Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto AM The church seen from the south.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south."

Transkript

1 1525 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto AM The church seen from the south. Hjarnø Kirke bjerre herred Historisk indledning. Den lille ø udgør et selvstændigt sogn og har i det mindste siden reformationen været anneks til Glud. 1 Kronen solgte 1687 kirken til private, 2 og den har fra da af samme ejendomshistorie som Glud Kirke (s. 1483). Kirken var fra 1693 ejet af sognepræst Niels Sørensen Glud og dennes slægtninge og efterslægt (jf. altersølv og vindfløj). Kirken overgik til selveje 1. juli Kirkegods. Kirken ejede 1687 fem stykker jord, hvoraf der svaredes en årlig afgift til vin og brød. 2 Øen (Hiarnø) nævnes i den såkaldte øliste i Kong Valdemars Jordebog (o. 1231) med tilføjelsen hus, hare, underforstået at kongen kunne få husly på øen under jagten, der altså omfattede harer. 3 Strid med præsten. Provst Mattæus Plesner i Glud indgik 1843 en tinglyst aftale med beboerne, hvori de forpligtede sig til at stille med båd og mandskab, når han skulle bringes over til øen. Efter hans død 1874 mente de sig løst af aftalen, hvorfor den nye præst, sønnen Peder Plesner, måtte klare sig selv. Efter stiftsøvrighedens pålæg anlagde han sag mod beboerne for brud på aftalen og fik medhold ved både herredsret og overret. Hermed var sagen dog ikke slut, for nu nægtede folk at gå i kirke. Efter gentagne messefald blev der truffet en ny aftale, hvorefter Hjarnøboerne og sognepræsten hver betalte halvdelen af udgifterne til hans overfart. 4 Fund i kirkegulvet. I forbindelse med kirkens restaurering 1964 blev gulvet afgravet i en dybde indtil 25-35

2 1526 bjerre herred Fig. 2. Matrikelkort, målt og udskiftet af landmåler S. Ravn Udsnit tegnet af Anna Brinch Thorsen : Cadastral map, detail. cm. 5 Ved harpning af løse gulvlag fandtes fragmenter af middelalderligt vinduesglas samt låget til et *chrismatorium (oliegemme), formentlig fra 1200-tallet (s. 1535). Endvidere fremkom fem danske *mønter, heraf tre middelalderlige. Ældst var en penning slået under Erik Klipping ( ), fundet under korbuen, mens to andre var slået under Erik Menved ( ) og Christoffer II ( ). 6 Om undersøgelsen af en eftermiddelalderlig grav i skibets midtgang se s En stor granitblok, kong Hjarnes sten, fra en af øens mange skibssætninger er, efter at være sprængt, ført til Fredericia og benyttet som stensætning omkring krigergraven over faldne soldater 1849 ved Trinitatis Kirke (jf. s. 289). Sagn. Under en trætavle i kirken skal være begravet en mand, der kom til øen for at tage tiende. Men da beboerne ikke kendte til noget sådant, samlede de sig om ham ved kirken og slog ham ihjel. For at mordet ikke skulle blive opdaget, fik de en fremmed, som opholdt sig på øen, til at flygte. Og da han var borte, gav de ham skylden, så det aldrig blev åbenbaret, hvorledes det var gået til. 7 Efter en variant foregik mordet på en søndag før gudstjenesten; den fremmede var en svensker, der for penge påtog sig skylden og straks flygtede til Sverige. 4 Hjarnø ligger ved indsejlingen til Horsens Fjord, adskilt fra fastlandet i syd (Glud Sogn) ved et snævert, dybt sund, Hjarnø Sund. Mod nord skilles den fra Alrø (Hads Herred) ved et bredere og lavere farvand, Alrø Sund. Bebyggelsen på den flade, frugtbare ø, der 1801 talte 146 indbyggere, er samlet i en langstrakt landsby midt på øen. Ved øens sydvestside er der en anløbsbro for færgen fra Snaptun. Også tidligere gik sejlruten lige syd om Hjarnø. Stedet havde strategisk betydning, og allerede under Syvårskrigen anlagdes en skanse på fastlandet ved Hundshage. 8 Den fritliggende kirke er opført ved indsejlingen og nær anløbsstedet, synlig fra søen og fra fastlandet, m syd for byen (jf. fig. 2). Skolelæreren var ved midten af 1800-tallet fritaget for morgen- og aftenringning, fordi kirken lå ved sundet langt fra byen ; tilmed var dens klokke så liden, at den kun sjældent kunne høres i byen. 9 Kirkegården (fig. 3 og 4) grænser mod syd umiddelbart ud til strandengen. Den har bevaret sine gamle skel og udgør en uregelmæssig firkant med en spids vinkel i det sydøstre hjørne. Hegnet består af kampestensdiger (uden jordfyld). Det sydlige og sydøstlige stræk er overgroet af blomstrende vedbend. De enkle, tømrede indgange består af en port i nord (fig. 22), i retning af byen, og en lille låge Fig. 3. Plan af kirkegården, 1961, tegnet af Merete Rude : Plan of churchyard, 1961.

3 Hjarnø kirke 1527 Fig. 4. Luftfoto af kirke og kirkegård set fra sydvest. Ålborg Luftfoto o KglBibl. Aerial photo of church and churchyard seen from the south west. i vest, mod anløbsbroen. De lette portaler lukkes af låger med diagonalt stillede tremmer og har krumme overliggere, sådan som det også ses i Hornum (s. 1248) og tidligere var tilfældet i Glud (s. 1484). Indgange skulle der opsættes en ny kirkeport og låge. 10 Porten blev repareret 1700, og lågerne tjæret ønskede provsten den nordre indgang flyttet mod vest, så den flugtede med våbenhusdøren. 11 Et forslag til mere prætentiøse indgangspartier blev 1963 mødt af et forsvar for de gamle, der blot burde fornyes i uændret skikkelse som almindelig vedligeholdelse; hermed ville de passe til det præg af ukunstlet enkelhed og tilforladelig håndværkerkunnen, der i øvrigt udmærkede kirken. 12 Beplantning. Ahorntræer, plantet inden for diget, har o afløst asketræer fra 1860 erne. 11 Luftfotoet (fig. 4) viser, at gravstederne endnu o havde bevaret deres præg fra sidste del af 1800-tallet med fine mønstre i buksbom. Et lille hvidtet og teglhængt graver- og redskabshus i kirkegårdens nordvestre hjørne er opført Et bræddeskur var 1884 opsat uden for vestdiget til stiger og brandredskaber. 11 bygning Oversigt. Kirken er med en længde på kun 15,45 m Danmarks mindste middelalderkirke. 13 Det er en lille anonym bygning, bestående af kor og skib, opført af rå og kløvet kamp formodentlig endnu i 1200-tallet. Et yngre våbenhus ved nordsiden er også af kampesten. En tagrytter over skibets vestgavl, fra 1877, har afløst en rytter fra En del ændringer må være udført i forbindelse med en hovedreparation sidstnævnte år. Kirken er restaureret 1964 under ledelse af arkitekt Kristian Pedersen. Orienteringen afviger ca. 10 grader mod syd. En formodet brand i kirken 1804, nævnt af Trap fra og med 3. udg. (1904), er muligvis en efterrationalisering, som kunne forklare inventar-fornyelserne o Disse fornyelser var faktisk forudset i synet allerede 1803, hvor der ikke omtales nogen brand. 14 Kirkestedet er gammelt. I gulvet er fundet middelalderlige mønter, den ældste fra Erik Klippings tid (jf. ovf.). Udelukkes kan det vel ikke, at mønterne er tabt i en foregående kirke af træ; men lige så sandsynligt er det, at den nu stående stenbygning, ligesom også døbefonten, rækker tilbage til 1200-tallet (jf. ndf.). Grundplanen er den traditionelle romanske med et mindre kor og et større skib. Springet mellem

4

5 Hjarnø kirke 1529 Fig. 6. Kirken set fra nordøst. Foto AM The church seen from the north east. Våbenhuset ved kirkens nordside er som selve kirkebygningen af rå og kløvede kampesten og giver ingen holdepunkter for en nøjere datering. Den lille lave bygning, der nævnes 1682, 10 kan være bygget til engang i middelalderen, måske først i 1500-tallet. Den øvre del af gavltrekanten er af små mursten. Den ommurede, fladbuede dør har oprindelig været noget smallere: 1856 ønskede provsten den udvidet til 7 kvartér (ca. 105 cm), 16 nu er den 120 cm. I et vindue i østmuren er i 1800-tallet indsat en spidsbuet støbejernsramme. Rummet dækkes af et træloft købtes deller til nyt loft; 10 men 1700 manglede loftet. 14 Klokkeophæng i våbenhuset. Kirkens lille klokke var tidligere ophængt i eller over våbenhuset. Inventariet 1682 anfører klokken som hængende i tårnet, 10 hvad der muligvis sigter til et lille spir eller en muret kam over våbenhuset. I hvert fald hedder det 20 år senere, 1702, at den lille klokke hænger i våbenhusgavlen. 14 Den nuværende, tømrede tagrytter (klokkespiret) over skibets vestgavl er opsat 1877 (jf. kirke- ejerens navn og årstal på vindfløj). 11 Siderne, der til de tre sider har små retkantede glamhuller, er siden 1964 beklædt med egespån; pyramidetaget er tækket med kobber. Tidligere stod bindingsværket malet, og det murede tavl hvidtet, mens beklædningen var af zink (jf. luftfoto fig. 4). 18 En foregående tagrytter, af samme form, var opsat af kirkeejeren Poul Glud 1805, hvormed kirken fik et spir, hvad den ikke tidligere havde haft. 19 Det tømrede tårn fik fornyet sin træbeklædning og ses på en lille penneskitse fra samme tid (s. 1027, fig. 8). Vedligeholdelse var den østre kirkegavl faldet ned og måtte genopbygges med 300 mursten; en murmand arbejdede selvtredie i otte dage. 20 Ved en hovedreparation 1805, samme år som tagrytteren opsattes, blev størstedelen af inventaret fornyet (se ndf.), og samtidig blev bygningen formentlig underkastet en større istandsættelse. Det nuværende tagværk, af fyrretræ, kan meget vel være lagt op i den forbindelse, ligesom man også har ommuret korets og skibets østre gavlspids. Kirken Danmarks Kirker, Vejle 97

6 1530 bjerre herred prydes af en treleddet gesims måske fra samme år. Indvendig synes som sagt den forholdsvis brede koråbning at have fået sin fladrundbuede form samtidig med inventarets fornyelse. Rummene fik gipslofter inden indlægningen af nye bjælker og stod herefter med gipsede lofter indtil Hermed fulgte kirken det samme mønster som de to andre kirker i herredet, der beholdt deres flade lofter: Hornum og Glud (skibet). En væsentlig ændring i bygningens fremtræden var indsættelsen af rundbuede støbejernsrammer (jf. ovf.). Restaureringen 1964, efter kirkens overgang til selveje, gennemførtes som i Glud under ledelse af arkitekt Kristian Pedersen, Vinding. Den omfattede en almindelig bygningsmæssig istandsættelse samt nyt varmeanlæg (elvarme). Tagrytteren blev renoveret, og over skibets østgavl nedtoges en skorsten, udformet som et lille skifertækket tårn. Indvendig blev der lagt nye gulve, efter at ældre gulvlag var fjernet til en dybde af cm (jf. møntfund). Lofterne blev befriet for deres gipsdække og et nyt bræddelag lagt op, hvilende på bjælkerne. Gulvene, der i kor og skib ligger i samme niveau, er 1964 lagt med gule mursten på fladen. Gulve skulle røde mursten i koret erstattes af fliser, hvorefter murstenene skulle bruges under stolene, i stedet for et gulv af piksten bestod gulvene af gule, kvadratiske stenfliser. 16 Under stolene blev 1897 lagt et gulv af fyrretræ over et lag cement. 11 Opvarmning. Kirken fik elvarme Den har kunnet opvarmes siden 1890, da der opsattes en kakkelovn i skibets nordøstre hjørne (jf. fig. 8) med skorsten over østgavlen. En kakkelovnsskærm skulle 1925 bronzeres eller males. 11 Malede dekorationer på vægge og loft. Korbuen var smukt dekoreret med en malet rustika (jf. fig. 8), der imiterede et stik af tilhugne kvadersten, vist i perspektiv. Den oliemalede udsmykning rækker formentlig som idé tilbage til nyindretningen o. 1805, men var fornyet i de forløbne år skulle således den gamle optrækning inde i kirken afhugges, og væggene optrækkes på ny. 16 Fotografiet viser tillige et geometrisk mønster på korets gipsloft; provsten påbød 1913, at loftet i skibet blev malet i lighed med de nuværende felter. 21 Vægge og lofter skulle 1919 renses for oliemaling og kalkes. 11 Vindfløjen over tagrytteren bærer indskriften»j. Glud 1877«for kirkeejeren Jacob Glud, Jensgård. Fløjstangen prydes af bøjler og en kugle. Den beskedne men dog karakterfulde bygning er fremdeles hvidtet ude og inde, og de svagt svejfede tage er nu som tidligere tækket med tegl. 22 Loftsbjælker og -brædder står malede i en klædelig æggeskalsfarve. Fig. 7. Kirken set fra syd o Foto i KglBibl. The church seen from the south c

7 Hjarnø kirke 1531 Fig. 8. Indre set mod øst o. 1925(?). Foto i NM. Interior seen towards the east, c. 1925(?). inventar Oversigt. Kirkens ældste inventarstykker, granitdøbefonten og *låget fra et chrismatorium (oliegemme), der er fundet i gulvet 1964, er ikke nøjere daterbare, men kan meget vel stamme fra 1200-tallet. Klokken er støbt o af»nis Eshkel«(Nis Eskildsen) og er forsynet med både hans navn og hans støbemærke. Altersølvet er ifølge indskrift skænket til kirken 1642 af kapellan ved Skt. Nikolaj Kirke i København Jacob Sørensen Glud og hans hustru Karen Christensdatter, der også gav prædikestolen i fædrenes sogn Glud (s. 1504). Alterstagerne tilhører samme tid, og dåbsfadet fra o er først kommet til kirken efter En pengeblok må dateres o. 1700, og en *ligbåre fra o findes i Glud Museum sammen med en sjælden *indsamlingsstok fra o Inventarets hovedstykker er først kommet til 1805, altertavlens opsætningsår, og såvel den som prædikestol, alterbord, alterskranke og en *døbefont (nr. 2, i Glud Museum) må tilskrives Jens Hiernøes værksted i Horsens. Tavlens maleri, Jesus bryder Brødet, er udført o af Ulrik Wenzel Tornøe. Farvesætning og restaureringer. Det helstøbte klassicistiske interiørs nuværende fremtræden går tilbage til restaureringen , da inventaret blev farvesat af Aage Sørensen med gråt og hvidt som grundfarver, suppleret med lidt forgyldning, blåt og grønt. Orgelhuset, fra 1839, er farvesat i samme tone 2006 af Susanne Schibler. Bevaret bemaling fra 1805 findes kun på alterbordet, der har et påmalet alterklæde (utilgængeligt). Men om altertavlens oprindelige bemaling vides gennem en undersøgelse 1962, at grundfarverne var blåt og gråt, og at der derudover var brugt forgyldning og gullighvidt. Over denne bemaling er konstateret flere yngre, hvis malere har efterladt navne og årstal bag på altertavlen. Alterbordet er et bræddeværk af fyr fra 1805, cm, 85 cm højt, afstand til østvæg 95 cm. Bordets tre sider dækkes af et nyt vævet alterklæde i to grønne nuancer, hvorunder der på træet findes et malet alterklæde fra Det illuderer et omhæng af svagt foldet, rødt fløjl, hvis frynsebesatte underkant er løftet i en flad bue fra gulvet. I de øvre hjørner rosetter, hvorfra klædet hænger ned. Alterklæder købtes til et nyt alterklæde fem alen rød, stakket flos, fire lod sølv- og guldkniplinger samt tre alen blårlærred som for, 10 97*

8 1532 bjerre herred Fig. 9. Altertavle, 1805, tilskrevet Jens Hiernøes værksted i Horsens. Maleriet, Jesus bryder brødet, skyldes Ulrik Wenzel Tornøe o (s. 1532). Foto AM Altarpiece, 1805, attributed to workshop of Jens Hiernøe in Horsens. The painting, Jesus Breaking Bread, is by Ulrik Wenzel Tornøe, c måske det samme som fandtes ønskedes et klæde af rødt fløjl anskaffet, 16 og 1862 indkøbtes et nyt af silke- eller uldfløjl med ægte guldgaloner anskaffedes et klæde af silkeeller uldplys (jf. fig. 8). 11 Altertavle (fig. 9), 1805, tilskrevet Jens Hiernøes værksted i Horsens. Den er af fyrretræ og udgør en miniudgave af billedhuggerens store, klassicistiske tavler, som de eksempelvis kendes fra As Kirke og Skt. Nikolaj i Vejle (s. 121, 1362 ff.). 23 Opbygningen er arkitektonisk med et malerifelt, der kantes af kannelerede, korintiske søjler. Postamentet prydes af et rudemønster med cirkler, og frisen har over søjlerne fremspring med bladrosetter. Den

9 Hjarnø kirke 1533 Fig. 10. Indre set mod øst. Foto AM Interior seen towards the east. kraftige profilgesims bærer midtpå et Jahve-øje i sky- og strålekrans, og yderst står to olielamper. Maleriet, Jesus bryder Brødet, er udført o af Ulrik Wenzel Tornøe i olie på metal. 24 Tavlens bemaling i øvrigt er fra og skyldes Aage Sørensen, der har ladet sig lede af tavlens ældre farveholdninger. Gråt og hvidt danner grundfarver, hvortil kommer forgyldning og lidt blåt og grønt samt i frisen en indskrift med gul skrive- skrift på brun bund:»jeg er Vejen, Sandheden og Livet. Johs 14,6« sagdes det ældre og formentlig oprindelige altermaleri at forestille»jesus i Gethsemane«; det kaldtes 1903 meget dårligt og utydeligt. Man ønskede et nyt, malet af en kendt kunstner, gerne en kopi. 11 Bag på altertavlen er med sort skrift noteret dens opsætningstidspunkt og forskellige andre arbejder:

10 1534 bjerre herred 1)»Opsat 1805«. 2)»Malet 1879 Malermester H. C. Pødenphandt, Medhjælpere A. Pødenphandt, P. Lillie«. 3)»Altertavlen og Prædikestol(en) forgyldt 1911 af Maler F. Lytgens«. 4)»Kirken malet 1965 Niels O. Christensen, Sønderby, Verner Dalstrøm, Juelsminde«. 5)»Malet 1977 Niels Overgård, Sønderby«. Desuden findes her yderligere nogle håndværkernavne og -årstal med blyant. 25 En undersøgelse 1962 klarlagde den oprindelige staffering (på kridtgrund). Grundfarverne var blåt og gråt, til dels som marmorering, hvortil kom guld på siraterne og en gullighvid på postamentets krydsbånd, der sås på blå bund. Over disse farver konstateredes flere yngre bemalinger, alle med større eller mindre præg af egetræsfarve. Fig. 12. Alterdisk, 1642, udført af Steen Pedersen i København med initialer for giverne (s. 1535, jf. fig. 11). Paten, 1642, made by Steen Peder sen in Copenhagen with the initials of the donors. Fig. 11. Alterkalk, 1642, udført af Steen Pedersen i København som en gave fra kapellan ved Skt. Nikolaj Kirke i København Jacob Sørensen Glud og hans hustru Karen Christensdatter (s. 1534). Foto AM Chalice, 1642, made by Steen Pedersen in Copenhagen as a donation from the curate of the Skt. Nikolaj Church in Copenhagen Jacob Sørensen Glud and his wife Karen Christensdatter. Altertavle havde kirken en lille stafferet altertavle. 14 Altersølv (fig ), 1642, udført af Steen Pedersen i København og skænket af kapellan ved Skt. Nikolaj Kirke sammesteds Jacob Sørensen Glud og hans hustru (jf. prædikestol i Glud Kirke s. 1504). Kalken (fig. 11), hvis bæger er fornyet 1876, er nu 17,5 cm høj. Foden er sekstunget med prikbort på standkanten, skaftleddene sekssidede og profilerede. Knoppen fremtræder på gotisk vis sekstunget med seks rudebosser, hvis graverede versaler tilsammen danner navnet»ihesvs«; det fornyede bæger er halvkugleformet. På fodens tunger er graveret indskrifter, af hvilke de to er oprindelige og udført med skråstillede versaler. 1)»Anno 1642 hafver Her Iacob Søfrensøn Glvvd med sin kiere Hustroe Karen Christensdaater foræret denne Kalck oc Disk til Hiernøe Kirke«. 2)»Esa 33 v. 1.Væ dig, dv som røever, thi dv skalt berøfvis«. 3) Med versaler»aar 1876 blev denne Kalk istandsat og fornyet af Jacob Andreas Glud«. På fodens underside læses endvidere versalindskriften»aar 1935 istandsat af Fru Cecilie Hallin og Georg Glud«. Her ses også indprikket»th 1876«, et Københavnsmærke»(18)76«og et guardejnmærke for Simon

11 Hjarnø kirke 1535 Groth. Kalkens mester kan bestemmes ud fra diskens stempler. Disken (fig. 12), tværmål 13,5 cm, har en graveret dekoration, der i fordybningen omfatter et Jesumonogram med kors i bladkrans. På fanen ses fire jævnt fordelte motiver: øverst Korslammet, nederst en bladroset, og i to bladkranse læses initialerne»isg«for Jacob Sørensen Glud og»kcd«for Karen Christensdatter. Graveringens bladværk virker yngre (fra o. 1800?). På undersiden har disken et Københavnsmærke»163[9]«og et stempel for Steen Pedersen i København (Bøje nr. 24). Yderligere en disk fra 1965 måler hele 36 cm i tværmål og har altså karakter af en oblatbakke. Den er på undersiden mærket»hjarnø 1965«og bærer stemplerne»v. Lind«,»Cohr«og»Bunde«for Hans Bunde ønskede man anskaffet en gennemhullet ske af sølv til altersølvet. 11 En alterkande fra 1959 er bastant formgivet, 21 cm høj, og bærer under bunden påskrift:»skænket Hjarnø Kirke Aar 1960«. Her findes også Fig. 13. Alterstager, o (s. 1535). Foto AM Altar candlesticks, c Fig. 14. *Låg til Chrismatorium (oliegemme), formentlig fra 1200-tallet (s. 1535). I NM. Foto AM *Lid of chrismatory (receptacle for holy oils), presumably 13th century. et Københavnsmærke»(19)59«og stemplet»v. Lind«. *Alterkander. 1) O. 1850, af jernblik, ottekantet med låg og svungen hank, 28 cm høj. Fortil er påmalet et hvidt kors; stærkt rustent, i Glud Museum (inv. nr ). 2) 1862, af sort porcelæn fra Bing og Grøndahl med guldkors. 11 I Glud Museum (inv. nr ). En alterkande i form af en flaske savnede 1619 sit skruelåg. 20 Det er vel samme vinflaske, der 1702 omtales som værende af tin. 14 Måske har der været tale om en tinflaske, som den kendes fra Glud Kirke 1666 (s. 1500). Sammenhørende med *alterkande nr. 2 er en *oblatæske af porcelæn fra 1862 i Glud Museum (inv. nr ). 11 Alterstager (fig. 13), o. 1650, 30 cm høje, balusterformede med kraftigt kugleled midtpå. Tidligst omtalt i inventariet En syvstage fra 1931, 37 cm høj, har indskrift med skriveskrift:»skænket Hjarnø Kirke Julen Bertha og Niels Vestergaard. Fader, tak for hvad vi fandt i dine Helligdomme«. Messehagler. I inventariet 1681 optræder en hagel, hvis gamle for var slidt op og nu erstattedes af tre alen sort rask. Desuden anskaffede man to alen sorte floretbånd (silke) til at kante med i halsen. 10 Et *låg til et chrismatorium (oliegemme), formentlig fra 1200-tallet, er fundet 1964 i kirkegulvet (fig. 14). Det er af bronze, største mål 7,5 cm, formet

12 1536 bjerre herred som et trepas svarende til beholderens traditionelle udformning som tre sammenkoblede cylindere til de tre slags olier, præsten brugte. På lågets underside er oliernes navne markeret med indridsede versaler»i«,»c«og»s«. 26 Oven på låget sidder et greb i form af en øsken, en mindre øsken yderst på den ene tunge, mens der mellem de to andre findes rester af et hængsel. Gemmets udformning med fladt låg er den gængse romanske (jf. DK Ribe 2816 ff.), men kan formentlig også have været benyttet senere i middelalderen. 27 Låget er knækket i to dele. I Nationalmuseet (inv. nr. D 526 a-b-964). Alterskranke, o. 1805, men en del fornyet, tværs over koret med snedstillede stivere og hvid bemaling er konstateret gammel staffering i sort (skamlen og stivere) og køliggråt (håndlisten). Døbefonte. 1) (Fig. 15), formentlig fra 1200-tallet, af grå (foden) og rødlig granit, 92 cm høj. Fodens nedre del har form af en pyramidestub, den øvre af en konisk overgang til skaftet, der har midtvulst. Fig. 15. Døbefont nr. 1 af granit, formentlig fra 1200-tallet (s. 1536). Foto AM Font of granite, presumably 13th century. Fig. 16. Dåbsfad, o. 1575, sydtysk (s. 1536). Foto AM Baptismal dish, c. 1575, South German. Kummen, tværmål 80 cm, har stejle, glatte sider, og mundingsranden stiger svagt ind imod den harmoniske fordybning. Fontens enkle romanske former antyder en datering til 1200-tallet men udelukker ikke, at den kan være blevet til så sent som i tallet. 28 Afløst 1805 af *nr. 2; var 1878 henstillet på kirkegården og blev 1882 renset og opsat i koret. 11 Nu i korets nordvesthjørne. *2) (Fig. 17), o. 1805, af fyr, tilskrevet Jens Hiernøes værksted i Horsens. Fonten er cylindrisk, 87 cm høj, med bred rand og kannelering forneden. Egetræsmalet. I Glud Museum (inv. nr. 4478). Dåbsfad (fig. 16), o. 1575, sydtysk, med medaljon med Bebudelsen i fordybningen og stemplet»rs«på fanen. Omkring medaljonen en stemplet bort, to tilsvarende på fanen. Da fonten 1681 omtales uden bækken, 10 må fadet først være kommet til kirken på et senere tidspunkt. Prædikestol (fig. 20), o. 1805, tilskrevet Jens Hiernøes værksted i Horsens, fyrretræ. Stolen er femsidet med glatte sider, der prydes af guirlander omkring ovale medaljoner. Forneden afslutter en kraftig, tovsnoet vulst, oventil en profilliste og øverst under gesimsen en buefrise. Prædikestolen hviler på en kvadratisk, kanneleret søjle med blokkapitæl og har samtidig opgang fra koret, gelænderet med snedstillede stivere.

13 Hjarnø kirke 1537 Den lille himmel har seks sider ud imod kirkerummet, frisen cirkler mellem kantende profillister. Det gennemløbende hængestykke har form af et hængeklæde med frynsekant og klunker. Prædikestolens bemaling svarer til altertavlens fra I medaljonerne er anført skriftsteder med gul skriveskrift på brun bund; fra opgangen læses:»sct. Mattæus 7,7, Sct. Markus 10,27, Sct. Lukas 7,50, Sct. Johannes 6,47«. Indskrifterne tilhører vistnok en staffering fra engang i 1800-tallet og er fremdraget 1962, da prædikestolens farvelag blev undersøgt. Den oprindelige farveholdning lod sig ikke nærmere udrede, men kan meget vel have svaret til altertavlens. Herover konstateredes en række yngre farvelag, der domineredes af egetræsfarve, gråt, hvidt og en del blåt, og som må skyldes malere, hvis navne står at læse på altertavlen (s med note 25). O var der malet stjerner i medaljonerne (jf. fig. 8). Prædikestolen havde sit nærmeste sidestykke i As Kirke (s. 1367). Prædikestol havde kirken en lille stafferet prædikestol. 14 Stolestader, , med glatte ryglæn og brede stribede gavle. Grå bemaling med sortgrå sæder og forgyldt afstribning. Stolestaderne ønskedes fornyet 1803, hvad der formentlig er sket blev der over de daværende stader opsat hatteknager, og 1868 blev stoleværket malet med egetræsfarve og ferniseret forelå der en besværing fra alle øens indbyggere over kirkestolene, som afgav et dårligt og indskrænket sæde. Stolestaderne afløstes inden 1899 af nye (jf. fig. 8), udført i lighed med dem i Klakring. 11 En skrifte- og præstestol ønskedes ligeledes fornyet beklædtes den med fjæl i 1¼ alens højde over sædet, mens en samtidig degnestol flyttedes fra alteret til prædikestolens opgang fjernede man både præstens og degnens stole. 11 Pengeblok (fig. 18), o. 1700, nu 55 cm høj, ottesidet, gjort af en egestok med jernhætte og -slids samt fire omløbende jernbånd. De to danner overfaldslukker for en låge med nyere hængelåse. Fig *Døbefont nr. 2, o. 1805, tilskrevet Jens Hiernøes værksted (s. 1536). I Glud Museum. 18. Pengeblok, o (s. 1537). Foto AM Font, c. 1805, attributed to workshop of Jens Hiernøe. 18. Poor-box, c

14 1538 bjerre herred Fig. 19. Indre set mod vest. Foto AM Interior seen towards the west. Grønmalet med sort jern. Blokken er afsavet forneden og har således været en del højere. I kirkens vestende, midtfor. En *indsamlingsstok (fig. 25) fra o består af et 112 cm langt skaft med en drejet, profileret kop til pengene. For enden af skaftet har der siddet en knop. I Glud Museum (inv. nr. 8376) nævnes en pengebøsse i inventariet. 11 Orgel (jf. fig. 19), 1839, med fire stemmer, ét manual og anhangspedal, bygget af Marcussen & Reuter, Åbenrå. Anskaffet til Hjarnø Kirke Tidligere lokaliteter: Lyngby Seminarium, Århus Amt, 29 Lyngby Kirke, Århus Amt, Finderup Kirke, Viborg Amt (fra 1944) Vejlby Kirke, Århus Amt (fra 1997), Grenå Kirke, Århus Amt (fra 2003) og Vejlby Kirke, Århus Amt

15 Hjarnø kirke 1539 Fig. 20. Prædikestol, o. 1805, tilskrevet Jens Hiernøes værksted (s. 1536). Foto AM Pulpit, c. 1805, attributed to workshop of Jens Hjernøe. (fra 2005). Ombygninger og istandsættelsesarbejder (alle ved Marcussen & Søn): 1944: facadeomdannelse, 1949: nyt bælganlæg med elek- trisk blæser, 1970 og 2007: restaurering. Disposition: Principal 8 Fod, 30 Gedackt 8 Fod, Fugara 4 Fod, Flageolet 2 Fod. Pedal: anhang. 31 Manu-

16 1540 bjerre herred En begravelse blev 1964 fundet østligt i skibets midtgulv. Det drejede sig om en forstyrret jordfæstebegravelse af en ca. 50-årig mand, hen ved 170 cm høj. Der var spor efter et kistelåg, 40 men intet fremkom i øvrigt til en datering. Et gravtræ (eller en gravramme?) skal før o have ligget i skibets gulv. Gravmindet omtales 1948 som en egeplanke, 3 alen lang og en halv bred med en indskrift, der ikke havde kunnet læses. Ifølge sagnet var gravmindet lagt over en mand, der kom til øen for at indkræve tiende (jf. sagn s. 1526). En mindekrans af forsølvede egeblade bærer på sløjfen indskrift med graveret skriveskrift:»lærer Niels Lodsgaard 24. Februar Minde fra Bealomfang: C-f''', pedalomfang: C-d'. Tonehøjde: a'=431 Hz v/ 20 C. To kassebælge (rekonstruerede 2007). 32 Den pibeløse orgelfront med diagonalgitre er udført 2007 i nyklassicistisk stil og bemalet som det øvrige inventar. I skibets sydvesthjørne. *Orgel, , af standardtype (kisteorgel) med fire stemmer, bygget af Fyns Orgelbyggeri, Odense. Disposition: Gedakt 8', Rørfløjte 4', Principal 2', Quint 1 1 /3' diskant 34 ; svelle. I skibets sydvesthjørne. Orglet solgtes 2008 til Regionshospital Viborg. 35 Harmonium, o. 1900, bygget af Joh. P. Andresen & Co., Ringkøbing. 36 Skænket til kirken Salmenummertavler. 1) O med topgavl og cifre af letmetal. Sortgrå bemaling. 2) , af teaktræ med cifre af letmetal. To nye salmenummertavler anskaffedes Et kirkeskib fra 1955 har form af et vikingeskib, bygget af fhv. maskinmester D. A. Jensen, Glud, der har benyttet en kopi af Gokstadskibet som model. Skibet er 100 cm langt, fører råsejl og har ophængte skjolde langs lønningen. Mens siderne står i blankt træ, er bunden sortmalet. Skibet, der er købt og skænket af menigheden, er ophængt 9. okt Når man har valgt denne skibstype til Hjarnø Kirke, skyldes det, at øen er kendt fra den danske sagnhistorie. 38 En lysekrone fra 1907 er i barokstil med giverindskrift (skriveskrift) på hængekuglen:»skænket af Lærer N. Lodsgaard og Hustru 21. Novbr. 1907«(jf. mindekrans). Ophængt midt i skibet. En *ligbåre (fig. 24) fra o er af fyrretræ, 330 cm lang. Benene støttes af knæ, tremmerne er udsvejfede, og bærestængerne er afrundede i enderne. Rester af sort bemaling stod båren på kirkens loft. 4 Nu i Glud Museum (inv. nr. 4479). Inventariet 1681 anfører en ligbåre. 10 Klokke (jf. fig. 23), o , signeret af støberen»nis Eskhel«(Nis Eskildsen, Uldall, Kirkeklokker 84). Den lille klokke måler 52 cm i tværmål og har om halsen et bånd med reliefminuskler:»help Maria Paulus. Nis Eskhel«(Hjælp Maria og Paulus. Nis Eskildsøn). Foran støberens navn er i et lille skjold gengivet hans bomærke, der har form af et kors på en fod. 39 Ophængt i tagrytteren. Fig. 21. Kirkegårdsmonument nr. 2, 1844, over Jens Baggesen 1842 (s. 1541). Foto AM Churchyard monument no. 2, 1844, to Jens Baggesen gravminder

17 Hjarnø kirke 1541 boerne paa Hjarnø«. Ophængt i sort glasramme på våbenhusets sydvæg. Kirkegårdsmonumenter. *1) O. 1825, over sen Blytekker.»Han havde været i Hiernøe 54 Aar med sin her hos hvilende elskverdige «. Gravflise af rød kalksten, cm, med delvist læselig indskrift i indhugget kursivskrift. I Glud Museum (inv. nr ). 2) (Fig. 21), 1844, over Jens Baggesen, *1771 i Haastrup (Smidstrup Sogn), 1842 på Hiernøe. Gift 1812 med pigen Maren Jens Datter, kaldet til Hiernøe som skolelærer og kirkesanger 1819, avlede syv børn, to sønner og fem døtre. Bekostet af hans søn Bagger Jensen Flise af rød kalksten, cm, med indskrift i sortoptrukket kursivskrift. Nu på våbenhusets østvæg. 3) O. 1856, over Iens Nielsen, *7. okt. 1827, 24. maj 1856 på Hiernø. Gift med Bodil Marie Iørgensdatter,»af deres 3 Börn modtage 2 ham hisset«. Støbejernskors, 110 cm højt, med enkle nygotiske ender. På den øvre ses en sommerfugl, på sidearmene bladværk, og forneden et anker. Det sortmalede kors står i et gravmindemuseum på kirkegårdens nordøstre del. Et kirkegårdsmonument fra 1700-tallet udgjordes af et 1 alen langt gravtræ over et ukendt barn. Det kendes nu især gennem en tegning, der røber enkelte ord af teksten» Støv elsket løv frelse«. Træet udgjorde en egestamme med let hvælvet overside, som den midtpå anbragte firlinjede indskrift stod på tværs af. Oversiden var affaset og enkelt dekoreret imod enderne, der prydes af halvrosetter. Gravtræet var fundet på Hjarnø og blev aftegnet og publiceret af Søren Knudsen Den omstændighed, at det var gennemhullet af pæleorm, tyder på, at træet har ligget længe i havet, hvorfor det ikke med sikkerhed stammer fra Hjarnø. Det kom til Glud Museum, hvor det siden er gået til. 41 Fig. 22. Kirken set fra sydvest. Foto AM The church seen from the south west.

18 1542 bjerre herred Fig. 23. Kirken i landskabet set fra nordvest. Postkort efter tegning af Søren Knudsen The church in the landscape seen from the north west. kilder og henvisninger Vedr. arkivalier for Vejle Amt i almindelighed henvises til s , vedr. litteratur og forkortelser til s Endvidere er benyttet: Arkivalier. Lokalarkivet for Glud, Hjarnø og Skjold sogne. Synsprotokol NM. Håndskrifter. Fr. Uldall, Om de danske landsbykirker, VI, (1895). Notesbøger. Søren Abildgaard IV, 38 (1771). Indberetninger. J. B. Løffler 1878 (bygning og inventar); N. J. Termansen 1962 (inventar); Aage Sørensen 1962 og 1965 (inventar); Bent Sylvest 1964 (fund af begravelse); forslag til restaurering 1962 ved arkitekt Kristian Pedersen. Tegninger og opmålinger. NM. Tegning af døbefont ved N. Lodsgaard Papaftryk af klokkens indskrift ved Fr. Uldall (udateret). Postkort efter tegning af kirken ved Søren Knudsen Forslag til ombygning af orglet ved Marcussen & Søn Grundplan af kirken ved Niels Jørgen Poulsen og Finn Østergaard Ved kirken. Plan af kirkegården Litteratur. Arnold Hansen,»Forskellige Optegnelser om Hjarnø«, ÅrbVejle 1943, ; Jens P. Baun- gaard, Glud-Hjarnø Sogns Historie, Horsens 1948; A. J. Adsersen,»Hjarnø«, Bjerre Herreds Bogen I, 1963, ; August F. Schmidt,»Fra Hjarnø«, ÅrbVejle 1965, Historisk indledning ved Mogens Kragsig Jensen og Niels Jørgen Poulsen, bygningsbeskrivelse ved Niels Jørgen Poulsen, inventar og gravminder ved Ebbe Nyborg og orgler ved Ole Beuchert Olesen. Engelsk oversættelse ved James Manley. Oversættelse fra latin ved Peter Zeeberg. Korrektur ved Jørgen Lethan; teknisk og grafisk tilrettelæggelse ved Mogens Vedsø. Redaktionen afsluttet okt Søren Abildgaard noterede 1771 i sin lommebog: Her er alene 9 gårdmænd til beboere, hvilke næsten alle har faret til søs. Disse udgør et kirkesogn og har en liden kirke der på øen, ved hvilken der er aldeles intet mærkværdigt (underforstået intet udstyr af særlig interesse). 2 Kronens Skøder II, Svend Aakjær, Kong Valdemars Jordebog, I-III, Kbh ; I, 30, 120. Ølisten nævner de mindre øer i en vis geografisk rækkefølge, bestemt af sejladsen. Hjarnø

19 Hjarnø kirke 1543 er anført efter Fænø (i Lillebælt) og Endelave, og foran Alrø, Tunø og Samsø. 4 Jens P. Baungaard, Glud-Hjarnø Sogns Historie, Horsens 1948, Korrespondance i NM. Sognepræst Tage Brummer i brev til NM 2. nov Mønterne opbevares i den Kongelige Mønt- og Medaillesamling (F.P. 2853). 7 Thiele, Danmarks Folkesagn I, Det fremgår af et kongebrev, gengivet i KancBrevb 10. sept Under krigen løb en fjendtlig skalkehob ind i Horsens Fjord med deres jagter, gjorde landgang og brandskattede nogle herremænds gårde. De ville efter kongens opfattelse sikkert have anrettet mere ondt, hvis der ikke var blevet gjort modstand. Frederik II beordrede derfor samtlige bønder i Bjerre Herred til at stille med heste og vogne, skovler og spader og efter Holger Rosenkrantz anvisning opkaste en skanse til at have skyts og folk i, da der i Hjarnø Sund er en snæver indsejling. 9 Oplyst af skolekommissionen efter henvendelse fra amtet 1860 (jf. note 4). 10 RA. Rentekammeret. Reviderede rgsk. Kirkergsk Århus Stift (571). 11 Lokalarkivet for Glud, Hjarnø og Skjold sogne. Synsprot Museumsinspektør Erik Skov i indstilling til ministeriet Korrespondance i NM. 13 Flere sengotiske kirker er også små: Lodbjerg i Thy måler 17,1 m, mens Hørsted før tårnets tilføjelse var 16,5 m (DK Thisted 595, 490); kirken på Askø er kun 15,9 m (DK Maribo 896). Kirkerne på Venø og Manø er begge mindre end Hjarnø, henholdsvis knap 12 m og 14,1 m lang, men de er først opført i tallet (DK Ringkøbing 1217 og DK Ribe 3497). 14 LAVib. Århus bispearkiv. Kirkesyn (C ). 15 Løffler (1878) og Uldall (1895) beskriver dog begge døren som spidsbuet. 16 LAVib. Bjerre-Hatting Hrdr.s provsti. Synsprotokol (C ). Fig. 24. *Ligbåre, o (s. 1540). I Glud Museum. Foto AM *Bier, c Fig. 25. *Indsamlingsstok, o (s. 1538). I Glud Museum. Foto AM *Collection pole, c Det er i sig selv interessant, at disse fire øer i Århus Stift så tidligt fik egne stenkirker, mens andre, men dog ikke mindre øer, Årø og Bågø i Lillebælt og Omø og Agersø i Storebælt, først fik kirker i nyere tid. 18 Et foto fra begyndelsen af 1900-tallet (fig. 7) viser siderne beklædt med diagonalt stillede plader (af zink?) muligvis efter en istandsættelse o LAVib. Nørvang Hrd.s provsti. Synsprotokol (C 37.B8). 20 RA. DaKanc. Rentekammerafdelingen. Seks års kirkeregnskaber (B184 e). 21 LAVib. Bjerre-Hatting Hrdr.s provsti. Synsprotokol (C 36.3). 22 Tagsten er nævnt allerede 1682 (jf. note 10). 23 Jf. Otto Norn,»Billedhugger Jens Hiernøe og hans kirkelige Arbejder i Vejle Amt«, ÅrbVejle 1938, 168 ff. 24 Maleren boede da i Horsens. Se Bjerre Herreds Bogen II, 2001, Maleriet dateres formentlig af synets ønske 1903 om et nyt alterbillede (jf. note 11). 25 Således»Malet 1882 (eller 89) af Malermester H. C. Kjærbye«,»Malet 1895 af Maler H. C. Schnor«,»Malet 1913 af F. Lütgens«,»Kirken istandsat 1921 af F. Lütgens«,»Kirken istandsat 1925 og 1926 (af) Murer P. Hansen, Medhjælpere J. Jensen, Niels Hansen, Sønderby«,»Kirken istandsat af J. Chr. Petersen 1928, 1929«samt»Malet 1943 af Rich. Hansen, Just(?) Schmidt«. 26 Bogstavet I står for»(oleum) infirmorum«, salve til syge og døende, C for»(oleum) catechumenorum«eller»chrisma«til dåb og konfirmation, S for»(oleum) sanctum«til indvielse af personer eller genstande. 27 Om chrismatorier se KultHistLeks X, art. Liturgiska Kärl (sp. 627 f.) og Thomas W. Lassen,»Chrismatorier til bare to slags olie«, hikuin nr. 6, med videre henvisninger.

20 1544 bjerre herred 28 Jf. fonten i Maria Magdalene Kirke (Randers Amt), hvis plumpe romanske former ved våbenskjolde kan dateres til 1400-tallets anden fjerdedel. Se Mackeprang, Døbefonte, If. meddelelse fra Marcussen & Søn. 30 Stemmens 12 dybeste toner har dækkede piber, lånt fra Gedackt 8 Fod. 31 Pedalklaviaturet er permanent anhængt, uden mulighed for frakobling. 32 Kassebælgene er indrettet til trædning og er endvidere tilsluttet en elektrisk blæser. 33 Orglets nuværende hjemsted er ikke redaktionen bekendt. 34 Quintstemmens omfang: c'-g'''. 35 Meddelelse fra Hjarnø Kirke. If. organist Jens Chr. Hansen, Viborg, blev orglet ikke opstillet på hospitalet. 36 Meddelelse fra kirken til Den Danske Orgelregistrant Jf. note foreslog bygningsinspektøren, at harmoniet blev flyttet fra korets sydside til skibets sydvesthjørne, samt at der udførtes et forparti af fyr mod gangen fra våbenhuset. Yderligere oplysninger om kirkens orgler findes i Den Danske Orgelregistrant. 38 Henning Thalund, Kirkeskibe i Haderslev Stift, Haderslev 1999, 50 f. 39 Skjoldet er gengivet i Uldall, Kirkeklokker som fig NM. Indb. ved Bent Sylvest 1964, jf. også Horsens Folkeblad 23. og 27. okt og Silkeborg Avis 13. aug. 1970, der vil vide, at liget skulle være Marsk Stigs. 41 Søren Knudsen, Gravminder af træ, Vore Kirkegaarde , 115, 117, 122 med tegningen, hvis original må anses for tabt. HJARNØ church In 1801, the small island at the entrance to Horsens Fjord had a population of 146. The island constitutes an independent parish and at least since the Reformation has shared its pastor with Glud. The anonymous church building is only m long and is thus Denmark s smallest medieval church. It is related to the churches on the three small islands nearby, Tunø, Alrø and Endelave, all of which belonged to the old Århus Diocese. The church consists of chancel and nave as well as a slightly younger porch, built of raw and split fieldstones but without safely dateable details. There is only one door, in the north (towards the village), and there are only windows in the south side. The church site is old: in the floor medieval coins have been found, the oldest minted during the reign of King Erik Klipping ( ). The coins may have been lost in a preceding church of wood; but it is just as likely that the now-standing stone building, like the font, goes back to the thirteenth century. A restoration in was conducted under the supervision of the architect Kristian Pedersen. Furnishings. The oldest items of furnishing in the church, the granite font and the *lid of a chrismatory (receptacle for consecrated oils), found in the floor in 1964, have not been precisely dated, but may be from the thirteenth century. The bell was founded c by»nis Eshkel«(Nis Eskildsen) and bears both his name and his founder s mark. According to the inscription the altar plate was donated to the church in 1642 by the curate of the Skt. Nikolaj church in Copenhagen, Jacob Sørensen Glud, and his wife Karen Christensdatter. The altar candlesticks belong to the same period, and the baptis mal dish from c only came to the church after A poor-box must be dated c. 1700, and a *bier from c is now in the Glud Museum along with an odd *collection pole from c The main items of furnishing were installed in This applies to the altarpiece and pulpit, communion table, altar rail and a *font (no. 2, in the Glud Museum), all of which must be attributed to the workshop of Jens Hiernøe in Horsens. The altarpiece painting, Jesus Breaking Bread, was done c by Ulrik Wenzel Torn øe. Colour scheme and restorations. The present appearance of the consistently Classicist interior goes back to the restoration of , when the furnishings were coloured by Aage Sørensen with grey and white as the basic colours, supplemented with a little gilding, blue and green.

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

FARRE KIRKE NØRVANG HERRED

FARRE KIRKE NØRVANG HERRED 2475 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto Arnold Mikkelsen 2015. The church seen from the south. FARRE KIRKE NØRVANG HERRED Kirken i Farre syd for Give er opført efter tegninger af arkitekt Bertel Jensen,

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan.

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan. 1767 Fig. 1. Kirken, opført 2008, set fra øst med sognegården fra 1990 th. i forgrunden. Den lave hvide bygning udgør våbenhuset. Foto EN 2012. Løsning New Church, built in 2008, seen from the east with

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east.

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. 865 Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. SIMON PETERS KIRKE Oversigt. Kirken ved Islandsvej i byens nordvestlige kvarter er opført efter tegninger

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015

Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Kirkerne i Ribe Stift Kirkerne i Ribe Stift er selvejende Ingen af kirkerne er fredet Kirkeordning Menighedsrådet Administrerer

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede.

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede. RUTS KIRKE KALKMALERIERNE Smukke og sjældne, - men plettede og truede. Projekt for restaurering RUTS KIRKES MENIGHEDSRÅD RUTSKER BORNHOLM 2003 INDHOLD Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Side 8 INTRODUKTION KALKMALERIERNE

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Mariagers middelalderlige sognekirke

Mariagers middelalderlige sognekirke 56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED 2411 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2015. The church seen from the south east. LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED Kirken, der er tegnet af arkitekt Andreas Thomsen Hagerup, Kolding, er

Læs mere

BALLE VALGMENIGHEDSKIRKE

BALLE VALGMENIGHEDSKIRKE 2799 Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. The church seen from the south west. BALLE VALGMENIGHEDSKIRKE BREDSTEN SOGN Valgmenighedskirken i Balle knap en km nordnordvest for Bredsten

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east. 2025 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east. Bredballe kirke nørvang herred Oversigt. Kirken nordøst for Vejle er indviet 8. december 1907 og opført

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

TURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE

TURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R TURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 24.09.2015 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2013-7.82.07/420-0001 Kommune: Assens Kommune Adresse: Kærvangen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Landsknægtfaner. Indledning. Kilder. af Preben Kannik, 1962

Landsknægtfaner. Indledning. Kilder. af Preben Kannik, 1962 Landsknægtfaner af Preben Kannik, 1962 Indledning Landsknægttidens 1) faner kan deles i to store hovedgrupper. Den såkaldte ældre type er karakteriseret ved at være syet af forskelligtfarvet silketøj i

Læs mere

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar Rolfsted Kirke Historie - Arkitektur - Inventar Historie Den oprindelige romanske kirke fra omkring år 1200, blev - senest da reformationen slog igennem i Danmark i 1536 - Kronens ejendom. Efter 1686 solgtes

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Nim sogn, Nim hrd., Aarhus amt., Stednr. 16.03.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen nov. 2011 J.nr. 602/2011 Indhold:

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

SVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.

SVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51. SVM2004 062 Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.02. Sb.nr. 51. Registrering af detektorfund af 3 mønter og et smykke fundet nord og øst for Bjernede kirke. Den

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade

Læs mere

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect. Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R LAPPEN 30 HELSINGØR KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.05.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2011-7.82.07/217-0001 Kommune: Helsingør Kommune Adresse:

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

4928 LUNDE HERRED. genfinder såvel de kartoucheudfyldte felter under arkaderne, frise- og postamentfelternes ovale rulleværkskartoucher

4928 LUNDE HERRED. genfinder såvel de kartoucheudfyldte felter under arkaderne, frise- og postamentfelternes ovale rulleværkskartoucher 4926 LUNDE HERRED Fig. 31. Dåbsfad og -kande, 2013, udført af guldsmed Anette Kræn, Otterup (s. 4925). Foto Arnold Mikkelsen 2018. Baptismal dish and jug, 2013, made by the goldsmith Anette Kræn, Otterup.

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur

Læs mere

HORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE

HORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KYSEBORGSTRÆDE 6 SVENDBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.08.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2013-7.82.07/479-0001 Kommune: Svendborg Kommune

Læs mere

ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE

ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune Adresse: Åboulevarden

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere