Bygden, og bestandig kom han fuld hjem.»jeg holder det ikke ud her hjemme med dig, < sagde han engang, han kom. Hun S0gte blidt at forsvare sig, og da trampede han i Gulvet og bad hende tie ; var han fuld, saa var det hendes Skyld ; var han slem, var det ogsaa hendes; var han Krobling og et ulykkeligt Menneskc for alle sine Le\'edage, saa var det ogsaa Skiller dig?: vcdkommer dig.

33 «ARXE. 23 hendes Skyld og den Helvedes Guttens, som hun ejede.»kvorfor gik du bestandig og hang efter migr«sagde han og graed. >^Hvad ondt havde jeg gjort, at du ikke kunde iade mig i Fredr«>/Men Gud frelse og bevare mig,: sagde Margit,»var det mig, som gik efter digr <»Ja, det var det!«rejste han sig og skreg, og gjennem Graad fortfor han:»du har nu til sidst faaet det, som du vil have det. Jeg slaeber mig nu omkring her fra Trae til Trx, jeg gaar hver Dag og ser paa min egen Grav. Men jeg kunde have levet i Herhghed med Bygdens gildeste Gaardjente, jeg kunde have rejst saa langt, Solen gaar, havde ikke du og den fordomte Gutten din lagt eder i Vejen for mig.^ Hun sogte atter at forsvare sig;»det var da i alle Fald ikke Guttens Skyld.»Tier du ikke, saa slaar jeg dig!«og han slog hende. Naar han den nseste Dag havde sovet Rusen ud, var han skamfuld og isser meget snil mod Gutten. Men snart var han fuld igjen, og da slog han hende; til sidst slog han Moderen naesten hver Gang, han var fuld; Gutten graed og bar sig; da slog han ogsaa ham. Somme Tider angrede han det saa st?erkt, at han maatte ud. I denne Tid fik han atter Hug paa Dansen, spillede som for og tog Gutten med for at ba^re Kassen. Der saa Gutten meget. Moderen graed, fordi han skulde vaere med, men turde ikke sige det til Faderen. Baere sig?.: klage sig, jamre.

34 24 AKNE.»Hold dig til Gud, og la^r ikke noget stygt,«bad hun og kjaelede for ham. Men paa Dansene var det meget morsomt, og her hjemme hos Moderen var det ikke morsomt. Han vendte sig mere og mere fra hende og til Faderen; hun saa det og taug. Fra Dansene kunde han mange Viser, og dem sang han siden for Faderen; det morede denne, og det var stundum, Gutten kunde faa ham til at le. Men dette smigrede Gutten saa, at han siden tog i for at laere saa mange Viser som muligt; snart maerkede han sig, hvad Slags det var, Faderen likte bedst, og hvad for noget i dem han lo ved. Hvor der nu ikke var saadant i Viserne, lagde Gutten det ind af sig selv, saa godt han kunde, og dette gav ham en tidlig 0velse i at S3ette Ord sammen efter Musik. Det var gjaerne Spotteviser og lede Ting, sagte om Folk, som var komne til Magt og Velstand, Faderen likte bedst, og Gutten sang. Moderen vilde endelig have ham med sig i Fjoset om Kvaeldene; mange Haande Paaskud fandt han for at undgaa det; men naar de nyttede intet, og han maatte did, da talte hun vakkert til ham om Gud og det gode og endte gjaerne med under staerk Graad at tage ham ind til sig, bede ham, tigge ham om ikke at blive noget slet Menneske. Moderen laeste med ham, og Gutten var laerenem over al Maade. Faderen var saare stolt heraf og fortalte ham, saerlig naar han var fuld, at han havde hans Hoved.

35 ARNE. 25 Ved Dansene plejede snart Faderen, naar Drikken vandt paa ham, at opfordre Arne til at synge for Folket. Han gjorde det under Latter og St0J, Vise efter Vise; Bifaldet glaedede Sonnen ncesten mere end Faderen, og der var til sidst ingen Ende med de Viser, han kunde synge. Bekymrede Modre, som horte det. gik selv til Moderen og talte om det paa Grund af, at Visernes Indhold ikke var. som det burde. Moderen tog fat i Gutten og forbod ham ved Gud og alt godt at s\'nge slige Viser, og nu forekom det Gutten, at alt det, som han havde Trojsomhed af. det var Moderen imod. Han fortalte til Faderen for forste Gang, hvad Moderen havde sagt. Da fik hun lide meget ondt derfor, engang Faderen \"ar fuld ; han taug med alting til da. Men saa gik det ogsaaop for Gutten, hvad han havde gjort, og han bad i sin Sjael Gud og hende om Forladelse, da han ikke kunde komme sig til at gjore det aabenlyst. Moderen var lige venlig imod ham, og det skar ham i Hjaertet. Engang glemte han det dog. Han havde det ved sig, at han kunde abe efter alt Folk; navnlig kunde han tale og synge efter dem. Moderen kom ind en Kvaeld, Gutten underholdt Faderen hermed, og Faderen faldt paa, da hun var gaaet igjen, at han ogsaa skulde synge efter Moderen. Han vaegrede sig i Forstningen; men Faderen, som laa borti Sengen og lo, saa han rystede. vilde Treisomhed?: Morskab.

36 26 ARNE. endelig, at han ogsaa skulde synge efter Moderen. Hun er borte, taenkte Gutten, og kan ikke hore det, og han sang efter hende slig, som hun somme Tider sang, naar hun var haes og graadfuld. Faderen io, saa det naesten spogede om Gutten, og han taug af sig selv. Da kom Moderen ind af Kokkenet, saa langt og tungt paa Gutten, gik borti Hylden efter en Ringe og bar den ud. Han blev braendende hed over det hele Legeme; hun havde hort altsammen. Han sprang ned fra Bordet, hvor han havde siddet, gik ud, kastede sig paa Marken og vilde hgesom grave sig ned. Han havde ingen Ro, rejste sig og vilde laengre bort. Han gik forbi Laaven, og bag den sad Moderen og syde paa en ny og fin Skjorte, netop til ham. Hun plejede ellers at synge en Salme over Arbejdet, naar hun sad slig; men nu sang hun ikke. Hun graed heller ikke, hun bare sad og syde. Men da kunde ikke Arne holde det laenger ud ; han kastede sig ned i Graesset lige foran hende, saa op paa hende og graed, saa det hulkede i ham. Moderen slap Arbejdet og tog hans Hoved mellem sine Haender.»Stakkels Arne,«sagde hun og lagde sit ned til. Han fors0gte ikke paa at sige et Ord, men graed, som han ikke havde gjort for.»vidste nok, du var god i Grunden, «sagde Moderen og strog ham ned ad Haaret.»Mor, du skal ikke sige nej til det, jeg beder om,«var det forste, han kunde sige.»det veed du, jeg ikke gjor,» svarede Ringc (Mxlkeringe o: Mselkekir

37 : ARNE. 27 hun. Han forsogte at stanse Graaden, og saa fremstammede han med Movedet i hendes Fang:»Mor, syng noget for mig!^<»kjaere, jeg kan jo ikke,«sagde hun sagte.»mor, syng noget for mig, «bad Gutten,»eller jeg tror aldrig, jeg er god til at se paa dig mere.«hun strog paa bans Haar, men taug.»mor, syng, syng, h0rer du! Syng, «tiggede han,»eller jeg gaar saa langt bort, at jeg aldrig mere kommer hjem igjen.«og medens han nu, fjorten i sit femtende Aar som han var, laa der med Hovedet i Moderens Fang, satte hun sig til at synge over ham Herre, tag i din stasrke Haand Barnet, som leger ved Stranden. Send du din v^rdige Hellig Aand, at det kan lege selvanden. Vandet er dybt, og Bunden glat, Herre, faar han forst i Armen fat, drukner det ikke, men lever, til du det naaderig hsever. Moderen sidder i tunge Savn, veed ikke. hvor det farer, ganger tor D0ren, raaber dets Navn, h0rer slet ikke, det svarer, tasnker som saa: hvor end det er, han og du er det altid nser; Jesus, dets lille Broder, folger det hjem til Moder. Hun sang flere Vers; Arne laa stille; der faldt velsignet Fred paa ham, og under denne folte han, at han blev vederkvaegende traet. Det sidste, han

38 28 ARNE. tydelig horte, var om Jesus ; det flyttede med ham ind i meget Lys, og her var det, som om tolv, tretten sang; men Moderens Stemme horte han over dem alle. Vakrere Maal havde han aldrig hort, han bad om at faa synge saa. Det tyktes ham, at kunde han synge rigtig sagte, saa fandt han det, og nu sang han sagte, op igjen og sagte, og endnu mere sagte, og det begyndte naesten at bhve livsahgt, da han glad herover strax tog i med staerk Stemme, og borte var det. Han vaagnede, saa og horte sig omkring, men fornam intet uden den evige, staerke Fossedur og her tilhge den lille Elvebaek, som gik t?et om Laaven med sagte og bestandig Stoj. Moderen var borte; hun havde under hans Hoved den halvfa^rdige Skjorte og lagt sin Troje. FJERDR KAPITEL. Da nu den Tid var kommen, at Kreaturerne skulde gjaetes i Skogen. vilde han gjaete. Faderen satte sig derimod; han havde jo aldrig gjaetet for og var nu i det femtende Aar. Men saa godt take han for sig, at det blev, som han vilde, og hele den Vaar, Sommer og Host var han blot hjemme og sov, ellers i Skogen med sig selv den udslagne Dag. Gjaete 3: vogte Kreaturerne i Udmarken.

39 ARNE. 29 Did op til sig selv tog lian sine Boger med. I Ian laeste og skar Bogstaver i Barken; ban gik og taenkte, laengtes og sang; men naar ban cm Kvaelden kom hjem, var Faderen ofte fuld, slog bans Moder, forbandede bende og Bygden og talte om, at ban engang kunde bave rejst langt bort. Da kom der ogsaa Rejselaengsel i Gutten. Det var ilde ber, og Bogerne bar ud, og somme Tider var det, bgesom ogsaa Luften bar ud og over de boje Fjselde. Saa var det, at ban midsommers modte Kristian, Kaptejnens seldste Son, som fulgte Tjenestegutten tilskogs efter Hestene for at faa ride bjem. Han var et Par Aar aeldre end Arne, let og lystig, ustadig i al sin Tanke, men midt ind imellem staerk i sine Forsaet. Han talte burtig og afbrudt, gjairne om to Ting paa een Gang, red Heste uden Sadel, skod Fugle i Luften, fiskede med Flue og forekom Arne at vaere Maalet for alt Liv. Han bavde ogsaa Hug til at rejse og fortalte Arne om fremmede Lande, saa det straalede omkring dem. Han maerkede Arnes Lyst til Laesning, og nu bar ban op til bam de Boger, ban selv bavde laest; efter bvert som Arne laeste ud, fik ban nye ; ban sad selv der om Sondagen og Iserte bam at komme tilrette med Geografi og Landkort, og bele den Sommer og Host laeste Arne, saa ban blev bleg Ef'er hvert som 3: efterhaanden som.

