Og alligevel: Abram troede Herren,

Transkript

1 1.Mos Senere kom Herrens ord til Abram i et syn:»frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor.«abram svarede:»gud Herre, hvad kan du give mig, når jeg må gå barnløs bort, og Eliezer skal være min arving.«abram sagde:»du har ikke givet mig afkom, så min hustræl skal arve mig.«da lød Herrens ord til ham:»nej, han skal ikke arve dig, dit eget kød og blod skal arve dig.«så tog han ham udenfor og sagde:»se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.«og han sagde:»så mange skal dine efterkommere blive.«abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed. Puslinge/tumlinge Abram (senere Abraham) Abram kalder vi for en stamfar. Det betyder, at han er tip-tip-tip-tip-tip oldefar osv. til mange mennesker. Abram troede på Gud, men kunne også ind imellem komme i tvivl om Gud nu også havde helt styr på tingene. Gud lover her Abram, at han skal få mange efterkommere, dvs. at Abram skal få børn, som igen skal få børn osv. Gud viser Abram en klar himmel med tusindvis af stjerner og så mange skal komme efter Abram. Det har Abram svært ved at tro på, fordi han er blevet en gammel mand, hans kone Saraj er også ved at være gammel og de har stadig ingen børn. Og alligevel: Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed sådan står der og det kan være svært at forstå, men der menes, at Gud ser, at Abram lever efter hans bud og det bliver Gud glad for. Ind imellem kan det være svært at tro på Gud. Det kan være svært, at tro på de ting der står i Bibelen, fordi de virker for fantastiske og uvirkelige for os. Tænk på Noa der byggede arken og alt det regn, vi kan næsten ikke forestille os det. Tænk på Gud der skabte himlen og jorden på kun 7 dage, det kan også virke lidt for fantastisk og alligevel Hvem skulle ellers kunne skabe en så fantastisk verden, hvis ikke Gud. Ja, ikke nogen jeg kender. Gud er jo noget helt for sig selv. Han kan gøre ting der er fantastiske og uforklarlige, men vi må tro på ham ligesom Abram gjorde og så må vi se om Abram virkelig får nogle børn, sådan at hans efterkommere kan blive lige så mange som stjernerne på himlen. Aktivitet Medbring nogle plastikstjerner, nogle af dem der er beregnet til at sidde og lyse i loftet. I kan evt. holde dagens andagt i et rum der kan mørklægges og så kan der lyses på stjernerne med en lygte og derefter lyser stjernerne selv. Lad det blive til en kort samtale om hvordan Abram mon har haft det da han stod og kiggede op på de mange tusind stjerner. Har det været let eller svært for ham at tro på Guds løfte. March og lejr nr. 61 Kære Gud Kære Gud, vi takker dig for din storhed og alt det vi kan have svært ved at forstå og tro. Tak, at vi ikke skal forstå dig for at tro på dig. Tak, at du er så meget større end os og tak for alle de ting du giver os. Kære Gud, vi beder dig om at du vil hjælpe os til at tro ligesom Abram gjorde. At vi ikke må tvivle på de ting du siger og gør, men at vi må turde tro det. Vil du også være os nær resten af denne dag. Tak Gud, for dette FDFmøde.

2 1.Mos Engang viste Herren sig ved Mamres Ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen. Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem. Han sagde:»herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå ikke din tjener forbi. Lad mig hente lidt vand, så I kan få vasket støvet af jeres fødder og hvile ud under træet. Så kommer jeg med lidt mad, så I kan styrke jer, nu da jeres vej falder forbi mig, jeres tjener. Bagefter kan I drage videre.«de svarede:»gør blot, som du siger.«abraham skyndte sig ind i teltet til Sara og sagde:»tag hurtigt tre sea fint mel, ælt det, og bag brød.«selv løb Abraham ud til kvæget og tog en god og fin kalv; den gav han til karlen, som skyndte sig at tilberede den. Derpå tog han tykmælk og mælk og den kalv, som var blevet tilberedt, og satte det for dem. Selv stod han hos dem, mens de sad og spiste under træet. Så spurgte de ham:»hvor er Sara, din kone?«abraham svarede:»hun er inde i teltet.«da sagde han:»næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har din kone Sara en søn!«sara stod og lyttede i teltåbningen bag ham. Nu var Abraham og Sara gamle, højt oppe i årene, og Sara havde det ikke længere på kvinders vis. Sara lo ved sig selv og tænkte:»skulle jeg virkelig føle begær, efter at jeg er blevet affældig, og min herre er blevet gammel?«men Herren sagde til Abraham:»Hvorfor ler Sara og tænker: Skulle jeg virkelig få børn nu, da jeg er blevet gammel? Intet er umuligt for Herren! Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn.«men Sara løj:»jeg lo ikke,«sagde hun, for hun var bange. Men han svarede:»jo! Du lo!«abraham Abram har nu fået navnet Abraham, hvilket viser os at noget nyt er på vej til at ske. Der kommer til at ske noget nyt i Abraham og Saras liv. De bor nu i Mamrelund og en dag får de besøg. Abraham bliver glad for de tre gæster der kommer, der kommer nok ikke gæster forbi hver dag, da de bor lidt øde og ensomt. Abraham byder de tre mænd på middag og han slagter straks et godt dyr, sådan at de kan få en god middag. Abraham ved intet om, at det faktisk er to engle og Gud der er på besøg. Gud siger til Abraham, at næste år ved denne tid kommer jeg igen og så har du og Sara fået en søn. Ja, så skal det alligevel gå i opfyldelse, det som Abraham har ønsket i mange år og det som Gud har lovet ham. Abraham og Sara skal have et barn. Abraham tror igen på det der bliver sagt, men Sara griner lidt af det. Hun tror slet ikke, at hun kan få børn mere, det er hun alt for gammel til. Det er hun egentlig også, men Intet er umuligt for Gud. Sådan er Gud, han kan gøre fantastiske ting og for os at se umulige ting. Det skete jo som Gud havde sagt, at Abraham og Sara fik en søn han fik navnet Isak. Der skete også det, at Abraham faktisk er blevet stamfar til en masse mennesker. Lige så mange som stjernerne på himlen. Gud holder hvad han lover, det kan vi være sikker på. Puslinge/tumlinge Aktivitet En dukke der ligger i et klæde der kan samtales om hvorfor det er så fantastisk at Abraham og Sara får et lille barn i så høj en alder. March og lejr nr. 61 Kære Gud Kære Gud, tak at du igennem historien om Abraham og Sara viser os at ikke alle mennesker har lige let ved at tro på dig. Hjælp at tro lige som Abraham og tilgiv os når vi tvivler som Sara gjorde. Tak, at du elsker os som dem vi er.

3 2.Mos Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden, og han tænkte:»jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?«men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken:»moses! Moses!«Han svarede ja, og Gud sagde:»du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.«og han sagde:»jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.«Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud. Så sagde Herren:»Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning, dér hvor kana anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bor. Nu har israelitternes klageskrig nået mig, og jeg har set, hvordan egypterne undertrykker dem. Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.«Moses sagde til Gud:»Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?«Gud svarede:»jeg vil være med dig, og dette skal du have som tegn på, at det er mig, der sender dig: Når du har ført folket ud af Egypten, skal I dyrke Gud på dette bjerg.«moses sagde til Gud:»Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?«gud svarede Moses:»Jeg er den, jeg er!«og han sagde:»sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«moses Moses blev jo reddet fra døden, da hans mor satte ham ud i sivene på Nilen. Egentlig skulle Moses være slået ihjel ligesom alle andre drenge der blev født, fordi Kong Farao syntes, at der var ved at være for mange israelitter i Egypten og han var bange for at de skulle tage magten. Moses blev fundet af Faraos datter og hun tog ham til sig og han voksede op som prins på Faraos slot. Israelitterne var slaver for Kong Farao og de sled og slæbte dagen lang. Dette var svært for Moses, at se på og derfor blev han ekstra vred en dag han så en egypter slå en israelit ihjel. Så Moses slog egypteren ihjel og så blev han nød til at flygte. Moses flygter ud i ørkenen og møder her nogle mennesker han kan bo sammen med. Moses bliver gift og en dag han passer sit arbejde med at vogte får kalder Gud på ham. Gud har nemlig ikke glemt sit folk Israel og han ønsker at hjælpe dem ud af trældommen. Gud har udset sig Moses til at være sin hjælper. Gud gør et under, da han kalder Moses i den brændende tornebusk. Busken brænder og brænder, men der forsvinder intet af den. Dette mærkelige syn ser Moses og han går nærmere for at kigge på det. Gud taler nu til Moses og siger, at han er den der skal hjælpe israelitterne ud af Egypten. Moses synes, at det lyder til at være en stor og svær opgave og hvem ville ikke synes det. Senere hører vi om at Moses beklager sig til Gud og siger, at han slet ikke ved hvad han skal sige. Derfor giver Gud ham hans broder, Aron, til medhjælper for han kan nemlig tale for sig. Gud har igennem hele historien brugt mange forskellige mennesker til at lave forskellige opgaver for ham. Gud har kaldt mange mennesker, Pilte men det har aldrig være konger og store mænd, men ganske almindelige mennesker ligesom Moses. Ja, Gud kan bruge os alle sammen til at gøre ting for ham. Der er nok ingen af os der får så stor en opgave som Moses fik her, men Gud har også brug for at der bliver gjort mindre ting og det kan vi hjælpe med. Det er godt at vide, at Gud kan bruge os selvom vi ikke altid er så ordentlige som vi burde være. Ligesom Gud gav Moses en medhjælper, sådan kan Gud også se om der er opgaver vi kan klare eller om vi skal have en medhjælper eller om en anden skal have opgaven i stedet. Vi må bede om at være villige til at løse de opgaver som Gud har til os. Aktivitet I en kuvert eller æske ligger der nogle forslag til opgaver som Gud kunne give os. Samtal ud fra disse om hvordan vi bedst kan hjælpe og om vi ønsker det. (hjælpe andre med lektier, hjælpe ældre mennesker med praktiske ting, fortælle en om Jesus osv.) March og lejr nr. 23- Du satte dig selv i de nederstes sted Kære Gud, hjælp os at være dine hjælpere. Hjælp os at høre når du vil give os en opgave og hjælp os at hjælpe andre.

4 1.Mos Senere kom Herrens ord til Abram i et syn:»frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor.«abram svarede:»gud Herre, hvad kan du give mig, når jeg må gå barnløs bort, og Eliezer skal være min arving.«abram sagde:»du har ikke givet mig afkom, så min hustræl skal arve mig.«da lød Herrens ord til ham:»nej, han skal ikke arve dig, dit eget kød og blod skal arve dig.«så tog han ham udenfor og sagde:»se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.«og han sagde:»så mange skal dine efterkommere blive.«abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed. Guds folk Ja, hvem er Guds folk egentlig. Er det mon os som tror på Gud? Er det de mennesker der går i kirke? Er det de mennesker der bor i Israel? Verset til i dag fortæller lidt om hvem Guds folk det er Gud taler her til Abraham og han bliver jo stamfader til Guds folk, til de mennesker der bor i Israel. Men vi er stadig Guds børn, vi der tror og er døbte, men nu lidt mere om Guds folk. Det har ikke altid været nemt at være Guds folk, de har været meget igennem og lever jo stadig i uro og nogle gange næsten i krig. For mange år siden måtte de flygte fra Israel fordi der var hungersnød. De flygtede til Egypten og boede der i mange, mange år. Først boede de der som flygtninge fra deres eget land, men senere da der blev mange israelitter blev kongen i Egypten så bange, at han begyndte at bekæmpe dem og brugte dem som slaver. Moses blev jo den Gud udvalgte til at føre sit folk hjem til Israel og den rejse kom til at tage 40 år. Kan I forestille jer, at vandre 40 år i en ørken det er svært at forestille sig og det er ikke så sært, at israelitterne ind imellem var temmelig trætte af det. De brokkede sig og var utilfredse med Moses, men én ting finder man ihvertilfælde ud af når man læser om israelitternes vandring i ørkenen og det er at Gud hele tiden var med sit folk, han svigtede Pilte dem ikke, men var med dem hele tiden. Ja, sådan er Gud, han svigter ikke sit folk i Israel og heller ikke os, der er Guds børn. Måske har de sunget en sang som denne på deres vandring: Vi er på vandring i ørkenens sand vi kan blive trætte, men gør hvad vi kan. Vi går bare frem imod vores hjem ja, målets land er Kanaan. Vi er lidt spændte på det der skal ske men Gud går foran på ham skal vi se Vi stoler på Gud og går på hans bud Ja, målets land er Kanaan. Aktivitet Medbringes et kort eller en globus, hvor I så kan snakke om hvor Israel ligger i forhold til Danmark og hvor Egypten ligger osv. March og lejr nr.81 Herren velsigne dig Kære Gud, tak at du er med os på samme måde som du var med dit folk i ørkenen. Tak, at vi altid kan stole på dig og din hjælp på den ene eller anden måde.

5 Matt Så bar de nogle små børn til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; disciplene truede ad dem, men Jesus sagde:»lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.«og han lagde hænderne på dem og gik derfra. Væbnere Jeg er skabt af Gud og har værdi Da Jesus gik nede på jorden skabte han stor opmærksomhed omkring sig. Egentlig ikke fordi det var det han ville. Nej, Jesus sagde ofte til mennesker når han havde helbredt dem, at de ikke skulle tale om det. Men de undere Jesus gjorde vakte opmærksomhed og det ville de sikkert også gøre, hvis det skete i dag. I teksten til i dag hører vi om, at der kom nogle mødre med deres børn. De ville gerne at Jesus skulle røre ved dem og bede for dem. Disse kvinder har håbet, at Jesus ville bruge lidt tid på deres børn. Disciplene har nok ind imellem følt sig som sådan nogle bodyguards for Jesus, de ville sørge for at han ind imellem fik lidt fred og ro. De spillede ihvertilfælde bodyguards her og truer ad mødrene og deres børn. Disciplene synes ikke, at det er vigtigt, at disse børn kommer hen til Jesus, men det synes Jesus. Jesus er opmærksom på hvad der sker og siger, at disse børn og alle børn skal komme til ham. Det er der ingen der må hindre dem i for Himmeriget er deres. Det betyder, at børnene har lige så meget ret til Jesus og hans opmærksomhed, hjælp og kærlighed som de voksne har. Sådan er det også med os i dag. Jesus interesserer sig for os alle han interesserer sig for alle mennesker og kender alle mennesker både store og små. Hvis man sådan tænker efter er det faktisk ganske fantastisk, tænk hvor mange millioner mennesker der bor i verden. Alle disse mennesker er forskellige, har brug for forskellige ting og ser forskellige ud og alligevel kender Gud alle mennesker og ved hvad hver enkelt har brug for. Det er da fantastisk. Gud kender dig og ved hvad du har brug for. Derfor er det også dejligt, at vi kan bede til Gud om hjælp i store og små ting. Gud skal ikke først til at finde vores navn på den himmelske computer, nej han ved med det samme hvem vi er og hvad vi har brug for. Det er ikke sikkert, at vi får lige det vi selv synes, vi har mest brug for, for Gud kender os faktisk bedre end vi kender os selv og han kan se længere frem end vi kan. Vi kan være taknemmelige, hvis vi allerede som helt små blev døbt og på den måde kom til at tilhøre Gud. Blev du ikke døbt som lille kan du jo stadig nå det, det bliver man nemlig aldrig for stor til. I dåben bliver man Guds barn og kommer på den måde med i Guds store familie. Eftertanke 1. Hvorfor forsøgte disciplene at jage mødrene og de små børn væk fra Jesus? 2. Når man beder til Gud, får man så altid svar her og nu? March og lejr 2000 nr. 58 Du kom til vor runde jord Kære Gud, vi takker dig fordi du interesserer dig for hver eneste af os. Tak, at du kender os og ved hvad vi har brug for.

6 Matt Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt. Denne historie/lignelse, som Jesus fortæller, har vi måske hørt så ofte. Den handler faktisk meget om det at vi har værdi for Gud. Gud bekymrer sig for os og ønsker at være sammen med os. Hvis vi forestiller os en hyrde der har 100 får og mister et af dem. Han går med alle sine får oppe i bjergene og finder ud af at ét af fårene er blevet væk. Det er jo faktisk ret risikabelt, at forlade de 99 får for at gå ud og lede efter det ene. Ulven kunne jo komme og overfalde de andre får eller de kunne stikke af, mens han var væk. Men det tænker hyrden ikke så meget på, han vil bare finde det ene får der er blevet væk. Egentlig handler denne historie jo ikke om får, men om mennesker. Det er nemlig sådan, at hvis der var 100 mennesker i en flok, der alle troede på Gud, men at der så var én som ikke lige gad det mere eller havde fundet noget andet at tro på. Ja, så er Gud ikke ligeglad med den ene der forlader flokken. Gud ville gøre alt for at det menneske skulle komme tilbage til ham og tro på ham igen. Gud ønsker ikke, at der er en eneste af os der skal gå fortabt. Nej han ønsker at vi alle skal være sammen med ham hjemme i himlen engang. Så meget betyder vi for Gud. Gud tænker på hver enkelt af os og bekymrer sig for os. Selvom at Gud har mange, mange mennesker at tage sig af, så er vi alligevel betydningsfulde for ham. Han kender hver enkelt af os og ønsker at vi skal tro på ham. I det gamle testamente står der at Gud har kendt os lige fra vi blev skabt i vores mors mave. Væbnere Jeg er skabt af Gud og har værdi Der står sådan her: (Salme ) Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud! Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb. Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet. Sådan har Gud kendt os, han har skabt os og vi har værdi for ham. Eftertanke 1. Hvis du var hyrden, hvordan ville du så handle? 2. Hvad betyder det for dig, at Gud kender dig og at du har værdi for ham? March og lejr 2000 nr. 58 Du kom til vor runde jord Kære Gud, tak at du har skabt os i vores mors mave. Tak, at du kender os og at vi har værdi for dig. Det er dejligt at vide, at du vil lede efter os, hvis vi skulle blive væk fra dig. Tak, for denne dag.

7 Seniorvæbnere/seniorer Bjergprædiken - jordens salt og verdens lys Matt I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene. Jesus er nu begyndt at gå omkring i Galilæa og fortælle om Gud, om livet, om hvad mennesker skal gøre og ikke skal gøre o.s.v. Vi møder Jesus på et tidspunkt, hvor mange mennesker følger efter ham fordi de er nysgerrige efter hvad han er for en fyr og de vil gerne lytte til det han fortæller fordi det er anderledes og det er noget særligt. Jesus ser de mange mennesker omkring ham og han ved også at han nu har en stor mulighed for at fortælle noget til mange. Jesus går op på bjerget og sætter sig og så begynder han at fortælle. Der står i begyndelsen af kapitel 5 at han tog til orde og lærte dem. Det er altså ikke blot gode historier dette her, men Jesus vil lære menneskene noget og han vil også lære os noget. Bjergprædiken som denne tale siden hen er blevet kaldt er noget særligt og der står mange lærerige ord her i. I dagens tekst står der noget om at vi er jordens salt og verdens lys. At være jordens salt salt er jo noget der for os betyder smag, noget man bruger til madlavning eller måske til at fjerne is og sne med. Det er noget der indeholder en kraft og noget smag. Når vi er kristne, er vi jordens salt. Det betyder, at vi må indeholde noget, vi skal smage af noget. Det betyder jo at det at være en kristen også får nogle konsekvenser. Det kan ses på os og det vi gør og siger. De ting vi gør, vil også nogle gange hænge sammen med at vi er kristne det kan være at vise omsorg og kærlighed. At være hjælpsom overfor andre, at være med til at stoppe ondskabsfuldheder og bagtalelse. Det var at være jordens salt. Men Jesus siger også, at vi er verdens lys Vores lys, det lys vi har fået igennem vores tro på Jesus, det skal skinne for alle mennesker. Dvs. at vi ikke skal være flove over at vi er kristne, vi skal turde fortælle andre om det og på den måde lade lyset skinne for andre. Jesus tænder et lys i vores hjerter når vi bliver døbt og kommer til tro på ham. Et lys er med til at vise vej, det er noget der kan ses, det lyser i mørket og man bliver tryg når lyset bliver tændt, hvis man er bange for mørket. Et lys har mange gode egenskaber og vi må vise lyset der fører til Jesus. Vi må turde vise vej til ham ved at fortælle andre om hans kærlighed og frelse. Eftertanke 1. Snak om hvad salt og lys betyder i praksis i jeres hverdag? 2. Betyder det noget for jer at være lys og salt som kristne? March og lejr nr. 84 Jeg dansede i samme nu Kære Gud, hjælp os til at være lys og salt i verden. Hjælp os at vise troen på dig igennem det vi gør og siger. Tak for denne dag og for de muligheder du har givet os i denne. Fadervor...

8 Seniorvæbnere/seniorer Bjergprædiken - om gengældelse Matt I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig. Det handler om gengældelse og hvis man sådan ser sig omkring i verden så er der meget gengældelse i den. Der er meget krig fordi nogen begyndte og så må man gøre gengæld. Der er meget ufred fordi mennesker ikke kan blive enige og give hinanden hånden og tilgive. Det modsatte af gengældelse er netop tilgivelse. Når vi læser i det gamle testamente havde man også et andet syn på gengældelse og tilgivelse.vi hører om megen krig og ufred i forhold til Guds folk og folkene omkring. Jesus er anderledes på mange måder og derfor vækker han også så stor opsigt. I bjergprædiken siger han også nogle ting som folk synes er underlige og temmelig revolutionære. Han siger her, at man skal vende den anden kind til. Når nogen slår dig på den højre kind, så vend også den anden til. Man skal ikke kun vende den anden kind til og dermed ikke slå igen, men man skal faktisk også være parat til at få et slag på den anden kind. Vil nogen tvinge dig til at gå en mil med ham, så gå to mil med ham. Det ligger ikke så lige til for os mennesker at reagere på denne måde. Vi er nok alle meget hurtige til at ville gøre gengæld eller måske slå igen eller hævne på anden måde. Jesus siger noget andet. Han siger: tilgiv, tilgiv, tilgiv. Det er Jesu ord igen og igen og hvis det virkelig fik lov at være det der bestemte i denne verden, så ville verden se ganske anderledes ud i dag. Tænk på tilstandene i Israel, hvordan den ene gengældelseshandling efter den anden bliver ført ud i livet. Det er underligt og tragisk. Hvorfor det er sådan er svært at sige, men vi kan ikke stille så meget op imod det. Verden er fuld af gengældelse og vi må bede om at Guds kærlighed og tilgivelse må finde vej i stedet. Et sted der er godt at begynde er hos os selv. Vi må tilgive i stedet for at tænke på gengældelse. Vi kan være med til at glemme og vende den anden kind til og på den måde vise Jesu ord og kærlighed. Eftertanke 1. Hvorfor reagerer folk omkring Jesus så kraftigt på hans anderledes forkyndelse? 2. Snak om hvordan verden ser ud i henholdsvis tilgivelsens og gengældelsens lys. March og lejr nr.25 menneske din egen magt Kære Gud, hjælp os at tilgive i stedet for at gøre gengæld. Hjælp os til at vise din kærlighed til andre mennesker og selv være fyldt af den. Hjælp os at tro på dig hver dag.