Appendiks 1. Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1.DOCX.

Transkript

1 Appendiks 1 Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

2 1 1 Terrænforhold, Vandløb og hydrologi samt Ledningsoplysninger 11 Terrænforhold 111 Laserscanning Til beskrivelse af de nuværende terrænforhold og til efterfølgende vurdering og konsekvensberegning af projektmuligheder, er anvendt en laserscannet højdemodel af Fiilsø ejendommen og naboarealerne Denne højdemodel er opmålt af COWI den 24 januar 2007 ved laserscanning fra fly i ca 1600 m højde, hvorfra afstanden til jorden måles med nogle få cm nøjagtighed, og hvor flyets position bestemmes med GPS kombineret med en avanceret 3-dobbelt gyro Samtidig korrigeres de udførte målinger til de ønskede plankoordinater og til kotesystem ud fra kontrolpunkter indmålt af landmåler på jorden Laserscanningen kan trænge gennem skov og anden vegetation, således at der skabes en model af både toppen af vegetation og selve terrænet under Laserscanningen har med sin store måleintensitet desuden den fordel, at den giver et komplet billede af terrænet i området Der anvendes her en terrænmodel (jordniveau), hvor markant fremtrædende objekter som træer, huse, master, fugle, biler mv er fjernet ved en numerisk analyse Laserscanningen giver i begrænset omfang også koter til alle større vandoverflader i området De opmålte terrændata er efterfølgende anvendt til beregning af en digital højdemodel i form af et 2,0 x 2,0 m grid Koten bestemtes med en middelfejl på maksimalt 10 cm i forhold til faste overflader og i system Dansk Vertikal Reference 1990 Plankoordinater er bestemt i UTM, zone 32 (EUREF89) med en middelfejl på ca 1 m Et udsnit af den herved fremkomne terrænmodel er vist i Figur 11 med en farvelægning og en beskygning, som fremhæver terrænformerne Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

3 2 Figur 11 Laserscanning udført den 24 januar 2007 og vist i skala 1:45000 i en farveskala fra blå til rød, hvor mørkeblå er kote 1,53 m, lyseblå kote 2,0 m, gul kote 4,0 m og orange kote 6,0 m Den omhandlede ejendom Fiilsø er omkranset med rød streg Ved laserscanningen registreres vandflader som terrænoverflader, men der er en større spredning på målingerne af vandflader pga refleksioner i vandoverfladen, hvilket forøges med den anvendte målemetode med et roterende spejl, som måler i en vifte på ca +/- 24 º Nøjagtigheden af de opmålte koter til vandflader er således mindre end på faste terrænoverflader På opmålingstidspunktet i januar 2007 var vandstanden omkring kote 2,5 m i Fidde Sø og omkring kote 2,6 m i Søvig Sund, hvilket er meget højt og indebærer, at der var oversvømmelser af de sønære arealer Højdemodellen har derfor begrænset anvendelighed i disse områder Tilsvarende ligger det laserscannede vandspejl i Søndre Landkanal imellem kote 2,1 og 2,6 m, hvilket er så højt, at det til en vis grad slører digerne langs vandløbet Som følge af det høje vandspejl i Søvig Sund i januar 2007 er der for dette område efter aftale med Naturstyrelsen Blåvandshuk anvendt statens højdemodel, som er opmålt af BlomInfo den 1 maj 2006 med de samme tekniske specifikationer, som for den ellers anvendte højdemodel Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

4 3 Højdemodellen Figur 11 er anvendt til at udtrække en række profiler af terrænet i undersøgelsesområdet Et eksempel med et tværsnit af terrænet gennem Filsø set fra vest og mod øst er vist på Figur 12 6 Filsø, tværsnit vest-øst meter DVR90 Figur 12 Tværsnit af terrænet på tværs af Filsø fra indkørslen til Fiilsø Avlsgård på Porsmosevej og til ejendomsgrænsen ved Filsø Ø I afstanden 400 meter ses den inddigede Søndre Landkanal og ved 2760 meter ses en gravet kanal etableret af besættelsesmagten under 2 Verdenskrig Tværsnit baseret på den laserscannede højdemodel fra januar Landmåling COWI har foretaget opmålinger af vandløb med tværprofiler samt af et antal punkter på vandløbsbund, af vandspejle, på digekroner, af bund i rør samt af en række fikspunkter i området Opmålingerne af Henne Mølleå er foretaget den 18 maj og den 1 juni 2010 med differentielt GPS-udstyr og af Søndre Landkanal i dagene 1-8 november med totalsstationsudstyr Alt er knyttet til koordinatsystem UTM zone 32 (Euref89) og kotesystem DVR90 med en middelfejl på koter på bedre end 0,03 m Der er opmålt 1998 punkter i og ved vandløb Der er yderligere foretaget et præcisionsnivellement til afsatte fikspunkter ved udløbet af Søvig Sund og på broen over Henne Mølleå på Porsmosevej Endelig er der foretaget en kontrol af den anvendte højdemodel ved hjælp af 32 kontrolpunkter opmålt i vejkryds mv i og rundt om projektområdet med RTK- GPS med dobbelt satellitdækning Middelfejlen var 0,029 m, hvilket er langt bedre end den oplyste nøjagtighed på 0,10 m Blandt 16 punkter målt inden for projektområdet var middelfejlen kun 0,008 m De opmålte vandspejle i området repræsenterer kun et øjebliksbillede Digekronernes toppunkt er målt 46 steder langs de øverste 7,15 km af Søndre Landkanal Digekronen er målt til at ligge imellem kote 2,55 og 4,18 m Digekro- Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

5 4 nens kote varierer betydeligt undervejs, men er generelt stigende i opstrøms retning til ca kote 3,86 m på tværdiget ved udløbet af Søvig Sund Et eksempel på et opmålt tværprofil er vist i Figur 13 Figur 13: Opmålt tværprofil af Søndre Landkanal St 2435 m sydøst for Petersholm og til højre med diget ind mod Filsø Inddæmningen Afstanden er angivet i meter og koter i m DVR90 12 Vandløb og hydrologi 121 Vandstanden i havet Nulniveauet i kotesystem DVR90 er baseret på den gennemsnitlige vandstand i et antal danske havne i 1990 Dette nulniveau ligger i den tidligere Blåbjerg Kommune 10,9 cm højere end i det gamle kotesystem Dansk Normal Nul, som var baseret på vandstanden i havet i I den samme 100 års periode er vandstanden i verdenshavene ifølge FN's Klimapanel IPCC steget med ca 15 cm 1 (IPCC 2007) Forskellen på de to angivelser på ca 4 cm skyldes, at terrænet i perioden har hævet sig som en del af den landhævning, der stadig pågår efter sidste istid Fremskrives der med den af IPCC angivne gennemsnitlige vandstandstigning på 3,1 mm/år i årene minus 0,4 mm landhævning per år, får vi, at vandstanden i Vesterhavet i 2010 er i ca kote 0,05 m DVR90 Kystdirektoratet udarbejder vandstandsstatistikker på grundlag af de løbende målinger af havvandstanden i havne mv, hvoraf de ældste fra Esbjerg Havn går tilbage til 1874 De seneste offentliggjorte statistikker er fra 2007 (Kystinspektoratet 2007) Kystdirektoratet har således bearbejdet vandstandsmålinger fra Esbjerg og to målestationer i Hvide Sande Data er ved hjælp af en Weibull fordeling udvidet til at angive en 20 års, 50 års og 100 års hændelse Resultaterne fremgår af nedenstående tabel, idet kun den længste tidsserie fra Hvide Sande er medtaget 1 17 cm stigning i 1900-tallet korrigeret for en øget hastighed i vandstandstigningerne Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

6 5 Lokalitet 20 års 50 års 100 års Maksimum hændelse hændelse hændelse m DVR90 m DVR90 m DVR90 m DVR90 Esbjerg Havn 3,63 3,89 4,06 4,22 Hvide Sande Havn 2,87 3,02 3,11 3,04 Ud fra undersøgelsesområdets beliggenhed ved den åbne del af Vestkysten vurderes det som mest relevant at anvende højvandsstatistikken fra Hvide Sande Havn til at beskrive vandstanden i Vesterhavet ved Henne Mølleås udløb Der er derfor ved de efterfølgende hydrauliske beregninger anvendt vandstandsdata fra Hvide Sande som randbetingelse Tidevandet i Hvide Sande havde en gennemsnitlig forskel på flod og ebbe på 0,96 m i året 1998 svarende til en amplitude på 0,48 m Den højeste vandstand i året 1998 var 2,29 m og den laveste 1,34 m DVR90 FNs klimapanel, IPCC (2007) har vurderet, at vandstandene i verdenshavene vil stige med mellem 18 og 59 cm frem til 2100 som følge af klimaforandringer Denne konklusion er blevet anfægtet af flere forskere, som mener, at Klimapanelet undervurderer udviklingen På nuværende tidspunkt finder vi det relevant at anvende den øvre ende af Klimapanelets vurdering i en korrektion af de forventede fremtidige vandstandsforhold Den statistiske 100 års hændelse er korrigeret for de forventede havvandstandsstigninger frem til år 2100 modregnet landhævningen Herved bliver den forventede 100 års hændelse en vandstand ved Hvide Sande i kote 3,66 m i år Vandløbssystem og topografisk opland Det topografiske opland til Filsø og Henne Mølleå er vist på Figur 14 Kortlægningen er baseret på GEUSs oplandskort, der er korrigeret for de opmålte terrænforhold i den laserscannede højdemodel Det skal dog bemærkes, at topografiske oplandsgrænser ikke har megen mening i klitlandskaberne vest for Filsø, hvor der som følge af de sandede jordbundsforhold er mange afløbsløse lavninger Oplandet til den øvre ende af Søndre Landkanal ved udløbet af Søvig Sund er 87,3 km 2 Oplandet vokser til 110,2 km 2 ved udløbet af Søndre Landkanal i Henne Mølleå, når halvdelen af det 759 ha store opland til de to pumpestationer i den nordlige halvdel af Fiilsø Inddæmningen (Mellemsø) regnes med Efter sammenløbet med Henne Mølleå er det samlede opland 169,7 km 2, og det øges til 179,5 km 2 ved Henne Mølleås udløb i Vesterhavet Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

7 6 LUNDE KVONG HENNE STRAND HENNE OVSTRUP JEGUM GRÆRUP STRAND OKSBØL JANDERUP VARDE Figur 14 Vandløb og topografiske oplande til Filsø og Henne Mølleå angivet med henholdsvis blå og rød streg Vist i skala 1: på baggrund af DDO Vektor, COWI Oplandet til Filsø er præget af landbrugsområder med småskove, spredte bebyggelser og mindre landsbyer Den eneste større bebyggelse i oplandet er Jegum Ferieland 123 Vandføringer Det tidligere Ribe Amt og nu statens Miljøcenter Ribe har drevet en hydrometrisk målestation i tilløbet til Fidde Sø fra Rolfsø, kaldet Fidde Strøm, som er placeret på sydsiden af Strandvejen med et opland 35,5 km 2 Miljøcenter Ribe har stillet daglige målinger af vandføring og vandstand fra året 1994 til medio 2010 til vores rådighed Resultaterne fra målestationen viser en gennemsnitlig vandspejlskote i 2,09 m DVR90 og en middelvandføring på 410 l/s svarende til en årsmiddel afstrømning på 366 mm De karakteristiske vandføringer og afstrømninger fremgår af Tabel 11 I de tre pumpeafvandede oplande må der forventes behov for i middel at udpumpe 11 l/s fra Petersholm, 67 l/s fra den sydlige del af Filsø (Søndre Sø) og 88 l/s fra den nordlige del af Filsø (Mellemsø), men her til kommer evt indsivning igennem digerne fra de omgivende vandløb eller fra grundvandet Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

8 7 Tabel 11 Karakteristiske vandføringer for målestation nr 3005 Fidde Strøm ved Strandvejen opstrøms Fidde Sø og Henne Mølleå i perioden inkl Data er angivet for hele året og for sommerperioden samt omregnet til specifikke afstrømninger i l/s/km 2 baseret på et opland på 35,5 km 2 Median minimum er den vandføring/afstrømning, som i gennemsnit underskrides hvert andet år Median maksimum overskrides tilsvarende i gennemsnit hvert andet år Karakteristika Hele året Sommer, maj-sept l/s l/s/km2 l/s l/s/km2 Periode minimum 16 år 43,4 1,2 43,4 1,2 Median minimum 91,6 2,6 91,6 2,6 Median 309 8, ,0 Middel , ,9 Median maksimum , ,1 Periode maksimum 16 år , ,0 Der er endvidere modtaget daglige vandføringsdata for året 1998 fra Søvig Bæk, der med et opland på 59,6 km 2 er det største tilløb til Søvig Sund Middelvandføringen var her 774 l/s svarende til 410 mm/år Årets største vandføring var 2688 l/s og den mindste vandføring var 200 l/s (Figur 15) Orbicon har på foranledning af COWI den 20 maj 2010 målt vandføringen i Henne Mølleå ved broen på Porsmosevej til 1216 l/s (målestation nr ) og i udløbet af Søndre Landkanal til 794,6 l/s (målestation nr ) Miljøcenter Ribe har siden den 19 april 2010 drevet en målestation i Hennemølleå ved broen på Porsmosevej Der er her fra modtaget 11 vandføringsmålinger udført i løbet af Vandløbsopmålinger Miljøcenter Ribe har målt vandstand i Henne Mølleå kontinuert hver time siden den 19 april 2010 COWI har for Aage V Jensen Naturfond ligeledes målt vandstand i Henne Mølleå ved Porsmosevej og i Søndre Landkanal ved udløbet af Søvig Sund hver halve time siden den 26 august 2010 Sidstnævnte data måles af vandstandsloggere med trådløs dataoverførsel via gsm-nettet Vandstanden er kalibreret efter afsatte højdefikspunkter De fremkomne vandstandsdata er vist på Figur 16 Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

9 8 Vandføring l/s 2,800 2,600 2,400 2,200 2,000 1,800 1,600 1,400 1,200 1, Daglig vandføring i Søvig Bæk Søvig Bæk 1998 j f m a m j j a s o n d Måned 1998 Figur 15 Vandføringen igennem året 1998 i Søvig Bæk målt opstrøms for Søvig Sund med et opland på 59,5 km 2 Figur 16 Målte vandspejlskoter i Henne Mølleå ved Porsmosevej fra den 19 april 2010 og i Søndre Landkanal ved afløbet fra Søvig Sund fra 26 august 2010, kalibreret til kotesystem DVR90 På grundlag af vandstandsmålingerne i Henne Mølleå ved Porsmosevej og de udførte enkeltmålinger af vandføring, har Miljøcenter Ribe beregnet vandføringer for perioden siden 19 april 2010 Fra den 5 oktober 2010 er der dog tale om foreløbige vandføringsberegninger udført af COWI Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

10 9 For perioden 1 januar til 19 april 2010 er vandføringerne ved Porsmosevej beregnet på grundlag af Miljøcenter Ribes målinger af vandføringer i Fidde Strøm ved Fidde Bro opstrøms Fidde Sø Omregningen er sket på grundlag af oplandsforholdet med en faktor 4,784 De fremkomne vandføringer for året 2010 fremgår af Figur 17 Det fremgår af målingerne af vandføring ved Fidde Bro på Figur 17, at der den 1 marts 2010 var en meget stor og pludselig opstået afstrømning, som kulminerede med 14,6 m 3 /s svarende til 86 l/(s km 2 ) Det skal understreges, at en så spontan afstrømning normalt ikke vil optræde samtidigt overalt i et større opland, og at afstrømningen derfor sandsynligvis har været mindre og mere udjævnet ved Porsmosevej, hvor oplandet er næsten 5 gange så stort Figur 17 Vandføringer i Henne Mølleå ved Porsmosevej i 2010 baseret på omregning fra målinger ved Fidde Bro i perioden til 19 april og derefter baseret på målinger på stedet 125 Vandløbsregulativ Varde Kommune har udleveret regulativer for Henne Mølleå og for Søndre Landkanal, der begge er kommunevandløb og er stationeret med afstanden fra den øvre ende målt i meter (Ribe Amt 1992) Søndre Landkanal har regulativmæssig bundkote 0,79 m DVR90 ved afløbet fra Søvig Sund og ligger med et minimalt fald på kun 0,33 m svarende til 0,04 Vandløbets bundbredde øges fra 5 meter på strækningen frem til Petersholm og derfra 8 meter nedstrøms til den gravede kanal i Fiilsø Hede, hvor bundbredden øges til 10 meter Faldet i Henne Mølleå er ifølge regulativet generelt på 0,21, og bundkoten ved tilløbet af Søndre Landkanal er angivet til kote 0,44 m DVR90 Herfra og Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

11 m nedstrøms er bundbredden 10,0 m, mens der ikke er fastlagt dimensioner på de yderste 550 m før udløbet i Vesterhavet Vedligeholdelsen i begge vandløb omfatter oprensning af et vandløbsprofil svarende til de geometriske dimensioner og to årlige grødeskæringer, som udføres i % af bundbredden Umiddelbart vest for broen over Henne Mølleå på Porsmosevej er der i vandløbet opført et stemmeværk med højvandssluser, som kan forhindre saltvandsindtrængning under stormflod Den nuværende højvandssluse nedstrøms for broen på Porsmosevej består af 4 stk 2,6 m bredde tophængte sluseporte beskyttet bag stålplader med overkant i kote 3,95 m Inspektøren på A/S Fiil-Sø oplyser, at A/S Fiil-Sø har ansvaret for højvandsslusen, som dries manuelt, hvilket sker ved højvandsvarsler 0-8 gange om året Ifølge regulativet betaler A/S Fiil-Sø et særbidrag til vedligeholdelsen af Søndre Landkanal og af Henne Mølleå i form af 1/3 af de samlede omkostninger Særbidraget opkræves i henhold til en aftale mellem A/S Fiil-Sø og Ribe amtsråd, som er tinglyst den 16 marts 1966 A/S Fiil-Sø ejer og vedligeholder endvidere to broer over Søndre Landkanal og en bro over Henne Mølle Å Varde Kommune har leveret udtegninger af længde- og tværprofiler fra en opmåling udført af Ribe Amt i 1989 Disse opmålinger foreligger ikke digitalt COWI har derfor i 2010 foretaget en vandløbsopmåling bestående af 13 tværprofiler i Henne Mølleå på strækningen opstrøms til tilløbet af Søndre Landkanal og af 27 tværprofiler i Søndre Landkanal Bundforholdene i Søndre Landkanal er dårlige, og opmålingen har måttet udføres fra båd Sammen med opmålte mellempunkter af bund, vandspejl og terræn er tværprofilerne anvendt til at danne et længdeprofil af vandløbet, som vist på Figur 18 Der er den 20 maj 2010 aflæst vandstand på 8 positioner fra St 50 m i Søndre Landkanal ved afløbet fra Søvig Sund med vandspejlskote 1,36 m og til St 5543 m i Henne Mølleå med vandspejlskote 0,79 m, 1100 m før udløbet i Vesterhavet Vandstandsaflæsningerne er foretaget samtidig med vandføringsmålingerne Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

12 11 Figur 18 Det nyopmålte længdeprofil af Søndre Landkanal og Henne Mølleå er stationeret med afstanden fra udløbet af Søvig Sund målt i meter og til udløbet i Vesterhavet Koter i m DVR90 Vandløbsbund er vist med sort streg, vandspejl med blå, terræn i højre og venstre side med grøn og lilla Den regulativmæssige bundkote er vist med rød streg De tre broer er vist med lodret sort streg 126 Hydrauliske beregninger De gennemførte enkeltmålinger i 2010 af vandstand og vandføring fra den nye målestation ved Porsmosevej samt de opmålte vandløbsprofiler er anvendt til opstilling af en hydraulisk model for sammenhængen mellem vandføring og vandstand, hvilket også kaldes vandløbets vandføringsevne Den hydrauliske model opstilles ved hjælp af Mannings formel, der er en empirisk bestemt sammenhæng mellem vandløbets vandføring, vandspejl, tværprofil og bundlinjens fald I modellen indgår en koefficient, Manningtallet, der udtrykker den fysiske ruhed og dermed energitabet ved vandets strømning I praksis anvendes Manningtallet til en kalibrering af modellen På grundlag af registreringerne fra 2010 er der beregnet Manningtal, som ligger mellem 4 og 28 ved Porsmosevej Dette repræsenterer en forventet årsvariation for et mellemstort dansk vandløb Baseret på den synkrone målerunde af vandstande og vandføringer ned igennem vandløbene, blev der den 20 maj 2010 beregnet Manningtal, som svingede mellem 16 til 30 på de enkelte delstrækninger Dette er forventede værdier for et mellemstort dansk vandløb i en situation uden væsentlig grødevækst Det er således en tilfredsstillende beskrivelse af vandløbets vandføringsevne i de opmålte tværprofiler på trods af det beskedne antal tværprofiler i modellen Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

13 Manningtal, M Manningtal Henne Mølleå Manningtal Søvig Sund j f m a m j j a s o n d Figur 19 Beregninger af Manningtal i Henne Mølle Å og Søndre Landkanal i 2010, som er anvendt til kalibrering af vandpejlsmodellen for de to vandløb Der er endelig foretaget en modelmæssig kalibrering af Manningtal for Søndre Landkanal ved udløbet af Søvig Sund baseret på de samtidigt målte vandstande fra Henne Mølleå ved Porsmosevej og fra udløbet af Søvig Sund samt de beregnede vandføringer fra Henne Mølleå ved Porsmosevej De to sæt beregnede Manningtal igennem året 2010 er vist på Figur 19 De beregnede Manningtal på Figur 19 viser en forventet sænkning i sommerperioden som følge af grødevæksten, der øger ruheden I september måned ses en kortvarig effekt af årets anden og sidste grødeskæring, hvorefter grøden når at vokse lidt, inden den falder hen i løbet af oktober måned Alle målinger viser en større ruhed på den øverste halvdel af Søndre Landkanal op mod Søvig Sund, hvilket formodes at være en følge af den kraftige tilgroning med pilebuske i vandløbsprofilet Den hydrauliske model er opstillet i det hydrodynamiske program MIKE11 med anvendelse af de Manningtal, som er vist i Figur 19 for de to vandløb, daglige vandføringer for 1998 i Søvig Bæk, Figur 15, havvandstanden ved Hvide Sande samt nedbør og potentiel fordampning igennem året 1998 På dette grundlag er der på timebasis beregnet vandspejl i vandløbssystemet Vandspejlskurverne for året 1998 ved henholdsvis udløbet af Søvig Sund og for Henne Mølleå nedstrøms udløbet af Søndre Landkanal er vist i Figur Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

14 13 Figur 110 Hydrodynamiske beregninger af vandspejlet i henholdsvis den øvre og den nedre ende af Søndre Landkanal samt ved naboskel i St 2330 m igennem året 1998 Den lodrette forskel imellem den røde og blå kurve udgør det samlede vandspejlsfald igennem det 8300 m lange vandløb Den beregnede middelvandstand i Henne Mølle Å nedstrøms udløbet af Søndre Landkanal er beregnet til kote 1,33 m DVR90 med en variation mellem kote 0,96 m og 2,34 m I den øvre ende af Søndre Landkanal ved udløbet af Søvig Sund er middelvandstanden beregnet til kote 1,70 m DVR90 med en variation imellem kote 1,30 m og 2,61 m 127 Afvandingsforhold Filsø er, som tidligere beskrevet, afvandet ved inddigning af vandløbet Søndre Landkanal, der er ført som landkanal fra Søvig Sund mod vest, nord om Petersholm og videre mod nord langs østsiden af højt terræn og på de sidste 1200 m i en gravet kanal ud til udløbet i Henne Mølleå Rundt omkring Petersholm er opført et 4,0 km langt dige Og fra sydspidsen af Filsø Ø, på tværs af Søvig Sund og rundt langs nord- og østsiden af Søndre Landkanal er opført et 8,9 km langt dige Endelig er der fra nordsiden af Filsø Ø ført et 4,8 km langt dige mod nord som afgrænsning ind mod Fidde Sø og videre mod vest langs sydsiden af Henne Mølleå frem til højt terræn ved tilløbet af Søndre Landkanal Digerne ligger med krone imellem kote 2,5 og 4,2 m Områderne bag digerne er afvandet af 4 pumpestationer Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

15 14 Petersholm Pumpestation fødes af en pumpekanal langs sydsiden af diget langs landkanalen og med tilløb af åbne grøfter fra syd Pumpestationen omfatter en Flygt dykpumpe med en ydelse på 105 l/s ved 2,3 m løftehøjde, drevet af en 5,9 kw motor Pumpestationen har afløb til Søndre Landkanal i St 4790 m Rundt om diget omkring Petersholm løber en ringkanal, som har afløb til Søndre Landkanal i begge ender Ifølge inspektør på A/S Fiil-Sø er der 3 rørgennemløb fra ringkanalen og igennem diget ind i Petersholm inddæmningen, hvor der løber vand ind ved høj vandstand Disse rør har ikke kunnet påvises ved COWIs opmåling Den sydlige del af Fiilsø Inddæmningen mod nord til den øst-vestgående grusvej, Filsøvej, der omfatter den tidligere Søndre Sø, er hovedafvandet med åbne grøfter frem til Søvigsund Pumpestation, der består af to bygninger placeret ved Søndre Landkanal St 1757 m midt imellem Søvig Sund og Petersholm Søvigsund Pumpestation består dels af en propelpumpe fra Myhrwold og Rasmussen med en ydelse, som er målt til 281 l/s ved 5,04 m løftehøjde og et effektforbrug på 24,1 kw (Hedeselskabet 1995) I den anden pumpebygning er der to 40 hk pumper, hvoraf den ene fungerer Den nordlige del af Fiilsø Inddæmningen, som udgøres af den tidligere Mellemsø, er hovedafvandet af grøfter til to pumpestationer således, at der ikke er veldefinerede indbyrdes vandskel Storeholm Pumpestation er placeret ved Søndre Landkanal St 6719 m midt imellem Fiilsø Avlsgård og Henne Mølleå Storeholm Pumpestation består af en propelpumpe fra Myhrwold og Rasmussen med en ydelse, som er målt til 149 l/s ved 2,96 m løftehøjde og et effektforbrug på 8,5 kw (Hedeselskabet 1995) Kirkebyvad Pumpestation er placeret med udløb til Henne Mølleå St 591 m og består af tre pumper Der er to propelpumper, som er målt til 545 l/s og 146 l/s ved 2,86 m løftehøjde og et effektforbrug på 30,9 og 7,7 kw (Hedeselskabet 1995) Den sidste pumpe er en nyere dykpumpe fra Flygt med en ydelse på 146 l/s ved en løftehøjde på 3,0 m og et effektforbrug på 8,8 kw Denne pumpe starter først Endelig er der etableret en hjælpepumpe ved et dræn sydøst for Kirkebyvad Pumpestation, der drives af en 5 hk pumpe med afløb til Kirkebyvads pumpekanal I Fiilsø og Petersholm inddæmninger består hovedafvandingen af ca 74 km åbne grøfter frem til de 4 pumpestationer Området er detaildrænet to gange Første gang fra 1947 til 1954 og anden gang fra Der er i alt ca 690 km dræn i området (Fiil-Sø 2007) Dræningen bliver løbende fornyet, og er delvist registreret digitalt Behovet for omdræning skyldes terrænsætninger i den tidligere søbund, som oprindelig var dyndjord med et stort indehold af organisk stof, som gradvist er mineraliseret Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

16 15 Afvandingen af naboarealerne i det 112 ha store opland på vestsiden af den tidligere Filsø Ø, som har afløb ind i pumpelaget, sker til skelgrøfter med afløb ind i Fiilsø Inddæmningen DONG har den 12 oktober 1994 fået tinglyst adgang til afvanding af deres oliepumpestation ved Fiilsøvej sydvest for Filsø Afvandingen sker gennem en ca 142 m lang 250 mm PVC rørledning ind til ringkanalen Der ydes et vederlag på 150 kr årligt for denne adgang Rørledningen starter ifølge en ledningsplan leveret af DONG i ca kote 2,69 m DVR90 og ligger med ca 8 fald til udløbet i ringkanalen, som er nyopmålt til kote 1,52 m Figur 111 Søvig Sund set mod øst fra tværdiget ind til Fiilsø Inddæmningen 13 Ledningsoplysninger Der er i denne forundersøgelse indhentet oplysninger om tekniske anlæg og ledninger i projektområdet i Ledningsejerregisteret På ejendommen og i umiddelbar nærhed heraf er der anmeldt ledninger tilhørende: DONG Gas Distribution A/S Henne Vandværk Jegum-Vrøgum Vandværk Klinting Vandværk Syd Energi Net A/S TDC Totalløsninger A/S Varde Forsyningsservice A/S Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

17 16 Varde Kommune YouSee A/S De herved fremkomne ledningsoplysninger er vist på Kort 14 DONG har en oliepumpestation ved Fiilsøvej, hvor fra olietransmissionsledningen Kærgård-Fredericia er ført mod øst lige syd om Fiilsøs ejendom Olietransmissionsledningen ligger således på en strækning kun 20 meter fra ejendomsskellet Ledningen er tinglyst på ejendommen den 26 april 1985 Placeringen uden for ejendomsskellet er verificeret hos DONG Olietransmissionsledningen er af vital samfundsbetydning DONG har endvidere en gastransmissionsledning, som løber parallelt med eller syd for olietransmissionsledningen Gasledningen berører ikke Filsø Syd Energi har ført elforsyning frem til Filsø området fra 4 sider Fra Porsmosevej og ind i indkørslen til Fiilsø Avlsgaard er der ført et 10/15 kv elkabel frem til en transformer, som forsyner avlsgården Til Storeholm Pumpestation er et 10/15 kv elkabel ført fra transformeren ved avlsgården, under Søndre Landkanal og langs østsiden af denne frem til en transformer ved pumpestationen, hvor kablet ender blindt Til Petersholm Pumpestation er der fra avlsgården ført et 10/15 kv elkabel langs vestsiden af Søndre Landkanal og frem til en transformer ved pumpestationen Her fra er der videre en ringtilslutning langs vestsiden af ringkanalen og til elnettet ved DONGs oliepumpestation Fra Strandvejen ved Henne Kirkeby er der ført et 10/15 kv langs grusvejen ned til og under Henne Mølleå og der fra langs grusvejen mod øst til en transformer ved Kirkebyvad Pumpestation, hvor kablet ender blindt Fra Fiilsøvej ved Dafbanke er der ført et 10/15 kv elkabel mod nord og under Søndre Landkanal frem til en transformer ved Søvigsund Pumpestation Her fra er der ført et 10/15 kv elkabel videre mod nord igennem inddæmningen til en transformer ved Korntørreriet og til en transformer ved Fiilsø Svineavls bygninger Fra Filsø Ø er der ført et 10/15 kv elkabel frem til korntørreriet langs sydsiden af Filsøvej fra Hjulsagervej på Filsø Ø Dette kabel formodes at have tilslutning fra elnettet mod nord eller øst, men dette skal afklares nærmere med ledningsejeren TDC har ført en telefonledning fra Fiilsø Avlsgård lang Dæmningsvejen frem til Fiilsø Svineavl og en anden telefonledning langs Filsøvej fra Filsø Ø og frem til korntørreriet og gæstehuset Der er vandforsyningsledninger langs hele Dæmningsvejen og Filsøvej fra Fiilsø Avlsgård og til Filsø Ø Alle veje i de inddæmmede områder er grusveje, hvoraf de største er i god stand Vejene er i dag ved skiltning lukket for uvedkommendes færdsel med motorkøretøjer Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX

18 17 I inddæmningerne er der ved grusvejen Filsøvej på Langeodde opført et korntørreri med kornsiloer og en lade Her findes også en beboelsesejendom i to etager med kælder samt bygninger til svineproduktion med 4 gylletanke På Petersholm findes endvidere en stor marklade Projekt dokumenter/ Filsø VVM/Appendiks 1DOCX