40 30 ARNE. Om Vinteren fik han Lov til at laese hjemme, da han dels skulde gaa til Konfirmationen naeste Aar, dels altid vidste at omgaas Faderen. Han begyndte med at gaa paa Skole; men der syntes det ham bedst, naar han fik lukke 0jnene og taenke sig til Bogerne hjemme ; heller ikke var nogen Bondegut laenger hans Kammerat. Faderens Mishandling af Moderen tiltog med Aarene, ligesom hans Drik og Legemssmerter. Og naar Arne desuagtet maatte sidde og fornoje ham for at skaffe Moderen Fred den Stund, og da ofte sige Ting, han nu foragtede i sit Hj^erte, tog han Had til Faderen. Dette bar han dybt hos sig saa \el som sin Kjaerlighed til Moderen. Modte han Kristian, gik Talen fort om de store Rejser og Bogerne; selv for ham taug han om, hvorledes det stod til hjemme. Men mangen Gang, naar han kom fra de vidtfarende Samtaler, gik hjemover alene og taenkte paa, hvad han nu maaske fik at mode, graed han og bad Gud mellem sine Stjaerner at sorge for. han snart maatte faa Lov at rejse. Om Sommeren blev Kristian og han konfirmerede. Strax efter satte hin igjennem sin Plan. Faderen maatte lade ham slippe afsted for at blive Sjomand; han for^erede Arne sine Boger, lovede at skrive ham flittig til og rejste. Xu stod Arne alene. I denne Tid fik han atter Lyst til at skrive Viser. Han lappede ikke laenger paa gamle, han lagede nye og lagde i dem, hvad som gjorde ham mest ondt. I

41 : ARNE. 31 Men Sindet blev ham for tungt, og Sorgen spraengte Viserne for ham. Han laa nu i lange. S0vnlose Xaetter og gjorde det til Vished hos sig selv, at han ikke laenger kimde holde det iid, men vilde rejse langt bort, :=oge Kristian og ikke sige et Ord derom til nogen. Han taenkte paa Moderen, og hvad der skulde blive af hende, og han kiinde naesten ikke se hende i Ansigtet. Da sad han en Kvseld langt ud over og laeste. Naar det blev ham for tungt, var det Bogerne, han tog til, og han maerkede ikke, at de ogede Giften. Faderen var i Bryllup, men ventedes hjem den Kvaeld; Moderen var traet og raed ham, havde derfor lagt sig. Arne foer op ved et tungt Fald i Gangen og Skramlen af noget haardt, som slog mod D0ren. Det var Faderen, som kom hjem. Arne fik Doren op og saa paa hami. >Er det dig, kloge GuttenI kom og hjaelp Far din op!<i: Han blev loftet og stottet indover mod Baenken. Arne tog Felekassen, bar ind efter og lukkede Doren.»Ja, se paa mig, du kloge Gutten; jeg ser ikke vakker ud nu ; det er ikke Isenger Nils Skraedder. Det siger jeg dig, at du aldrig skal drikke Brsendevin ; det er Djsevelen, Verden og vort eget Kjod, han staar de hoffaerdige imod, de vdmvo-e criver han Xaade. Aa joje, J0Je mig! Hvor langt det ret er kommet med mig!«han sad en Stund.stille, saa sang han graedende

42 : 32 ARNE. "Herre, du milde Frelsermand, hjaelp du mig, h\is jeg hjrelpes kan jeg ligger vel dvbt i Svndens Skarn, men er dog dit eget forloste Barn! Herre, jeg er ikke vaerd, at du skal gange ind under mit Tag; men sig ikkun et Ord «Han kastede sig forover, gjemte Ansigtet i sine Haender og graed som i Krampe. Laenge laa han slig, og da naevnte han ordlydende af Bibelen, som han vel havde laert det for over tyve Aar siden: -Men hun kom og tilbad ham og sagde : Herre, hjaelp mig! Men han svarede og sagde: Det er ikke smukt at tage Bornenes Brod og kaste det for de smaa Hunde. Men hun sagde: Jo, Herre, de smaa Hunde aede dog af de Smuler, som falde af deres Herres Bord.e Han taug, men graed nu mere oplost og stille. Moderen var vaagnet for laenge siden, men havde ikke turdet se op ; nu, da han graed som en forlost, satte hun sig paa Albuerne og saa op. Men naeppe blev Nils hende var, for han skreg bortover til hende: Ser du op, du ogsaa, du vilde vel se, hvorledes du har fliet mig til. Ja, slig ser jeg nu ud, akkurat slig!«han rejste sig op, og hun gjemte sig under Faelden.»Nej, gjem dig ikke, jeg finder dig nok,«sagde han, idet han strakte den hojre Haand famlende frem foran sig med udrakt Pegefinger. >;Kril, krill- sagde han, idet han drog Failden af og stak Pegefingeren paa hendes Hals. Fsid 3: laaddent Skindueppe.

43 ARNE. 33»Far!«sagde Arne.»Nej, hvor skrumpen og mager, du ret er bleven. Her er ikke langt ind. Kril, knl!«moderen tog krampagtig om hans Haand med begge sine, kunde ikke slide sig l0s og krogede sig sammen i en Tul.»Far!c< sagde Arne.»Saa der kom Liv i dig nu. Hvor hun vrider sig, det Spektakel! Kril, krillc»far!«sagde Arne. Stuen begyndte at gaa op og ned.»kril, siger jegl«hun slap hans Haender og overgav sig.»far!«raabte Arne. Han sprang bort i Krogen, hvor der stod en 0x.»Er det bare paa Trodsighed, at du ikke skriger. Skulde ellers tage dig i Vare for det; jeg har faaet slig forskraekkelig Lyst. Kril, kril!far!«skreg Arne og tog efter 0xen, men blev staaende som fastnaglet; thi i det samme rejste Faderen sig, gav et skaerende Skrig, tog sig for Brystet, faldt om;»jesus Kristus!«sagde han og laa ganske stille. Arne vidste ikke grandt, hvor han stod, eller hvad han stod over; han ventede ligesom, at Stuen skulde spraenges, og staerkt Lys falde ind etsteds. Moderen tog paa at drage Pusten trangt. som vaeltede hun af sig noget tungt. Hun rejste sig endelig op og saa da Faderen ligge udstrakt Krege sig sammen i en Tul o : krumme sig sammen i en ByU.

44 34 ARNE. paa Gulvet, Sonnen staa ved Siden af med en 0x.»Vor Herre, den forbarmende, hvad har du gjortr«skreg hun og foer op af Sengen, kastede Stakken om sig og kom frem. Da var det, som fik han lose Maelet.»Han faldt om af sig selv,«sagde han sagte.»arne, Arne, jeg tror dig ikke,«raabte Moderen med stor, straftende Rost;»nu vaere Jesus med dig!«og hun kastede sig over Liget med megen Jammer. Men Gotten kom ud af Duset, faldt ogsaa paa sine Knae:»Saa sandt jeg venter Naade for Gud, han faldt om, der han stod.<»saa har Vorherre selv vaeret her,«sagde hun stille, satte sig paa Hug og stirrede. Nils laa ganske som for, stiv, med aabne 0jne og Mund. Haenderne havde naermet sig, som vilde de sammen, men havde ikke vaeret i Stand dertil.»tag i Far din, du, som er staerk, og hjaelp mig, at han kan ligge i Sengen. «Og de tog i og lagde ham ; hun lukkede hans 0jne og Mund, strakte ham og foldede hans Haender. De stod da begge og saa paa ham. Alt, de havde levet til da, var ikke saa langt og rummede ikke saa meget, som denne Stund. Havde Djaevelen selv vaeret her, saa havde Vorherre ogsaa; Modet havde vaeret kort. Alt foregaaende var nu afgjort. Stak D; Skjen. Dus D: Des.

45 ARNE. 35 Det var lidt over Midnat, og de skulde vaere der med den dode, til Dagen kom. Arne gik hen og gjorde stor lid paa Gruen, Moderen satte sig ved. Og som hun nu sad der, randt det hende i Hug, hvor mangen ond Dag hun havde haft med Nils, og da takkede hun Gud i en braendende, hojlydt Bon for, hvad han havde gjort.»men jeg har ret haft nogle gode Dage ogsaa, «sagde hun og graed, som angrede hun, hvad hun nys havde takket for, og det endte med, at hun tog den storste Skyld paa sig selv, som havde handlet mod Guds Bud af Kj^rlighed til den dode, vaeret ulydig mod sin Moder og derfor faaet Straffen netop af denne sin syndefulde Kjaerlighed. Arne satte sig lige over for hende. Moderen saa did bort til Sengen:»Arne, du maa huske, det er for din Skyld, jeg har taalt altsammen,«og hun graed traengende om et kjaert Ord for at faa Stotte mod sin Selvanklage og Trost i al kommende Tid. Gutten skalv og kunde ikke svare.»du maa aldrig forlade mig, «hulkede hun. Da sprang det op for ham, hvad hun i al denne Jammerens Tid havde vaeret, og hvor graenselos forladt hun vilde sidde, om han til Lon for hendes store Troskab nu forlod hende.» Aldrig, aldrig!«hviskede han, vilde bort til hende, men var ikke god til. De blev siddende i staerk, sammenflydende Graad. Hun bad hojt, nu for den dode, nu for sig og Gutten, og de graed og hun bad igjen, og de graed. Da sagde hun:» Arne, du har 3*

46 ^6 ARNE. sligt et vakkert Maal, du maa saette dig bort osf svno^e for Far din.<^ Og det var, som han strax hk Hjaelp dertil. Han rejste sig og gik efter Salmebogen, taendte sig en Spik, og med Spiken i den ene Haand og Salmebogen i den andre, satte han sig bort ved Hovedgaerdet og sang med klar Rost Salme 127 af Kingo:»Vreden din ah'end, Herre Gud, af Naade, Riset dit blodigt, som os over Maade plager saa raeddeligt af en Vredes Brynde, fordi vi svnde.«femte KAPITEL. Arne blev faamaelt og folkcsky; han gj^etede og lagede V'iser. Han blev nitten, i sit tyvende Aar, og endnu gik han og gja^tede. Han laante sig Boger hos Praesten og laeste; men dette var det eneste, han ellers tog sig for. Praesten budsendte ham om at tage Skolemestertj eneste:»thi Bygden burde drage Nytte af hans Evner og Kundskaber. ^ Arne svarede intet Spik?. Splint, Lyscstikke.

47 ! ; ARNE. 37 dertil; men Dagen efter gjorde han denne Vise, mens han drev Saudeflokken foran sig: jkillebukken, Lammet mit! Skj0nt det ofte gaar tungt og stridt op efter slette Fjaelde, t0lg du vakkert din Bj^lde! Killebukken, Lammet mit Pas saa dygtig paa Skindet dit Mor vil ha' det i Fselden, som hun svr sig om Kvaelden. Killebukken, Lammet mit! Laig saa d\"gtig paa Kjodet dit! veed du det ikke, Tuppen, at Mor vil ha' det i Suppenr«En Dag i sit tyvende xaar blev han af \^anvare Vidne til en Samtale Moderen og den forrige Gaardmandskone imellem; de var uenige om den Hest, de havde sammen. J^g faar vente og h0re, hvad Arne siger,«mente Moderen.»Den Dovningen,«svarede hun;»han vil vel, Hesten skal gaa og drive Skogen rundt, som han selv gj0r. «Nu taug Moderen, skjont hun for havde talt godt for sig. Arne blev ildrod. At Moderen lik Haansord for hans Skyld, var ikke for faldet ham ind, og hun havde kanske faaet mange. Hvorfor havde hun ikke sagt ham det: Han taenkte sig vel om, og nu kom det ham i Tanker, at Moderen naesten aldrig talte til ham. Men han heller aldrig til hende; hvem talte han overhovedet med?

48 38 ARNE. Mangen Sondag, haii sad stille hjemme, havde han Lyst til at laese Praekener foi sin Moder, hvis 0jne ikke saa godt; hun havde graedt for meget i sine Dage. Men han kom sig ikke til. Mangen Gang havde han villet byde sig til at laese hojt af sine egne Boger, naar der var stilt i Huset, og det syntes ham, hun maatte finde det langsomt. Men han kom sig ikke til.»det kan vaere slig Slag. Jeg skal slutte med at gjsete og fl\i:te ned til Mor. c Han gik nogle Dage og lod det blive fast; Buskaben drev han vide om i Skogen og digtede paa en Vise:»I Bvgden er der Uro, i Skogen er der Ro; her panter ingen Lensmand, der panter de nu to. Her slaas de ej om Kirken, som alle de gjor der; men kanske og det kommer at, her ingen Kirke er. Hvor roligt d'er i Skogen; bare Hogen lidet Grand maa pusle borti Spur\en for at se, om'n er istand, og 0men kvaerke Livet af en stakkars DxTesja^l. der var jo ellers Fare for, den kjeded' sig ihjel. Det ene Trseet hugger de, det andet raadner ned; R0dr;Even rev det h\-ide Lam, som Sol hun gik til Fred. Men Ulven risped' Rasven, og de maatte gjore Lag; for Ame han skod Clven, forend endnu det blev Dag. Saa meget kan jo haendes, sa'n, i Skog som og i Dal; det bliver blot at passe, at du ikke ser dig gal. Jeg saa en Gut i Sovne, jeg. han havde hugg't sin Far; veed ikke, hvor, men ta;nker mig, i Helvede det var.=- Langsom o: kjedsom. Slig Slag?: lige meget. Buskab o: Kvcgbesztning. Lag?: Selskab.

49 ARNE. 39.Han kom hjem og sagde Moderen, at hun kunde sende Bud paa Bygden efter en Gjaetergut; selv vilde han tage sig af Gaarden. Saa blev det; men Moderen var altid om ham med Advarsel, at han ikke skulde fortage sig paa Arbejdet. Hun lagede ogsaa saa god Mad til ham i denne Tid, at han ofte blev skamfuld ved det; men han sagde intet. Han bar paa en Vise, hvis Omkvaed var:»over de hoje Fjselde!«Han kunde aldrig faa den faerdig, og det kom mest af, at han vilde have Omkvaedet i anden hver Linie; siden opgav han dette. Men flere af de Viser, han lagede, kom ud blandt Folk, hvor de var vel likte; der var dem, som gjaerne vilde tale med ham, isaer da de ogsaa mindedes ham fra Gutten af. 'Slen Arne var rsed alle, han ikke kjendte, og t^nkte ondt om dem, mest fordi han trode, at de tsenkte ondt om ham. Ved Siden af ham paa alt Markarbejde gik en midaldrende Mand, Oplands-Knut kaldet, og han havde for \^is undertiden at synge; men det var altid den samme Vise. Da dette var gaaet saa et Par Maaneder, syntes Arne, han maatte sporge ham, om han ikke kunde flere.»xej,«svarede Manden. Saa gik nogle Dage hen, og atter engang, Manden sang sin V^ise, spurte Arne:»Hvorledes haendte det, at du Iserte denne enerc»aa, det kom sig saaledes,«sagde Manden. Lige fra ham gik Arne ind; men der sad Moderen og graed, hvad han ikke havde set, siden

50 40 ARNE Faderen var dod. Han lod, som lagde ban ikke Mserke dertil, og gik mod Doren igjen; men ban»hvad graeder du for Morr En Stund var bans Ord den eneste Lyd i Stuen, og derfor folte Moderen se tungt efter sig og maatte stanse. spurte de sig selv op igjen saa ofte, at ban folte, de ikke var sagte mildt nok. Han spurte een Gang til: ; Hvad graeder du for, Mor?<»Aa, jeg veed ikke saa rigtig;'< men nu graed bun mere. Han stod laenge, maatte da sige saa modig, ban kunde:»der er noget, du graeder for.«atter blev det stilt. Han folte sig meget skyldig, skjont bun intet bavde sagt, ban intet vidste. Det kom saaledes paa mig, «sagde Moderen. En Stund efter fojede bun til: ^Jeg er jo i Grunden saa lykkelig,«og saa graed bun. Men Arne skyndte sig ud, og det drog nedover mod Kampestupet. Han satte sig til at se i det, og medens ban sad saa, graed ogsaa ban. V^idste jeg endda, bvad jeg graeder for,'< sagde Arne. Men oven for bam ved Xybruddet sad Oplands-Knut og sang sin Vise: ilngerid Sletten af Sillegjord havde hverken Solv eller Guld, men en liden Hue af far\-et Uld, som hun havde faaet udaf Mor. En liden Hue af farset Uld, havde hverken Stads eller For, men fattigt Minde om Far og Mor, der skinned' langt mer end Guld.

51 «! ARNE. 41 Hun gjemte Huen i tyve Aar, maatte ikke slide den ud Saa bierer jeg den saa glad som Brud, naar jeg for Alteret gaar. Hun gjemte Huen i tredive Aar, maatte ikke ska^mme den ud! Saa b^rer jeg den saa glad som Brud, naar jeg for Vorherre staar. Hun gjemte Huen i tirti Aar, huskede endnu paa sin Mor: )>Vesle min Hue, for vist jeg tror, vi aldrig for Alteret staar. ^ Hun ganger for Kisten at tage den, Hjaertet var saa stort derved; hun leder frem til dens gamle Sted, da var der ikke Traaden igjen.«arne sad, som det havde spillet langt borte i Lien. Han gik op til Knut.»Har du Mor.^«spurte han.»nej.har du Far.^<»Aa nej, ikke Far.Er det laenge siden, de d0deraa ja, det er laenge siden.»du har vel ikke mange, som holder af dig.-aa nej, ikke mange. Har du nogen her.- Nej, ikke her. «.>Men borti Hjembygden?Aa nej, ikke der heller. Har du slet ingen, som holder af dig.^<»aa nej, jeg har ikke det.«men Arne gik fra ham og holdt saaledes af Moder sin, at Hjaertet spraengte paa, og han folte Vesle : lille. Li d: Fjsldskraaning.

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862]

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862] [Kjærlighedens Komedie] [1862] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1 2 (kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og vil

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Bjørnstjerne Bjørnson. bokselskap.no 2012

Bjørnstjerne Bjørnson. bokselskap.no 2012 Bjørnstjerne Bjørnson Arne bokselskap.no 2012 bokselskap 2012: Bjørnstjerne Bjørnson: Arne (1859). Teksten er hentet fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er basert på Samlede Digter-Verker,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken

At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag den 27. september 2015. Også kaldet for den 17. søndag efter trinitatis. salmer: 392,414,365, 373, 26 Teksten der

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten.

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten. Zombie I byen kunne man efterfølgende se Louisa gå tur med sin mor. Som et såret dyr, der fulgte efter sin ejer, altid med nakken bøjet, altid føjelig. Hun gik med små, trippende skridt, skiftede mellem

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Læs om Dronning Dagmar

Læs om Dronning Dagmar Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skabningens Tinde. Johannes V Jensen

Skabningens Tinde. Johannes V Jensen Skabningens Tinde Johannes V Jensen AAEN Fra okkerrandet Grødesig i Bakken, gennem Kær og Eng, de brede Dales Blomsterseng, til Sommerspejl i Fjordens Vig... Den tager alle Bugter med, den blanke Aa, thi

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Vore døde. En prædiken af. Kaj Munk

Vore døde. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Teksten følger 1. utg. fra 1880 og er basert på ocr-lest og. skannet fil mottatt fra Nasjonalbiblioteket/Bokhylla.no.

Teksten følger 1. utg. fra 1880 og er basert på ocr-lest og. skannet fil mottatt fra Nasjonalbiblioteket/Bokhylla.no. bokselskap.no 2012 Alexander L. Kielland: Nye Novelletter (1880). Teksten følger 1. utg. fra 1880 og er basert på ocr-lest og skannet fil mottatt fra Nasjonalbiblioteket/Bokhylla.no. Teksten er lastet

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere