Aalborg Universitet Esbjerg P0 Projekt Niels Bohrs Vej 8

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet Esbjerg P0 Projekt Niels Bohrs Vej 8"

Transkript

1 1 Forord Vi valgte i gruppen hovedemnet GPS 1 ud fra oplægget fra vores vejleder og ud fra en personlig nysgerrighed om emnet og dets muligheder. Alle i gruppen vidste lidt om emnet og var enige om, at det kunne være interessant at undersøge GPS-systemet. Herunder blev der indledningsvist diskuteret om GPS var præcist og pålideligt nok til redningsaktioner til søs. Dernæst blev vi klar over, at der i forvejen var et system til lokalisering af havarerende skibe kaldet GMDSS 2. Dette ledte til, at vi i gruppen blev enige om at snævre emnet ind til lokalisering af lystsejlere i nød. Herunder om der var mulighed for at lokalisere de nødstedte uafhængigt af nødsendningsudstyret om bord. Hvilket vil sige, om det ville være muligt at finde folk, der lå i vandet med redningsvest på en hurtig og præcis måde. Målgruppen for rapporten er udviklere af sikkerhedsudstyr, herunder producenter af redningsveste. Den skal kunne fungere som oplæg til en ny vej, at gå i udviklingen af nye og bedre metoder til redning af nødstedte til søs. Således at man kan få en præcis oplysning om nødstedtes placering, og noget udstyr, der er prismæssigt og overkommeligt for lystsejlere. I de enkelte afsnit er der refereret til litteraturlisten bagerst i rapporten vha. bogstaverne A, B, C, osv. 1.1 Synopsis I rapporten, SOS-GPS arbejder vi med problemstillingen omkring redningsaktioner og de hjælpemidler vi har til rådighed i dag. Det system, som i dag er lovpligtigt for større skibe, GMDSS, vil nok i den nærmeste fremtid blive brugt også på mindre skibe. Men hvor vi er interesseret i et system, som kan hjælpe den enkelte i det øjeblik han/hun hopper i vandet. Her har vi arbejdet med to løsningsforslag: GPS + GSM 3 eller GPS + VHF 4. GPS + GSM er den mulighed vi ser for mest sandsynlig, da komponenterne i dag er så små, så de nemt kunne bygges i eks. en redningsvest. GPS + VHF bliver for stor og klodset til vores målgruppe. 1 Global Positioning System ~ se afsnit om GPS s. 4 2 Global Maritime Distress and Safety System ~ se afsnit om GMDSS s. 7 3 Global System for Mobile Communication ~ se afsnit om GSM s Very High Frequency ~ se afsnit om VHF s. 11 Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 1 af 20

2 2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD SYNOPSIS INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING INITIERENDE PROBLEM PROBLEMANALYSE GLOBAL POSITIONING SYSTEM Historisk indledning GPS systemet Differentiel Global Positioning System Anvendelsesmuligheder SIKKERHED PÅ HAVET GLOBAL MARITIME DISTRESS AND SAFETY SYSTEM GMDSS Baggrund Inmarsat GMDSS virke DELKONKLUSION FOR GLOBAL MARITIME DISTRESS AND SAFETY SYSTEM GLOBAL SYSTEM FOR MOBILE COMMUNICATION I GRUNDLIGGENDE TRÆK DELKONKLUSION FOR GLOBAL SYSTEM FOR MOBILE COMMUNICATION VERY HIGH FREQUENCIES I GRUNDLIGGENDE TRÆK DELKONKLUSION VHF LØSNING ØKONOMISKE ASPEKTER PROBLEMFORMULERING LØSNINGSFORSLAG KONKLUSION LAVET D. 19. SEPTEMBER 2000 AF: APPENDIKS LOVPROBLEMATIK Regel 1. Anvendelsesområde: Regel 2. Udtryk og definitioner: Regel 3. Undtagelser: Regel 4. Funktionskrav: Regel 5. Tilvejebringelse af radiokommunikation: LITTERATURLISTE Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 2 af 20

3 3 Indledning Mennesket er i det enogtyvendeårhundrede blevet så afhængigt af teknikken i hverdagen, hvorfor ikke bruge den til at øge vores personlige sikkerhed til søs. Til trods for, at der bruges enorme ressourcer på at sikre vores værdier, tilsidesættes den personlige sikkerhed ofte. I denne rapport beskæftiges der med emnet sikkerhed til søs. Problemet, der behandles er at finde en måde at lokalisere nødstedte mennesker til søs. Der findes et sikkerhedssystem til større skibe. Dette system er satellit baseret og kaldes GMDSS. GMDSS-systemet er meget dyrt og benyttes ikke af lystsejlere. Rapporten kommer med løsningsforslag til et redningssystem til lystsejlere, der skulle være økonmomisk overkommeligt. 3.1 Initierende problem At nå frem til nødstedte til vands, hurtigere end det er muligt i dag. Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 3 af 20

4 4 Problemanalyse 4.1 Global Positioning System A Historisk indledning Det første satellitnavigationssystem blev taget i brug i begyndelsen af 60 erne. Dette system fik navnet Transitsystemet, og bestod bl.a. af 7 Transit-satellitter. Systemet blev primært udviklet som et navigationshjælpemiddel for den amerikanske flådes Polaris ubåde og blev første gang anvendt i år senere besluttede man sig for, at det også skulle frigives til civilbrug. I begyndelsen af 70 erne begyndte den amerikanske flåde og luftvåben at overveje et nyt satellitsystem som afløser for Transit. I 1973 blev dette etableret under Defence Navigation Satellite System (DNSS). Man ville udvikle et nyt højpræcisions satellitbaseret navigationssystem til fælles brug. Målet var oprindeligt et navigationssystem, der kun anvendes til militær navigation døgnet rundt over hele kloden. Men for at få projektet godkendt i kongressen, blev det ændret til også at kunne anvendes af civile. Projektet fik navnet Global Positioning System (GPS). Systemet skulle døgnet rundt i alt slags vejr kunne anvendes af et ubegrænset antal brugere og give nøjagtig fart, tid og position i tre dimensioner. Samtidig skulle systemet kunne modstå fjendtlige forstyrrelser og anvendes af fly med stor acceleration uden at nøjagtigheden blev forringet. Det oprindelige projekt omfattede 24 satellitter, hvilket ville sikre kontinuert global dækning og give den nøjagtige positionsbestemmelse hele døgnet. DNSS blev dog på grund af besparelser på budgettet, nød til at reducerer antallet af satellitter til 18 samt tre reservesatellitter. Dette gjorde, at GPS-brugere i enkelte områder ville få nedsat dækning få minutter hvert døgn. Projektet blev dog færdiggjort i 1989, hvor de sidste GPS-satellitter blev sat i kredsløb om jorden. I dag er systemet blevet udvidet og forbedret en del. I dag indgår der i alt 27 satellitter i GPS-systemet og der arbejdes stadig videre med at nedbringe både størrelse, vægt og energiforbrug på GPS-modtagerne GPS systemet Navigationssystemet GPS består af 3 dele: - Rumdel - Kontroldel - Brugerdel Rumdelen består af et antal satellitter, der kredser i bane omkring Jorden. Kontroldelen er de stationer på Jorden, som styrer og overvåger satellitterne. Brugerdelen er de forskellige former for GPS- modtagere. Figur 1, Illustration af GPS-satellit styring. Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 4 af 20

5 Når GPS bruges til navigation er det som regel det amerikanske GPS system NAVigation Satellite with Timing And Ranging (NAVSTAR), der benyttes, men der eksisterer også et andet GPS system og dette er det russiske system GLObal NAvigation Satellite System (GLONASS), der baserer på samme princip. Hvor det amerikanske GPS system kun styres af det amerikanske forsvar, opereres det russiske GPS system GLONASS i Moskva både af det russiske militær, forsvarsministeriet (CSIC), det russiske ministerium for navigation og information (INIC) og af det engelske institut for elektronik og elektroingeniører ved universitet i Leeds, i England. Da faktisk kun det amerikanske system NAVSTAR benyttes herhjemme, vil dette system også kun blive benyttet her i rapporten, og vil desuden også kun blive omtalt som generelt GPS. Rumdelen af GPS består af 27 satellitter i 6 baner. De befinder sig i en højde af km. og når 2 gange rundt om Jorden på et døgn. Den enkelte satellit vejer ca. 850 kg og er udstyret med to solcellepaneler på hver 7,2 m 2. Kontroldelen består af 5 stationer fordelt rundt omkring på Jorden. Hovedkontoret ligger ved Colorado Springs, og de resterende kontrolstationer befinder sig på øerne: Diego Garcia, Ascension, Kwajalein og Hawaii. Kontrolstationerne modtager hele tiden signaler fra de satellitter, som er i syne, og beregner ud fra signalerne, afstandene til satellitterne. De beregnede afstande sendes til Figur 2, Kontrolstationernes og hjælpestationernes placering. hovedkontrolstationen, hvor satellitternes fejl udregnes sammen med korrektioner til banekoordinaterne. Korrektionerne sendes tilbage til kontrolstationerne, som sender disse videre til de satellitter, der er kontakt til. Informationen fra jordstationerne indsættes herefter i satellitternes navigationssignal. Hver satellit kontaktes mindst tre gange dagligt og får sendt fejlkorrektioner tilbage. Brugerdelen består af den enkelte GPS-modtager. Der findes mange forskellige modtagere, nogle er designet primært til navigation og præcisionen ligger mellem 1 og 100 m alt efter, hvor mange satellitter man modtager signaler fra, og hvilket udstyr der bruges til at modtage disse med. Der findes også modtagere som specielt er designet til både geodætisk opmåling og navigation, og hvorved kan præcisionen komme helt ned på nogle få millimeter. GPS satellitterne udsender hele tiden radiosignaler med information om deres position og tidspunkt for udsendelsen. Satellitterne er udstyret med ekstremt præcise atomure, der har en nøjagtighed helt ned til tre nanosekunder. Denne præcision er nødvendig, da bare en lille tidsfejl vil give en stor afstandsfejl. Ved samtidigt at modtage signaler fra mindst 4 satellitter, kan modtageren bestemme sin egen position og tid. I princippet ville 3 satellitter være nok til at bestemme positionen i 3 retninger (3 ligninger med 3 ubekendte), men den fjerde satellit er nødvendig, fordi modtagerens ur ikke er nær så præcist som satellittens ur. Signalet fra den fjerde satellit gør det muligt også at Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 5 af 20

6 Figur 3. fastsætte tiden. Dog kan maritime brugere nøjes med helt ned til 2 satellitter. Således skal der normalt til søs kun bruges tre satellitter, da højden af modtagerantennen, her normalt er kendt. Udregningen kræver da kun beregning af tre ubekendte: Bredde, længde og tid. Hvis der så yderligere befinder sig et atomur ombord på skibet, udebliver nødvendigheden for tidssignalet også, og signaler fra 2 satellitter bliver så kun nødvendig, da kun brede- og længdegrad skal beregnes Differentiel Global Positioning System En anden måde at opnå højere præcision på er at benytte et fikspunkt på land. Ved beregningen af GPS modtagerens koordinater benyttes dette punkt så til at korrigere de modtagende koordinater fra GPS satellitterne. Denne målemetode kaldes Differentiel Global Positioning System (DGPS) og med denne målemetode kan en præcision på ned til 1 mm opnås Anvendelsesmuligheder GPS giver mulighed for en nøjagtig positionsbestemmelse både til lands, til vands og i luften. Derfor er anvendelsesmulighederne også mange. På landjorden anvendes GPS til landmåling, som normal udføres ved brug af DGPS, som øger nøjagtigheden af positionsbestemmelse. Ved sammenkobling med mobile radiosendere kan jernbanetog og lastbiler med farligt eller værdifuldt gods, ambulancer og redningskøretøjer overvåges. GPS kan anvendes af hyrevogne og personbiler med elektroniske kortdisplays, hvorved positionen vil blive vist på det indlagte elektroniske kort. GPSmodtagerne kan også fremstilles som manpack-modtagere, som er bærbare navigationssystemer i hånd- eller armbåndsurstørrelse til stedsbestemmelse. For transportskibe er nøjagtig navigation meget vigtigt både ud fra økonomiske og sikkerhedsmæssige synspunkter. Det er således vigtigt at anvende den korteste sejlrute, så godset kan nå hurtigst muligt frem med det mindst mulige brændstofforbrug. Grundstødninger og kollisioner med farligt gods kan ikke alene få store økonomiske omkostninger, men også miljømæssige konsekvenser. GPS anvendes også i fiskerflåden, til at dække fiskeområder, så man let kan finde tilbage til tidligere eller nye positioner. Et andet problem for fiskeflåden er afmærkning af vrag, store sten, lukkede oliebrønde, affald fra offshore-industrien og andre genstande på havets bund, som kan ødelægge fiskeredskaberne. GPS gør det muligt præcist at registrere og afmærke positionen af sådanne farlige genstande på havbunden, som så kan afmærkes på et elektronisk søkort. Boreplatforme som søger efter olie anvender også GPS til at udføre præcise boringer. Faktisk er DGPS så præcis at man i nogle tilfælde anvender det til at placere store bygningselementer på land og lignende. I trafikfly anvendes GPS som primært navigationssystem, men DGPS kan med fordel også anvendes på mindre flyvepladser som landingsnavigationssystem. Det kan også Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 6 af 20

7 anvendes af helikoptere til mange formål, som f.eks. gødskning, offshore-transport og operationer i øde områder. Anvendelsesmulighederne for GPS og DGPS er som det kan ses mange og vil i løbet af de næste år højst sandsynligt blive endnu flere. 4.2 Sikkerhed på havet B og E Sikkerheden får i dag større og større betydning i samfundet, heldigvis sker det i takt med den teknologiske udvikling eller den teknologiske udvikling bliver i dag drevet af det større krav om sikkerhed. En af konsekvenserne for denne kombination er, at det i dag er lovpligtigt for fragtskibe over 300 bruttotonnage og passagerskibe i internationalfart, at have det nye GMDSSsystem 5 installeret. Nu kommer turen til de lastskibe med en bruttotonnage på under 300 i international fart og erhvervsfartøjer med en bruttotonnage under 20 tons i indenrigsfart samt mindre fiskeskibe som ikke er omfattet af fiskeskibsdirektivet. Kravene kan ses i kap. IX i Søfartsstyrrelsens nye Meddelelser E af d. 1. feb En af konsekvenserne for det den omfattende ændring med GMDSS er at pr. 1. feb stoppede den internationale forpligtigelse til lyttevagt på nød og kaldefrekvens 2182 khz, (den fortsætter dog til 2002 på frivillig basis) også lyttevagten på VHF kanal 16 6 opretholdes indtil år Søfartsstyrelsen overvejer dog stadig at lade VHF kanal 16 køre videre efter 2005 i danske farvande for, at fritidssejlerne stadig har mulighed for at sende nødsignal. Vejen er dog længere fra den nødstedte til de evt. i nærliggende fragt- og fiskeskibe, fordi de ikke længere lytter med på de gamle nød kanaler og derfor først skal have besked fra de lyttestationer som, overvåger de gamle frekvenser. Til at afløse VHFs kanal 16, kom VHF kanal 70. Kanal 70 er en DSC-kanal 7. Hvilket gør det muligt at sende digital over VHF. 4.3 Global Maritime Distress and Safety System GMDSS C Baggrund På IMO s samling i 1979 blev det besluttet at lave et nyt globalt kommunikationssystem for nødstedte til havs, som skulle bygge på SOLAS konventionen D. Tidligere systemer havde dårlig rækkevidde og krævede at skibene havde en telegrafist, hvis opgave var at lytte efter nødstedte, på bl.a. VHF kanal 16 m.v. Der bliver dog stadig lyttet på kanal 16 indtil E Der var sådan set ikke blevet indført nye systemer siden radioens indførelse på skibe i 1899 og nødsignalet SOS på tre prikker, tre streger, og igen tre prikker blev indført som internationalt nødsignal i Det var dog først efter Titanics forlis i 1912 at der kom 5 Global Maritime Distress and Safety System ~ se afsnit om GMDSS s.7 6 Very High Frequencies ~ se afsnit om VHF s Digital Selektiv Kald ~ se afsnit om DSC s.11 8 Den Internationale Maritime Organisation er et specialiseret agentur under De Forende Nationer som arbejder for at forbedre den maritime sikkerhed og undgå forurening fra skibe. 9 International Convention for the Safety Of Life At Sea (SOLAS) dvs. International Konvention for Sikkerhed på Havet. SOLAS er derfor et regelsæt lavet af IMO omkring sikkerheden til søs. Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 7 af 20

8 rigtigt gang i systemet. Ifølge SOLAS 1974 skal fragtskibe på over 300 bruttotonnage og passagerskibe i international fart kunne sende skib-til-land nødmeldinger med 2 af hinanden uafhængige radiokommunikationssystemer. F modtage land-til-skib nødmeldinger. sende og modtage skib-til-skib nødmeldinger. sende og modtage kommunikation vedrørende koordination mm. af redningsarbejdet. send og modtage kommunikation på stedet for redningsaktionen. sende og modtage signaler til stedsbestemmelse. sende og modtage sikkerhedsmeldinger. afvikle almindelig (dvs. offentlig) radiotrafik med kystradiostationer. sende og modtage bro til bro kommunikation. Dette system blev udviklet og kom til at hedde Global Maritime Distress and Safety System GMDSS. I 1988 blev GMDSS principielt vedtaget af IMO som et verdensomspændende nød- og sikkerhedssystem D. Systemet blev introduceret i februar 1992, hvorefter der blev givet en overgangsperiode på 7 år til, at alle fragtskibe på over 300 bruttotonnage og passagerskibe i international fart, skulle have implementeret systemet. I realiteten henvender systemet sig til alle skibe, lige meget hvad deres funktion, last eller størrelse er. Da systemet bygger på 100 % digital teknologi og er fuldstændig automatiseret behøver skibe med dette system ingen telegrafist til lyttevagt længere, denne funktion vil derfor ofte tilfalde dæksofficererne. E Inmarsat Inmarsat 10 som driver satellitsystemet, der er hjertet i GMDSS er en international organisation, hvis hovedopgave er at stille forslag om, samt administrere satellitter til kommunikation over oceanerne. Satellitterne er placeret i geostationære baner, dvs. i en højde af km over ækvator, hvilket gør dem i stand til at kommunikere med skibe og jordstationer overalt på Jorden mellem 70 nordlig og 70 sydlig bredde, dvs. alle farvande undtagen dem nær polerne. Inmarsat har hovedsæde i London og har 40 lande tilsluttet, med USA og det tidligere Sovjet som de største bidragsydere. Organisationen var indtil for nylig en mellemstatslig, traktatbaseret og privilegeret organisation, men er efter flere års arbejde og internationale møder blevet privatiseret den 15. april G Der er derfor blevet dannet en ny organisation med forkortelsen IMSO 11, der skal se til at Inmarsat leverer satellitbaserede tjenester som GMDSS på betryggende vis. Inmarsat råder over fire satellitsystemer: Inmarsat-A systemet er over 20 år gammelt, og dermed et analogt system, som kan transmittere tale, dokumenter og data. 10 International Maritime Satellite Organization. 11 International Mobile Satellite Organization. Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 8 af 20

9 Inmarsat-B systemet er digitalt og baserer sig derfor på en nyere teknik end Inmarsat-A. B-systemet bliver hovedsageligt brugt til datakommunikation, systemet er også billigere at bruge end Inmarsat-A. Inmarsat-C er i denne sammenhæng den vigtigste, da denne står for alarmeringen af redningsmyndighederne på land i tilfælde af en nødsituation. Kommunikationen over dette system er i form af radiotelex eller data, takseringen er modsat de andre systemer afhængig af datamængden. H Inmarsat-E har kun en funktion, nemlig den at lokalisere nødsignaler fra bøjer og skibe GMDSS virke F Figur 4, På illustrationen ser vi at et nødstedt skib i område A3 der udsender et nødsignal. Dette signal bliver udsendt fra tre steder; fra selve skibe, fra en redningsflåde (SART Search and Rescue Radar Transponder) og fra en lille nødbøje (EPIRB Emergency Position Indicating Radio Beacon). Skibet og redningsflåden sender direkte til de omkringliggende skibe, der også kontakter kyststationen på land (RCC Rescue Coordinaion Center) hvorfra indsatsen bliver koordineret. EPRIB senderen, men også det havarerede skib sender automatisk et nødsignal med position til nærmeste satellit, og derfra videre til RCC. GMDSS sikrer dermed en langt hurtigere og bedre koordineret redningsindsats. Ordforklaringer: LUT - Local User Terminal, CES Coast Earth Stations, CRS Coast Radio Statsions og MSI Maritime Mobile Service Identity. GMDSS har ændret princippet i nødsignalering fra at skib-til-skib signalering og til skib-til-land signalering. Systemet er ikke afhængig af, at der er skibe i nærheden til at opfange et eventuelt signal, da man ved et tryk på en enkelt knap på satellitterminalen på det nødstedte skib, sender et automatisk nødsignal til en redningsstation på land. Udstyret skibet skal være i besiddelse af, er ikke længere afhængig af dets størrelse, men af hvilke vande skibe besejler. GMDSS oceanerne falder under fire kategorier, afhængig af hvilke kommunikationsfaciliteter der er på land. De fire kategorier er som følger: Område A1: Ligger inden for rækkevidde af landbaserede VHF kyststationer (40 55 km). VHF kan bruges til mindtlig nødsignalering og automatisk signalering via DSC 12. Område A2: Ligger inden for rækkevidde af landbaserede HF kyststationer, eksklusiv A1 områder (omkring km). Benyttes på samme måde som VHF. Område A3: Ligger inden for dækning af Inmarsat kommunikations satellitter, dvs. området mellem 70 nordlig og sydlig bredde, eksklusiv områderne A1 og A2. 12 Digital Selektiv Kald ~ se afsnit om VHF / DSC s.11 Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 9 af 20

10 Område A4 er alle områder der ikke er dækket af A1, A2 eller A3, dvs. de polære regioner. Både A3 og A4 bliver brugt til tale, DSC og radiotelex via NBDP 13. F De fleste oceaner falder derfor ind i område A3, hvor de fire Inmarsat systemer (Inmarsat-A, B, C og E) er i stand til at levere skib-til-land nødkommunikation. I realiteten bliver Inmarsat-A og B meget sjældent brugt, da dette udstyr ikke er så udbredt. Inmarsat-E er mere speciel, da denne tjeneste står for at lokalisere positionssignaler, som bliver aktiveret fra bøjer, hvis et skib skulle forlise. I Derfor er det i praksis det digitale Inmarsat-C system, der bliver brugt. Det er også dette system, der levere muligheden for automatisk signalering ved hjælp af kun et enkelt tryk på en knap. Inmarsat-C systemet er også et godt redskab til at koordinere en redningsindsats. Selvom GMDSS-systemet sikrer at de rette myndigheder bliver informeret om nødstedte, er det stadig en gammel tradition at komme nødstedte kolleger til hjælp som sømand. Derfor har systemet en funktion kaldet Enhanced Group Calling (EGC) J. EGC giver en kyststation mulighed for at definere et geografisk område, hvori et nødsignal vil blive sendt til. Dvs. når et nødsignal bliver modtaget, kan kyststationen kontakte nærliggende skibe og koordinere indsatsen. 4.4 Delkonklusion for Global Maritime Distress and Safety System GMDSS kunne i praksis godt bruges til at løse vores initierende problem, men da det er for dyrt og for stort for lystsejlere vil vi ikke beskæftige os videre med dette system. 4.5 Global System for Mobile Communication i grundliggende træk K GSM-nettet anvendes i dag til mobil kommunikation. Dækning for dette system er omkring Danmark udbygget til op mod 15 sømil 14 L. GSM er et digitalt telefonnet, som er designet til at kunne sende og modtage digital data gennem MSISDN 15, og derved også sende og modtage almindelig tale vha. AD/DA-konvertering 16. I 1982 startede en gruppe, der havde til formål at danne en fælles europæisk standard for mobil kommunikation. Denne gruppe kaldes for Groupe Spécial Mobile (GSM). Dermed blev den standard som i dag er verdensomspændende startet. GSM betyder nu Global System for Mobile Communication, og er en betegnelse for selve mobilnettet. GSM nettet kaldes for et cellebaseret net, hvilket betyder at det består af mange små celler. Disse celler sender relativt svagt, hvilket gør at de kan placeres tæt uden at forstyrre hinanden. GSM benytter to 25 MHz radiobånd, som deles op i flere mindre bånd for at der kan være flere telefoner på hver mast. Disse bånd er hver på 200KHz, hvilket betyder at der er 124 bånd til rådighed i hvert 25MHz bånd. For at gøre plads til endnu flere telefoner benyttes også en deling af signalet over tid, som giver plads til flere telefoner på samme frekvensbånd. Disse opdelinger i frekvens og tid kaldes 13 Narrow Band Direct Printing sømil = 1.8 km. ~15 sømil = 27 km. 15 Mobile Subscriber Integrated Services Digital Network (MSISDN) er en speciel version af det faste ISDN telefonnet, som kan anvendes til mobil kommunikation. ISDN er en ombygning af det almindelige telefonnet, hvor forbindelsen til centralen forgår digitalt. 16 Analog to Digital/Digital to Analog (AD/DA) er konvertering mellem analoge og digitale signaler. Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 10 af 20

11 henholdsvis FDMA og TDMA 17. Det vil sige at dataene sendes og modtages med mobiltelefonen i små pakker af digital data som dekodes til/fra almindelig lyd. For at kunne anvende den samme antenne både til at sende og modtage er disse to signaler tidsmæssigt adskilt. Disse pakker kan også blot indeholde digital data sendt mellem to computere, ganske som fastnetbaserede ISDN-forbindelser kan. Mobiltelefoner kan også sende nogle korte beskeder på maksimal 160 tegn, disse kaldes for SMS 18 beskeder og er en smart måde at overføre data til en anden mobiltelefon eller f.eks. en specielt dedikeret central. Dette ville være en udmærket måde at sende GPSkoordinater som en tekst der dermed kan sendes videre til andre mobiltelefoner i samme område som koordinaterne. For at sende GSM-signaler kræves en vis signalstyrke. Da en nødsender ikke skal optage og afspille tale vil det være selve senderdelen, der udgør langt størstedelen af strømforbruget. Signalets påkrævne styrke kan variere alt efter forhold, hvor langt udstyret er fra celleantennen og hvilken type antenne, der er anvendt på udstyret. Typisk maksimal signalstyrke ligger i dag på 0.8W for en mobiltelefon, da forholdene ofte er dårlige når der er brug for redning kan dette dog stige op mod 2W. Nyere mobiltelefoner anvender ofte en spænding på 3,6V, et batteri med denne spænding, og på størrelse med en lille tændstikæske fra tordenskjold har en kapacitet på 600mAh,. Et sådant batteri vil kunne sende kontinuerligt i 600[mA*h]*3,6[V]/2[W] = 1,08 timer. 4.6 Delkonklusion for Global System for Mobile Communication GSM-nettets frekvenser ligger lige omkring 900 MHz, dette gør at bølgelængden er meget lille, og dermed at antennen bliver meget lille. I en løsning, hvor man vil indbygge systemet i en redningsvest kunne denne lille antenne f.eks. monteres på skulderen, og dermed hele tiden være oven vande. Det tager typisk 4-5 Sek. at sende en SMS-besked, og det vil ikke være nødvendigt at sende mere end 3-4 beskeder i timen. Dette betyder at selv med et lille batteri som i dette tilfælde kan der sendes i mange timer. 4.7 Very High Frequencies i grundliggende træk M VHF er betegnelsen for frekvensområdet mellem Mhz. I dette område findes det vi i daglig tale kender som radio & TV frekvenser, men her findes også kommunikationsfrekvenser for radioamatører & lystsejlere. De maritime frekvenser betegnes i dagligtale med kanalnumre i stedet for frekvenser. Disse kanaler er så reserveret til bestemte kommunikations former, bl.a. havnemanøvrer, korrespondance med kystradiostationer eller skib-til-skib, internt korrespondance eller til nødmeldinger. Til nød-, il- 19 og sikkerhedsopkald bruges f.eks. kanal 16 eller kanal 70 for Digital Selektiv Kald (DSC) opkald. Disse kanaler er internationale og alle skibe var indtil feb. 17 Frequency/Time Division Multiple Access (F/TDMA) opsplitning af en stor datakanal i mange små datakanaler ud fra såvel frekvens-område som tidspunkt. 18 Short Message System (SMS). 19 Maritime kaldes haste opkald for ilmeldinger. Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 11 af 20

12 forpligtiget til at lytte på disse, hvilket betød, at de nærmeste skibe hurtigt ville kunne komme til undsætning. I dag er VHF radioen standard i alle lystsejlere, da det er den billigste løsning inden for kommunikation til vands. Dæknings mæssigt har VHF rækkevidde på 40-55km fra land, samt er en driftsikker løsning. Og med den nyere digitale udgave af VHF nødsenderen DSC, som benytter kanal 70 er sikkerhed og pålidelighed i top. 4.8 Delkonklusion VHF løsning Der vil hvis man kombinerer en GPS modtager med en mini VHF sender kunne opnås forbindelse i en afstand på km. fra land. Dette vil betyde en meget driftsikker og pålidelig løsning endog vil signalet også kunne blive opfanget fra omkringliggende skibe, hvilket vil betyde en hurtig reaktionstid. Ulemper i forbindelse med en VHF løsning er, at der sendes på frekvenser med lange bølgelængder, omkring 2m. Dette betyder at antennen skal være tilsvarende stor. En normal skibs antenne er omkring 1 meter og for at opnå forbindelse langt fra land, vil antennen i en VHF løsning blive for stor og kloset. Samtidig vil der ikke kunne sendes hvis antennen er under vand, hvilket vil give et placerings problem på redningsvesten. Foruden antenne problemet vil der også blive problemer med at forsyne VHS senderen med tilstrækkeligt strøm. Dette vil bevirke at hvis en sender skal kunne sende over et givet tidsrum vil både batteriets størrelse og vægt blive et problem. Det kan derfor konkluderes, at der ikke vil kunne benyttes en VHF sender til videre formidling at GPS koordinaterne fra en nødstedt, da den fysisk bliver for stor. 4.9 Økonomiske aspekter N En almindelig redningsvest koster omkring kr. Det virker ikke som den helt store udgift, men det viser sig i-følge Bent Kromand (Regionschef hos Viking Life Saving Equipment), at lystsejlere ikke er villige til at betale mere end de kr. en almindelig redningsvest koster. Selv erhvervsfiskere vil ikke betale mere end tusinde kroner for redningsveste, og det til trods for, at der på markedet er fulddragte hvor redningsveste er indbygget og som er designet som arbejdstøj, disse fås til kr., og heller ikke dem kan man sælge. Myndighederne kunne muligvis tilføje til loven om sikkerhed på havet, at det skal være med, hvis man sejler på en vis dybde. En anden faktor, der spiller ind er, at hvis man køber en vest med GPS-udstyr i vil man ikke bare kunne lade dem ligge fremme på dækket som det er normalt at gøre. Det kan også være med til at folk ikke vil købe dem da de skal tages ind om natten eller de skal låses inde. Det mest normale er at redningsveste ligger fremme på dækket klar til brug og det er upraktisk, hvis man skal til at låse op for vestene hver gang de skal bruges. På det danske marked mente Bent Kromand, at der var omkring veste i omløb i forbindelse med lystsejlads og der bliver solgt mellem nye veste om året. 20 Se afsnittet Sikkerhed til havs Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 12 af 20

13 Hvis man skulle have en chance for at få gang i et eventuelt salg af sådanne veste ville det nok kun kunne ske, hvis der fra myndighedernes side blev pålagt sejlere, at benytte GPS-udstyrede redningsveste, ellers er det for dyrt at anskaffe sig for den almindelige sejler. Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 13 af 20

14 5 Problemformulering For lystsejlere findes der i dag ikke nøjagtige lokaliseringssystemer, der er økonomisk overkommeligt og samtidig har en størrelse, der gør det muligt at anbringe kombineret GPS modtagere og sendere på redningsveste. Ved redningsaktioner til søs kræves det i dag, at man pejler sig ind på nødsendere ombord på fartøjet. Herved er det nødvendigt at der sejles en spiralformet kurs ind imod de nødstedte, da man ved pejling kun opfanger retningen, hvorfra nødsignalet kommer. Vi vil i dette projekt forsøge at komme med plausibel løsning til, hvordan man kan kombinere en GPS modtagere med en nødsender, således at GPS koordinaterne kan blive sendt til redningstjenesten hurtigt og uden at skulle igennem mulige menneskelige fejlkilder. Kan GPS bruges til lokalisering af nødstedte fortrinsvis i danske farvande i kombination med de fungerende GSM eller VHF net. Og dermed opnå større præcision ved lokalisering af nødstedte. 6 Løsningsforslag Det vi er interesserede i, er først og fremmest at få et nødsignaleringssystem med positionsbestemmelse til mindre skibe, lystbåde og redningsveste. Systemet skulle gerne ligne og fungerer, som det system man har til store skibe, som allerede er i brug ved navn GMDSS. Problemet med dette system er at det kun er lovpligtigt på store skibe og at systemet generelt kræver meget udstyr, hvilket også medfører en betydelig investering. Til mindre skibe vil det nok være en fordel at købe et digitalt VHF system med DSC og GMDSS indbygget, da dette kan erhverves for omkring kr. Derfor er det nok primært lystbåde (herunder også inkluderet joller, robåde og kanoer mv.) og redningsveste der er målgruppen, og derfor er prisen meget vigtig, den skal helst være så lav som muligt, samtidig med at systemet bliver effektivt og stabilt. Konkret har vi brug for en dims med indbygget GPS-modtager og en form for sender, der kan sende et nødsignal og videresende den eller det nødstedtes position. Da vores målgruppe er lystbåde og redningsveste skal løsningen endvidere fysisk være meget lille. Da målgruppen generelt er tæt på land, er der to systemer der er interessante til afsendelse af signal, det er VHF og GSM. Løsningen vil derfor være at kombinere en GPS-modtager med en VHF-sender eller en GSM-sender, med henblik på især pris og størrelse. Prisen skal helst ikke være meget højere end hvad en billig GPS-modtager koster i dag. Det videre projektforløb kunne derfor være at undersøge ovenstående. Er det derimod med en VHF-sender må man påregne en noget større udgift til sender og dermed endnu mindre sandsynlighed for at få dem afsat. Hvilket system der er bedst til afsendelse af et nødsignal, afhænger lidt af kravspecifikationerne. F.eks. har VHF den fordel, at det findes på praktisk talt alle skibe i dag, og at man altid kan komme i kontakt med nogen i nærheden, modsat GSM som skal have en speciel tjeneste, man kan ringe til på land, for derefter at formidle den videre kontakt med de omkringliggende skibe. Med GSM vil det derfor ikke være muligt at komme i direkte kontakt med de skibe i nærheden, medmindre der bliver lavet foranstaltninger på land som gør det muligt. GSM har i stedet nogle andre fordele, systemet må forventes at være mindre strømkrævende end VHF og kan derfor også Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 14 af 20

15 fysisk være mindre, da størrelsen mest afhænger af batteri og antenne som også vil være mindre end VHF. Dette er dog ikke helt sikkert, da GSM i praksis skal nå en antenne længere væk. Rækkeviden af GSM er ikke helt på højde med VHF, men til målgruppen, er dette ikke det store problem. Et større problem er, at man skal være i nærheden af antenner på kysten, modsat VHF hvor man i princippet kan sende hvor som helst fra, og håbe på der er nogle skibe i nærheden. En meget attraktiv ting ved GSM er dog, at det nok vil være en del billigere end VHF, grundet den enorme brug af GSMtelefoner, som man ikke kan sige, er tilfældet for VHF. 7 Konklusion Vi har lavet en undersøgelse af segmenterne på et nødsystem samt de indvirkende faktorer for lystsejlere. En kombineret GPS og VHF løsningen er ikke anvendelig i praksis til vores målgruppe, da f.eks. antennen vil blive for stor til montering på en redningsvest. Teoretisk set kunne der opnåes en større dækning end med GSM. Her vil GPS og GSM være mere anvendelig, da størrelsen af komponenterne gør, at en samlet løsning kunne monteres på en redningsvest. Vi vil nu kunne undersøge og udvikle de aktuelle komponenter og lave en konstruktion, hvor vi opnår de ønskede funktioner. Dette kunne gøres under et evt. P1-projekt. 7.1 Lavet d. 19. september 2000 af: Ole Green Thomas P.B. Lorenzen Michael B. Holte Anders S. Petersen Jakob Skov-Pedersen Jakob Marmolin Lars Haagen Tommy Mikkelsen Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 15 af 20

16 8 Appendiks 8.1 Lovproblematik O (Citat) Regel 1. Anvendelsesområde: 1. Dette kapitel finder anvendelse på alle skibe, der er omfattet af disse bestemmelser samt på lastskibe på over 300 registertons brutto og derover. 2. Dette kapitel finder ikke anvendelse på skibe, som ellers ville være omfattet af disse bestemmelser, når disse skibe besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandløb, der løber ud i dem eller støder eller støder op til dem så langt øst på som den nedre udmunding af st. Lambertslugsen ved Montreal i Provinsen Quebec i Canada. For sådanne skibe gælder der de særlige krav om radiosikkerhed, der er indeholdt i den pågældende overenskomst mellem Canada og Amerikas forenede stater. 3. I dette kapitel 1. Betyder udtrykket skibe der blevet bygget skibe, hvis køl er lagt eller befinder sig på et tilsvarende byggestadium. 2. Betyder udtrykket et tilsvarende byggestadium det stadium hvor: 1. Et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes; og 2. Samling af dette skib er begyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre. 4. Ethvert skib skal senest 1. August 1993 opfylde kravende i regel 7.1.4(NAVTEX) og regel 7.1.6(satellit EPIRB). I perioden mellem 1. februar 1992 og 1. februar 1999: 1.1. enten opfylder alle relevante krav i forhold til dette kapitel; eller opfylder alle relevante krav i henhold til kapitel IV i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1974, som var i kraft forud for 1. Februar 1992; og 2. efter 1. Februar 1999, opfylder alle relevante krav i henhold til dette kapitel. 6. Ethvert skib, der er bygget 1. februar 1995 eller senere skal opfylde alle relevante krav i henhold til dette kapitel. 7. Passagerskibe bygget før 1. Juli 1997 skal opfylde alle relevante krav i reglerne 6.4,6.5, 6.6 og 7.5 senest på datoen for det første periodiske syn efter 1. Juli Ingen bestemmelser i dette kapitel er til hinder for, at et hvilket som helst skib, redningsbåd og flåde eller person i nød, anvender ethvert til rådighed stående middel til at påkalde opmærksomhed, angive sin person og få hjælp Regel 2. Udtryk og definitioner: 1. International NAVTEK-tjenste betyder den koordinerede smalbåndsradiotelex udsendelse af engelsksproget maritim sikkerhedsinformation på 518 khz og Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 16 af 20

17 automatiske modtagelse af disse udsendelser(der henvises til NAVTEX-håndbogen, som er godkendt af organisationen). 2. Polært satellitsystem betyder et system af polært omkredsende satellitter for modtagning og vidersendelse af nødalarmer fra satellit-epirbs samt bestemmelse af disse geografiske position. 3. bro-til-bro kommunikation bestyder sikkerhedskommunikation mellem skibe fra den position om bord, hvorfra skibet normalt navigeres. 4. digitalt selektivt opkald (DSC) betyder en teknik med anvendelse af digitale koder, der sætter en radiostation i stand til at etablere kontakt med og overføre information til en anden station eller gruppe af stationer, og som opfylder de relevante anbefalinger fra den internationale radiokomité(ccir). 5. General radiokommunikation betyder operationel og offentlig radiokommunikation, som ikke omfatter nød-il-og sikkerhedsmeldinger. 6. INMARSAT betyder den organisation, der er etableret i henhold til konversionen om den internationale maritime satellitorganisation(inmarsat) vedtaget den 3. september lokalisering betyder at finde skibe, luftfartøjer, enheder eller personer i nød. 8. Maritim sikkerhedsinformation betyder navigationsefterretninger eller meteorologiske varsler, metrologiske forudsigelser og andre hastende meddelelser, som har sikkerhedsmæssig betydning og som udsendes til skibe Regel 3. Undtagelser: 1. De kontraherende regeringer anser det for i høj grad ønskeligt, at bestemmelserne i dette kapitel ikke fraviges. Dog kan administrationen delvis eller på visse betingelser undtage visse skibe fra at opfylde kravende i regel 7, regel 8, regel 9, regel 10 og/eller regel 11, forudsat: 1. sådanne skibe opfylder de funktionelle krav angivet i regel 4; og 2. af administrationen har taget hensyn til de konsekvenser, som sådanne undtagelser måtte have for effektiviteten af sikkerheds tjenesten for alle skibe. En undtagelse må kun gives i henhold til stk. 1: 1. hvis de sikkerhedsmæssige betingelser er sådanne, at det vil være urimeligt eller unødvendigt at kræve bestemmelserne i reglerne 7 til 11 fuld ud opfyldt; 2. hvis et skib under ganske særlige omstændigheder er nødt til at foretage en enkelt rejse uden for det havområde eller de havområder skibet er udrustet for; 3. i tiden frem til 1.februar 1999, hvis skibet permanent tages ud af tjeneste inden perioden af 2 år fra en dato, som i henhold til regel 1 er foreskrevet for ikrafttrædelsen af et af dette kapitels krav. Enhver administration skal snarest muligt efter 1. januar hvert år sende Organisationen en rapport, som indeholder alle undtagelser, der er givet i henhold til stk. 1 og 2 i det forgående kalenderår. Rapporten skal indeholde begrundelse for de givne undtagelser Regel 4. Funktionskrav: Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til: Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 17 af 20

18 1. at sende skib-til-kyst nødalamer ved hjælp af mindst to adskilte og uafhængige metoder, anvendende forskellige radiokommunikationssystemer, dog bortset fra metoderne omtalt i regel 8.1.1(VHF DSC) og regel (IN MARSAT); 2. at sende og modtage kyst-til-skib nødalarmer; 3. at sende og modtage skib-til-skib nødalarmer; 4. at sende og modtage koordinerende kommunikation i forbindelse med eftersøgning og redningsaktioner; 5. at sende og modtage kommunikation på stedet for en redningsaktion; 6. at sende og, som krævet i henhold til regel V/12(g) og (h), modtage signaler for lokalisering (Der henvises til resolution A.614(15) vedrørende udrustning med radar, som arbejder i frekvens båndet MHz. Denne resolution er vedtaget af den femte generalforsamling). 7. At sende og modtage(opmærksomheden henledes på et eventuelt behov for at skibe kan modtage visse maritime sikkerhedsinformationer medens de er i havn) martime sikkerhedsinformation. 8. At sende og modtage general radiokommunikation til og fra landbaseret radiosysstemer eller net, dog uden begrænsning i henhold til regel 15.8; og At sende og modtage bro-til-bro kommunikation. Kontraherende regeringers forpligtelser(hver kontraherende regering er ikke pligtig til at stille samtlige radiokommunikationstjenster til rådighed): Regel 5. Tilvejebringelse af radiokommunikation: 1. Enhver kontraherende regering påtager sig, i det omfang den finder det praktisk og nødvendigt, enten alene eller i samarbejde med andre kontraherende regeringer, at stille passende landbaserede faciliteter til rum- og jordbaserede radiokommunikationstjenster til rådighed under skyldig hensyntagen til Organisationens anbefalinger(der henvises til anbefalingen om tilvejebringelsen af radiokommunikationstjenester for det globale nød- og sikkerhedssystem. Denne anbefaling er udviklet af Organisationen(se res. A.704(17))). Disse tjenester omfatter: 1. en radiokommunikationstjeneste, som betjener sig af geostationære satelliter i den martime mobile tjeneste; 2. En radiokommunikationstjeneste, som betjener sig af polært omkredsende satelliter i den mobile satellittjeneste; 3. Den maritime mobile tjeneste i båndene mellem 156 MHz og 174 MHz; 4. Den maritime mobile tjeneste i båndene mellem 4000 khz og khz; og 5. Dem maritime mobile tjeneste i båndene mellem 415 khz og 535 khz samt mellem 1605 khz og 4000 khz. 2. Enhver kontraherende regering påtager sig at forsyne Organisationen med relevante oplysninger om de landbaserede faciliteter inden for den maritime mobile tjeneste, dem mobile satellittjeneste og maritime mobile satellittjeneste, som har etableret for de havområder den hat defineret for signe kyster. Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 18 af 20

19 9 Litteraturliste A Toft, Hans: GPS Satellit Navigation, Nye perspektiver for nøjagtig navigation. SHIPMATE, Capt. Curtis Hay, United States Air Force: The GPS Accuracy Improvement Initiative. I GPS-WORLD Juni 2000 Kamp om GPS. Tilgængelig via B Søfartsstyrelsen: Lyngby lytter stadig. I: Nyt fra Søfartsstyrelsen 1999 nr. 1 C Artikel fra bladet Bådnyt nr. 8/1998; Skal båden have VHF eller mobiltelefon? af Finn Vestmar D Undergruppe 325, storgruppe 9635; AUE P2-projekt; afsnit 2.6 vedr. Global Maritime Distress and Safety System, 1997 E Artikel fra bladet Nyt fra Søfartsstyrelsen nr. 1/1999; GMDSS i mindre skibe. Tilgængelig via F GMDSS Information by Densham and Associates Pty Ltd (online). Har bl.a. leveret en del billedmateriale. Tilgængelig via G Ingeniøren net; Inmarsat privatiseres af Poul-Erik Karlshøj. Fra Ingeniøren nr. 14/1999. Tilgængelig via H Artikel fra bladet Nyt fra Søfartsstyrelsen nr. 1/1999; Nemt, men dyrt at . Tilgængelig via I Via Inmarsat Magazine Online; The commitment continues. Årstal ikke oplyst. Tilgængelig via J Artikel fra bladet Nyt fra Søfartsstyrelsen nr. 1/1999; Ingen skal have det hele. Tilgængelig via K An overview of the GSM system. Tilgængelig via Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 19 af 20

20 L Mobil Dækning. Tilgængelig via: M Iversen,J.K. et al.: Vejen til sendetilladelsen, 6. udgave. S.121, Nyborg: John Hansen Bogtryk & Offset Aps, Den Maritime VHF/UHF radiotjeneste: Telestyrelsen: Kbh.: Tilgængelig via www: Samlet oversigt over ledige frekvensressourcer: Frekvenskontoret j. nr Forskningsministeriet. Kbh. Telestyrelsen: 2. feb s.1,7,8. Tilgængelig via www: N Telefonsamtale, fredag d. 8/ kl. 12.oo-13.oo. m / Bent Kromand, Brolæggervej 10, 6710 Esbjerg V, tlf.: Regionschef ved Viking O Meddelelser fra Søfartsstyrelsen, B, Bind 2, kap. B-IV. Lovsamling. Vejleder: Niels Erik Bødker Jensen Side 20 af 20

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet 117 (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er en nødradiobøje, og GMDSS udrustede skibe skal være udstyret med mindst en. Der er defineret 3 forskellige, som arbejder på hver sin måde. Fælles for

Læs mere

GMDSS FUNKTIONSKRAV AD PKT. 7: AD PKT. 8: Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til at:

GMDSS FUNKTIONSKRAV AD PKT. 7: AD PKT. 8: Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til at: 4 FUNKTIONSKRAV Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til at: I den maritime radiotjeneste hedder radiosikkerhedssystemet altså (Global Maritime Distress and Safety System). Det blev indført

Læs mere

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om VHF og DSC Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Billederne viser produkter fra forskellige virksomheders sortiment. VHF radioen er din livline til land i en nødsituation

Læs mere

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS SORTIMENT. Nød- og sikkerhedskommunikation Eksempel på en standard

Læs mere

Bekendtgørelse om vilkår for betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester på Færøerne (udstedelse og regelfastsættelse for certifikater)

Bekendtgørelse om vilkår for betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester på Færøerne (udstedelse og regelfastsættelse for certifikater) Nr. 1080 7. december 2000 Bekendtgørelse om vilkår for betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester på Færøerne (udstedelse og regelfastsættelse for certifikater) I medfør af 3 i lov nr. 210 af 6.

Læs mere

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er:

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er: 39 Radio Radiostationen om bord er livlinen til hjælp. Kommer man ud for en ulykke til søs f.eks. havari, kvæstelse af et besætningsmedlem eller hvis der er sygdom om bord, er radioen i de fleste tilfælde

Læs mere

Bekendtgørelse om radioprøver og certifikater i GMDSS

Bekendtgørelse om radioprøver og certifikater i GMDSS BEK nr 939 af 29/08/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 201107851 Senere ændringer til

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) 1445 Short Range Certificate, MHV Udgivelse MAR 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med faget er at bibringe kursisten viden omkring

Læs mere

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK DENNE PJECE ER PRODUCERET MED STØTTE FRA NAVICO DANMARK A/S. BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

INMARSAT. 9.1 INMARSAT-satellitternes placering rundt om jorden

INMARSAT. 9.1 INMARSAT-satellitternes placering rundt om jorden 101 er en mellemstatslig organisation, der blev oprettet i 1979 med det formål, at tilvejebringe global satellitkommunikation til søs, herunder specielt nødog sikkerhedskommunikation. Senere er s formål

Læs mere

Oftest stillede spørgsmål!

Oftest stillede spørgsmål! Oftest stillede spørgsmål! På denne side finder du nogle af de spørgsmål som jeg oftest får stillet. Skulle du have problemer med et eller andet du ikke finder et svar på her, er du velkommen til at sende

Læs mere

Kapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder

Kapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder Kapitel 1 side 11 Fejl på satellitkompasset Et satellitkompas er afhængigt af signalet fra satellitterne. Hvis der bliver problemer med signalet, kan satellitkompasset vise forkert. Broer skygger for signalet

Læs mere

MSI - Maritime Safety Information

MSI - Maritime Safety Information 108 - Maritime Safety Information Som nævnt under funktionskrav i GMDSS, skal skibe være i stand til at sende og modtage maritim sikkerhedsinformation (). Det drejer sig om navigationsadvarsler, meteorologiske

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

GMDSS frekvensliste. 6.1 Frekvenstildeling opdelt i 3 regioner. Nød-, il- og sikkerhedsfrekvenserne samt alle HF-frekvenserne er internationale.

GMDSS frekvensliste. 6.1 Frekvenstildeling opdelt i 3 regioner. Nød-, il- og sikkerhedsfrekvenserne samt alle HF-frekvenserne er internationale. 73 Frekvenstildeling Frekvens tildelingsmæssigt er jorden opdelt i 3 regioner. Som det fremgår, ligger Danmark i region 1. Mange af de frekvenser vi bruger til f.eks. interskibskorrespondance i MF-båndet,

Læs mere

SKRIFTLIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg

SKRIFTLIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg SOFARTSSTYRELSEN AntalfejZ Udi1des af censor ALM DSC-ALM Certifikat udstedes Ja Nej Oplyst resultat Ja Nej SKRIFTLIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg (SR Sted: Svendborg Dato:

Læs mere

Radio skannere og lydbehandlings programmer.

Radio skannere og lydbehandlings programmer. Radio skannere og lydbehandlings programmer. Der er mange forskellige muligheder, hvis man har en scanner og OZ4ui, Lars har tidligere haft skrevet i amsat-oz, om scannere og vejrsatellitter. Men der er

Læs mere

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv Færgefart Kurser for ansatte inden for færgefart Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus grundlæggende STCW regulation A/VI/1-1, A-VI/1-3 og A-VI/1-4 Varighed:

Læs mere

Positionering Nokia N76-1

Positionering Nokia N76-1 Nokia N76-1 2007 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Nokia, Nokia Connecting People, Nseries og N76 er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Nokia Corporation. Andre produkter og firmanavne,

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

SKRIFTLIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg (SR

SKRIFTLIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg (SR = Udfyldes afcensor SOFARTSSTYRELSEN AntalfejZ ALM DSC-ALM Certifikat udstedes Ja Nej Oplyst resultat Ja Nej SKRIFTLIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg (SR Sted: Søfartsstyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

UKLASSIFICERET Bilag 4 Fagplan 1444 DeMars DIR D 01639850 01/14 HJEMMEVÆRNSSKOLEN

UKLASSIFICERET Bilag 4 Fagplan 1444 DeMars DIR D 01639850 01/14 HJEMMEVÆRNSSKOLEN UKLASSIFICERET Bilag 4 Fagplan 1444 DeMars DIR D 01639850 01/14 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Instrumentlære B. Kort navn Instrumentlære FAGPLAN C. Formål Faget skal give kursisten færdighed i

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Procedurer 1444 Radiooperatørcertifikatkursus, MHV Udgivelse MAR 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med faget er, at bibringe kursisten viden om og praktisk færdighed i operationelle

Læs mere

Lærebog i GMDSS Hans Chr. Dragø & Jørgen Fink Petersen

Lærebog i GMDSS Hans Chr. Dragø & Jørgen Fink Petersen Lærebog i GMDSS Hans Chr. Dragø & Jørgen Fink Petersen Kolofon Lærebog i GMDSS 1. udgave 2006 ISBN: 87-90749-16-2 Udgiver: Fiskericirklen og Skagen Skipperskole Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Hans

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

Offshore/ Erhvervsfartøjer

Offshore/ Erhvervsfartøjer Offshore/ Erhvervsfartøjer Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt På kurset vil du, gennem

Læs mere

Nød-, il- og sikkerhed

Nød-, il- og sikkerhed 85 Nød- il- og sikkerhedskommunikation Det væsentligste formål med GMDSS er at give skibsfarten mulighed for at sende og modtage meddelelser vedrørende sikkerheden for menneskeliv til søs. Disse meddelelser

Læs mere

Pensum Undervisningsmetode / -midler UV-Form

Pensum Undervisningsmetode / -midler UV-Form fbn fbn acta Godkendt 1 af 11 Præsentation af: - Deltager/lærer - Praktiske oplysninger - Hvad er formålet kurset Kursisterne udfylder indstilling til radioprøve. Kursister fremviser billedlegitimation

Læs mere

Vejledning om. Maritim SRC radioprøve

Vejledning om. Maritim SRC radioprøve Vejledning om Maritim SRC radioprøve Søfartsstyrelsen, den 4. august 2015 Lovgrundlaget I henhold til lov om radiofrekvenser fastsætter IT- og Telestyrelsen nærmere regler for de prøver, som er en forudsætning

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Maritim kommunikation hvor står vi?

Maritim kommunikation hvor står vi? Maritim kommunikation hvor står vi? I hele skibsfartens historie har der været et behov for kommunikation mellem rederen og skibet. Indtil opfindelsen af telegrafen, måtte rederen vente på efterretninger

Læs mere

Bilag 4. Radiofrekvenser i øvrige tjenester, der må anvendes uden tilladelse, jf. 5

Bilag 4. Radiofrekvenser i øvrige tjenester, der må anvendes uden tilladelse, jf. 5 3. december 2012. 17 Nr. 1134. Radiofrekvenser i øvrige tjenester, der må anvendes uden tilladelse, jf. 5 Bilag 4 Indholdsfortegnelse 1. Brugerterminaler (CPE) i Fixed Wireless Access (FWA), der er under

Læs mere

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er

Læs mere

Positionering. Click to edit Master title style. Når alting ved hvor det er

Positionering. Click to edit Master title style. Når alting ved hvor det er Click to edit Master title style Positionering Når alting ved hvor det er Jakob Fredslund, Alexandra Instituttets indsatsområde for Positionering-i-alting Click to edit Master title style Muligheder Inspiration

Læs mere

Automatisk satellit overvågning af

Automatisk satellit overvågning af Automatisk satellit overvågning af dine ejendele InteT abonnement eller gebyr Få adgang til al information direkte via mobiltelefon eller Internet Bevægelses sensor - autosporing samt aflytning Markedets

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Pensum Undervisningsmetode / -midler UV-Form

Pensum Undervisningsmetode / -midler UV-Form fbn fbn acta Godkendt 1 af 19 Præsentation af: - Deltager/lærer - Praktiske oplysninger - Hvad er formålet kurset Kursisterne udfylder indstilling til radioprøve. Kursister fremviser billedlegitimation

Læs mere

SKRIFflIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg (SR

SKRIFflIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg (SR Ud1j1des afcensor Anta!fejZ SOFARTSSTYRELSEN NIS DSC_MS ALIvI DSC-ALM Certifikat udstedes Ja Nej Oplyst resultat Ja Nej SKRIFflIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg (SR Sted: Randers

Læs mere

Vejledning for Airline Company VHF Operational Control Stations

Vejledning for Airline Company VHF Operational Control Stations Vejledning for Airline Company VHF Operational Control Stations Side 1 Udgivet af Trafik- og Byggestyrelsens Center for personcertificering København 2011. Side 2 INDHOLD 1 Generelt... 4 2 Ansvar... 4

Læs mere

Denne fil er oprette af RH.

Denne fil er oprette af RH. Denne fil er oprette af RH. 2015 - Baofeng/Pofung GT-3 TP mark III VHF/UHF Tri-Power radio til jagt og fritid Pris kun kr. 548,00 Tilbehør Danmarkspremiere - 2015 Baofeng/Pofung GT-3 TP mark III VHF/UVF

Læs mere

Værd at vide om GPS, AIS og RADAR KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om GPS, AIS og RADAR KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om GPS, AIS og RADAR KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK DENNE BROCHURE ER PRODUCERET MED STØTTE FRA NAVICO GMBH, OFFICE DK. BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Kurser og efteruddannelse for fiskere

Kurser og efteruddannelse for fiskere Kurser og efteruddannelse for fiskere Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhed for erhvervsfiskere AMU 44381 - Varighed: 15 dage Deltagerpris: 1.650 DKK - AMU: 26.935,5

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om mobiltelefoni til søs Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

SKRIFTLIG PRØVE. Maritime VFW-radioanlæg (SR. Certifikat til betjening af. çd7. SOFARTSSTYRELSEN MS DSC_NIS. Dato: = Udf1des af censor

SKRIFTLIG PRØVE. Maritime VFW-radioanlæg (SR. Certifikat til betjening af. çd7. SOFARTSSTYRELSEN MS DSC_NIS. Dato: = Udf1des af censor çd7. = Udf1des af censor AntalfeyZ SOFARTSSTYRELSEN MS DSC_NIS ALM DSC-ALM Certifikat udstedes Ja Nej Oplyst resultat Ja Nej SKRIFTLIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VFW-radioanlæg (SR Sted:

Læs mere

Værd at vide om GPS, AIS og RADAR. www.soesport.dk

Værd at vide om GPS, AIS og RADAR. www.soesport.dk Værd at vide om GPS, AIS og RADAR Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Denne brochure er produceret med støtte fra Navico gmbh, office dk. Billederne viser produkter fra forskellige

Læs mere

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter Andreas Ulovec, Universität Wien 1 Introduktion Masser af mennesker bruger GPS til at bestemme deres egen geografiske placering, eller til at

Læs mere

Introduktion til GPS. Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk

Introduktion til GPS. Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk Introduktion til GPS Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk Hvad bruges en håndholdt GPS til? Måle tilbagelagt distance og fart Optage spor og markere punkter Navigere til et punkt efter et spor efter en rute

Læs mere

Sporing af demente med GPS-teknologi

Sporing af demente med GPS-teknologi Sporing af demente med GPS-teknologi Større tryghed og bevægelsesfrihed for demente Med GPS-TRACKER ved man altid, hvor den demente befinder sig. Sporing af demente med GPS-teknologi Hvorfor skulle demente

Læs mere

Administrative bestemmelser

Administrative bestemmelser 54 Administrative bestemmelser adiotilladelse (Kaldesignalbevis) Før installering og brug af en radiostation om bord i et dansk skib skal der indhentes tilladelse fra Søfartsstyrelsen. Der skal anvendes

Læs mere

1. Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan).

1. Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan). 4. marts 2014 Sag 14/00678 /pemakn-erst Høring om udkast til ny frekvensplan, herunder nye bekendtgørelser om frekvensanvendelse med/uden tilladelse samt om radiogrænseflader Hermed udsendes i høring følgende

Læs mere

himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen

himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen Nye GNSS satellitter på himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen DdL Fagligt Møde, 31. januar 2014 Hvem er foredragsholderen? Uddannet: Landinspektør i 1994 Ph.d. i geodæsi fra Københavns Universitet Ansat:

Læs mere

Vi forbedrer. dækningen. - vil du. hjælpe? It s good to be. It s good to be

Vi forbedrer. dækningen. - vil du. hjælpe? It s good to be. It s good to be Vi forbedrer dækningen - vil du hjælpe? It s good to be It s good to be Vi har brug for din hjælp. 3 er på jagt efter nye placeringer til antenner, og vi håber, at du og den forening, du repræsenterer,

Læs mere

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS)

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) Søfartsstyrelsen, 27. november 2007 Alle skibe omfattet af ISPS koden skal udstyres med et sikringsalarmsystem efter nærmere

Læs mere

DSvU. Antal spørgsmål i prøven 24 Beståelseskrav 75% = 18 spørgsmål. Visual Approach Chart for EKSB. Navn:

DSvU. Antal spørgsmål i prøven 24 Beståelseskrav 75% = 18 spørgsmål. Visual Approach Chart for EKSB. Navn: Antal spørgsmål i prøven 24 Beståelseskrav 75% = 18 spørgsmål Til til rådighed 30 minutter Bilag Visual Approach Chart for EKSB Navn: 1. Du befinder dig ved Broager (se Visual Approach Chart for EKSB)

Læs mere

Læringsplan. for. Radiooperatørcertifikat (ROC)

Læringsplan. for. Radiooperatørcertifikat (ROC) Læringsplan for Radiooperatørcertifikat (ROC) 1444 Udarbejdet af: KL, TOM GRASTRUP JENSEN, HVS-MHS-01 Dato og år: Maj Side 1 af 22 Version 1409-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse

Læs mere

Vejledning om elektroniske søge- og genfindingssystemer

Vejledning om elektroniske søge- og genfindingssystemer Vejledning November 2010 Vejledning om elektroniske søge- og genfindingssystemer til sporing af stjålne køretøjer, entreprenørmaskiner, både m.v. Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk

Læs mere

kan standse lystsejlere

kan standse lystsejlere Bådmagasinet har spurgt advokatfi rmaet Delacour, der er eksperter i maritim jura, Søværnets Operative Kommando og Søfartsstyrelsen om, hvem der kan tilbageholde en lystbåd, hvis det er uforsvarligt, at

Læs mere

SKRIFflJG PRØVE. Certifikat til betjening af. Maritime VHF-radioanlæg (SRC) SØFARTSSTYRELSEN MS DSC_NIS. Udfyldes afcensor

SKRIFflJG PRØVE. Certifikat til betjening af. Maritime VHF-radioanlæg (SRC) SØFARTSSTYRELSEN MS DSC_NIS. Udfyldes afcensor Oplyst resultat Ja Nej Certifikat udstedes Ja Nej ALM DSCAIM SØFARTSSTYRELSEN MS DSC_NIS Tifiadte hjælpemidler: Radiostationer i skibe tillæg. Navn: Personnummer: Sted: Ballerup 16.30 Dato: 18022015 (SRC)

Læs mere

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System AIS er et maritimt VHF-baseret system, som er obligatorisk for skibe over en vis størrelse. Med AIS udsender

Læs mere

Danske, færøske og grønlandske kystradiostationer på MF. Antennens position N E

Danske, færøske og grønlandske kystradiostationer på MF. Antennens position N E MF-telefoni Opkalds-, sikkerheds- og nødfrekvens: 2182 Indbyrdes korrespondance*: 2266 2271 2276 2281 2286 2291 3545 3550 3555 3560 3565 3570 Indbyrdes korrespondance (1 W sendere uden certifikat): 3302

Læs mere

Krystalapparatet, den glemte modtager.

Krystalapparatet, den glemte modtager. Da vi havde byttedag i Thisted fortalte Erik Hedegård Jacobsen om hans arbejde med krystalapparater. Han viste os et flot hjemmebygget apparat der var lavet sådan at det var egnet til at eksperimenterer.

Læs mere

Teleklagenævnet. Lindholm Havnevej 33. Lokalradioforeningen Fyn EastcoastFM

Teleklagenævnet. Lindholm Havnevej 33. Lokalradioforeningen Fyn EastcoastFM Teleklagenævnet Lokalradioforeningen Fyn EastcoastFM Lindholm Havnevej 33 Bredgade 43 DK-1260 København K 5800 Nyborg Tlf 3392 9700 Fax 3392 9988 Afgørelse i klage sag indbragt af Lokalradioforeningen

Læs mere

Lærebog i GMDSS Hans Chr. Dragø & Jørgen Fink Petersen

Lærebog i GMDSS Hans Chr. Dragø & Jørgen Fink Petersen Lærebog i GMDSS Hans Chr. Dragø & Jørgen Fink Petersen Kolofon Lærebog i GMDSS 1. udgave 2006 ISBN: 7-90749--2 Udgiver: Fiskericirklen og Skagen Skipperskole Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Hans

Læs mere

Vejledning til maritime SRC-radioprøver

Vejledning til maritime SRC-radioprøver Vejledning til maritime SRC-radioprøver Lovgrundlaget I henhold til lov om radiofrekvenser fastsætter Energistyrelsen nærmere regler for de prøver, som er en forudsætning for anvendelse af radiofrekvenser.

Læs mere

Kurser og efteruddannelse for fiskere

Kurser og efteruddannelse for fiskere Kurser og efteruddannelse for fiskere Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhed for erhvervsfiskere AMU 44381 - Varighed: 15 dage På kurset Søsikkerhed for erhvervsfiskere

Læs mere

Dansk Sejlunions vurdering af forslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer

Dansk Sejlunions vurdering af forslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer Brøndby, den 30. november 2012 Dansk Sejlunions vurdering af forslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer Tak til Folketingets skatteudvalg for at lade Dansk Sejlunion få foretræde for udvalget onsdag

Læs mere

I de følgende afsnit beskrives afgiftsgrupperne, og der gives eksempler på konkrete beregninger.

I de følgende afsnit beskrives afgiftsgrupperne, og der gives eksempler på konkrete beregninger. Notat Beregning af frekvensafgifter Generelt om beregning af afgiftsstørrelser for frekvenstilladelser Afgiftsmodellen tager udgangspunkt i de udstedte båndbredder (samlet set for alle tilladelser) i de

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

GPS trackeren virker ved hjælp af GSM netværket og GPS satellitterne, og kan bruges til at overvåge og bestemme hvor en enhed befinder sig henne.

GPS trackeren virker ved hjælp af GSM netværket og GPS satellitterne, og kan bruges til at overvåge og bestemme hvor en enhed befinder sig henne. GPS Tracker 1 Om GPS trackeren GPS trackeren virker ved hjælp af GSM netværket og GPS satellitterne, og kan bruges til at overvåge og bestemme hvor en enhed befinder sig henne. Hvor kan GPS trackeren bruges?

Læs mere

wlsn* 2-vejs trådløst netværk Den hurtige vej til mere pålidelig sikkerhed * wireless Local SecurityNetwork (trådløst lokalt sikkerhedsnetværk)

wlsn* 2-vejs trådløst netværk Den hurtige vej til mere pålidelig sikkerhed * wireless Local SecurityNetwork (trådløst lokalt sikkerhedsnetværk) wlsn* 2-vejs trådløst netværk Den hurtige vej til mere pålidelig sikkerhed * wireless Local SecurityNetwork (trådløst lokalt sikkerhedsnetværk) 2 Hvad er wlsn? Det trådløse lokale sikerhedsnetværk wlsn

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

7. Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr. 00 032 for laveffekts

7. Bekendtgørelse om Dansk radiogrænseflade nr. 00 032 for laveffekts Se høringsliste 28. marts 2015 Sag 2015-2686 /PEMAKN Høring om udkast til nye/ændrede bekendtgørelser på radiofrekvensområdet Hermed udsendes i høring følgende udkast til nye/ændrede regler på frekvensområdet:

Læs mere

Matematikken bag satellitnavigation GPS - GLONASS - GALILEO

Matematikken bag satellitnavigation GPS - GLONASS - GALILEO GPS - GLONASS - GALILEO Johan P. Hansen 1 1 Institut for Matematik, Aarhus Universitet Disposition 1 Retningsbestemt navigation 2 Hyperbel navigation - DECCA og LORAN 3 Militær og kommerciel baggrund GALILEO

Læs mere

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre Ansvar og vagthold Det er føreren, der har ansvar for, at der bliver holdt behørig bro-, maskinog radiovagt. Vagten er førerens stedfortræder. Der skal altid holdes behørig bro- og maskinvagt, når skibet

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark Tele Danmark A/S Reguleringsforhold Att: Peter Engsig-Karup Nørregade 21, B.216 0900 København C Vores reference: Sagsbehandler: Dato: 13154-18 Henrik Findahl Brodersen 21. december 2000 Tilladelse til

Læs mere

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116 CAT og Genny er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer lang levetid og stor driftssikkerhed. De få knapper sikrer stor effektivitet, selv

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

indream SmartCar GPS tracker

indream SmartCar GPS tracker indream SmartCar GPS tracker REV 2.4-27-05-2015 Specifikationer Type Lokationshastighed GPS / GSM antenne Forsyningsspænding indream SmartCar Hot start < 2 sekunder (Åben himmel) Kold start < 38 sekunder

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

Nyt referencenet og højdesystem

Nyt referencenet og højdesystem Nyt referencenet og højdesystem System 2000 marts 2000 6150000 m.n 530000 m.e Hvad er et referencenet? Alle kender et kort, men de færreste kender kortets fundament referencenettet. Kortets nøjagtighed

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

VENTUS GPS G730 DATA LOGGER. Brugervejledning

VENTUS GPS G730 DATA LOGGER. Brugervejledning VENTUS GPS G730 DATA LOGGER Brugervejledning 1 Advarsel Læs før brug: Det globale positionssystem (GPS) administreres af det amerikanske forsvarsministerium og de har det fulde ansvar for dets præcision

Læs mere

Monterings- og betjeningsvejledning

Monterings- og betjeningsvejledning Monterings- og betjeningsvejledning DGPS/Glonass-modtager AG-STAR Version: V5.20150602 3030247600-02-DA Læs og overhold denne betjeningsvejledning. Opbevar denne betjeningsvejledning til fremtidig brug.

Læs mere

Aldrig mere fare vild

Aldrig mere fare vild Aldrig mere fare vild i EUROPA KOMMISSIONEN Mennesker har altid villet vide hvor de er... ET FAST HOLDEPUNKT I TID OG RUM Der skal mange enkeltoplysninger til for at bestemme hvor man er i tid og rum.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

VIKING Life-Saving Equipment Design i et komplekst landskab

VIKING Life-Saving Equipment Design i et komplekst landskab VIKING Life-Saving Equipment Design i et komplekst landskab Da VIKING blev grundlagt i 1960, var det under navnet Nordisk gummibådsfabrik - først i 1993 ændredes navnet til VIKING Life-Saving Equipment.

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning Danmark

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. Lovtidende A BEK nr 1266 af 10/12/2004 (Gældende) Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. I medfør af 4, stk. 2, 19, 29, 30 og 53,

Læs mere

Tillykke med din nye Cobra søkort plotter. Her er en kort gennemgang i brugen af din nye kortplotter, og de ting du skal være opmærksom på.

Tillykke med din nye Cobra søkort plotter. Her er en kort gennemgang i brugen af din nye kortplotter, og de ting du skal være opmærksom på. COBRA MC 600CI/CX INDLEDNING Tillykke med din nye Cobra søkort plotter. Her er en kort gennemgang i brugen af din nye kortplotter, og de ting du skal være opmærksom på. COBRA søkortplotteren bruger C-MAP

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads Egå sejlklub Duelighedsbevis 5. Aften Vinteren 2016/17 5. aften Søvejsregler: af 7, 8 og nu 9-10 af 27, 28, 29 og nu 30-31 Folder Havets hovedveje Navigation Sikkerhed: Fra 3 gang Manglende Farvandsafmærkning

Læs mere

Matematiklærerdag 11. marts 2005

Matematiklærerdag 11. marts 2005 Global Position System - Galileo Matematiklærerdag 11. marts 2005 Johan P. Hansen matjph@imf.au.dk Institut for Matematiske Fag Aarhus Universitet matematikdag.tex Global Position System - Galileo Johan

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer

Læs mere