Undervisningsforløb om Aarhus Ådal med særligt fokus på Brabrand Sø og Årslev Engsø

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsforløb om Aarhus Ådal med særligt fokus på Brabrand Sø og Årslev Engsø"

Transkript

1 Undervisningsforløb om Aarhus Ådal med særligt fokus på Brabrand Sø og Årslev Engsø Kort beskrivelse Aarhus Ådal er en stor dal, der sandsynligvis allerede var der før istiderne, men er eroderet yderligere under sidste istid. I bunden af dalen ligger to større søer umiddelbart uden for Aarhus By: Brabrand Sø, der tidligere har været stærkt forurenet af spildevand, men nu er oprenset og genoprettet med en rigere flora og fauna. Årslev Engsø, der tidligere har været tørlagt og opdyrket, men nu er genoprettet som sø. Brabrand Sø og Årslev Engsø set fra den nordlige bred af Årslev Engsø i retning mod Aarhus. Foto: John A. Skajem

2 Sted: Aarhus Ådal er beliggende i Region Midtjylland. Tunneldalen fra sidste istid kan følges fra kysten ved udløbet af Aarhus Å og helt til Silkeborg. Dette undervisningsforløb er primært centreret om den del af dalen, der rummer Brabrand Sø og Årslev Engsø. I nærområdet findes flere områder af særlig geologisk interesse i sammenhæng med Aarhus Ådal: Langdalen, Jeksendalen og Stjær Stenskov. Nord for Brabranddalen ligger Langdalen, der kan være dannet som følge af indsynkning i undergrunden. Sydvest for Brabranddalen ligger: Jeksendalen, som er dannet af smeltevand Stjær Stenskov, hvor der ses mange store sten, som er aflejret foran isen Forfatter, udgiver og andre bidragsydere: Forfatter: Marianne Krog Skajem Udgiver: NTS Centeret Tak til Erling Fuglsang Nielsen, GEUS Faglig baggrundsviden om stedet: Relevante links: Den blå rute, turforslag fra Naturhistorisk museum Årslev Engsø, naturgenopretning, fra Naturstyrelsen Årslev Engsø - Et naturgenopretningsprojekt Folder fra Aarhus Kommune med kort over begge søer Fra GEUS: Brabranddalen som geologisk interesseområde Brabrand Sø og Årslev Engsø Pilbrodalen og generelle teorier om tunneldale Fra Naturstyrelsen: Grundvand i Aarhus Ådal og generel information om grundvand Særligt om den vestlige del af Aarhus Ådal Vandressourcer i begravede dale Vandforsyning i Aarhus Kommune: Aarhus Vand Dette forløb har hovedvægt på geografi og fysik/kemi, men der er mange muligheder for at inddrage temaer fra biologi. Nyttige links kunne være: Fugle ved Brabarnd Sø og Årslev Engsø samt generel information om området fra Dansk Ornitologisk Forening

3 Litteratur: Sørensen, JK, Jørgensen, PJ, Jensen, CA, Brabrand Sø og Årslev Engsø, Aarhus Byhistoriske Fond, Larsen, G, Kronborg, C, Geologisk set Det mellemste Jylland, Geografforlaget, Dahl, K, Fredede områder i Danmark, Danmarks Naturfredningsforenings Forlag, Politikens håndbøger, Naturoplevelser i Danmark, Politikens Forlag, Praktiske hensyn: Vandtæt fodtøj ved aktiviteter, der kræver færdsel i vådområderne. Undervisningsforslag: Aarhus Ådal fra istid til naturgenopretning Et tværfagligt forløb om Ådalens historie fra den prækvartære dal, tunneldalen fra istiden, fjorden i stenalderen, grundvandsmagasiner i dalen, opdyrkning af Årslev Engsø og belastning af Brabrand Sø med spildevand til naturgenopretning og rekreativt område. Forløbet kan udbygges med dyre- og planteliv gennem tiderne samt klima gennem tiderne, men disse temaer vil ikke blive omtalt nærmere i dette materiale. Der henvises til Aarhus Kommune og Naturhistorisk Museum. Organisering af undervisningsforløbet: De fleste af aktiviteterne egner sig godt til at udføre i grupper på ca. tre elever. Er materialerne en begrænsning, kan aktiviteterne udføres i turnus. Er tiden en begrænsning, er det også muligt at udføre nogle af aktiviteterne fælles. Delforløb 1: Landskabets dannelse Temaer: Landmåling, kort og højdekurver, moræne, smeltevand og dødis, fjorden i stenalderen. Geologerne er ikke helt enige om, hvordan Aarhus Ådal er dannet. Muligvis som en tunneldal under isen, hvor smeltevandet har været under tryk og eroderet dalen ud, så den har fået en ujævn bund. Smeltevandets løb har gradvist flyttet sig på tværs af dalen, hvorved dalen er blevet meget bred. En anden forklaring er, at dalen har været der før de sidste fire istider (prækvartær) og delvist er blevet fyldt med moræneler og smeltevandssand under istiderne. En kombination af begge forklaringer kan også være en mulighed. Brabrand sø er beskrevet som et dødishul, idet en større mængde is er blevet dækket af moræneler, hvorefter isen langsomt er smeltet bort, så der er opstået en lavning. Forberedelse: Det er en fordel, hvis eleverne i starten af forløbet har fået en grundlæggende viden om, hvordan de danske landskaber er dannet, f.eks. fra en lærebog i geografi. Begreber som moræne, tunneldal, smeltevandsdal og dødis er væsentlige. Husk at prioritere de praktiske aktiviteter.

4 Aktivitet 1a: Landmåling Bestem bredden af søen. Ved Brabrand Sø er der lettest adgang til bredden ved Brabrand Roklub eller ved fugletårnet ved Stautrup. Materialer: Teodolit eller målebord, evt. hjemmelavet, 2 landmålerstokke, målebånd. Fremgangsmåde: 1) Elev 1 står ved bredden af søen (punkt C) og sigter med teodolitten på et punkt på den modsatte bred (punkt B). Vælg et tydeligt punkt, f.eks. et træ, en bådebro el.lign. 2) Sigtekornet drejes 90, og elev 2 sætter en landmålerstok i jorden i den nye sigtelinje i ca. 100 meters afstand (punkt A). 3) Elev 1 sætter en landmålerstok i jorden i punkt C, og afstanden mellem punkt A og C måles med målebåndet. 4) Teodolitten flyttes til punkt A, og her fra måles vinklen mellem punkt B og C (vinkel A). 5) Da vinkel C er ret, kan søens bredde nu beregnes vha. tan(a) = BC/ AC Søens bredde = BC= AC* tan(a). Eks.: A = 75, AC= 105 meter: BC= 105 * tan(75) = ca. 390 meter. Sammenlign med afstanden på et kort. Passer det nogenlunde? Trigonometrien i dette forløb hører eleverne ofte først om sent i udskolingen. De skal ikke blive forskrækkede over begrebet tangens, hvis de ikke har mødt det før. Aktivitet 1b: Terrænmodel Lav en tredimensionel model af ådalen. Materialer: Topografisk kort med tydelige højdekurver, gerne 1: Kopimaskine. Styroporplader, masonit eller tykt pap, f.eks. gamle flyttekasser. Sakse eller hobbyknive. Lim. Evt. maling.

5 Fremgangsmåde: 1) Kopier kortet, evt. opfotograferet til den ønskede størrelse. Gerne kopier, så modellen kan dække en højdeforskel på meter. 2) Vælg et passende udsnit, så dalens højdeforskelle ses tydeligt. 3) Klip en skabelon efter hver højdekurve i 5 meters intervaller. Overfør hver skabelon til en plade og skær den ud. Bemærk, at de fleste højdekurver giver to plader, som skal ligge hhv. nord og syd for søerne. 4) Byg modellen op lag på lag, idet pladerne limes sammen. Start med den laveste højdekurve (den største plade). 5) Den færdige model kan males og forsynes med stednavne mv., eller man kan lime kortudsnittene på pladerne, før de skæres ud. Aktivitet 1c: Istidslandskabet Iagttag, hvordan smeltevand kan sortere materiale efter kornstørrelse. Materialer: Stor plastkasse/balje med flad bund. Grus, sand og ler fra geotopen eller f.eks. fra grusbane, sandkasse og plantebed. Sne eller is. Bræt, bog eller andet til at skabe hældning, ca. 1 cm tykkelse. Fremgangsmåde: Aktiviteten udføres en vinterdag med snedække. Alternativt kan man fryse vand i en plastboks. Til eksperimentet med moræne og smeltevand tilsættes ca. 50 vol% ler, sand og grus. Moræne og smeltevand: 1) Rul en stor, hård, beskidt snebold, idet sneen opblandes med ler, sand og grus fra forskellige underlag udendørs. Undgå blade, grene, græs, papir m.v. 2) Placer snebolden i en stor plastkasse indendørs, gerne med en svag hældning. 3) Iagttag og beskriv afsmeltningen i løbet af en eller to dage. Hvordan fordeler materialet sig? Hvordan bliver det sorteret af smeltevandet? Kan I genkende noget, der minder om israndslinje (grus/sten, der ikke har flyttet sig væsentligt) eller smeltevandsslette (sand/ler aflejret i flettede løb, der aftager i kornstørrelse med stigende afstand) Dødis: 1) Fyld lidt ler/sand i en plastbalje. 2) Læg en hård snebold, ca. 10 cm i diameter oven i materialet. 3) Fyld mere ler/sand i baljen, så snebolden er dækket. Glat overfladen, så den er så plan som muligt. 4) Iagttag og beskriv afsmeltningen i løbet af en eller to dage. Hvilke ændringer sker der i overfladen af terrænet? 5) Grav forsigtigt et profil gennem dødishullet. Kan man se lagdeling?

6 Aktivitet 1d: Fjorden i stenalderen Find strandskaller i bunden af dalen Efter isen smeltede bort, har landet hævet sig, og vandstanden i havet er steget. En vekselvirkning mellem landhævning og stigende vandstand har gjort, at en fjord i perioder har bredt sig ind i ådalen. Senest for ca år siden. Find skaller fra snegle og muslinger, der har levet i den brakvandsfjord, der var i Aarhus Ådal i stenalderen. Materialer: Små spader, teskeer og pensler. Kasse til at samle skallerne i. Evt. bestemmelsesnøgle. Fremgangsmåde: Der er mulighed for at finde skaller flere steder i dalen, bl.a. nær P-pladsen ved Byleddet mellem de to søer. Grav til ca. ½ meters dybde. Brug evt. skeer til at få skallerne fri og pensler til at fjerne jord fra dem. Prøv at bestemme dem. Hvad viser de om temperatur og saltholdighed? Delforløb 2: Grundvand og vandforsyning Temaer: Kornstørrelse, nedsivning. Allerede før istiderne var der ifølge nogle af geologernes teorier - en dal, hvor Aarhus Ådal findes i dag. Overfladen af denne prækvartære dal findes i ca meters dybde, hvor findes tykke lag af fedt ler. Dette ler udgør en nedre grænse for, hvor det er muligt at indvinde vand, da grundvandet strømmer så langsomt i leret, at det ikke kan indvindes og i øvrigt bliver salt i en dybde på meter. Den prækvartære dal er fyldt med sand og ler fra istidens moræner og smeltevand. Sandlagene er vigtige grundvandsmagasiner, og lerlagene beskytter til en vis grad mod, at forurenende stoffer siver ned i grundvandet. Se også naturstyrelsens hjemmeside: Vandressourcer i begravede dale Aktivitet 2a: Sigteanalyser Kornstørrelsesfordelingen i en jordprøve giver bl.a. information om indholdet af sand og ler og om sorteringsgraden. Moræneler er kendetegnet ved at være usorteret (jævn fordeling på mange størrelsesintervaller) og at have et højt indhold af ler. Smeltevandssand er kendetegnet ved at være velsorteret (ensartet i kornstørrelse) med et højt indhold af sand. Sigteanalyser bruges både inden for byggeri og i forbindelse med miljøundersøgelser. Nedenstående inddeling bliver almindeligvis brugt. Partikel Kornstørrelse Sten > 20 mm Grus 2-20 mm Grovsand 0,2-2 mm Finsand 0,063-0,2 mm Silt 0,002-0,063 mm Ler < 0,002 mm

7 Sigtesæt findes i forskellige udførelser, men til brug i grundskolen er et sæt med tre sigter på 2, 0,2 og 0,06 mm tilstrækkeligt. Med dem opnås en sortering i sten/grus, grovsand, finsand og silt/ler. Materialer: To forskellige jordprøver en med meget ler og en med meget sand, undgå store sten To bægerglas Vægt (nøjagtighed på 1 g) Sigtesæt Pensel til rengøring af sigterne Skema til resultater, gerne i regneark Fremgangsmåde: 1) Tør jordprøverne i varmeskab eller ovn v. 100 i ca. 1 døgn og lad dem afkøle. Fjern sten, der er større end ca. 2 cm i diameter, og knus evt. klumper af ler. 2) Nulstil vægten med bægerglasset på. Vej ca. 100 g af jordprøve 1 af. Noter den nøjagtige vægt ned. 3) Vej hver sigte, og noter resultatet. 4) Saml sigterne. Den groveste øverst. Bunden nederst. 5) Hæld jordprøve 1 i den øverste sigte. Ryst - op og ned ikke fra side til side - i 5-10 min. 6) Vej hver sigte med jord. Noter resultatet. 7) Hæld jorden fra alle sigterne tilbage i bægerglasset og bland den sammen igen. Prøven kan bruges igen til aktiviteten Nedsivning. 8) Gentag proceduren for jordprøve 2. Skema til sigteanalyse: Se Excel fil i bilag. Filen Sigteanalyser kan bruges til indtastning. De to andre er eksempler. Bearbejdning af resultater: Eleverne indtaster vejeresultaterne i regnearksfilen. Tal med eleverne om grundlaget for beregningerne, evt. i samarbejde med matematiklæreren. I tilknytning til regnearket oprettes et kurvediagram, der viser kornstørrelsen på x-aksen og den kumulative vægtprocent på y-aksen. Sammenlign prøverne og tal om grafernes udseende. Smeltevandssand med god sortering giver stor hældning på grafen. Moræneler med større variation i kornstørrelse giver mindre hældning. Aktivitet 2b: Nedsivning Jordens kornstørrelsesfordeling har stor betydning for, hvordan vandet bevæger sig, hvilket igen har betydning for grundvandsdannelsen og for spredning af en evt. forurening. I dette forsøg undersøges vandets bevægelse i to forskellige jordtyper. Materialer: To forskellige jordprøver, gerne de samme som i aktiviteten Sigteanalyser 2 Måleglas Bægerglas til afvejning Vægt

8 Tragt Filtrerpapir Stopur Vand Fremgangsmåde: 1) Sæt tragten i et måleglas. 2) Vej filteret, noter vægt (A) 3) Sæt filteret i tragten og fugt det med 10 ml vand. 4) Vej den første jordprøve, noter vægten (B) 5) Hæld jordprøven i tragten med filteret. 6) Afmål 100 ml vand og hæld det med en jævn bevægelse i tragten. Hav stopuret klar. 7) Aflæs hvert 10. sekund, hvor meget vand, der er i måleglasset, noter antal ml (skema 2) 8) Fortsæt aflæsningen, til der ikke kommer mere vand f.eks. til du har målt samme resultat tre gange i træk. 9) Tag forsigtigt filteret med jordprøven op og vej det. Noter vægten. 10) Skift filter og gentag forsøget med den anden jordprøve. Bearbejdning af resultater: Skema 1: Jordprøve A B C D E F 1 2 Skema 2: Vægt af filter (g) Vægt af jordprøve (g) Vægt af filter med våd jord (g) Vand i måleglas (ml) Tid (sek) Jordprøve 1 Jordprøve Tilbageholdt vandmægde i jord = C- A-B-10 Vand i måleglas til slut (ml) Tab = 100- D-E Tal med eleverne om grundlaget for beregningerne, evt. i samarbejde med matematiklæreren.

9 Delforløb 3: Naturgenopretning Engene mellem Brabrand Sø og Skibby har fra 1930 erne og frem til ca været afvandet og opdyrket. Dyrkningen af området blev med tiden stadig vanskeligere, fordi jorden sank sammen, så engene stadig oftere blev oversvømmet. Desuden var Brabrand Sø og Århus Å stærk belastet af store mængder næringssalte fra marker og spildevand, der resulterede i algevækst, iltsvind, fiskedød, og ildelugtende vand. I perioden blev Brabrand sø restaureret, idet over kubikmeter bundslam blev fjernet. Kloakeringen i søernes opland er løbende forbedret. I 2003 blev Årslev Engsø etableret, idet afvandingen af engene blev indstillet, så der nu er en ca. 100 ha stor, lavvandet sø. Største vanddybde er ca. 1,25 meter. Søens bredder forventes de kommende år at gro til med rørskove. Engene og rørskovene spiller en vigtig rolle for vandkvaliteten, idet de tilbageholder og omsætter næringssalte. Udledningen af kvælstof til Aarhus Å og Aarhus Bugt bliver nedsat med ca. 80 tons om året. Der blev udbetalt erstatninger til lodsejerne, som fortsat ejer det meste af området. De to tidligere pumpehuse er i dag indrettet til fugletårne. Aktivitet 3a: Interessekonflikter, rollespil Rollespil. Vi skruer tiden tilbage til år Klassen holder et informations- og debat møde om den kommende etablering af Årslev Engsø. Folderen Årslev Engsø Et naturgenopretningsprojekt kan bruges som baggrundsviden. Eleverne har forskellige roller: Ordstyrer. Holder styr på talernes rækkefølge. Opretholder god ro og orden. Biolog, der præsenterer projektet på vegne af kommunen, amtet og Skov- og Naturstyrelsen. Politiker, der er tilhænger af projektet. Det bliver godt for vandkvaliteten, dyrelivet og det forbedrer områdets rekreative værdi, så det kan trække flere turister til byen. Politiker, der er modstander af projektet. Det bliver for dyrt, og det er et indgreb i lodsejernes ret til at dyrke deres egen jord. Lodsejer, der er tilhænger af projektet. Vil gerne afgive jord, hvis erstatningen er god. Jorden er alligevel svær at opdyrke, og høsten har flere gange været for dårlig. Lodsejer, der er modstander af projektet. Vil ikke afgive jord, men fortsætte med at dyrke som hidtil. Det er et overgreb mod lodsejernes rettigheder. Danmarks Naturfredningsforening. Vi får en mere mangfoldig natur i området, som kan blive levested for flere arter, f.eks. rørdrum og odder. Ornitolog. Det bliver godt at få et rigere fugleliv, og at området bliver EFhabitatområde. Lystfisker. Det bliver godt at få renere vand og et rigere fiskeliv. Nabo, der er tilhænger af projektet. Det bliver godt at være nabo til et mere naturskønt område, og mit hus bliver mere værd. Nabo, der er modstander af projektet. Det bliver forstyrrende at være nabo til en natursti, hvor der går mange mennesker, og mit hus bliver mindre værd. To eller flere elever kan have samme rolle (undtagen ordstyreren), eller rollespillet kan udføres i mindre grupper.

10 Aktivitet 3b: Vandkvalitet, målinger og forsøg Materialer: Til feltarbejdet: Indikatorstrimler til nitratmåling Rene plastflasker med skruelåg Til laboratoriet: Vandprøver 5 reagensglas med propper Stativ til reagensglas Destilleret vand Methylenblåt 4 bægerglas NPK gødning Etiketter Fremgangsmåde: På forskellige lokaliteter ved Årslev Engsø udtages en vandprøve og nitratindholdet måles på stedet med indikatorstrimmel, f.eks. Lyngbygårds Å ved indløbet til Årslev Engsø Aarhus Å ved indløbet til Årslev Engsø Årslev Engsø Aarhus Å ved udløbet fra Årslev Engsø Resultaterne noteres. Hjemme på skolen undersøges vandprøverne for organisk stof og NPK-gødnings betydning for algevækst undersøges for én af prøverne. Organisk Stof: 1) Sæt etiketter med prøvenavn på reagensglassene. 2) Fyld reagensglassene med vandprøve, således at proppen kan sættes i og lukke lufttæt. 3) Fyld ét af reagensglassene med destilleret vand. 4) Tilsæt 3 dråber methylenblåt til hver prøve. 5) Luk glassene med prop, så der ikke er luft mellem vandoverfladen og proppen. 6) Lad glassene stå ca. tre uger og iagttag løbende, om den blå farve forsvinder. 7) Noter for hver prøve, hvor mange dage, der går, før farven forsvinder. Forsvinder farven på mindre end 5 dage, er vandet stærkt forurenet med organisk stof. Er farven mere end 20 dage om at forsvinde, er vandet meget svagt forurenet med organisk stof. NPK-gødning: 1) Fyld søvand fra samme lokalitet på 4 bægerglas. 2) Tilsæt forskellige, afmålte mængder af NPK-gødning til 3 af glassene. Noter mængden på etiketter, og sæt den på de tilhørende glas. 3) Stil glassene lyst. 4) Følg og beskriv udviklingen gennem ca. to uger. Der ses sandsynligvis en tydelig algevækst i prøverne med meget gødning. Eleverne kan evt. prøve at finde en metode til at måle sigtedybde i prøverne.

11 Ideer til for- og efterbearbejdning: Før: Besøg området tidligt i forløbet, så eleverne lærer det at kende, f.eks. som en cykel, løbeeller gåtur på skolernes motionsdag.. Vend tilbage med aktiviteter målrettet de enkelte delforløb. Besøg Stavtrupværket i forbindelse med arbejdet med grundvand og vandforsyning. Aftale herom kan træffes med Aarhus Vand. Efter: Forløbet kan afsluttes med et eller flere større produkter: Udstilling på skolebiblioteket, terrænmodel, tidslinje, rollespil m.v. Niveau (Målgruppe/klassetrin): Primær: Grundskolen, klasse, tværfaglige eller enkeltfaglige forløb i fysik/kemi, geografi og biologi. Evt. prøveoplæg. Sekundær: Grundskolen, klasse, natur/teknik. Det faglige niveau tilpasses eleverne. Ressourcepersoner, der kan kontaktes: Faglige spørgsmål vedr. grundvandet i Aarhus Ådal og vandforsyningen i Aarhus Kommune: Aarhus Kommune, Energi & Miljø: Civilingeniør Niels Cajus Pedersen, , Besøgstjeneste hos Aarhus Vand, der bl.a. tilbyder rundvisning på Stavtrupværket: Aarhus Vand A/S: Kommunikationsmedarbejder Kristian Brunmark, Naturvejlederordningen i Aarhus Kommune er desværre nedlagt. Der henvises til informationstavler, som er opsat ved bredden af begge søer, bl.a. ved fugletårnet syd for Årslev Engsø. Udstyr kan lånes hos friluftslivaarhus.dk. Forventet varighed: Fra ca. 6 lektioner til et længere forløb, der evt. kan fordeles over et helt skoleår, så årstidernes skiftende betingelser udnyttes. Organisationer, der kan kontaktes: Dansk ornitologisk forening Bedste årstid: Blomster og fugleunger ses bedst forår og sommer. Frøspredning ses sommer og efterår. Øvrige forhold kan iagttages hele året. Dalens form ses tydeligst om vinteren, når træerne er fri for løv. Transportmuligheder: Offentlige buslinjer: Aarhus Sporveje: Med stop på Viby Ringvej: linje 6A, Stavtrup: linje 11 og 35, Brabrand Syd: linje 11 og 12. Midttrafik: Med stop på Silkeborgvej i Brabrand: linje 113 Der er cykel- og gangsti hele vejen rundt om begge søer. Links: Udlån af udstyr: friluftslivaarhus.dk. Aarhus Kommunes grejdatabase for udlån ad kikkerter, GPSer mv.: Adgangsmuligheder: Gang- og cykelsti hele vejen rundt om Årslev Engsø og Brabrand Sø.

12 Undervisningsmål (Fælles mål Slutmål efter 9. klassetrin): Fysik / kemi Geografi Biologi Fysikkens og kemiens verden benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber kende til vigtige stofkredsløb i naturen Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressourceog energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet Arbejdsmåder og tankegange identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr anvende et hensigtsmæssigt fagsprog læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer Regionale og globale mønstre give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening Naturgrundlaget og dets udnyttelse beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed Kultur og levevilkår vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget anvende globus, kort herunder digitale kort og satellitbilleder samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng Arbejdsmåder og tankegange foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer De levende organismer og deres omgivende samfund kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer Miljø og sundhed kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur Biologiens anvendelse undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning Arbejdsmåder og tankegange identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse anvende et hensigtsmæssigt fagsprog formidle resultatet af arbejdet med biologiske problemstillinger skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der GEOGRAFI FORMÅL FOR FAGET Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Undervisningsplan for faget geografi

Undervisningsplan for faget geografi RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Batteri i naturen kommentarer til opgaver Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale 2010-2011. De levende organismer og deres omgivne natur kende udvalgte 8.klasse har opnået organismer og deres dette, men emnet vil placering i fødekæder

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Årsplan for geografi i 9. Klasse /2017

Årsplan for geografi i 9. Klasse /2017 Årsplan for geografi i 9. Klasse - 2016/2017 Undervisningen på Iqra Privatskole tager udgangspunkt i fagformålene for faget geografi, herunder færdigheds og vidensmål efter 9. Klassetrin. Der lægges vægt

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Biologi 12/13 Materialer: BIOS, Grundbog C Undervisningen er tilrettelagt

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser. Naturfag Formål for faget. Formålet med undervisningen er at børnene tilegner sig viden om og forståelse for de faktorer, der er gældende for samspillet mellem naturen og kulturen, mellem det naturgivne

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan for Biologi i 7. klasse Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Bilag B Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Arbejdsgruppen Naturfag i Tiden forestiller sig et nyt fælles naturfag beskrevet med et målhieraki, som kort kan beskrives

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere