De indledende procedurer i en designproces

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De indledende procedurer i en designproces"

Transkript

1 De indledende procedurer i en designproces Planlægning af agroforestry ved Mariestad, Sverige Kristoffer Kiel Nielsen Uppsats för avläggande av högskoleexamen i Kulturvård, Trädgårdens hantverk och design 7,5 hp 2014 Institutionen för Kulturvård Göteborgs universitet

2 Forord Denne rapport vender sig til dyrkningsinteresserede. Rapporten er sat op så den følger strukturen for naturvidenskabelige rapporter, hvilket jeg har gjort med hjælp af et vejledningsdokument, skrevet af lærere ved institutionen for kulturbevarelse (Institutionen för kulturvård) på Göteborgs universitet (Engelbrektsson 2009). Midt håb er at jeg kan forene praksisen for god videnskabelig metodik, med min egen kreative og inspireret arbejdsmetode til en enhed, og til en letlæst rapport med tilhørende bilag. Teksten er skrevet på dansk, men fordi rapporten er skrevet i en svensk sammenhæng vil enkelte ord blive oversat, indenfor en parentes, efter det pågældende ord. Jeg vil takke alle som har været delagtig i min proces med at udforme dette eksamensarbejde. Jeg er særlig taknemlig for den hjælp jeg har fået fra min vejleder ved udformingen af denne opgave, lærer på institutionen for kulturbevarelse, Maria Henje, samt den åbenhed jeg har mødt fra planteskolist og selvforsyner på Karlsberg, Lisa Adamsson. Har du brug for mere viden? Vil mere information, hurtigere computere, flere videnskabelige eller intellektuelle analyser redde verden? Er det ikke visdom, menneskeheden har mest brug for lige nu? Men hvad er visdom, og hvor kan man finde den? Visdom kommer sammen med evnen til at være stille. Blot at se og blot at lytte. Intet andet behøves. At være stille, se og lytte aktiverer den ikke-begrebsmæssige intelligens i dig. Lad stilhed styre dine ord og handlinger. - Eckhart Tolle, 2003

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Baggrund Problemformulering og spørgsmål Tidligere erfaring nuværende kundskaber Formål og målsætning Afgrænsninger Metod og materiale Kildekritik UNDERSØGELSEN Situationsplanen Karlsberg Pladsundersøgelsen Karlsberg Spørgeundersøgelsen Karlsberg DISKUSSION AF RESULTATER SAMMENFATNING KILDE OG LITERATURLISTE BILAG 1 Matrikelgrænserne for Karlsberg BILAG 2 Flyfoto af Karlsberg BILAG 3 Kortoverlig med kort fra 1958 BILAG 4 Lisas liste over vilde vækster på Karlsberg BILAG 5 Situationplan for Karlsberg i skala 1:500 BILAG 6 Skitseringer fra spørgeundersøgelse 2

4 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund Jeg har en vision: Jeg vil, i stor skala, dyrke fødevarer på en miljøvenlig måde!. Miljøvenlig dyrkning definerer jeg som dyrkning der hverken direkte eller indirekte påvirker økosystemet negativ, men tværtimod gør jordens økosystem mere frodigt og balanceret. Straks udenfor Mariestad bor en kvinde som arbejder med en vision og er i gang med en proces der falder i tråd med min først nævnte vision. Planteskolist og selvforsyner Lisa (Elisabeth Adamsson, informant nr 1) skriver på hendes hjemmeside Jag drömmer om att skapa mig en skogsträdgård (skovhave) enligt permakulturprinciper En skogsträdgård är en skog med ätliga (spiselige) eller på annat sätt användbara fleråriga växter som växer i flera olika nivåer; marktäckare, örter, perenner (stauder), buskar, högre buskar och små träd och överst stora träd. Til den læser som ikke ved hvad permakulturprincipper er, vil jeg skyde ind en kort definition fra permakultur-specialisten Sepp Holzer: A permaculture system is a system that resembles nature and is based on natural cycles and ecosystems (Holzer 2011, s xvi). Lisa vil altså dyrke fødevarer på en måde som man, ud fra hendes beskrivelse, kan sige minder om opbyggelsen af et skovbryn. I december 2013 tog jeg, på baggrund af hendes udtalelse på hjemmesiden, kontakt til Lisa. Hun har sammen med sin mand Frederik Adamsson en landejendom på 2,5 hektar under navnet Karlsberg, og med adressen Sjöängen Karlsberg 1, Mariestad, Sverige. Lisa har udtænkt en vision for hendes landejendom. Hun har de seneste år med denne vision for øje, begyndt at arbejdet hen imod et tænkt mål. Dette arbejde består bl.a. i at hun har opbygget et plantesortiment i hendes planteskole, der egner sig til en skovhave. Figur 1. Lokalisering i Skandinavien Figur 1. Lokalisering i Skandinavien Dyrkning i en skovhave kaldes for skovlandbrug, synonymt med den internationale, og i Sverige anvendte, betegnelse agroforestry. Agroforestry er fra 2012 blevet et forskningsfelt i Sverige, hvor der undersøges for muligheden af at udvikle produktive og økonomiske bærekraftige agroforestrysystemer for fødevareproduktionen. Denne forskning ledes af 3 forskere på Örebro universitet, under projektnavnet Hållbar livsmedelsproduktion i Sverige - att odla och äta från perenna system (Örebro 2014). Lisas vision og arbejde på Karlsberg går i tråd med Örebro universitets forskningsprojekt. Det handler om at blive bekendt med et, for Skandinavien, nyt dyrkningssystem, hvor målet er at kunne dække menneskers næringsbehov med produktionen fra skovlandbrug. 1.2 Problemformulering og spørgsmål Det kan være svært at komme i gang med skovhavens nye uudforskede dyrkningsprincipper. Det er ikke almindeligt i Skandinavien, hvilket betyder at en have eller gårdejere ikke bare kan gøre som de lærte hjemme hos sine forældre, eller gå over til naboen og se hvordan de gør. At opbygge en skovhave handler om at ligge en god portion planlægning i etableringsfasen. 3

