KREDITKLEMME ELLER BLOT NYE TIDER? Vi har spurgt professoren, cheføkonomen fra Finansrådet og Ejerledernes direktør. Side 4

Transkript

1 venture VÆKSTFONDENS MAGASIN / NR. 1 / JUNI 2011 KREDITKLEMME ELLER BLOT NYE TIDER? Vi har spurgt professoren, cheføkonomen fra Finansrådet og Ejerledernes direktør. Side 4 EJERSKIFTE SKABER VÆKST Læs om Vækstfondens nye analyse af over 600 ejerskiftede virksomheder. Side 9 FONDEN, FORVALTEREN OG PORTEFØLJEVIRKSOMHEDEN De investerer millioner af kroner landet over, men er stort set ukendte i offentligheden. Få et eksklusivt kig ind bag facaden i en af Danmarks investeringsfonde, og mød fondsforvalteren, der selv kalder sig en blæksprutte på direktionsniveau. Side 21

2 LEDER Den høje aktivitet fortsætter Det høje aktivitetsniveau for både kautioner og investeringer, vi så i 2010, er fortsat ind i I år regner vi da også med at medfinansiere endnu flere virksomheder end tidligere. Konkret forventer vi at medfinansiere ca. 600 virksomheder for et samlet beløb på mellem 1,5 og 2 mia. kr var ellers et bemærkelsesværdigt år og uden sammenligning det travleste i Vækstfondens historie. Vi investerede og kautionerede for ca. 1,6 mia. kr. og opnåede et resultat på 311,6 mio. kr. Det er en betydelig stigning i forhold til 2009, hvor vores resultat var på 12,6 mio. kr. Det høje aktivitetsniveau skyldes især regeringens erhvervspakke fra efteråret 2009, som gjorde det muligt for os at udstede flere kautioner for lån til små og mellemstore virksomheder. 478 virksomheder fik tilsagn om kaution i form af Vækstkaution eller Kom-i-gang-lån for et samlet lånbeløb på 1,2 mia. kr. I 2010 foretog vi desuden direkte investeringer i små og mellemstore virksomheder for 98,4 mio. kr. og tilførte danske fonde 259,5 mio. kr. Vækstfonden har dermed investeret og kautioneret for et samlet beløb på 1,6 mia. kr. Der er altså stærk efterspørgsel på vores produkter. En af årsagerne kan være, at mange virksomheder stadig oplever, at det er vanskeligere end tidligere at låne penge i banken. Til dette nummer af Venture har vi derfor bedt en professor fra CBS, Finansrådet og Ejerlederne om at give deres syn på det aktuelle kreditmarked. Samtidig afslører vi resultaterne af vores ejerskifteanalyse, som vi just har lagt sidste hånd på. Netop ejerskifter er den type forretningsudvikling, vi oftest medfinansierer med Vækstkaution. Slutteligt kigger vi nærmere på et af de danske private equity-selskaber, som har haft succes med et investeringsfokus netop rettet mod ejerskifter. God fornøjelse med magasinet. Christian Motzfeldt direktør i Vækstfonden SIDE 2 VENTURE NR. 1 / 2011

3 INDHOLD Indhold KREDITKLEMME ELLER BLOT NYE TIDER? ANALYSE: EJERSKIFTER SKABER ØGET VÆKST KLAR BESKED GIVER IS I MAVEN Mange virksomheder oplever, at det er blevet sværere at låne penge. Men står vi med en kreditklemme på hånden, eller er det bare nye og hårdere tider på kreditmarkedet? Vi har spurgt en CBSprofessor, Finansrådets cheføkonom og Ejerledernes direktør. Virksomheder, som har været igennem et ejerskifte, skaber øget vækst. Det viser Vækstfondens netop afsluttede ejerskifteanalyse, som omfatter 616 ejerskifter, hvor lån med Vækstkaution har udgjort en del af finansieringen. Analysen afslører også, at sandsynligheden for succes er højere, hvis køber har været ansat i virksomheden eller har anden brancheerfaring. Skal hver anden medarbejder fyres? Skal virksomheden rationaliseres til uigenkendelighed? Hvornår bliver vi så solgt igen? Og skal vi have nyt navn? Spørgsmålene er mange, når en fond sætter sig for bordenden i direktionslokalet. For så er forandringer næste punkt på dagsordenen. VÆKSTFONDEN ER EN STATSLIG INVESTERINGSFOND, DER MEDVIRKER TIL AT SKABE FLERE NYE VÆKSTVIRKSOMHEDER VED AT STILLE KAPITAL OG KOMPETENCER TIL RÅDIGHED. I SAMARBEJDE MED PRIVATE INVESTORER HAR FONDEN SIDEN 1992 MEDFI- NANSIERET VÆKST I DANSKE VIRKSOMHEDER FOR ET SAMLET TILSAGN PÅ CA. 10 MIA. KR. Venture nr. 1, juni 2011 l Du kan tegne et gratis abonnement på Venture ved at sende en til kli@vf.dk Magasinet Venture udgives af Vækstfonden, Strandvejen 104 A, 2900 Hellerup l l Redaktion: Christian Motzfeldt (ansvarshavende redaktør) samt Kommunikation og analyse Tekst: Dreyer & Kvetny samt Kommunikation og analyse l Design: Kommunikation og analyse Tryk: Datagraf l Oplag: l Forsidefoto: Ricky John Molloy VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 3

4 INTERVIEW Kreditklemme eller blot nye tider? Mange virksomheder oplever, at det er blevet sværere at låne penge. Men står vi med en kreditklemme på hånden, eller er det bare nye og hårdere tider på kreditmarkedet? Vi har spurgt en CBS-professor, Finansrådets cheføkonom og Ejerledernes direktør Debatten om bankernes udlånspolitik over for især små og mellemstore virksomheder har præget mediebilledet gennem de seneste år. Har bankerne strammet kreditskruen for meget? Er virksomhederne havnet i en urimelig kreditklemme som følge af den lavine af bankkrak, der startede med Lehman Brothers kollaps tilbage i september 2008, og som i Danmark senest kulminerede med, at Amagerbanken måtte kaste håndklædet i ringen? Vi mangler analyser Hvis du har vanskeligt ved at finde ind til kernen i argumenterne og gennemskue tallene fra de forskellige sider i den til tider ophedede debat, så er du ikke alene. Men det er der, ifølge professor Jesper Rangvid fra Institut for Finansiering på CBS, en rigtig god grund til i hvert fald i Danmark. For det danske marked har vi ikke analyser, der er gode nok til, at de kan afsløre, om udlånet til virksomhederne er større eller mindre, end det burde være, hvilket man eksempelvis har i USA. Det er vildt svært at gætte sig frem til, og det er en udfordring for alle i denne debat, mener Jesper Rangvid. Tal fra Danmarks Statistik fra december 2010 fastslår godt nok, at væsentligt færre virksomheder i 2010 fik den lånefinansiering, de ønskede sig, i forhold til pct. af de virksomheder, som søgte om lånefinansiering i 2007, opnåede den fulde finansiering. Den tilsvarende andel for 2010 var 69 pct. Færre virksomheder har altså fået de ønskede lån, men tallene fortæller, ifølge Jesper Rangvid, ikke noget om, hvor stærke virksomhedernes forretningsplaner var, da de søgte lånefinansieringen. Og for mange virksomheder ser markedssituationen ganske givet noget anderledes ud i dag end før den økonomiske krise. Kredittens pendul Der er ingen tvivl om, at pengeinstitutternes kreditvurderinger var for løse i årene før finanskrisen, og at de nu har strammet gevaldigt op. Kreditmarkedet er som et pendul. Har det været for langt ude i den ene side, vil det svinge kraftigt i den modsatte retning og måske også for langt. Det sidste kan være QBANKPAKKER PAKKET UD BANKPAKKE I eller aftale om finansiel stabilitet blev vedtaget 10. oktober 2008 i forbindelse med finanskrisen og udløb 30. september Med bankpakken udstedte staten en generel garanti for alle indlån og simple fordringer i danske pengeinstitutter uden øvre grænse. Hidtil havde Garantifonden for Indskydere og Investorer garanteret for indlån op til kr. I forbindelse med aftalen blev det statslige aktieselskab Finansiel Stabilitet oprettet til at overtage forpligtelserne i nødlidende pengeinstitutter. SIDE 4 VENTURE NR. 1 / 2011

5 RESULTAT AF SØGT LÅNEFINANSIERING Søjlerne viser andelen af virksomheder, der har opnået henholdsvis fuld, delvis eller ingen lånefinansiering i forhold til det ønskede. Kilde: Danmarks Statistik, tilfældet, men det er svært at afgøre, siger Jesper Rangvid. I Finansrådet, som repræsenterer pengeinstitutterne, tøver cheføkonom Niels Storm Stenbæk ikke med at indrømme, at skruen er strammet. Der er sket nogle opstramninger i kreditvurderingerne i de senere år, for det var der behov for. Sikkerhederne er faldet meget i værdi, og det har øget tabene sammenlignet med situationen før krisen. Finanssektoren foretog nedskrivninger for 60 mia. kr. i 2009 og 25 mia. kr. i Jeg mener ikke, at vi er ramt af en kreditklemme. Sunde projekter kan få kredit, og den type efterspørgsel oplever vi stadig. Jeg ved dog ikke, om vi har fundet det rigtige niveau endnu, siger cheføkonomen. Når især mindre virksomheder har mærket en hårdere linje i bankerne, skyldes det, ifølge Finansrådet, to helt specifikke årsager: De små virksomheder har været dårligere til at tilpasse sig krisen end de store, som typisk har en mere professionel tilgang til drift og økonomi. Samtidig er mindre virksomheder ofte meget afhængige af efterspørgslen på hjemmemarkedet, og der har vi været hårdt ramt i Danmark, siger Niels Storm Stenbæk. Nødvendig kulturændring At de små virksomheder bør skærpe deres fokus på økonomien og måden, hvorpå de fremskaffer kapital, kan direktør for Ejerlederne, Hans Jørgen Dalum, godt genkende. Han mener, at der er behov for en kulturændring i forhold til finansiering, og at virksomhederne er nødt til at se med nye øjne på det at beskrive finansieringen. Det er i dag ikke nok med en god forretningsplan. Man er nødt til også at have en finansieringsplan, som nøje beskriver, hvordan finansieringen er sammensat. På den måde får man fortalt den rigtige historie om den risiko, der er ved forretningen. Det handler heller ikke om bare at sikre sig den billigste finansiering, men også om at få en finansiering, der ikke ødelægger ens nattesøvn. Uden at have tænkt nærmere over det sidder mange i dag med en forretning baseret på lån, der kan opsiges med 14 dages varsel, siger direktøren. Virksomhederne kan altså blive bedre BANKPAKKE II eller kreditpakken blev vedtaget 3. februar 2009 og er efterfølgende blevet ændret 1. maj Pakken har medført samlede kapitalindskud fra staten til banksektoren på 46 mia. kr., der medvirker til at styrke bankernes solvens. Det giver bankerne mulighed for fortsat at finansiere aktiviteter i sunde virksomheder og husholdninger. Derudover indeholder bankpakke II en mulighed for, at hvert enkelt pengeinstitut efter udløb af bankpakke I kan opnå garantier på lån med en løbetid på op til tre år, som via Finansiel Stabilitet er sikret af staten. Finansiel Stabilitet havde frem til 31. december 2010 hjemmel til at udstede sådanne garantier. Samlet havde Finansiel Stabilitet pr. 31. december 2010 udstedt garantier for lån på ca. 190 mia. kr., og det er de lån, som skal refinansieres, når pakken udløber i sommeren BANKPAKKE III blev vedtaget 1. juni Med pakken overgår finansiering af indskydergarantien igen til Garantifonden for Indskydere og Investorer, dvs. den danske pengeinstitutsektor. Samtidig fastsættes den øvre grænse for garantien til kr. VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 5

6 GODE RÅD TRE HÅNDSRÆKNINGER FRA STATEN Vækstkaution hjælper med at skaffe finansiering til udvikling af din forretning eller til etablering af en ny virksomhed. Vækstfonden kautionerer for op til 75 pct. af dit bank- eller realkreditlån. Penge- eller realkreditinstituttet yder selve lånet. Kom-i-gang-lån er en kombineret lånegaranti- og rådgivningsordning. Som iværksætter kan du låne op til 1 mio. kr., hvor staten via Vækstfonden yder en garanti på 75 pct. af lånet. Samtidig får du tilbud om rådgivning i virksomhedsopstart. NIELS STORM STENBÆK CHEFØKONOM I FINANSRÅDET Forbered dig grundigt allerede til første møde med banken, og hav dine nøgletal klar. Vær helt skarp på, om det er lånefinansiering eller mere risikovillig kapital, din virksomhed har brug for. Udarbejd et likviditetsberedskab, så du kender dine styrker og svagheder. Plej forholdet til din bank: Kommuniker jævnligt, og undgå overraskelser. SIDE 6 VENTURE NR. 1 / 2011

7 Eksportkaution er et tilbud til danske eksportvirksomheder og deres underleverandører om at lade Eksport Kredit Fonden (EKF) kautionere for kredit og garantier i banken. Kreditten kan bl.a. dække virksomhedernes udgifter til konkrete eksportordrer eller generelle driftsudgifter. HANS JØRGEN DALUM DIREKTØR FOR EJERLEDERNE Lav en finansieringsplan som supplement til din forretningsplan. Synliggør, hvor solid din forretning egentlig er i stedet for at gemme oplysningerne væk placer eksempelvis ansvarlige lån lige under egenkapitalen i dit regnskab. Gå ikke udelukkende efter den billigste finansiering tænk på risikoen og din nattesøvn. Brug Ejerledernes uafhængige finansieringsrådgivere. VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 7 FOTO: TORBEN KLINT

8 INTERVIEW FOTO: SCANPIX FOTO: TORBEN KLINT FOTO: TORBEN KLINT PROFESSOR JESPER RANGVID, INSTITUT FOR FINANSIERING PÅ CBS DIREKTØR HANS JØRGEN DALUM, EJERLEDERNE CHEFØKONOM NIELS STORM STENBÆK, FINANSRÅDET til at kommunikere deres økonomi. Men Hans Jørgen Dalum køber ikke argumentet om, at alle sunde forretninger kan få den kredit, de har brug for. Jeg har talt med mange ejere af veldrevne mindre virksomheder, som har oplevet, at deres kreditvilkår er blevet ændret med ganske kort varsel. Soliditetskravet er pludselig steget fra 10 pct. til pct., også uden at det kan begrundes med større ændringer i deres forretning, fortæller direktøren og fremhæver, at især små virksomheder har svært ved at få kassekreditten på plads. Når kassekreditten skal genforhandles, ser vi ofte, at banken reducerer kreditten med besked om, at virksomheden kan henvende sig igen, hvis der er konkrete projekter, hvor kreditten ikke rækker. Det betyder, at virksomheden skal ned i banken og forhandle, hver gang der kommer en større ordre. Det er besværligt for virksomheden og hæmmende for væksten. De gode tider kommer ikke tilbage Ejerledernes direktør mener, at virksomhederne allerede nu kan mærke, at bankerne forbereder sig på, at statsgarantierne fra bankpakke II udløber i 2012 og Ifølge Jesper Rangvid skal bankerne ud at refinansiere lån for ca. 200 mia. kr., og det vil ikke lempe virksomhedernes lånevilkår. De store banker har ikke svært ved at refinansiere deres gæld. Men Amagerbankens kollaps har gjort det vanskeligt for de mindre banker at låne penge i udlandet, og det kan komme til at ramme virksomhederne. Især i provinsen, hvor de små pengeinstitutter spiller en større rolle end i storbyerne, siger CBS-professoren. Ca. 50 banker har i dag en statsgaranti, og det vil få konsekvenser for sektoren i de kommende år, mener Finansrådets cheføkonom. Udløbet af statsgarantierne og de nye solvenskrav vil få bankerne til at kigge grundigt på omkostningssiden, og vi vil få en konsolidering i de kommende år. Nogen voldsom effekt tror jeg dog ikke, vi får at se, da vi har en høj solvens i den danske banksektor. Men det er rigtigt, at de mindre banker nok kommer til at lide mere end de store, siger Niels Storm Stenbæk og understreger, ligesom Hans Jørgen Dalum, at virksomhederne må indstille sig på nye vilkår. Vi kommer ikke tilbage til de gode tider før finanskrisen, hvor det var let og også for let at låne penge. Og det er den nødvendige forventningsafstemning, vi er i fuld gang med. SIDE 8 VENTURE NR. 1 / 2011

9 EJERSKIFTE SKABER ØGET VÆKST EJERSKIFTE HVAD SKAL DER TIL? Virksomheder, som har været igennem et ejerskifte, skaber øget vækst. Det viser Vækstfondens netop afsluttede ejerskifteanalyse, som omfatter 616 ejerskifter, hvor lån med Vækstkaution har udgjort en del af finansieringen. Analysen afslører også, at sandsynligheden for succes er højere, hvis køber har været ansat i virksomheden eller har anden brancheerfaring Vækstfonden har netop gennemført en analyse af 616 ejerskifter, som helt eller delvist er blevet finansieret af lån med Vækstkaution. Konklusionen er klar: Virksomheder, som har været igennem et ejerskifte, skaber større vækst end gennemsnittet. I perioden har væksten i antal ansatte i ejerskiftede virksomheder været 11 pct., hvorimod den samlede beskæftigelse er faldet med 14 pct. i samme periode. Det er helt tydeligt, at nye ejere er med til at finde uudnyttede potentialer i virksomhederne og løfte væksten betragteligt. Det er i og for sig ikke overraskende i de tilfælde, hvor friske kræfter træder til med nye perspektiver og ideer, siger Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden med ansvar for kautioner. tilstrækkelig sikkerhed. Med 16 pct. er andelen af konkurser blandt ejerskifter mindre end for andre typer forretningsudvikling, som er blevet finansieret af lån med Vækstkaution. Vi kan se, at de ejerskifter, vi har medfinansieret, har højere overlevelsesrater end de helt nystartede. Det ligger fint i tråd med, at ejerskiftede virksomheder allerede har produkter og omsætning, mens de nystartede først skal til at skabe dem. Det er særligt interessant, at vi kan konstatere samme mønster på tværs af brancher, siger Rolf Kjærgaard. Insidere har en fordel For at afdække, hvad der skaber et godt ejerskifte, har Vækstfonden kigget nærmere på 140 virksomheder ud af det samlede antal på 616. Og der er træk, som går igen. Har køber en fortid som ansat i virksomheden, eller har han på anden vis opnået betydelig branche- eller ledelseserfaring, så er chancen for succes markant større. Konkursraten for ejerskiftede virksomheder, hvor køber har en fortid i virksomheden, er henholdsvis 3 pct., hvis køber har personaleledelseserfaring, og 13 pct., hvis køber ingen personaleledelseserfaring har. Det er væsentligt lavere end den gennemsnitlige konkursrate for alle handler. 176x275.indd 1 KONKURSRATER FOR VIRKSOM- HEDER, DER HAR LÅN MED VÆKSTKAUTION, FORDELT PÅ INVESTERINGSFORMÅL pct. 16 pct. Færre konkurser Med Vækstkaution kautionerer Vækstfonden for 75 pct. af virksomhedernes bank- og realkreditlån i tilfælde, hvor låntageren ikke selv er i stand til at stille Læs eller download hele Vækstfondens analyse Ejerskifte hvad skal der til? på VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 9

10 VÆKSTKAUTION FURNX CASES Ejerskifte Landbrug, udvider FurnX produktpaletten og Brians Dyrecenter Med opkøbet af OJ Skolemøbler fik Jens Højer ikke blot udvidet sin virksomhed FurnX betydeligt, han fik også mulighed for at ruste forretningen til fremtidens udfordringer På det fremtidige marked for skolemøbler vil der komme flere og flere udbydere samtidig med, at den offentlige sektor skal spare. Vi havde to muligheder for at tilpasse os: Enten kunne vi selv udvikle en billigere møbelserie, eller vi kunne overtage en veletableret virksomhed, der havde erfaring. Med opkøbet supplerede vi vores eksisterende serie af lidt dyrere skolemøbler fra Højer Møbler med det billigere sortiment fra OJ Skolemøbler, siger stifter og adm. direktør, Jens Højer. FurnX A/S kom ved et tilfælde i dialog med ejeren af OJ Skolemøbler, John Smed, som nærmede sig pensionsalderen og derfor var interesseret i at sælge sit selskab. I forbindelse med finansieringen af ejerskiftet havde Jens Højer brug for hjælp til at stille den sidste sikkerhed for lånet, og i samarbejde med banken fik han lån med Vækstkaution. Lånet var en afgørende forudsætning for at kunne høste fordelene ved at overtage en eksisterende forretning. Det, at man overtager en virksomheds navn og telefonnummer, gør, at man kommer hurtigere i gang, end hvis man selv startede op fra bunden. Vi fik automatisk fat i en række kunder, som OJ Skolemøbler tidligere havde handlet med. En anden fordel ved ejerskiftet var selve udviklingsomkostningerne. Det tager to medarbejdere et år at udvikle et bord og en stol, fordi de skal overholde en lang række krav og standarder. Vi skal være sikre på, at børnene ikke kan komme til skade, så vi kan ikke sende et produkt på markedet, som ikke er gennemtestet, fortæller Jens Højer. Virksomhedens kunder tæller alt fra folkeskoler, gymnasier og privatskoler over tekniske skoler til universiteter kort sagt alle institutioner, der beskæftiger sig med uddannelse. Størstedelen af produktionen foregår lokalt omkring Vodskov ved Aalborg, hvor virksomheden har adresse. Kun en ganske lille del af virksomhedens produkter bliver produceret i udlandet, i fx Polen, Spanien og Sverige. Det var lidt af et tilfælde, at det netop blev skolemøbler, Jens Højer skulle beskæftige sig med. Det var faktisk især interessen for at få tingene til at glide og det at udvikle produkter, som andre mennesker kan bruge til noget, der gjorde udslaget. I starten af 90 erne arbejdede jeg som lagerarbejder hos lidt af en Ole Opfinder-type. Han begyndte at udvikle skolemøbler, men havde ikke lysten til at føre dem til markedet. Men det havde jeg. Så jeg blev kastet ud i en tilværelse som selvstændig fra den ene dag til den anden, siger Jens Højer. I fremtiden vil FurnX have blikket stift rettet mod nord. Jens Højer satser nemlig på eksport til Norge, hvor både indkøbsmønstre og valg af produkter er som i Danmark. SIDE 10 VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 10 VENTURE NR. 1 / 2011

11 FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 11 VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 11

12 VÆKSTKAUTION PETER NISSEN, ØSTERGÅRD Landmand bliver herre i eget hus Siden Peter Nissen var dreng, har han drømt om at videreføre familiens stolte tradition for mælkeproduktion. Efter et par år som fodermester på Østergård i Tinglev i Sønderjylland fik han mulighed for at overtage gården og blive herre i eget hus Selvom det var en stor beslutning at købe gården, krævede det ikke meget betænkningstid, da det stod klart, at min tidligere chef skulle sælge. Det er jo en gård, jeg kender rigtig godt, og som jeg ved, der er gode fremtidsmuligheder i, fortæller Peter Nissen. I forbindelse med ejerskiftet fik Peter Nissen i foråret 2011 et lån med Vækstkaution. Som nystartet, selvstændig landmand er det rigtig mange penge, man skal ud at låne. Det er næsten umuligt at skaffe nok kapital til at købe et landbrug som førstegangskøber, og derfor havde banken og realkreditinstituttet brug for ekstra sikkerhed for det første i forhold til selve overtagelsen og for det andet til drift og finansiering af den fremtidige udvikling. Peter Nissen er en mand, der holder af at være beskæftiget. Og der er da bestemt også nok at se til. Sammen med en medarbejder og fire malkerobotter klarer han selv tre daglige malkninger af 240 køer, som tilsammen leverer liter mælk i døgnet. Det er hårdt arbejde at overtage en ejendom og få et landbrug til at køre rundt. Jeg bruger mange kræfter på at effektivisere driften. Jeg er bl.a. ved at nedlægge den nuværende produktion af kartofler og sælge det ene stuehus, et par af maskinerne og 10 hektar jord. Til gengæld vil vi bruge mere energi på at producere grovfoder af høj kvalitet til køerne. På trods af, at en typisk arbejdsdag strækker sig fra før solopgang til langt over børnenes sengetid, drømmer Peter Nissen om at udvide virksomheden. Lige nu arbejder vi på at få miljøtilladelsen i hus, så vi kan udvide bedriften til 280 køer og få vores kvier hjem til gården. Selvom det betyder, at der bliver mere at se til, er det alle timerne værd. Siden jeg som barn hjalp til på mine forældres gård, har jeg vidst, at det var mælkeproduktion, jeg skulle bruge mit liv på. Så jeg har i en vis forstand fået det ind med modermælken. Dengang havde vi 40 køer, men der er jo sket meget siden da, siger Peter Nissen fra Østergård, der i øvrigt er en gård i vækst på alle fronter. Sammen med hustruen Dorthe venter landmanden barn nummer fem til sommer. SIDE 12 VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 12 VENTURE NR. 1 / 2011

13 FOTO: NILS ROSENVOLD TINGLEV I SØNDERJYLLAND. LANDMAND PETER NISSEN OVERTOG ØSTERGÅRD FRA SIN TIDLIGERE CHEF OG RYKKEDE IND MED HELE FAMILIEN VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 13 VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 13

14 VÆKSTKAUTION FURNX CASES BRIANS DYRECENTER Ejerskifte Landbrug, Glade gnavere udvider FurnX produktpaletten og Brians farverige Dyrecenter fisk Vordingborgenserne er vilde med akvariefisk, gnavere og pangfarvede hundekurve, så da Brian Jørgensen fik mulighed for at overtage et af byens dyrecentre, slog han til Et minisupermarked for dyr. Sådan beskriver indehaver Brian Jørgensen selv sin forretning. Sortimentet dækker alt fra kæledyr såsom akvariefisk og marsvin til moderne tilbehør og tøj til hunde. Og der er gang i salget. Hver uge sender Brian Jørgensen 481 akvariefisk og 4 gnavere over disken. Som led i ejerskiftet fik Brian Jørgensen i 2005 et lån med Vækstkaution for at kunne overtage den dyrehandel, som han i tre år havde været butiksbestyrer i. Da min tidligere chef satte butikken til salg, skulle der ikke meget overvejelse, før jeg slog til. Men banken krævede, at der blev stillet mere sikkerhed, end jeg umiddelbart selv kunne imødekomme, og derfor bragte de Vækstkaution på banen, fortæller Brian Jørgensen. Motivationen for at købe en eksisterende forretning var især de fordele, der fulgte med. Den forretning, jeg nu har overtaget, havde trofaste kunder, et godt butikslokale og havde været kendt i lokalmiljøet i mere end 30 år. Og så var det billigere for mig at overtage forretningen end at starte op fra bunden. Med en baggrund som kok lå det ikke i kortene, at Brian Jørgensen en dag skulle blive indehaver af et dyrecenter. I 2002 lagde han jobbet i restaurationsbranchen på hylden og begyndte i Amigos Dyrecenter, som han nu har overtaget og omdøbt til Brians Dyrecenter. Interessen for fisk, hunde og fugle inspirerede Brian Jørgensen til at søge job i netop en dyrehandel. Men det var især det at sælge, der trak i ham. Succesen med ejerskiftet gjorde, at han fik behov for at udvide forretningen. Brian Jørgensen valgte også at finansiere udvidelsen med et lån med Vækstkaution. Brians Dyrecenter er i dag flyttet til lokaler, der er tre gange så store som de oprindelige, og han har udvidet produktpaletten betydeligt. Flytningen til nye lokaler har sikret, at vi fortsat kan vokse. De 400 m 2 giver os mulighed for at føre væsentligt flere produkter, end vi kunne tidligere, og på den nye adresse har vi parkeringspladser lige uden for butikken. Det er en stor fordel, for mange af vores kunder køber jo ofte tunge ting, som fx hundefoder og akvarier, der skal læsses direkte ind i bagagerummet, afslutter Brian Jørgensen. SIDE 14 VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 14 VENTURE NR. 1 / 2011

15 FOTO: TORBEN KLINT VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 15 VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 15

16 NYT VÆKSTFONDEN FRA VÆKSTFONDEN UPDATE Kom-i-gang-lån 100 Ultimo maj havde vi ydet kaution for Kom-i-gang-lån til 78 virksomheder for et samlet lånebeløb på 40,4 mio. kr. Kom-i-gang-lån er særlige iværksætterlån, hvor vi kan kautionere for 75 pct. af et lån på op til 1 mio. kr. Banken skal samtidig med långivning tilbyde rådgivning om virksomhedsopstart. Speedometret viser det samlede antal kautioner for Kom-i-gang-lån i perioden 1. januar til 25. maj Vores målsætning er at nå 200 kautioner i år. Vækstkaution Ultimo maj havde vi givet tilsagn til 135 virksomheder for et samlet kautionsbeløb på 346,3 mio. kr. Vi kan kautionere for 75 pct. af et lån på op til 10 mio. kr. til forretningsudvikling og ejerskifte. Vi har til dato givet tilsagn om kaution for lån til 85 pct. af de virksomheder, der har ansøgt. Speedometret viser det samlede antal virksomheder, der har fået tilsagn om Vækstkaution i perioden 1. januar til 25. maj Vores målsætning er at nå 380 lån med Vækstkaution i år. Direkte investeringer I 2011 har vi indtil videre foretaget opfølgningsinvesteringer i 10 virksomheder. Vi har 4 stadig den første direkte investering i 2011 til gode, og speedometret viser antallet af nyinvesteringer i indeværende år. Vores målsætning er at nå 8 nyinvesteringer i år. 0 8 Fondsinvesteringer Ultimo marts havde vores fonde investeret i 3 nye virksomheder og foretaget 34 opfølgningsinvesteringer. Vores fonde investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Speedometret viser det samlede antal nyinvesteringer, fondene har foretaget i Vores målsætning er, at fondene investerer i 15 nye virksomheder i år. SIDE 16 VENTURE NR. 1 / 2011

17 Hæderspris til Advalight Vækstfondens porteføljeselskab Advalight ApS modtog i december 2010 Dansk Optisk Selskabs hæderspris, DOPS-prisen. Den blev tildelt udviklingschef Morten Thorhauge for skabelsen af skånsom og effektiv laserbehandling mod alvorlige hudlidelser, som fx kronisk rødme og akne. I forhold til de eksisterende farvestoflasere halverer Advalights krystallaser omkostningerne. Den er desuden fri for giftige farvestoffer og opløsningsmidler. Virksomheden blev etableret i forbindelse med Morten Thorhauge og Jesper Liltorp Mortensens ph.d.-forskning på DTU. Danske robotter hitter i Tyskland Den fynske robotproducent Universal Robots ApS kan skrive tyske sværvægtere som BMW, Volkswagen og Daimler på kundelisten. En række tyske virksomheder har nemlig taget så godt imod de danske robotarme, at virksomheden fra Odense forventer en tredobling af salget i indeværende år. Universal Robots regner med at ansætte tre til fire nye medarbejdere alene i salgsafdelingen i løbet af året. Robotarmene forhandles i 17 lande. Universal Robots indgår i Vækstfondens portefølje af direkte investeringer. Lovende udsigter for nyt influenzapræparat Medicinalvirksomheden Evolva SA har netop offentliggjort positive resultater fra prækliniske test af EV-077, som bl.a. udvikles til bekæmpelse og behandling af influenza. Forsøgene har vist, at EV-077 er bedre end det eksisterende præparat Tamiflu fra den franske medicinalgigant Roche. Samtidig indikerer forsøgene, at EV-077 har potentiale som komplementær behandling til Tamiflu. Evolva blev grundlagt i København i 2001 og er i dag noteret på børsen i Schweiz. Virksomheden har aktiviteter i Danmark, Schweiz, Indien og USA. Vækstfonden har investeret i Evola gennem fondene Sunstone Life Science Ventures Fund I K/S og Dansk Innovationsinvestering P/S. VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 17

18 ERHVERVSINVEST Fond med fokus på ejerskifter Nogle private equity-selskaber investerer inden for særlige brancher eller i virksomheder på specifikke udviklingsstadier, mens andre igen vælger investeringer efter størrelse. Erhvervsinvest har imidlertid rettet fokus mod virksomheder med et erkendt behov for ejerskifte, og det er der rigtig gode grunde til. En sådan situation giver nemlig unikke muligheder for at udvikle virksomheden Et ejerskifte er en milepæl i de fleste virksomheders liv. Velkendte ejere skiftes ud med nye, kompetente og visionære kræfter, der kan drive og videreudvikle virksomheden. Den står på tærsklen til store forandringer, og netop derfor er tidspunktet særlig gunstigt for private equity-investorer, fortæller direktør i Erhvervsinvest, Thomas Marstrand. Som private equity-investor går man ind, fordi man kan se et potentiale i virksomheden, som endnu ikke er blevet forløst. Skal det ske, bør noget i hverdagen af gode grunde gøres anderledes. Man skal altså ændre noget i organisationen. Men det er ikke altid lige let, hvis ikke organisationen er indstillet på forandring. Det er den imidlertid, når der står ejerskifte på dagsordenen, og derfor byder denne milepæl i virksomhedens liv på nogle specielle muligheder for private equity-investorer, fortæller Thomas Marstrand. Potentiale med en bagside Thomas Marstrand står i spidsen for Danmarks eneste private equity-fonde med et erklæret fokus på små og mellemstore virksomheder, der står foran et ejerskifte. Virksomhederne, som Erhvervsinvest investerer i, er således ofte etablerede virksomheder i modne brancher, hvor det måske er stiftere eller ejerledere gennem mange år, der forlader virksomheden. Og netop det forhold, mener direktøren, kan være en årsag til, at ikke flere selskaber har valgt samme investeringsfokus. Det store potentiale i ejerskiftevirksomhederne har nemlig også en bagside. Stiftere eller mangeårige ejerledere har ofte varetaget store ledelsesmæssige opgaver i en årrække. Det har de i de fleste tilfælde gjort rigtig godt, men da de som regel har en teknisk baggrund eller i hvert fald en anden baggrund end ledelse kan der være et stort uindfriet potentiale i virksomheden, mener Thomas Marstrand. Et ejerskifte er en spændende situation, men man skal være opmærksom på, at der tit er rigtig mange følelser involveret, når mennesker, der har skabt eller ledet en virksomhed i mange år, forlader den. Ejerne kan nærmest være lig med virksomheden og udgøre en stor del af kulturen både indadtil og udadtil. Det skal man være i stand til at kunne håndtere, for ellers kan man ikke indfri potentialet. Og det er nok en afgørende grund til, at ikke flere selskaber har valgt dette fokus for deres investeringer. HASLEV MØBELSNEDKERI VIKIMA SEED ROSHIELD SIDE 18 VENTURE NR. 1 / 2011

19 ERHVERVSINVEST ER ET PRIVATE EQUITY-SELSKAB, DER FORVALTER TO PRIVATE EQUITY-FONDE, ERHVERVSINVEST K/S OG ERHVERVSINVEST II K/S Aktiv majoritetsinvestor Den specielle udfordring kræver, ifølge direktøren, en meget aktiv deltagelse fra investorens side. Man skal vise tilstedeværelse og engagement i det daglige samt tilføre de rette mennesker og kompetencer til at løfte og føre virksomheden videre. Aktiv deltagelse i både udvikling og drift af porteføljevirksomhederne er derfor et fast element i Erhvervsinvests investorprofil. Vores mission er at skabe værdi i selskaberne, og så er en aktiv profil nødvendig. Ellers tilfører vi ikke andet end kapital, og det skaber ikke nødvendigvis værdi i sig selv, pointerer Thomas Marstrand. Lige så fast ligger det, at Erhvervsinvest altid optræder som majoritetsinvestor. For kører noget skævt, skal der være en kort og effektiv beslutningsvej, mener Thomas Marstrand. Hvis der skulle komme uløselige konflikter, er det vigtigt, at der er nogen, der kan træffe beslutninger. Og skulle den situation opstå, må det da hellere være os end alle mulige andre. Det første frø Erhvervsinvest blev etableret i begyndelsen af 2004 på initiativ fra Spar Nord Bank, Nykredit og Vækstfonden. Sammen med investorerne PFA, Vesterhavet A/S og Finanssektorens Pensionskasse blev den første fond, Erhvervsinvest K/S, rejst med en egenkapital på 273 mio. kr. De første seks måneder blev brugt på afsøgning af markedet og forhandlinger om fondens første investering. På halvårsdagen for etableringen blev det første frø i rækken af investeringer sået og det i bogstaveligste forstand. Erhvervsinvests første investering var i den lollandske frøproducent Vikima Seed A/S. Med en verdensledende knowhow inden for frøproduktion, et moderne produktionsapparat til håndtering af grøntsagsfrø og et ejerskifte på ønskesedlen hos de tre stiftere var den 28 mand store virksomhed en oplagt investering for Erhvervsinvest. Selskabet erhvervede 62 pct. af virksomheden fra grundlæggerne, og virksomheden blev dermed den første af i alt otte investeringer via Erhvervsinvest K/S. Nøjagtig tre år efter den første investering kunne selskabet meddele investorerne, at investeringskapaciteten var fuldt udnyttet. Udnyttelsen af investeringskapaciteten i Erhvervsinvests første fond betød dog ikke en neddrosling af investeringerne. For på baggrund af succesen med MEJERIGAARDEN EPOKE TRESU VENTURE NR. 1 / 2011 SIDE 19

20 ERHVERVSINVEST INVESTERINGER VIA ERHVERVSINVEST K/S INVESTERINGER VIA ERHVERVSINVEST II K/S Ellegaard A/S (systemer til blomsterproduktion) Krøger A/S (fugepistoler) Elite Gaming A/S (spillemaskiner) Spekva A/S (bordplader) Haslev Møbelsnedkeri A/S (træmøbler) Hurup Møbelfabrik A/S (sofaer og lænestole) Følgende investeringer er realiserede: Roshield A/S (armering til køretøjer) Vikima Seed A/S (grøntsagsfrø) Riegens A/S (lyssystemer) Mejerigaarden A/S (isproduktion) Epoke A/S (spredere fx til vejsaltning) Tresu A/S (trykmaskiner og tilbehør) Damolin A/S (kattegrus og kemikalieabsorbenter) Følgende investeringer er realiserede: Handler A/S (lagerinventar og transportmateriel) den første fond stod alle de oprindelige investorer samt en række nye klar med kapital til dannelse af en ny fond. Således blev Erhvervsinvest II K/S rejst i september 2007 med en egenkapital på 732 mio. kr. Via Erhvervsinvest II er der indtil videre foretaget investeringer i seks virksomheder, og man har måttet afhænde en enkelt med tab i kølvandet på finanskrisen. Det ændrer dog ikke ved, at investeringerne samlet set ser yderst fordelagtige ud for investorerne. i 2009, samt virksomheden Roshield A/S, som ligeledes succesfuldt blev afsat til hollandske ejere efter blot to år i porteføljen. De resterende seks selskaber er fortsat i porteføljen, hvoraf to har gennemgået en rekapitalisering. Med de to exitter og rekapitaliseringerne er kapitalgrundlaget i den første fond, ifølge direktøren, stort set på plads. De resterende virksomheder i porteføljen er sunde, og fond nummer to klarer sig godt. Så fremtiden ser lovende ud. Kapitalgrundlag på plads Med en investeringshorisont i den første fond på 4-7 år er de første positive exitter begyndt at komme. To af otte investeringer er således realiserede. Det drejer sig om Vikima Seed, som fonden med succes sendte videre til nye ejere DAMOLIN ELLEGAARD RIEGENS SIDE 20 VENTURE NR. 1 / 2011