UNDERVISNINGSMATERIALER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNINGSMATERIALER"

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALER Børn lærer om kyst, hav, fjord og fiskeri

2 Indledning Denne manual er et redskab for alle jer, der vil arbejde med folkeskolens fag ved kysten. Den er lavet i et samarbejde mellem de institutioner, der er sluttet sammen i Netværket langs Vestjyllands kyst, og som alle har erfaringer med børn, natur, kyst og læring. De enkelte aktiviteter er beskrevet, så man kan se hvilke fag der kan komme i spil, hvordan aktiviteterne kan hænge sammen med det, man arbejder med hjemme på skolen, og hvordan man gør. Nogle af aktiviteterne kræver hjælp eller udstyr, skolerne normalt ikke selv har. Her er der kontaktoplysninger til folk, der kan hjælpe jer. Når børnene arbejder med fagene uden for skolens mure, er det ofte andre læringsformer og andre arbejdsmetoder der kommer i spil end i klasseværelset. Børnene kan arbejde med relevante og virkelige problemstillinger, og har ofte lettere ved at se de konkrete og tydelige mål. Når børnene får erkendelser der knytter sig til sansemæssige og kropslige oplevelser, kan det være lettere for dem at huske det skete og relatere det til teoretiske bearbejdninger. Arbejdet ude og inde bliver til en hel læring, hvor de forskellige tilgange til de samme faglige emner støtter hinanden i barnets læreproces. Børnene lærer det, de skal, og får samtidig mulighed for at knytte den teoretiske forståelse til handlinger. Etableringen, samarbejdet og udviklingen af netværket er blevet støttet gennem EU's Tilskud til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (Artikel 33 ordningen), Indenrigsministeriets Landdistriktspulje og Fríluftsrådet. Og er et samarbejde mellem Limfjordscentret ved Doverodde i Thy, Kystcentret i Thyborøn, Lemvig Museum, Jens Søndergaard Museet i Ferring (under Lemvig Museum), Minimuseet i Ferring (under Lemvig Museum), Bovbjerg Fyr, Naturbussen (under Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland), Thorsminde Naturskole i Holstebro Kommune, Fiskejollen Tjaldur, Thorsminde naturskole, Strandingsmuseum St. George i Thorsminde, Strandgården på Husby Klit (under Ringkøbing-Skjern Kommune), Købstadsmuseet i Ringkøbing (under Ringkøbing-Skjern Kommune), Fiskeriets Hus i Hvide Sande, Abelines Gaard på Holmsland Klit (under Ringkøbing Skjern Museum), Fiskerbåden Laurids Fahl (under Ringkøbing-Skjern Kommune), Hanstholm Naturskole og Bork Vikingehavn (under Ringkøbing-Skjern Kommune). Til projektet er der knyttet en webside: hvor der er nærmere beskrivelser af de involverede institutioner og muligheder for ture, aktiviteter og oplevelser. Her kan dette materiale også findes i en netudgave. Rigtig god fornøjelse og god tur derud hvor der er langt til horisonten, højt til loftet og plads til alle! Juni 2008, forfatterne 2

3 INDHOLD 1. Fjordfiskeri og kunst (Limfjordscenteret) Overlevelsesleg Kamuflage legen Strandstratego At for- og tilberede fisk Vodbinderi og at male fisk Hjelmepiger & Sømdrenge Fjordfiskeri samt læring om smådyr Kystens ændring og klitbeskyttelse Hvide Sande løb og virksomhedsbesøg Fugletegning Geologi og sten-maling Hvad fortæller opskyllet? Rav, hvordan finder man det, hvad bruger man det til? Strandingsfortællinger on location Fangst af småfisk og muslinger Thorsmindeløb Landskabsdannelse Dansk ved Kysten..51 Bilag til Thorsmindeløb..57 Efterskrift / kilder.65 3

4 1. FJORDFISKERI OG KUNST (Limfjordscenteret) Formål At lære om dyr, planter og deres livsbetingelser i fjordmiljøet med fokus på fødekæder og fangstmetoder. At omsætte disse direkte iagttagelser til billedfremstilling med forskellige teknikker og anvende faglige begreber i forbindelse med analyse og udstilling. Klassetrin, fag, årstid Mellemtrinnet 5.kl natur/teknik (naturvejledning om livet i fjorden), Billedkunst Hele året Tidsforbrug 2 x 4 timer Materialer (inkl. hvilket sted man skal bruge) Både Garn, ruser og kroge Glas- værktøj til glaskunst Keramik(ler)- værktøj til keramikarbejde Malergrej akvarel maling Gips og pap Feltgrej til undersøgelse af livet på det lave saltvand som led i fødekæde Grundlaget for fiskene (vaders, udstyr til fangst og undersøgelse af smådyr, lupper, bestemmelsesduge, håndbøger m.v.) 4

5 Lavvandet strand, med tangplanter gerne ålegræs. Ressourcepersoner: Naturvejleder og kunsthåndværkere Undervisningsforløb fra temauger i kystnetværket 2007 Udførelse Klassen sætter og røgter garn, ruser og kroge, fange smådyr og undersøge fjordens dyreliv. Med inspiration fra aktiviteterne ved fjorden vil eleverne arbejde med glas, keramik, akvarel og gipstryk i Limfjordscentrets værksteder (eller hjemme i klassen) og udstille de fremstillede værker. 1. dag: Eleverne inddeles i grupper, der sammen med naturvejlederen gennemgår de forskellige fiskeredskaber, deres funktion og opbygning. Herefter sætter de forskellige fiskeredskaber, der skal stå til næste dag. Resten af dagen søges der efter de små dyr, der danner fødegrundlag for fiskene. Med disse dyr arbejdes der med grundprincipperne i en fødekæde. 2. dag: Eleverne hjemtager deres fiskeredskaber og der tales om fangsten Herefter arbejder eleverne i de 3 kreative værksteder under vejledning af en kunsthåndværker (en i hvert værksted). Desuden kan eleverne sætte effekter fra stranden i gipsmasse. Evt. kommentarer/gode råd Lad eleverne arbejde efter deres fantasi vise deres unikke oplevelse. Opfordre eleverne til at fremvise udstillingen for forældrene i løbet af sommeren. Evaluering/hjemme i klassen Elevernes arbejder kan udstilles på Limfjordscentret sommeren over. Efter sommerferien afleverer naturvejlederen elevernes arbejder til eleverne, hvorefter eleverne noterer deres umiddelbare reaktion. 5

6 Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Billedkunst, efter 5. klasse: Undervisningsforløb fra temauger i kystnetværket 2007 fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, grafikformer, foto og skærmbaserede billeder anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk natur/teknik, efter 6. klasse: beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering vælge og benytte relevant udstyr Her kan du få mere at vide/kontakt din naturvejleder Limfjordscentret Doverodde Købmandsgård, fjordstræde 1 Doverodde, 7760 Hurup Thy og Vibe Søndergaard, thorsminde-naturskole, Skolegade 25, 6990 Ulfborg, tlf , 6

7 Keywords: Fiskeri, garn, ruser, kunsthåndværk, billedkunst, natur/teknik, limfjordscentret 7

8 2. OVERLEVELSESLEG Formål At introducere svingninger i dyrs populationer i forhold til grundlæggende livsbetingelser, her føde, ilt og skjulesteder via leg. Klassetrin, fag, årstid Mellemtrinnet og overbygningen Natur/teknik, biologi Kan foregå på alle tider af året Tidsforbrug Ca minutter (inklusiv evaluering) Materialer Udeareal Udførelse Eleverne deles op i to grupper, hvor den ene er Fisk og den anden er Livsbetingelser. Livsbetingelserne og deres håndtegn præsenteres: Mad en hånd foran munden Skjul armene holdes over hovedet som et tag Ilt der holdes over næsen med den ene hånd, mens den anden rækkes op i vejret Grupperne stilles op i linjer overfor hinanden og med en passende løbeafstand i mellem Fiskene vender ryggen til Livsbetingelserne 8

9 Livsbetingelserne skal nu vælge én af de tre nødvendigheder og udføre håndtegnet (tydeligt) Fiskene vælger nu en Livsbetingelse, vender sig om og udfører tydeligt håndtegnet, og løber mod en passende Livsbetingelse som de skal fange/give et kram/holde fast i. Der må kun være én Fisk pr. Livsbetingelse De Fisk der ikke kan få en passende Livsbetingelse dør, indgår selv i det store kredsløb og bliver en Livsbetingelse. De Livsbetingelser der bliver taget bliver til Fisk De Livsbetingelser der ikke bliver taget er stadig Livsbetingelser De nye grupper stilles op foran hinanden igen og legen udføres igen. Legen fortsætter i en passende tid, så eleverne får oplevelsen af svingningerne i populationen. Evaluering Efter legen diskuteres livsbetingelserne og hvilken indflydelse mangel/overflod har på populationen. Hjemme på skolen? BIOS C grundbog pp 10-21, Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Biologi (efter 8. klasse): kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer 9

10 give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser Natur/teknik (efter 6.klassetrin): beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning Her kan du få mere at vide, kontakt din naturvejleder Naturvejleder Ulrik Geldermann Lützen, Kystcentret, Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn, T: , E: W: Keywords: Tilpasninger, populationer, livsbetingelser, leg, ilt, føde, skjulested, natur/teknik, biologi, kystcentret 10

11 3. KAMUFLAGE LEGEN Formål At arbejde med dyrenes samspil med deres omgivelser, deres tilpasninger, kamuflage og overlevelsesstrategier. Klassetrin, fag, årstid Indskolingen/mellemtrinnet Fag: natur/teknik Alle årstider Tidsforbrug Ca minutter (inklusiv evaluering) Materialer Udeareal, gerne med vegetation, 2-4 dykkermasker, sandfarvede tæpper eller anden camouflage, stopur og notesblok, 4 stk. landmåler pinde. Udførelse Landmålerpindende bruges til at afgrænse et passende stort areal En eller flere elever udpeges som hajer. Hajerne påføres dykkermaske for at begrænse udsynet Byttedyrene skal gemme sig indenfor det afgrænsede område, men de må kun stå op Der tages tid på hvor lang tid det tager hajerne at fange alle dyrene. Når man er fanget bevæger man over til lærerne. En elev noterer resultatet. Diskussion om hvor svært det nu lige var 11

12 Byttedyrene skal så gemme sig indenfor et afgrænset område, og må gemme sig så godt de kan Der tages tid på hvor lang tid det tager hajerne at fange alle dyrene. Når man er fanget bevæger man over til lærerne. Resultatet noteres Diskussion om hvem der blev fundet først og sidst gemmesteder og farve på tøj eventuelt kan et stærkt farvet tæppe illustrere tilpasningen advarselsfarver. Byttedyrene skal gemme sig indenfor et afgrænset område, bliver udstyret med kamuflage(de sandfarvede tæpper) og må gemme sig så godt de kan Der tages tid på hvor lang tid det tager hajerne at fange alle dyrene. Når man er fanget bevæger man sig over til lærerne. Resultatet noteres. Hajerne kan evt. udskiftes mellem hver udførelse. Legen kan gentages så længe der er tid og lyst. Evaluering Diskussion om kamuflage som overlevelses strategi virker det? Er der andre måder at undgå at blive ædt på? F.eks. at leve i stimer eller at være hurtig? Hjemme på skolen: Videre arbejde med evolution og tilpasning, mimicry og advarselsfarver. Udgangspunktet kan tages i nogle af de dyr, børnene kender hvepse og svirrefluer, mariehøns, rødspætter og grønne bladlus. Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Natur/teknik (efter 6. klassetrin): beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning Her kan du få mere at vide/kontakt din naturvejleder 12

13 Naturvejleder Ulrik Geldermann Lützen, Kystcentret, Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn, T: , E: W: Keywords: Overlevelse, kamuflage, leg, byttedyr, natur/teknik 13

14 4. STRANDSTRATEGO Formål At få forståelse for fødekæder gennem leg Klassetrin, fag, årstid Indskolingen og mellemtrinnet Natur/teknik, biologi, idræt Bedst i lunt og stille vejr Tidsforbrug Ca minutter (inklusiv evaluering) Materialer Udeareal, gerne kuperet og med vegetation, spillet Strandstratego, 2 flag, 4 stk. landmåler pinde. Udførelse Et passende areal afgrænses med de landmålerpinde Børnene deles op i to hold Se evt. regler på jrskoler/pdf/akt8.pdf Kystcentret ligger inde med spillet! Der er ingen grund til at printe det ud. Desuden kan det lånes på Center for Undervisningsmidler, Herning og på Thorsminde naturskole Evaluering 14

15 Diskussion om hvem spiser hvem, menneskets position i fødekæden, og se i øvrigt i selve spillet. Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Natur/teknik (efter 6. klassetrin): beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning Idræt (efter 5. klassetrin): indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre turde deltage i legens udfordringer udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter Biologi (efter 9. klassetrin): forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling kende nogle vigtige trin af livets udvikling. forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser forklare begrebet økosystem og kende til energistrømme samt udvalgte stofkredsløb i forskellige økosystemer Her kan du få mere at vide/kontakt din naturvejleder Naturvejleder Ulrik Geldermann Lützen, Kystcentret, Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn, T: , E: W: Keywords: Stratego, fødekæder, byttedyr, natur/teknik, biologi 15

16 5. AT FOR- OG TILBEREDE FISK Formål At tilberede fisk og gennem praktiske og sansemæssige oplevelser at få større kendskab til og lyst til at lære om fisk og at spise dem. Fag, klassetrin, årstid Mellemtrinnet Hjemkundskab, natur/teknik Spørg din lokale fisker eller fiskehandler Tidsforbrug Ca minutter (inklusiv evaluering) Materialer Udeareal, borde/bænke, grill, kul, optændingsblokke, ild, grilludstyr, stanniol, skærebrædder, sakse, knive(?), afdækningsplast, spande, eddike, viskestykker, vanddunke, skraldesække Madvarer: Hele rensede rødspætter, salt, peber, smør, mini-flutes Service: paptallerkner, krus, vandkander, servietter Udførelse Bordene dækkes med afdækningsplast. Fisken vaskes i vand og eddike (i spandene). Slimet tørres af fiskene med viskestykkerne 16

17 Med saks/kniv klippes/skæres hoved, hale og finner af fiskene, børnene lærer de enkelte fagudtryk at kende: finne, gat, sidelinje etc. Fisken lægges i stanniol pakker med en klat smør. Pakkerne foldes og lægges over grillen ca minutter (Brød puttes også på panderne) Fisken kan nu flås og spises med brød til Evaluering Under spisningen sættes børnene i gang med skiftevis at fortælle en historie om fisk/rødspætter, og eleverne skriver hjemme på skolen eller som lektie en tekst om deres oplevelser eventuelt som et brev til naturvejlederen, eller mormor Kombineres evt. med Hvad er det for en fisk besøg i et akvarium (se nr. 19. og 20) Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Hjemkundskab (slutmål): vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. Natur/teknik (efter 6. klassetrin): beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning Dansk: 17

18 skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster (dansk i 2. klasse) bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form (dansk efter 6. klassetrin) Her kan du lære mere/kontakt din naturvejleder Naturvejleder Ulrik Geldermann Lützen, Kystcentret, Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn, T: , E: W: eller Vibe Søndergaard, thorsminde-naturskole, Skolegade 25, 6990 Ulfborg tlf , Keywords: Hjemkundskab, fisk, tilberede, spise 18

19 6. VODBINDERI OG AT MALE FISK Formål Eleverne lærer med hvilke redskaber fisk fanges, samt får et produkt med hjem. Eleverne får ved skabende med håndværksmæssigt arbejde desuden kendskab til et aktivt håndværk, som der evt. kan arbejdes videre med hjemme på skolen, og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi sammen med andre Fag, klassetrin, årstid Mellemtrinnet Hjemkundskab, natur/teknik, billedkunst, håndarbejde, alt afhængigt af hvilket fokus der vælges Alle årstider, da aktiviteterne kan gennemføres ude eller inde Tidsforbrug 1 dag Materialer og ressourcepersoner Skolens billedkunstlærere En vodbinder udefra (kunne f.eks. være en virksomhed på havnen eller Fiskeriefterskolen i Thyborøn) Forskellige typer garn Snor & Reb Bødenåle Knive 19

20 1 vodbinder Drivtømmer Maling Pensler 1-2 busser Udførelse Eleverne deles op i to hold og skiftes til at lære at binde vod og male fisk efter billeder. Voddet sættes sammen til sidst og fiskene hænges på et mindeværdigt stykke kunst til skolen. Supplerende aktiviteter Hvad er et garn Forskellige typer præsenteres Vodbinding Eleverne lærer at binde at binde vod. Voddene samles til sidst Maling af fisk på drivtømmer (eller lignende) En tur på havnen og se et vodbinderi i funktion Evt. rundtur på havnen og se kuttertyper Formidling af erfaringer og ny viden Evaluering/hjemme i klassen Kunstværket hænges op på skolen. Eleverne fortæller til morgensang om deres oplevelser, og laver måske en lille fernisering i forbindelse med et forældrearrangement. Fælles mål der arbejdes med (uddrag): 20

21 Håndarbejde (slutmål): fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer arbejde med dele af den tekstile designproces bruge omverdenen som inspirationskilde eksperimentere med materialer, farver og teknikker overskue en arbejdsgang give eksempler på naturens og kulturens indflydelse på udformning og anvendelse af tekstiler give eksempler fra den tekstile kulturarv forholde sig til samspillet mellem ressourcer og forbrug i arbejdet med tekstiler. Natur/teknik (slutmål) beskrive, ordne og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber beskrive og forklare hverdagsfænomener redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og menneskers levevilkår vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder* søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer Billedkunst (efter 5. klasse): udtrykke sig i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve og komposition i billedarbejde eksperimentere med billeder vælge form i forhold til indhold i billedarbejde udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk bruge aspekter af kunst, arkitektur og design i en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk billedarbejde bruge forskellige billedkulturer i billedarbejde deltage i billedarbejde sammen med andre. 21

22 Her kan du lære mere / kontakt din naturvejleder: Naturvejleder Ulrik Geldermann Lützen, Kystcentret, Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn, T: , E: W: Keywords: Vodbinderi, billedkunst, male fisk, drivtømmer, håndarbejde 22

23 7. HJELMEPIGER & SØMDRENGE Findes I PDF format: s%f8mdrenge.pdf Formål Demonstrerer, hvordan børn og voksne har samarbejdet om at bevare land Klassetrin, fag og årstid Undervisningsforløb på kysten for folkeskolens klasser Til fagene historie, matematik, dansk, natur/teknik, musik og idræt. Egnet til undervisning af tosprogede. Efterårsundervisning (hjelmepigerne) Hele året (sømdrengene) Resume Gennem praktiske udfordringer og fysisk aktivitet med at plante hjelme og sømme høfdepæle arbejder eleverne, som børnene på vestkysten gjorde det for over 100 år siden (udenfor skoletid), hvor alle tog del i kystbeskyttelsen. Det handler om opbygningen af vores samfund gennem generationer, om den ofte ulige kamp mod havets kræfter, om pionerånd og gåpåmod men også om sammenhold, et liv tæt på naturen og en tro på fremtiden. Undervejs i forløbet skal der planlægges, løsningsforslag skal afvejes og udregnes, og alle skal samarbejde om at udføre opgaven. Forløbet kræver forberedelse i valg af fokus, men er let at tilgå, let at indbygge i undervisningen og let at udbygge. Kan afvikles med eller uden instruktør/ naturvejleder. 23

24 Tidsforbrug Varighed: 1½-2 timer inklusiv mellemmadshvil. Gruppen kan opdeles i to. Opdelingen kan være i drenge og piger, som titlen antyder, men det bestemmer I selv. Materialer På en strand eller på et stykke bar klit anvendes: til sømdrenge 3-5 træstammer á 3 m (kontakt den lokale enhed af Skov- og Naturstyrelsen, find adresse på Kasser med søm (1½ tomme). Hammere svarende til antal elever. Tommestok i træ Tømmerblyanter (Plaster!) -til hjelmepiger Hjelmeplanter (mange) (Skov- og naturstyrelsen) Snor Endvidere to dunke med vand og to kurve med krus, rugbrød, brødkniv, mv. Forløb Efter en kort introduktion til kysten og til aktiviteterne sømdrenge hhv. hjelmepiger, skal børnene planlægge arbejdet. Materialerne og frokostkurven står klar på stranden. Sømdrenge skal optegne en linje på stammerne og sætte mærker for hver 1-2 cm. Herefter arbejdes med optegning af parallelle linjer ved siden af den første og det vurderes, hvor mange linjer, der skal til at nå hele vejen rundt. Herefter skal der findes ud af, hvor mange søm, der skal bruges (i alt/pr. elev). Regnestykket kan 24

25 udvides til det totale antal søm pr. stamme, og pr. høfde med fx 100 stammer i hver høfde, og når der er 100 høfder. Mange søm! Sandet bruges til at tegne og regne i. Herefter skal eleverne organisere sig på stammerne, de må gerne sidde relativt tæt, så de kan arbejde mest effektivt uden at slå på hinanden. Så slås der søm i. Moralen, tempoet og rytmen ved sømslagningen er afgørende. Derfor skal der synges, og/eller rytmiske sekvenser for hammerslagene indøves. Her kan der, efter de første søm er slået i, gøres holdt, så eleverne får tid til at finde på en sang eller indøve rytme for arbejdet. Undervejs tilser læreren arbejdet, irettesætter og kommanderer. Når det fornemmes, at eleverne er ved at gå kolde holdes hvil med en humpel brød og et krus vand. Herefter fortsættes arbejdet, til man er færdig. (Læreren vurderer, hvornår det er). Gentagelsen kan både skabe glæde og kedsomhed, men eleverne fastholdes, til det næsten ikke er sjovt længere! Efterfølgende drøftes datidens børns vilkår, arbejdsprocesserne og det udførte arbejde beundres. Hjelmepigerne skal igennem samme overvejelser som sømdrengene, idet der naturligt arbejdes med flader. Der udstikkes et område til beplantning, hvor hjelmene skal nedsættes i kvadratisk mønster med cm mellem hver plante. Området skal relatere sig til stranden/klitterne ift. hvor plantningen forventes at gavne og gerne i relation til tidligere plantninger. Snoren og evt. små sten bruges til markering af først en linje og derefter en flade, størrelsen afhængig af antal planter der er til rådighed. Eleverne planlægger og udfører. Der kan laves en vurdering af, hvad et kuperet terræn, en skrånende hhv. en plan flade betyder i forhold til afstanden mellem planterne. Endvidere kan man prøve at regne sig frem til hvor mange planter, der skal anvendes til fx. et område på 100 x 100 m eller 50 meter x 100 km. Eleverne skal organisere sig, så de arbejder mest effektivt uden at træde over hinanden og uden at træde på allerede nedsatte planter. Jf. ovenstående skal der synges til arbejdet, der skal holdes pause, arbejdes mere, og til sidst skal processen evalueres og arbejdet beundres. Afhængig af gruppernes placering kan man på skift besøge hinanden og fortælle om oplevelserne. Og grupperne kan naturligvis bytte efter frokostpausen. 25

26 Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Forløbet kan dække en lang række af folkeskolens fagmål, f.eks. efter 4. klasse: Redegøre for hvorledes lokalområdet har ændret sig (n/t) give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik (n/t) fortælle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet (historie) fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis (historie) arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt (matematik, 3. kl) vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge (matematik, 3. kl) samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes (matematik, 3. kl) reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår (idræt) bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse (dansk) give eksempler på, hvordan naturkatastrofer indvirker på planter, dyr og menneskers levevilkår (n/t) give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt (n/t) give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden (dansk) Baggrund: Hjelme I 1800-tallet gik man mange steder i gang med at plante hjelme langs kysten for at standse en ødelæggende sandfygning. Når vinden bragte sandet ind i landet, kunne store områder ligge øde hen, fordi markerne blev ufrugtbare. Hjelmeplanterne kan klare sig og vokser i rent sand, og så er de gode til at fange sandet. Herved stoppes sandflugten, og sandet samler sig i klitter langs kysten. I dag er sandflugten standset de fleste steder - med 100-vis af millioner små hjelmeplanter, der gennem tiden er stukket i sandet - mange af dem af skolepiger. Nogle steder kan man i dag se, hvordan færdslen i klitterne ødelægger vegetationen og giver vinden frit spil til igen at flytte rundt på sandet. Hjelmene hentes i områder med tæt vegetation og omplantes. Plantningen foregår stadig ved håndkraft. Høfder 26

27 I forbindelse med opførelsen af Bovbjerg Fyr, begyndte man i 1875 at sikre kysten med høfder. De ældste høfder havde et skelet af træ. På skelettet blev der lagt spor, så man på togvogne kunne køre de tonstunge sten, som høfderne er opbygget af, på plads. For at træskelettet ikke skulle blive ædt op af pæleorm blev der slået kobbersøm i lægterne for hver centimeter. Dette var drengenes mulighed for at tjene en skilling, jf. uddraget af lærer Kolstrups dagbog. Høfderne bremsede havets angreb, men der er i dag mere effektive metoder til at beskytte kysten. Ved sandfodring tager man sand fra dybt vand og lægger det ind til kysten. Så flytter bølgerne sandet i stedet for at gnave så meget af kysten. Vil I vide mere? Forløbet er lavet i et samarbejde mellem Kystdirektoratet v/carlo Sass Sørensen, Skov - og Naturstyrelsen, Vestjylland v/jens-henrik Jakobsen og University College VIA v/karen Barfod, Se endvidere: Baggrund, fortsat Pædagogisk undervisning og praktisk arbejde (kilde: Lærer Kolstrups dagbog) I 1897 var det planlagt, at Vandbygningsvæsenet ville bygge en pælebro ude ved kanalen. Pælene, der var alen lange og ca. 8x8 tommer i dimension, skulle til beskyttelse mod pæleorm beslås med metalplader eller slås fulde af søm, 1½ tommer. De øverste to alen fik ingen søm, de nederste fire alen heller ikke, men resten, midterstykket blev ridset efter en slags jernvinkel, der ved sin bredde, 3/4 tomme, viste, hvor langt der skulle være mellem stregerne, og sømmene blev så slået i disse med ca. ½ tommes mellemrum, således at sømmene i næste linje kom midt for mellemrummet i den foregående. Der blev så en søm i hver linje i hver side af pælen. I 1897 var Poul Ovesen fra Knopper formand for dette arbejde. Det var hans opgave at ridse pælene og påse, at arbejdet blev gjort godt, og at hjælpe børnene med at få pælene lagt op i den rigtige stilling. Selve sømslagningen blev derimod udført næsten ene af børnene, der fik 25 øre for hver 1000 søm, de slag i. Formanden skulle holde rede på, hvor mange pæle hvert barn beslog og hvor 27

28 mange søm i hver. Formanden fik 35 øre i timen, og slog han nogle søm i, fik han 25 øre for hvert 1000 ligesom børnene. Da Poul Ovesen ikke kunne komme til sømbeslagning i 1898, blev aftalen, at jeg skulle træde i hans sted. Pælene lå ved fjordsiden i Thyborøn by, og i et par somre havde vi i grunden en ideel skoleordning; thi om formiddagen var børnene under min vejledning ved skolearbejdet, og om eftermiddagen vejledte jeg ved det praktiske erhverv. Vi arbejdede i reglen ved sømslagningen i fem timer; jeg kunne tjene et par kroner, og børnene mindst 1,25 kr. hver. Efterhånden fik vi så stor færdighed, at vi slog 1000 søm i timen. Sømmet blev fæstnet med et lille slag og så drevet ned med et større slag. Mens højre hånd slog dette slag, skulle venstre hånd gribe det næste søm. Hammeren kom til at gå uafbrudt, et lille slag, et stort slag o.s.v. Det skete, at vi ramte fingrene med det lille slag, men de fleste arbejdede uden at straffe sig selv. Samtidig med hamringen løb munden på os, og da hammerslagene gjorde, at vi skulle tale nogenlunde højt, for at vi kunne høre hinanden, blev følgen, at mange fandt, at det var en gruelig larm, vi holdt. Sommetider var der sang og fløjten imellem. Kort sagt, det er det bedste børnearbejde, jeg har kendt. 28

29 8. FJORDFISKERI SAMT LÆRING OM SMÅDYR Formål At lære mere om fjordens levende organismer og deres indbyrdes sammenhænge, feks fisk, krabber og rejer, samt at benytte forskellige fangstmetoder ved kysten. Klassetrin, fag, årstid Mellemtrinnet Natur/teknik, geografi, historie, biologi Forår sommer- efterår Tidsforbrug 1 dag Materialer (inkl. hvilket sted man skal bruge) Der er flere delelementer i undervisningsforløbet, der kræver hver sin type udstyr: Vaders, rejehove en pr. hver anden elev, ruser en pr. 10 elever minimum. Til sejlads skal man selvfølgelig bruge Tjaldur, redningsveste, bundskrab eller evt. garn Til de elever der går på havnen er der lavet opgaver til de steder de besøger undervejs Naturskolen har alle materialer. Udførelse Eleverne bliver delt op i grupper, og mens nogle vader ud i fjorden og fanger fisk, krabber og smådyr med ruser og vod, vil andre være med ude at sejle på fjorden med naturskolens fiskejolle Tjaldur og undersøge livet der. Nogle vil gå på 29

30 opdagelse på havnen og lære om driften af slusen, Strandingsmuseum - Sct. George og redningsstationen m.v. Eleverne går i ført vaders med ud og tømmer ruserne Herefter sorterer de dyrene efter udseende og prøver at danne fødekæder/fødenet her ud fra Andre elever får et rejehov med og skal stadig i ført vaders fange reje mv. På et ark er der beskrevet og afbilledet flere forskellig rejer. Eleverne skal så selv finde ud af hvad det er for en de har fanget. Eleverne der sejler får lov til at prøve at styre og de er med til at hale garnene ind og tømme garnene for fangsten. Vi kan med et bundskrab også tage prøver af bundens overflade. Her finder vi muslinger, krabber, rejer mv. Alt afhængig af hvor vi tager skrabet. Eleverne på havnen går selv rundt ifølge med en lærer med opgaverne og vi har så truffet aftaler med de lokale på stederne de besøger. Evt. kommentarer/gode råd Det er en god ide at tage digitale fotos undervejs, bade af aktiviteterne og resultaterne (dyrene, fødekæderne, de industrielle og historiske steder der besøges) Evaluering/hjemme i klassen Besøget kan efterbehandles med forskelligt fagligt fokus i grupper af elever, der arbejder med hvert sit emne, feks: Fjordfiskeri i praksis Fjordfiskeri før og nu Fjordens fødekæder Havnens historie 30

31 Reje et krebsdyr med flere arter Rejens økologi, fødebiologi, og formering eller: Her kan man med endnu større succes bruge krabben som eksempel. Det er simpelthen lettere at se krabbens kendetegn og kønsorganer. Konstatere skjoldskifte mv. Emnerne kan fremlægges med ppt, drama eller andet, der passer ind i det klassen i øvrigt arbejder med af fremlæggelsesformer. Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Historie (efter 6. klassetrin): fortælle om udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke, landbrug og industri give eksempler på betingelser for varefremstilling i forskellige samfundstyper, herunder selvstændige håndværk og landbrug, industrialisering og kollektivisering. give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab etablere historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstilling. Geografi (efter 8. klassetrin): kende til befolkningsudvikling sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene anvende geografiske metoder og færdigheder i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Biologi (efter 8. klassetrin) kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri 31

32 planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskoper og udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med henblik på at forstå økologiske sammenhænge give eksempler på interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer natur/teknik (slutmål, efter 6. klassetrin): beskrive planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde formulere relevante spørgsmål og opstille hypoteser planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer Her kan du få mere at vide/kontakt din naturvejleder: Vibe Søndergaard, thorsminde-naturskole. Skolegade 25, 6990 Ulfborg Bilag: Tjaldur - et nyt tilbud fra Thorsminde Naturskole Brian Kjølhede fra Skov- og t t l V tj ll d 32

33 naturstyrelsen, Vestjylland gennemgår fangsten Tjaldur er navnet på Thorsminde Naturskoles sidste nye tiltag: en fiskejolle. Den skal bringe skolebørnene tættere på naturen i Nissum fjord. Tjaldur er en lille 23 fods jolle som skal tage børn og unge med ud på Nissum Fjord for at fiske, opleve fuglelivet og i det hele taget se landskabet fra søsiden. Båden kan laste 1050 kg, hvilket svarer til ca. 12 børn og 2 voksne. KEYWORDS: Tjaldur, fiskeri, fjord, sejlads, tilpasninger, natur/teknik, biologi, livsbetingelser 33

34 9. KYSTENS ÆNDRING OG KLITBESKYTTELSE Formål At betragte og lære om kystens fugle og de naturområder, de lever i. At illustrere processerne erosion og aflejring og at lære om naturens kræfter og hvordan mennesket kan dæmme op for dem. Klassetrin, fag, årstid Hele skoleforløbet, tilpasses klassetrinnet n/t, geografi, biologi Tidsforbrug Ca. 2-6 timer Materialer (inkl. hvilket sted man skal bruge) Kikkerter, teleskoper, fuglebøger, fjer til illustration, fyrretoppe, skovle/ spader til at grave fyrretoppene ned med. Udførelse Tur på stranden og i klitterne om kystens ændringer og beskyttelse med forsøg, med plantning af fyrretoppe og med studier af fuglelivet. Med naturvejlederen, der fortæller om kystens fugle (ud fra dem vi ser), og deres livsbetingelser og tilpasninger (svømmehud, olierede fjer etc.). Arbejde med sandflugt, klitdannelse og kystbeskyttelse med udgangspunkt i lokale forhold. Der arbejdes ofte samtidigt med at der foregår plantning af Hjælme. Hjælme er den plante, der er bedst til at hindre sandflugt og dermed bevare klitten. Evt. kommentarer/gode råd 34

35 Mindre børn har stor glæde af at samle ting sammen, feks fjer. Husk derfor indsamlingsposer. De indsamlede effekter kan bruges til huskeknager, i logbøger, som udgangspunkt for skrivning af historier, til skole-hjemkommunikation etc. Evaluering/hjemme i klassen I natur/teknikundervisning kan der arbejdes med modeller af kysten, eller kystcentret I Thyborøn kan besøges. Børnene kan komme tilbage med deres forældre og ved selvsyn konstatere effekten af deres arbejde (mest markant med fyrretoppene) Desuden kan fugledelen udvides ved studier af landfugle, og mere detaljerede arbejder med skolens præparatsamling. Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Natur/teknik, slutmål efter 6. klasse: beskrive, ordne og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber beskrive og forklare hverdagsfænomener kende lokalområdet og anvende viden herom i andre sammenhænge beskrive planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer redegøre for dyrs, planters og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på jorden anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre Biologi, slutmål: Kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser Søge biologisk viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet Undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed Geografi, slutmål efter 9. klasse: 35

36 beskrive det geologiske kredsløb beskrive vigtige forhold bag vejr, klima og klimaforandringer på jorden beskrive, hvordan isen, vandet og vinden kan forme landskaber beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet * Her kan du få mere at vide/kontakt din naturvejleder Vibe Søndergaard, thorsminde-naturskole, Skolegade 25, 6990 Ulfborg, tlf Keywords: Erosion, aflejring, kystdannelse, fugle 36

37 10. HVIDE SANDE LØB OG VIRKSOMHEDSBESØG Formål At give eleverne indblik i hvordan en fiskerihavn fungerer, og hvordan naturen udnyttes som ressource og livsgrundlag af befolkningen. At lære om befolkningens levevilkår, byens opståen, grundlag og vækst. Klassetrin, fag, årstid 5-10 kl, natur/teknik, samfundsfag, historie, geografi, dansk, arbejdskendskab Tidsforbrug Ca. 4 6 timer Materialer (inkl. hvilket sted man skal bruge) Hvide Sande! Notesbøger, digitale kameraer, opgaveark fra Fiskeriets hus. Udførelse Eleverne år et bykort udleveret (kan skrives ud fra ) og følger informationstavlerne rundt i byen. Eleverne tager i grupper digitale billeder at det de ser undervejs læreren sætter opgavens fokus alt efter hvad der er arbejdet med inden og hvilke fag der er i spil, feks lokale navne, industriforetagener, etc etc Billederne gennemgås og kommenteres Evaluering/hjemme i klassen Eleverne laver en PowerPoint af det de har set / lært og fremlægger det 37

38 Baggrund: Auktionshallen er bygget med kaj til losning af landede fiskefangster. I auktionshallen mod nord er der etableret et m² stort kølerum med temperaturen under 5 0 C. Auktionsmesteren forestår de daglige auktioner via netauktion. Fisken er af meget høj kvalitet, frisk og fanget med skånsomt grej. Der er fiskeauktion mandag-fredag kl. 7. Fisken ligger som regel i kasser med 30 kg., sorteret efter størrelse og kvalitet. Auktionsmesteren og opkøberne sidder i et fælles lokale, hvor salget foregår ved hjælp af et ur, der bliver sat i gang på højeste salgspris. Uret bevæger sig ned i pris. Når uret når den pris opkøberen ønsker at betale, trykker man sig ind. Spørgsmålet er så hvem af opkøberne tør vente længst? Uret kan følges i kølerummet. Den opkøbte fisk køres ud af auktionshallen til kølebiler eller byens fiskeindustrier. Havnekontoret varetager den økonomiske daglige drift af havnen, sørger for vedligeholdelse af kajerne, administrerer oprensningen i indsejling, kanal og bassiner, og udlejer arealer. Havnevagten holder radiokontakt med fiskerne døgnet rundt og rådgiver om besejlingen af havnen. Der holdes øje med vejrforholdene og med vandstanden i fjorden og havet, så ud og indstrømmende vand udnyttes optimalt. Hvide Sande Havn opstod ved etableringen af afvandingsslusen i perioden fra 1910 og frem til Her er reparationskajer, omrigningskajer, lossekajer, is og olie kaj. Der betales havnepenge, som opkræves af havnebetjentene. Kammerslusen styres manuelt fra Blå Tårn. Kammerslusens formål er at danne passage for skibsfarten mellem hav og fjord, dels for fiskerfartøjer, men også for mindre fragtskibe o.l. Slusens oprindelige bredde var 8,5 m. I 1987 blev den udvidet til 16,5 m. Porten er 17,7 meter lang, 7,25 metre høj, 2,5 meter bred og vejer ca. 110 tons, og kører på 4 hjul. Porten består af 2 tanke. Den nederste tank, fastballasttanken er vandtæt og er 2,2 meter høj. Hvert år passeres slusen af ca fartøjer, og det er en oplevelse at se broen blive vippet op og skibene passere. B. Besøg på røgeri og fiskebutik. C. Tur til stranden for at finde sten og inspiration efterfulgt af akvarelmaling og tegning på sten. D. Fangst af småfisk, muslinger m.m. 38

39 vandstanden i fjorden og havet, så ud og indstrømmende vand udnyttes optimalt. Hvide Sande Havn opstod ved etableringen af afvandingsslusen i Her er reparationskajer, omrigningskajer, lossekajer, is og olie kaj. Der betales havnepenge, som opkræves af havnebetjentene. Kammerslusen styres manuelt fra Blå Tårn. Kammerslusens formål er at danne passage for skibsfarten mellem hav og fjord, dels for fiskerfartøjer, men også for mindre fragtskibe. Slusens oprindelige bredde var 8,5 m. I 1987 blev den udvidet til 16,5 m. Porten er 17,7 meter lang, 7,25 metre høj, 2,5 meter bred og vejer ca. 110 tons, og kører på 4 hjul. Porten består af 2 tanke. Den nederste tank, fastballasttanken er vandtæt og er 2,2 meter høj. Hvert år passeres slusen af ca fartøjer, og det er en oplevelse at se broen blive vippet op og skibene passere B. Besøg på røgeri og fiskebutik. C. Tur til stranden for at finde stenog inspiration efterfulgt af akvarelmaling og tegning på sten D. Fangst af småfisk,muslinger m.m. 2. Besøg på Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri om bl.a. reparation af fiskekuttere, gamle sejlskibe, nybygninger og andre special opgaver. Fælles mål der arbejdes med (uddrag) Historie fortælle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge. give eksempler på livet på landet og livet i byer i fællesskaber og samfund fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom. 39

40 udpege synlige spor fra fortiden Arbejdskendskab, formålet: Formålet med undervisningen i arbejdskendskab er, at den enkelte elev gennem konkrete oplevelser og fordybelse får mulighed for at tilegne sig erfaringer og viden til forståelse af arbejdslivet og de hertil knyttede kvalifikationskrav. Praktiske og teoretiske erfaringer med forskellige arbejdsforhold skal medvirke til at udvikle elevens forståelse for de menneskelige og samfundsmæssige værdier og holdninger, der knytter sig til arbejde. Undervisningen skal medvirke til, at eleven bliver i stand til at vurdere de forhold, som betinger vilkårene på en arbejdsplads samt bliver fortrolig med samspillet mellem virksomheder, institutioner og organisationer Samfundsfag, efter 9. klassetrin beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse beskrive forskellige politiske partiers synspunkter beskrive naturen som ressource give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere gøre rede for menneskers brug af naturen. Geografi, efter 9. klassetrin forstå sammenhængen mellem byers vækst og befolkningsudviklingen og dens konsekvenser i forskellige regioner anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort og egne undersøgelser Kontaktoplysninger: Fiskeriets Hus, Hvide sande: Keywords: Arbejdskendskab, havn, geografi, samfundsfag, arbejdskendskab, historie, 40

41 41

42 11. FUGLETEGNING Formål: Formålet med undervisningsforløbet er, at eleverne ved at arbejde med egne fugleobservationer og illustration som håndværk og kunst, styrkes i deres evne til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og omsætte egne oplevelser til billeder som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne arbejder med: Plane billeder (Jens Overgaard Christensen tegninger og illustrationer i fuglebøger) Rumlige billeder (udstoppede fugle og egne observationer i naturen) Elektroniske billeder (fotos taget med digitalt teleskop og fremvist med projektor) Formålet med tilstedeværelsen af en professionel illustrator er, at børnene får mulighed for, at opleve en autentisk person og dennes håndværk og derigennem laders sig inspirere og understøtte i lysten til og grundlaget for at udtrykke sig i og med billeder. Fag: Billedkunst Aktivitet: Fugletegning med illustratoren Jens Overgaard Christensen. Vi arbejder med fugleobservationer, skitser, tegninger og farvelægning med akvareller. Alderstrin: kl. Materialer: 42

43 Udstyr til fugleobservation, fotografering og fremvisning af elektroniske billeder - kikkerter 7x50 e. lign. - fuglebøger m. illustrationer - digitalkamera/digitalt teleskop - projektor + lærred eller blot en computer - udstoppede fugle Digitalt kamera/teleskop og projektor kan udelades og i stedet kan der arbejdes med lysbilleder og/eller fuglefotos fra bøger og Internettet. Materialer til tegning - et udvalg af gode akvarelfarver - akvarel papir A4+A5 - gode tegneblyanter - tegnebrædder - mårhårspensler i forsk. størrelser - plastpaletter - blyantsspidser - glas med vand - køkkenrulle Udstoppede fugle gerne nogle der er lette at tegne f.eks. karakteristiske farver, form e. lign. Øvrige ressourcer: en professionel illustrator eller kunstner Fælles mål der arbejdes med (uddrag): 43

44 Billedkunst efter 5. klassetrin: fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, grafikformer, foto og skærmbaserede billeder anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding og bevægelse eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser og i forskellige miljøer anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form udtrykke sig i forskellige billedformer, herunder maleri, tableau, udstillingsvindue, video og multimedie Keywords: Billedkunst, fugle Her kan du få mere at vide/kontakt din naturvejleder Ringkøbing-Skjern Museum, Bundsbækvej 25, 6900 Skjern naturvejleder Torbjørn Tarp på tlf eller

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser. Naturfag Formål for faget. Formålet med undervisningen er at børnene tilegner sig viden om og forståelse for de faktorer, der er gældende for samspillet mellem naturen og kulturen, mellem det naturgivne

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,

Læs mere

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Beskrivelse af faget og dets indhold: Beskrivelse af faget og dets indhold: Model for valg af indhold Faget beskrives her som fag, men de elevkompetencer der indgår i fagets beskrivelse bør ses i sammenhæng med andre kommunikative fagområder.

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Geografi

Undervisningsplan. Fag : Geografi Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Geografi Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST Formål for faget BILLEDKUNST Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009. l.klasse - S.klasse

BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009. l.klasse - S.klasse BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009 l.klasse - S.klasse Formil for faget billedkunst Formilet med undervisningen i billedkunster, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11 Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11 Uge Tema Materialer Arbejdsform Trinmål Evaluering 34 Intro til dette år Sommerfugle EDB Makker, Uge 35 36-37 En mobil verden Selvst./makker/gr.arb.

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i mellemtrinnet De nedenstående aktiviteter er målrettet mod børn i 4.-6. klasse

Forslag til aktiviteter for børn i mellemtrinnet De nedenstående aktiviteter er målrettet mod børn i 4.-6. klasse Forslag til aktiviteter for børn i mellemtrinnet De nedenstående aktiviteter er målrettet mod børn i 4.-6. klasse Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst og natur/teknik Beskrivelse:

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan natur og teknik 4. klasse Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie.

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie. Penselstrøg fra Dengang Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie. Målet er at eleverne: Får indsigt i Hans Smidths liv Får indsigt i tiden med paralleller

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan for Biologi i 7. klasse Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Billedkunst. Årsplan for biledkunst i Delta. Louise Frimann Allindelille Friskole. Billedkunst Årsplan, Delta

Billedkunst. Årsplan for biledkunst i Delta. Louise Frimann Allindelille Friskole. Billedkunst Årsplan, Delta Billedkunst Årsplan for biledkunst i Delta Louise Frimann Allindelille Friskole Billedkunst Årsplan til billedkunst i Delta Fælles mål for billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Billedkunst 1. klasse 2016/2017

Billedkunst 1. klasse 2016/2017 Billedkunst 1. klasse 2016/2017 Fagets identitet og rolle I faget billedkunst skal eleverne lære at producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 11-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 48-51 52 1 2-12 IT og broderi Evt. opstart på strik af sutsko se uge 2. Sy, strikke og væve symaskinekørekort, der bliver til en brugsting. Strikke et par

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Vurdering af digitale lærermidler

Vurdering af digitale lærermidler Vurdering af digitale lærermidler...1 Indledning...1 Valg af emne...1 Første indtryk...1 Vurdering af Danske-dyr.dk...2 Hvem er www.danske-dyr.dk rettet mod...2 Hvem står bag...4 Indhold...4 Navigation...5

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33 39 Vor smukke jord Klasseundervisning og gruppearbejde 40 45 Masser af affald Klasseundervisning, grupper, ekskursion

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 2. klasse 2013-2014

Årsplan for billedkunst i 2. klasse 2013-2014 Boushra Chami Årsplan for billedkunst i 2. klasse 2013-2014 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering Fotografi og ramme Ting der starter med det bogstaver som deres navn starter med. Tegne dyr Tage et

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere