-Om motiver for frivilligt arbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-Om motiver for frivilligt arbejde"

Transkript

1 -Om motiver for frivilligt arbejde De er meget gode til at give os skulderklap og sige `det er på grund af jer at det hele hænger sammen. Det var helt sikkert ikke noget jeg tænkte før, at nu skulle jeg ned og gøre noget godt for samfundet. Min indgangsvinkel var mere egoistisk. -Den køkkenansvarlige Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ENSPAC Bachelorprojekt, vinteren 2007 Roskilde Universitetscenter TekSam Fagområdet Arbejdsliv og Hverdagsliv Christian Kofod, Niels Krogh Søndergaard, Mitzi Pedersen og Jens Budtz-Jørgensen Kontakt: Vejleder Klaus T. Nielsen Projektlængde anslag = 68 normalsider 1

2 Abstract / Resume Projektet omhandler den unge frivilliges motivation og betingelserne herfor på Spillestedet Gimle i Roskilde. Disse betingelser inkluderer organisationens rammer, samt de unges tilknytning til foreninger i et refleksivt moderne samfund. De unge frivilliges motivation undersøges dels på baggrund af Ulla Habermanns og Center for Ungdomsforsknings empiriske resultater. Betingelserne for unges frivilliges motivation på stedet søges belyst gennem nyinstitutionel organisationsteori af Richard R. Scott. Udgangspunktet for den overordnede samtidsdiagnose er Anthony Giddens og Ulrich Becks teorier om modernitetens konsekvenser. Primærempiri udgøres af fokusgruppeinterviews af frivilligt ansatte og informantinterviews med ledelsen på Gimle. This project seeks to capture the motivation of the volunteer and the conditions of working at the music venue Gimle in Roskilde. These conditions include Gimle as an organization and the youth s relation to volunteer organisations in reflexive modern society. The motivational factors of young volunteers are examined on the basis of empirical results by Ulla Habermann and CeFU (The Danish Centre for Youth Research). The motivational conditions at Gimle are categorized through neo institutional theory by Richard R. Scott. The project views its field of research through a diagnosis of contemporary society that relies on the thoughts of Anthony Giddens and Ulrich Beck. Primary source of empirical data are focus group interviews with volunteers at Gimle and informantinterviews with members of the administration. 2

3 -Om motiver for frivilligt arbejde Introduktion Motivation Problemfelt Problemformulering Projektets dele - Læsevejledning Casebeskrivelse Gimle fra aktiviststed til kulturhus Struktur Økonomi Den daglige ledelse Medarbejdere Metode Ontologiske overvejelser omkring motivation Motivation Kontekst Epistemologiske overvejelser Afgrænsning Diskussion af kulturelt frivilligt arbejde Metodiske konsekvenser af Gimle som case Valg af teori Ulla Habermann Kritik af Habermann

4 3.6.2 Richard Scott Kritik af Scott Ulrich Beck & Anthony Giddens CeFUs undersøgelse Interview Informantinterview Fokusgruppeinterview Interviewguide Opsamling på metodologi til interviews Valg af informanter Valg af respondenter Analysedesign Teori Scotts tre organisations-søjler Det regulative element Det normative element Det kulturelt kognitive element Operationalisering af Scotts søjler Analyse Indledende analyse Hvad er de unges forhold til frivillige organisationer i det senmoderne samfund? Hvad kendetegner Gimle som organisation?

5 5.1.3 Hvad er de unge frivilliges motivation for at deltage i frivilligt arbejde? Afsluttende analyse Metodisk evaluering Konklusion Perspektivering Litteraturliste Hjemmesider Bilag Introduktion 1.1 Motivation Motivationen for dette projekt udspringer af, at hovedparten af vores gruppe selv har arbejdet frivilligt. Projektets udgangspunkt er, at vi ser Gimle som et spændende og dynamisk sted. Samtidig er Gimle kendt i de fleste studenterkredse på RUC. Gimle har en historie, der har betydning for sit lokalmiljø, der bl.a. udgøres af Roskilde by og til dels RUC, hvilket gør det ekstra interessant for os. 1.2 Problemfelt I forbindelse med de seneste års udvikling har såvel den frivillige sektor, som de organisationer den består af, samt de frivilliges motivation, undergået forandringer og opbrud. Forskning peger bl.a. på, at den frivillige sektor overtager tendenser fra fx velfærdsektoren. Dette betyder, at frivillige organisationer nu skal leve op til de samme krav som velfærden dvs. at de skal være effektive, omkostningsbesparende og levere kvalitet i ydelserne (Henriksen Ibsen 2001:19). Men også på andre punkter er den frivillige sektor under forandring. Forskningsleder Jens Christian Nielsen for Center for ungdomsforskning (CeFU) peger på, at der ligeledes er ved at ske et skift ift. unge frivilliges motivationsgrundlag. De frivillige foreninger har en demokratisk opdragende effekt, der ifølge CeFU gør, at de kan spille en afgørende rolle i demokratiet og i den almene socialisering af individet. De frivillige foreninger kan derved blive et sted, hvor man tidligt i livet får erfaringer med demokratisk indflydelse og fællesskaber. Dog ses ifølge CeFU en inklination til, at unge i mindre grad tilslutter sig en frivillig forening pga. fælles værdier og et ønske om at hjælpe andre, 5

6 men i højere grad tilslutter sig ud fra et kriterium om selvrealisering og identitetsskabelse (Nielsen 2004: 1). Er denne tendens sand, står foreninger overfor udfordringen at kunne kombinere deres værdigrundlag med de frivilliges øgede krav til erfaring og selvrealisering. Hvis frivilligt arbejde engang var drevet af et ønske om at gøre noget godt for andre eller samfundet, handler det så i dag om eksempelvis at dygtiggøre sig til en karriere? CeFU påpeger, at nogle frivillige foreninger har taget denne tendens til sig i kraft af, at de tydeliggør fx lærings og kompetenceudbyttet ved deltagelse i en frivillig forening (Nielsen 2004: 1). Imidlertid findes også bud på at tendenserne ikke er så klare. Ulla Habermann 1, forsker i frivilligt arbejde, finder i sit empiriske materiale at egennytte opvejes af værdier som altruisme og fællesskab. Samt at der umiddelbart ikke er noget nyt i den måde de frivillige tænker motiver på Hun påpeger at hvad enten der er tale om et efterslæb eller en forsinket reaktion, så lader den postmoderne frivillige vente på sig (Habermann 2007: ). Vi ser altså både udtryk for tendenser pegende på skift i de frivilliges motivationsgrundlag samtidigt med et lidt mere statisk billede. Der er således i denne overgangstid ikke enighed om de frivilliges motivation og hvor den er på vej hen. Konkret ser vi nogle af disse skift og opbrud udtrykt i det regionale spillested Gimle i Roskilde. Gimle er interessant, da det de sidste par år har udviklet sig markant. Gimle var et aktiviststed med ønske om at skabe et værested for Roskildes unge med interesse for musik. Meget er dog ændret siden og Gimle flyttede i 2003 til nye, store og moderne lokaler. Samtidig står gamle Gimle, som et rosenrødt billede, hvor alle havde det enormt hyggeligt og var en meget homogengruppe med et fælles motiv (II: 4). 2 Med afsæt i de skitserede tendenser og modsætninger, samt Gimle som case bliver det interessant at se, hvad der motiverer de unge til at yde en frivillig indsats i så omskiftelige rammer. Er det 1 Ulla Habermann er seniorforsker ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet og tilknyttet Institut for Idræt på Københavns Universitet samt Sköndalsinstitutet i Stockholm. Uddannet Dr. Fil. ved Lunds Universitet med en afhandling om motiver til frivillighed. Hun har arbejdet med forskning indenfor frivilligt arbejde og den frivillige sektor gennem de seneste 20 år og har deltaget i en lang række danske og internationale projekter. Bl.a. country researcher status visions and roles of foundations in europe. Betingelser for at De seneste år har hun især beskæftiget sig med køn og frivilligt arbejde, lederskab i frivilligt (idræts)arbejde og de almennyttige fondes roller og visioner. 2 II står for informantinterview og FG står for fokusgruppeinterview. Disse to dokumenter forefindes i bilagene og citater er kursiveret. Tallet indikeret sidenr. 6

7 frivillighed som et fællesskab, hvor man kæmper for en fælles sag? Eller er de frivillige foreninger snarere et sted, hvor man kan erhverve sig kompetencer, som man kan drage nytte af i sit videre liv? Muligvis er det helt andre motiver unge har for at være frivillig på Gimle. Dette fører os frem til følgende problemformulering. 1.3 Problemformulering Hvad er sammenhængen mellem den unges motivation og betingelser for at udføre frivilligt arbejde på spillestedet Gimle? 1.4 Projektets dele - Læsevejledning Følgende er en kort præsentation af hvilke dele der indgår i projektet. En mere fyldestgørende argumentation for hver af delene, samt hvorledes de former en helhed vil blive udfoldet gennem metodeafsnittet. Projektets problematik søges belyst dels ved at afdække den enkelte unges motivation samt betingelserne herfor. Disse betingelser inkluderer en kort profil af den unge, Gimle som organisation, samt de unges tilknytning til foreninger i et refleksivt moderne samfund. De unges motivation undersøges dels på baggrund af Ulla Habermanns publikation En postmoderne helgen om motiver til frivillighed. Betingelserne for unge frivilliges motivation på Gimle søges belyst gennem Organisationslitteratur af Richard Scott kaldet Institutions and organisations. Ydermere benyttes Unge frivillige begejstres og udvikles, ikke bindes, samt bogen Ungdom og Foreningsliv. Begge titler af forsker Jens Christian Nielsen samt tekster af Anthony Giddens og Ulrich Beck omhandlende den refleksive modernitet. Den selvstændige empiri udgøres for begge dele tre informantinterviews med ansatte på Gimle samt fokusgruppeinterviews med i alt ni frivillige på Gimle. Dette kan sammenfattes til tre arbejdsspørgsmål: 1. Hvad er unges forhold til frivillige organisationer i et moderne refleksivt samfund? 2. Hvad kendetegner Gimle som organisation? 3. Hvad er den unge frivilliges motivation for at deltage i frivilligt arbejde? 7

8 1.5 Grafisk design over projektets dele Motivation hvor gruppen skitserer motivationen for projektets skabelse Problemfelt hvor horisonten for problemstillingen samt problemformulering gennemgås Metode hvor der argumenteres for til- og fra-valg af projektets elementer Teori-dele Empiri-dele Makro: Giddens, Beck og CeFU om unge i et refleksivt moderne samfund Meso: Scott om institutionel teoris tre søjler Mikro: Habermann om motiv hos den frivillige Respondenter: De frivillige på Gimle Informanter: Ledelsen på Gimle Casebeskrivelse Gimle som organisation Indledende analyse som er delt ind i følgende underspørgsmål Makro: Spørgsmål 1 Hvad er unges forhold til frivillighed i et moderne refleksivt Meso: Spørgsmål 2 Hvad kendetegner Gimle som organisation Mikro: Spørgsmål 3 Hvad er den unge frivilliges motivation for at arbejde frivilligt? Delanalyse 1 med efterfølgende del konklusion Delanalyse 2 med efterfølgende del konklusion Delanalyse 3 med efterfølgende del konklusion Samling af delkonklusioner til afsluttende analyse hvor vi forbereder os til at svare på problemformuleringen Konklusion: Problemformuleringen besvares Perspektivering hvor der præsenteres perspektiver på projektets resultater 8

9 2.0 Casebeskrivelse 2.1 Gimle fra aktiviststed til kulturhus Gimle er et spillested og kulturhus med målsætningen om at gøre en forskel for det at være ung i Roskilde og samtidig være et af de fedeste musik steder i Danmark (II:2). Da Gimle grundlagdes d. 2. maj 1988 var det drevet af en aktivistånd. Gejsten blev båret af syv-otte unge, der med maling i håret, en sovepose under armen og en kold øl i hånden bankede et spillested op. Ønsket var ikke en stram struktur og en masse krav, der skulle indfries, men et fedt spillested, der kunne give byen noget. Stedets daværende funktion var spisehus, musikcafé og spillested. Meget er dog sket siden og et egentligt vendepunkt i Gimles historie var d. 15. maj 2000, hvor stedet skiftede fra at være privat ejet til at blive ledet af Fonden Rytmiske Roskilde, samt Foreningen Gimle. Allerede året efter blev Gimle udnævnt til regionalt spillested og kunne derved bryste sig af at være i den absolutte top sammen med Vega i København og Train i Århus. I takt med den videre succes og de stigende ambitioner, samt arrangementer blev de tidligere lokaler i Ringstedgade for små. På denne baggrund begyndte man at lede efter et nyt sted, hvor Gimle kunne fortsætte sin udvikling. Valget faldt på Roskildes gamle vandværk på Helligkorsvej, som havde stået tomt adskillige år. Efter en omfattende ombygning, stod spillestedet klar til indflytning i sommeren Det fremgår således her, at Gimle har været under stor forandring på forholdsvist kort tid. Her tænkes især på periode fra Gimle består stadigvæk af en spise- og musikcafe, der drives af internationale frivillige. I cafeen afholdes små arrangementer som foredrag og jazz-koncerter. Foruden cafeen består Gimle af tanken. Her afholdes større arrangementer og koncerter. Tanken kan huse 690 mennesker. I kælderen finders natklubben, hvor der er arrangementer fredage og lørdage. Foruden dette finder mindre arrangementer sted, såsom International Klub og filmklub. Årligt afvikler stedet omkring 400 arrangementer (Roskilde kommune 2007). 2.2 Struktur Folk med godt kendskab til Gimle ved, at det unægteligt er svært at sige Gimle uden der drages associationer til Roskilde Festivalen. Gimles struktur er, som påpeget i det forrige, todelt og består 9

10 af Foreningen Gimle, samt Fonden Rytmisk Roskilde. Den oprindelige tanke var, at Gimle skulle opstartes uden en bestyrelse og uden formel struktur, dog passede dette ikke ind i samfundet. Hvis stedet ville have penge og være et spillested, så skulle der sidde nogle garanter, så det hele kunne gå ordentligt til. Kommunens holdning var, at unge mennesker på ingen måde ville kunne forvalte penge ordentligt. Med denne holdning sneg frygten sig dermed ind for, at gamle hoveder skulle blande sig i om Gimle skulle tilbyde hip hop eller heavy metal. På denne baggrund blev der lavet en todelt struktur. Roskilde Festivalen blev således igennem Fonden Rytmisk Roskilde garant for stedet. De lavede en erhvervsdrivende fond med startkapital på kr. Fonden får ydermere tilskud årligt fra Roskilde kommune, Statens Musikråd, samt nogle selvstændige fonde og sponsorere. Pengene bruges eksempelvis til at ansatte personale, som souschefer, rengøring og andre praktiske foranstaltninger i forbindelse med overordnet drift. Overskuddet i dette regnskab går til Gimle og selve stedets drift og aktiviteter. Fonden er ikke et demokratisk organ. Fonden har derimod til opgave at sikre de praktiske og fysiske rammerne såsom hus, revisor, advokat, rengøring og leder, samt rapportere tilbage til myndighederne om pengene er brugt rigtigt. På denne måde er det muligt for Gimle at skabe et aktivt og livligt miljø i og omkring huset uden at skulle bekymre sig. Da Fonden er stiftet af Festivalen, udvælger denne tre medlemmer til fondens bestyrelse. Foreningen Gimle udpeger to medlemmer og Roskildes byråd udpeger to. Fonden laver en driftsoverenskomst med Gimle, der sikrer at alle krav i henhold til den økonomiske støtte er opfyldt. Disse krav er: At drive et ungdomskulturhus i Roskilde med hovedvægt på rytmisk musik, at styrke et bredt ungdomskulturelt arbejde i Roskilde, samt styrke ungdomskulturen og rytmisk musik i Danmark i øvrigt. Den daglige drift varetages af Foreningen Gimle, som har eksisteret siden 9.marts Denne har ansvar for aktiviteter på Gimle, samt den daglige drift. Foreningen Gimle søges gennem denne struktur, at køres så åbent som muligt, således at så mange af Roskildes unge får mulighed for at engagere sig, uden at være medlem af foreningen. Filosofien er, at det er dem, som engagerer sig, der får lov til at bestemme (www.gimle.dk). Nedenstående er et diagram over Gimles struktur. 10

11 Tilskud Udgifter Personale Fonden Rytmisk Roskilde Medarbejdere Penge til aktiviteter på Gimle Foreningen Gimle møder Fælles Afviklingsholdet 2.3 Økonomi Gimle som regionalt spillested er en underskudsforretning. Formålet med stedet har dog aldrig været at lave overskud. Der ydes økonomisk støtte fra staten og fra Roskilde kommune. Ud af et årsbudget på 11 millioner kroner giver staten et tilskud på en million kr. Dette gives i en fireårs periode. Det samme gør sig gældende for Roskilde Kommune. Disse penge gives med kravet om afviklingen af 150 livekoncerter om året. Alt andet skal Gimle selv finansiere. Foruden denne ordning er Fonden Rytmisk Roskilde med til at holde Gimle oven vande. 2.4 Den daglige ledelse Det her er hvordan jeg vil beskrive det optimale sted at lave frivilligt arbejde - det billede som Gimle ideelt set skulle arbejde sig hen imod: En genial legeplads, hvor man engagerer sig fordi man har en drøm om noget og synes det er helt vildt skægt ( ) og hvis man tager ideen helt ud, så betyder det, at de ting, der er skal man kunne lege med. Man skal kunne lege med alt, (II:1). Filosofien på Gimle er overordnet set: 11

12 At der skal være kort fra ide til handling At Gimle ikke er en serviceorganisation At være noget for byen Roskilde og et fedt spillested 3 Gimle ledes dagligt af Esben Danielsen, der varetager den daglige drift. Foruden Esben er der ansat en frivillige-ansvarlig ved navn Lauritz Jørgensen. Hans opgave er at koordinere de frivilliges vagtplaner og afviklinger. Ligeledes er der Kasper Jensen som styrer natklubben. Han organiserer arbejdet for de lønnede natklubmedarbejdere. Slutteligt er der en køkkenansvarlig og en cafeansvarlig, som styrer den daglige organisering af cafedriften. Foruden disse er der bl.a. ansat en booker og tekniske folk. Disse ansatte driver Gimles kontor og tilser den daglige varetagelse af stedet. 2.5 Medarbejdere Alle med tilknytning til Gimle refereres til som medarbejdere, nogle er lønnede, andre frivillige og en del er begge dele. Det er de frivillige som bærer Gimles eksistens, alligevel er der et sted mellem lønnede ansatte på Gimle. Dette er den faste stab på kontoret, der sørger for at skabe de optimale rammer for de frivillig, men inkluderer også natbartenderne. Det årlige lønbudget er på ca. 3.2 mio. kroner og budgettet er i ekstrem grad afhængig af de frivillige. Endvidere er der omkring ti medarbejdere som står i midten. Dette vil sige, at de om dagen bestrider en fast stilling, men ligeledes udfører frivilligt arbejde om aftenen. Endelig er der ca frivillige, som står for afviklingen af alle de arrangementer som finder sted på Gimle. Når man starter, som frivillig på Gimle har man omkring tre-fem vagter pr. måned. Det et krav, at man opfylder dette for at få et Gimlekort. Det giver fordele som fx gratis koncerter. Det foregår på den måde, at man starter med en såkaldt ghostvagt, en uforpligtende vagt, hvor man kan komme og prøve stedet af. Hvis man finder jobbet interessant kommer derefter fire vagter, hvor man kan prøve at arbejde i garderoben, bar, dør, eller som stagehand 4. Dette forløb afsluttes med en samtale, omkring hvad man har fundet interessant og evt. vil arbejde videre med. Lignende medarbejdersamtaler finder sted for alle hvert halve år. 3 Der er med garanti flere ting, der kendetegner Gimles ledelse, men disse har vi noteret er de primære, der blev lagt vægt på under de forskellige interviews med ledelsen. 4 Disse arbejdsfunktioner uddybes i bilag. 12

13 3.0 Metode 3.1 Ontologiske overvejelser omkring motivation Dette afsnit omhandler, hvorledes gruppen forstår og definerer opgavens genstandsfelt ud fra problemstillingen. På Gimle, som er under fortsat forandring 5 ser vi den enkeltes motivation som værende central for stedets fremtid og udvikling. Dermed ser vi på motivation, som det stof Gimle er gjort af. Vi ser den frivillige, dennes motivation, samt hvad frivillighed betyder for den enkelte, som hjørnestenen eller rygraden i en frivillig organisation som Gimle. Er dette fundament eller brændstof for det frivillige arbejde så at sige intakt, kan det forventes at Gimle, trods forandringer, står stærkt Motivation Projektet forholder sig til menneskers motivation på samme måde som med et billede. Altså som et udtryk, der har en underskov af referencer, som må tolkes frem. Imidlertid ser vi det kun muligt at opnå direkte kontakt til motivets sproglige udtryk, som den enkelte bevidst udtrykker det. Således erkender vi at der er ubevidste dele af begrebet motiv som vi ikke kan få direkte adgang til. Spørgsmålet er nu om vi som mennesker overhovedet er bevidste om vores motivation, samt grundlaget for at udtrykke denne? Et muligt svar findes hos Anthony Giddens, som henviser til det refleksive individ. Giddens påpeger at agenter, hvis spurgt, normalt kan give nogle diskursive fortolkninger af bevæggrundene for deres adfærd. Som væsentligt element i selv det at handle holder alle mennesker sig rent rutinemæssigt orienteret om årsagerne til at de handler (Giddens 1994:38). De diskursive fortolkninger som Giddens henviser til er dermed individernes egne ord eller meningstilæggelser af deres adfærd. Det er disse verbale udtryk for motivation som projektet fokuserer på. I sprogsociologisk sammenhæng defineres motiv som et ordforråd, der tilpasses bestemte sociale sammenhænge for at forklare handlinger. Dermed bliver motiver, som ord, til svar på de spørgsmål, som stilles af andre til forklaring af sociale situationer og handlinger 6 (Habermann 2001:47). De er dermed i tråd med Giddens tankegang, bevidste og formulerede. Nogle mennesker giver 5 Se afsnittet Gimle som case 6 Habermann henviser hertil den amerikanske sociolog Charles Wright Mills. 13

14 nytteorienterede svar, mens andre giver mere følelsesmæssige svar. Den eneste kilde til at undersøge motiver er de verbale udtryk som mennesker giver dem (Ibid) Kontekst Vi har nu fundet bud på at refleksive individer godt kan formulere motiv til ord. Spørgsmålet er nu om dette er nok til at klarlægge motivation hos de frivillige. I hvilket omfang er den enkelte så refleksiv, at denne kan formulere sit sande motiv. Påvirkes vi som mennesker af forhold vi ikke er klar over? Sandsynligvis er det umuligt at kende den endelige sandhed omkring, hvad der driver de frivillige på Gimle. Dog ser vi en løsning på vores erkendelsesproblem, da den sociale og historiske kontekst ifølge sprogsociologien har betydning i forhold de verbale udtryk for motivet (Habermann 2001:47). Dette indikerer, at vi ikke kan klarlægge motivet ud fra individets forklaring alene, men at vi må inddrage den sociale kontekst eller betingelserne for udtalelserne. Derfor udvidedes det overvejende mikro-orienterede fokus med et mere strukturelt meso- og makroorienteret fokus. Formålet her, er således at karakterisere konkteksten eller betingelserne for de verbale udtryk for motiv. Vi ser i høj grad organisationen Gimle som en sådan kontekst for den enkeltes motiv. Betragtes motiv i en sådan kontekstuel optik opdager vi nogle nye aspekter af det. Disse er, at motiver når de har betydning for flere end én selv, bliver til en slags fælles normativ vejviser. Som vejviser bliver motiverne kollektiv ejendom. Nogle sociale instrumenter, der styrer og bedømmer personens egne og andres handlinger (Habermann 2001:48-49). Ser vi på sociale strukturer fra organisationsteoretikeren Richard Scott, defineres disse som: Patterned or regularized aspects of the relationships existing among participants in an organization (Scott 2003:18). Vi ser dermed motivation i en organisation som sådanne vejvisere eller mønstre, der er indlejret i de sociale strukturer på Gimle. Ved ovenstående syn på motivation placerer vi os overordnet midt på aktør/struktur-skalaen. Vi ser således den enkelte frivilliges motivation som konstituerende for Gimle som organisationen samtidigt med, at vi anerkender at organisationens sociale strukturer påvirker den enkeltes motivation. Ud over Gimle som organisation ser vi ydermere det refleksive moderne samfund som betydningsfuldt for motiver. Refleksiviteten består ifølge Giddens af, at sociale praksisser konstant undersøges og omformes. Ydermere siger Giddens, at lighedstegnet mellem viden og sikkerhed har 14

15 været misforstået. Vi kan aldrig være sikre på, at et givent element af vores viden ikke før eller siden revideres (Giddens 1994:39-40). Vi ser den udvikling i samfundet som Giddens ridser op, som en makro-orienteret motivationsfaktor for individet. En frivillig organisation som Gimle kan med andre ord ses som en arena, hvor den enkelte dels søger at realisere og skabe sig selv, samtidig med at hindre den usikkerhed, som kan være konsekvens af moderniteten. Genstandsfeltet vil således, som funktion af ovenstående, i overvejende grad have karakter af en immateriel størrelse snarere end noget materielt, der er direkte kvantificerbart. Selv om der skal indsamles faktuel viden om fx antal frivillige eller omsætning på Gimle, vil projektets fokus på den enkeltes verbale udtryk for motivation samt de sociale strukturer, gøre størstedelen af den viden, der skal indsamles. Derfor vil den viden, der indsamles i større grad være kendetegnet ved meninger, betydninger og subjektivitet. 3.2 Epistemologiske overvejelser Motiver ser vi som sagt udtrykt i verbale refleksive begrundelser, som vi konkret kan afdækkes gennem interview. Ideelt set, burde den enkelte erkendelsesmæssigt gå fra motiv handling verbal begrundelse, men i praksis er det svært at afgøre, hvad der kommer først. Den måde vi overordnet erhverver os viden på i dette projekt sker ved at holde disse verbale udtryk for motivation op mod betingelserne herfor. Ved at sammensætte disse størrelser kan der tolkes et bud på problemstillingen. Denne tilgang til erkendelse baserer sig på den hermeneutiske tanke om del og helhed. Delene (de enkelte frivillige) kan kun forstås hvis helheden (Gimle som organisation den enkeltes profil, samt det moderne refleksive samfund) inddrages og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene. Det er relationen mellem delene og helheden der er meningsskabende og dette muliggør fortolkning (Fuglsang & Olsen Red et. al: 312). Det påpeges i denne metodiske gren af hermeneutikken at det er fortolkerens opgave at forstå vedkommende bedre end vedkommende forstår sig selv (Fuglsang & Olsen Red et. al 313). Set i lyset af at motivation består af ubevidste elementer, er tolkning ud fra konteksten eller helheden en stærk løsning for at opnå dyb viden om vores genstandsfelt. Som sagt erkender vi i dette projekt via forholdet mellem del og helhed. Dette gør sig også gældende i skabelsen af projektet. Vores erkendelse er forekommet ved en vekselvirkning mellem del og helhed. Givne afsnit ses først som dele og udfærdigedes til et vist punkt. Herefter betragtedes afsnittene i forhold til en samlet hele for siden hen at blive færdigskrevet med fornyet indsigt. I 15

16 analysen er dette sket ved at de 3 arbejdsspørgsmål hver især blev skrevet halvfærdige. Herefter blev den afsluttende del af analysen halvfærdig. Med denne helhed i tankerne færdiggjordes nu arbejdsspørgsmålene og disse anvendes nu i forhold til at færdiggøre helheden (den afsluttende analyse). Afsnittende kan i og for sig aldrig betragtes som komplette, da erkendelsen frem og tilbage mellem helhed og del i praksis er uendelig. Vi er som det fremgår af afsnittet om gruppens motivation i udstrakt grad en del af genstandsfeltet. Vi har alle udført frivilligt arbejde og vi kendte til Gimle inden skrivelsen af dette projekt. Man kan sige at det faktum at vi kendte Gimle på forhånd, er centralt for vores motiv for at skrive dette projekt. Selv om vi ser dette som positivt og motiverende for vores arbejde er der dog også problemer, da vi har en forforståelse inden projektets start. Ser vi på hermeneutikken og forforståelser finder vi groft sagt to forskellige bud. Den metodiske hermeneutik hævder at vi, når vi skal forstå og udlægge noget meningsfuldt, så vidt muligt skal frigøre os fra egne forforståelser som eksempelvis subjektive meninger. Den filosofiske hermeneutik mener derimod at dette aldrig er muligt. Den ser ontologisk på forforståelser som noget, der konstituerer vores forståelse af verden (Fuglsang et. al: ). Vi er som sådan enige i begge argumenter om end de modsiger hinanden i nogen grad. Dette er grunden til at vi gennem projektet forsøger at skærpe vores forforståelser ved eksempelvis læsning af teori. Vi erkender dermed, at vi ikke kan undsige os vores forforståelser om Gimle 100 procent. Dog vil vi forsøge at skærpe dem gennem arbejdet med projektet, således at vores værktøj til at bearbejde empirien bliver så skarpt som muligt samt at egne mening ikke påvirker projektet alt for meget. 3.3 Afgrænsning Der er uenighed om hvorledes frivilligt arbejde bør defineres. Skal man fx nøjes med at se på selve den aktivitet, der udføres eller skal hensigten inddrages? Skal man fx have lyst til at hjælpe andre før det er frivilligt? En anden uenighed er i forbindelse med om dette skal være helt ulønnet eller om der må kompenseres i form af goder (SFI 2005:20). Vi er inspireret af Lars Skov Henriksen der definerer frivilligt arbejde således: Den individuelle, ulønnede indsats og de aktiviteter, som ydes i regi af frivillige organisationer, foreninger og borgergrupper (Kjærgaard 1996: 9) Samt Habermann, der lægger vægt på den formelle karakter i definitionen af frivilligt arbejde. Dvs. der skal være tale om en organiseret eller aftalt indsats og ikke bare almindelig hjælpsomhed. (Habermann 2007:43) Ligeledes er den frivillige sektor kendetegnet ved følgende 7 : 7 I bogen Defining the nonprofit sector A cross-national analysis, der bygger på den første internationale komparative undersøgelse af den frivillige sektor i en række lande (heriblandt Danmark), diskuterer forfatterne 16

17 Sektoren består af organisationer Organisationen skal være privat Organisationen skal arbejde Organisationen skal være selv-bestemmende Deltagelse i organisationen skal være frivillig (Ibsen Habermann 2005:9-12). Efter denne definition af en frivillig organisation er det nu imidlertid interessant om Gimle passer på disse pinde. Vi ser, at Gimle ikke passer helt ind og at der hermed opstår en gråzone i forbindelse med at placere stedet. I forbindelse med en privat og selvbestemmende organisation ser vi at Gimle blev udnævnt til regionalt spillested i 2001, hvilket giver stedet en pose penge fra det offentlige (www.gimle.dk). Med dette følger bestemte krav om fx at have et bredt kulturelt udbud. Ydermere er 30 procent af de ansatte på Gimle lønnede (Informant-interview: 12). Da Gimle ikke til fulde opfylder definitionerne for en frivillig organisation begrænser dette muligvis belægget for en bredere antagelse om andre frivillige organisationer. Den frivillige sektor inddeles typisk yderligere i socialt, fritid samt kulturelt frivilligt arbejde hvoraf sidstnævnte udgør fokus for projektet. Kulturområdet eksemplificeres af Socialforsknings Instituttet som museer, kulturinstitutioner, kulturelle foreninger, lokalhistoriske foreninger og arkiver, kulturbevaringsforeninger og sangkor (SFI 2005: 16). I forbindelse med at afgrænse de frivillige holder vi os til de frivillige mellem år. Unge, som typisk er blevet færdige med gymnasiet og som nu skal til at starte på noget nyt. Esben Danielsen, påpeger, at det er disse han ser som fremtiden for Gimle. Dette skal dog forstås mere begrænset, som at de blot er fremtiden de næste to-tre år på. Herefter kommer friske kræfter til. Ydermere, er det unge frivillige, som typisk forefindes på Gimles afviklingshold. Gimle som organisation rummer mange andre elementer, som også kunne tænkes at påvirke motivation. Disse kunne fx være en organisations brug af teknologi eller det omkringliggende miljø, som organisationen befinder sig i. Disse vil vi i mindre grad forsøge at indfange via præsentationen af Gimle. forskellige måder at definere frivillige organisationer og arbejde. På baggrund af analyserne af den frivillige sektor i de lande, som deltog i den første runde af den internationale komparative undersøgelse, bliver den frivillige sektor defineret ved fem kendetegn. 17

18 3.4 Diskussion af kulturelt frivilligt arbejde Indtil nu fremgå det sikkert klart, at der er indlejret en vis normativitet i opfattelsen af kulturelt frivilligt arbejde som positivt, et gode for samfundet samt den enkelte. Dog ser vi både gode og dårlige aspekter af frivilligheden om end de gode vægtes højere. Det kulturelle frivillige arbejde ses som normopdragende og et centralt bindeled mellem individet og lokalfællesskabet i kraft af, at den enkelte deltager i et fællesskab i en organisation, som befinder sig i det lokale (Habermann 2007:75). De frivillige organisationer har med andre ord et integrationspotentiale, der er vigtigt for samfundets sammenhængskraft. Vigtigheden af sådanne kulturelle bindeled anskues i lyset af det man kunne kalde bekymringen for den aftagende sociale kapital og det vigende civilsamfund som bl.a. er blevet udtrykt af politologen Robert Putnam. Dertil kommer bekymringerne om den tiltagende individualisering. Spørgsmålet er med Giddens ord, hvordan en modernitetens sædelighed kan formuleres (Habermann 2001:18). Selv om nærværende projekt ikke umiddelbart beskæftiger sig med hvorvidt denne halvdystre bekymring holder stik, ser vi dog det frivillige kulturelle arbejde på Gimle som et bud på en kulturel sædelighed. Dog er det kulturelle frivilligt arbejde på Gimle kun for dem der kan i forvejen. Med det mener vi, at dem, der har evnerne til at realisere sig selv, har mange muligheder på et sted som Gimle fx som springbræt til en musikalsk karriere. Vi ser ikke meget til samfundets såkaldte ressourcesvage eller marginaliserede på Gimle. Man kan således sige, at muligheder som demokratisering og selvrealisering eller andre positive elementer det kulturelle frivillige arbejde måtte have ikke er tilgængelige for alle. En anden bekymring i forbindelse med frivillige organisationer er hvorvidt det er til samfundets bedste, at ydelser og institutioner varetages af den frivillige sektor. En bekymring kunne være at indflydelsen ift. velfærd og kultur forskydes ned til nærmiljøet, hvis disse varetages af den frivillige sektor frem for den offentlige. 3.5 Metodiske konsekvenser af Gimle som case Dynamikken og ændringerne på Gimle opstiller rammer, som tydeligt optegner facetterne i et genstandsfelt som motivation og frivillighed. Herunder ændringerne i måden at organisere arbejdet på i forbindelse med flere lønnede og mere administration og bureaukrati. Overordnet giver den casebaserede tilgang til motivation nogle fordele mht. vidensindsamlingen. Vi opnår en detaljeret og nuanceret tilgang til genstandsfeltet. Sociale fænomener lader sig, som det 18

19 pointeres af Bent Flyvbjerg ikke meningsfuldt forstå som regelstyrede tilfælde, hvor man blot kan opstille deduktive generelle teorier (Flyvbjerg 2001:72). Således går den kontekst-afhængige detaljerige viden, der produceres gennem casen godt i spænd med genstandsfeltet. Ligeledes pointerer Flyvbjerg, at den casebaserede tilgang er omgivet af misforståelser. Nogle af disse er bl.a. at man ikke kan generalisere ud fra en case. (Flyvbjerg 2001:72) Projektet tager udgangspunkt i den enkelte frivilliges motivation på Gimle. At vi bruger en organisation, som case gør, at vi får en ekstra afgrænset situation i stedet for fx at bruge en gruppe mennesker. Vi går m.a.o. skridtet videre og bruger også organisationen som rammerne for vores case. Dette giver os som sagt et klart afgrænset område at arbejde med. Dette kan dog gøre det problematisk for os at generalisere ud fra dette projekt. Alligevel vil vi påpege at der findes andre lignede organisationer som huset på Magstræde. Kan vi ikke generalisere ud fra svarene kan vi måske generalisere ud fra spørgsmålene. Dvs. at den diskussion vi tager omkring Gimle er en debat, som kan tages op med baggrund i andre kulturelt frivillige organisationer som fx Huset på Magstræde. Vores projekt ville i sådant et tilfælde være igangsætter eller bidrag til en bredere debat. Svaret er muligvis forskelligt fra sted til sted, men spørgsmålet og nogle af de omdrejningspunkter dette projekt har som sit fokus er af mere generel karakter. 3.6 Valg af teori Dette projekt har fire hovedteoretikere. Ulla Habermann, Richard Scott, Anthony Giddens samt Ulrich Beck. Tilsammen tegner disse et helt billede af individets kontekst, der afhjælper forståelsen af motivation der ikke alene afdækkes ved den enkeltes verbale formuleringer. Teoretikerne placerer sig i midten af struktur/aktør skalaen. Giddens med sin strukturationsteori (Andersen og Kaspersen 2005:433), Scott med tanken om, at de sociale aktører skaber og bliver skabt af de sociale strukturer (Scott 2003:21) og Habermann med sit fokus på, at motiver når de har betydning for flere end én selv, bliver til en slags fælles normativ vejviser og kollektiv ejendom, der styrer aktørernes adfærd (Habermann 2001:48-49). Habermann anvendes på mikro-, Scott på meso- og Giddens på makroniveau. Disse kasser for de forskellige niveauer er dog i praksis overlappende netop i forbindelse med teoretikernes placering aktør/struktur-mæssigt. Ydermere vil Giddens og Beck i modsætning til Habermann og Scott, som har instrumentelle modeller der aktiv anvendes i projektet, i større grad blive anvendt til at tegne en statisk baggrund 19

20 eller kontekst for førnævnte. Som supplement til disse to benytter vi desuden litteratur fra CeFU. Dette skal hjælpe til at kontekstualisere de unge frivillige og deres forhold til foreninger Ulla Habermann Habermann har fokus på hvem de frivillige er, hvad der motiverer dem og hvorledes motivation skal forstås 8. Habermann har som sådan ikke et færdigudviklet teoribegreb. Til gengæld indeholder hendes bog nogle instrumentelle videnskabelige retningslinjer og behandlinger af centrale begreber, som gruppen kan benytte i arbejdet med frivillighed og motivation. Af sådanne redskaber og begreber kan bl.a. nævnes teori omkring, hvad motiv er for en størrelse. Dette er centralt for at forstå frivilligheden. Bogen indeholder yderligere et design til afdækning af motivation. Dette design anvendes i forbindelse med afviklingen af de to fokusgruppe-interviews og bygger på det såkaldte Volunteers Functions Inventory (VFI) udviklet af Clary, Snyder og Ridge i (Habermann 2001:144) Kritik af Habermann De forbehold som må tages ved anvendelsen af Habermann er bl.a. at hun har fokus på det sociale frivillige arbejde, som ikke nødvendigvist er karakteriseret på samme måde som det kulturelle, der udgør fokus for opgaven. Dette gør, at de dele der bruges til projektet overvejende vil være dem der befinder sig på mikro-niveau. Altså hvad den enkelte frivilliges motivation er. Netop på mikroniveau er denne bog unik og en særlig styrke, da en stor del af anden nordiske forskning har været mere meso- og makro-orienteret. (Habermann 2007:40) Habermann favner dog også kontekstuelle dele. I forbindelse med disse, er de i større grad rettet mod det sociale frivillige arbejde samt velfærdstaten. Desuden arbejder Habermann med gruppen af frivillige på år. Dette er en ulempe og vi må være opmærksomme på, at disse dele ikke i nævneværdigt omfang har med projektet at gøre. Dog har netop de mikro-orienterede overvejelser omkring motivets beskaffenhed ikke udelukkende at gøre med det sociale frivillige arbejde. Vi mener hermed, at motivets ontologi som begreb forbliver det samme uanset konteksten. Fx rummer den enkeltes motiv bevidste og ubevidste elementer både i det sociale og ved det kulturelle frivillige arbejde. Det er således blot i konteksten og ved betingelserne, at der opstår forskelligheder i forbindelse med vores genstandsfelt. Dette er grunden til, at de supplerende hovedteorier i overvejende grad er af meso- og makro art. 8 Dette i bogen En postmoderne helgen? om motiver til frivillighed Bogen er fra 2001, men er for blot et par måneder siden kommet i opdateret og nyredigeret udgave med nyere tal. 9 Dette design og dets konkrete implementering vil blive uddybet senere 20

21 3.6.2 Richard Scott Scott er en bredt anvendt nyinstitutionel organisationsteoretiker, hvis begrebsramme favner de sociale mønstre, strukturer og spilleregler i institutionen Gimle, som kan være altafgørende for hvad der motiverer den frivillige. De griber således ind i nogle af de væsentlige pointer fra den nyinstitutionelle teori, som knytter an til vores genstandsfelt. Den nyinstitutionelle organisationsteori fokuserer bl.a. på social adfærd og hvordan denne reguleres i organisationer, samt hvorvidt interesser kommer fra menneskets natur eller om de er kulturelt konstrueret (Scott 2001:57). Vi ser således med Scott lidt firkantet sagt på, hvorledes motiver som en del af den sociale adfærd reguleres i organisationen Gimle. Ifølge Scott er sociale normer og værdier ikke tilfældige, men organiseret så de danner et sammenhængende normativt system, der styrer individernes adfærd. Det er således de bliver strukturer (Scott2003:18-19). Ud over disse normer og værdier er der ifølge Scott også en kulturelkognitiv struktur, som har at gøre med den forståelse aktørerne har af deres egen situation og interesser (ibid). Slutteligt, er der de ekspliciterede regler, der dog ofte fortolkes ud fra kulturelle og normative idealer, og derfor indgår også i den fælles meningsskabelse (Scott 2001: 51-54). Vi ser endvidere at Scotts begreber rummer både konstruktivistiske og mere traditionelt deskriptive dimensioner. Antagelsen er, at Scotts begreber vil være anvendelige til, på overskuelig vis, at indfange de sociale strukturer som påvirker motivation, både de nedskrevne, selvfølgelige, samt de ofte uudtalte mekanismer på spillestedet. Et argument for at bruge Scotts begreber til at klassificere Gimle som institution er at opsætte de betingelser den frivillige arbejder under. Det er som nævnt de kulturelle normative og regulative spilleregler for motivation, der fokuseres på. Scott har fokus på andre aspekter af organisationen som fx nærmiljøet eller organisationens teknologi. Vi erkender dermed at projektet ikke tegner et komplet billede af Gimle som organisation. Vi vil dog pointere at dette heller ikke i sig selv er formålet med anvendelse af organisationsteorien Kritik af Scott Der ligger imidlertid et paradoks i forbindelse med, at Scotts institutionelle søjler som nævnt er afgrænset til de normative, kulturelle og regulative spilleregler, der hersker i organisationen. Vi vil dermed påpege at denne afgrænsning er vag og at søjlerne kombinerer flere ontologier, samt griber 21

22 bredt ind i mange af de aspekter, som karakteriserer en organisation. Scott definerer institutionel teoris tre søjler som, styrende og understøttende for organisationer (Scott2005:51). Scotts teoretiske begreber dækker således utroligt bredt og de kan være glatte eller til tider svære konkret at definere og anvende. I forbindelse med anvendelse af Scotts begreber i projektet, vil disse konkret blive delt op i tre dele. Dette sikrer en læsevenlighed, samt at vi systematisk kommer hele vejen rundt om disse sociale strukturer. Imidlertid er en sådan tre-deling, netop som funktion af søjlernes glatte karakter, en tilsnigelse da de tre elementer hænger sammen. Fx kan formelle regler have sit udspring i normative værdier. Regulative eller formelle regler kan desuden være så rodfæstede så de ikke længere italesættes og dermed grænser til det normative. Derudover kan kulturelle sociale strukturer ligeledes udspringe af normative værdier og omvendt. Scotts definitioner er brede, men flere steder refererer han direkte til frivillige organisationer i sine eksempler (Scott 2001: 55), det gælder specielt når han argumenterer for hvordan institutioner støttes af normative værdier. Er det en ulempe? Ja måske, specielt kunne en mere afgrænset definition af logikker og mekanismer i specifikt frivillige eller andre atypiske organisationsmodeller være mere relevant. Dog gør disse ting også Scotts begreber rummelige, og de institutionelle søjler hos Scott indfanger hovedparten af de argumenter vi har fået fra de frivillige og ansvarspersonerne på spillestedet Ulrich Beck & Anthony Giddens Disse tegner betingelserne for den enkeltes motivation, fordi de netop siger noget om det samfund vi lever i og afledte konsekvenser af dette. Vi er klar over, at Beck og Giddens på mange måder er generelle makro-teoretikere, som vi på mange måder bør have en vis skepsis overfor bådes når de benyttes alene og i sammenhæng. For det første er deres forskellige genstandsfelter ikke helt sammenlignelige med vores. For Becks vedkommende er hans fokus risikosamfundet og de afledte konsekvenser den industrielle udbredelse har medført (Andersen & Kaspersen 2005: 464; 469). Dog er der belæg for at bruge Beck, da han også ser på samfundets aftraditionalisering og hvordan dette medfører større individualisering. Han ser dels denne frisættelse fra de traditionelle livsformer og fællesskaber som fx kirken og familien etc. (Ibid.). Dette medfører ifølge Beck en øget eksistentiel usikkerhed hos individet (Ibid.). Becks teori om, at der er en eksistentiel usikkerhed kan efter vores overbevisning i nogen grad bruges i forhold til at karakterisere de unge på Gimle. Gimle 22

23 kunne med Becks ord være et sted, hvor man opnår en vis grad af institutionel sikkerhed. Derved kunne Gimle tænkes at tilbyde en række kompetencer, som individerne positivt kunne drage nytte af i forhold til gør-det-selv-biografien. Ligeledes kan denne del af Becks teori være nytte i forhold til at sige noget kvalificeret om en række af Ulla Habermanns motivationer for frivillighed. Et sted, hvor vi forventer at kunne se dette udfoldet er i forhold til karrieredimensionen. Vi håber derved at kunne få mere analytisk ud af de verbale udtalelser vores interviewpersoner kommer med i forhold til karrieredimensionen. Man kunne forestille sig, at den frivillige fortæller om, hvorfor denne er frivillig på Gimle i forhold til at erhverve sig kompetencer og Becks begrebsapparat kunne muligvis være med til give en dybereliggende forståelse. Vi har valgt at inddrage Anthony Giddens ud fra den overbevisning om, at han kan komplementere Becks risikosyn og eventuelt bløde lidt op på dette. Giddens pendant til Becks eksistentielle usikkerhed findes i hans begreb ontologisk sikkerhed. Giddens mener, at modernitetens øgede refleksivitet skaber en tvivl, som både findes hos individet og på et institutionelt plan. Denne tvivl øver indflydelse på det enkeltes tillids- og risikoopfattelse (Andersen og Kaspersen 2005: 440). Giddens mener på denne baggrund at tillid til en person og/eller et system bliver særdeles vigtig i forhold til de valg individet træffer. I den forbindelse ser vi Giddens begreb omkring refleksivitet anvendeligt i forholdt til at kunne give en lidt dybere forklaring for de frivilliges valg af Gimle. Helt konkret er det vores håb, at Giddens kan være med til at give en forståelse for, hvorfor de unge har valgt at være frivillig på Gimle. Han kunne muligvis komplementere Scotts søjle omkring normer og værdier. Det kunne muligvis være en oplevet normativ motivation, som får de frivillige til at vælge Gimle. Vores læsning af Giddens og Beck er, at de er enige om, at det moderne samfund tilskriver det enkelte individ en høj grad af selviscenesættelse i forhold til de individuelle refleksive projekter. Vi mener dog, at Giddens er mere positiv i forhold til dette projekt sammenlignet med Beck idet individerne kan have et positivt selvforhold til institutionerne CeFUs undersøgelse Center for Ungdomsforskning tilbyder en bredere samfundsmæssig forståelse af unges tilknytning til frivillige organisationer i Danmark som vi af tidsmæssige årsager ikke er i stand til at erhverve os på anden vis. Selvom vores case er ideografisk er det relevant at anskue disse, da de kan øve indflydelse på den konkrete case Gimle. 23

24 Helt konkret inddrages CeFUs undersøgelse som udgivet ved Unge frivillige begejstres og udvikles, ikke bindes Her præsenteres en generel frygt for, at de frivillige i Danmark er blevet meget individualistiske. Dette har været en generel forforståelse i vores gruppe. Det er derfor interessant at få udfoldet denne generelle bekymring i vores konkrete case og CeFU giver belæg for en be- eller afkræftelse af denne forforståelse. Opsummerende vil der i projektet kun være et enkelt rent teoretisk afsnit, hvor Scotts tre søjler præsenteres. Resterende teori præsenteres i forbindelse med enten metodiske overvejelser eller i analysen. Habermann integreres i forbindelse med metodiske overvejelser, samt i analysen af den enkelte unges motivation. Beck, Giddens og CeFU bliver integreret i den mere beskrivende del af analysen og slutteligt, hvor den unges motivation sættes i kontekst med betingelserne arbejdet udføres under. 3.7 Interview Den kvalitative tilgang er overordnet kendetegnet ved et fokus på verden via den interviewedes øjne, samt et fokus på kontekst, subjektivitet og proces (Bryman 2004: 265). Derudover giver interviewet som samtale mulighed for en rigdom af detaljer og kompleksitet (Christensen 1994: 3). Det er denne rigdom af detaljer vi finder velegnet, i forhold til at forstå og indfange genstandsfeltet. 10 Denne tilgang har dog sine begrænsninger. Der skal i tråd med tidligere nævnte drages opmærksomhed mod, at der ved interviews ikke opnås en ubesmittet afbildning af den interviewede person. Men at interviewet er en samtale, der foregår i en bestemt situation i en bestemt sammenhæng og at det talte er bestemt af konteksten og samtalens gang (Christensen :4). Ifølge Steinar Kvale er det gode ved det kvalitative interview dets åbenhed (Kvale 1996:84). Det er netop denne åbenhed, fleksibilitet og fravær af formaliserede regler der findes anvendelig i forbindelse med at indfange de verbale udtryk for motivation. Men blot fordi der ikke er en stringent formaliseret forskrift skal der alligevel træffes beslutninger i forbindelse med den konkrete udførelse af interviewet (Kvale 1996:84-85). Vi har dels udført informantinterview af de folk som organiserer Gimle og fokusgruppe-interviews med de frivillige, for at afdække motivation samt betingelserne for denne. 10 Den mere konkrete brug af interview i dette projekt vil blive uddybet i afsnittet omkring interview. 11 Bolette M. Christensen forsker og underviser i kvalitative forskningsmetoder på K.U. 24

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige

Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige Lørdag d. 5. November Torsten H. Hansen Vi hjælper det frivillige Danmark KURSER & NETVÆRK PROJEKT FRIVILLIG RÅDGIVNING - online guides VIDEN - Frivilligrapport

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? Udskrevet: 2016 Indhold Skal I være en forening, fond eller selvejende institution?............................... 3 2 Guide Skal I være

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Motivation, værdier og optimisme

Motivation, værdier og optimisme Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET Om en øget polarisering mellem de, som kan begå sig, og de, som ikke kan og hvad det betyder for de unge selv og for alle dem, som er i berøring med de unge i hverdagen NETVÆRKS

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere