UNDERVISNINGSMATERIALER

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALER Børn lærer om kyst, hav, fjord og fiskeri

2 Indledning Denne manual er et redskab for alle jer, der vil arbejde med folkeskolens fag ved kysten. Den er lavet i et samarbejde mellem de institutioner, der er sluttet sammen i Netværket langs Vestjyllands kyst, og som alle har erfaringer med børn, natur, kyst og læring. De enkelte aktiviteter er beskrevet, så man kan se hvilke fag der kan komme i spil, hvordan aktiviteterne kan hænge sammen med det, man arbejder med hjemme på skolen, og hvordan man gør. Nogle af aktiviteterne kræver hjælp eller udstyr, skolerne normalt ikke selv har. Her er der kontaktoplysninger til folk, der kan hjælpe jer. Når børnene arbejder med fagene uden for skolens mure, er det ofte andre læringsformer og andre arbejdsmetoder der kommer i spil end i klasseværelset. Børnene kan arbejde med relevante og virkelige problemstillinger, og har ofte lettere ved at se de konkrete og tydelige mål. Når børnene får erkendelser der knytter sig til sansemæssige og kropslige oplevelser, kan det være lettere for dem at huske det skete og relatere det til teoretiske bearbejdninger. Arbejdet ude og inde bliver til en hel læring, hvor de forskellige tilgange til de samme faglige emner støtter hinanden i barnets læreproces. Børnene lærer det, de skal, og får samtidig mulighed for at knytte den teoretiske forståelse til handlinger. Etableringen, samarbejdet og udviklingen af netværket er blevet støttet gennem EU's Tilskud til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (Artikel 33 ordningen), Indenrigsministeriets Landdistriktspulje og Fríluftsrådet. Og er et samarbejde mellem Limfjordscentret ved Doverodde i Thy, Kystcentret i Thyborøn, Lemvig Museum, Jens Søndergaard Museet i Ferring (under Lemvig Museum), Minimuseet i Ferring (under Lemvig Museum), Bovbjerg Fyr, Naturbussen (under Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland), Thorsminde Naturskole i Holstebro Kommune, Fiskejollen Tjaldur, Thorsminde naturskole, Strandingsmuseum St. George i Thorsminde, Strandgården på Husby Klit (under Ringkøbing-Skjern Kommune), Købstadsmuseet i Ringkøbing (under Ringkøbing-Skjern Kommune), Fiskeriets Hus i Hvide Sande, Abelines Gaard på Holmsland Klit (under Ringkøbing Skjern Museum), Fiskerbåden Laurids Fahl (under Ringkøbing-Skjern Kommune), Hanstholm Naturskole og Bork Vikingehavn (under Ringkøbing-Skjern Kommune). Til projektet er der knyttet en webside: hvor der er nærmere beskrivelser af de involverede institutioner og muligheder for ture, aktiviteter og oplevelser. Her kan dette materiale også findes i en netudgave. Rigtig god fornøjelse og god tur derud hvor der er langt til horisonten, højt til loftet og plads til alle! Juni 2008, forfatterne 2

3 INDHOLD 1. Fjordfiskeri og kunst (Limfjordscenteret) Overlevelsesleg Kamuflage legen Strandstratego At for- og tilberede fisk Vodbinderi og at male fisk Hjelmepiger & Sømdrenge Fjordfiskeri samt læring om smådyr Kystens ændring og klitbeskyttelse Hvide Sande løb og virksomhedsbesøg Fugletegning Geologi og sten-maling Hvad fortæller opskyllet? Rav, hvordan finder man det, hvad bruger man det til? Strandingsfortællinger on location Fangst af småfisk og muslinger Thorsmindeløb Landskabsdannelse Dansk ved Kysten..51 Bilag til Thorsmindeløb..57 Efterskrift / kilder.65 3

4 1. FJORDFISKERI OG KUNST (Limfjordscenteret) Formål At lære om dyr, planter og deres livsbetingelser i fjordmiljøet med fokus på fødekæder og fangstmetoder. At omsætte disse direkte iagttagelser til billedfremstilling med forskellige teknikker og anvende faglige begreber i forbindelse med analyse og udstilling. Klassetrin, fag, årstid Mellemtrinnet 5.kl natur/teknik (naturvejledning om livet i fjorden), Billedkunst Hele året Tidsforbrug 2 x 4 timer Materialer (inkl. hvilket sted man skal bruge) Både Garn, ruser og kroge Glas- værktøj til glaskunst Keramik(ler)- værktøj til keramikarbejde Malergrej akvarel maling Gips og pap Feltgrej til undersøgelse af livet på det lave saltvand som led i fødekæde Grundlaget for fiskene (vaders, udstyr til fangst og undersøgelse af smådyr, lupper, bestemmelsesduge, håndbøger m.v.) 4

5 Lavvandet strand, med tangplanter gerne ålegræs. Ressourcepersoner: Naturvejleder og kunsthåndværkere Undervisningsforløb fra temauger i kystnetværket 2007 Udførelse Klassen sætter og røgter garn, ruser og kroge, fange smådyr og undersøge fjordens dyreliv. Med inspiration fra aktiviteterne ved fjorden vil eleverne arbejde med glas, keramik, akvarel og gipstryk i Limfjordscentrets værksteder (eller hjemme i klassen) og udstille de fremstillede værker. 1. dag: Eleverne inddeles i grupper, der sammen med naturvejlederen gennemgår de forskellige fiskeredskaber, deres funktion og opbygning. Herefter sætter de forskellige fiskeredskaber, der skal stå til næste dag. Resten af dagen søges der efter de små dyr, der danner fødegrundlag for fiskene. Med disse dyr arbejdes der med grundprincipperne i en fødekæde. 2. dag: Eleverne hjemtager deres fiskeredskaber og der tales om fangsten Herefter arbejder eleverne i de 3 kreative værksteder under vejledning af en kunsthåndværker (en i hvert værksted). Desuden kan eleverne sætte effekter fra stranden i gipsmasse. Evt. kommentarer/gode råd Lad eleverne arbejde efter deres fantasi vise deres unikke oplevelse. Opfordre eleverne til at fremvise udstillingen for forældrene i løbet af sommeren. Evaluering/hjemme i klassen Elevernes arbejder kan udstilles på Limfjordscentret sommeren over. Efter sommerferien afleverer naturvejlederen elevernes arbejder til eleverne, hvorefter eleverne noterer deres umiddelbare reaktion. 5

6 Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Billedkunst, efter 5. klasse: Undervisningsforløb fra temauger i kystnetværket 2007 fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, grafikformer, foto og skærmbaserede billeder anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk natur/teknik, efter 6. klasse: beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering vælge og benytte relevant udstyr Her kan du få mere at vide/kontakt din naturvejleder naturvejleder@limfjordscenter.dk, Limfjordscentret Doverodde Købmandsgård, fjordstræde 1 Doverodde, 7760 Hurup Thy og Vibe Søndergaard, thorsminde-naturskole, Skolegade 25, 6990 Ulfborg, tlf , 6

7 Keywords: Fiskeri, garn, ruser, kunsthåndværk, billedkunst, natur/teknik, limfjordscentret 7

8 2. OVERLEVELSESLEG Formål At introducere svingninger i dyrs populationer i forhold til grundlæggende livsbetingelser, her føde, ilt og skjulesteder via leg. Klassetrin, fag, årstid Mellemtrinnet og overbygningen Natur/teknik, biologi Kan foregå på alle tider af året Tidsforbrug Ca minutter (inklusiv evaluering) Materialer Udeareal Udførelse Eleverne deles op i to grupper, hvor den ene er Fisk og den anden er Livsbetingelser. Livsbetingelserne og deres håndtegn præsenteres: Mad en hånd foran munden Skjul armene holdes over hovedet som et tag Ilt der holdes over næsen med den ene hånd, mens den anden rækkes op i vejret Grupperne stilles op i linjer overfor hinanden og med en passende løbeafstand i mellem Fiskene vender ryggen til Livsbetingelserne 8

9 Livsbetingelserne skal nu vælge én af de tre nødvendigheder og udføre håndtegnet (tydeligt) Fiskene vælger nu en Livsbetingelse, vender sig om og udfører tydeligt håndtegnet, og løber mod en passende Livsbetingelse som de skal fange/give et kram/holde fast i. Der må kun være én Fisk pr. Livsbetingelse De Fisk der ikke kan få en passende Livsbetingelse dør, indgår selv i det store kredsløb og bliver en Livsbetingelse. De Livsbetingelser der bliver taget bliver til Fisk De Livsbetingelser der ikke bliver taget er stadig Livsbetingelser De nye grupper stilles op foran hinanden igen og legen udføres igen. Legen fortsætter i en passende tid, så eleverne får oplevelsen af svingningerne i populationen. Evaluering Efter legen diskuteres livsbetingelserne og hvilken indflydelse mangel/overflod har på populationen. Hjemme på skolen? BIOS C grundbog pp 10-21, Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Biologi (efter 8. klasse): kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer 9

10 give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser Natur/teknik (efter 6.klassetrin): beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning Her kan du få mere at vide, kontakt din naturvejleder Naturvejleder Ulrik Geldermann Lützen, Kystcentret, Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn, T: , E: Ulrik@kystcentret.dk, W: Keywords: Tilpasninger, populationer, livsbetingelser, leg, ilt, føde, skjulested, natur/teknik, biologi, kystcentret 10

11 3. KAMUFLAGE LEGEN Formål At arbejde med dyrenes samspil med deres omgivelser, deres tilpasninger, kamuflage og overlevelsesstrategier. Klassetrin, fag, årstid Indskolingen/mellemtrinnet Fag: natur/teknik Alle årstider Tidsforbrug Ca minutter (inklusiv evaluering) Materialer Udeareal, gerne med vegetation, 2-4 dykkermasker, sandfarvede tæpper eller anden camouflage, stopur og notesblok, 4 stk. landmåler pinde. Udførelse Landmålerpindende bruges til at afgrænse et passende stort areal En eller flere elever udpeges som hajer. Hajerne påføres dykkermaske for at begrænse udsynet Byttedyrene skal gemme sig indenfor det afgrænsede område, men de må kun stå op Der tages tid på hvor lang tid det tager hajerne at fange alle dyrene. Når man er fanget bevæger man over til lærerne. En elev noterer resultatet. Diskussion om hvor svært det nu lige var 11

12 Byttedyrene skal så gemme sig indenfor et afgrænset område, og må gemme sig så godt de kan Der tages tid på hvor lang tid det tager hajerne at fange alle dyrene. Når man er fanget bevæger man over til lærerne. Resultatet noteres Diskussion om hvem der blev fundet først og sidst gemmesteder og farve på tøj eventuelt kan et stærkt farvet tæppe illustrere tilpasningen advarselsfarver. Byttedyrene skal gemme sig indenfor et afgrænset område, bliver udstyret med kamuflage(de sandfarvede tæpper) og må gemme sig så godt de kan Der tages tid på hvor lang tid det tager hajerne at fange alle dyrene. Når man er fanget bevæger man sig over til lærerne. Resultatet noteres. Hajerne kan evt. udskiftes mellem hver udførelse. Legen kan gentages så længe der er tid og lyst. Evaluering Diskussion om kamuflage som overlevelses strategi virker det? Er der andre måder at undgå at blive ædt på? F.eks. at leve i stimer eller at være hurtig? Hjemme på skolen: Videre arbejde med evolution og tilpasning, mimicry og advarselsfarver. Udgangspunktet kan tages i nogle af de dyr, børnene kender hvepse og svirrefluer, mariehøns, rødspætter og grønne bladlus. Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Natur/teknik (efter 6. klassetrin): beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning Her kan du få mere at vide/kontakt din naturvejleder 12

13 Naturvejleder Ulrik Geldermann Lützen, Kystcentret, Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn, T: , E: W: Keywords: Overlevelse, kamuflage, leg, byttedyr, natur/teknik 13

14 4. STRANDSTRATEGO Formål At få forståelse for fødekæder gennem leg Klassetrin, fag, årstid Indskolingen og mellemtrinnet Natur/teknik, biologi, idræt Bedst i lunt og stille vejr Tidsforbrug Ca minutter (inklusiv evaluering) Materialer Udeareal, gerne kuperet og med vegetation, spillet Strandstratego, 2 flag, 4 stk. landmåler pinde. Udførelse Et passende areal afgrænses med de landmålerpinde Børnene deles op i to hold Se evt. regler på jrskoler/pdf/akt8.pdf Kystcentret ligger inde med spillet! Der er ingen grund til at printe det ud. Desuden kan det lånes på Center for Undervisningsmidler, Herning og på Thorsminde naturskole Evaluering 14

15 Diskussion om hvem spiser hvem, menneskets position i fødekæden, og se i øvrigt i selve spillet. Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Natur/teknik (efter 6. klassetrin): beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning Idræt (efter 5. klassetrin): indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre turde deltage i legens udfordringer udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter Biologi (efter 9. klassetrin): forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling kende nogle vigtige trin af livets udvikling. forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser forklare begrebet økosystem og kende til energistrømme samt udvalgte stofkredsløb i forskellige økosystemer Her kan du få mere at vide/kontakt din naturvejleder Naturvejleder Ulrik Geldermann Lützen, Kystcentret, Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn, T: , E: Ulrik@kystcentret.dk, W: Keywords: Stratego, fødekæder, byttedyr, natur/teknik, biologi 15

16 5. AT FOR- OG TILBEREDE FISK Formål At tilberede fisk og gennem praktiske og sansemæssige oplevelser at få større kendskab til og lyst til at lære om fisk og at spise dem. Fag, klassetrin, årstid Mellemtrinnet Hjemkundskab, natur/teknik Spørg din lokale fisker eller fiskehandler Tidsforbrug Ca minutter (inklusiv evaluering) Materialer Udeareal, borde/bænke, grill, kul, optændingsblokke, ild, grilludstyr, stanniol, skærebrædder, sakse, knive(?), afdækningsplast, spande, eddike, viskestykker, vanddunke, skraldesække Madvarer: Hele rensede rødspætter, salt, peber, smør, mini-flutes Service: paptallerkner, krus, vandkander, servietter Udførelse Bordene dækkes med afdækningsplast. Fisken vaskes i vand og eddike (i spandene). Slimet tørres af fiskene med viskestykkerne 16

17 Med saks/kniv klippes/skæres hoved, hale og finner af fiskene, børnene lærer de enkelte fagudtryk at kende: finne, gat, sidelinje etc. Fisken lægges i stanniol pakker med en klat smør. Pakkerne foldes og lægges over grillen ca minutter (Brød puttes også på panderne) Fisken kan nu flås og spises med brød til Evaluering Under spisningen sættes børnene i gang med skiftevis at fortælle en historie om fisk/rødspætter, og eleverne skriver hjemme på skolen eller som lektie en tekst om deres oplevelser eventuelt som et brev til naturvejlederen, eller mormor Kombineres evt. med Hvad er det for en fisk besøg i et akvarium (se nr. 19. og 20) Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Hjemkundskab (slutmål): vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. Natur/teknik (efter 6. klassetrin): beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning Dansk: 17

18 skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster (dansk i 2. klasse) bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form (dansk efter 6. klassetrin) Her kan du lære mere/kontakt din naturvejleder Naturvejleder Ulrik Geldermann Lützen, Kystcentret, Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn, T: , E: Ulrik@kystcentret.dk, W: eller Vibe Søndergaard, thorsminde-naturskole, Skolegade 25, 6990 Ulfborg tlf , Keywords: Hjemkundskab, fisk, tilberede, spise 18

19 6. VODBINDERI OG AT MALE FISK Formål Eleverne lærer med hvilke redskaber fisk fanges, samt får et produkt med hjem. Eleverne får ved skabende med håndværksmæssigt arbejde desuden kendskab til et aktivt håndværk, som der evt. kan arbejdes videre med hjemme på skolen, og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi sammen med andre Fag, klassetrin, årstid Mellemtrinnet Hjemkundskab, natur/teknik, billedkunst, håndarbejde, alt afhængigt af hvilket fokus der vælges Alle årstider, da aktiviteterne kan gennemføres ude eller inde Tidsforbrug 1 dag Materialer og ressourcepersoner Skolens billedkunstlærere En vodbinder udefra (kunne f.eks. være en virksomhed på havnen eller Fiskeriefterskolen i Thyborøn) Forskellige typer garn Snor & Reb Bødenåle Knive 19

20 1 vodbinder Drivtømmer Maling Pensler 1-2 busser Udførelse Eleverne deles op i to hold og skiftes til at lære at binde vod og male fisk efter billeder. Voddet sættes sammen til sidst og fiskene hænges på et mindeværdigt stykke kunst til skolen. Supplerende aktiviteter Hvad er et garn Forskellige typer præsenteres Vodbinding Eleverne lærer at binde at binde vod. Voddene samles til sidst Maling af fisk på drivtømmer (eller lignende) En tur på havnen og se et vodbinderi i funktion Evt. rundtur på havnen og se kuttertyper Formidling af erfaringer og ny viden Evaluering/hjemme i klassen Kunstværket hænges op på skolen. Eleverne fortæller til morgensang om deres oplevelser, og laver måske en lille fernisering i forbindelse med et forældrearrangement. Fælles mål der arbejdes med (uddrag): 20

21 Håndarbejde (slutmål): fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer arbejde med dele af den tekstile designproces bruge omverdenen som inspirationskilde eksperimentere med materialer, farver og teknikker overskue en arbejdsgang give eksempler på naturens og kulturens indflydelse på udformning og anvendelse af tekstiler give eksempler fra den tekstile kulturarv forholde sig til samspillet mellem ressourcer og forbrug i arbejdet med tekstiler. Natur/teknik (slutmål) beskrive, ordne og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber beskrive og forklare hverdagsfænomener redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og menneskers levevilkår vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder* søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer Billedkunst (efter 5. klasse): udtrykke sig i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve og komposition i billedarbejde eksperimentere med billeder vælge form i forhold til indhold i billedarbejde udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk bruge aspekter af kunst, arkitektur og design i en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk billedarbejde bruge forskellige billedkulturer i billedarbejde deltage i billedarbejde sammen med andre. 21

22 Her kan du lære mere / kontakt din naturvejleder: Naturvejleder Ulrik Geldermann Lützen, Kystcentret, Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn, T: , E: Ulrik@kystcentret.dk, W: Keywords: Vodbinderi, billedkunst, male fisk, drivtømmer, håndarbejde 22

23 7. HJELMEPIGER & SØMDRENGE Findes I PDF format: s%f8mdrenge.pdf Formål Demonstrerer, hvordan børn og voksne har samarbejdet om at bevare land Klassetrin, fag og årstid Undervisningsforløb på kysten for folkeskolens klasser Til fagene historie, matematik, dansk, natur/teknik, musik og idræt. Egnet til undervisning af tosprogede. Efterårsundervisning (hjelmepigerne) Hele året (sømdrengene) Resume Gennem praktiske udfordringer og fysisk aktivitet med at plante hjelme og sømme høfdepæle arbejder eleverne, som børnene på vestkysten gjorde det for over 100 år siden (udenfor skoletid), hvor alle tog del i kystbeskyttelsen. Det handler om opbygningen af vores samfund gennem generationer, om den ofte ulige kamp mod havets kræfter, om pionerånd og gåpåmod men også om sammenhold, et liv tæt på naturen og en tro på fremtiden. Undervejs i forløbet skal der planlægges, løsningsforslag skal afvejes og udregnes, og alle skal samarbejde om at udføre opgaven. Forløbet kræver forberedelse i valg af fokus, men er let at tilgå, let at indbygge i undervisningen og let at udbygge. Kan afvikles med eller uden instruktør/ naturvejleder. 23

24 Tidsforbrug Varighed: 1½-2 timer inklusiv mellemmadshvil. Gruppen kan opdeles i to. Opdelingen kan være i drenge og piger, som titlen antyder, men det bestemmer I selv. Materialer På en strand eller på et stykke bar klit anvendes: til sømdrenge 3-5 træstammer á 3 m (kontakt den lokale enhed af Skov- og Naturstyrelsen, find adresse på Kasser med søm (1½ tomme). Hammere svarende til antal elever. Tommestok i træ Tømmerblyanter (Plaster!) -til hjelmepiger Hjelmeplanter (mange) (Skov- og naturstyrelsen) Snor Endvidere to dunke med vand og to kurve med krus, rugbrød, brødkniv, mv. Forløb Efter en kort introduktion til kysten og til aktiviteterne sømdrenge hhv. hjelmepiger, skal børnene planlægge arbejdet. Materialerne og frokostkurven står klar på stranden. Sømdrenge skal optegne en linje på stammerne og sætte mærker for hver 1-2 cm. Herefter arbejdes med optegning af parallelle linjer ved siden af den første og det vurderes, hvor mange linjer, der skal til at nå hele vejen rundt. Herefter skal der findes ud af, hvor mange søm, der skal bruges (i alt/pr. elev). Regnestykket kan 24

25 udvides til det totale antal søm pr. stamme, og pr. høfde med fx 100 stammer i hver høfde, og når der er 100 høfder. Mange søm! Sandet bruges til at tegne og regne i. Herefter skal eleverne organisere sig på stammerne, de må gerne sidde relativt tæt, så de kan arbejde mest effektivt uden at slå på hinanden. Så slås der søm i. Moralen, tempoet og rytmen ved sømslagningen er afgørende. Derfor skal der synges, og/eller rytmiske sekvenser for hammerslagene indøves. Her kan der, efter de første søm er slået i, gøres holdt, så eleverne får tid til at finde på en sang eller indøve rytme for arbejdet. Undervejs tilser læreren arbejdet, irettesætter og kommanderer. Når det fornemmes, at eleverne er ved at gå kolde holdes hvil med en humpel brød og et krus vand. Herefter fortsættes arbejdet, til man er færdig. (Læreren vurderer, hvornår det er). Gentagelsen kan både skabe glæde og kedsomhed, men eleverne fastholdes, til det næsten ikke er sjovt længere! Efterfølgende drøftes datidens børns vilkår, arbejdsprocesserne og det udførte arbejde beundres. Hjelmepigerne skal igennem samme overvejelser som sømdrengene, idet der naturligt arbejdes med flader. Der udstikkes et område til beplantning, hvor hjelmene skal nedsættes i kvadratisk mønster med cm mellem hver plante. Området skal relatere sig til stranden/klitterne ift. hvor plantningen forventes at gavne og gerne i relation til tidligere plantninger. Snoren og evt. små sten bruges til markering af først en linje og derefter en flade, størrelsen afhængig af antal planter der er til rådighed. Eleverne planlægger og udfører. Der kan laves en vurdering af, hvad et kuperet terræn, en skrånende hhv. en plan flade betyder i forhold til afstanden mellem planterne. Endvidere kan man prøve at regne sig frem til hvor mange planter, der skal anvendes til fx. et område på 100 x 100 m eller 50 meter x 100 km. Eleverne skal organisere sig, så de arbejder mest effektivt uden at træde over hinanden og uden at træde på allerede nedsatte planter. Jf. ovenstående skal der synges til arbejdet, der skal holdes pause, arbejdes mere, og til sidst skal processen evalueres og arbejdet beundres. Afhængig af gruppernes placering kan man på skift besøge hinanden og fortælle om oplevelserne. Og grupperne kan naturligvis bytte efter frokostpausen. 25

26 Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Forløbet kan dække en lang række af folkeskolens fagmål, f.eks. efter 4. klasse: Redegøre for hvorledes lokalområdet har ændret sig (n/t) give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik (n/t) fortælle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet (historie) fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis (historie) arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt (matematik, 3. kl) vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge (matematik, 3. kl) samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes (matematik, 3. kl) reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår (idræt) bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse (dansk) give eksempler på, hvordan naturkatastrofer indvirker på planter, dyr og menneskers levevilkår (n/t) give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt (n/t) give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden (dansk) Baggrund: Hjelme I 1800-tallet gik man mange steder i gang med at plante hjelme langs kysten for at standse en ødelæggende sandfygning. Når vinden bragte sandet ind i landet, kunne store områder ligge øde hen, fordi markerne blev ufrugtbare. Hjelmeplanterne kan klare sig og vokser i rent sand, og så er de gode til at fange sandet. Herved stoppes sandflugten, og sandet samler sig i klitter langs kysten. I dag er sandflugten standset de fleste steder - med 100-vis af millioner små hjelmeplanter, der gennem tiden er stukket i sandet - mange af dem af skolepiger. Nogle steder kan man i dag se, hvordan færdslen i klitterne ødelægger vegetationen og giver vinden frit spil til igen at flytte rundt på sandet. Hjelmene hentes i områder med tæt vegetation og omplantes. Plantningen foregår stadig ved håndkraft. Høfder 26

27 I forbindelse med opførelsen af Bovbjerg Fyr, begyndte man i 1875 at sikre kysten med høfder. De ældste høfder havde et skelet af træ. På skelettet blev der lagt spor, så man på togvogne kunne køre de tonstunge sten, som høfderne er opbygget af, på plads. For at træskelettet ikke skulle blive ædt op af pæleorm blev der slået kobbersøm i lægterne for hver centimeter. Dette var drengenes mulighed for at tjene en skilling, jf. uddraget af lærer Kolstrups dagbog. Høfderne bremsede havets angreb, men der er i dag mere effektive metoder til at beskytte kysten. Ved sandfodring tager man sand fra dybt vand og lægger det ind til kysten. Så flytter bølgerne sandet i stedet for at gnave så meget af kysten. Vil I vide mere? Forløbet er lavet i et samarbejde mellem Kystdirektoratet v/carlo Sass Sørensen, Skov - og Naturstyrelsen, Vestjylland v/jens-henrik Jakobsen jhj@sns.dk og University College VIA v/karen Barfod, ksba@viauc.dk Se endvidere: Baggrund, fortsat Pædagogisk undervisning og praktisk arbejde (kilde: Lærer Kolstrups dagbog) I 1897 var det planlagt, at Vandbygningsvæsenet ville bygge en pælebro ude ved kanalen. Pælene, der var alen lange og ca. 8x8 tommer i dimension, skulle til beskyttelse mod pæleorm beslås med metalplader eller slås fulde af søm, 1½ tommer. De øverste to alen fik ingen søm, de nederste fire alen heller ikke, men resten, midterstykket blev ridset efter en slags jernvinkel, der ved sin bredde, 3/4 tomme, viste, hvor langt der skulle være mellem stregerne, og sømmene blev så slået i disse med ca. ½ tommes mellemrum, således at sømmene i næste linje kom midt for mellemrummet i den foregående. Der blev så en søm i hver linje i hver side af pælen. I 1897 var Poul Ovesen fra Knopper formand for dette arbejde. Det var hans opgave at ridse pælene og påse, at arbejdet blev gjort godt, og at hjælpe børnene med at få pælene lagt op i den rigtige stilling. Selve sømslagningen blev derimod udført næsten ene af børnene, der fik 25 øre for hver 1000 søm, de slag i. Formanden skulle holde rede på, hvor mange pæle hvert barn beslog og hvor 27

28 mange søm i hver. Formanden fik 35 øre i timen, og slog han nogle søm i, fik han 25 øre for hvert 1000 ligesom børnene. Da Poul Ovesen ikke kunne komme til sømbeslagning i 1898, blev aftalen, at jeg skulle træde i hans sted. Pælene lå ved fjordsiden i Thyborøn by, og i et par somre havde vi i grunden en ideel skoleordning; thi om formiddagen var børnene under min vejledning ved skolearbejdet, og om eftermiddagen vejledte jeg ved det praktiske erhverv. Vi arbejdede i reglen ved sømslagningen i fem timer; jeg kunne tjene et par kroner, og børnene mindst 1,25 kr. hver. Efterhånden fik vi så stor færdighed, at vi slog 1000 søm i timen. Sømmet blev fæstnet med et lille slag og så drevet ned med et større slag. Mens højre hånd slog dette slag, skulle venstre hånd gribe det næste søm. Hammeren kom til at gå uafbrudt, et lille slag, et stort slag o.s.v. Det skete, at vi ramte fingrene med det lille slag, men de fleste arbejdede uden at straffe sig selv. Samtidig med hamringen løb munden på os, og da hammerslagene gjorde, at vi skulle tale nogenlunde højt, for at vi kunne høre hinanden, blev følgen, at mange fandt, at det var en gruelig larm, vi holdt. Sommetider var der sang og fløjten imellem. Kort sagt, det er det bedste børnearbejde, jeg har kendt. 28

29 8. FJORDFISKERI SAMT LÆRING OM SMÅDYR Formål At lære mere om fjordens levende organismer og deres indbyrdes sammenhænge, feks fisk, krabber og rejer, samt at benytte forskellige fangstmetoder ved kysten. Klassetrin, fag, årstid Mellemtrinnet Natur/teknik, geografi, historie, biologi Forår sommer- efterår Tidsforbrug 1 dag Materialer (inkl. hvilket sted man skal bruge) Der er flere delelementer i undervisningsforløbet, der kræver hver sin type udstyr: Vaders, rejehove en pr. hver anden elev, ruser en pr. 10 elever minimum. Til sejlads skal man selvfølgelig bruge Tjaldur, redningsveste, bundskrab eller evt. garn Til de elever der går på havnen er der lavet opgaver til de steder de besøger undervejs Naturskolen har alle materialer. Udførelse Eleverne bliver delt op i grupper, og mens nogle vader ud i fjorden og fanger fisk, krabber og smådyr med ruser og vod, vil andre være med ude at sejle på fjorden med naturskolens fiskejolle Tjaldur og undersøge livet der. Nogle vil gå på 29

30 opdagelse på havnen og lære om driften af slusen, Strandingsmuseum - Sct. George og redningsstationen m.v. Eleverne går i ført vaders med ud og tømmer ruserne Herefter sorterer de dyrene efter udseende og prøver at danne fødekæder/fødenet her ud fra Andre elever får et rejehov med og skal stadig i ført vaders fange reje mv. På et ark er der beskrevet og afbilledet flere forskellig rejer. Eleverne skal så selv finde ud af hvad det er for en de har fanget. Eleverne der sejler får lov til at prøve at styre og de er med til at hale garnene ind og tømme garnene for fangsten. Vi kan med et bundskrab også tage prøver af bundens overflade. Her finder vi muslinger, krabber, rejer mv. Alt afhængig af hvor vi tager skrabet. Eleverne på havnen går selv rundt ifølge med en lærer med opgaverne og vi har så truffet aftaler med de lokale på stederne de besøger. Evt. kommentarer/gode råd Det er en god ide at tage digitale fotos undervejs, bade af aktiviteterne og resultaterne (dyrene, fødekæderne, de industrielle og historiske steder der besøges) Evaluering/hjemme i klassen Besøget kan efterbehandles med forskelligt fagligt fokus i grupper af elever, der arbejder med hvert sit emne, feks: Fjordfiskeri i praksis Fjordfiskeri før og nu Fjordens fødekæder Havnens historie 30

31 Reje et krebsdyr med flere arter Rejens økologi, fødebiologi, og formering eller: Her kan man med endnu større succes bruge krabben som eksempel. Det er simpelthen lettere at se krabbens kendetegn og kønsorganer. Konstatere skjoldskifte mv. Emnerne kan fremlægges med ppt, drama eller andet, der passer ind i det klassen i øvrigt arbejder med af fremlæggelsesformer. Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Historie (efter 6. klassetrin): fortælle om udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke, landbrug og industri give eksempler på betingelser for varefremstilling i forskellige samfundstyper, herunder selvstændige håndværk og landbrug, industrialisering og kollektivisering. give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab etablere historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstilling. Geografi (efter 8. klassetrin): kende til befolkningsudvikling sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene anvende geografiske metoder og færdigheder i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget Biologi (efter 8. klassetrin) kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri 31

32 planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskoper og udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med henblik på at forstå økologiske sammenhænge give eksempler på interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer natur/teknik (slutmål, efter 6. klassetrin): beskrive planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde formulere relevante spørgsmål og opstille hypoteser planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer Her kan du få mere at vide/kontakt din naturvejleder: Vibe Søndergaard, thorsminde-naturskole. Skolegade 25, 6990 Ulfborg Bilag: Tjaldur - et nyt tilbud fra Thorsminde Naturskole Brian Kjølhede fra Skov- og t t l V tj ll d 32

33 naturstyrelsen, Vestjylland gennemgår fangsten Tjaldur er navnet på Thorsminde Naturskoles sidste nye tiltag: en fiskejolle. Den skal bringe skolebørnene tættere på naturen i Nissum fjord. Tjaldur er en lille 23 fods jolle som skal tage børn og unge med ud på Nissum Fjord for at fiske, opleve fuglelivet og i det hele taget se landskabet fra søsiden. Båden kan laste 1050 kg, hvilket svarer til ca. 12 børn og 2 voksne. KEYWORDS: Tjaldur, fiskeri, fjord, sejlads, tilpasninger, natur/teknik, biologi, livsbetingelser 33

34 9. KYSTENS ÆNDRING OG KLITBESKYTTELSE Formål At betragte og lære om kystens fugle og de naturområder, de lever i. At illustrere processerne erosion og aflejring og at lære om naturens kræfter og hvordan mennesket kan dæmme op for dem. Klassetrin, fag, årstid Hele skoleforløbet, tilpasses klassetrinnet n/t, geografi, biologi Tidsforbrug Ca. 2-6 timer Materialer (inkl. hvilket sted man skal bruge) Kikkerter, teleskoper, fuglebøger, fjer til illustration, fyrretoppe, skovle/ spader til at grave fyrretoppene ned med. Udførelse Tur på stranden og i klitterne om kystens ændringer og beskyttelse med forsøg, med plantning af fyrretoppe og med studier af fuglelivet. Med naturvejlederen, der fortæller om kystens fugle (ud fra dem vi ser), og deres livsbetingelser og tilpasninger (svømmehud, olierede fjer etc.). Arbejde med sandflugt, klitdannelse og kystbeskyttelse med udgangspunkt i lokale forhold. Der arbejdes ofte samtidigt med at der foregår plantning af Hjælme. Hjælme er den plante, der er bedst til at hindre sandflugt og dermed bevare klitten. Evt. kommentarer/gode råd 34

35 Mindre børn har stor glæde af at samle ting sammen, feks fjer. Husk derfor indsamlingsposer. De indsamlede effekter kan bruges til huskeknager, i logbøger, som udgangspunkt for skrivning af historier, til skole-hjemkommunikation etc. Evaluering/hjemme i klassen I natur/teknikundervisning kan der arbejdes med modeller af kysten, eller kystcentret I Thyborøn kan besøges. Børnene kan komme tilbage med deres forældre og ved selvsyn konstatere effekten af deres arbejde (mest markant med fyrretoppene) Desuden kan fugledelen udvides ved studier af landfugle, og mere detaljerede arbejder med skolens præparatsamling. Fælles mål der arbejdes med (uddrag): Natur/teknik, slutmål efter 6. klasse: beskrive, ordne og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber beskrive og forklare hverdagsfænomener kende lokalområdet og anvende viden herom i andre sammenhænge beskrive planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer redegøre for dyrs, planters og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på jorden anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre Biologi, slutmål: Kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser Søge biologisk viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet Undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed Geografi, slutmål efter 9. klasse: 35

36 beskrive det geologiske kredsløb beskrive vigtige forhold bag vejr, klima og klimaforandringer på jorden beskrive, hvordan isen, vandet og vinden kan forme landskaber beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet * Her kan du få mere at vide/kontakt din naturvejleder Vibe Søndergaard, thorsminde-naturskole, Skolegade 25, 6990 Ulfborg, tlf Keywords: Erosion, aflejring, kystdannelse, fugle 36

37 10. HVIDE SANDE LØB OG VIRKSOMHEDSBESØG Formål At give eleverne indblik i hvordan en fiskerihavn fungerer, og hvordan naturen udnyttes som ressource og livsgrundlag af befolkningen. At lære om befolkningens levevilkår, byens opståen, grundlag og vækst. Klassetrin, fag, årstid 5-10 kl, natur/teknik, samfundsfag, historie, geografi, dansk, arbejdskendskab Tidsforbrug Ca. 4 6 timer Materialer (inkl. hvilket sted man skal bruge) Hvide Sande! Notesbøger, digitale kameraer, opgaveark fra Fiskeriets hus. Udførelse Eleverne år et bykort udleveret (kan skrives ud fra ) og følger informationstavlerne rundt i byen. Eleverne tager i grupper digitale billeder at det de ser undervejs læreren sætter opgavens fokus alt efter hvad der er arbejdet med inden og hvilke fag der er i spil, feks lokale navne, industriforetagener, etc etc Billederne gennemgås og kommenteres Evaluering/hjemme i klassen Eleverne laver en PowerPoint af det de har set / lært og fremlægger det 37

38 Baggrund: Auktionshallen er bygget med kaj til losning af landede fiskefangster. I auktionshallen mod nord er der etableret et m² stort kølerum med temperaturen under 5 0 C. Auktionsmesteren forestår de daglige auktioner via netauktion. Fisken er af meget høj kvalitet, frisk og fanget med skånsomt grej. Der er fiskeauktion mandag-fredag kl. 7. Fisken ligger som regel i kasser med 30 kg., sorteret efter størrelse og kvalitet. Auktionsmesteren og opkøberne sidder i et fælles lokale, hvor salget foregår ved hjælp af et ur, der bliver sat i gang på højeste salgspris. Uret bevæger sig ned i pris. Når uret når den pris opkøberen ønsker at betale, trykker man sig ind. Spørgsmålet er så hvem af opkøberne tør vente længst? Uret kan følges i kølerummet. Den opkøbte fisk køres ud af auktionshallen til kølebiler eller byens fiskeindustrier. Havnekontoret varetager den økonomiske daglige drift af havnen, sørger for vedligeholdelse af kajerne, administrerer oprensningen i indsejling, kanal og bassiner, og udlejer arealer. Havnevagten holder radiokontakt med fiskerne døgnet rundt og rådgiver om besejlingen af havnen. Der holdes øje med vejrforholdene og med vandstanden i fjorden og havet, så ud og indstrømmende vand udnyttes optimalt. Hvide Sande Havn opstod ved etableringen af afvandingsslusen i perioden fra 1910 og frem til Her er reparationskajer, omrigningskajer, lossekajer, is og olie kaj. Der betales havnepenge, som opkræves af havnebetjentene. Kammerslusen styres manuelt fra Blå Tårn. Kammerslusens formål er at danne passage for skibsfarten mellem hav og fjord, dels for fiskerfartøjer, men også for mindre fragtskibe o.l. Slusens oprindelige bredde var 8,5 m. I 1987 blev den udvidet til 16,5 m. Porten er 17,7 meter lang, 7,25 metre høj, 2,5 meter bred og vejer ca. 110 tons, og kører på 4 hjul. Porten består af 2 tanke. Den nederste tank, fastballasttanken er vandtæt og er 2,2 meter høj. Hvert år passeres slusen af ca fartøjer, og det er en oplevelse at se broen blive vippet op og skibene passere. B. Besøg på røgeri og fiskebutik. C. Tur til stranden for at finde sten og inspiration efterfulgt af akvarelmaling og tegning på sten. D. Fangst af småfisk, muslinger m.m. 38

39 vandstanden i fjorden og havet, så ud og indstrømmende vand udnyttes optimalt. Hvide Sande Havn opstod ved etableringen af afvandingsslusen i Her er reparationskajer, omrigningskajer, lossekajer, is og olie kaj. Der betales havnepenge, som opkræves af havnebetjentene. Kammerslusen styres manuelt fra Blå Tårn. Kammerslusens formål er at danne passage for skibsfarten mellem hav og fjord, dels for fiskerfartøjer, men også for mindre fragtskibe. Slusens oprindelige bredde var 8,5 m. I 1987 blev den udvidet til 16,5 m. Porten er 17,7 meter lang, 7,25 metre høj, 2,5 meter bred og vejer ca. 110 tons, og kører på 4 hjul. Porten består af 2 tanke. Den nederste tank, fastballasttanken er vandtæt og er 2,2 meter høj. Hvert år passeres slusen af ca fartøjer, og det er en oplevelse at se broen blive vippet op og skibene passere B. Besøg på røgeri og fiskebutik. C. Tur til stranden for at finde stenog inspiration efterfulgt af akvarelmaling og tegning på sten D. Fangst af småfisk,muslinger m.m. 2. Besøg på Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri om bl.a. reparation af fiskekuttere, gamle sejlskibe, nybygninger og andre special opgaver. Fælles mål der arbejdes med (uddrag) Historie fortælle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge. give eksempler på livet på landet og livet i byer i fællesskaber og samfund fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom. 39

40 udpege synlige spor fra fortiden Arbejdskendskab, formålet: Formålet med undervisningen i arbejdskendskab er, at den enkelte elev gennem konkrete oplevelser og fordybelse får mulighed for at tilegne sig erfaringer og viden til forståelse af arbejdslivet og de hertil knyttede kvalifikationskrav. Praktiske og teoretiske erfaringer med forskellige arbejdsforhold skal medvirke til at udvikle elevens forståelse for de menneskelige og samfundsmæssige værdier og holdninger, der knytter sig til arbejde. Undervisningen skal medvirke til, at eleven bliver i stand til at vurdere de forhold, som betinger vilkårene på en arbejdsplads samt bliver fortrolig med samspillet mellem virksomheder, institutioner og organisationer Samfundsfag, efter 9. klassetrin beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse beskrive forskellige politiske partiers synspunkter beskrive naturen som ressource give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere gøre rede for menneskers brug af naturen. Geografi, efter 9. klassetrin forstå sammenhængen mellem byers vækst og befolkningsudviklingen og dens konsekvenser i forskellige regioner anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort og egne undersøgelser Kontaktoplysninger: Fiskeriets Hus, Hvide sande: info@fiskerietshus.dk Keywords: Arbejdskendskab, havn, geografi, samfundsfag, arbejdskendskab, historie, 40

41 41

42 11. FUGLETEGNING Formål: Formålet med undervisningsforløbet er, at eleverne ved at arbejde med egne fugleobservationer og illustration som håndværk og kunst, styrkes i deres evne til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og omsætte egne oplevelser til billeder som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne arbejder med: Plane billeder (Jens Overgaard Christensen tegninger og illustrationer i fuglebøger) Rumlige billeder (udstoppede fugle og egne observationer i naturen) Elektroniske billeder (fotos taget med digitalt teleskop og fremvist med projektor) Formålet med tilstedeværelsen af en professionel illustrator er, at børnene får mulighed for, at opleve en autentisk person og dennes håndværk og derigennem laders sig inspirere og understøtte i lysten til og grundlaget for at udtrykke sig i og med billeder. Fag: Billedkunst Aktivitet: Fugletegning med illustratoren Jens Overgaard Christensen. Vi arbejder med fugleobservationer, skitser, tegninger og farvelægning med akvareller. Alderstrin: kl. Materialer: 42

43 Udstyr til fugleobservation, fotografering og fremvisning af elektroniske billeder - kikkerter 7x50 e. lign. - fuglebøger m. illustrationer - digitalkamera/digitalt teleskop - projektor + lærred eller blot en computer - udstoppede fugle Digitalt kamera/teleskop og projektor kan udelades og i stedet kan der arbejdes med lysbilleder og/eller fuglefotos fra bøger og Internettet. Materialer til tegning - et udvalg af gode akvarelfarver - akvarel papir A4+A5 - gode tegneblyanter - tegnebrædder - mårhårspensler i forsk. størrelser - plastpaletter - blyantsspidser - glas med vand - køkkenrulle Udstoppede fugle gerne nogle der er lette at tegne f.eks. karakteristiske farver, form e. lign. Øvrige ressourcer: en professionel illustrator eller kunstner Fælles mål der arbejdes med (uddrag): 43

44 Billedkunst efter 5. klassetrin: fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, grafikformer, foto og skærmbaserede billeder anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding og bevægelse eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser og i forskellige miljøer anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form udtrykke sig i forskellige billedformer, herunder maleri, tableau, udstillingsvindue, video og multimedie Keywords: Billedkunst, fugle Her kan du få mere at vide/kontakt din naturvejleder Ringkøbing-Skjern Museum, Bundsbækvej 25, 6900 Skjern naturvejleder Torbjørn Tarp på tlf eller