5 Opbygningen skal efterligne naturens økosystem for at blive så selvopretholdende som muligt. Så problemet er, at hvis man vil opbygge en skovhave efter permakulturens principper er det nødvendigt med nogle specielle procedurer og processor, især i den indledende fase. Dette leder frem til det som er denne undersøgelses spørgsmål: o Hvordan ser de procedurer og processor som findes bagom designteorierne i permakultur ud, ved en indledende planlægning af agroforestry udenfor Mariestad? 1.3 Tidligere erfaring nuværende kundskaber Ægteparret Mira Illeris og Esben Schultz er i Danmark førende indenfor design og anlægning af skovhaver. De fik 2008 permakulturdiplom og er begge uddannede økologiske landmænd. Deres firma "Lev bæredygtigt" har siden 2008 holdt kurser om permakultur og heri også specifikt om design og anlægning af skovhaver, og dette arbejde formidles via firmaets hjemmeside: De har udarbejdet et undervisningsmateriale til disse kurser, der redegør for skovhaven som et miljøvenligt alternativ til industrilandbruget. Undervisningen viser hvordan og med hvilke vækster en skovhave opbygges. Der redegøres for hvordan skovhaver bliver langtidsholdbare biologiske systemer til dyrkning af mad og andre produkter. To gange om året udgiver Mira og Esben "Tidsskrift om Permakultur. - Løsninger for en bæredygtig livsstil". Tidsskriftet bringer artikler om løsninger, man som privatperson kan tage fat i, på de miljø- og klimaproblemer samfundet i dag står i, og heri indgår skovhaver som et af hovedfokuspunkterne. Jeg har været i praktik hos Esben og Mira under foråret 2012 hvor jeg var med i deres arbejde med at etablere en knap 1 hektar stor permakulturel skovhave på Svandholm i Nordsjælland. Denne praktikperiode gav mig kendskab til nogle af de praktiske procedurer ved anlægningen af en skovhave samt enkelte principper for et funktionelt skovhavedesign. I Sverige er permakulturlærer Esbjörn Wandt en af de førende hvad gælder kundskab om dyrkning i skovhaver. Han har siden 2004 været en af de hovedansvarlige i projektet "Skogsträdgården - demostrationsanlägning och kundskapsspridning" som via anlægningen af en skovhave i Holma i udkanten af Höör i Skåne, samt hjemmesiden demonstrerer og formidler kundskab vedrørende skovhaver i Sverige. Esbjörn Wandt er også delagtig i det før nævnte agroforestry forskningsprojekt Hållbar livsmedelsproduktion i Sverige - att odla och äta från perenna system. Denne forskning har docent i miljøvidenskab og agronomi doktor Johanna Björklund i spidsen, og har pågået på Örebro universitet siden 2012 (Örebro 2014). På internationalt plan findes der en lang række teoretikere, praktiker og forfatter indenfor emnefeltet skovlandbrug. En af de mest anerkendte praktiker er den Østrigske landmand Sepp Holzer. Han bliver nu anerkendt for at have opbygget den 45 hektar store gård Krameterhof, som et pragteksemplar på hvordan skovlandbrug kan opbygges. I 2009 overtog hans søn Josef Holzer gården, og han fører den videre efter permakulturens principper, præcis som sin far, hvilket kan følges på gårdens hjemmeside I dag arbejder Sepp Holzer fortsat med landbrug efter permakulturens principper på sin nye, 9 hektar store, gård Holzerhof. Sepp Holzer bedriver også omfattende kursusvirksomhed omkring gårdens arbejde, hvilket kan følges på hans hjemmeside 4

6 Den mest anerkendte europæiske teoretiker indenfor permakulturen er engelskmanden Patrick Whitefield, som har gjort en kundskabssamlende og formidlende arbejde af permakulturprincipperne. Dette arbejde udmundede i 2004 med udgivelsen af bogen " THE EARTH CARE MANUAL. A Permaculture Handbook for Britain and other Temperate Climates" (Whitefield 2004). Inden da, i 1996, havde han bl.a. udgive en manual i hvordan man anlægger skovhaver på 149 sider (Whitefield 1996). Dette arbejde er ført ind og videreudviklet i THE EARTH CARE MANUAL. Bogen er en praktisk indføring fra A-Z i permakulturens principper og er blevet kaldt et afgørende vendepunkt for permakulturbevægelsen i Europa. Inden Patrick Whitefields udgivelse i 2004 var det Bill Mollison der med udgangspunkt i Australiens subtropiske klima og bogen "Permaculture, a Designers Manual" (Mollison 1988) fra 1988 havde været toneangivende i formidlingen af permakulturens ideer på verdensplan. Patricks Whitefields bog beskriver udførligt en designproces som er defineret ud fra permakulturens principper. Beskrivelserne har mange ligheder med almindelig anvendte designprocesser, men det postulerer heller ikke at det er et helt igennem anderledes og nyopfundet designsystem. Patrick Whitefield, og andre permakulturteoretiker, vil integrere tanker og teknikker fra mange forskellige videnskaber og traditioner, med tanken om at dette sammenlagt kan være med til at udvikle den mest holdbare og miljøvenlige kultur, mennesker kan leve i. 1.4 Formål og målsætning Ved at anvende de, af Patrick Whitefield udviklede, permakulturelle designprincipper kan de indledende skridt, i vejen imod en skovhave, tages. Dette indebær at det som et første skridt i denne rapports undersøgelse udarbejdes en situationsplan over ejendommen, fordi det kan fungere som det grundlæggende arbejdsredskab og illustration for den videre proces. Der laves tillige en analyse over stedets særlige vækstbetingelser, som vil kunne ligge grund, til at bring lys over hvilke anlægningsmuligheder der findes. Hvad stedets beboer har for mål, behøver der at blive skabt klarhed over. Dette vil kunne lede frem til at dem der skal anlægge og passe stedet, i dette tilfælde Lisa og Frederik Adamsson kan skitserer sine idéer, med hjælp af den udarbejdede situationsplan og deres formulerede målsætninger. Alt dette vil være relevant, som eksemplificering af den indledende proces med at udforme en skovhave udenfor Mariestad. 1.5 Afgrænsninger Der vil ikke blive lavet noget yderlig skriftlig og teoretisk fremstilling af hvad der ligger i ordene permakultur og skovhave. Sådanne udredninger findes der som antydet allerede, og der kan også henvise til en tidligere opgave gjort her på institutionen for kulturbevarelse i 2009 af David Marnelius. David ligger ned 30 sider af sin bacheloropgave (21 hp kandidatuppsats) på en meget systematisk og udførlig gennemgang skovhavens dyrkningsprincipper, samt en tilhørende liste med forslag på plantevalg. Opgaven vil heller ikke komme med vækstforslag eller designforslag til en skovhave. Det vil kræve et mere omfattende arbejde end denne opgave tillader. 5

7 1.6 Metod og materiale Som hjælp i hele denne her undersøgelse vil jeg anvende ægteparret Lisa og Frederik Adamsson og deres grund, Karlsberg, som illustrerende eksempel. Figur 2. Flybillede over det lokale område En situationsplan udarbejdes ved hjælp af Lantmäteriets (Sveriges kort- og matrikelmyndighed) matrikelkort og flyfotos samt ved hjælp af undersøgelser på pladsen. Hertil anvendes Patrick Whitefields teoretiske metode for permakulturel design, som udgør et hovedafsnit i "THE EARTH CARE MANUAL" som PART THREE: DESIGNING (Whitefield 2004, s ), der sammen med interviews af bestilleren skal gøre situationsplanen og pladsanalysen så informativt og funktionelt som muligt. En analyse af jordforholdende gøres vha. undersøgelser af geologiske kort (SGU, 2000), samt egne jordprofilbeskrivelser og ph-prøver gjort på udvalgte steder. Hertil gøres en analyse med hjælp af kortoverlig, for at give en generel og historisk forståelse af pladsen jordbund. 1.7 Kildekritik Materialet og bogen jeg vil arbejde med er udarbejde af personer som tjener til dagen og vejen ved at designe skovhaver for andre. Man kan derfor tænke sig at det kan være svært at forholde sig neutralt til designprocessen og at de altid er lidt i overkanten ambitiøse og optimistiske med hvilke processor der skal gennemføres for bedre at kunne sælge deres ydelse som designer. Dette problem tror jeg dog ikke er noget der er mere udbredt her end i hvilken som helst anden designteoretisk sammenhæng. 6

8 2. UNDERSØGELSEN Opgavens spørgsmål lød: Hvordan ser de procedurer og processor som findes bagom designteorierne i permakultur ud, ved en indledende planlægning af agroforestry udenfor Mariestad? Jeg vil anvende og tilpasse til Karlsberg, Patrick Whitefields vejledning for en permakulturel designprocessen fra 2004 i tredje del af bogen THE EARTH CARE MANUAL (Whitefield 2004, s ). En mening fra den indledende introduktion er tonesættende for hele tankegangen bag processen. Patrick skriver: There's no such thing as a model permaculture garden. The essence of permaculture design is that it recognises the uniqueness of each situation and finds the ideal solution, which will be different in each case there are two main things to listen to, the land and the people. (Whitefield 2004, s 375). Vi skal lytte til, the land and the people, pladsen og dens beboer. Der er tre procedurer i designprocessen hvor det at lytte til pladsens og dens beboer er det centrale: Tegne situationsplan Lave pladsundersøgelse Udføre spørgeundersøgelse. 2.1 Situationsplanen Karlsberg Betegnelsen situationsplan dækker over at det er en plan, et kort, over den nuværende situation på det sted man vil arbejde med. Det handler om at notere essentielle strukturer og elementer fra matriklen ned på et kort, en situationsplan. Denne situationsplan bliver skabelon for de efterfølgende kort som vil blive tegnet i forbindelse med designprocessen. Situationsplanen behøver ikke være meget detaljeret, men den skal være tilpas detaljeret og have en skala, der giver et funktionelt overblik i det praktiske arbejde med anlægningen af et design. (Whitefield 2004, s ) Ved det indledende arbejde med at lave en situationsplan for Karlsberg, har en lokal offentlige service vidst sig at være til hjälp. Sveriges kort- og matrikelmyndighed Lantmäteriet. I Mariestad har de et kontor på Oxvägen 3, som er åbent for uanmeldt besøg hver mandag mellem 13:00-16:00. Her fik jeg tilgang til et skaleret oversigtkort over matrikelgränserne for Karlsberg (Bilag 1). På deres hjemmeside fandt jeg endvidere frem til skalerede flyfotos der er taget inden for det seneste år (Bilag 2). Ved hjælp af en kopimaskines procentfunktion gik det at få frem en kopi hvor skalan blev 1:1000 på flyfotoet. Nu kunne de to kort, matrikel- og fotokortet, kombineres til at se de første og overordnede linjer i situationsplanen. På billedet til højre ses hvordan nogle linjer er markeret med sort kuglepind, og fire hjørnekryds markerer matriklens hjørner, og ved hjælp af et lysbord føres disse linjer over på et blankt ark, der bliver begyndelsen på arbejdet med en situationsplan. Man skal være opmærksom på at flyfotoerne er billeder der er taget Figur 3. Flybillede og optrykne linjer. 7

9 mere eller mindre fra siden, og sat sammen af mange billeder, så man skal ikke tro at det man ser er akkurat lodret oppefra. Dette har betydning for hvad man kan anvende sådanne flyfoto til, eftersom man ikke kan regne med at man kan se den eksakte position for strukturerne. Men flyfotoerne gav en begyndende forståelse og oversigt for hvordan situationsplanen ville komme at se ud. For at lave en situationsplan over den 2,5 hektar store grund i denne undersøgelse har jeg måtte vælge tekniker for opmålingerne og prioritere hvilke struktur jeg vil have med på den kommende situationsplan. Inden jeg gik i gang med opmålinger i felt, har jeg ved hjælp af det før omtalte kort- og fotomateriale vurderet i hvilke skala det vil være praktisk at arbejde med. Skalaen vil jeg have så stor som muligt for at kunne notere med den størst mulige nøjagtighed. Men samtidig vil jeg også tage højde for at hele grunden, med den valgte skala, kan få plads på et stykke papir og det vel og mærke et stykke papir med en størrelse som er praktisk at bære rundt på. Valget faldt derfor på at arbejde med skala 1:500, hvilket gør at hele grunden kan noteres på et, lidt forlænget, A3-ark. Når jeg anvender en blyant med en tykkelse på 0,5 mm repræsenterer linjen i skal 1:500 i sig selv en struktur med en tykkelsen på 25 cm på tegningen. På Figur 4. Situation fra opmålningen billedet til højre ses elementerne i den mest anvendte teknik ved opmålingen på Karlsberg. Jeg anvender mig af en gennemsigtig tegnefilm (50µ), som gør at jeg kan ligge lag under og ovenpå, og som kan anvendes i regnvejr, hvis man tegner med blyant eller vandfast DVD-kuglepind. Karlsbergs hovedbygning ses i baggrunden på figur 4. Den måles (mätes) op og tegnes ind på plastfilmen. Her er det vigtigt at have gennemtænkt hvor den første bygning skal pladsers på arket med hensyn til matriklens øvrige dimensioner. Hovedbygningen bliver et slags fikspunkt og udgangspunkt for noteringen af alle de andre målinger (måtten) på situationsplanen. Patrick Whitefield skriver at nord skal ligge direkte opad for at den senere tolkning af kortet kan blive så let så mulig (Whitefield 2004, s 408). Jeg vælger at have nord direkte opad på papiret, og huset pladsers ind efter det. Observer at på figur 4 har jeg vendt arket med nord nedad. På fotografiet (figur 4) ses et gult målebånd hen over græsplænen, det er den samme linje der ses på skitsen ovenfor. Linjen flugter med husets østside, men er parallelforskudt to meter ud, fordi der vokser en busk lige i flygtlinjen. Nu kan målebåndet anvendes som et koordinatsystem, hvor man bevæger sig x-antal meter op af målebåndet og x-antal meter vinkelret ud fra målebåndet, til et punkt som skal registreres. Med det her princip registrer jeg alt det jeg vil have med på situationsplanen. I vise områder noterer jeg også træernes slægt og om muligt sorten, samt måler diameteren på kronen. For mig tager det 2,5 dages arbejde at gå igennem hele grunden på denne her måde, og efter endnu nogle dages arbejde ved skrivebordet er situationsplanen tegnet færdigt med resultatet, skaleret ned til skala 1:1000 på næste side. (se bilag 5 for originalskala). 8

10 Figur 5. Situationsplan for Karlsberg 9

11 Situationsplanen er det første delresultat i undersøgelsen, og kan nu anvendes i den videre designproces. Det er vigtigt at være opmærksom på at det ikke er muligt at designe alene ud fra et kort. Kortet er ikke en erstatning for at være på pladsen, men et hjælpende værktøj i designprocessen. (Whitefield 2004, s 378) 2.2 Pladsundersøgelsen Karlsberg Pladsen fysiske aspekter skal undersøges for at notere, for designet, relevant information. Det er klart at for at få den direkte informations om hvordan jordforholdende er, så skal man gå ud i marken og grave nogle prøvehuller. Men til at begynde med, især når man har at gøre med en grund af denne størrelse, kan man undersøge hvilken information man kan få fra historiske kort, samt moderne geologi- og jordtypekort. Det muligvis ældste kort, som er detaljeret nok til at give relevant information om jordforholdene på Karlsberg, er et kort fra 1880 ( Sverige 1986, s 22). Det er i skala 1:20000 og det redegør blandt anden for om jorden er eng, hede, dyrket mark eller skov. Jeg lokaliserede Karlsberg på kortet, og kan se at jorden har været brugt som dyrket mark, rundt om små øer af skov, svarende til hvordan det ser ud i dag. For at redegøre mere præcist for dette laver jeg et kortoverlig. Ved hjælp af kopimaskinens procentfunktion forstørrer jeg det gamle korts skala op til skala 1:1000 (Bodin 2014, s 28), og ligger en overhead af min situationsplan henover. Resultatet ses her til højre. Det gulorange område har været brugt som dyrket mark, og det lyse område var skov. Kortet har en slående lighed med anvendelsen og jordforholdende som i dag er registreret på situationsplanen. Det samme kortoverlig kan gøres på et matrikelkort fra 1950 erne (Sverige 1958, 9 D Mariestad 1g Leksberg), og dette overlig viser samme mønster (se bilag 3). At der er skov på de angivne områder er ikke tilfældigt, men skyldes at jordforholdende i overfladen ikke gør det muligt at have en dyrket mark der. Dette ses på de mange og store sten der findes der, samt på en vegetation af ris og moser. Figur 6. Historisk kort med overlig af situationsplan 10

12 Hvad der er blevet dyrket på markerne har varieret gennem tiderne. Siv (Informant nr 2) en gammel nabo fortæller at der for ca. 50 år siden var sædeskiftebrug mellem korn og kløvermark til græsning. Sif har også skænket Lisa billedet til højre der viser hoved-bygningens vestlige indgang. Her ses hvordan markerne har ligget lige op til husets entré. Lisa fortæller endvidere at da de overtog stedet for 20 år siden blev markerne bare anvendt til græsning og høslet. Siden lod de markområdet i den sydøstlige del stå i brak i nogen år, men efterhånden de mærkede Figur 7. Historisk foto af hovedbygningen de at vegetationen ændrede sig til mere kraftigvoksende græsser, og væk fra engsblomsterne, og derfor begyndte Lisa og Frederik selv at slå hø, for at holde næringen tilbage. Man kan på oversigtplan gå et niveau dybere ned ved at se på et jordtypekort(sgu 2000), se figur 8. Fra det nordvestlige hjørne er der noteret sandig moræne som den blågrå farve. Det rød- og orangeprikkede område skal ifølge kortet have en jordtype af postglacialt finsand. Den helt røde farve markerer bjerggrund, imens den gule farve indikerer glacialt ler. Så der findes altså på grunden, ifølge kortet, sandig morænejord, findsandsjord, klippegrund samt lerjord. Ved det markerede punkter fra A til H laver jeg en undersøgelse af jorden et spadestik nede, samt så langt ned det går med et jordprøvespyd. Der tages tillige en jordprøve 20 cm nede fra jordoverfladen for at måle jordens ph (med udstyr fra det engelske firma Westminster). Ved A er jorden de første 10 cm sandig med lidt hummusiblanding, derefter er der et lille lag sand uden hummus, inden de næste 10 cm består af et tørvagtigt luftigt lag, inden man igen kom ned til et sandig lag. Et spadestik nede i jorden fyldes hullet med vand. Jordens ph måles til 6,0. Ved B er det fin sand der præger jorden, iblandet med lidt hummus de første 30 cm. Ved 40 cm dybde skifter sandet struktur og bliver tung og lerrig. Jordens ph måles til mellem 5,5-6,0. Ved C er jorden også sandig, dog med et større indehold af hummus. Ved 20 dybde er der et lille såkaldt rustlag, inden det går over og bliver rent sand så langt det går at stikke spydet ned. Jordens ph måles til mellem 6,0-6,5. Ved D er det stadig en sandig jord, men med iblaning af sten. Jorden er Figur 8. Jortypekort med jordprøvepunkterne A-H hummusrig, men det går ikke at grave meget 11

13 længere end et spadestik ned fordi jorden bliver så stenet. Jordens ph måles til mellem 5,5-6,0. Ved E er jorden sandig og stenet, og med et lidt mere sparsomt humus-indehold. Her er der også et lille rustlag og 30 cm ned ligger der sig vand i hullet. Jordens ph måles til 5,5, se figur 13. Ved F er jorden sandig, med et relativ højt indehold af hummus ned til 30 cm dybde, inden jorden går over og bliver til rent sand. Jordens ph måles til mellem 5,5-6,0. Ved G er jorden meget lerrig. Jeg ruller jorden imellem mine fingre, og kan få en pølse helt ned på en millimeters figur 9. Udrulningsprøve af jorden ved prøvested G tykkelse, se figur cm nede ligger sig vand i hullet og 40 cm nede er leren helt hummusfri. Jordens ph måles til 6,0-6,5. Ved H er jorden sandig, og hummusfri 30 cm nede. Jordens ph måles til 6,0. Grundens indbyrdes højdeforskelle kan være relevant at kende, indenfor et design der evt. involverer brugen af vand (Whitefield 2004, s 380). På kortet på forrige side har jeg markeret nogle højdekurvelinjer der går igennem grunden (se figur 8). Hovedbygningerne og skoven på den nordøstlige del samt skoven i den sydvestlige del ligger på et nivaue over det resterende markområde. Det laveste sted på grunden er ved den lille sø og vandgrøft midt ude på marken. Det store trådindhegnede område ligger også nede i en fordybning i forhold til stigninger imod nord og øst. Lisa har observeret at der er en særlig tendens til frost i dette område, og at en sæson som er helt sikkert frostfri ikke er så lang på grunden. Der kan komme frostnætter helt ind i juni, og enkelte gange begynde igen fra slutningen af august. De særlig udsatte område for sen og tidlig frost kan hænge sammen med netop højdeforskellene og kaldes frostlommer. Kold luft synker nedad, og ligger sig i lavere liggende områder hvor det ikke kan synke videre fra. (Whitefield 2004, s 78). Det er derfor let at tænke sig at kold luft kommer ned fra skråningerne fra nord og øst og forsager de ekstra mange frostnætter i området. Det kan være muligt at dæmme op for den kolde luftstrøm, ved at lede den omkring område med anlægningen af en tæt hæk, og dermed mindske frostlommeeffekten. (Whitefield 2004, s 78). Dette illustreres med eksempelet til venstre. De store pile indikerer den kolde luft der plejer at synke ned, på vindstille nætter, og ligge sig indenfor det trådhegnede område. Hvis man anlægger en tæt vintergrøn hæk, kan den kolde luft, teoretisk set, 12 Figur 10 Illustration af den kolde lufts bevægelse

14 falde omkring hækken, og dermed ikke forsage frost på området på de nætter hvor det bare lige er på grænsen til frost. Årsnedbøren ved Mariestad har de seneste ti år været som mest på 900 mm regn, og som mindst på 500 mm regn (SMHI 2014). Lisa har dog noteret sig at det virker til at der er mindre regn når man bor tæt på Vänern, i forhold til dem der bor nogle mil længere væk fra søen. Den dominerende vindretning er sydvest, og kan ifølge Lisa være særlig påtrængende og skadelig om foråret. Pladsen nuværende biodiversitet har også en værdi der er vigtig at notere sig. For at kunne noteres sig pladsen biodiversitet til fulde kan der behøves et år eller mere, med jævnlig undersøgelser på hele området. Det kan være umuligt at redegøre for alle arter, men nogle arter kan tages frem som indikatorer (Ahnström 2009, s. 27). Dette er relevant at notere sig, hvis man vil sikre sig at ens anlægning og omordning i landskabet ikke har negativ indvirkning på arter der er truede. En liste på noterede dyr og plantearter, gjort af Lisa, vedligges som bilag 4. Der er ingen af de noterede arterne der er truede. Men det kan noteres at pladsen er overraskende artrig, og at mange af urterne hører til åbne græsmarksvækster (Joakim Lilja 2014), der viser at jorden nogle steder er fugtig, og andre steder er tør samt at der også findes jord der næringsrig og næringsfattig. Nogle af væksterne falder lidt udenfor, fordi de oftest vokser i kalkrig jord, som Blå Anemone (Hepatica nobilis), Firblad (Paris quadrifolia) og Stor Knopurt (Centaurea scabiosa). Pebertræ (Daphne mezereum) vokser også oftest i kalkholdig jord, og er lidt af en raritet i norden. (Mossberg 2003) Et objekt som vidner om en aktiv brug af jorden, er to stenhøje, pladseret i skovkanten i den sydligste del af grunden. Her har man kastet stenene op i to høje, i forbindelse med brugen af marken. Det må klassificeres som et kulturhistorisk interessant objekt, hvilket gør at man skal tænke sig om to Figur 11. Foto af to historiske stenhøje gange, inden man evt. flytter dem, selvom disse i dette konkrete tilfælde ikke er fredede. Stenhøjene skaber også en særlig biotop for vise plante- og dyrearter. For at ynde biotopen kan man tage væk træer og buske der vokser i og omkring højene (Naturvårdsvärket 2013). 2.3 Spørgeundersøgelsen Karlsberg Formålet med denne spørgeundersøgelse er er skabe forstærket klarhed over hvad brugerne har for vision for grunden. Sådan en undersøgelse kan laves på forskellige niveauer og med forskellig grad af kvalitativ dybde. I dette tilfælde vælger jeg at ligge på det generelle niveau, hvor jeg tilpasser fremgangsmåden i Patrick Whitefields manual (Whitefield 2004, s 382 og ) til hvad jeg anser for passende i denne konkrete situation og hvad der er praktisk mulig at 13

15 gennemføre. Dette udmunder sig i at jeg aftaler at mødes med Lisa, Frederik og deres datter Ingrid, efter arbejdstid, i 1,5 time. Jeg forbereder det, jeg vælger at kalde en permakulturrel workshop. Workshoppen er delt op i tre dele. Første del er en øvelse der er tænkt at åbne op for deltagernes kreativitet. Familien bliver bedt om at gå 4 gange frem og tilbage på hele grunden. Den overordnede mening med gåturen er at de skal se og lytte til grunden. Jeg beder dem om ikke at tænke på, ikke identificere, hvad det er de ser. De skal bare se alt som former og nuancer. De kan også bemærke at disse former de ser opstår op i et tomt rum som eksisterer omkring dem. Når de lytter skal de heller ikke identificere hvad det er der skaber lyden. De kan også lytte til den lyd som de selv skaber, fordi at de går igennem et rum af stilhed. På samme måde som alle ting de ser eksisterer i et tomt rum, så eksister der også et tomrum, en stilhed, som lyden kan eksistere i. For ikke hele tiden at være optaget af hvor de skal sætte deres ben, beder jeg dem også om at indimellem stoppe op, for at stå et øjeblik mens de ser og lytter. Familien går rundt i 20 min inden vi mødes for at gå ind. Den næste del er et miniinterview der skal sætte i gang processen med at tænke i visioner for grunden. Jeg giver dem hver især en situationsplan over deres grund i skala 1:500. Så beder jeg dem om at svare på 5 spørgsmål. Det første spørgsmål skal de ikke svare højlydt på med bare selv sidde og tænke over et kort øjeblik. Hvad er din overordnede vision, tanke og koncept for hele grunden, hvis du har en?, lyder spørgsmålet. De behøver ca. 30 sekunders tænketid, inden vi går videre med de næste spørgsmål. De næste to spørgsmål skal de besvare ved hjælp af en rød tusch som de har fået udleveret. Med den skal de skrive eller illustrere på situationsplanen de elementer de gerne vil blive af med, eller ting som ikke fungerer så godt. Det kan være hvad som helst, alt fra en plante til en bygning. Derefter skal de tage en grøn tusch og illustrere og markere de elementer som de særligt gerne vil beholde, og som de synes fungerer særligt godt. Den tredje og sidste del af workshoppen er en designøvelse, som gøres efter at de to foregående øvelser er lagt som grund. Her beder jeg dem om at tage en designer-blyant og tegne og skrive ned designidéer på situationsplanen. Det kan være alle slags designidéer der omfatter gamle, nye, urealistiske, koncept eller små idéer. På ikke meget mere end en time er hele workshoppen færdig og resultatet ses til venstre, forstørret op i skala og lagt sammen til et fælles billede over deres idéer. Se bilag 6 for større skala af skitsen. Figur 12. Skitseringerne fra spørgeundersøgelse 14

16 3. DISKUSSION AF RESULTATER Det overordnede resultat for denne undersøgelse er at de indledende procedurer ved en permakulturel designproces er blevet prøvet af på en virkelig grund uden for Mariestad. Disse procedurer er behjælpelige for den som ønsker at dyrke fødevarer på en miljøvenlig måde i en skovhave. Teoretikere som Patrick Whitefield og Bill Mollison, og praktikere som Zepp Holzer og Esbjörn Wand sidder inde med kundskaber som denne opgave belyser en tilgang til. Undersøgelsen har af praktiske hensyn bare taget fæste i en enkel af disse personers fremgangsmåder, nemlig Patrick Whitefields manual for de permakulturelle designprincipper. Dette betyder dog ikke at det nødvendigvis er nogen ensigdig vinkel der her fremlægges, da Patrick Whitefields metoder er generale og alment accepterede. Anvendelsen af fremgangsmåden i THE EARTH CARE MANUAL (Whitefield 2004) har resulteret i øget kundskab om en konkret plads med nogle unikke forudsætninger. Det har handlet om at gå ind og lytte til landskabet og menneskerne, som den indledende del af en permakulturel designproces. Grundens proportioner og elementer og deres indbyrdes forhold er blevet registreret på en situationsplan i skala 1:500 (Se bilag 5). Præcisionen i opmålingen har været tilstrækkelig præcis for at give en funktionel situationsplan for det videre planlægningsarbejde. Det skal bemærkes at situationsplanen ikke fastsætter matriklens juridiske grænser og ved et evt. fremtidig behov for at kende dem, må det være en opgave for en landmåler at præcisere dem. Detaljeretheden i situationsplanen kan nu øges efter behov, og fx indbefatte tilføjelsen af buske og stauder. Skalan kan også vha. en kopimaskine let forstørres (fx. til skala 1:200 med en 250% kopi), hvis man vil fokusere på et mindre område med en større detaljering.(bodin 2014, s 28) Udarbejdelsen af en situationplan har endvidere resulteret i at der nu findes et planlægnings og designmæssigt grundlag og forarbejde for udviklingen af skovlandbrug på Karlsberg. At undersøgelsen kan bruges til alt muligt andet end skovlandbrug er klart. Men der er blevet trukket frem information om vækstbetingelserne på grunden, som er særligt vigtigt når det drejer sig om at skulle planlægge og anlægge langtidsholdbare biologiske systemer, som en skovhave. Den sidste del af resultatet består i at Lisa, Frederik og Ingrid Adamsson har fået muligheden for at give udtryk for hvad de mener om grunden og dens anvendelse. Lige så vigtigt er det, at de har fået muligheden for, gennem den arrangerede workshop, at lytte til landskabet, og lytte til dem selv. Dermed ikke sagt at det var noget nyt for dem, men i denne opgave tjener det til som en undersøgelse af hvordan sådan en lytteproces kan foregå. Opgavens spörgsmål löd på: Hvordan ser de procedurer og processor som findes bagom designteorierne i permakultur ud, ved en indledende planlægning af agroforestry udenfor Mariestad?. Der er under hovedpunkt 2. UNDERSØGELSEN sket en fremvisning af disse procedurer og processor med en virkelig grund som illustrerende eksempel. Resultatet står nu frit til anvendelse og videre fortolkning for den som måtte være interesseret. 15

17 4. SAMMENFATNING Meningen med denne opgave er at opbygge et begyndende kendskab med et, for Skandinavien, nyt dyrkningssystem i skovhaver under betegnelsen skovlandbrug (agroforestry). En jordbruger kan ikke tilegne sig erfaringer med skovlandbrug i sin typiske bekendtskabskreds. Permakulturteoretikere og -praktiker sidder punktvis rundt om i verden inde med kundskab om skovlandbrug. Derfor blev meningen med denne opgave at undersøge hvordan de indledende procedurer og processor som findes bagom designteorierne i permakultur ser ud, ved planlægningen af skovlandbrug. Som metod i denne undersøgelse vælger jeg at tage udgangspunkt i et virkeligt eksempel fra en, for mig lokal person, der ønsker at anlægge en skovhave. Lisa Adamssons 2,5 hektar store grund, Karlsberg, er objekt for en systematisk undersøgelse, hvor der anvendes de procedurer som er formulerede af permakulturteoretikeren Patrick Whitefield. Denne metod resulterer i at der laves en situationsplan for hele grunden, for at give en planlægningsmæssigt overblik. Derefter udføres en undersøgelse af pladsen naturgivende forudsætninger, for at det kan resultere i at der kan tages relevante hensyn ved anlæggelsen af en skovhave. Til sidst gøres en undersøgelse af de tanker og idéer som pladsen beboer ligger inde med, hvilket resulterer i en klarhed over hvilke visioner disse personer har omkring deres grund, og hvilken metode der kan anvendes for at belyse disse visioner. Figur 13. Moment fra undersögelsen. Havregrynsposen indeholder en jordprøve fra jorden på Karlsberg Opgavens fremgangsmåde kan have været helt urelevant for anlægningen af en skovhave i det konkrete eksempel, da dem der skal anlægge den, nemlig familien Adamsson, kan ske at arbejde ud fra helt andre metoder, end dem denne opgave har anvendt. Det er også unikt fra situation til situation hvordan man skal gå videre med realiseringen af et skovlandbrug, afhængig af hvilke tilgange til resurser stedet har og hvilke visioner stedets brugere har. Men ikke desto mindre redegør denne opgave for en fremgangsmåde der går at anvende ved de indledende procedurer i en permakulurel designproces. At denne designproces har mange ligheder med gængse designprocesser er tydeligt. Den permakulturelle designproces særegenhed ligger måske i dens fokus på at tage højde for pladsens naturgivende præmisser og værdier. Dette går i tråd med de tanker der ligger bagom den institution som denne undersøgelse er gjort under. Professor ved institutionen for kulturbevarelse Ola Wetterberg har defineret kulturbevarelse således: Kulturvård är konsten att bevara, utveckla ochhållbart bruka de kulturarv som finns i samhället. Det kan handla omvården av byggnader, hela miljöer, föremålssamlingar men också minnen, traditioner och så kallad tyst kunskap. (Wetterberg 2013) Ordet permakultur er en sammensætning af ordene permanent og kultur. Dette forklarer den finurlige lighed som findes imellem metoderne som anvendes af en institution der vil bevare kultur, og en teori som vil skabe permanent kultur. 16

18 KILDE OG LITERATURLISTE Ahnström, Johan (2009). Farmland biodiversity - in the hands and minds of farmers: effects of landscape structure, management and the farmer's interest in nature. Diss. (sammanfattning) Uppsala : Sveriges lantbruksuniv., 2009, Tillgänglig på Internet: Bodin, Anders (2014). Arkitektens handbok [6., rev. utg.] Stockholm: Byggenskap Holzer, Sepp. (2011). Sepp Holzer's permaculture: a practical guide to small-scale, integrative farming and gardening. 1st English language ed. White River Junction, VT: Chelsea Green Pub. Mollison, Bill (1988). Permaculture: a designersʹ manual. Tyalgum: Tagari Mossberg, Bo & Stenberg, Lennart (2003). Den nya nordiska floran. Stockholm: Wahlström & Widstrand Sveriges geologiska undersökning (SGU) (2000). Jordartskartan 9D Mariestad SO. Uppsala: SGU Sverige. Rikets allmänna kartverk. (1986). Ekonomisk karta över Skaraborgs län konceptblad till ekonomisk karta. Skara: Skaraborgs länsmuseum Sverige. Rikets allmänna kartverk. (1958). Ekonomisk karta över Sverige, Skaraborgs län. Stockholm: Rikets allmänna kartverk Wetterberg, Ola (2013). Vetenskap och praxis. Foreläsning på teoriseminaria, Institutionen for kulturvård, Göteborgs universitet Whitefield, Patrick (2004). The Earth Care Manual: a permaculture handbook for Britain & other temperate climates. Portsmouth: Permanent Publications Whitefield, Patrick (1996). How to make a forest garden. 3. ed. Clanfield: Permanent Engelbrektsson, Nanne och Nordstrand, Charlotta Hanner (2009) Examensarbete - en kort handledning. Reviderad av Eva Löfgren , rev. K Åberg gm CHN jan Göteborgs universitet. 17

19 Mundtlige kilder: Informant nr 1: Elisabeth Adamsson, selvforsynder og planteskolist på "Lisas Trädgård" Sjöängen Karlsberg 1, Mariestad, Sverige Samtaler og interviews vinteren Informant nr 2: Siv Andersson, Butiksmedarbejder, Vegagatan 13, Mariestad, Sverige. Samtale marts Informant nr 3: Joakim Lilja, landskapsvårdslærer. Karleby Lassegården 1, Mariestad. Samtale marts Elektroniske kilder: Örebro universitet hjemmeside (2014), forskning forskningsprojekt Hållbar livsmedelsproduktion i Sverige - att odla och äta från perenna system. Forskere: Björklund, Johanna; Ekblad, Alf og Hanell, Ulf. Sideansvarlig: Johanna Björklund. ( ) Naturvårdsvärket (2013) Odlingsröse i jordbruksmark. SMHI Årsneder börd i milimeter. ( ) Figurliste: Figur 1: Billedet hentet fra West_Scandinavia_location_map.svg, februar 2014 Figur 2: Billede hentet fra februar 2014 Figur 3: Billede hentet fra febr Figur 4: Foto taget af Lisa Adamsson februar 2014 Figur 5: Situationplan i skala 1:1000 Figur 6: Kopi fra side 22 i: Sverige. Rikets allmänna kartverk. (1986). Ekonomisk karta över Skaraborgs län konceptblad till ekonomisk karta. Skara: Skaraborgs länsmuseum, plus transprant overlig af situationsplanen. Figur 7: Ukendt fotograf, men motivet er af Karlsbergs hovedbygning ifölge informant 2. Figur 8: Kopi af kortet: Sveriges geologiska undersökning (SGU) (2000). Jordartskartan 9D Mariestad SO. Uppsala: SGU, plus transparant overlig af situationsplanen. Figur 9: Foto taget af Kristoffer Kiel Nielsen marts 2014 Figur 10: Udsnit af situationsplanen, med illustration på. Figur 11: Foto af Kristoffer Kiel Nielsen marts 2014 Figur 12: Situationsplan med skitseringer fra spørgeundersøgelse på Karlsberg Figur 13: Foto taget af Kristoffer Kiel Nielsen marts

20 BILAG 1 Kort udleveret af Lantmäteriet i Mariestad, februar 2013.

21 Karlsberg N E E Koordinatsystem SWEREF 99 TM N :1 131 Lantmäteriet

22 BILAG 3 Sverige. Rikets allmänna kartverk. (1958). Ekonomisk karta över Sverige, Skaraborgs län. Stockholm: Rikets allmänna kartverk. 9D Mariestad 1g Leksberg. Forstørret fra skala 1: til skala 1:1.000, derefter overlagt med et transparantkopi af situationsplan fra Det gule området er dyrket mark, og hvor der er prikker omkring huset, indikerer det at der er have. Det grønne område er grønne træer eller eng, og helt sikkert træer på Karlsberg matriklen, da disse områder ikke egner sig som eng.

23 BILAG 4 Liste som Lisa (Informant nr 1) har gjort over vilde vækster på Karlsberg: Træer: Gran (Abies), Fyr (Pinus), Eg (Quercus), Birk (Betula), Bævreasp (Poppulus tremula), Elm (Ulmus), Rød El (Alnus glutinosa), flere arter Pil (Salix), Tjørn (Crataegus), Vrietorn (Rhamnus cathartica), Røn (Sorbus aucuparia), Sejlerøn (Sorbus intermedia), Fugle-Kirsebær (Prunus avium), Hassel (Coryllus avelana), Vildæble (Malus sylvestris), Hyld (Sambucus nigra), Drue-Hyld (Sambucus racemosa) mfl. Buskar: Pebertræ (Daphne mezereum), Stikkelsbær (Ribes uva-crispa), Ene (Juniperus communis), Hindbær (Rubus idaeus) Ris: Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea), Blåbær (Vaccinium myrtillus) Bregner (Polypodiopsida) af mange sorter Lavar og mosser af mange sorter Urter: Rig flora på engen, og den øvrige tomt, blandt andet: Hvid Stenurt (Sedum album) och Bidende Stenurt (Sedum acre), Perikon (Hyperikum), Røllike (Achillea millefolium), Nyse-Røllike (Achillea ptarmica), Kornet Stenbræk (Saxifraga granulata), Muse-Vikke (Vicia cracca), Løvefod (Alchemilla), Rødkløver (Trifollium pratense), Alsike-Kløver (Trifollium hybridum), Bugtet Kløver (Trifollium medium), Hvidkløver (Trifollium repens), Hare-Kløver (Trifollium arvense), Humle-Sneglebælg (Medicago lupulina), forskellige arter hvide Snerre (Galium), Gul Snerre (Galium verum), Burre-Snerre (Gallium aparine), Bidende Ranunkel (Ranunculus acris), Blåhat (Knautia arvensis), Stor Knopurt (Centaurea scabiosa), Krat-Fladbælg (Lathyrus linifolius), Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus), Gul Fladbælg (Lathyrus pratensis), Skov-Jordbær (Fragaria vesca), Gedeskæg (Tragopogon), Høgeskæg (Crepis), øjentrøst (Euphrasia), forskellige slag ærenpris (Veronica), Almindelig Brunelle (Prunella vulgaris), Pyramide-Læbeløs (Ajuga pyramidalis), Liden Klokke (Campanula rotundifolia), Smalbladet Klokke (Campanula persicifolia), Almindelig Gederams (Epilobium angustifolium), Kær-Dueurt (Epilobium palustre), Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare), Almindelig Syre (Rumex acetosa), Almindelig Pengeurt (Thlaspi arvense), Feber-Nellikerod (Geum urbanum), rigtig mange slag Mælkebøtter (Taraxacum), Stor Nælde (Urtica dioica), Skovsyre (Oxalis acetosella), Almindelig Kohvede (Melampyrum pratense), Skov-Kohvede (Pelampyrum sylvaticum), Krat-Viol (Viola riviniana), Almindelig Stedmoderblomst (Viola tricolor), Ager- Stedmoderblomst (Viola arvensis), Hvid Anemone (Anemone nemorosa), Blå Anemone (Hepatica nobilis), Tornet Salat (Lactuca serriola), Almindelig torskemund (Linaria vulgaris),

24 Firblad (Paris quadrifolia), Skovstjerne (Triantelis europaea), Vintergrøn (Pyrola), Kvæsurt (Sanguisorba), Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris), Persille (Petroselinum crispum), Læge-Jordrøg (Fumaria officinalis), Dag-Pragtstjerne (Silene dioica), Aften-Pragtstjerne (Silene latifolia), Vår- Gæslingeblomst (Erophila verna), Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris), Græsbladet Fladstjerne (Stellaria graminea), Almindelig Hønsetarm (Cerastium fontanum), Almindelig Gåsemad (Arabidopsis thaliana), Korsknap (Glechoma hederacea), Bleg Pileurt (Percicaria lapathifolia), Snerle-Pileurt (Fallopia convolvulus), Almindelig Gåsepotentil (Argentina anserina), Lav Ranunkel (Ranunculus repens), Vejbred (Plantago), Lancet-Vejbred (Plantago lanceolata), Tormentil (Potentilla erecta), Rank Evighedsblomst (Gnaphalium sylvaticum), Hvidmelet Gåsefod (Chenopodium album), Stinkende Storkenæb (Garanium robertianum), Kær-Galtetand (Stachys palustris) eller Skov-Galtetand (Stachys sylvatica), flere arter Forglemmigej (Myosotis), mfl I og ved dammen er der kommet af sig selv: Almindelig Vorterod (Ranunculus ficaria), Eng-Kabbeleje (Caltha palustris), Eng-Nellikerod (Geum rivale), Almindelig Tranebær (Vaccinium oxycoccos), Hedelyng (Calluna vulgaris), Rosmarinlyng (Andromeda polifolia), Kragefod (Comarum palustre), Vejbred-Skeblad (Alisma plantago-aquatica), Engkarse (Cardamine pratensis), Almindelig Skjolddrager (Scutellaria galericulata), Almindelig Vandmynte (Mentha aquatica), mfl. Græs: Nikkende Flitteraks (Melica nutans), Blød Hejre (Bromus hordeaceus), Eng-Rottehale (Phleum pratense), Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum), Almindelig Hjertegræs (Briza media), forskellige Star (Carex), Lyse-Siv (Juncus effusus), mfl.

25

26 Bilag 6, Skitseringerne fra spørgeundersøgelse

Besigtigelse (tidl. amtslige data)

Besigtigelse (tidl. amtslige data) Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Serup Mose Observationssted nr 483M0102.01M Observationssted DBIdent 990011596 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed Fyns

Læs mere

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942 Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

L AFLED OKA AL AFLED R GNV NG AF RE G AF RE F REG AND NING AF REGNV ING AF REG ING AF RE NG AF REGNV G AF RE F RE

L AFLED OKA AL AFLED R GNV NG AF RE G AF RE F REG AND NING AF REGNV ING AF REG ING AF RE NG AF REGNV G AF RE F RE LAR I ENGDRAGET LOK OKAL AFLEDNI ING AF REGNV GNVAND LOKA AL ANVEN ND DEL LSE AF REGNV VAND 1 ENGDRAGET - MILJØMÆSSIG MÆS SIG BÆREDYGTIGHED - LAR - 26.09.2016 HVORFOR LAR? Klimaændringer Ekstremregn Oversvømmelse

Læs mere

WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN

WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen I N S P I R AT I O N S K ATA L O G T I L R E G N VA N

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

PLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER

PLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER PLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER SORTIMENT AF URTER OG STAUDER Urteplugs 2 Miniplugs 5 Maxiplugs 6 ARTSSAMMENSÆTNING AF FÆRDIGE VEGETATIONSMÅTTER Mos-Sedum tagvegetation 7 Sedum-Urt-Græs

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius.

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius. Design C - Introduktion Af Morten Fabricius. Indhold: Del 1 1. Introduktion. 2. Designanalyse. 3. Designer - Erik Magnussen. 4. Plakat. Del 2 1. Nyt og eget design - Skitsering - Uddybning 20-10-2012 Introduktion:

Læs mere

Turens deltagere. Læsø 2014. Uldstuen - En gammel tanggård

Turens deltagere. Læsø 2014. Uldstuen - En gammel tanggård Turens deltagere Læsø 2014 Uldstuen - En gammel tanggård Indholdsfortegnelse 1 Lenes dagbogsnotater 2-28 Torsdag den 29. maj 2 Lokalitet 1 Frokostpause ved Vorup enge 2 Lokalitet 2 Pause lidt før Frederikshavn

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi. WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet

Danmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi. WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet Danmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi FØJO II Nature Quality in organic farming WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet I 2001 blev der som led

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.

Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. 1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,

Læs mere

Naturcenter Tranbjerg

Naturcenter Tranbjerg Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også

Læs mere

Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013

Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udført af AGLAJA for Kerteminde Kommune, november 2013 Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udarbejdet for Kerteminde

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Bilag 2 Detaljeret beskrivelse af den anvendte GIS model VII. Bilag 3 Bilag 3 Segmentanalyse XII. Bilag 4 Tabeloversigt med behandlet data XXVI

Bilag 2 Detaljeret beskrivelse af den anvendte GIS model VII. Bilag 3 Bilag 3 Segmentanalyse XII. Bilag 4 Tabeloversigt med behandlet data XXVI Bilagsoversigt BILAGSOVERSIGT I Bilag 1 Spørgeskema II Bilag 2 Detaljeret beskrivelse af den anvendte GIS model VII Bilag 3 Bilag 3 Segmentanalyse XII Bilag 4 Tabeloversigt med behandlet data XXVI Bilag

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

GIS-øvelse i pladetektonik

GIS-øvelse i pladetektonik GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger.

Læs mere

Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet

Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 5/2015

Læs mere

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 Floraen på Bøgebjerg Landskabet mellem Ubberup Højskole og Valgmenighedskirken. Toppen af Bøgebjerg er skjult af træer og buske, th. anes lidt af Ubberup Stenstrøning, et fredet område med bl.a. Kødfarvet-

Læs mere

Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind

Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne er indhentet fra hhv. Phønixområdet og ved Bjerggårdssøen. I Phønixområdet udføres undersøgelserne

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

(alfabetisk artsliste efter dansk navn på side 5) Vedplanter. Acer campestre. corylus avellana. Hippophae rhamnoides. Ærteblomstfamilien

(alfabetisk artsliste efter dansk navn på side 5) Vedplanter. Acer campestre. corylus avellana. Hippophae rhamnoides. Ærteblomstfamilien Samlet artsliste for Sydhavnstippen vedplanter og urter Udarbejdet af biolologi-specialestuderende Line Laursen og Maya Caspersen i 2009, med forbehold for fejlbestemmelse. (alfabetisk artsliste efter

Læs mere

Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge

Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge J.nr. 93S-2462-Å01-01007 Gennemført af og hos: Michael Svane Jørgensen & Birgitte Ravn Olesen

Læs mere

Botanisk monitering og inventering af guldsmede i Lille Vildmose

Botanisk monitering og inventering af guldsmede i Lille Vildmose Botanisk monitering og inventering af guldsmede i Lille Vildmose Med støtte fra Lille Vildmose Naturfond og Aage V. Jensen Naturfond Danmarks Naturfredningsforenings Studenterafdeling i København i samarbejde

Læs mere

Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind

Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne i Tarup-Davinde er indhentet i området Phønix og ved Bjerggårdssøen. I Phønix udføres undersøgelserne

Læs mere

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316)

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) Pollenanalyse af en prøve fra et mørkt lag i sandede aflejringer på Fanø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077

ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Overgangen Ankomsten Den Grønne Sfære ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Stålra ampe Vækstbed - hævet 8 0 cm Snit a-a 1:50 14077 // side 1 Orangeriet Orangeriet undersøger og

Læs mere

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Færgelunden MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 8 * 2009 NNU-rapport nr. 8 (2009), Færgelunden, MFG 372/06/MFG

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Gammelmosen i Vangede

Gammelmosen i Vangede Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095).

Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095). Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095). NNU Rapport 19, 2012. Mette Marie Hald 1. Indledning

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Nordsjællands Naturhistorisk Forening Øland maj 2009

Nordsjællands Naturhistorisk Forening Øland maj 2009 FUGLELISTE udarbejdet af Frands Jensen. (Systematisk orden) Sortstrubet lom Toppet lappedykker Skarv Fiskehejre Knopsvane Grågås Bramgås Knortegås Gravand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Edderfugl

Læs mere

Dispensationsansøgning vedr. fortidsmindebeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af skovlandbrug.

Dispensationsansøgning vedr. fortidsmindebeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af skovlandbrug. 1 - Ansøgning Mira Illeris og Esben Schultz Svanholm Solbakkevej 18 3630 Jægerspris mirailleris@gmail.com www.permakulturliv.dk www.levbæredygtigt.dk www.svanholm.dk 02.01.2016 Dispensationsansøgning vedr.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej

By, Erhverv og Natur. Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej By, Erhverv og Natur Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej 2011-2016 DRIFT- G PLEJEPLAN FOR OVERDREV VED KONG VOLMERSVEJ 2 Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej 2011 2016

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Niels LützenLandskabsarkitekter MDL PLR Vimmelskaftet 42 A 1162 Kbh. KT: 33 11 66 73 M: 21 69 12 73 Lokal Afledning af Regnvand, forkortet LAR består

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Floraliste fra Kværkeby Fuglereservat Opdateret 24. september 2016 af Jon Feilberg

Floraliste fra Kværkeby Fuglereservat Opdateret 24. september 2016 af Jon Feilberg Ahorn Acer pseudoplatanus Røllike Almindelig Achillea millefolium ssp. millefolium Skvalderkål Aegopodium podagraria Hundepersille Stor Aethusa cynapium ssp. gigantea Hvene Almindelig Agrostis capillaris

Læs mere

Guide Forårets Firkanter

Guide Forårets Firkanter Guide Forårets Firkanter En trin for trin guide, med plads til dine noter. KREATIV AKRYLMALING www.kreativakrylmaling.dk Christina Christiansen Copyright KreativAkrylmaling.dk, må ikke kopieres eller videregives

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

På nettet med BørneIntra

På nettet med BørneIntra På nettet med BørneIntra Din institution går på nettet sammen med de andre børneinstitutioner i kommunen. Til det formål bruger I et program der hedder BørneIntra. Med BørneIntra får din institution et

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Alt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned.

Alt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned. Skovbo, 15/6 2017 Vision og tanker omkring banens udseende: Klubben ønsker at alle golfspillere skal have en god oplevelse, når de spiller Skovbo Golfklub. Banen skal være fair og smuk at spille. Roughen

Læs mere

Vestjylland 14. til 17. maj

Vestjylland 14. til 17. maj Filsø Vestjylland 14. til 17. maj Kong Hans Bro Side Indholdsfortegnelse 1 Deltagerliste 2 Lenes dagbogsnotater 3-29 Torsdag den 14. maj 3 Lokalitet 1 Gyldensteen Strand 3 Lokalitet 2 Tågelund Overdrev

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy

Læs mere

Engvegetation. Anvendelsesområder:

Engvegetation. Anvendelsesområder: 76 Nordisk eng 8 år efter frøsåning. Anvendelsesområder: Højt græs m. ekstensiv pleje Rastepladser LAR-projekter og regnbede Nedsivningsarealer Salteksponerede vejrabatter Skrænter Rundkørsler Skovbryn

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

Flere ligninger med flere ukendte

Flere ligninger med flere ukendte Flere ligninger med flere ukendte Frank Villa 14. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Brug af Visuel Kommunikation som hjælp i designprocesserne. Et billede siger mere end 1000 ord.

Brug af Visuel Kommunikation som hjælp i designprocesserne. Et billede siger mere end 1000 ord. Brug af Visuel Kommunikation som hjælp i designprocesserne Et billede siger mere end 1000 ord. Dette gamle ordsprog kan komme til sin ret, når man skal danne mening for bruger og borger i eksempelvis en

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 33. Træer til våde områder i haven

Tid til haven. Havetips uge 33. Træer til våde områder i haven Tid til haven Havetips uge 33 Af: Marianne Bachmann Andersen Planter, der er velegnet til vådområder Godt med nedbør i juli og rekord meget vand i august. Det er svært at forestille sig tidligere sommers

Læs mere

%LODJI + MNYDOLWHWVN\VWRYHUGUHYXGWLO DWWHJDWN\VWHQLXQGHUV JHOVHVRPUnGHWIRU3LORWSURMHNW 1DWLRQDOSDUN RQJHUQHV1RUGVM OODQG Artens : A: i hele landet. : relativt almindelig lokalt, men i landet som hel. V:

Læs mere