om arkæologiske spor fra Slaget ved Nyborg 1659

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "om arkæologiske spor fra Slaget ved Nyborg 1659"

Transkript

1 En slagmark får mæle om arkæologiske spor fra Slaget ved Nyborg 1659 Af Jesper Olsen Den 14. november 1659 (24. november efter vor gregorianske kalender) udkæmpedes der et stort slag på markerne vest for Nyborg. Det blev det sjette-største slag inden for det nuværende Danmarks grænser men måske det vigtigste historisk set, da begivenhedernes udfald afgjorde Danmarks nationale selvstændighed. De historiske spor efter begivenhederne er tydelige. Og dog er det en begivenhed, der har manglet historisk bevågenhed. Kampen om København er fortalt mange gange. Måske er kildematerialet til denne begivenhed også bedre og rigere. Men Slaget ved Nyborg er kun sjældent behandlet. Kilderne til slaget gemmer sig i offentlige og private arkiver samt selvfølgelig i Pufendorfs Atlas 1. Det er ikke mange, der har behandlet kilderne samlet, og de foreløbige konklusioner synes derfor at være tendentiøse. Kun gennem arkæologiske undersøgelser, som vi i 2008 satte i værk, kan man komme nærmere begivenhederne. Forudsætninger Set i bagklogskabens klare skær skulle vi have haft to ting i baghovedet, da vi prøvede at stedfæste slaget: 1. De svenske styrker omfattede maksimalt 7000 mand. Standardopstillingen ved forsvar var i to rækker med maksimalt 2/3 af styrken (ca mand) i første række, 1/3 af styrken som reserve i anden række m bag forreste række. De ca mand var opstillet i geledder både infanteriet (fodfolk og afsiddede dragoner) og rytteriet typisk i tre geledder altså ca mand i front. Det siger sig selv, at de talrige fremstillinger, hvor svenskernes højre front er ved Skaboeshuse og venstre front ved Hjulby Sø, i alt ca. 4 km, må være ude af trit med virkeligheden og nok har baggrund i en stringent tolkning af plancherne i Pufendorfs Atlas (se figur 3b). Den svenske front har maksimalt dækket det halve, dvs. højre front ved Juelsberg (skoven) og venstre front ved Hjulby Sø/Ladegårdsåen. 24

2 2. Det var svenskerne, der kom først og dermed valgte stillingsområde. De har sandsynligvis villet undgå at stille op for tæt på det kuperede terræn vest for Juelsberg med Bavnehøj som det dominerende højdedrag. Herfra ville fjenden nemlig have haft tydelig indsigt i hele den svenske slagopstilling, og det ville være et perfekt sted at anbringe de allieredes artilleri. Derfor må teorien om den svenske højrefløj ved Juelsberg og venstre fløj ved Hjulby Sø også opgives (fremsat så sent som i 2008 i tobindsværket Dansk Krigshistorie). I stedet skal man se bort fra plancherne i Pufendorfs Atlas og vende sig mod teksten. Det har forfatterne til værket Danmark i Krig (2005) gjort:» må det antages, at den svenske hær indtog en forsvarsstilling, der gik fra området omkring Bavnegård (Juelsberg), måske lidt øst og syd herfor, (min understregning) og ned mod Hjulby Sø. Langs stillingens højre fløj strakte sig et dige med levende hegn, mens den venstre fløj støttede sig til dybe vandgrave, der løb ned mod et sumpet område ved Hjulby Sø. Landevejen til Odense gik midt gennem stillingen. Foran denne var terrænet åbent og overskueligt (dvs. ikke kuperet, min bem.), mens det bagved ind mod Nyborg var mere lukket, præget af skov.«for at lade enhver mulighed stå åben, startede vi dog vores afsøgning med metaldetektor i området vest for Juelsberg. Valget af denne metode begrundedes i, at hovedparten af de mulige fund udgøres af metal. Især var der en primær interesse for at lokalisere blykugler for at kunne stedfæste kamphandlinger i terrænet. Gennemgangen af de foreløbige undersøgelser af slagmarken har knyttet an til de samme vilkår og kilder som ovenfor nævnt. Her suppleres de for os tilgængelige kilder og publikationer med de forhold, det foreløbig er lykkes at påvise på markerne. Bearbejdelsen af fundene må nødvendigvis varetages af relevante faggrupper. I denne artikel følger dog mine indledende overvejelser på baggrund af fundene. Det er slående hvor mange, der i tidens løb har forklaret og beskrevet et af vort lands store slagmarker uden at have stået på hovedet i hverken gamle kort, med den lokale muld under fødderne eller det mindste arkæologiske materiale i hånden. Ikke desto mindre kan man i diverse værker, hvor korte og summariske de end 25

3 er, se plancher over opstillinger, der er (om)fortolkninger af von der Ostens 2 kobberstukne gengivelse i Pufendorfs Atlas fra De er sikkert ikke grebet ud af den blå luft, men er konsekvenser af den måde, kilderne er set og tolket på. Men udgangspunkterne har indtil nu været ren spekulation! Ikke at historien skal omskrives. Udfaldet og følgerne af slaget står ikke til at ændre uanset hvilke øjne, der hviler på kilderne. Men om vores forståelse af, hvad der faktisk fandt sted på de vindomsuste, regnvåde jorde uden for Nyborg d. 14. november 1659, hvor hen ved 3000 mand mistede livet, det kan vi få et langt bedre indblik i, når vi supplerer de kendte kilder med kort og arkæologi. Slagmarksarkæologi Første gang, arkæologi blev anvendt på en nyere slagmark, var i USA. Her blev general Custers bedrifter set efter, måske et udslag af en politisk eller samvittighedsmæssig skyldbevidsthed. En ny videnskab blev født, slagmarksarkæologi. Den blev senere omsat til vore nordiske forhold af Bo Knarrström 3, der undersøgte forskellige slagmarker i det tidligere danske Skåne, hvor svenskerne kæmpede mod danske styrker. Senere blev en engelsk slagmark 4 kortlagt, men indtil nu er dette ikke forsøgt i Danmark! Hvor de øvrige slagmarker er nøje analyserede og bearbejdede, er vores slagmark først ved at dukke op for os. En del af materialet mangler stadig at blive analyseret, men allerede nu kan vi hæfte begivenheder på flere fund og dermed give et øjebliksbillede af de voldsomme handlinger, der udspandt sig her for 350 år siden. Samtidig vil vi med denne artikel gerne give et billede af, hvad vi kan forvente at kunne nå frem til, når materialet behandles. Opstarten I forbindelse med skovrejsning på Juelsbergs jorder fik jeg til opgave at afsøge de mange hektarer for evt. fortidsminder. Især rettedes opmærksomheden mod, at der ifølge diverse kort skulle være mulighed for at få lidt af slagmarken fra Slaget ved Nyborg med. Måske kunne vi finde lidt ammunition m.v. i området? Da der samtidig var en generel interesse for slaget i forbindelse med markeringen af 350-års dagen i 2009, var det naturligt at følge op på 26

4 sagen. Efter endt afsøgning uden resultat, kom interessen for at finde slagmarken på de tilstødende jorder derfor naturligt. De fornødne aftaler med Juelsberg og Hverringe godser blev truffet, og arbejdet gik i gang. Hele arbejdet er gennemført i et frugtbart samarbejde mellem Odense Bys Museer (OBM) og Østfyns Museer. Det er OBM, der har det arkæologiske ansvar i området. Især har vi nydt godt af Jakob Tue Christensens ihærdige og engagerede indsats gennem hele forløbet samt det gode og punktlige samarbejde med OBM s landmålere. De gamle kort Udgangspunktet for undersøgelserne var von der Ostens oversigtskort, der er forlæg for kortplancherne 98 og det tilhørende prospekt, planche 103, i Samuel Pufendorfs værk om den svenske kongemagts krigslykke i det nordlige Europa Pufendorfs Atlas fra Med fokus på Figur 1. Marius fra Bergen landmåler fra OBM kom forbi og stod for dele af indmålingen med GPS. Her står han ved kanonkuglen fundet indskudt i Svenskerhøjen det endelige bevis på, at det ikke er en høj fuld af døde svenskere! Fotos: Jesper Olsen. markante topografiske punkter i landskabet, som en kartograf måtte medtage på sine kort i en tid, hvor overflyvninger ikke var en mulighed, satte en arbejdsgruppe bestående af Eva Becher, Gese Friis Hansen, Eigil Nicolaisen og undertegnede sig sammen og studerede kortene med støtte fra John Maalø Larsen, der grundet arbejde ikke kunne deltage med andet end et tilsendt materiale indeholdende hans tanker og kortmateriale. Med på sidelinjen i denne proces var også OBM s repræsentant Jakob Tue Christensen. Han leverede viden og kortmateriale via omfattende mailkommunikation. 27

5 Von der Ostens kort Von der Osten tegnede flere kort over Nyborg og omegn, to af dem med slagmarken indtegnet (se figur 3) med vidt forskellige placeringer af især de svenske styrker og en afgørende grøft (fossa). Det ene 5 (herefter kort a se figur 2) har andre kartografiske detaljer med end det andet (herefter kort b), der senere blev brugt som forlæg for planche 98 i Pufendorfs Atlas. Kort a placerer fossaen 6 midt for Hjulby Sø, hvor den på kort b placeres med udløb i Ladegårdsåen. For enden af fossaen ses på kort a en stor sø ved Juelsbergskoven. Det er rimeligvis dette vådområde der stadig findes om end i drænet form som fossaen har afvandet. Vådområdet er også medtaget på et stort kort over Nyborg og omegn, som von der Osten tegnede i , så det må have eksisteret. Landsbyerne Hjulby og Regstrup er korrekt placeret på kort a, mens Regstrup på kort b omplaceres således, at landsbyen forskydes mod Storebælt. Vi ved fra korrespondancer, at Hans Schack, feltmarskal under Slaget ved Nyborg 1659, senere i sin funktion som Krigskollegiets præsident udbeder sig nøjagtige opmålinger og kort over slaget af von der Osten, der selv havde deltaget på svensk side. Han mod- Figur 2. Von der Ostens håndtegnede kort fra 1663 (kort b) med forstørret og farvet udsnit. Bemærk søen og de svenske enheder, som står gemt i skoven. Kgl. Bibliotek, Kortog Billedsamlingen, bearbejdet af Jesper Olsen. 28

6 tager opgaven 1. marts 1663 og afventer, frosten går af jorden, så han kan bruge sine instrumenter til opmålingen. Von der Osten skriver til Hans Schack d. 19. marts, at arbejdet er påbegyndt! 8 Dette kort a er sjældent publiceret eller anvendt i litteraturen, og selv om vi kendte til dets eksistens, gik også vi fejlagtigt ud fra kort b i vore undersøgelser. Kort b dannede som nævnt udgangspunkt for vore indledende undersøgelser og er måske årsag til generationer af historikeres opfattelser af styrkernes placering. Det skyldes sikkert, at det indtil 1994 var det eneste publicerede kort over slagmarken. Selv om omridset af Østfyn er forbavsende godt, bærer kortet præg af mangel på opmåling inde i landet. Jo længere fra voldene kortet når ud, jo større bliver usikkerheden, når landsbyer, bakker og åer placeres ind både i forhold til kystlinjerne og hinanden. Flere markante træk er gengivet. Centralt ses gården»bavnegård«det nuværende Juelsberg. Skoven ved Bavnegård er indtegnet næsten i sin nuværende udstrækning. Desuden er landsbyerne Regstrup, Hjulby og Vindinge medtegnede. Hjulby Sø og Ladegårdsåen er centrale på kortet. Desuden er der tegnet blandet skov, åben skov samt niveauforskydninger på kortet i området, hvor»borreskov«nuværende Borgeskov er placeret. En stor bakke tegnet op bag en del af skovområdet tolkes af os som Svenskerhøjen grundet sin placering. De resterende gravhøje, i alt otte, er ikke medtegnet. Landevejen er gengivet i et lidt svingende forløb. Fossaen er gengivet som krydsende landevejen fra et sted på Ladegårdsåen og frem til brynet på den nuværende Juelsberg Skov. Von der Osten viser slagopstillingen før slaget. Her ses de allieredes opstilling nord for Bavnegård i et stræk fra Regstrup til Hjulby. Han er meget nøjeregnende med at opgive de enkelte regimenters navne. Overfor er de svenske stillinger markeret med rektangler uden navneangivelser. Det er slående, da værket er svensk bestillingsværk. Af beretninger ved vi dog nogenlunde, hvor på fronten de forskellige svenske befalingsmænd havde kommandoen. Svenskerne er på kortet opstillet fra Skaboeshuse til Ladegårdsåen. Den centrale front er på dette kort b placeret ved Bavnegård. Her stod det allierede artilleri og sendte byger af 3- og 6-punds kanonkugler ind over den svenske hovedstyrke 9. Denne konstante ild sammen med infanteriets afgivelse af musketskud må have af- 29

7 Figur 3a og b. Udsnit af Von der Ostens to kort over slagopstillingen før slaget, i artiklen betegnet kort a (t.v.) og kort b (t.h.). Bemærk de store forskelle i fronternes udstrækning og placering, fossaens forløb og søen på kort a. Hovedformålet med kort a har været at vise enhedernes korrekte placering i landskabet før slaget, mens kort b skulle vise de enkelte enheders placering i forhold til hinanden uden hensyn til geografien. Kort b blev publiceret i Pufendorfs Atlas i 1696 og har dermed øjensynligt ledt generationer af historikere på vildspor. Kgl. Bibliotek, Kort- og Billedsamlingen (t.v.) og Østfyns Museer (t.h.). sat markante spor i terrænet i form af et utal af kugler. Der medtoges i alt og 6-punds kanonkugler og henved musketkugler til slaget 10. Nu var opgaven blot at lokalisere denne front ved hjælp af detektor. Afsøgningen skete altså stort set med von der Ostens kort b som kilde. Det stod klart for os, at Bavnehøj var et oplagt sted at starte. Trods langvarige og gentagne afsøgninger var denne fuldstændig fundtom. Det var overraskende, da Bavnehøj er en naturlig fæstning, hvorfra man har en vid udsigt over hele terrænet fra Storebælt til Vindinge. Mod nord ses Skalkenbjerg og mod syd hele slagmarken mellem Bavnehøj og frem til Nyborgs glacis 11. Men den to- 30

8 tale mangel på fund gjorde, at vi ikke kunne stedfæste nogen form for krigshandling på denne lokalitet. Afsøgning af området omkring Bavnehøj samt de omkringliggende jorde blev sat i gang. Men stadig uden resultater. Måske var det alligevel ikke muligt at finde levn fra slaget selv om det synes umuligt at forestille sig? En kold og klar vinterdag sad undertegnede og John 12 i hver vores klapstol på Bavnehøjs top og skuede ud over terrænet. Vi følte begge, at Eberstein måtte have stået på netop dette sted, hvor vi ihærdigt satte basser og varme drikke til livs. John sad med ansigtet mod syd og kiggede i retning af Nyborg, og jeg med ansigtet mod nord og kiggede mod Skalkenbjerg. John slog ud med armen mod syd og udtalte:»det er en smuk slagmark!«jeg svarede kort, at jeg da ikke kunne forstå, hvorfor han så sad med ryggen til den, mens jeg spejdede mod nord. Og netop sådan så det ud. Slagmarken kunne være placeret både nord og syd for Bavnehøj, hvis man skulle tage kort b for troende. Søgningen efter den centrale front blev opgivet, og taktikken lagt om. Nu startede afsøgningen ved Regstrup i området mellem Regstrup og Skaboeshuse og videre fra Regstrup til Juelsberg. Efter 14 dage var der Figur 4. Nej, det er ikke Eberstein og Schack, men John Maalø Larsen og Jesper Olsen på toppen af Bavnehøj. John (t.h.) skuer ind mod Nyborg, mens Jesper kigger den anden vej mod Skalkenbjerg. Hvor ligger slagmarken? Kort b byder på begge svarmuligheder men viste sig uanvendeligt. Foto: Birgitte Magnussen. 31

9 stadig ikke resultat. En masse var kommet frem. Knapper, oprullet bly, jernbeslag m.v., men intet der med sikkerhed kunne henføres til de begivenheder, vi søgte efter. Tilbage til kortet og på jagt efter supplerende materiale. Det stod klart, at enten var kortet helt forfejlet eller også afsatte kamphandlingerne meget få og spredte spor, som jeg havde forbigået eller alternativt vidste vi ikke nok om det, vi ledte efter. Gennembruddet Det blev John, der ledte den videre søgning tilbage på sporet. Han havde iagttaget en lavning gennem terrænet mellem Hjulby Sø og Juelsbergskoven. Måske var det fossaen fra kortet? Tilbage i terrænet blev detektoren atter sat lige over jorden, og en ny afsøgning startede ved lavningens mest markante sted. Fire sving med detektoren og en klar hyletone lød med et udsving på 2 i displayet. Fundet blev lirket op af jorden og her var første kugle! En rund blykugle, 1,8 cm i diameter. Og en til. Og en til. Og nu en mindre pistolkugle. Og tre flere af dem. Det hele placeret rundt om en overpløjet høj i terrænet ved lavningen. Endelig var der et gennembrud. Nu havde vi fat i en bid af slagmarken og sandsynligvis den rende, der omtales som fossaen på kortet og prospektet fra Pufendorfs Atlas. Samtidig kunne vi konstatere, at de klare udslag, kuglerne gav, sandsynliggjorde, at der virkelig ikke var spor efter slagmarken på de jorde, hvor afsøgningen havde foregået gået indtil nu. Tilbage til kort b igen. Med den nye viden var det interessant at studere kortet og stille spørgsmål til dets optegnelser. Det er åbenlyst, at von der Osten har haft et nøje kendskab til området og et godt kort at tegne kystlinjen op efter. Det har været mere vanskeligt at optegne detaljerne inde i landet. Men efter at have tegnet»omridset«op, har det givet været vigtigst for ham at opregne slagordenen og ledelsen af denne i det tilgængelige format, hvorfor fronterne er strakt langt ud over terrænet. Vi skal altså ikke tænke, at fronterne er forsøgt tegnet ind i forhold til det omgivende terræn, altså i samme målestok som omgivelserne, men i forhold til hinanden. Den skødesløse fordeling af regimentssignaturerne på den svenske side skal vel blot illustrere, at der stod unavngivne styrker på svensk side, klar til at tage slaget. De er placeret uden 32

10 hensyntagen til de støttepunkter, der omtales i den tilhørende tekst, hvor fossaen er den svenske venstrefløjs støttepunkt og et dige med levende hegn den svenske højrefronts støttepunkt. Af tidligere fremstillinger om slaget forværres vores opfattelse af slagordenen og begivenhederne, fordi forfatterne netop tager udgangspunkt i denne planche uden at forholde sig kritisk til den. Eberstein placeres ved Regstrup. Ergo må de kamphandlinger, der knytter sig til ham, også have fundet sted der. Vores»virkelighed«viste noget andet! Ebersteins tilstedeværelse i egnen ved Regstrup kunne ikke påvises ved fund af kugler. Pufendorf 13 beskriver kamphandlingerne om formiddagen således:»inden træfningen begyndte, havde Eberstein udkommanderet 400 ryttere for at udforske svenskernes stillinger og bevægelser, men de mødte en så kraftig modstand, at de blev slået tilbage hen imod midten af den fjendtlige slagorden. Derefter blev Ebersteins regimenter, som rykkede frem mod grøften (fossaen) foran svenskernes slagsorden, slået tilbage med store tab, hvorved samtlige Ebersteins tropper blev dræbt eller såret. hvis grøften ikke havde hindret svenskerne i at forfølge dem og reorganisere sig, havde svenskerne vundet sejren«pufendorfs gennemgang af denne batalje er anderledes end den, vi får præsenteret i gennemgangen af slaget i Mikkelsens lille bog om Eberstein. Han har hentet sine kilder i Ebersteins 14 egne arkiver og beskriver denne episode således:»eskadron efter eskadron blev ført frem, men angrebene blev hver gang standset af artilleriild og musketild fra det fjendtlige fodfolk i hegnet eller af Sulzbachs ryttere Med det meste af sit rytteri brød han (Sulzbach den kun 29-årige svenske feltmarskal) igennem de forberedte åbninger i hegnet og angreb med stor voldsomhed Ebersteins eskadroner, som måtte vige for trykket. Eberstein og Ditlev Ahlefeldt blev under tilbagetoget indhentet af svenske ryttere og undgik med nød og næppe at blive taget til fange.«15 Pufendorfs beskrivelse af Ebersteins 400 ryttere, der drives tilbage hen imod midten af den fjendtlige stilling, fortæller os noget om den svenske opstilling. Her må der nødvendigvis være tale om en konveks opstilling, hvor rytterne angriber det ene ben i den konvekse bue og drives mod midten af buen det centrale forsvar. 33

11 Netop denne formation kan vi delvist genfinde ved Juelsbergskoven. Herom senere. Pufendorf fortæller om, hvordan fossaen (grøften) redder de allierede og Eberstein. Den strækker sig fra vådområdet sydvest for Juelsbergskoven og frem til Hjulby Sø. Tager vi Ebersteins egen beretning, placerer han sig længst mod nord på frontens venstrefløj lige over for den svenske højrefløj ganske som hos Pufendorf. Her berettes om hegnet, hvor svenske fodfolk og ryttere står gemt. Grøften nævnes ikke her. De arkæologiske vidnesbyrd i felten understøtter en blanding af begge beretninger. Hvis Ebersteins 400 ryttere er redet langs brynet på Juelsbergskovens vestlige side, ville de møde et hegn og måske en front, der står i en vinkel på næsten 90 grader i forhold til grøften. Hvis man forestiller sig en batalje her, der vil drive dem væk/tilbage i forhold til denne front, vil de blive drevet mod vest og altså hen imod grøften, som svenskerne har taget opstilling bag. Det er dog ikke lykkes endnu at identificere den centrale front, hvorfor dette i skrivende stund må stå hen i det uvisse. De praktiske overvejelser gennemførsel af slaget samt logistiske spørgsmål Hvis man skal angribe slaget ud fra en praktisk orienteret vinkel, må flere forhold regnes med. Et vigtigt forhold var årstiden og vejret i samspil med terrænet og den nødvendige logistik. Det havde været regnvejr i nogle dage op til slaget, og på selve dagen regnede det også. De enorme rytterstyrker må have trådt jorden op under sig, så terrænet har været til dels ugennemtrængeligt for vogne og fodfolk. Man må antage, at transport af tropper og artilleri er foregået ad faste veje i det omfang, det overhovedet lader sig gøre. Derfor vil det være logisk at tænke sig slagopstillingen i umiddelbar nærhed af fx landevejen med afstikkere langs de dengang eksisterende veje. Vejnettet ligger nogenlunde fast, da de omkringliggende jorde er udmatrikuleret til lodsejere på begge sider af fællesjorden, som vejen er. Desuden bindes vejene af de store anlægsarbejder, der er lagt for dagen i de områder, hvor vejkasserne er konstrueret over bløde og sumpede områder som i forbindelse med overgangen ved fx fossaen. Der er ingen grund til at forskyde en vej og gentage anlægsarbejdet uden tungtvejende grunde. Det er da heller ikke sket i landevejens tilfælde. 34

12 Mindre veje er dog nedlagt. Det er sket i forbindelse med, at Juelsberg har overtaget jordlodder og slået dem sammen. På denne måde er en lille stikvej forsvundet fra landevejen tæt ved Lindenborgvej og mod Juelsbergskoven faktisk parallelt med fossaen og videre derfra drejende mod nord og mod den nuværende Juelsbergvej. Vejen genfindes på luftfotos 16 og på matrikelkortene fra Vejen følger stort set sognegrænsen mod Hjulby sogn. På samme Figur 5. Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort fra Sådan må de store veje stort set også have forløbet i Østfyns Museer. kort er indtegnet et virvar af vandhuller og vådområder, der står udyrkede hen og er sprunget i krat, samt levende hegn mellem agrene. Kortet fra 1810 står nok nogenlunde til troende i forhold til de faktiske forhold i 1659, da det er fra tiden før, man drænede, og før landbruget blev motoriseret. På disse kort bliver det klart, at fremrykning gennem dette terræn må have opbudt en næsten umenneskelig indsats, hvis man ikke holdt sig til vejene. Figur 6. Matrikelkort fra 1810/11. Fossaen er væk (har man efter slaget fyldt den op med 2000 døde svenskere?), men det vådområde, den har afvandet, ses tydeligt i kortets øverste højre hjørne. OBM. 35

13 Figur 7. Luftfoto af slagmarken med markering af kuglefund. Den hvide streg angiver placeringen af dele af den svenske højrefløj, pilene sammenstødet mellem Ebersteins kavalerister og svenskerne, som stod skjult i skoven nord for en lille sø, der i dag er motorvej. Luftfoto fra Google Earth bearbejdet af Jesper Olsen. 36

14 I begyndelsen af februar 2009 afsatte vi det nedlagte vejforløb ud fra UTM-koordinaterne i terrænet med landmålerstokke. Vi afsatte også et tydeligt forløb fra luftfotoerne på Grundkort Fyn. Forløbet, der udgør en ret linje gennem marken, afskærer den åbne tragt, der også ses på prospektet, i en lige linje mellem skovbrynet og motorvejen. Vi tolkede denne linje som resterne af et levende hegn eller en sti. Tragten findes stadig. Da vejen og hegnet var afsat, afsøgte vi området nærmest motorvejen med detektor og fandt en mindre skudveksling, hvor fordelingen af kugler var dels langs hegnet, dels langs vejen. Undersøgelserne her er ikke tilendebragt endnu. Da dette område udgør det absolut nordøstligste hjørne af den genfundne slagmark, og fronten her knækker 90 graden fra nord/syd til øst/vest, vover jeg den påstand, at denne påviste batalje kan være identisk med den føromtalte indledende kamp, Ebersteins 400 ryttere går ind i. Et sidste forhold er hestene og deres rolle i slaget. Slaget er et udpræget rytterslag der er faktisk mangel på fodfolk i bl.a. Ebersteins styrke. Et rytterslag krævede god og sikker bund til manøvrer. Rytterne stillede op i geledder efter hinanden. Forreste geled havde skudklare pistoler, som de red frem med i kort, samlet trav for at mindske hestens bevægelser i ryggen så kunne de sigte og holde pistolen nogenlunde stille og efter at have afgivet det ene skud, der var i pistolerne, drejer hele geleddet om og render bagerst for at lade igen. Nu er det næste række, der rider frem og afgiver skud. Ved denne eksercermæssige afgivning af skud er det vigtigt at have en vedvarende, nogenlunde fast grund at kæmpe fra, da stillingen er stationær gennem hele den periode, kampeksercitsen gennemføres. En variation af rytterslaget er»á la francaise«et udfald med trukne blankvåben, der afløser den eksercermæssige afgivning af skud, når man ser fjenden vakle. Det handler om at holde øje med virkningen af de afgivne salver og slå til, når fjendens linje opbrydes eller er ved at gå i uorden. Det foregår ved, at forreste linje på kommando af ritmesteren stikker pistolerne i taskerne og trækker blankt og slår over i karriere (galop) for at forøge chokbølgen i det frontale angreb. Her er hesten igen vigtig. De relativt små heste (nærmest ponyer), rytteriet benyttede, kommer hurtigt i ubalance, hvis rytteren ikke kan finde en god balance. En rytter kan sagtens»vælte«en 37

15 hest under sig ved at trykke den med sin balance eller rettere ubalance! Og her har man kæmpet med blankvåben med svingende balancepunkt. For at opnå et godt udgangspunkt for succes har man naturligt primært valgt store flade områder, hvor der har været plads og mulighed for at veksle hestens gang og retning. For at skifte retning skal hesten foretage et changement, dvs. skifte mellem hvilket ben, der er forrest ellers kan den ikke holde balancen. Skal man dreje til højre, skal højre forben være forrest, og omvendt når man skal til venstre! Meget af ridtet foregår i»let«sæde, dvs. med bagdelen hævet over sadlen. Dette gør man for at lette hestens bevægelse i ryggen. Ved voldsomme stigninger vil det være svært at drive hesten frem i god balance på tværs og i galop både op og ned ad skråninger, hvorfor disse også er undgået. Så i områder med meget bratte stigninger har man undgået at sætte rytteri ind. Den høje skole i dressur (fx Den Spanske Rideskole i Wien) er netop skoling i kunsten at ride i krig. Der er ingen tvivl om, at alle rytternes heste har været meget veltrænede. Det forholder sig meget anderledes med dragonerne, der nok var beredne, men brugte hestene som en hurtig transport frem til et afgørende sted, hvor de sad af hestene og kæmpede til fods. Hverken dragon eller hest var trænet i at færdes i et rytterslag. Efter Freden i Roskilde forlangte Carl Gustav 3000 ryttere af Frederik III og understregede, at han ikke ville stille sig tilfreds med dragoner! Som en konsekvens af ovenstående overvejelser gik afsøgningen i gang på de flade områder omkring fossaen, hvor det netop var Ahlefeldts rytteri, der brød igennem den svage svenske venstrefløj. Forventningen var et mindre antal rytterkugler, da vi ved, at Ahlefeldt netop foretog et frontalt angreb»á la francaise«, hvor han løb svenskerne over ende og jagtede dem hele vejen til byporten. Fundene viste ganske rigtigt en samling rytterkugler, men et langt større islæt af musketkugler lader sig ikke umiddelbart forklare. På nordsiden af fossaen ses udelukkende pistolkugler afgivet af svenskerne, men på sydsiden den svenske front ses altså det omfattende islæt af musketkugler. Det er i skrivende stund ikke til at afgøre, om disse er afgivet af et allieret regiment som opfølgning på rytterangrebet eller om de er afgivet fra den centrale svenske front mod de allierede under deres fremrykning mod den svenske flanke. Fundet af pistolkuglerne bekræfter be- 38

16 retningen om Ahlefeldt, der bryder igennem den svenske venstrefløj, altså forcerer fossaen! Det er ofte fremført, at han»sniger«sig igennem mosen og uset dukker op på den svenske side. Denne hypotese må afskrives, da selve slaget har afsat tydelige spor så tæt ved søbrinken, at der ikke har været mulighed for at»snige«sig omkring længere ude. En jæger i området har som et kuriosum fortalt mig, at han som dreng hjalp sin far med at plante ud i»kampmosen«(fossaens udspring i Hjulby Sø). Under skovrejsningen fandt man to degener (ryttersværd), som han og hans bror fik at lege med. Nu eksisterer de ikke længere men jægeren har identificeret typen ud fra illustrationer. Da der først er gået hul på den svenske venstrefløj, rykker flere allierede styrker med over fossaen og går i flanken på den svenske centrale front. En række salver spredt fra enten syd eller nord fortæller om, hvordan de allierede enten har afgivet salver mod den svenske retræte eller omvendt, hvordan den svenske retræte har afgivet salver mod de fremrykkende allierede måske for at give dækning for deres kammerater, der forsøgte at redde sig. Afstanden mellem salverne tyder på, at det har været svært at omgruppere sig undervejs. Det lader til, at de svenske regimenter søger op mod bakkekammen, hvor en højgruppe på otte gravhøje med Svenskerhøjen som den mest markante har givet ly og mulighed for at omgruppere sig. Om det lykkedes, er svært at sige. Koncentrationen af kugler er voldsom stor i dette område, og det er svært at udlede sammenhængende salver i fundene. Det virker mest som om, der er skudt fra alle sider. Blot én række af kugler viser sig ned mod Ladegårdsåen; det må være dem, der er tiltænkt de angribere, der kom herfra og var på vej op ad skråningen mod Svenskerhøjen. Også kanonkugler er tidligere fundet i dette område. Desværre er de ikke afsat i terrænet, da de er fundet af tilfældige markgængere, så vi ved blot, at de er fundet her omkring. Kun en, der fremkom i vores egen søgning, er dokumenteret. Den sad skudt ind i siden på Svenskerhøjen affyret fra landevejen. Dette fund er af særlig betydning, da det er første gang, et arkæologisk fund er sat i relation til højens navn. Fra gammel tid har overleveringen villet, at højen indeholder døde svenske soldater fra slaget. Nu er det endeligt bevist, at højen som også anses for en bronzealderhøj af fagfolk stod der under slaget! De døde svenskere må vi lede efter et andet sted 39

17 Figur 8. Svenskerhøjen. Foto: Jesper Olsen. og der er ca af dem og så tage navnet op til revision. Måske er det her, en del af de 2000 svenske soldater blev slagtet af det polske rytteri? Meget tyder på, at stednavnet trods alt har tilknytning til slaget, de mange fund taget i betragtning. På højde med Svenskerhøjen, men på begge sider af landevejen, ligger især ryttereffekter og den samme blanding af pistol- og musketkugler. Her er der ved undersøgelsernes afslutning i foråret 2009 tillige fremkommet en stor koncentration på godt 150 stk. meget medtagne blykugler i 4-5 forskellige kalibre samt diverse personligt udstyr. Koncentrationen er den hidtil tætteste og mest omfangsrige på slagmarken. Den måler omtrent 15 x 30 m. Kuglerne er bløde, og har næsten alle givet et aftryk af det miljø, de er brugt i. Der ses spor efter træ, hårde materialer som ru stenoverflader og glatte, konkave aftryk fra runde metalgenstande m.v., der har præget kuglernes overflade og facon, når de har truffet. De primære kugler i denne koncentration er musketkugler af forskellige kalibre. Der er desuden en del mindre rytterpistolkugler iblandet. 40

18 Denne træfning har fundet sted ved en lille gravhøj, hvor der også er fundet kugler på højoverfladen. Træfningen ligner en voldsom beskydning af en enhed, der har søgt ly bag højens nordside altså muligvis svenske kugler afgivet mod den allierede styrke under retræte mod Nyborg. Kuglerne og deres deformering adskiller sig i dette fund fra resten af slagmarken. De mange meget voldsomt deformerede kugler kan tyde på, at der har været tunge og hårde genstande at træffe i netop dette område. Den lille velbevarede høj har ingen randsten, hvorfor kuglerne må være deformerede af objekter, der ikke længere er til stede. Måske en kanonstilling? Den fundne kanonkugle i Svenskerhøjen kan være affyret fra dette sted, idet sigtelinjen og afstanden stemmer overens med feltets geografiske placering i forhold til indskudsvinklen i Svenskerhøjen. Men det må foreløbig være et gæt. I det sandede terræn, der støder op til de lavtliggende moser mod skoven, er fundet ophæng til rytternes degener (sværd) samt knapper, rembeslag m.v. Det er indtrykket, at skuddene er afgivet spredt og kan have rytterne som mål. Omkring et par af lavningerne samler sig flere pistolkugler måske er det spor af rytternes aktivitet imod de resterende svenske styrker, der søger ly i krat og hegn, mens de søger mod byen. Tæt ved Telegrafvej er der spor efter nye voldsomme kamphandlinger. Meget flotte barokke beslag og spænder tyder på folk af høj rang, der er blevet nedkæmpet her. I fundene indgår bl.a. flere bronzepyntebeslag og et forgyldt bæltespænde. Her er meget få kugler igen et tegn på rytterslag men også en kanonkugle er fundet her. Fund gjort af en kirkegårdsgartner på Assistenskirkegården tyder på, at kamphandlingerne har fundet sted helt ind under voldene. Sammen med disse fund er også fundet en dansk 2-skilling fra Kirkegården eksisterede ikke på dette tidspunkt. Fundene er nu i museets eje. Når Samuel Pufendorf som kongelig svensk historiograf iscenesætter netop dette slag, virker det som en forblommet omskrivning, at det lykkes den svenske hær at trække sig tilbage i god orden. Fundene og spredningen af disse tyder mere på, at man har kæmpet helt frem til fæstningens glacis måske længere endnu, men der har vi ikke mulighed for at foretage en reel afsøgning længere. 41

19 Et tolkningsforsøg På baggrund af det arkæologiske materiale og de skriftlige kilder samt kort a kan man tænke sig til efterfølgende hypotetiske forløb af slaget. Den indledende fase (se figur 9): Eberstein er i avantgarden, da den samlede styrke marcherer frem. Han sender spejdere ud for at afsøge området. Bag sig har han Schack i reserven. De rykker frem langs odenselandevejen. Da de går frem, får de visuel kontakt med Stenbock og den centrale svenske front på kanten af højdedraget bagved Lindenborgvej og Figur 9. 42

20 grøften. Nordvest for Lindenborgvej ses også Horn ved kanten af fossaen. De har nu en stor sø øst for sig ved den nuværende Juelsbergskov. Hvad der ikke er synligt for Eberstein, er den store svenske styrke, der står gemt bag et levende hegn mellem søen og skoven. Eberstein sender ryttere ud for at afsøge terrænet, måske også for at afsøge muligheden for at trænge øst om den svenske front. Placeringen af den svenske styrke ved skoven (se figur 10): Som det fremgår af kort a er de svenske styrker indesluttede i skoven. De har kun ringe mulighed for at blive anvendt i slaget, Figur

21 med mindre der fra svensk side var tale om lidt af en taktisk genistreg. Svenskerne har kendt området godt, langt bedre end Eberstein og Schack. Det gav dem mulighed for at placere sig strategisk godt i terrænet, som det er fremhævet i flere kilder, bl.a. Pufendorf. Svenskernes kendskab til terrænet blev også deres akilleshæl. De vidste, at fremrykning øst om den store sø ved skoven var umulig, og at hele den centrale svenske hær ved Stenbock var godt beskyttet af terrænet mod nordøst. Men det vidste Eberstein ikke. Derfor var han ude i dette område for at afsøge veje og terræn for modstandere. Han kan naturligvis også have været en værdig taktisk modstander for Stenbock og have regnet med muligheden af gemte stillinger fra denne kant. Figur

22 Den taktiske manøvre kunne være en fuldstændig omfatning af hele den dansk-allierede styrke. Stenbock og Horn står synlige og inviterer Eberstein og Schack til at rykke frem i en tragt. Derfor er de trukket lidt syd for grøften i den centrale del, mens Horn står nær grøften for at tage imod først. Var den dansk-allierede styrke gået efter Horn, var Schack vendt mod sydvest i fremadgående retning, mens Eberstein var gået helt ned til fossaen med front mod syd og Stenbock. Det havde udgjort den ideelle situation for svenskerne, da de afventende svenske enheder i skoven nu blot skulle gå frem nord om søen for at indeslutte Eberstein og Schack mellem fossaen og Hjulby Sø samt Juelsbergskoven og hele det ufremkommelige terræn foran skoven dér! Figur

23 Planen mislykkes (se figur 11): Da Eberstein opdager svenskerne, der er gemt i skoven, stiller han op i kampformation. Men Sulzbach slår angrebet tilbage. Den skæbnesvangre retræte (se figur 12 og 13): Eberstein og hans ryttere trækker ned ad den nedlagte vej, men kommer på den måde ind foran Stenbock, der øjeblikkeligt indleder et angreb. Han kan dog ikke komme over fossaen, hvilket redder situationen for den dansk-allierede hær. Denne fase synes at vare længe. Det er usikkert, hvor store tab Sulzbach lider, mens Figur

24 det er kendt, at Eberstein mister næsten hele sit rytteri og selv er nær ved at blive fanget:... I nogle timer hængte udfaldet ligesom i en tynd silketråd (Citat af Schack). Eberstein og Schack går nu side om side som aftalt før slaget. De rykker frem således, at de deler terrænet mellem sig på hver side af landevejen. Eberstein når til fossaen, og der kæmper han vedholdende. Svenskerne vil nu ikke have dem over grøften, da planen med omfatningen er mislykkes, og Sulzbach er forsvundet fra slagmarken. Om ham siges det i Pufendorf:»Han retirerer gennem skoven«. Figur

25 Gennembruddet på den svenske venstrefløj og den svenske linjes kollaps (se figur 14): Det er nu, Ahlefeldt bryder igennem fosssaen på den svenske venstrefløj. Det får en stor del af Horns rytteri til at retirere til Nyborg, mens Ahlefeldt rykker frem langs Ladegårdsåen. Herfra drejer han op mod Stenbocks styrker, der nu er blottede på deres venstre flanke. Fra højdedraget forsvarer de sig mellem de mange gravhøje, men lider store tab, da de bliver hugget ned af de danske ryttere. Stenbock forsøger at retirere og når frem til glaciset. Inde i Nyborg mødes han med Horn og Sulzbach. Fundene Den primære opsamling har koncentreret sig om diverse blykugler i hele området. Den enorme mængde af metalskrot, der findes på markerne, har vi ladet ligge. På steder, hvor kuglemængden opleves i koncentrationer, har vi medtaget udslag, der ikke var bly. Det har selvsagt givet er række gode fund, men fælles for flere af dem er, at de er svære at datere og dermed svære at relatere til slaget. Hovedparten af fundene udgøres således af blykugler. Blykuglerne Det er lykkedes at identificere fire kalibre kugler. De største er musketkugler, der varierer mellem 1.8 og 2.0 cm i diameter. Ved en grundig analyse vil det måske være muligt at afgøre, om der er en sammenhæng mellem kaliber og nationalitet. Hvis dette lader Figur 15. T.v.: Pistolkugle med støbetap samt musketkugle. T.h.: Musketkugle forsøgt delt med kniv, hvilket giver samme virkning som en moderne dum-dum-kugle. Kuglen brød op under afvaskning. Fotos: Jesper Olsen. 48

26 Figur 16. T.v.: En musketkugle har gennembrudt levende væv en soldat eller en hest? Det bløde væv trækker kuglen ud i cylinderform. I midten: En musketkugle har ramt metal et kyras eller en kanon? T.h.: En musketkugle har ramt noget træ en musketkolbe? Træets årer ses tydeligt aftegnet i kuglens deformerede flade som streger. Fotos: Jesper Olsen. sig gøre, vil det i højere grad kunne afgøre spørgsmål om fronternes placeringer. Det vil i området ved fx Svenskerhøjen, hvor et stort område er dækket af kugler i en nærmest sammenhængende koncentration, kunne give et mere organiseret billede af kamphandlingerne. I ganske få tilfælde er det lykkedes at finde kvarte musketkugler. Paralleller fra svenske fund tolkes som spredehagl, der har været omviklet med kardus for at holde dem sammen inden affyring fra musketten. Et par kugler er forsøgt delvist gennemskåret som en appelsin, men forehavendet er opgivet grundet skærefejl. Sådanne kugler, der lukkes op i den ene ende, vil have en tendens til at lukke sig helt op når de træffer de vil ekspandere som en dum-dum-kugle. Paralleller findes i de svenske fund ved bl.a. Lund. Pistolkuglerne har en mindre kaliber. De fleste pistolkugler er i modsætning til musketkuglerne blevet affyret med støbetap. Endelig er der fundet en blykugle med en meget lille diameter. Der er også paralleller i svenske fund til denne type ammunition. Ved at analysere kuglerne afsløres det, hvad de har truffet. Da blyet er blødt, tager kuglen form efter det materiale, den træffer. Iblandt vore fund ses kugler, der har truffet hårde materialer som fx jern. Det kan være kyrasser, musketløb eller kanoner og selvfølgelig noget mere fredeligt som stendiger m.v. På andre kugler ses spor efter træ. Enkelte er helt udtværede som en fugleklat. Kugler, der er trukket ud som en cylinder, har gennembrudt et blødt organisk stof en menneske- eller dyrekrop. 49

27 Personligt udstyr Spredt ud over området, hvor slaget har stået, er andre genstande dukket op talrige gange. Det er især forskellige typer knapper: kugleknapper og store knapper med hvælvet overside. En del mindre knapper med et firpasmønster synes at gå igen flere steder. Men det er ikke muligt at afgøre, om knapperne er en del af slagmarkens inventar, eller de er havnet her af andre grunde. En sammenligning med de knapper, man har valgt at medtage i de svenske undersøgelser, viser, at flere af typerne er identiske. På denne tid opererede man ikke med nationale uniformer. Hovedparten af de kæmpende var lejetropper, der rejste rundt og tjente forskellige krigsherrer i deres eget tøj. Vi kan altså ikke finde uniformsknapper, blot tidstypiske knapper for perioden. Det bliver lidt besværliggjort af, at der på de allieredes side bl.a. var østrigere, hollændere, tyskere, polakker og schweizere. Et andet hyppigt fund er diverse former for ske-skæfter. Har det mon ikke været en del af den personlige udrustning, at hver mand bar en ske og måske også en kniv i sin taske eller lomme til brug ved spisning? Der er ikke tale om standardiserede skæfter, de er alle individuelle og sandsynligvis personlige. I de svenske fund har man ifølge Bo Knarrström ikke iagttaget dette fænomen. Et bredt pynte-hattespænde dukkede op ved fossaen og lige overfor denne et lidt bøjet kors af bly. Dette fund gjorde størst indtryk af alle. Det var ikke svært at forestille sig soldaten stå ansigt til ansigt med døden og knuge korset. Retfærdigvis skal det siges, at der ikke er paralleller til dette fund, så om det hører slagmarken til, kan vi ikke vide. Figur 17. T.v.: Den typiske knap med fladt hoved og udsmykket med et mønster med fire gentagelser. T.h.: Den atypiske kugleknap. Dem er der kun få af i fundmaterialet. Fotos: Jesper Olsen. 50

28 Figur 18. T.v.: Den mærkværdige X-formede hægte. T.h.: Et hattespænde fra kampene ved fossaen. Fotos: Jesper Olsen. Tættest på Telegrafvej fandtes en del personligt udstyr eller måske rideudstyr? Dette udstyr overgår alle øvrige fund i kvalitet. Et grotesk barokhoved i bronze, muligvis en pynteting på et læderbælte eller seletøj? Et fantastisk bevaret bronzespænde med forgyldning. Et pynteslutblik til enten læder- eller stofrem i bronze med opdrevet prikmønster. Et lidt mærkeligt X-formet bronzestykke af form som naturgrene med træårer og knast i centrum. På bagsiden en kraftig U-formet bronzeklamme. En hægte til læderremme eller kapper? Våben Da de afsøgte marker næsten alle har været tilsået, har vi valgt at gøre minimale indgreb i afgrøderne. Det betyder, at store områder ikke er afsøgte, ligesom vi valgte ikke at samle jern op, da hyppig- Figur 19. T.v.: Et bæltespænde med relief med indlagt forgyldning. I midten: Grotesk dæmonmaske i typisk renæssancestil. Har måske været syet eller nittet fast på bælte eller seletøj. T.h.: Fundmaterialets ubestridt mest personlige genstand et lille kors smeltet i samme bly som kuglerne. Fundet ved den centrale svenske front. Det var overvældende at løfte dette stykke ud af mulden. Fotos: Jesper Olsen. 51

29 Figur 20. Skedeophæng. Mellem de to nederste plader ses endnu rester af læder fra skeden. Den lange hægte øverst passede ind i bandolerremmens lædercylinder ved hoften. Man kunne således afføre sig sværd og skede uden at skulle afmontere bandolerremmen. Foto: Jesper Olsen. heden af jernskrot er utrolig høj på flere af markerne. Når markerne er til det igen, besøger vi stederne med det formål at undersøge de mange hundrede jernholdige udslag. Vi kan derfor ikke fremvise hverken piker eller andre jernvåben i denne omgang. Eneste fund med relation til et våben er en sønderskudt/plovødelagt(?) endetud til et krudthorn samt et enkelt stykke bevikling til sværdhæfte. Mønter Ganske få mønter er fundet i området. I denne omgang to kraftige mønter, begge svenske. Den ene med tydeligt præg på den ene side. Inskriptionen lyder C. G. R. (Carl Gustav Rex). Årstallet 1656 er præget mellem de tre svenske kroner. Der er i området tidligere fundet en møntskat på i alt 184 mønter. Mange af dem kan sagtens være fra slaget, men da mønterne er spredt ud over et større stykke og er fundet uden beholder (de har muligvis været samlet i en beholder af organisk materiale), kan en enkelt mønt, der er dateret efter slaget, rejse tvivl om, hvorvidt skatten er nedgravet under slaget, hvilket vil være en naturlig ting at gøre eller om den først er gravet ned nogle år senere, så den yngste mønt kan finde sin sammenhæng med resten af fundet? Der er også den mulighed, at mønten»forurener«møntskatten uden at have noget med den at gøre. Så kan skatten henregnes som et skattefund fra slaget. Måske 500 m fra skattefundet har vi fundet en svensk mønt fra 1663/69(?), så dér har der været en svensker, der efter slaget har slået om sig med penge. Måske von der Osten, der sikkert 52

30 høstede en god hyre på fæstningen efter slaget! Denne summariske gennemgang af dele af fundene rækker selvfølgelig ikke, men det er hertil, vi er nået pr. 1. april Sæsonen er ved at være slut for i år, og fundene skal konserveres og registreres, de digitale kort skrives ud og diskuteres. Skulle du have interesse i at deltage i vores afsøgning af området, kan du kontakte Østfyns Museer eller Odense Bys Museer. Men det skal stå helt fast, at Figur 21. Svensk mønt fundet ved den centrale front, som den dannedes under retræten. Bemærk årstallet, der omgiver den kronede svenske løve: På bagsiden initialerne C G R Carl Gustav Rex. Foto: Jesper Olsen. Figur 22. Fortid og nutid mødes! T.v. en dansk soldat fra Kongens Livregiment til Fods anno T.h. Jesper Olsen på detektorjagt 350 år senere! Tegning: Hans Andersen. Foto: Birgitte Magnussen. 53

31 man ikke har adgang til at besøge slagmarken med detektor uden tilladelse fra lodsejer (Juelsberg Gods) og forpagter (Hverringe Gods) samt de jagtkonsortier, der er til stede i områderne. Museerne vil også betragte privat afsøgning som utidig indblanding og ødelæggende for det arbejde, der foregår i området! Sommeren over vil der blive arrangeret ture til slagmarken. Disse ture annonceres andetsteds. Der skal lyde en stor tak til John Maalø Larsen og museumsinspektør Janus Møller Jensen for deres støtte, vejledning, redigering og gentagne korrekturlæsninger på denne artikel. 1 Samuel Pufendorf ( ). Tysk jurist og professor i Heidelberg samt Lund. Forfatter til Pufendorfs Atlas De rebus a Carolo Gustavo gestis, Nürnberg Bestilt allerede 1656 af Carl X Gustav. 2 Carl Heinrich von der Osten (-død 1691). Ingeniørofficer i svensk tjeneste. Deltog bl.a. i 30-årskrigen på svensk side. Desuden ingeniør ved Nyborg Fæstning. Har leveret kortmateriale til Pufendorfs udgivelse om Slaget ved Nyborg. 3 Bo Knarrström: Slagfältet, Efron & dotter Generelt til artiklen. Desuden Rigsantikvarieämbetet, avd. för arkeologiska undersökningar: slägfeltsarkeologi/ Borst, Lund, Landskrona og Poltava. 4 The Naseby Battlefield: 5 Bjørn Westerbeek Dahl: Militärhistorisk Tidsskrift 1994; Vol. 0. Carl Heinrich von der Osten og Pufendorfværkets plancher af slaget ved Nyborg Generelt til dette afsnit! 6 Fossaen: En grøft på prospektet over slaget som det ses i den endelige udgave i Pufendorfs Atlas. Fossaen tillægges i de skriftlige kilder en afgørende rolle for slaget, hvorfor den sikkert er medtaget på prospektet. 7 Som note 5, s. 17. Rigsarkivet, København. 8 Som note 5, s K. Mikkelsen: Eberstein fra Glückstadt til Nyborg. Forlaget i Haarby 84. ISBN s Ibid. s Fæstningens forterræn mellem voldgrav og fæstningens ydergrænse. 12 John Maalø Larsen. Lokalhistoriker, Nyborg Museumsforenings bestyrelse, medlem af arbejdsgruppen og medredaktør af nærværende artikel. 13 Som note 5, s L. F. v. Eberstein: Kriegsberichte des königl. Dänischen General- Feldmarschalls E. A. Von Eberstein Citat efter Mikkelsen, jf. note Grundkort Fyn, ortofoto 86 samt Matrikelkort på nettet. O1 1810, Hjulby Sogn. 54

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Hvor stod slaget? Et nyt gammelt kort fra Slaget ved Nyborg 1659

Hvor stod slaget? Et nyt gammelt kort fra Slaget ved Nyborg 1659 28 NYBORG FØR & NU 2010 Hvor stod slaget? Et nyt gammelt kort fra Slaget ved Nyborg 1659 John Maalø Larsen På tryk er der er hidtil publiceret to realistiske, næsten samtidige kort over slagmarken fra

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn Satellit af BKO Charlottenlund Fort Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn Udarbejdet af: MOtivaTION ApS for Gentofte Kommune, Gentoftegade, Ordrup, Dyssegård og Vangede Bibliotek 02-03-2015 Sansebane

Læs mere

REGLER TIL KRIGSLIVE X

REGLER TIL KRIGSLIVE X Regler til Krigslive X REGLER TIL KRIGSLIVE X Dette regelsæt er skrevet til Krigslive X. 1 ÅNDEN I REGLERNE Krigslive er kun sjovt for alle, hvis der er en fælles forståelse af hvad der er sjovt og hvad

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg. VSM 10409 Kærvej 3, Viborg sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130815-247 Rapport for prøvegravning forud for etablering af jordvarme på Kærvej 3, Viborg. Udført af Katrine Vestergaard for Viborg Museum i

Læs mere

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Diverse lege. Indholdsfortegnelse

Diverse lege. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Bjerget brænder... 2 Den landflygtige konge... 2 Sparke til dåse... 2 Kongens kæmper... 3 Jeg melder krig... 3 Rød, gul, grøn - stop!... 4 Morderleg... 4 Den blinde mand... 4 Bankebøf...

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

OBM5513 Fjernvarmen Nyborg-Ullerslev del 3, Ullerslev sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb. Nr. 57.

OBM5513 Fjernvarmen Nyborg-Ullerslev del 3, Ullerslev sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb. Nr. 57. OBM5513 Fjernvarmen Nyborg-Ullerslev del 3, Ullerslev sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.06.16. Sb. Nr. 57. KUAS nr. 2009-7.24.02/OBM-0038 Beretning for forundersøgelsen af fjernvarme

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

Tue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012

Tue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012 Tue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012 Løbet blev afholdt ved Satao i det centrale Portugal i et kuperet terræn bestående af enorme sten og klipper, stedvis med stikkende og tung undervegetation

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt.

OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. - Forundersøgelse forud for byggemodning Af Arkæolog Maria Elisabeth Lauridsen Arkæologisk Rapport nr.492 2015 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Legekatalog. Kamplege

Legekatalog. Kamplege Robinson/Øde ø Redskaber: Tatami Deltagere: 4+ Tid: 5 10 minutter Aldersgruppe: 5+ Ligesom i fjernsynsprogrammet Robinson gælder det om at være den sidste tilbage på øen. Det gælder således om at skubbe

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2789 Torstedgård, Torsted. Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Torsted Sogn, matr. nr. 5a Torsted By Sted-SBnr.: 17.04.09 64 Kulturstyrelsen: 2013-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde.

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Udarbejdet november 2011 af museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer. Fig. 0: Kåverbjerget.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

[- Nyt fra januar 2014]

[- Nyt fra januar 2014] [- Nyt fra januar 2014] Af Mette og Alex Bjergbæk Klausen, udsendt af Mission Afrika Baiima [NB. Alle kan tilmelde sig vores åbne nyhedsbrev Dagbog fra Sierra Leone. Nyhedsbrevet bliver sendt ud én gang

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale...

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 Musik: Fransk folkemelodi/queen Arrangement: Rødkål&Sauerkraut (Dirk-Uwe Wendrich/Eberhard von Oettingen) Tekst: Ukendt forfatter/eberhard von

Læs mere

På sporet af Halifax-bombeflyet BB378 fra 138. Squadron, RAF Tempsford Flyet nødlandede nær Ugerløse den 11.12.1943

På sporet af Halifax-bombeflyet BB378 fra 138. Squadron, RAF Tempsford Flyet nødlandede nær Ugerløse den 11.12.1943 På sporet af Halifax-bombeflyet BB378 fra 138. Squadron, RAF Tempsford Flyet nødlandede nær Ugerløse den 11.12.1943 1 Detektorsøgning efter vragdele fra BB378 I forbindelse med en kommende udstilling på

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd Kidsvolley Kidsklubsamling Peter Morell Opvarmning Øvelser med balloner 1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

ØFM 760 Bakkegården, kloak, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 157.

ØFM 760 Bakkegården, kloak, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 157. ØFM 760 Bakkegården, kloak, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.09. Sb.nr. 157. Kampagne: 18-08-2015 KUAS nr. 2015-7.24.02/KTM-0002 Museal overvågning i forbindelse med udgravning

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Instruktioner for Skildpadden

Instruktioner for Skildpadden Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Hvorfor går sørøvere med klap for øjet?

Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Sørøvere går ikke kun med klap for øjet fordi de har skudt det i stykker. Faktisk gøres det for at de kan se hvor kanonkuglerne er, når de går under dæk for at hente

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev Kalundborg Kommune September 2010 Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 14 13 3 2 1 4 12 11 5 9 10 7 6 8 20 Fotopunkter til visualisering

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart.

OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart. OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart. - Forundersøgelse forud for byggemodning Af Arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 509, 2016 Indledning... Udgravningens forhistorie. Udgravningens hovedresultater

Læs mere

Dansk Squash Forbund Regler for squash

Dansk Squash Forbund Regler for squash Dansk Squash Forbund Regler for squash Minimum 5640 Clear Height 4570 50 1780 50 Front Wall Line Front Wall Service Line Board Side Wall Line 6400 for singles Between Playing Surfaces 1600 50 3100 50 1600

Læs mere

Eva Egeskjold Iliana og Belin

Eva Egeskjold Iliana og Belin Eva Egeskjold Iliana og Belin Illustreret af Iona Brinch Andersen & Vig Brødre af Blodet 5 Iliana og Belin Eva Egeskjold og Forlaget Andersen & Vig 1. udgave, 1. oplag 2016 Brødre af Blodet 5 Illustration

Læs mere

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

Du har med andre ord lavet en amigurumi en kærlig bamse med et sjovt udtryk og et trygt kram!

Du har med andre ord lavet en amigurumi en kærlig bamse med et sjovt udtryk og et trygt kram! Hæklet Sutteklud Dette skulle gerne være en opskrift for dig der har mod på at hækle, men måske ikke helt har haft modet endnu. Opskriften vil blive skrevet som en almindelig hækleopskrift, og nedenfor

Læs mere

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe. VM finder sted i Belek, Antalya i Tyrkiet i denne uge. Danmark stiller med dette hold: Compound Martin Damsbo Patrick Laursen Stephan Hansen Camilla Søemod Recurve Maja Jager Anne Marie Laursen Carina

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere