Erosion af Sermermiut-bopladsen
|
|
- Minna Hanne Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erosion af Sermermiut-bopladsen En ikke-faglig vurdering Sammenfatning David I Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra Tinna Møbjerg, 1983.
2 Introduktion Sermermiut-bopladsen ved Ilulissat Isfjord er en af Vestgrønlands største forhistoriske bopladser. Bopladsen er fredet, og adgang er forbudt. Med tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (Pauline Kleinschmidt Knudsen) besigtigede forfatteren Sermermiut-bopladsen den 11. juni 2014 for at foretage en ikke-faglig vurdering af erosionen af bopladsens kant mod kystskrænten. Nationalmuseets betingelse for besigtigelsen var at profilerne ikke måtte oprenses og lagene ikke indridses inden fotografering, og at opsamlet arkæologisk materiale skulle afleveres til Ilulissat Museum. Eftersom forfatteren ikke havde andet udstyr med end et målebånd og et kamera, er der ikke foretaget landmålinger, og rapporten er derfor alene baseret på observationer og simpel opmåling. Endvidere havde forfatteren ikke besøgt bopladsen før og havde ingen oplysninger om bopladsens tidligere tilstand at sammenligne med ud over en artikel af Therkel Mathiassen fra Da forfatteren modtog tilladelsen til at besigtige bopladsen dagen før afrejse fra Grønland, havde forfatteren kun et par timer til at besigtige bopladsen. Desuden var der så meget sne i kløften der deler bopladsen, at det ikke var muligt at vurdere erosionen af skrænt C, D, E og F (se kortet på forsiden). Forfatteren foretog derfor alene en hurtig vurdering af erosionen af kystskrænt A og B. Denne rapport er et øjebliksbillede af situationen i juni 2014 fortolket bedst muligt af forfatteren. Rapporten er alene ment som en mulig hjælp til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Forfatterens fortolkninger er ikke nødvendigvis korrekte, og andre fortolkninger er mulige. Meningen er at fagfolkene selv skal fortolke billederne i bilagene. Eftersom Nationalmuseet bad om kopier af billederne, er disse organiseret i 7 bilag (pdffiler) der understøtter sammenfatningen. For at reducere filstørrelsen af bilagene er billederne i lav resolution og ikke egnede til forstørrelse. De giver alene et indtryk. De originale billeder og Word-filerne kan rekvireres hos forfatteren (David@Barry.DK. Tlf ). I forbindelse med besigtigelsen blev der opsamlet en del knoglemateriale på stranden, hvoraf fem stykker var bearbejdet af mennesker (1 harpunhoved Thule type 2, 1 pren, 1 ajagaq-spil og 2 restprodukter). Materialet blev vasket, sorteret og efter kortvarig tørring fotograferet. Derefter blev materialet lagt til tørre i 9 dage hos forfatterens datter inden det blev pakket i kasser og afleveret til Ilulissat Museum. De bearbejdede knogler er på grundlag af billeder identificeret af Bjarne Grønnow og Hans Christian Gulløv, Danmarks Nationalmuseum, København. En del af de øvrige knogler er på grundlag af billeder identificeret af Anne Birgitte Gotfredsen, Zoologisk Museum, København. Da knoglerne er fundet ude af kontekst, har de ringe videnskabelig værdi, men kan måske bruges i en eventuel udstilling om erosion af bopladsen. 2
3 Rapporten Rapporten består af nærværende sammenfatning samt 7 bilag med billeder. Materialet er delt i de 7 bilag for at lette gennemgangen af billederne og tillade fremsendelsen af rapporten per . Sammenfatningen og bilagene er pdf-filer der helst skal læses full-screen. Bilag 1 Beskrivelse af bopladsen. 14 figurer. Bilag 2 Erosion af den nordlige kystskrænt (A). 15 figurer. Bilag 3 Erosion af den sydlige kystskrænt (B). 11 figurer. Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B. 20 figurer. Bilag 5 Knogler frilagt i tørvekanten langs kystskrænt B. 13 figurer. Bilag 6 Eroderede knogler på stranden. 27 figurer. Bilag 7 Knogler og andet opsamlet på stranden. 29 figurer. De fleste billeder er taget den 11. juni Fig. 1-1 til 1-4 er taget fra luften den 12. juni under afrejsen fra Grønland. Fig. 1-7 til 1-11 er taget af forfatterens datter den 22. juni, på hvilket tidspunkt det meste af sneen på bopladsen var smeltet bort. Satellitbillederne fig. 1-5 og 4-14 er hentet fra Google Maps. Kortet over bopladsen er modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, der er modificeret fra Tinna Møbjerg, I sammenfatningen bruges nogle af figurerne fra bilagene. Her bibeholdes de figurnumre der er brugt i bilagene. Sermermiut-bopladsen Der henvises til bilag 1. Sermermiut-bopladsen ligger i en lille bugt syd for byen Ilulissat ved mundingen af den ca. 50 km lange Ilulissat Isfjord (Kangia). Ved bunden af fjorden ligger den nordlige halvkugles mest produktive gletsjer, Sermeq Kujalleq. Gletsjeren, der er verdens hurtigste, bevæger sig med omkring 40 meter i døgnet og kælver omkring 46 km 3 is om året. De isfjelde der kælves fra gletsjeren, bevæger sig ud igennem den ca m dybe fjord mod dens munding. Her ligger der en isfjeldbanke af moræneaflejringer lige over for Sermermiut-bopladsen, og alle isfjeld der stikker mere end meter ned i vandet, strander her indtil de er smeltet eller kælvet i mindre stykker der kan passere banken. Kælvning af kæmpe isfjeld fra gletsjeren eller kælvning af store isfjelde ved isfjordens munding kan forårsage tsunamier der gør ophold på stranden risikabel. 3
4 Fig Bopladsens lokalisering ved mundingen af Ilulissat Isfjord. Indlandsisen kan anes i baggrunden. Store isfjelde ses i forgrunden, hvor de strander på banken ved fjordmundingen. Fig Sermermiut-bopladsen (rødt felt) ved en beskyttet strand ved mundingen af isfjorden. Kløften der adskiller bopladsens nordlige og sydlige del, ses tydeligt midt i feltet. Der var stadigvæk en del sne i kløften samt på kystskrænten da forfatteren besigtigede bopladsen. 4
5 Bopladsen er blevet undersøgt arkæologisk siden Den første til at beskrive lagforholdene og derigennem fortolke bopladsens historie var Jørgen Meldgaard i En større udgravning fandt sted i 1955 med deltagelse af bl.a. Therkel Mathiassen. Undersøgelserne påviste tre adskilte kulturlag, og at bopladsen havde været beboet af tre forskellige kulturer Saqqaq-folket fra ca til 900 f.kr., Dorset-folket fra 800 til 100 f.kr. og Thule-folket fra ca til Der er fundet store mængder redskaber af sten, knogler osv. fra alle tre kulturer. Siden 2004 har Ilulissat Isfjord været optaget på UNESCO s verdensarvliste og er fredet sammen med Sermermiut-bopladsen. Ifølge fredningsbekendtgørelsen for Sermermiut arkæologiske zone er færdsel på området kun tilladt langs den afmærkede sti (gangbro), dvs. adgang til bopladsen og stranden er forbudt uden tilladelse fra fredningsmyndigheden, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Det skal understreges at forfatteren søgte og fik tilladelse fra fredningsmyndigheden til at besigtige bopladsen for at vurdere erosionen. Besigtigelsen Besigtigelsen bestod hovedsageligt af at observere og fotografere kystskrænterne A og B for at vurdere erosionen af bopladsen. Det var pga. snedække ikke muligt at vurdere erosion af skrænterne C-F langs kløften gennem bopladsen, mens vandløbet fra kløften blev delvist undersøgt. Fig Kystskrænterne A og B samt det lille vandløb (rød pil) der løber fra kløften ud i havet. Billedet er taget 10 dage efter besigtigelsen. 5
6 Da profilerne i det frilagte tørvelag ikke måtte oprenses, og lagene ikke måtte indridses, er fortolkning af frilagte anlæg i bopladsens kant mod kysten lidt usikker, men det antages at det forfatteren tolker som køkkenmødding og hustomt, rent faktisk er køkkenmødding og hustomt. Derudover måltes længden af Meldgaards tværgrøft for at få en ide om hvor meget af bopladsen der er eroderet bort siden 1955, og længden af tørvelaget på skrænten for at vurdere hvor meget af bopladsen der er faldet ned på skrænten. Til sidst blev der taget fotografier af knogler/knoglefragmenter der lå på stranden, for at dokumentere erosionen af arkæologisk materiale fra bopladsen. I den forbindelse blev der opsamlet nogle knogler til dokumentation og identificering. Da der er risiko for tsunamier forårsaget af kælvning og bevægelse af isfjeldene i isfjorden, blev der af sikkerhedsmæssige grunde posteret to vagter på bopladsens kant under besigtigelsen der kunne advare om evt. tsunamier. Generelle bemærkninger Indtil få dage før besigtigelsen havde bopladsen været snedækket siden efteråret 2013, dvs. at tørv og knogler ikke havde været udsat for sollys i ca. 8 måneder. Ved udsættelse for sollys bliver knogler bleget, og tørv bliver mørkere i farven. Ligeledes må mos og alger der findes på tørv og knogler, være fra mindst sommeren før. Ved at iagttage farven af knogler og tørv og tilstedeværelse/fravær af mos/alger er det muligt at få en ide om hvornår erosionen er sket. Erosion af den nordlige kystskrænt (A) Der henvises til bilag 2. Tørvelaget i kanten af bopladsen ud til kystskrænt A er mange steder frilagt, og knogler og andet arkæologisk materiale er synlige i kanten. Som tegn på at kanten af bopladsen (og derved kulturlagene) er under erosion, findes der mængder af knogler ned ad skrænten og på stranden. Der er indikationer på erosion af både køkkenmøddinger og hustomter. Flere steder på skrænten og stranden finder man klumper af frisk tørv og knogler der endnu ikke har været udsat for sollys, hvilket indikerer at disse er faldet ud af bopladsens kant for nylig i forbindelse med smeltning af sneen. Græs og tørv fandtes på skrænten næsten helt ned til stranden. Dette indikerer at skrænten ret sjældent er udsat for bølger, tsunamier eller højt tidevand, og at erosion af skrænten og derved kanten af bopladsen der skyldes havet, er minimal. 6
7 Til gengæld var der mange beviser på at sedimentet under tørvelaget på kystskrænten udvaskes af ovenfra kommende ferskvand (smeltevand, regnvand og grundvand). Som resultat undermineres tørvelaget, der langsomt synker og knækker i store klumper. Disse udsættes for erosion af ovenfra kommende ferskvand, således at arkæologisk materiale eroderes ud af klumperne. Vægten af sneen og tyngdekraften kan også bidrage til opsplitning af tørven på skrænten. Endvidere resulterer udvaskning af det underliggende sediment fra kystskrænten i underminering af kanten, der brækker af og synker ned ad skrænten. Derudover eroderes der arkæologisk materiale direkte ud af den frilagte kant af ovenfra kommende ferskvand. Erosion af den sydlige kystskrænt (B) Der henvises til bilag 3. Billedet er ca. det samme som ved kystskrænt A. Erosion af kanten er ret tydelig, og det ser ud til at der er frilagt både hustomter og køkkenmøddinger til erosion af ovenfra kommende ferskvand. Der findes mange eroderede knogler og andet arkæologisk materiale på skrænten og på stranden. Endnu mere tydelig end ved kystskrænt A viser tilstedeværelsen af græs og tørv på skrænten næsten helt ned til stranden at skrænten ret sjældent er udsat for bølger, tsunamier eller højt tidevand, og at erosion af skrænten og derved kanten af bopladsen der skyldes havet, er minimal. Udvaskning af det underliggende sediment fra skrænten var mindre udtalt end ved kystskrænt A, men til gengæld ses der lidt nord for Meldgaards tværgrøft en strøm af vand og sediment løbe ned på stranden og ud i havet. Her sank forfatteren pludselig og uventet i mudder næsten til knæene! Mange steder er tørven på skrænten brækket i store klumper således at siderne af klumperne udsættes for erosion af ovenfra kommende ferskvand. Som resultat bliver knogler osv. eroderet ud af klumperne og skyllet ned ad skrænten mellem klumperne til stranden. Længden af tørvelaget på skrænten er ca. 15 m målt ca. 4 m nord for Meldgaards tværgrøft og 13 m målt ca. 4 m syd for Meldgaards tværgrøft. Eftersom tørven er brækket i stykker der er separeret fra hinanden, kan man antage at tørven på skrænten stammer fra henholdsvis og 9-11 m af bopladsen, der er blevet undermineret ved erosion af det underliggende sediment af ovenfra kommende ferskvand. Det er uklart hvor længe denne proces har stået på, men man kan gætte på år, måske siden bopladsen sidst var beboet midt i 1800-tallet. 7
8 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B Der henvises til bilag 4. Den underliggende mekanisme bag erosion af bopladsens kant ser ud til at være erosion af sedimentet under tørvelaget forårsaget af ovenfra kommende ferskvand, i første omgang sedimentet under tørven på skrænten, der således synker i forhold til kanten, og dernæst sedimentet under tørvelaget i kanten, med det resultat at store stykker af kanten brækker af og falder ned på skrænten og af og til ruller ned ad skrænten mod eller til stranden. Tørven langs kanten og på skrænten revner, måske hjulpet af vægten af sneen og tyngdekraften, således at vand kan løbe ind i revnerne og erodere tørven, med det resultat at den brækker i klumper. Flere steder er klumper af kanten faldet af og har frilagt hvad der antages at være køkkenmøddinger og hustomter. Mange steder ses der knogler i det frilagte tørvelag, og flere steder, der formentlig er hustomter, ser man også træ, sten og skiffer. Som nævnt ovenfor, kan man antage at m af bopladsen er eroderet bort siden den blev forladt midt i 1800-tallet, og at processen fortsætter. Længden af Meldgaards tværgrøft kan måske bruges til at give en indikation af hvor meget af bopladsens kant der er eroderet bort siden Ifølge Mathiassen forlængede han Meldgaards tværgrøft fra 7 m til 19 m i Det er vanskeligt at bestemme hvor grøften begynder og ender, men den er nu m lang, hvilket indikerer at 3-5 m af bopladsens kant er eroderet væk siden Satellitbillede af Meldgaards tværgrøft fra Google Maps viser at længden for 2-3 år siden var ca. 15 m mod 19 m i Det er klart at der ved erosion af anlæg og arkæologisk materiale fra bopladsens kant sker tab af oplysninger om de tre kulturer der har beboet bopladsen, og måske også tab af hidtil ukendte oplysninger. Knogler frilagt i tørvekanten langs kystskrænt B Der henvises til bilag 5. Mange steder langs kanten af bopladsen på toppen af kystskrænt B stikker der knogler og andre arkæologiske genstande ud af tørvelaget. Nogle steder i kanten må brudfladen være helt frisk eller mindre end en vinter gammel da knoglerne ikke har været udsat for sollys, mens brudfladen andre steder må være et år eller mere gammel da knoglerne er godt bleget af solen. Endnu andre steder ser man at ældre brudflader fortsat er under erosion, idet man blandt de ældre blegede knogler ser 8
9 nyligt frilagte knogler der stadigvæk er farvet brune af tørven. Man ser også steder i kanten hvor brudfladen må være mange år gammel og ikke har været udsat for yderligere erosion i mange år, da tørven er meget mørk i farven og dækket af mos. Dette fortæller at graden af erosion varierer langs den frilagte del af kanten, sandsynligvis afhængigt af vandafstrømningen ovenfra. Nogle steder er der bevis på helt frisk erosion fra vinteren 2013/14, andre steder er der ikke sket yderligere erosion af kanten siden den blev frilagt af erosion flere år tidligere. Eroderede knogler på stranden Der henvises til bilag 6 Der ligger virkelig mange dyreknogler og knoglefragmenter på stranden neden for bopladsen som er eroderet ud af tørvelaget på kystskrænt A og B og fra den frilagte kant af bopladsen langs disse kystskrænter. Endvidere ligger der mange knogler i vandløbet der løber fra kløften mellem den nordlige og den sydlige del af bopladsen. Disse knogler menes at stamme fra kløftskrænt C, D, E og F og tolkes som bevis på erosion af bopladsens kant langs disse fire skrænter. På grund af snedække i kløften var det ikke muligt at vurdere erosionen af disse skrænter direkte. Som det ses af billederne, findes der alle mulige typer knogler, inklusive bearbejdede knogler. Ud fra knoglernes udseende kan man få en ide om hvor lang tid der er gået siden de blev eroderet ud af tørven. Nogle var helt brune og havde ikke været udsat for sollys eller havvand og må lige være blevet eroderet ud i forbindelse med bortsmeltning af sneen. Andre var helt hvide og må være knogler der har været frilagt og udsat for sollys i længere tid, men kun for nylig er vasket ned på stranden. Andre knogler vurderes ud fra belægningen af marine alger osv. at have ligget på stranden et eller flere år. Alt indikerer at forholdene på stranden er ret stille og rolige med meget lidt bølgeaktivitet. Pga. de mange isfjelde på isfjeldbanken er der ret lidt åbent vand foran stranden, og vandet antages at være stille og roligt det meste af tiden når det ikke er frosset til. Således flyttes knoglerne overvejende rundt af tidevandet, ikke af bølger. Forfatteren brugte ca. 15 min på at tage tilfældige billeder af knoglerne på stranden for at give et indtryk af erosionen af arkæologisk materiale fra bopladsen. Endvidere brugte forfatteren ca. 15 min på at samle ca. 150 knogler til identificering. Let identificerbare knogler valgtes, og der blev opsamlet flere knogler af samme type for at øge chancen for at kunne identificere flere arter af samme familier, for eksempel typer af sæl. 9
10 De ca. 150 knogler som forfatteren opsamlede fra overfladen af stranden, antages at repræsentere mindre end en procent af knoglerne på overfladen. Ved en procent vil det svare til at der var ca knogler/knoglefragmenter på stranden eller ca. 3-4 per kvadratmeter. Nogle steder var der meget mere end det. Ved af løfte på stenene finder man meget mere, og det må antages at der ligger meget knoglemateriale begravet i sedimentet/sandet. Af de ca. 150 opsamlede knogler var fem bearbejdede. Det kan derfor antages at blandt de mange tusinder knogler på stranden ligger der flere hundred bearbejdede knogler, inklusive et par hundred redskaber. En gennemgang af billederne ved hjemkomsten identificerede flere knogler der tilsyneladende er bearbejdede (fig. 6-3, 6-4 og 6-5), men som forfatteren ikke samlede op. Knogler og andet opsamlet på stranden Der henvises til bilag 7 Kort efter opsamling blev knoglerne vasket, sorteret og kortvarigt tørret og, da forfatteren skulle rejse hjem tidligt næste morgen, fotograferet midt om natten. Derefter blev materialet lagt til tørre i 9 dage hos forfatterens datter inden nedpakning i kasser opdelt som i bilag 7. Materialet er afleveret til Ilulissat Museum (Maja Andresen). De bearbejdede knogler, 1 harpunhoved Thule type 2, 1 pren, 1 ajagaq-spil og 2 restprodukter, er på grundlag af billederne i bilag 7 identificeret af Bjarne Grønnow og Hans Christian Gulløv, Danmarks Nationalmuseum, København, som takkes herfor. Harpunhoved Thule type 2. Ajagaq-spil. 10
11 En del af de øvrige knogler er på grundlag af billederne i bilag 7 identificeret af Anne Birgitte Gotfredsen, Zoologisk Museum, København, som takkes herfor. Knoglerne kan måske bruges i en eventuel udstilling om erosion af bopladsen Fig Knoglerne opsamlet på stranden. Konklusion Rapporten dokumenterer at der foregår erosion af Sermermiut-bopladsen, og at der er frilagt køkkenmøddinger og hustomter i bopladsens kant mod kystskrænten. En del arkæologisk materiale eroderes fortsat ud af kystskrænten og kanten af bopladsen og findes spredt ud over stranden. Erosionen antages hovedsageligt at være forårsaget af ferskvandsafstrømning ovenfra, mens sneens vægt og tyngdekraften også kan spille en rolle. Erosion forårsaget af havet antages at være minimal. Det ser ud til at 3-5 m af bopladsen langs kystskrænten er eroderet væk siden Erosionen af bopladsen betyder tab af oplysninger om Saqqaq-folket, Dorset-folket og Thule-folket og muligvis også tab af hidtidig ukendte oplysninger. Hvorvidt dette er et bevaringsmæssigt og arkæologisk problem, kan forfatteren ikke bedømme. Ifølge Bjarne Grønnow, der kender bopladsen meget bedre end forfatteren, er erosionen aftagende siden fredningen, og situation er meget bedre end tidligere. Rapporten skal kun ses som et ikke-fagligt øjebliksbillede af erosionssituationen i juni 2014 fortolket bedst muligt af forfatteren. Rapporten er alene ment som en mulig hjælp til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. 11
Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening
Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra
Læs mereErosion af Sermermiut-bopladsen
Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 7 Knogler og andet opsamlet på stranden ved Sermermiut-bopladsen ved Ilulissat Isfjord den 11. juni 2014 og afleveret til Ilulissat Museum David I Barry, Kalundborg
Læs mereKalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs
Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereOrientering for Arkæologiforeningens medlemmer om:
Orientering for Arkæologiforeningens medlemmer om: Arbejdsudstillingen Middelalderligt affald fra Højbyen og Efterårsaktiviteten for skolebørn Arkæolog for en dag Foreningens nye arbejdsudstilling Middelalderligt
Læs mereRapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereHvidebæk Fjernvarmeværk
Hvidebæk Fjernvarmeværk Udgravningsberetning over arkæologiske undersøgelser forud for opførsel af solfangeranlæg KAM journal nr. 2011 014 Sagsnr. 11-435 Ubby Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednummer
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereMødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014
Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for
Læs merePlanterester fra Skindergade/Niels Hemmingsensgade, KBM 3964
Planterester fra Skindergade/Niels Hemmingsensgade, KBM 3964 (NNU j.nr. A.9166). Mette Marie Hald 1. Indledning Fra udgravninger i forbindelse med fjernvarmenedlægning langs Skindergade og Niels Hemmingsensgade
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereSVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24.
SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. Kampagne: 11 05 KUAS nr. SVM01176 2. Kasser med deponeret knoglemateriale flere af knoglerne
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereIterlaa Rapport over rekognoscering udført af Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu juli Af Mikkel Myrup, museumsinspektør
Rapport over rekognoscering udført af Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu juli 2006 Af Mikkel Myrup, museumsinspektør 1. Undersøgelsens formål I henved et kvart århundrede har tanken om etableringen
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereARV 14 Kjelstvej, cykelsti
ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering
Læs mereRapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011
FHM5260 Ceres Rapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011 Moesgård Museum har d. 4. og 11. april 2011 udført arkæologisk forundersøgelse i form af prøveboringer i to udvalgte
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mereUTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97
Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt
Læs mereNielstrup-Ulse SMV 8194
Forsknings- & formidlingsafdelingen Afdeling for arkæologi Slotsruinen 1 4760 Vordingborg + 45 55 37 25 54 ark@museerne.dk museerne.dk/arkæologi Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194 Udarbejdet
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereFHM 4427/8 Egehoved, Alrø
FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG
Læs mereSupplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereBadevandsprofil. Byens mose. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.
Badevandsprofil - Byens mose Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune DKBW Nr. DKBW1152
Læs mereStevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.
Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion 21. april 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219322745 Version 3 Udarbejdet af MRI Kontrolleret af PFKL Godkendt af PFKL 1
Læs mereHOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti
Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har
Læs merePRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG GIM 4115. REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Historiker
Læs mere5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg
5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.
Læs mereArkæologisk Forundersøgelse
Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Braulstrupvej, Sønderup Bopladsgrube med keramik fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6186 Udgravning efterår 2013 Kulturhistorisk rapport udfærdiget af
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereSkiekspedition på indlandsisen
Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...
Læs mereSTRANDGADE GIM BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard STRANDGADE 87 BESIGTIGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Besigtigelsens forhistorie Ejerforeningen den Fenwickske Gård, Strandgade 85-87 i Helsingør
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009
Læs mereForundersøgelsesrapport
Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereBadevandsprofil - Kysthospitalets Badebro
Badevandsprofil - Kysthospitalets Badebro Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereBeretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup
Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup i forbindelse med separatkloakering ROM nr. 3143 KORNERUP Matr.nr. 3a mm. Roskilde Dms., Sømme h., Københavns a. Stednr. 02.04.09-23 ROSKILDE MUSEUM CAND.MAG.
Læs mereSkema til undersøgelse af vandhuller og småsøer
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereTAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse
TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Ny Vrå Boplads med kulturlag, hustomter og jernbearbejdningsovn fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6225 September 2013 Ved cand.mag. Karen Povlsen
Læs mereBoretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer
Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereHAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6
HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 Besigtigelse og opmåling af træstammer fra jernalder sejlspærring ved ekstremt lavvande ved Stevelt Strand/Haderslev Næs (Maynav). Af Silke Eisenschmidt Æ Lei
Læs mereJ. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør
Læs mereKLOKKETÅRNET RUTS KIRKE
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereBadevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen
Badevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereLisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr
Lisbjerg etape 1 Rapport over prøvegravning dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr. 15.06.04) Areal der er prøvegravet. Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs merePrøvegravningsrapport Højgårdsvej MOE 0144
Prøvegravningsrapport Højgårdsvej MOE 0144 Af arkæolog Signe Strandvig Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr.2 d Ørup By, Rosmus Rosmus Sogn, Djurs Sønderherred,
Læs mereChristianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden
Læs mereArkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde.
Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Udarbejdet november 2011 af museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer. Fig. 0: Kåverbjerget.
Læs mereSMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10
Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (01.01.02) GIM j. nr. 3561 Lokalplan 40.10 PRØVEUDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav med sin stratigrafi en
Læs mereGIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.
GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro
Læs mereB17-BOMBEFLYET MAD MONEY II
http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut
Læs mereKlitsyn i Hjørring Kommune 2015
Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant
Læs mereEBM 814, Ørupgård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af. EBM 814, Ørupgård. Peter Hambro Mikkelsen
EBM 814, Ørupgård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af EBM 814, Ørupgård Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 2 2003 EBM
Læs mereKalundborg Arkæologiforening. Nationalmuseets udgravning ved Tissø sept.-okt. 2012 - Midtvejsorientering
Kalundborg Arkæologiforening Nationalmuseets udgravning ved Tissø sept.-okt. 2012 - Midtvejsorientering Vi skulle bistå Nationalmuseet i forbindelse med Lars Jørgensens forskningsprojekt om førkristne
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn
Journalnummer: SIM 53-2010 Sted: Tornbjerg I SB Stednummer: 16.01.05. KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn Matr. nr.:10a Ejerlav: Mollerup
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:
Læs mereFHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.
FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereOBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.
OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth
Læs mereKBM 2366 Vestergade 29-31
KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereBadevandsprofil. Marts 2011 Revideret april Bjerge Os Brovejen. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.:
Badevandsprofil - Bjerge Os Brovejen Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune DKBW
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mere1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?
Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne
Læs merePrøvegravningsrapport
Prøvegravningsrapport NÆM 1999:113 H.C. Andersensvej, Lille Næstved Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt. sted.nr. 04.05.07 Undersøgelsens forhistorie: Næstved Museum foretog prøvegravning
Læs mere2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland
2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereSVM Pedersborg Voldsted , Pedersborg sogn 22/7 2008
SVM 01223-1 Pedersborg Voldsted 040109-19, Pedersborg sogn 22/7 Besigtigelse d. 22/7 af nedgravning af 1,3 km jordvarmeledning indenfor 100 meter zonen af fredet halvkredsvold og rundkirkeruin på Pedersborg
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Nim sogn, Nim hrd., Aarhus amt., Stednr. 16.03.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen nov. 2011 J.nr. 602/2011 Indhold:
Læs mereGIM 3934 Fiolgade 7 sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted
GIM 3934 Fiolgade 7 sb. 010407-83 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig.1.Oversigtskort over Helsingør. Fiolgade 7 er markeret med en rød stjerne. Fig.2. Foto af Fiolgade 7 se fra nord (Google
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mere