Signalprogrammet: Fem leverandører byder på udstyret i togene

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Signalprogrammet: Fem leverandører byder på udstyret i togene"

Transkript

1 Taktikmøde i Vinterkrigen Vipperød Dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød SIDE 2 Bagsiden baneavisen banedanmarks medarbejderavis 9. december årgang nr. 23 En køreplan med fokus på robusthed K11 - køreplanen for det kommende år - er klar og træder i kraft den 12. december. Den bygger blandt andet på simulering af trafikafvikling på Københavns Hovedbanegård og et tættere samarbejde med Trafikverket i Sverige. En køreplan er som et bevægeligt puslespil. Der er en masse brikker at flytte rundt på, men de flytter også rundt på sig selv, og brikkernes ejere vil gerne have indflydelse på, hvordan puslespillet skal se ud, når det er færdigt. Et sådant spil er en vanskelig størrelse, men nu er det lykkedes at få det spil, der hedder K11 køreplanen for 2011 til at gå op. Et af steder, der har været fokus på i forbindelse med K11, er Københavns Hovedbanegård. Her er der foretaget forskellige simuleringsøvelser, hvor folkene fra Kapacitetsplanlægning i samarbejde med Kapacitetsudvikling, Trafikstyring Fjern, operatørerne og DTU har vendt sten efter sten i jagten på at skabe den bedst mulige og mest smidige trafikafvikling. Det er første gang, at vi har foretaget disse simuleringer, inden en køreplan er trådt i kraft. Resultatet blev, at der med køreplanen er 19 konflikter, der kan give forsinkelser, tilbage på et almindeligt døgn. Den længste af disse forsinkelser er på 43 sekunder, og halvdelen af konflikterne kan fjernes med en anden sporbenyttelse. Det er et meget flot resultat, siger sektionschef i Trafikplanlægning Kapacitetsplanlægning, Lasse Toylsbjerg Petersen. Generelt set byder K11 overvejende på en videreførelse og finjustering af K10 med endnu mere fokus på, at togene får en robust køreplan at køre efter. Citytunnelen og Kystbanen En enkelt ting, der forventes at få meget stor betydning for K11 er Citytunnelen i Malmø, som den svenske Kong Gustav indviede i lørdags, og som er en vigtig brik, når K11 træder i kraft den 12. december. Med den nye citytunnel bliver banegården i Malmø nemlig en banegård, som togene kan benytte til gennemkørsel. Hidtil har den været en sækbanegård, hvor togene har skullet ud samme vej, som de kom ind ligesom eksempelvis banegården i Århus er. Citytunnelen betyder, at vi kommer til at kunne køre flere tog fra Sverige ind i Danmark. Og tunnelen skulle også gerne være med til at reducere antallet af forsinkede tog fra Sverige. Desuden skæres der nogle minutter af transporttiden mellem Malmø og København, når tunnelen åbner, siger Lasse Toylsbjerg Petersen. Samtidig er der et tæt samarbejde med Trafikverket Citytunnelen betyder, at vi kommer til at kunne køre flere tog fra Sverige ind i Danmark. Og tunnelen skulle også gerne være med til at reducere antallet af forsinkede tog fra Sverige. Tølløse i Sverige om overvågning af trafikken i Øresundsregionen fra Lund til København H. Noget, der også skulle være med til at reducere forsinkelserne på Øresunds- og Kystbanen. Vi får adgang til det svenske fjernstyringssystem og får en tættere dialog med svenskerne omkring forsinkelser. Og med det nye samarbejde kan vi i højere grad tage højde for forsinkelser på de svenske tog, allerede inden de kommer til Malmø. Eventuelle forsinkelser vil vi kunne stoppe på Hovedbanegården, og dermed kan vi skærme Kystbanen, så den ikke bliver påvirket af forsinkelser skabt i Sverige, siger Kirsten Kornerup, der er områdechef i Trafikal Drift, Trafikkoordinering. Endvidere er der for første gang udarbejdet fælles trafikale disponeringsplaner mellem Trafikverket og BDK. Disse disponeringsplaner skal anvendes hvis der er henholdsvis et eller to spor spærret. På den danske side har vi udarbejdet disponeringsplaner, som også tager højde for forsinkelser ved fuld kapacitet. Bedre trafikafvikling i Sønderjylland K11 har også indbygget en forbedring til Sønderjylland. Regionaltogene mellem Fredericia og Padborg bortfalder, til gengæld kommer der IC tog i timedrift mellem Kolding og Tinglev. Tog, der skiftevis fortsætter til Flensborg og Sønderborg. Signalprogrammet: Fem leverandører byder på udstyret i togene Den 1. december kom tilbuddene ind på den såkaldte onboard-del af Signalprogrammet det udstyr, som skal placeres inde i omkring 700 tog og arbejdskøretøjer, som kører på fjernbanen. Og med onboard-projektet har Banedanmark kastet sig ud i et fagområde, som en infrastrukturvirksomhed normalt ikke beskæftiger sig med; det rullende materiel. af Katrine Bekker Bauer Den 1. december modtog Signalprogrammet tilbuddene på Onboard -delen; det udstyr der skal placeres inde i togene i forbindelse med indførelsen af det nye signalsystem. Vi har fået fem tilbud, som nu skal kigges efter i sømmene, fortæller Kenneth Christensen, projektleder i Onboard. OMBORD. Fra venstre: Kenneth Christensen, Michael Lessing, Garry Greenland, Erik Kjærgaard og Paul Barnsley fra Onboard-teamet i Signalprogrammet. Foto: Peter Elmholt Siemens, Alstom, Bombardier, Invensys og Ansaldo var prækvalificeret til at byde på opgaven, og alle fem har nu indleveret tilbud. Signaler i førerrummet Onboard er fællesbetegnelsen for det udstyr som både passager- og godstog på fjernbanen og arbejdskøretøjer skal have installeret, hvis de vil køre på det danske skinnenet, når det i 2021 er fuldt udstyret med det nye signalsystem ERTMS. Udstyret består af et display, en computer, en GSMR-radio og antenner, som skal bruges, når de ydre signaler, som vi kender dem i dag, rykker ind i førerrummet på togene. Via udstyret kan togene og infrastrukturens signalsystem kommunikerer sammen, og signalerne vises til lokomotivførerne inde i toget. Hvis man vil køre tog i Danmark, når det nye signalsystem er indført, så skal man have det nye udstyr installeret og uddannes i at bruge det, siger Kenneth Christensen og tilføjer, at det selvfølgelig vil være muligt eventuelt at køre med et lejet lokomotiv, der har udstyret installeret. Forstand på tog Rullende materiel er ikke Banedanmarks kernekompetence, og derfor har Kenneth Christensen samlet en projektgruppe, som består af rådgivere med forstand på tog, men som ikke har en baggrund i Banedanmark. Vi er inde og kigge på alt lige fra de nyeste IC4-tog til arbejdskøretøjer, hele spektret, fortæller Kenneth Christensen. Det betyder, at mere end 40 forskellige entreprenører, gods- og passagertogsselskaber er involveret i projektet med DSB som den suverænt største aktør og samarbejdsparter. Og det er rigtig mange forskellige interessenter at holde styr på, fortæller Kenneth Christensen. Men jeg synes, vi har formået at få alle godt involveret i processen og har hele tiden forsøgt at placere os i deres sted og tænke; hvad er vigtigt for togselskaberne og entreprenørerne, siger Kenneth Christensen. De forskellige togselskaber og entreprenører har været med til at kigge selve udbudsmaterialet igennem, de skal være med til at evaluere tilbuddene, og i sidste ende er det også de enkelte operatører og entreprenørfir- maer, der skal indgå kontrakterne med leverandøren. Vi laver en hovedkontrakt mellem Banedanmark og leverandøren, og så skal der laves delkontrakter mellem leverandøren og operatørerne, fortæller Kenneth Christensen. Mange på uddannelse Udover at der skal installeres nyt udstyr i togene, for eksempel skal lokomotivførerne og førerne af arbejdskøretøjerne også uddannes i at anvende udstyret. Derfor skal omkring 3000 lokomotivførere en tur på skolebænken inden Det er en stor opgave, og derfor bliver der allerede nu i Signalprogrammet kigget på, hvordan processen for uddannelse bliver så god som mulig. Man er blandt andet ved at få overblik over, hvor mange, der skal være uddannet hvornår, i forhold til planen for udrulningen af det nye signalsystem på fjernbanen. Inden udrulningen i Danmark skal der i perioden 2013 til 2014 køres test med fire tog, der har fået onboardudstyret installeret, på strækninger i udlandet og i Danmark. Kontrakt i 2011 Projektet kigger nu på tilbuddene. Vi vurderer dem ud fra pris, den tekniske løsning og projektgennemførsel, siger Kenneth Christensen. Planen er, at der skrives kontrakt med en leverandør på onboard-udstyret i sommeren Kontrakten forventes at lyde på omkring 1,5 mia. kr.

2 2 9. december 2010 baneavisen Taktikmøde i Vinterkrigen Jernbanedrift er en udendørssport, og den tidlige vinter giver udfordringer for Banedanmarks medarbejdere og vores vinterberedskab. Og i Driftcenter Danmark er de daglige trafikmøder blevet de rene taktikmøder, hvor vejrudsigten er et vigtigt våben i kampen mod Kong Vinter. Af Pia Vannacci Elnif Sne og snefygning er hård kost for både sporskifter, materiel og passagerer. Ud over en massiv indsats for at holde sporskifter fri af fygesne og isklumper fra togene, så er også særkøreplaner et vigtigt redskab i kampen for at få togene frem til tiden trods modstanden fra vejrguderne. For hvor irriterende det end kan være, at udvalgte tog bliver aflyst, så kan det være til fordel for passagererne. Forklaringen er den, at en reduceret køreplan gør, at togene kan overholde planen, og det betyder, at passagererne bedre kan regne med togene i hårdt vejr. De daglige trafikmøder i Driftcenter Danmark har i den seneste halve snes dage om noget været centrum for taktikken i kampen mod Kong Vinter. Og det er et spil med en stor mængde brikker, der skal passe sammen så godt som muligt, så man får den bedst mulige trafikafvikling. Vigtig vejrudsigt Fredag formiddag skal togleder Steen Keldby Nielsen sammen John Stork fra DSB tage stilling til, hvordan der skal VIGTIG VEJRUDSIGT. John Stork fra DSB og togleder Steen Keldby Nielsen har vejrudsigten og sneudsigten med på storskærm, når de beslutter, om der skal aflyses tog. Foto: Christoffer Regild køres i weekenden og om mandagen. Normalt er DSB First og SJ også med til mødet, men de bliver nødt til at springe over denne vinterdag. Et af de vigtigste våben i kampen mod vinteren er vejrudsigten fra DMI. DSB kommer med status på, hvad der er muligt med materiellet, og Banedanmark ligger inde med den nødvendige viden om sporet, og ud fra det, skal der så skrues en plan sammen. Og der er spørgsmål nok at tage fat på efter et par dage, hvor Sydsjælland og Lolland-Falster har lidt under et massivt snevejr. Tre til fire centimeters snevejr på søndag hvad betyder det for Sydbanen? Hvilke tog skal aflyses, kan man få en MY er til at holde klar i Nykøbing til at bane vejen for dobbeltdækkertogene? Og skal den MY er, der er bestilt hos DSB Museumstog til at holde sporet snefrit på dele af Sjælland, måske køre allerede søndag middag i stedet for natten mellem søndag og mandag? Det er et spil med mange ubekendte. Operatørerne skal tre dage før have at vide, hvordan der kan køres, og vejrudsigterne kan jo ændre sig. Vi kan forsøge at købe os noget forsikring ved at lægge en forsigtig plan, og bliver vejret bedre end frygtet, så kan jeg da godt forstå, at passagererne undrer sig. Men den omvendte situation hvor vi forsøger at køre alle tog igennem, og vejret så bliver dårligere, end udsigten sagde er endnu værre, siger Steen Keldby Nielsen. Ressourcer Og der er langt flere spørgsmål, der kræver, at Steen Keldby Nielsen og John Stork træffer de rigtige beslutninger. Skal morgentogene fra Næstved mandag morgen lines op ved perron 5, så vi er sikre på, at de kan komme af sted, og kan DSB Det er et spil med mange ubekendte. Operatørerne skal tre dage før have at vide, hvordan der kan køres, og vejrudsigterne kan jo ændre sig. skaffe mandskab til sådan en operation? Hvilke sporskifter skal holdes fri for sne for at Eurocitytogene kan klare en dobbeltkrydsning i Tingsted? Og hvad med lørdagen skal der køres efter normal plan eller er det for risikabelt? Prioriteringen er vigtig, for vi må vælge, hvor vi sætter mandskab ind til at holde sporskifterne fri for is og sne. Folkene skal jo også frem til de steder, hvor der skal fejes sne. Samtidig er der hele puslespillet omkring DSB og deres materiel, som der også skal tages hensyn til, siger Steen Keldby Nielsen. På et tidspunkt er det dog nødvendigt at tegne en streg i sneen og sige nu er det sådan, vi gør. Denne fredag bliver det besluttet at køre efter fase 1 lørdag og om søndagen skifte til fase 2 på hele Sjælland og holde den der indtil mandag middag. Steen Keldby Nielsen og John stork vurderer, at det er for risikabelt at gå tilbage til fase et allerede om morgenen efter en weekend også selv om der ikke falder meget sne mandag. Inden de skilles lover Steen Keldby Nielsen hurtigt at få undersøge forholdene på Svendborgbanen og Grenåbanen og melde tilbage på, hvordan vejrudsigten for søndagen kan påvirke driften, inden der træffes en endelig beslutning om weekendens kørsel på de to baner. John Stork skal så undersøge, om det er nødvendigt at sætte et lokomotiv foran dobbeltdækker-togene på Sydbanen, hvis der kommer de fire centimeter sne om søndagen, som prognosen fra DMI siger. Vinterberedskabets tre faser: Fase 1: Det sner, men fyger ikke. Sporskiftevarmen kan holde sporskifterne rene. Køreplanen gennemføres i fuldt omfang. Fase 2: Kraftigt snevejr og fygning. De vigtigste sporskifter holdes isog snefri. Enkelte togaflysninger. Fase 3: Ekstremt kraftigt snevejr og fygning. Kun udvalgte sporskifter holdes is- og snefri. Mange togaflysninger. Plovførere klar til vinteren Omkring 15 Banedanmark-ansatte har de seneste uger lært at køre med den store sneplov. Og fortsætter vinteren som hidtil, kan der blive god brug for deres evner. Vinteren har vist tænder for første gang. Endnu ikke med snefald, der får Arden til at fremstå som Alaska, men sneen har tidligt ramt trafikken, og vinterberedskabet er i gang med at stå sin prøve. Et vinterberedskab handler ikke bare om varme i sporskifterne, miljøvenlig glatførebekæmpelse på perronerne, samarbejde med operatørerne og sneplove placeret på de strategisk rigtige steder i landet. Det drejer sig naturligvis også om at have det rette GODT KØRENDE. Et nyt hold plovførere er nu uddannet og klar til at tage kampen op mod Kong Vinter. Foto: Jens Hasse/Chili Group personel klar den dag, sneen vælter ned, det fyger som bare pokker, og hvor snedriverne kan få Arden til at ligne Alaska. Oven på sidste vinter, der var hård, lang og streng, har Banedanmark i år sat gang i uddannelsen af sneplovsførere efter nogle års pause. Det er foregået i Århus og i Roskilde, hvor sammenlagt omkring 15 mand har gennemgået uddannelsen. Der er både en teoretisk og en praktisk del af uddannelsen. Der undervises blandt andet i sikkerhed, i hvordan samarbejdet med fjernstyringscentralen skal være, og hvordan lygteføringen er. Samtidig skal eleverne lære at koble sneploven på lokomotivet, ligesom der er en praktisk prøve, hvor der skal køres med ploven. For at blive plovfører skal man i forvejen være fører af arbejdskøretøj, og den praktiske del af uddannelsen til plovfører foregår ved sidemandsoplæring. Vigtigt med strækningskendskab De store Scandiaplove trækkes af et lokomotiv, og der må køres med en hastighed på op til 70 kilometer i timen afhængig af vejr- og bremseforhold. Plovene kan klare snedriver på op til tre meter, og plovføreren skal have et rigtig godt kendskab til den strækning, der skal køres på. Når der skal køres sneplov, kan der ligge så meget sne, eller det kan fyge så meget, at det kan være vanskeligt at orientere sig efter signalerne. Derfor er det en betingelse, at folkene kender de strækninger, de kommer til at køre på, rigtig godt, siger lods Niels Anton Pedersen, der står for uddannelsen af de nye plovførere. Eleverne, der blev uddannet i Århus, kørte fra banegården til Brabrand og retur igen. DSB museumstogs MY1135, som Banedanmark af og til lejer, blev brugt som lokomotiv denne dag, og da øvelsen var ovre, blev sneplovene parkeret i Århus igen.

3 baneavisen 9. december Kort nyt Politisk aftale om trafikpulje Der er indgået en politisk aftale, Bedre mobilitet, om trafikpulje-projekter. 12 projekter vedrører baneområdet, og de to største af disse drejer sig om S-banen. Det største er en flytning og modernisering af Enghave Station til 90 millioner kroner og en forbedring af adgangsforholdene på Nordhavn Station til 76,7 millioner kroner. Tredje store post i puljen er genåbningen af Langeskov Station til 53,1 millioner kroner. Herudover har parterne truffet beslutninger om forskellige igangværende projekter. Blandt andet er det blevet besluttet, at Grenåbanen skal overdrages til et kommende letbaneselskab i Århus-området, og at forundersøgelsen af banebetjeningen til Aalborg Lufthavn skal indeholde to løsninger. Hele aftalen kan læses på Transportministeriets hjemmeside Løvfaldet i tal Løvfaldskampagnen gik godt, kunne vi berette i sidste nummer af baneavisen. Men hvad skal der til, for at skaffe så godt et resultat? Det er der lavet statistik på, og her kan man se, hvad en god løvfaldssæson for Banedanmark kræver: - 95 procent af de 217 planlagte kørsler blev gennemført - 20 faste køreplaner og 75 ad hoc-køreplaner - 16 mand i 7 uger på troljerne - Over s samt et ukendt antal telefonsamtaler via teamlederne. - Mere end 100 besøg fra værkstedet i forbindelse med reparationer og eftersyn i løbet af kampagnen - Mindst 1600 kubikmeter vand til spuling - Mindst km kørsel med troljer HØR SVARET. På Banedanmarks nye jobsite kan du for eksempel spørge Arturo Thøt Lewerissa, hvad en trafikleder laver. Illustration: Vertic Portals Hvad laver vi i Banedanmark? LØVFALD. Banedanmarks løvfaldstroljer kørte stabilt i år. Foto: Peter Elmholt Hjemmeside i skyen Siden 1. december har trafikinformationen på Banedanmarks hjemmeside været flyvende bogstavelig talt. Hvor det før kunne tage halve minutter at få trafikinformation, når der var mange samtidige besøgende på hjemmesiden, kommer informationerne nu med det samme. Det skyldes, at trafikinformationen ikke længere ligger på Banedanmarks webservere, men i hyperspace i en såkaldt cloud-løsning, som er resultatet af et samarbejde mellem Banedanmark og Microsoft. Der udestår endnu et par opgaver med at få søgefunktion og menuer til at virke, som de skal, men hjemmesiden er meldt klar til den næste snestorm. De fleste af os ved nok godt, hvad vi hver især går rundt og laver, men det ved folk uden for Banedanmark ikke nødvendigvis. Og hvordan er det så at være ansat hos os, og hvilke kompetencer kræver det? Det og meget mere kan man nu få et indtryk af på det nye jobsite på bane.dk Af Pia Vannacci Elnif Vi er en virksomhed med mange opgaver, og vi har brug for specialister til at løfte dem. I konkurrencen om de rette medarbejdere synes vi, at vi er en attraktiv spiller, og med det nye jobsite håber vi på at kunne vise omverdenen, hvorfor vi er en attraktiv arbejdsplads, siger Charlotte Smidt. Derfor er et nyt jobsite gået i luften, hvor det er muligt at læse og høre mere om mulighederne for blandt andet faglige udfordringer, kompetenceplaner, sundhedstilbud og balancen mellem arbejds- og privatliv. Under Job og karriere på bane.dk er der en intro-film til virksomheden, hvor HR-direktør Charlotte Smidt blandt andet fortæller om, hvilke arbejdsopgaver Banedanmark har. Derudover kan man stille fire medarbejdere en række spørgsmål og høre deres svar. Mød for eksempel Saeed Enkeshafi fra Anlæg & Fornyelse eller Kresten L. Paulsen fra Produktion. Vi søger alle mere og mere af vores information via nettet. Og derfor er det også vigtigt, at kommende medarbejdere har et godt grundlag for selv at kunne danne sig deres mening om Banedanmark som arbejdsplads. Det er en del af vores strategi, at vi aktivt bruger hjemmesiden i vores kommunikation; for eksempel til at lave temasider om de store projekter og hændelser rundt om på banen, siger kommunikationschef Karina Nelsing. Ud over de nye film er det også muligt at finde informationer om karrieremuligheder i Banedanmark og forskellige jobprofiler. >På kommunikationsbloggen på intranettet kan du komme med forslag og kommentarer til det nye site. ISO-audit afsluttet med stor succes ISO-auditeringen er vel overstået. Den spændte over tre dage fra den 30. november til den 2. december, hvor Bureau Veritas kom på besøg. De tre dages audit var en halvårlig opfølgningsaudit for Banedanmark og den første ISO-certificering af Produktion og Signalprogrammet, som ikke var med, da resten af Banedanmark blev certificeret i maj. AF ANNE KOLD KASPER Det var tre dages audit, der blev afsluttet med stor succes. Og det var med ros fra Bureau Veritas til medarbejderne for deres kompetence og venlighed under audit. Med et samlet auditresultat på syv mindre afvigelser blev Banedanmark igen fundet egnet til ISO 9001-certifikatet. Afvigelserne er fordelt med en mindre afvigelse til Banedanmark, seks mindre afvigelser til Produktion og nul afvigelser til Signalprogrammet. Signalprogrammet havde nul afvigelser og er direkte indstillet til certifikatet det er utrolig flot, siger kvalitets manager Marianne Vidkjær fra Kvalitet & Sikkerhed, som samtidig fortæller, at Produktion med de seks mindre afvigelser blev fundet egnet til certificering. Seks afvigelser i Produktion lyder måske umiddelbart af meget, men det er simpelthen så flot. Produktion har været præget af mange forandringer de senere år, og det er en kompleks del af Banedanmark, når det handler om audit. Der er simpelthen flere muligheder for at få en afvigelse i Produktion end i administrationen. siger Marianne Vidkjær. ISO: De tre dages audit var en halvårlig opfølgningsaudit for Banedanmark og den første ISO-certificering af Produktion og Signalprogrammet, som ikke var med, da resten af Banedanmark blev certificeret i maj, og hvor ISO-certifikatet så kunne præsenteres ved sommerfesten i juni. Foto: Peter Elmholt Hårdt arbejde og nul afvigelser Hårdt arbejde, er det første, kvalitets manager Jes Gerhard Jensen fra Signalprogrammet siger om grunden til, at Signalprogrammet ikke fik en eneste afvigelse ved audit. Og det hårde arbejde har bestået i en grundig beskrivelse af processer, gennemførsel af eget audit-program og afvigelseskorrigering. Vi har været meget grundige med at beskrive vores processer, lavet tæt opfølgning på, om systemet bliver brugt og processerne fulgt, som de skal, fortæller Jes Gerhard Jensen og fortsætter: Er systemet ikke blevet brugt eller processen ikke fulgt, har vi vurderet, om der skulle ekstra træning til, eller om det var processen, der skulle rettes op. I nogle tilfælde måske begge dele. Sådan har Signalprogrammet nået en flot milepæl og er direkte indstillet til certificering med nul afvigelser. Vi er meget tilfredse, men ved jo også, at arbejdet ikke slutter her, siger Jes Gerhard Jensen. De syv mindre afvigelser De syv mindre afvigelser, Banedanmark fik, går overordnet på, at vi skal blive bedre til at lære af vores afvigelser og fejl og på manglende kendskab til kvalitetspolitikken generelt i Banedanmark. Og arbejdet med at få lukket afvigelserne er gået i gang. Næste opfølgningsaudit med besøg af Bureau Veritas er i maj næste år, og her vil der være særlig bevågenhed på de afvigelser, vi har fået i denne omgang, og så er natarbejde i sporet også allerede sat på programmet. Natarbejdet var ellers planlagt til denne gang, men på grund af snevejret blev dette arbejde aflyst, og Bureau Veritas måtte udskyde denne del af programmet.

4 baneavisen 9. december Dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød på trapperne Nu bliver det virkelighed: det nye dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød er under opsejling, og størstedelen af banen mellem Roskilde og Holbæk bliver opgraderet til 160 km/t. De mange pendlere kan nu se frem til flere togafgange og kortere rejsetid hele vejen mellem Holbæk og København. Af Tina Nørgaard Andersen Fire stationer skal ombygges, fem overkørsler skal nedlægges, og nye veje skal bygges til erstatning. Broer skal ombygges eller nedlægges, og nye broer skal bygges. Undervejs skal der udbygges dæmninger og ca kubikmeter jord skal flyttes, alt imens de 20 kilometer nye spor skal anlægges. Det er et omfattende anlægsprojekt, Banedanmark søsætter på Nordvestbanen. jubilæer 25 år 10. januar Trafikinspektør Michael Larsen Signalprogrammet, Technical Support 13. januar Banemontør Mikael Lund Produktion Øst, Sjælland Spor Hk 23. januar Kørestrømsmontør Henrik Mathiasen Produktion Øst, Højspænding/Strækstrøm Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis og udkommer hver 14. dag. Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har idéer eller forslag til artikler eller historier til avisen. Ansvarshavende redaktør Karina Nelsing Redaktionen Anne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina Nørgaard Andersen, Lisbeth Ligaard, Katrine Bekker Bauer, Gitte Sørensen, Pia Vannacci Elnif og Søren-Peter Fiirgaard. Banedanmark Kommunikation Amerika Plads København Ø Telefon: / Avisen er trykt hos: Kailow Graphic Oplag: Papir: 120 g Multi offset ISSN Bladfordeling: Intern Service Telefon: Kontakt os Modtager du ikke baneavisen, eller har du ændringer til dit abonnement, bedes du kontakte Intern Service. Ring på , eller mail til kon Har du kommentarer, idéer eller læserbreve til baneavisen, er du velkommen til at kontakte os. Ring eller skriv til Søren-Peter Fiirgaard, , Katrine Bekker Bauer, , Stort projekt Projektet udgør en selvstændig organisatorisk enhed i Anlæg & Fornyelse, og baneavisen har mødt en af projektlederne, Carsten Jakobsen, til en snak. Det er stort! Vi taler om et projekt til 1,3 milliarder kroner, så det er pt Banedanmarks tredjestørste projekt. Det er fantastisk spændende at få så stor en organisation til at spille optimalt sammen, siger projektleder Carsten Jakobsen. Der er allerede dobbeltspor mellem Vipperød og Holbæk samt mellem Lejre og Roskilde. Med det nye spor bliver der derfor dobbeltspor hele vejen fra Holbæk til Roskilde og dermed hele vejen til København. Når banen står færdig i 2015, får pendlerne virkelig bedre vilkår. Den nye infrastruktur med dobbeltspor og hastighedsopgradering giver mulighed for flere togafgange og kortere rejsetid. Fire stationer moderniseres De fire stationer på strækningen, Lejre, Millimeterpræcis Kystbane Fem ugers justeringsarbejde på Kystbanen er forbi. Sporet ligger nu præcis som foreskrevet i banenormen. Sporene på Kystbanen er blevet justeret - men de er dårligt nok flyttet så meget, at det menne- KONKURRENCE Baneavisens læsere besidder tydeligvis en vis viden omkring større infrastrukturprojekter i Tyskland. Endnu en gang blev mailboksen fyldt op med korrekte svar, da vi i sidste nummer spurgte i hvilken tysk storby, der er planer om at anlægge en stor underjordisk banegård. Svaret er Stuttgart, og det vidste blandt Ballast Af Lars Andersen Holbæk Vipperød Tølløse andre administrativ elev Jasper Have Horstmann fra maskinstationen på Stenvænget i Roskilde, som får tilsendt en præmie. Vi passerer grænsen mellem Tyskland og Danmark igen, og denne gang via forbindelsen mellem Niebüll og Tønder. Og så lyder spørgsmålet: Hvilken tysk operatør er det, der - nogle få dage Hvalsø Nye Spor. Den grønne linje markerer det nye spor. Illustration: Asset Management Hvalsø, Tølløse og Vipperød, skal alle moderniseres i forbindelse med hastighedsopgraderingen til 160 km/t. Vi er nødt til at øge sikkerheden på de små stationer, så de bliver sikre at færdes på, når togenes hastighed sættes op. Derfor bygger vi en gangtunnel eller en gangbro på hver station med trapper og elevatorer, så folk kan komme sikkert til og fra perronerne. Samtidig bygger vi nye perroner eller ombygger de gamle, så de alle bliver 250 meter lange. Så er stationerne klar til at modtage længere tog i fremtiden, siger Carsten Jakobsen, som regner med, at de nye stationer vil blive godt modtaget i lokalsamfundene. Da vi på samme måde moderniserede skelige øje har kunnet registrere det. Til gengæld har det udførte arbejde gjort, at sporet nu ligger præcis som foreskrevet i banenormen. Gennem fem uger har medarbejdere fra Produktion i samarbejde med Teknisk Drift været ude med de helt tunge vogne for at få sporet på Kystbanen justeret ind, så det ligger, som det skal. Stoppemaskinen, ballastfordeleren, skærvevognene og en dynamisk stabiliseringsmaskine og omkring medarbejdere har været direkte involveret i arbejdet, der naturligvis er Lejre Glumsø og Lundby stationer sidste år, blev det vældig godt modtaget. Både fordi de togrejsendes forhold bliver bedre, men også fordi bedre infrastruktur udvikler de mindre lokalsamfund, og det er der meget fokus på, pointerer Carsten Jakobsen. Lokalt samspil Hele anlægsarbejdet sætter sine tydelige fodspor i lokalsamfundene. For at få plads til det nye spor skal et mindre antal ejendomme eksproprieres, en række broer skal ombygges og nybygges, og fem overkørsler skal nedlægges. Især det sidste er der lokalt fokus på. I Tølløse og Vipperød er det særlig problematisk, fordi overkørslerne ligger foregået om natten. endnu, indtil K11 træder i kraft - kører tog mellem Niebüll og Tønder. Der er denne gang god tid til at svare på spørgsmålet, for du kan vente helt frem til torsdag den 6. januar med at svare. Svaret skal som altid sendes til lige midt i byen. Selv om vi bygger nye erstatningsveje, og løsningen har været i høring lokalt, er det altid følsomt, når vi skal nedlægge overkørsler, hvor folk har været vant til at færdes. forklarer Carsten Jakobsen. Derfor vil Banedanmark holde informationsmøde for borgerne, inden anlægsarbejdet begynder. Så kan folk spørge om alt muligt, og vi kan få en dialog om deres bekymringer, ligesom vi kan forklare om projektet i detaljer. En god dialog med borgerne plejer at give rigtig god respons, forklarer Carsten Jakobsen. Lejre-Vipperød Anlæg: - dobbeltspor mellem Lejre-Vipperød alt cirka 20 km nye spor - Lejre, Hvalsø, Tølløse og Vipperød stationer ombygges - fem overkørsler nedlægges og erstattes med nye veje - en række broer ombygges og nye broer bygges Budget: 1,3 milliarder kroner Projektperiode: Projektet løber fra 2011 og frem til Korte spærringer På Kystbanen er det ikke muligt at arbejde med lange spærringer af hensyn til trafikken, så holdet af mænd og maskiner er rykket frem på strækningen i et tæt samarbejde for at udnytte tiden. Typisk har de kunnet nå mellem 200 og 400 meter pr. nat 600 meter, når forholdene har været optimale, som eksempelvis omkring Snekkersten Station. Alting skal helst klappe, når vi arbejder på så korte spærringer, og vi er så mange forskellige faggrupper, der er i gang samtidig. Udfordringen i sådan et arbejde ligger i koordineringen af arbejdet, så vi kan fa det maksimale ud af spærringen. Og på det område er det gået rigtig godt, siger teamleder i landmåling, Erik Bo Goderum. Under fire broer mangler der stadig at blive sænket spor. Det arbejde vil blive udført i løbet af 2011.

5 Tema om ændringer i Produktion Et år i forandringens tegn Otte forandringsprojekter har præget året i Produktion. Projekter, som skal være med til at reintegrere Produktion i Banedanmark, skabe større arbejdsglæde og gøre Produktion endnu mere effektive. Af Anne Kasper Året 2010 har stået i forandringens tegn i Produktion. Otte forandringsprojekter har præget året - projekter, der er med til at give mest mulig jernbane for pengene. Det er ifølge Produktions direktør, Michael Borre, målet med hele forandringsprocessen. Knaster på vejen Forandringsprocessen i Produktion startede egentlig allerede i efteråret 2009, hvor en mængde forandringsprojekter blev søsat. Og forandringsprocessen med de otte projekter er næsten alle færdige til planlagt tid men det har ikke været helt uden knaster på vejen. Vi må erkende, at der har været en del udfordringer undervejs. Vi har simpelthen undervurderet, hvor mange ændringer forandringsprocessen har medført, ikke kun i Produktion, men i hele Banedanmark, siger Michael Borre og fortsætter: Der har været et stort pres på hele organisationen og to meget forskellige kulturer er mødtes. Det har da været svært. Særligt har priskataloget og en ny planlægningsproces, der er foregået i et tæt samarbejde med Teknisk Drift, givet større udfordringer end forventet. FORANDRINGER. Målet med forandringsprocessen i produktion er at få mest mulig jernbane for pengene. Og man er godt på vej, mener Produktions direktør, Michael Borre. Foto: Christoffer Regild Vi er gået fra at arbejde med en kunde/leverandørrelation til at være kollegaer, der er en del af den samme virksomhed. Grænsefladerne har pludselig rykket sig, og vi har skullet vænne os til en ny rollefordeling. Den enkelte opgave er nu et samarbejde mellem to parter fra den samme virksomhed og ikke en bestilling fra en kunde, siger Michael Borre og fortsætter: Men efter vi har vænnet os til den nye rollefordeling kører samarbejdet med Teknisk Drift rigtig godt, selvom vi på begge sider kan blive endnu bedre til planlægning. Mere jernbane for pengene Integrationen mellem medarbejderne er foregået alle steder i hele organisationen. Enheder er blevet centraliseret, området Sikkerhed har fået en ny organisering, Banedanmark har pludselig fået 50 procent flere medarbejdere, de skal håndtere, medarbejdere er flyttet til nye mødesteder, fået nye kollegaer osv. Men når det så er sagt, er man også et stort skridt nærmere det endelige mål med forandringsprocessen, nemlig at Banedanmark på længere sigt får mere jernbane for pengene. Banedanmark har fået en stor jernbanekompetence i huset. Et tæt samspil mellem analytiske medarbejdere i Teknisk Drift og Anlæg & Fornyelse og de mere praktisk arbejdende medarbejdere i Produktion giver et godt og uundværligt samspil i en virksomhed som vores, siger Michael Borre og fortsætter: Der er mulighed for en åben diskussion og fælles planlægning af, hvad der skal til for at vedligeholde en fælles jernbane så effektivt som muligt. Vi kan have en fælles dialog om forbedringer. Og vi kan nu holde op med de dobbeltfunktioner, der tidligere har været, som kontrol og dobbeltfakturering. Med det sidste refererer han til de muligheder, det fælles SAP-system giver. Det fælles SAP-system, hvori pris-kataloget er integreret, er som en åben bog, hvor alle parter kan se omkostninger og indtjening på en opgave. Og fakturaer behøver ikke længere at blive sendt, siger han. Produktion i 2011 I 2011 skal der skabes en sund økonomi. Der skal arbejdes mere med processer og performance, og nye lokalaftaler skal forhandles færdig. Og selv om forandringer er kommet for at blive, er Michael Borres ønsker klare. Jeg håber, at vi kan finde en form for ro i kraft af, at Produktions rolle nu er klarere defineret, end den har været længe: Vi er Banedanmarks husentreprenører med det fælles mål at drive en effektiv jernbane, siger Michael Borre. Michael Borre håber, at der vil være en oplevelse af, at Produktion bliver endnu mere effektiv, og at medarbejderne i Produktion oplever, at der er bedre styr på planlægning af deres arbejdstid. Fejl kan ikke helt undgås, men de kan mindskes igennem bedre styr på planlægning og bemanding af de opgaver, der udføres. Og jeg tror, at når forandringerne har fået tid til at slå igennem, så vil Produktions medarbejdere igen føle stolthed over deres arbejdsplads, slutter Michael Borre. En ny måde at arbejde sammen på Det er ikke kun et anliggende for Produktion, når menuen står på forandringer. De forgrener sig i hele virksomheden - blandt andet hos Teknisk Drift. Når en sommerfugl basker med vingerne i Kina, kan det mærkes på den anden side af jorden, hedder det i et ordsprog. Forstået på den måde, at en lille bevægelse eller ændring kan få støre følger et helt andet sted. Nok fylder forandringerne i Produktion mere end et vingeslag er for sommerfugl, og nok er der længere fra Kina til den anden side af jorden, end der er fra Produktions gule arbejdstroljer til de ansatte i Teknisk Drift, men meningen er den samme. Ændringerne i Produktion - og Produktions ændrede rolle i Banedanmark medfører ændringer andre steder i virksomheden. Andre grænseflader For de ansatte i Teknisk Drift betyder det en hel del, at der er nye grænseflader i samarbejdet mellem Produktion og Teknisk Drift. Et rent praktisk eksempel er, at tilsynsfunktionen med de arbejder, Produktion udfører for Teknisk Drift, vil blive ændret. I dag udfører de ansatte i Teknisk Drift som et led i deres tekniske driftsansvar tilsyn med de arbejder, som Produktion udfører. Præcis som arbejdet fra enhver ekstern entreprenør bliver tjekket. Med Produktions nye rolle som husentreprenør vil der blive ændret på den grænseflade. Tilsynsfunktionen flytter over til Produktion, som så over for Teknisk Drift skal kunne dokumentere, at det bestilte arbejdet er korrekt udført. I øjeblikket ser vi på, hvilken løsning der er den rette, så vi får et enkelt, effektivt og sikkert system til dette. Ambitionen er, at vi i Teknisk Drift kan reducere eller ændre tilsynet med vedligeholdelsesopgaver udført af Produktion. Dermed kan vi frigive nogle ressourcer, som i stedet kan anvendes til at assistere kollegerne i Anlæg & Fornyelse med fagtilsyn på fornyelsesprojekterne, siger områdechef i Teknisk Drift Søren Boysen. Anden form for samarbejde Da det lå til, at Produktion skulle udskilles fra Banedanmark og være en selvstændig virksomhed, arbejdede man i Teknisk Drift hårdt på at finde den bedste måde at udnytte den situation på. Nu er det modsatte så sket, og det har betydet, at Teknisk Drift skal vænne sig til at have en husentreprenør. En bedre måde at styre processerne på, muligheden for at køre med åbne bøger i forbindelse med de forskellige arbejdsopgaver og et tæt samarbejde om planlægningen af udførelsen af opgaverne er nogle af de fordele, Søren Boysen kan se. Et af værktøjerne til en bedre planlægning er den centrale produktionsplanlægningssektion, der blev etableret i Produktion i begyndelsen af En enhed, der netop skal sikre den mest effektive udnyttelse af sporspærringerne, og som kræver et tæt samarbejde mellem Produktion og Teknisk Drift. Samarbejdet om at få løst så mange opgaver i samme spærring er en udfordring for begge parter ingen tvivl om det. Vi skal i Teknisk Drift sørge for, at Produktion får opgaverne så tidligt, at planlægningen bliver så optimal som mulig. Det er vi langt hen ad vejen også i stand til, og så snart begge parter har vænnet sig til at arbejde på den her måde, og vi har fået nogle succeser, så er jeg sikker på, at vi i fællesskab kan sikre mere jernbane for pengene, siger Søren Boysen. Bedre styr på projekterne i Produktion Et tættere samarbejde mellem Produktion og Anlæg & Fornyelse skal resultere i projekter, der afleveres inden for den aftalte ramme målt på tid, økonomi og kvalitet. Men procesbeskrivelsen skal ligge klar, og medarbejderne skal være klædt ordentligt på, inden Probat Bølge 2.2 giver fuldt udbytte. Probat Bølge 2.2 det kan lyde som navnet på et effektivt vaskepulver, men bag navnet gemmer der sig en stribe værktøjer. Værktøjer, der både skal hjælpe Produktions processer og systemer på plads i Banedanmarks SAP-system, og som skal give bedre overblik, bedre planlægning og bedre udnyttelse af ressourcerne i Produktion. Der er tale om nye samarbejdsformer, og det betyder også ændrede forhold for Produktions interne kunder, herunder Anlæg & Fornyelse. Probat Bølge 2.2. dikterer nemlig nogle ændringer. Det daglige samarbejdet mellem projektlederne i Anlæg & Fornyelse og entrepriselederne i Produktion bliver tættere, og det er noget der så igen skal resultere i færre fejl og unødige omkostninger i de enkelte projekter. Vi får professionaliseret vores samarbejde og får bedre styr på de projekter, hvor vi har Produktion som entreprenør både når det kommer til økonomien og til fremdriften i projekterne. Med de fordele, der er i Probat Bølge 2.2, kommer vi tættere på målet om, at vores projekter med Produktion bliver afleveret inden for de aftalte rammer for tid, økonomi og kvalitet, siger områdechef i Anlæg & Fornyelse Jørgen Thomsen. Månedsmøder Månedsmøder på ledelsesplan er også allerede lagt i kalenderen for hele Her vil projekterne blive gennemgået såvel de igangværende projekter som dem, der ligger 18 måneder frem i tiden. På den måde får Produktion bedre mulighed for at planlægge og Anlæg & Fornyelse får vished for, at Produktion er i stand til at udføre de opgaver, der bliver bestilt. Regelmæssig og fokuseret dialog på ledelsesplan skal tilsikre den nødvendige opfølgning på performance og samarbejdet i de fælles projekter. Samtidig får vi implementeret en nye proces, hvor vi løbende lukker de uoverensstemmelser og tvister som måtte opstå imellem parterne. Vi kan derfor se frem til en væsentlig nemmere årsafslutning i januar En proces som de senere år har trukket unødigt mange ressourcer, siger Jørgen Thomsen Ingen snuptagsløsning Probat Bølge 2.2 er dog ingen snuptagsløsning, hvor medarbejderne i henholdsvis Anlæg & Fornyelse og Produktion møder op efter årsskiftet hvor Probat 2.2 forventes at blive sat i drift - for så fra dag ét at indgå i et absolut gnidningsfrit samarbejde efter fastlagte procedurer. Vi skal afstemme krav og forventninger efter virkeligheden. Og virkeligheden er, at de kommende processer og vejledninger ikke er renskrevet og opdateret i Tracé endnu. Vi skal endvidere have færdiggjort træningsmaterialet og uddannelsesprogrammet for medarbejderne i Anlæg & Fornyelse og Produktion. Det bliver en helt ny måde at arbejde sammen på. Jeg forventer, at vi allerede i april vil begynde at se positive resultater af de nye processer og samarbejdet, der nu skal understøttes af Probat Bølge 2.2. Men vi kan ikke forvente, at det fungerer fra den 1. januar, siger Jørgen Thomsen.

6 baneavisen 9. december Overgang til et mere gennemsigtigt system Indførelsen af Probat bølge 2.2, hvor medarbejderne i Produktion skal til at benytte samme SAP-system som det øvrige Banedanmark, betyder nye arbejdsgange for en stor del af medarbejderne i Produktion. Teamleder Peter Vestergaard Laursen har været med i hele processen og er overbevist om, at det bliver en gevinst for alle parter. Han er overbevist om, at systemet vil give et mere gennemsigtigt system, som det bliver lettere at arbejde med både for Produktion og for de forskellige samarbejdspartnere i Banedanmark. Overgangen betyder, at de nuværende systemer i Produktion som eksempelvis vedligeholdelses- og planlægningsværktøjet VOPS, IGV-databasen og tidsregistreringssystemet MAP udfases pr. 1. januar. Vi kommer i stedet til at arbejde på den samme platform som resten af Banedanmark. Det giver et bedre overblik, vi kan planlægge bedre, og dermed bliver vi bedre til at udnytte ressourcerne. Og ved at vi kører på samme system, betyder det, at Teknisk Drift får en helt anden føling med, hvordan det går med de forskellige opgaver, vi skal udføre for dem, siger Peter Vestergaard Laursen. Hurtigere fakturering Et eksempel på, at arbejdsgangene bliver enklere og hurtigere er faktureringen. Det er slut med at sidde og skrive fakturaer på papir og så sende dem videre i systemet en gang om måneden. I stedet tastes der direkte ind i det elektroniske system. Det giver en rigtig god mulighed for fra dag til dag at få et overblik over, hvad der sker i Produktion. Her er der naturligvis nogle deadlines, der skal overholdes. For skal vi have overblikket, så er det klart, at medarbejderne skal taste ind til tiden, siger Peter Vestergaard Laursen. Arbejdet med overgangen til Probat 2.2 har stået på siden foråret. Testperioden er ved at være afsluttet, og en række nøglepersoner skal undervises, så systemet kan gå i luften den 1. januar. Fra projektets side har der været meget fokus på at hjælpe medarbejderne i gang. Sektionschefer og teamlederne har fået et startkit, så de har kunnet gå ud og informere medarbejderne om, hvordan de skal arbejde i SAP-systemet. SAP virker nemt og overskueligt. Selvfølgelig vil der være nogle børnesygdomme i begyndelsen, men jeg tror, at vi allerede ved udgangen af første kvartal 2011 vil være så godt kørende, at vi kan udnytte fordelene fuldt ud, siger Peter Vestergaard Laursen. SAP. Peter Vestergaard Laursen har siden foråret arbejdet med overgangen til Banedanmarks fælles SAP-system. Foto: Peter Elmholt En lyttende og forstående leder Af Anne Kasper Jesper Bruun er en leder, der sætter sig i sine medarbejderes sted og lytter til dem. Han er fagarbejdsleder for Sikring i Esbjerg og er en af de fagarbejdsledere i Produktion, der siden marts har været i gang med lederuddannelses-forløbet Learning Lab. Og med tre ud af fem afsluttede moduler i bagagen har Jesper Bruun fået en hel ny måde at anskue det at være leder på. Jeg har lært at se tingene fra andres synsvinkel at se og høre efter, hvad det er, der bliver sagt, hvis en af mine medarbejdere har noget på hjerte. At anerkende og forstå, at de kan have en anden mening og måde at se tingene på LEARNING LAB. Jesper Bruun mener, man er blevet bedre til at snakke sammen på alle lederniveauer. Foto: Jesper Kristensen end mig selv, fortæller Jesper Bruun, der også synes, at han er blevet bedre til at holde fokus, når han mødes med sine medarbejdere om morgenen, inden de går ud til deres opgaver. Vi taler bare mere om tingene, anerkender hinandens mening og får afsluttet et eventuelt emne der ligger medarbejderne på sinde, inden de drager ud til opgaverne. Så ingen går og er sure og mugne. Ny kontaktflade til at dele erfaring med Ud over at have fået en masse nye ledelsesværktøjer med sig i bagagen har Jesper Bruun også fået sig en stor kontaktflade i organisationen. En stor kontaktflade bestående af fagarbejdsledere fra hele landet. Jeg har lært en masse nye kollegaer at kende, og vi har særligt i pauserne på uddannelsen udvekslet nogle af de problemstillinger, man som leder står overfor. Det er erfaringer, man kan drage nytte af, siger Jesper Bruun. En del af en ledelse Fagarbejdslederne var involveret i, hvordan den nye vedligeholdelsesorganisation for Produktion skulle se ud. Vedligeholdelsesorganisationen, der trådte i kraft 1. oktober 2010, og som opdelte Produktions arbejde i norm og tilstandsarbejde på tværs af faggrænser. Det var startskuddet til at alle ledere i Produktion skal involveres i strategiske beslutninger og på den måde være en del af en ledelse, der inddrages og tager beslutninger i fællesskab. En fremtidig lederinvolvering som Jesper Bruun ser frem til og ikke ser andet end fordele ved. Det var en klar fordel at være med til at sætte sit præg på organisationsændringerne. For når man selv er med til at lægge retningen og kender tankerne bag, er det nemmere at forklare ens medarbejdere om de forandringer, der sker, og det er nemmere at arbejde efter bagefter, siger Jesper Bruun og fortsætter: Man kommer også tættere på den øverste ledelse og lærer dem at kende. Bedre kommunikation generelt Generelt synes Jesper Bruun, at man på alle lederniveauer er blevet bedre til at snakke sammen og få afsluttet ting i stedet for at feje det ind under gulvtæppe. Min leder har jo også været på Learning Lab og er blevet meget bedre til at anerkende mine synspunkter, ligesom jeg også bedre kan forstå hans bevæggrunde for at sige og gøre, som han gør, slutter Jesper Bruun, som ser frem til de to sidste moduler i starten af Produktion i forandring Planlægningen er blevet bedre Nye lokalaftaler Priskatalog Procesprofessionalisering Produktionsplanlægning Learning Lab Nye lokalaftaler Færre og mere fair aftaler, der skaber lige vilkår for alle medarbejdere i Produktion. Probat Bølge 2.2 Med Probat bølge 2.2 skal Produktion dels skabe arbejdsgange, der understøtter samarbejdet og dels benytte samme SAP-system som det øvrige Banedanmark. Priskatalog Priskataloget bliver til i et samarbejde mellem Produktion og Teknisk Drift og vil i første omgang omfatte priser på de norm-, fejlretnings- og tilstandsopgaver, som Produktion udfører for Teknisk Drift. KPI ere og performancekultur For løbende at kunne følge med i forretningens sundhed, foretager vi forskellige målinger, der resulterer i en række nøgletal, hvilket vil sikre, at Produktion løber i samme retning som resten af Banedanmark. Produktionsplanlægning I begyndelsen af 2010 blev der etableret en central produktionsplanlægningssektion i Produktion. Formålet er at få en bedre udnyttelse af sporspærringer, medarbejdertid, kompetencer og ressourcer. Procesprofessionalisering Med ledelsessystemet Tracé sikres det, at alle arbejder efter de samme processer i hele virksomheden. Learning Lab Learning Lab for ledere er Banedanmarks lederudviklingsforløb, som alle ledere i Banedanmark skal gennemføre. Det gælder nu også for lederne i Produktion. Nyt vedligeholdelseskoncept Formålet er at skabe en organisering, hvor opgaven er i centrum, og hvor der arbejdes i tværfaglige hold på både tilstandsarbejdet og normarbejdet, som også skal tage sig af fejlretning. >Læs mere i folderen brik for brik på Produktions sider på intranettet Probat bølge 2.2 KPI ere og performancekultur Nyt vedligeholdelseskoncept En ny måde at planlægge arbejdet i sporet på skal gøre det mere effektivt. Produktionsplanlægningen skal laves om, og ved et tæt samarbejde med såvel Teknisk Drift som folkene fra Trafikal Drift i kommandoposterne skal sporspærringerne udnyttes bedre. Det er en af de otte brikker i puslespillet om Produktion i forandring og en brik, der flere steder i landet allerede har været i spil i et stykke tid. Flemming Jensen, der er teamleder i Produktion Vest Udveksling, har efterhånden trekvart års erfaring med at arbejde efter den nye måde at planlægge sporarbejder på, og han kan godt se fordelene ved det. Medarbejderne kender deres arbejdstider en måned frem, og når det er muligt, arbejdes der efter en rullende plan. Det vil sige, at arbejdet begynder i den ene ende af en strækning, og der så rykkes fremad, indtil man når målet. På den måde arbejdes der mere effektivt, og der spares en del transporttid. PLANLÆGNING: Planlægningen kan blive endnu mere effektiv, mener Flemming Jensen. Foto: Michael Bo Rasmussen Mere effektivitet Vi kan se, at når mulighederne er der, og opgaverne bliver frigivet i god tid, så er det en meget effektiv måde at arbejde på. Samtidig er vi blevet bedre til at udnytte spærringerne. Både i pinsen og i efterårsferien, hvor vi havde nogle lange spærringer, fik vi lagt en masse forskellige arbejder der. Det er ikke altid, vi kan planlægge helt så perfekt, som vi gerne ville, men vi er nået et stykke ad vejen, siger han. Jernbanearbejde er også jernbanesamarbejde, og de nye arbejdsformer i Produktion berører også såvel Trafikal Drift som Teknisk Drift. Der kan være ønsker om at holde større områder lukket, så medarbejderne fra Produktion kan komme rundt på et større område ad gangen. Og der kan være et ønske om, at opgaverne skal frigives i bedre tid, hvis der skal kunne planlægges mere langsigtet. Vi skal arbejde sammen på en anden måde end tidligere, og det er ikke noget, der lige klares ved at knipse med fingrene. Den slags tager tid, men jeg er sikker på, at vi nok skal finde ud af det, siger Flemming Jensen. Ud over en ny måde at samarbejde på, så er arbejdsholdene nu sat sammen på en anden måde, så de passer bedre til opgaverne i sporet. Det har været en rigtig god idé. Vi har for eksempel fået sikringsfolk og svejsere med ind på de hold, der kører udveksling, og det betyder, at samme hold kan løse flere forskellige typer opgaver, siger Flemming Jensen.

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner

Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner Fokus på forbedring af rettidigheden på danske jernbaner Rettidigheds-ledelse 14 October 2010 Præsenteret for TØF af Jacob Dorner Baggrund På opfordring af den danske transportminister blev der oprettet

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Review af Signalprogrammet

Review af Signalprogrammet Review af Signalprogrammet 1 Ombordudstyr Udrustning er forsinket, men Deloittes kategorisering af togtypernes kompleksitet Der er forskel på, hvor svært det er, at udruste tog. Første Nordjyske tog ombordudrustet

Læs mere

På sporet af noget godt? Dagens Menu.

På sporet af noget godt? Dagens Menu. På sporet af noget godt? Dagens Menu. Præsentation af hvordan arbejder de danske pendlerklubber Hvordan foregår dialogen med DSB Hvordan arbejder Pendlerklubben Kystbanen Hvilke mål har Pendlerklubben

Læs mere

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015 S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver

Læs mere

Udbygning af NordVestBanen. Danske projekter 11. maj 2011

Udbygning af NordVestBanen. Danske projekter 11. maj 2011 Udbygning af NordVestBanen Danske projekter 11. maj 2011 Martin Lose, Banedanmark Indhold Anlæg & Fornyelse Baggrund Succeskriterier Fysikken Økonomi Tidsplan Hovedudfordringer Anlæg & Fornyelse Områdechef

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

I FORENINGEN - SPOR 0. Nr.17. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar

I FORENINGEN - SPOR 0. Nr.17. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar I FORENINGEN - SPOR 0 Nr.17 Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar Den Københavnske S-bane har fra 1. oktober overtaget de 2 MJ rangerlokomotiver fra DSB.

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Rettidighedsorganisationen

Rettidighedsorganisationen Rettidighedsorganisationen g Oplæg til Banekonferencen Rettidighedsenheden Emner jeg vil fortælle om i dag 1. Baggrund 2. Organisering 3. Hvordan går det? o Generelt o Kystbanen o Holdetidssanalyse o Løvfald

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

OG FORBUDT 180 KM ITIMEN! 90TONSSTÅL STRÆKNING:SVENDBORGBANEN AT KRYDSE SPORET ER DØDSENSFARLIGT

OG FORBUDT 180 KM ITIMEN! 90TONSSTÅL STRÆKNING:SVENDBORGBANEN AT KRYDSE SPORET ER DØDSENSFARLIGT STRÆKNING:SVENDBORGBANEN Et InterCity tog vejer 90 tons og skyder en tophastighed på 120 km/t. Så meget stål i så høj fart på et togspor udgør voldsomme kræfter. Ved at krydse sporet uden for de afmærkede

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Opsamling på dialogmøde om Entreprenører på eget sikkerhedscertifikat

Opsamling på dialogmøde om Entreprenører på eget sikkerhedscertifikat Opsamling på dialogmøde om Entreprenører på eget sikkerhedscertifikat Afholdt torsdag d. 28. januar 2016 hos Banedanmark Program for mødet 1) Velkomst og formål ved Martin Harrow, områdechef for Kvalitet

Læs mere

Rettidighedsorganisationen

Rettidighedsorganisationen Rettidighedsorganisationen Succeskriterier og plan TØP konference 12.10.2010. TRettidighedsenhedenT Baggrund for rettidighedsorganisationen Passagerne som omdrejningspunkt Fra regularitet til rettidighed

Læs mere

Banedanmarks arbejde i Lundby

Banedanmarks arbejde i Lundby Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Optimering af sporspærringer

Optimering af sporspærringer Optimering af sporspærringer Den Danske Jernbanekonference: Jernbanen i Fokus 14. maj 2014 Martin Overgaard Jensen 1 Resumé Stigende trafikmængder kombineret med et øget behov for sporspærringer stiller

Læs mere

Signalprogrammets to jernbaner

Signalprogrammets to jernbaner Signalprogrammets to jernbaner S-bane og Fjernbane 17.05.2016 Præsenteret for Banebranchen af Jens Holst Møller 1 Agenda Erfaringer fra forberedelse til udrulning af projekterne Etablering af nye trafiktårne

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-

Læs mere

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025. Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Netværk for flergangsbygherre. Den 6. maj 2015

Netværk for flergangsbygherre. Den 6. maj 2015 Netværk for flergangsbygherre Den 6. maj 2015 1 Netværk for flergangsbygherre Hvem er jeg? Banedanmark hvem er vi? Baggrunden for BDK s ønske om et netværk for flergangsbygherre o Et meget stort Påbud!

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Samrådsspørgsmål AZ, AÆ, AØ, AÅ, BA og BB

Samrådsspørgsmål AZ, AÆ, AØ, AÅ, BA og BB Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 444 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål AZ, AÆ, AØ, AÅ, BA og BB Side 1 af 11 Indledning Tak for de mange spørgsmål,

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Besvarelse af samrådsspm. L og M vedr. Nordvestbanen

Besvarelse af samrådsspm. L og M vedr. Nordvestbanen Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt TALEMANUSKRIPT Besvarelse af samrådsspm. L og M vedr. Nordvestbanen Side 1 af 8 Samrådsspm. L Et faktuelt spørgsmål

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Udført i samarbejde med Tølløse og Holbæk kommuner Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Læs mere

Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020

Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020 Notat 06.11.2015 Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020 1. Indledning Banedanmarks plan for udviklingsstrategi for jernbanen 2015-2020 er udarbejdet med henblik på at rammesætte

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 233 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 233 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 233 Offentligt Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Orientering til TRU vedr. IC4-situationen

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Bryrup Vrads. Thailandsk jernbane truck

Bryrup Vrads. Thailandsk jernbane truck Bryrup Vrads Thailandsk jernbane truck 1 Kære medlemmer i VMJK. Nu står sommeren for døren, dog er der problemer med sommer varmen, der er nok derfor, at vejret fra forårsmånederne genudsendes. I det sidste

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Servicestandard for højttalerudkald i tog. for lokomotivførere

Servicestandard for højttalerudkald i tog. for lokomotivførere Servicestandard for højttalerudkald i tog for lokomotivførere Formålet er god trafikinformation til kunderne Forord Alle vores kunder har en plan, når de stiger på toget. De skal på arbejde, på ferie,

Læs mere

Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet

Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om: Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet 13. december 2017 1 Parterne ønsker

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier BALLERUP KOMMUNE: Det kan være svært at sige, hvad der kommer først. Trivsel eller effektivitet. Men i Ballerup Kommunes visitationsafdeling er de ikke

Læs mere

I FORENINGEN - SPOR 0 AFTER DARK

I FORENINGEN - SPOR 0 AFTER DARK I FORENINGEN - SPOR 0 AFTER DARK Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar. Da IC4 nu er begyndt at må køre med passagerer har man endeligt valgt det nye Design

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen

Læs mere

Ny leder. - de første 100 dage. Anders Amstrup. Taler. Erhvervspsykolog, Cand.psych., HD-A. Anders Amstrup

Ny leder. - de første 100 dage. Anders Amstrup. Taler. Erhvervspsykolog, Cand.psych., HD-A. Anders Amstrup Ny leder - de første 100 dage Taler Erhvervspsykolog, Cand.psych., HD-A 1 15 års reel ledererfaring Hvem er Jeg? Ledertræner siden 2009 Erhvervspsykolog 2 I dag ser vi på de første 100 dage Fokus er på:

Læs mere

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg Året på skinner TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg DSB November 09: Nat S-tog indføres i weekenden Januar 10: Marts: April: August: September: virksomhed

Læs mere

Planlæg bedre få mere tid

Planlæg bedre få mere tid Kirsten Andersen, Mariann Bach Nielsen og Claus Bekker Jensen Mnemosyne Kurser & Forlag 5 I Japans gamle kejserstad Kyoto er der mange templer og helligdomme. Her har japanerne gennem tiderne valfartet

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMJU.

Nyhedsbrev fra DMJU. Nyhedsbrev fra DMJU. 2. årgang nr. 6 december 2011 Billedet vises med tilladelse fra my1287 I denne søde juletid: Vi ønsker os nye tog under træet og på skinnerne.. Kontaktperson nyhedsbrev: Gert Frikke

Læs mere

Banebranchen 2015. ITS på banen Økonomidirektør Benny Esmann Jensen. Danmarks bedste jernbane med kunden i fokus

Banebranchen 2015. ITS på banen Økonomidirektør Benny Esmann Jensen. Danmarks bedste jernbane med kunden i fokus Banebranchen 2015 ITS på banen Økonomidirektør Benny Esmann Jensen ITS på banen: Mål med ITS Status i dag Fremtiden. Status vision - strategi Regionstog A/S Vores 4 linjer: 110R/210R Østbanen 410 Tølløsebanen

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

AT GENSKABE EN VELFUNGERENDE JERNBANE

AT GENSKABE EN VELFUNGERENDE JERNBANE AT GENSKABE EN VELFUNGERENDE JERNBANE KIM ANDERSEN, områdechef, BANEDANMARK Jernbanekonferencen den 17. maj 2010 BANEDANMARKS VISION Banedanmark vil genskabe en velfungerende jernbane med høj sikkerhed,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Servicestandarder for trafikinformation. Skærme og højttalere

Servicestandarder for trafikinformation. Skærme og højttalere Servicestandarder for trafikinformation Skærme og højttalere 3. Version 19.01.2016 Indhold Side 1. Forord 3 2. Formål med servicestandarderne 4 3. Forklaring på de forskellige driftssituationer 5 4. Servicestandard

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP I Psykiatrien Øst satte man fokus på social kapitals betydning for det psykiske arbejdsmiljø og ord på, hvordan man fremover og på tværs af organisationen vil kommunikere,

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Udbudsplan. Plan for udbud af rådgiver og entreprenørydelser i Anlæg & Fornyelse

Udbudsplan. Plan for udbud af rådgiver og entreprenørydelser i Anlæg & Fornyelse Udbudsplan Plan for udbud af rådgiver og entreprenørydelser i Anlæg & Fornyelse Udbudsplan Banedanmark Anlæg & Fornyelse Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: Elisabeth Kildegaard

Læs mere

Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne.

Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne. Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne. Dette er sket siden sidste generalforsamling. Generalforsamling 2010 Der var mødt 12 beboere op på generalforsamlingen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Referat fra regionsudvalgsmøde d. 8 juni 2017 ved 3F 3F Goops Odense

Referat fra regionsudvalgsmøde d. 8 juni 2017 ved 3F 3F Goops Odense Referat fra regionsudvalgsmøde d. 8 juni 2017 ved 3F 3F Goops Odense Kommune Navne Mødt / Afbud Sønderborg Kaj Rasmussen Haderslev Ole Larsen mødt Haderslev Hans Gehlert afbud Kolding Conni Hahn Iversen

Læs mere

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov Referat af borgermøde d. 9. april 2013, Bramming Kultur & Fritidscenter, Esbjerg Kommune Indledning Der var 37 fremmødte ud over de tilstedeværende fra Banedanmark.

Læs mere

Kystbanen Borgermøde den 17. november 2017

Kystbanen Borgermøde den 17. november 2017 Kystbanen Borgermøde den 17. november 2017 Driftsdirektør Anders Egehus 2016-01 2016-02 2016-03 2016-04 2016-05 2016-06 2016-07 2016-08 2016-09 2016-10 2016-11 2016-12 2016-13 2016-14 2016-15 2016-16 2016-17

Læs mere

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d? Fritid d job j Nog et for dig? h o s e n landma nd? Martin Thomsen, 14 år, i gang med at fodre kalve. HAR DU LYST TIL ET FRITIDSJOB... med udfordringer? der giver mening? som er varieret? hvor du kan bruge

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 1 Bestyrelsens beretning 2014 Året startede egentlig meget roligt. Efter overstået Farris uheld, og deraf genåbning af strækning 26 påbegyndte vi aftalen om afløsning i Padborg. Vi alle synes vel egentlig

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

SR-information. Banedanmark. Indførelse af daglig La. Gyldighed. Indmelding af La-forhold m.v. Udsendelse. Udgivet af Trafiksikkerhed

SR-information. Banedanmark. Indførelse af daglig La. Gyldighed. Indmelding af La-forhold m.v. Udsendelse. Udgivet af Trafiksikkerhed Banedanmark SR-information I Udgivet af Trafiksikkerhed Indførelse af daglig La Gyldighed Fra den 15.01.2007 vil La kun have gyldighed i ét døgn ad gangen fra kl. 00.00 til kl. 24.00. Redaktionen afsluttes

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Dato J. nr. 3. april 2017 2017-1012 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Vedr. Statsrevisorernes

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Banedanmarks samarbejde med assessorer

Banedanmarks samarbejde med assessorer Banedanmarks samarbejde med assessorer Trafik & byggestyrelsens sikkerhedskonference 2015 27.10.2015 1 Deltagere Lars Brockhoff TÜV SÜD Danmark Pia Messell Rambøll Carsten Rasmussen NIRAS Tom Møller Rasmussen

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Side 1 af 6 FORMANDENS INDLÆG Nu når vi alle er kommet godt

Læs mere

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013 Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013 Turneringer udenfor er nu slut, og den kolde og mørke tid er over os, og jeg vil se lidt tilbage på 2013 i Silkeborg fodbold dommerklub.

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Nedenstående tabel viser antallet

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Hvornår kører toget?

Hvornår kører toget? Hvornår kører toget? Kundens oplevelse af trafikinformation i S-toget Jernbanekonferencen d. 17. maj 2010 Side 1 Kommerciel, Markedsanalyse Togturen - rejsekæden Hvad påvirker kundernes tilfredshed? Ved

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Forslag til ny station i Fårup

Forslag til ny station i Fårup Forslag til ny station i Fårup Mellem Randers og Hobro ligger stationsbyen Fårup. I øjeblikket er det sådan at regionaltog og Intercitytog fra Århus til Aalborg og omvendt kører igennem Fårup uden at standse.

Læs mere

Samrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX

Samrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 505 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX Side 1 af 15 Samrådsspørgsmål AS Ministeren bedes redegøre

Læs mere