Erosion af Sermermiut-bopladsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erosion af Sermermiut-bopladsen"

Transkript

1 Erosion af Sermermiut-bopladsen En ikke-faglig vurdering Sammenfatning David I Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra Tinna Møbjerg, 1983.

2 Introduktion Sermermiut-bopladsen ved Ilulissat Isfjord er en af Vestgrønlands største forhistoriske bopladser. Bopladsen er fredet, og adgang er forbudt. Med tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (Pauline Kleinschmidt Knudsen) besigtigede forfatteren Sermermiut-bopladsen den 11. juni 2014 for at foretage en ikke-faglig vurdering af erosionen af bopladsens kant mod kystskrænten. Nationalmuseets betingelse for besigtigelsen var at profilerne ikke måtte oprenses og lagene ikke indridses inden fotografering, og at opsamlet arkæologisk materiale skulle afleveres til Ilulissat Museum. Eftersom forfatteren ikke havde andet udstyr med end et målebånd og et kamera, er der ikke foretaget landmålinger, og rapporten er derfor alene baseret på observationer og simpel opmåling. Endvidere havde forfatteren ikke besøgt bopladsen før og havde ingen oplysninger om bopladsens tidligere tilstand at sammenligne med ud over en artikel af Therkel Mathiassen fra Da forfatteren modtog tilladelsen til at besigtige bopladsen dagen før afrejse fra Grønland, havde forfatteren kun et par timer til at besigtige bopladsen. Desuden var der så meget sne i kløften der deler bopladsen, at det ikke var muligt at vurdere erosionen af skrænt C, D, E og F (se kortet på forsiden). Forfatteren foretog derfor alene en hurtig vurdering af erosionen af kystskrænt A og B. Denne rapport er et øjebliksbillede af situationen i juni 2014 fortolket bedst muligt af forfatteren. Rapporten er alene ment som en mulig hjælp til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Forfatterens fortolkninger er ikke nødvendigvis korrekte, og andre fortolkninger er mulige. Meningen er at fagfolkene selv skal fortolke billederne i bilagene. Eftersom Nationalmuseet bad om kopier af billederne, er disse organiseret i 7 bilag (pdffiler) der understøtter sammenfatningen. For at reducere filstørrelsen af bilagene er billederne i lav resolution og ikke egnede til forstørrelse. De giver alene et indtryk. De originale billeder og Word-filerne kan rekvireres hos forfatteren Tlf ). I forbindelse med besigtigelsen blev der opsamlet en del knoglemateriale på stranden, hvoraf fem stykker var bearbejdet af mennesker (1 harpunhoved Thule type 2, 1 pren, 1 ajagaq-spil og 2 restprodukter). Materialet blev vasket, sorteret og efter kortvarig tørring fotograferet. Derefter blev materialet lagt til tørre i 9 dage hos forfatterens datter inden det blev pakket i kasser og afleveret til Ilulissat Museum. De bearbejdede knogler er på grundlag af billeder identificeret af Bjarne Grønnow og Hans Christian Gulløv, Danmarks Nationalmuseum, København. En del af de øvrige knogler er på grundlag af billeder identificeret af Anne Birgitte Gotfredsen, Zoologisk Museum, København. Da knoglerne er fundet ude af kontekst, har de ringe videnskabelig værdi, men kan måske bruges i en eventuel udstilling om erosion af bopladsen. 2

3 Rapporten Rapporten består af nærværende sammenfatning samt 7 bilag med billeder. Materialet er delt i de 7 bilag for at lette gennemgangen af billederne og tillade fremsendelsen af rapporten per . Sammenfatningen og bilagene er pdf-filer der helst skal læses full-screen. Bilag 1 Beskrivelse af bopladsen. 14 figurer. Bilag 2 Erosion af den nordlige kystskrænt (A). 15 figurer. Bilag 3 Erosion af den sydlige kystskrænt (B). 11 figurer. Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B. 20 figurer. Bilag 5 Knogler frilagt i tørvekanten langs kystskrænt B. 13 figurer. Bilag 6 Eroderede knogler på stranden. 27 figurer. Bilag 7 Knogler og andet opsamlet på stranden. 29 figurer. De fleste billeder er taget den 11. juni Fig. 1-1 til 1-4 er taget fra luften den 12. juni under afrejsen fra Grønland. Fig. 1-7 til 1-11 er taget af forfatterens datter den 22. juni, på hvilket tidspunkt det meste af sneen på bopladsen var smeltet bort. Satellitbillederne fig. 1-5 og 4-14 er hentet fra Google Maps. Kortet over bopladsen er modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, der er modificeret fra Tinna Møbjerg, I sammenfatningen bruges nogle af figurerne fra bilagene. Her bibeholdes de figurnumre der er brugt i bilagene. Sermermiut-bopladsen Der henvises til bilag 1. Sermermiut-bopladsen ligger i en lille bugt syd for byen Ilulissat ved mundingen af den ca. 50 km lange Ilulissat Isfjord (Kangia). Ved bunden af fjorden ligger den nordlige halvkugles mest produktive gletsjer, Sermeq Kujalleq. Gletsjeren, der er verdens hurtigste, bevæger sig med omkring 40 meter i døgnet og kælver omkring 46 km 3 is om året. De isfjelde der kælves fra gletsjeren, bevæger sig ud igennem den ca m dybe fjord mod dens munding. Her ligger der en isfjeldbanke af moræneaflejringer lige over for Sermermiut-bopladsen, og alle isfjeld der stikker mere end meter ned i vandet, strander her indtil de er smeltet eller kælvet i mindre stykker der kan passere banken. Kælvning af kæmpe isfjeld fra gletsjeren eller kælvning af store isfjelde ved isfjordens munding kan forårsage tsunamier der gør ophold på stranden risikabel. 3

4 Fig Bopladsens lokalisering ved mundingen af Ilulissat Isfjord. Indlandsisen kan anes i baggrunden. Store isfjelde ses i forgrunden, hvor de strander på banken ved fjordmundingen. Fig Sermermiut-bopladsen (rødt felt) ved en beskyttet strand ved mundingen af isfjorden. Kløften der adskiller bopladsens nordlige og sydlige del, ses tydeligt midt i feltet. Der var stadigvæk en del sne i kløften samt på kystskrænten da forfatteren besigtigede bopladsen. 4

5 Bopladsen er blevet undersøgt arkæologisk siden Den første til at beskrive lagforholdene og derigennem fortolke bopladsens historie var Jørgen Meldgaard i En større udgravning fandt sted i 1955 med deltagelse af bl.a. Therkel Mathiassen. Undersøgelserne påviste tre adskilte kulturlag, og at bopladsen havde været beboet af tre forskellige kulturer Saqqaq-folket fra ca til 900 f.kr., Dorset-folket fra 800 til 100 f.kr. og Thule-folket fra ca til Der er fundet store mængder redskaber af sten, knogler osv. fra alle tre kulturer. Siden 2004 har Ilulissat Isfjord været optaget på UNESCO s verdensarvliste og er fredet sammen med Sermermiut-bopladsen. Ifølge fredningsbekendtgørelsen for Sermermiut arkæologiske zone er færdsel på området kun tilladt langs den afmærkede sti (gangbro), dvs. adgang til bopladsen og stranden er forbudt uden tilladelse fra fredningsmyndigheden, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Det skal understreges at forfatteren søgte og fik tilladelse fra fredningsmyndigheden til at besigtige bopladsen for at vurdere erosionen. Besigtigelsen Besigtigelsen bestod hovedsageligt af at observere og fotografere kystskrænterne A og B for at vurdere erosionen af bopladsen. Det var pga. snedække ikke muligt at vurdere erosion af skrænterne C-F langs kløften gennem bopladsen, mens vandløbet fra kløften blev delvist undersøgt. Fig Kystskrænterne A og B samt det lille vandløb (rød pil) der løber fra kløften ud i havet. Billedet er taget 10 dage efter besigtigelsen. 5

6 Da profilerne i det frilagte tørvelag ikke måtte oprenses, og lagene ikke måtte indridses, er fortolkning af frilagte anlæg i bopladsens kant mod kysten lidt usikker, men det antages at det forfatteren tolker som køkkenmødding og hustomt, rent faktisk er køkkenmødding og hustomt. Derudover måltes længden af Meldgaards tværgrøft for at få en ide om hvor meget af bopladsen der er eroderet bort siden 1955, og længden af tørvelaget på skrænten for at vurdere hvor meget af bopladsen der er faldet ned på skrænten. Til sidst blev der taget fotografier af knogler/knoglefragmenter der lå på stranden, for at dokumentere erosionen af arkæologisk materiale fra bopladsen. I den forbindelse blev der opsamlet nogle knogler til dokumentation og identificering. Da der er risiko for tsunamier forårsaget af kælvning og bevægelse af isfjeldene i isfjorden, blev der af sikkerhedsmæssige grunde posteret to vagter på bopladsens kant under besigtigelsen der kunne advare om evt. tsunamier. Generelle bemærkninger Indtil få dage før besigtigelsen havde bopladsen været snedækket siden efteråret 2013, dvs. at tørv og knogler ikke havde været udsat for sollys i ca. 8 måneder. Ved udsættelse for sollys bliver knogler bleget, og tørv bliver mørkere i farven. Ligeledes må mos og alger der findes på tørv og knogler, være fra mindst sommeren før. Ved at iagttage farven af knogler og tørv og tilstedeværelse/fravær af mos/alger er det muligt at få en ide om hvornår erosionen er sket. Erosion af den nordlige kystskrænt (A) Der henvises til bilag 2. Tørvelaget i kanten af bopladsen ud til kystskrænt A er mange steder frilagt, og knogler og andet arkæologisk materiale er synlige i kanten. Som tegn på at kanten af bopladsen (og derved kulturlagene) er under erosion, findes der mængder af knogler ned ad skrænten og på stranden. Der er indikationer på erosion af både køkkenmøddinger og hustomter. Flere steder på skrænten og stranden finder man klumper af frisk tørv og knogler der endnu ikke har været udsat for sollys, hvilket indikerer at disse er faldet ud af bopladsens kant for nylig i forbindelse med smeltning af sneen. Græs og tørv fandtes på skrænten næsten helt ned til stranden. Dette indikerer at skrænten ret sjældent er udsat for bølger, tsunamier eller højt tidevand, og at erosion af skrænten og derved kanten af bopladsen der skyldes havet, er minimal. 6

7 Til gengæld var der mange beviser på at sedimentet under tørvelaget på kystskrænten udvaskes af ovenfra kommende ferskvand (smeltevand, regnvand og grundvand). Som resultat undermineres tørvelaget, der langsomt synker og knækker i store klumper. Disse udsættes for erosion af ovenfra kommende ferskvand, således at arkæologisk materiale eroderes ud af klumperne. Vægten af sneen og tyngdekraften kan også bidrage til opsplitning af tørven på skrænten. Endvidere resulterer udvaskning af det underliggende sediment fra kystskrænten i underminering af kanten, der brækker af og synker ned ad skrænten. Derudover eroderes der arkæologisk materiale direkte ud af den frilagte kant af ovenfra kommende ferskvand. Erosion af den sydlige kystskrænt (B) Der henvises til bilag 3. Billedet er ca. det samme som ved kystskrænt A. Erosion af kanten er ret tydelig, og det ser ud til at der er frilagt både hustomter og køkkenmøddinger til erosion af ovenfra kommende ferskvand. Der findes mange eroderede knogler og andet arkæologisk materiale på skrænten og på stranden. Endnu mere tydelig end ved kystskrænt A viser tilstedeværelsen af græs og tørv på skrænten næsten helt ned til stranden at skrænten ret sjældent er udsat for bølger, tsunamier eller højt tidevand, og at erosion af skrænten og derved kanten af bopladsen der skyldes havet, er minimal. Udvaskning af det underliggende sediment fra skrænten var mindre udtalt end ved kystskrænt A, men til gengæld ses der lidt nord for Meldgaards tværgrøft en strøm af vand og sediment løbe ned på stranden og ud i havet. Her sank forfatteren pludselig og uventet i mudder næsten til knæene! Mange steder er tørven på skrænten brækket i store klumper således at siderne af klumperne udsættes for erosion af ovenfra kommende ferskvand. Som resultat bliver knogler osv. eroderet ud af klumperne og skyllet ned ad skrænten mellem klumperne til stranden. Længden af tørvelaget på skrænten er ca. 15 m målt ca. 4 m nord for Meldgaards tværgrøft og 13 m målt ca. 4 m syd for Meldgaards tværgrøft. Eftersom tørven er brækket i stykker der er separeret fra hinanden, kan man antage at tørven på skrænten stammer fra henholdsvis og 9-11 m af bopladsen, der er blevet undermineret ved erosion af det underliggende sediment af ovenfra kommende ferskvand. Det er uklart hvor længe denne proces har stået på, men man kan gætte på år, måske siden bopladsen sidst var beboet midt i 1800-tallet. 7

8 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B Der henvises til bilag 4. Den underliggende mekanisme bag erosion af bopladsens kant ser ud til at være erosion af sedimentet under tørvelaget forårsaget af ovenfra kommende ferskvand, i første omgang sedimentet under tørven på skrænten, der således synker i forhold til kanten, og dernæst sedimentet under tørvelaget i kanten, med det resultat at store stykker af kanten brækker af og falder ned på skrænten og af og til ruller ned ad skrænten mod eller til stranden. Tørven langs kanten og på skrænten revner, måske hjulpet af vægten af sneen og tyngdekraften, således at vand kan løbe ind i revnerne og erodere tørven, med det resultat at den brækker i klumper. Flere steder er klumper af kanten faldet af og har frilagt hvad der antages at være køkkenmøddinger og hustomter. Mange steder ses der knogler i det frilagte tørvelag, og flere steder, der formentlig er hustomter, ser man også træ, sten og skiffer. Som nævnt ovenfor, kan man antage at m af bopladsen er eroderet bort siden den blev forladt midt i 1800-tallet, og at processen fortsætter. Længden af Meldgaards tværgrøft kan måske bruges til at give en indikation af hvor meget af bopladsens kant der er eroderet bort siden Ifølge Mathiassen forlængede han Meldgaards tværgrøft fra 7 m til 19 m i Det er vanskeligt at bestemme hvor grøften begynder og ender, men den er nu m lang, hvilket indikerer at 3-5 m af bopladsens kant er eroderet væk siden Satellitbillede af Meldgaards tværgrøft fra Google Maps viser at længden for 2-3 år siden var ca. 15 m mod 19 m i Det er klart at der ved erosion af anlæg og arkæologisk materiale fra bopladsens kant sker tab af oplysninger om de tre kulturer der har beboet bopladsen, og måske også tab af hidtil ukendte oplysninger. Knogler frilagt i tørvekanten langs kystskrænt B Der henvises til bilag 5. Mange steder langs kanten af bopladsen på toppen af kystskrænt B stikker der knogler og andre arkæologiske genstande ud af tørvelaget. Nogle steder i kanten må brudfladen være helt frisk eller mindre end en vinter gammel da knoglerne ikke har været udsat for sollys, mens brudfladen andre steder må være et år eller mere gammel da knoglerne er godt bleget af solen. Endnu andre steder ser man at ældre brudflader fortsat er under erosion, idet man blandt de ældre blegede knogler ser 8

9 nyligt frilagte knogler der stadigvæk er farvet brune af tørven. Man ser også steder i kanten hvor brudfladen må være mange år gammel og ikke har været udsat for yderligere erosion i mange år, da tørven er meget mørk i farven og dækket af mos. Dette fortæller at graden af erosion varierer langs den frilagte del af kanten, sandsynligvis afhængigt af vandafstrømningen ovenfra. Nogle steder er der bevis på helt frisk erosion fra vinteren 2013/14, andre steder er der ikke sket yderligere erosion af kanten siden den blev frilagt af erosion flere år tidligere. Eroderede knogler på stranden Der henvises til bilag 6 Der ligger virkelig mange dyreknogler og knoglefragmenter på stranden neden for bopladsen som er eroderet ud af tørvelaget på kystskrænt A og B og fra den frilagte kant af bopladsen langs disse kystskrænter. Endvidere ligger der mange knogler i vandløbet der løber fra kløften mellem den nordlige og den sydlige del af bopladsen. Disse knogler menes at stamme fra kløftskrænt C, D, E og F og tolkes som bevis på erosion af bopladsens kant langs disse fire skrænter. På grund af snedække i kløften var det ikke muligt at vurdere erosionen af disse skrænter direkte. Som det ses af billederne, findes der alle mulige typer knogler, inklusive bearbejdede knogler. Ud fra knoglernes udseende kan man få en ide om hvor lang tid der er gået siden de blev eroderet ud af tørven. Nogle var helt brune og havde ikke været udsat for sollys eller havvand og må lige være blevet eroderet ud i forbindelse med bortsmeltning af sneen. Andre var helt hvide og må være knogler der har været frilagt og udsat for sollys i længere tid, men kun for nylig er vasket ned på stranden. Andre knogler vurderes ud fra belægningen af marine alger osv. at have ligget på stranden et eller flere år. Alt indikerer at forholdene på stranden er ret stille og rolige med meget lidt bølgeaktivitet. Pga. de mange isfjelde på isfjeldbanken er der ret lidt åbent vand foran stranden, og vandet antages at være stille og roligt det meste af tiden når det ikke er frosset til. Således flyttes knoglerne overvejende rundt af tidevandet, ikke af bølger. Forfatteren brugte ca. 15 min på at tage tilfældige billeder af knoglerne på stranden for at give et indtryk af erosionen af arkæologisk materiale fra bopladsen. Endvidere brugte forfatteren ca. 15 min på at samle ca. 150 knogler til identificering. Let identificerbare knogler valgtes, og der blev opsamlet flere knogler af samme type for at øge chancen for at kunne identificere flere arter af samme familier, for eksempel typer af sæl. 9

10 De ca. 150 knogler som forfatteren opsamlede fra overfladen af stranden, antages at repræsentere mindre end en procent af knoglerne på overfladen. Ved en procent vil det svare til at der var ca knogler/knoglefragmenter på stranden eller ca. 3-4 per kvadratmeter. Nogle steder var der meget mere end det. Ved af løfte på stenene finder man meget mere, og det må antages at der ligger meget knoglemateriale begravet i sedimentet/sandet. Af de ca. 150 opsamlede knogler var fem bearbejdede. Det kan derfor antages at blandt de mange tusinder knogler på stranden ligger der flere hundred bearbejdede knogler, inklusive et par hundred redskaber. En gennemgang af billederne ved hjemkomsten identificerede flere knogler der tilsyneladende er bearbejdede (fig. 6-3, 6-4 og 6-5), men som forfatteren ikke samlede op. Knogler og andet opsamlet på stranden Der henvises til bilag 7 Kort efter opsamling blev knoglerne vasket, sorteret og kortvarigt tørret og, da forfatteren skulle rejse hjem tidligt næste morgen, fotograferet midt om natten. Derefter blev materialet lagt til tørre i 9 dage hos forfatterens datter inden nedpakning i kasser opdelt som i bilag 7. Materialet er afleveret til Ilulissat Museum (Maja Andresen). De bearbejdede knogler, 1 harpunhoved Thule type 2, 1 pren, 1 ajagaq-spil og 2 restprodukter, er på grundlag af billederne i bilag 7 identificeret af Bjarne Grønnow og Hans Christian Gulløv, Danmarks Nationalmuseum, København, som takkes herfor. Harpunhoved Thule type 2. Ajagaq-spil. 10

11 En del af de øvrige knogler er på grundlag af billederne i bilag 7 identificeret af Anne Birgitte Gotfredsen, Zoologisk Museum, København, som takkes herfor. Knoglerne kan måske bruges i en eventuel udstilling om erosion af bopladsen Fig Knoglerne opsamlet på stranden. Konklusion Rapporten dokumenterer at der foregår erosion af Sermermiut-bopladsen, og at der er frilagt køkkenmøddinger og hustomter i bopladsens kant mod kystskrænten. En del arkæologisk materiale eroderes fortsat ud af kystskrænten og kanten af bopladsen og findes spredt ud over stranden. Erosionen antages hovedsageligt at være forårsaget af ferskvandsafstrømning ovenfra, mens sneens vægt og tyngdekraften også kan spille en rolle. Erosion forårsaget af havet antages at være minimal. Det ser ud til at 3-5 m af bopladsen langs kystskrænten er eroderet væk siden Erosionen af bopladsen betyder tab af oplysninger om Saqqaq-folket, Dorset-folket og Thule-folket og muligvis også tab af hidtidig ukendte oplysninger. Hvorvidt dette er et bevaringsmæssigt og arkæologisk problem, kan forfatteren ikke bedømme. Ifølge Bjarne Grønnow, der kender bopladsen meget bedre end forfatteren, er erosionen aftagende siden fredningen, og situation er meget bedre end tidligere. Rapporten skal kun ses som et ikke-fagligt øjebliksbillede af erosionssituationen i juni 2014 fortolket bedst muligt af forfatteren. Rapporten er alene ment som en mulig hjælp til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. 11

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra

Læs mere

Erosion af Sermermiut-bopladsen

Erosion af Sermermiut-bopladsen Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 7 Knogler og andet opsamlet på stranden ved Sermermiut-bopladsen ved Ilulissat Isfjord den 11. juni 2014 og afleveret til Ilulissat Museum David I Barry, Kalundborg

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Orientering for Arkæologiforeningens medlemmer om:

Orientering for Arkæologiforeningens medlemmer om: Orientering for Arkæologiforeningens medlemmer om: Arbejdsudstillingen Middelalderligt affald fra Højbyen og Efterårsaktiviteten for skolebørn Arkæolog for en dag Foreningens nye arbejdsudstilling Middelalderligt

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Hvidebæk Fjernvarmeværk

Hvidebæk Fjernvarmeværk Hvidebæk Fjernvarmeværk Udgravningsberetning over arkæologiske undersøgelser forud for opførsel af solfangeranlæg KAM journal nr. 2011 014 Sagsnr. 11-435 Ubby Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednummer

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24.

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. Kampagne: 11 05 KUAS nr. SVM01176 2. Kasser med deponeret knoglemateriale flere af knoglerne

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Badevandsprofil - Kysthospitalets Badebro

Badevandsprofil - Kysthospitalets Badebro Badevandsprofil - Kysthospitalets Badebro Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Badevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen

Badevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen Badevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG GIM 4115. REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG GIM 4115. REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Historiker

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6

HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 Besigtigelse og opmåling af træstammer fra jernalder sejlspærring ved ekstremt lavvande ved Stevelt Strand/Haderslev Næs (Maynav). Af Silke Eisenschmidt Æ Lei

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn. Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion 21. april 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219322745 Version 3 Udarbejdet af MRI Kontrolleret af PFKL Godkendt af PFKL 1

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97 Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Badevandsprofil. Havnemarken. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.

Badevandsprofil. Havnemarken. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr. Badevandsprofil - Havnemarken Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune DKBW Nr. DKBW1421

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant

Læs mere

Arkæologisk Forundersøgelse

Arkæologisk Forundersøgelse Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Badevandsprofil. Gisseløre Badebro. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.

Badevandsprofil. Gisseløre Badebro. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr. Badevandsprofil - Gisseløre Badebro Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune DKBW Nr.

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Badning frarådes på strækningen pga. meget kraftig strøm

Badning frarådes på strækningen pga. meget kraftig strøm Badevandsprofil Marbæk Strand Oversigtskort Info-skilt Kontrolpunkt Badning frarådes på strækningen pga. meget kraftig strøm Toilet Parkering Stranden er 1 km lang og er markeret med en blå streg. Badning

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

STRANDGADE GIM BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

STRANDGADE GIM BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard STRANDGADE 87 BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Besigtigelsens forhistorie Ejerforeningen den Fenwickske Gård, Strandgade 85-87 i Helsingør

Læs mere

Badevandsprofil. Sydstranden

Badevandsprofil. Sydstranden Badevandsprofil Sydstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde.

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Udarbejdet november 2011 af museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer. Fig. 0: Kåverbjerget.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen

VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt KUAS j.nr.: ingen VSM G432, Hjorthedevej, Hjorthede sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130706-33 KUAS j.nr.: ingen 1 Rapport for prøvegravning forud for udvidelse af stald Udført af Bente Grundvad for Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Søskær Mose Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 019A Stationsnavn Søskær DKBW navn Søskær Hydrologisk reference M UTM X 637711 UTM Y 6131265

Læs mere

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Badevandsprofil - Ulstrup v/ Campingpladsen

Badevandsprofil - Ulstrup v/ Campingpladsen Badevandsprofil - Ulstrup v/ Campingpladsen Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved værftet

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved værftet Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved værftet Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 018A Stationsnavn Værftet DKBW navn Værftet Hydrologisk reference M UTM X 634656 UTM Y 6134432

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens bolværk ANLÆGSGENNEMGANG Rekvirent Albertslund Kommune

Læs mere

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads Introduktion På opfordring og i samarbejde med Albatros Travel arrangerer IPA Vordingborg igen i 2012 oplevelses/kultur/- naturrejse til Grønland. Turen er for IPA medlemmer med familie og evt. bekendte.

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Nationalmuseets udgravning ved Tissø sept.-okt. 2012 - Midtvejsorientering

Kalundborg Arkæologiforening. Nationalmuseets udgravning ved Tissø sept.-okt. 2012 - Midtvejsorientering Kalundborg Arkæologiforening Nationalmuseets udgravning ved Tissø sept.-okt. 2012 - Midtvejsorientering Vi skulle bistå Nationalmuseet i forbindelse med Lars Jørgensens forskningsprojekt om førkristne

Læs mere

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring    Tlf Badevandsprofil Badevandsprofil for Krage Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Alrum Strand, Alrum. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Alrum Strand, Alrum. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Alrum Strand, Alrum Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil - Kongstrup Strand, Sejerø

Badevandsprofil - Kongstrup Strand, Sejerø Badevandsprofil - Kongstrup Strand, Sejerø Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Langerhuse Strand, Harboøre. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Langerhuse Strand, Harboøre. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Langerhuse Strand, Harboøre Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2789 Torstedgård, Torsted. Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Torsted Sogn, matr. nr. 5a Torsted By Sted-SBnr.: 17.04.09 64 Kulturstyrelsen: 2013-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 JANUAR 2015 FAXE KOMMUNE KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SANDEROSION SYD FOR FAXE

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Urstenalder i Vestjylland.

Urstenalder i Vestjylland. Urstenalder i Vestjylland. Af Søren Alkærsig. Indtil for få år siden var det den almindelige op* fattelse, at der ingen, eller næsten ingen,' spor fand= tes i Vestjylland af ældre og ældste stenalder.

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

På sporet af Halifax-bombeflyet BB378 fra 138. Squadron, RAF Tempsford Flyet nødlandede nær Ugerløse den 11.12.1943

På sporet af Halifax-bombeflyet BB378 fra 138. Squadron, RAF Tempsford Flyet nødlandede nær Ugerløse den 11.12.1943 På sporet af Halifax-bombeflyet BB378 fra 138. Squadron, RAF Tempsford Flyet nødlandede nær Ugerløse den 11.12.1943 1 Detektorsøgning efter vragdele fra BB378 I forbindelse med en kommende udstilling på

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Revgaard Strand, Rødvig. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Revgaard Strand, Rødvig. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Revgaard Strand, Rødvig Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres

Læs mere